Det ligner et ja. Og måske bliver det også et "ja", når forligsmand Jan Reckendorff onsdag offentliggør resultatet af en urafstemning for de nye overenskomster.

Dermed er der heller ikke tegn på, at danskerne står over for en omfattende konflikt.

- Alle forventer, at det bliver et ja, siger erhvervskommentator Henny Christensen, der også er redaktør på TV 2.

Det er i alt cirka 400.000 lønmodtagere samt arbejdsgiverne fra Dansk Industri (DI), der har stemt om en ny overenskomst.

- Overenskomsterne er blevet modtaget relativt positivt, og nej-bevægelsen har været nærmest usynlige, og der har ikke været en samlet nej-front, siger Henny Christensen.

Harmonisk udfald på vanskelige forhandlinger

Udfaldet ligner dermed et harmonisk udfald på det, der ellers blev betegnet som "de vanskeligste forhandlinger i mange år" tilbage i januar.

OK23 blev skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn. Den er i høj grad blevet udhulet af, at der i 2022 har været en historisk høj inflation, som har svækket købekraften.

TV 2s finanskommentator Ole Krohn siger, at der har været en gensidig forståelse af, at der skulle penge på bordet for at tilfredsstille lønmodtagerne.

- Arbejdsgiverne har skullet til lommer for at imødegå den reallønstilbagegang, der har været, siger Krohn.

Ikke bare hvid røg

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en lønvækst i Danmark på over tre procent i første kvartal, hvilket er omkring de højeste niveauer siden 2009.

Men trods den udvikling er reallønnen – altså lønnen korrigeret for inflation – stadig faldet med 4,2 procent på bare et år.

Det er dog ikke alle faggrupper, der forventes at sende hvid røg mod den blå forårshimmel.

- Man skal altid holde øje med, hvad 3F'erne stemmer. I Byggegruppen er der tradition for at vælte resultatet af forhandlingerne ned ad brættet sådan cirka hver anden gang, siger Henny Christensen.

Et af forhandlingernes store temaer har været lønforskelle mellem danske og udenlandske byggeriarbejdere – herunder frygt for lønpres på danske ansatte.

Det er også slået igennem i aftalen, hvor man har indført et nyt boligtillæg til udenlandske medarbejdere. Dem på mindsteløn får 25 kroner i timen i tillæg i op til tolv måneder.

- Det bliver spændende at se, om byggebranchen kvitterer for det, for de har i årevis talt for at bekæmpe det, man kalder social dumping, siger Henny Christensen om fænomenet, hvor udenlandsk arbejdskraft tager arbejde til en langt lavere løn end deres danske kolleger.

Selvom nej-kampagnen ikke er lykkedes med at finde fodslag eller skabe opbakning til deres synspunkter, er det stadig uvist, om det er lykkedes at sikre lønmodtagerne så meget mere i posen, at der er tale om reel fremgang.

- Der er stadig meget høje inflationstal, og selvom lønfremgangen kan hedde 10-12 procent over to år, så er det stadig spørgsmålet, om det dækker omkostningerne fra energi, fødevarer, og hvad man ellers har, siger Ole Krohn.

I marts måtte 289 aktive virksomheder erklære sig konkurs, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er kun 20 flere end i februar, men bringer også det samlede antal konkurserne i årets tre første måneder op på 837.

Det er en stigning på mere end 40 procent i forhold til samme periode sidste år og det højeste antal siden 2010 – altså i kølvandet på finanskrisen.

Ifølge cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen er der overordnet set to forklaringer.

- På den ene side afspejler det et vist efterslæb efter hjælpepakker og statslån under pandemien, der holdt urentable virksomheder kunstigt i live, men formentlig også at dele af økonomien oplever vigende efterspørgsel, siger han i en skriftlig kommentar.

”Til at overskue”

Konkurserne i marts kostede 2222 fuldtidsstillinger. Det er 50 procent flere end i februar.

Men ifølge Palle Sørensen skal man ikke lade sig skræmme alt for meget af det tal.

- I forhold til den normale dynamik på arbejdsmarkedet, hvor i omegnen af 70.000 i øjeblikket forlader sit job hver måned og stort set lige så mange får et nyt, er konsekvenserne dog til at overskue, siger han.

Samtidig peger han på, at mange virksomheder stadig mangler arbejdskraft.

Derfor har ansatte i konkursramte virksomheder gode chancer for at finde et nyt job.

