Elever på Viby Gymnasium ved Aarhus nedlagde mandag undervisningen.

Det er et af de danske gymnasier, som ikke må optage nye elever til næste skoleår, og det er eleverne på gymnasiet utilfredse med.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besluttet, at seks gymnasier i landet ikke må optage elever til næste år, fordi hun vil bryde "den sociale polarisering og den etniske opdeling" på landets gymnasier.

Velkommen til dagens overblik.

Udsigt til færre torsk i nettet skaber frygt hos fiskere

Vi starter i Østersøen, for EU-Kommissionen foreslår, at fiskerne fremover skal fiske markant færre torsk.

Konkret går forslaget ud på, at torskekvoterne skal reduceres med 92 procent, fordi torskene ikke længere trives i området.

Men hvis det bliver til virkelighed, kan det ifølge Danmarks Fiskeriforening få store konsekvenser for dansk fiskeri.

- Når den vigtigste art i fiskeri, som er torsk, foreslås reduceret med 92 procent, så får det kolossale konsekvenser, siger formand i foreningen Svend Erik Andersen til TV 2.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) skal mandag mødes med de andre fiskeriministre i EU til kvoteforhandlinger, som han på forhånd har kaldt "historisk svære".

Taliban viser rundt i nedbrændt lejr

Fra Østersøen skal vi nu til Helmand-provinsen i Afghanistan.

Her dannede militærlejren Camp Price fra 2007 til 2013 ramme for de danske soldater i Afghanistan. Nu er lejren nedbrændt og smadret, og Taliban har taget kontrollen.

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt har været på besøg og kunne blandt andet vise lejrens fitnesscenter, hvor sortsværtede motionscykler og håndvægte stod tilbage som et af de eneste beviser på, at lejren engang har været fyldt med mennesker.

Tantholdt blev vist rundt af Taliban-krigeren Mohammad Sediqie, som beskrev, hvordan den militante gruppe jublede, da de rykkede ind i Camp Price.

Kinesere bruger kreative metoder mod dansende ældre

Så skal vi til Kina, hvor ældre mennesker bruger gader og parker til at danse. Det anslås, at der i Kina findes 100 millioner dansende ældre, og de danser primært kinesisk squaredans.

Det lyder umiddelbart rimelig tilforladeligt, men nogle steder skruer de ældre højt op for musikken, og det er mange kinesere blevet trætte af.

Derfor har yngre kinesere investeret i fjernbetjeninger, så de kan slukke de ældres musik på 50 meters afstand.

Ifølge TV 2s korrespondent i Kina, Christina Boutrup, tør yngre kinesere ikke konfrontere de ældre af kulturmæssige grunde.

- I den kinesiske kultur skal man udvise respekt for de ældre. Derfor har de yngre kinesere generelt svært ved at bede dem om at dæmpe musikken, fortæller hun.

Mette Frederiksen fik kritiske spørgsmål om vacciner i Indien

Statsminister Mette Frederiksen (S) er i øjeblikket på besøg i Indien, hvor hun skal drøfte klimapartnerskab med den indiske premierminister, Narendra Modi.

Mandag holdt statsministeren så en tale for ledere fra forskellige indiske klimaorganisationer, men spørgsmålene til Mette Frederiksen blev hurtigt drejet ind på noget helt andet end klimaet.

Statsministeren blev nemlig spurgt om, hvorfor Danmark og andre vestlige lande sørgede for sig selv, da coronavaccinerne skulle fordeles.

- Når det kommer til pandemien og den globale tragedie, de manglende vacciner er, så er jeg ked af det, men der må jeg hjælpe min egen befolkning først, lød svaret fra Mette Frederiksen.

Godhavnsdrenge indgår forlig med staten

28 tidligere Godhavnsdrenge indgår forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse. Det oplyste deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

- Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn, siger Mads Bramming.

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland, og dem, som blev placeret på hjemmet, var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe deres skole.

En rapport viste senere, at drengene på hjemmet blev udsat for blandt andet seksuelle overgreb, medicinske forsøg og systematiske tæsk, og i 2019 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en undskyldning til de tidligere børnehjemsbørn.

***

Vi slutter dagens overblik med en god nyhed til kvindelige strandhåndboldspillere.

Fra 1. januar er de ikke længere tvunget til at spille iført bikini, men kan i stedet kan spille iført shorts og tanktop ligesom de mandlige spillere.

Feminister skal måske vente med at juble, for reglerne vil stadig ikke være helt ens for kvinder og mænd. Kvinderne skal nemlig huske, at deres tøj ifølge reglerne stadig skal sidde tæt.

Og på den bemærkning ønsker jeg god aften til alle.

Oksekødet og den røde bøf bliver ”den nye champagne”.

Sådan lyder meldingen fra kødproducenten Danish Crown, der mener, at kødkvæget i fremtiden bliver et luksusprodukt, som vi skærer ned på i hverdagene og spiser ved særlige lejligheder.

- Den måde, man forbruger og tænker kød på, kommer til at ændre sig markant i de kommende år, siger Jais Valeur, topchef i slagterikoncernen, som er Europas største.

Ifølge slagteriproducenten kan de se, at forbrugerne efterspørger mindre kød på grund af klimaet. Og mens de kan mindske klimaaftrykket på svinekød, er det svært med oksekød.

- Vi vil stadig have en produktion, men der vil være tale om en produktion af okse- og kalvekød, der kommer fra malke-, kalve og kødkvæg, som går og græsser på engen og skaber biodiversitet. Kødkvæget vil være et luksusprodukt, som vi spiser ved særlige lejligheder, siger Jais Valeur.

Hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne

Flemming Birch, ekspert i forbruger- og detailhandel Flere vælger grøntsagerne

At flere danskere skærer ned på kødet til fordel for flere grøntsager og en plantebaseret kost, kan allerede ses direkte i de danske indkøbskurve.

Men da de første danskere droppede kødet for omkring ti år siden, var det på grund af sundhed. I dag er motivationen klimadagsordenen.

Det forklarer ekspert i forbruger- og detailhandel Flemming Birch, der i flere år har nærstuderet detailbranchen og særligt danskernes forbrug af fødevarer.

- Klimadebatten bliver kun skarpere de kommende år, og der står oksekød lige i skudlinjen. Forbrugerne er helt klart villige, siger han.

Han ser, at det især er de unge, der bytter kødet ud med en grønnere kost, og at de påvirker den ældre forbruger til at gøre det samme.

- De fleste danskere har ikke et ønske om at blive veganere. Men mange vil gerne spise lidt flere grøntsager og skære ned på kødet i de retter, de spiser i hverdagen.

Klimaskam kan være afgørende

Han er dog langt fra overbevist om, at oksekød skulle blive et luksusprodukt i stil med et glas champagne, som Danish Crown ellers spår det.

Luksusprodukter er forbundet med eksklusivitet og status, men det er ikke en selvfølge, at oksekødet vil opnå det samme, vurderer forbrugereksperten.

Med produkter, der efterlader et stort klimaaftryk, følger nemlig også risikoen for, at forbrugeren vender dem ryggen, fordi de føler "klimaskam".

- Når vi har mindre af noget, bliver det automatisk mere eksklusivt, og det vil typisk afspejle sig i højere priser. Men hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne. Så er der ikke status i at sidde og fejre noget med en god bøf, siger han.

Vi kender det fra fænomenet "flyskam", hvor flere og flere droppede flytransporten på grund af bekymringer for klimaet. Et begreb, der er blevet hjulpet godt på vej af klimaaktivisten Greta Thunberg, og som i en periode kunne ses direkte i dalende passagertal hos flyselskaberne.

- Vi ved ikke endnu, om det er den vej, det vil gå. Men hvis forbrugerne synes, der er skam i noget, er det ikke længere noget, de forbinder med luksus, siger han.

For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon Kød er rod til konflikt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon og forfatter til en bog om kød, fortæller, at kød altid har været rod til konflikt. Som madkulturforsker beskæftiger han sig med, hvordan vores madvaner ændrer sig, og hvad de siger om os og den tid, vi lever i.

Ifølge ham er kød er en "identitetsmarkør", der fortæller noget om, hvem man er, ens køn, klasse, etnicitet og værdier.

- Tidligere har debatten gået på svinekød i forhold til, om det skulle serveres i daginstitutioner, og det er blevet et symbol på danskhed. Nu er det især oksekød, der splitter folk og generationerne i forhold til klimadagsordenen, siger Jonatan Leer.

Ifølge ham er det den "smarte, urbane middelklasse", der især vælger kødet fra. Men i andre kredse er særligt én type kød stadig folkeeje.

- For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt, man kun fik engang imellem om fredagen. I dag er det blevet almenspise, og især hakket oksekød er noget, danskerne elsker, siger forskeren.

Oksekød har mistet sin luksus, siger han. Og det kan skyldes, at hakket oksekød er blevet en hverdagsting, der indgår i retter, der er lette og hurtige at lave.

Han sammenligner kødet med en anden fødevare, der også vækker følelser i folk - nemlig foie gras. Det er tidligere blevet forbundet med den "ypperste fineste luksus", men har i dag mistet status, da det af mange opfattes som dyreplageri.

- Oksekød bliver i hvert fald ikke en luksusting allerede om et par år. Jeg tror, der går længe, før danskerne dropper kødet som hverdagsspise.

Thailand genåbner for turister den 1. november. Det oplyser landets premierminister Prayut Chan-o-cha mandag.

- Det vil i første omgang gæld for vaccinerede turister, der ankommer med fly fra lande, der anses for at være lavrisikoområder.

Lavrisikolande omfatter USA, Storbritannien, Kina, Tyskland, Kina og Singapore, skriver AFP.

Inden pandemien tiltrak Thailand næsten 40 millioner besøgende fra udlandet årligt. Turisme udgør næsten en femtedel af den nationale indkomst.

Under pandemien har rejserestriktioner kostet landet dyrt. Økonomien er i den værste krise i over 20 år.

- Når turister ankommer, må de fremvise en negativ covid-test, og de skal testes igen ved ankomsten, siger premierministeren.

- Herefter kan de rejse frit rundt, tilføjer han.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til Thailand

Det er en klar lempelse af hidtidige regler. Reglerne har betydet, at selv vaccinerede turister skulle være i karantæne i mindst syv dage på et hotel ved ankomsten til landet.

Der har været en særlig undtagelse for de populære ferieøer Phuket og Koh Samui. De genåbnede for turister i juli. Her har vaccinerede turister kunnet bevæge sig frit rundt.

Herhjemme fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til Thailand. Det skyldes høj smittefare i hele landet.

Thailand har registreret over 1,7 millioner tilfælde af covid-19 og 17.751 dødsfald med sygdommen.

I november venter myndighederne, at omkring 70 procent af Bangkoks indbyggere er vaccineret. Sådan lød det i en udtalelse fra den lokale guvernør i byen i sidste måned.

I 2019, året før pandemien, besøgte flere end 22 millioner mennesker Bangkok.

Direktør for Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung opsiger sin stilling med omgående virkning.

Det sker på grund af uenighed med den øverste politiske ledelse om håndteringen af sagen om sexisme i datterselskabet DanBred.

Det oplyser Anne Arhnung i en pressemeddelelse.

- Jeg har, siden denne sag kom til mit kendskab i begyndelsen af sommeren, rådgivet Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse til at handle ansvarligt ud fra det kodeks for god virksomhedskultur, som jeg selv har stået i spidsen for at implementere i Landbrug og Fødevarers organisation, skriver hun.

- Der har på intet tidspunkt været tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have været håndteret. Desværre har et flertal i den politisk valgte ledelse – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig.

- Denne situation er selvsagt ikke holdbar, og det tager jeg konsekvensen af i dag, skriver Anne Arhnung.

TV 2 arbejder på at få en uddybende kommentar fra Anne Arhnung.

- Det har været en svær tid

Hos Landbrug & Fødevare modtager bestyrelsesformand Søren Søndergaard Anne Arhnungs opsigelse "med beklagelse". Han har dog også forståelse for hendes beslutning, lyder det i et mailsvar til TV 2.

- Det har været en svær tid. Også for Anne, der i væsentlig grad er blevet personificeret med sagen og dens håndtering, men som jeg har sagt før, er det hele ledelsens ansvar.

- På vegne af den samlede ledelse i Landbrug & Fødevarer har jeg givet en uforbeholden undskyldning i sagen. Sagen skulle have været håndteret helt anderledes hos os, skriver han.

I forlængelse af Anne Arhnungs opsigelse har Søren Søndergaard bedt om, at der igangsættes en ekstern undersøgelse af "governance og arbejdskultur" i Landbrug & Fødevarer, lyder det.

Direktør og bestyrelse er ude

Anne Arhnung blev sammen med blandt andre bestyrelsesformand Søren Søndergaard advaret mod krænkelsessagerne i datterselskabet DanBred. Det har Finans beskrevet.

Landbrug & Fødevarer fandt det dog ikke i første omgang nødvendigt at blande sig i DanBred-bestyrelsens håndtering af sagen, skriver Finans.

Finans kunne i slutningen af september så afsløre den interne undersøgelse, der viste, hvordan DanBred-direktør Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde udvist interesse for yngre kvindelige ansatte til firmafester.

Senere samme dag blev Thomas Muurmann Henriksen fyret. Inden sexisme-sagerne så offentlighedens lys, var han dog sluppet med en kraftig advarsel.

Få dage efter Muurmann Henriksens fyring røg hele bestyrelsen også på porten.

Da Muurmann Henriksens afgang blev annonceret, lød det, at han selv havde opsagt sin stilling. Men den oplysning var ikke korrekt, han blev i stedet opsagt, oplyste DanBreds nye bestyrelsesformand, Andreas Lundby, mandag.

Landbrug & Fødevarer ejer 51 procent af DanBred, som er specialiseret i grisegenitik og sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

I sit mailsvar til TV 2 skriver Søren Søndergaard, at Landbrug & Fødevarer skulle have grebet ind over for DanBred.

- Vi var uenige i DanBreds beslutning om at fastholde deres administrerende direktør. På daværende tidspunkt havde vi i Landbrug & Fødevarer desværre stirret os blinde på, at DanBred bestemte over DanBred.

- Her skulle vi i Landbrug & Fødevarer have grebet ind og brugt vores muskler langt tidligere. Det ærgrer jeg mig grænseløst over i dag, skriver bestyrelsesformanden.

Overvejet stilling længe

I pressemeddelelsen skriver Anne Arhnung, at hun "længe" har overvejet sin stilling som direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun ventede dog med at opsige sin stilling, til efter den seneste landsbrugsaftale var landet, så hendes fratrædelse "ikke kom til at skade og tage fokus fra" de afsluttende forhandlinger, skriver hun.

Arhnung har arbejdet 25 år i Landbrug & Fødevarer, hvoraf ni har været i direktionen, og de seneste tre har været som administrerende direktør.

I slutningen af september annoncerede virksomheden DanBred, at direktør Thomas Muurmann Henriksen havde sagt op efter afsløringer af sexchikane af flere kvinder.

Men det var ikke korrekt. Han blev tværtimod sagt op.

Det oplyser bestyrelsesformand Andreas Lundby til erhvervsmediet Finans.

- På baggrund af jeres henvendelse har vi konstateret, at modsat hvad den tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand har kommunikeret, er Thomas Muurmann blev opsagt, skriver han i en mail til Finans.

Da Thomas Muurmanns afgang blev annonceret i september, lød det, at han ikke ville stå i vejen for virksomheden.

- Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser, som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling, sagde Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

- Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, sagde han.

Det var en udlægning, som den daværende bestyrelsesformand, Christian Junker, bakkede op om.

Den nye bestyrelsesformand, Andreas Lundby, oplyser desuden, at Thomas Muurmann Henriksen har fået en fratrædelsesgodtgørelse, som han havde ret til ifølge sin kontrakt. Han ønsker ikke at fortælle om størrelsen.

Hele bestyrelsen blev skiftet ud

Sagen kom frem i offentligheden, da Finans i september beskrev, hvordan Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde udvist interesse for yngre, kvindelige ansatte til firmafester.

Efter en hurtig undersøgelse af en konkret fest konkluderede bestyrelsen, at der skulle sættes en stopper for Thomas Muurmann Henriksens "uacceptable adfærd".

Det fik dog ingen betydning for hans job, som han fik lov at blive i. Men efter mange overskrifter i medierne valgte direktøren efter eget udsagn selv at trække sig. Kort tid efter blev hele bestyrelsen skiftet ud.

Det er ikke lykkedes Finans at få en kommentar fra hverken Thomas Muurmann Henriksen eller Christian Junker.

DanBred arbejder inden for grisegenetik og sælger avlsdyr og sæd til store dele af verden.

Selskabet havde sidste år en omsætning på 1,2 milliard kroner. Organisationen Landbrug & Fødevarer er hovedaktionær i selskabet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverede mandag foran en stribe ledere i indiske klimaorganisationer en lang tale om grønt lederskab, klimamål og dansk-indisk samarbejde på området.

Pludselig handlede samtalen dog om vacciner.

For da der blev stillet spørgsmål fra salen, blev statsministeren overraskende kritisk foreholdt, hvordan Danmark og den vestlige verden sørgede for sig selv først, da verdens vacciner mod covid-19 skulle fordeles.

- I vil ikke være glade for svaret

Og den danske statsminister blev spurgt om, hvordan man kan rose fælles ansvar og samarbejde på det ene område og så ikke på det andet.

- Jeg vil svare ærligt. Selvom jeg ikke er sikker på, at I vil være glade for svaret, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først.

- Så når det kommer til pandemien og den globale tragedie, de manglende vacciner er, så er jeg ked af det, men der må jeg hjælpe min egen befolkning først.

Indien klarede første bølge af covid-19 fornuftigt. Men anden bølge har været hård ved landet, hvor man i hovedstaden New Delhi eksempelvis har måttet brænde lig på parkeringspladser, fordi krematorierne var overfyldt.

"Danskerne er først og fremmest mit ansvar"

Mette Frederiksen siger efterfølgende til Ritzau, at hun forstår frustrationen ikke bare i Indien, men i alle de mindre rige lande, der har haft svært ved at skaffe vacciner.

- Jeg kan sagtens forstå den frustration. Og i det hele taget er det vigtigt at forstå, at vores udgangspunkter er meget forskellige.

- Der er en global mangel på vacciner, og nogle af os har flere ressourcer til at træffe de nødvendige beslutninger hurtigt, siger statsministeren.

- Det prøvede jeg også at være meget ærlig om i mit svar. Det er et dilemma. Og man kommer ikke uden om, at når det handler om liv og død, så er mit ansvar først og fremmest at få danskerne så godt igennem som muligt, siger Mette Frederiksen.

Vil ikke hæmme det grønne samarbejde

Hun understreger, at Danmark nu er i en position til at hjælpe andre lande så meget som muligt med at få adgang til vacciner. Og at det også er det, Danmark gør.

- Men jeg forstår fuldstændigt, at der blev spurgt til det, siger Mette Frederiksen.

Hun mener ikke, at vreden over de manglende vacciner i Indien vil hæmme det fremtidige samarbejde om grøn omstilling mellem Danmark og Indien.

- Jeg er ikke blevet konfronteret med det. Og det er ikke noget, der er blevet refereret til fra officiel side. Her er vi tværtimod blevet takket for det, vi har gjort.

- Men det bliver jo sagt, og der bliver spurgt til det. Så vreden er jo en realitet, siger hun.

Taliban-krigeren Mohammad Sediqie guider med tilfredshed rundt i den udbrændte militærlejr.

Fra 2007 til 2013 var Camp Price i den afghanske Helmand-provins hovedkvarter for de danske kampsoldater i Afghanistan.

Nu er lejren nedbrændt, smadret, udplyndret og under Talibans kontrol.

- Vi var lykkelige, da vi endelig kunne rykke ind. Ikke bare her, men i hele Afghanistan. Nu har vi igen islamiske regler, og som rettroende muslimer er vi meget glade, siger Mohammad Sediqie.

Han viser TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt rundt i lejren, der nu står som et monument over Talibans fuldstændige magtovertagelse i Afghanistan.

Rasmus Tantholdt har selv besøgt lejren flere gange, dengang den var en omhyggeligt beskyttet base for de danske soldater, og statsministre som Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen kunne aflægge besøg.

I 2013 trak de danske kampstyrker sig ud, og året efter blev basen overdraget til det afghanske militær.

For tre måneder siden opgav de afghanske regeringssoldater endeligt at forsvare basen mod Talibans angreb og rømmede lejren.

- Regeringssoldaterne ønskede ikke, at Taliban skulle overtage denne base med militærkøretøjer, ammunition, fitnesscentre, spisesale og så videre. Så de forsøgte at brænde det hele af og ødelægge så meget, som de overhovedet kunne nå, inden de flygtede fra området, fortæller Rasmus Tantholdt.

Brændte så meget som muligt

Så når guiden fra Taliban viser rundt, kan han fremvise både regeringsstyrkernes ødelæggelser og de ødelæggelser, der stammer fra Talibans angreb på lejren.

Lejrens fitnesscenter, hvor sortsværtede motionscykler og håndvægte står tilbage, er for eksempel offer for regeringsstyrkernes tilbagetrækning.

- Her trænede soldaterne, men da de flygtede, brændte de det hele, fortæller han.

I baderummet skyldes skaderne derimod Talibans offensiv, fortæller han:

- Vi angreb lejren hele tiden, som I kan se her. Her gik en raket igennem taget, og den dræbte mange, der var i bad, forklarer han.

Det ærgrer ham mere, at en del af lejrens mange militærkøretøjer er blevet ødelagt.

- Mange af dem er ødelagte, fordi de blev angrebet af os under krigen. Der er også mange, der stadig virker, og resten kan vi måske reparere, vurderer han.

Taliban er i hvert fald rykket ind på den delvist nedbrændte base, som nu skal fungere som base for Talibans styrker i området.

Og for krigere som Mohammad Sediqie er den også et stærkt symbol på den store sejr, som han og hans kammerater har vundet efter 20 års kamp:

- Amerikanerne og de andre udlændinge ville gøre deres levevis til vores, men det kan de aldrig. Vores kvinder skal ikke gøres så skamløse som jeres, siger han.

Medicinalvirksomheden AstraZeneca er mandag kommet med godt nyt om et særligt lægemiddel mod coronavirus.

Der er tale om en antistofbehandling, der er udviklet til at kunne beskytte mod coronavirus uden at være en vaccine.

Midlet, der hedder AZD7442, har levet op til alle opstillede krav om både at forebygge og behandle alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald efter coronasmitte. Det står klart efter tredje og sidste forsøg.

Det særlige antistoflægemiddel er blandt andet målrettet personer, der ikke i tilstrækkelig grad udvikler antistoffer efter at have fået en vaccine.

- Et tidligt skud med vores antistof kan reducere udviklingen af alvorlig sygdom betragteligt og give fortsat beskyttelse i over seks måneder, siger Mene Pangalos, der er vicepræsident i AstraZenecas biomedicinske afdeling.

Har søgt om hastegodkendelse

Risikoen for alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald blev reduceret med 67 procent ved brug af midlet i forhold til de testpersoner, der fik et placebomiddel. Det fremgår af forsøgsresultaterne.

AstraZeneca har ansøgt om hastegodkendelse af lægemidlet hos amerikanske sundhedsmyndigheder. Selskabet vil den kommende tid tale med andre landes myndigheder om brug af midlet.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har tidligere godkendt to forskellige slags antistofbehandling fra selskabet Eli Lilly.

Danske patienter har modtaget antistofbehandling

Enkelte danske patienter har indtil videre også modtaget en antistofbehandling. Det drejer sig om sårbare patienter, hvis immunsystem ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt med antistoffer.

AstraZeneca har tidligere fået godkendt en vaccine mod coronavirus.

I Danmark og flere andre lande har myndighederne dog valgt at fjerne vaccinen fra deres vaccinationsprogrammer. Det skyldes bekymring for sjældne, alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper.

Fremover skal torskefiskeriet være betydeligt mindre i Østersøen.

Sådan lyder det i hvert fald i et forslag fra EU-Kommissionen, som alle medlemslandenes fiskeriministre mandag skal mødes og tage stilling til.

Forslaget går ud på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

Men en reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lyder det fra dansk fiskeri.

En bifangst af torsk

Det har i forvejen været nogle hårde år for fiskeri i Østersøen, og derfor kommer kommissionens forslag på det værst tænkelige tidspunkt. Det mener Svend Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Faktisk går det "fra slemt til værre", siger han til TV 2:

- Når den vigtigste art i fiskeri, som er torsk, foreslås reduceret med 92 procent, så får det kolossale konsekvenser.

Anbefalingen om at reducere torskekvoterne kommer fra ICES, der forsker i Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Reduceres kvoterne ikke, advarer de om, at torsken kan forsvinde helt fra det kommercielle marked inden for få år.

Men når fiskerne fisker efter andre arter i området, sker det ofte med en bifangst af torsk, og derfor tror Svend Erik Andersen, at det bliver svært for fiskerne at leve op til en reduktion på 92 procent.

Han håber derfor, at politikerne kommer med en løsning, der gør det nemmere at fiske efter fladfisk i Østersøen uden den store torskebifangst.

- Vi håber på, at det kan give anledning til, at man kan fange andre kvoter i Østersøen. For eksempel på rødspætter, pighvar og skrubber, siger formanden.

Fisker: Det er ikke den rigtige løsning

Bo Johansen, der er fisker på Bornholm, fortæller til TV 2, at det vil være en "katastrofe", hvis forslaget træder i kraft. Han mener samtidig, at EU-Kommissionens forslag ikke vil være den rigtige løsning på problemet.

Der skal i stedet gøres noget ved de rovdyr, der spiser fiskene.

- Jeg tror ikke på, det vil hjælpe med et stop. Vi skal gøre noget ved problemet i stedet. Vi har forklaret, hvad problemet er i 15 år med sæler og skarver, så hvis de får gjort noget ved det, så kommer fiskene igen.

Hvis forslaget bliver en realitet, håber Bo Johansen på, at fiskerne kan få kompensation, så de kan "overleve", indtil der kommer fisk igen.

Advarselslamper skal tages alvorligt

Allerede inden fiskeriminister Rasmus Prehn (S) tog til møde i Luxembourg med de resterende fiskeriministre, kaldte han selv kvoteforhandlingerne for "historisk svære" og situationen i Østersøen for "historisk dårlig".

Derfor lover han på forhånd, at han vil kæmpe for at finde den rigtige balance, så kvotereduktionen ikke får for store konsekvenser for fiskeriet.

Men havforskningens advarselslamper, der lyser, når det kommer til torskefangst i Østersøen, skal tages alvorligt, understreger han samtidig i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

- Regeringen kæmper for at opretholde og understøtte fiskeri i de små havne til gavn for følgeerhvervene, turismen og lokalmiljøet. Der skal derfor sættes et arbejde i gang, som skal se på, hvordan der kan udvikles fiskerier på andre arter end torsk, lyder det fra Rasmus Prehn.

28 tidligere Godhavnsdrenge indgår forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse, oplyser deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

- Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn, siger han til P1 Morgen.

I februar blev 17 tidligere børnehjemsbørn fra samme sted ligeledes tildelt en erstatning på 300.000 kroner.

Det fik i juni 28 andre tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn til at stævne staten for samlet 8,4 millioner kroner.

De søgte hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte i sommeren 2019 på statens vegne for den misrøgt og de overgreb, som de tidligere børnehjemsbørn oplevede.

Systematiske tæsk

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.

Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.

I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb og medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.

Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.

Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.

Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.