Forventer flere konkurser

Hos Dansk Erhverv fortæller seniorøkonom Kristian Skriver, at konkurserne særligt rammer virksomheder indenfor handel, transport, restauranter og byggeriet.

Her forklarer man for eksempel de mange konkurser på restauranter med coronaårenes nedlukninger, som betød, at spisestederne ikke kunne byde kunder indenfor.

Men Dansk Erhverv forventer ikke bedring lige foreløbigt.

- De højere produktionsomkostninger og den svagere efterspørgsel vil få flere virksomheder til at gå konkurs i løbet af det kommende halve år, siger Kristian Skriver.

Spørger man Palle Sørensen kan antalet af konkurser da også ”sagtens” stige i den kommende tid.

- Udfordringerne lurer nemlig fortsat lige under overfladen. På den korte bane er det særligt rentestigningerne og et skrantende privatforbrug, der bekymrer os.

Hun bevægede sig dansende rundt om den lidt ældre elev, som var placeret på en stol midt på fodboldbanen. Omkring hende stod hundredvis af hujende elever og flere lærere og så på.

De gik rundt med en hat, de kaldte ja-hatten. Når man som pige får den på hovedet, skal man gøre, hvad de siger

Klara Togo Donkild, forfatter til 'Til fest med eliten'

Måske virkede hun selvsikker udadtil, men indeni var den dengang 16-årige Klara Togo Donkild meget nervøs og lidt bange.

Ved siden af hende dansede en anden pige.

De var begge netop startet i 1. g på Gammel Hellerup Gymnasium, og nogle ældre elever havde givet dem til opgave at konkurrere om at give drengen på stolen den bedste lapdance.

Episoden kan lyde som et syret mareridt, men for Klara Togo Donkild var det den grænseoverskridende virkelighed.

- Indeni føler jeg, at det er forkert. Jeg er ikke 100 procent bevidst om det på det tidspunkt, men jeg ved godt, at det er et skråplan, og at det er lidt grænseoverskridende, fortæller nu 22-årige Klara Togo Donkild i TV 2s nyhedspodcast ’Dato’.

Det var bestemt ikke sidste gang, at hendes grænser blev overskredet, mens hun gik på gymnasiet.

Ville ikke virke kedelig

De følgende tre år skete det gentagende gange – godt hjulpet på vej af et massivt alkohol- og kokainindtag i Klara Donkilds omgangskreds – det hun beskriver som en ”giftig kultur”.

De episoder har Klara Donkild valgt at berette om i sin bog ’Til fest med eliten’, som udkom i februar.

Hun mener, at den voldsomme og seksualiserede festkultur blandt gymnasieelever er særligt udbredt hos overklassen og ønsker at fortælle om sine oplevelser for at ”inspirere andre unge mænd og kvinder til at sige fra” og ”fortælle dem, at de ikke er alene med deres oplevelser”.

Og fordi hun har brug for det, fortæller hun.

- Der er nogle ting, jeg gerne ville have haft skulle have været anderledes, som måske ikke har været ligefrem sunde for et barn, en ung pige, at skulle gennemgå, siger hun.

Kan du også sætte ord på, hvorfor du ikke siger: Nej, det her overskrider faktisk mine grænser?

- Det gør jeg ikke, fordi jeg er helt ny. Ligesom alle andre, så vil jeg gerne være frisk. Jeg vil ikke virke som en kedelig pige, siger hun og tilføjer:

- Og jeg er også bare lidt naiv og manipuleret på en måde til at tro, at det bare er sådan. At det er normalen.

Besked fra Thomas Trussetyv

Et par uger efter Klara Donkilds gymnasiestart tikkede en besked ind i hendes Facebook-indbakke fra en profil med navnet ”Thomas Trussetyv”. Hun var inviteret til Gammel Hellerup Gymnasiums version af de berygtede puttemiddage, lød det i beskeden.

Selve puttemiddagen var på det tidspunkt blevet forbudt af gymnasiet, så den fandt sted i en kælder i et privat hjem i Charlottenlund, fortæller hun.

Her skulle 10-15 piger fra 1. g og et tilsvarende antal drenge fra 3. g tilbringe aftenen sammen.

Klara Donkild kendte næsten ingen til festen, der hurtigt skulle vise sig at være præget af de samme grænseoverskridende lege og ritualer som introdagene på gymnasiet – og mere til, fordi den fandt sted i privat regi.

I aftenens første leg skulle hver pige fortælle, hvilket dyr de var i sengen, husker hun. Og så kom de våde varer på bordet. Den dyre slags.

- Vodkaen er Belvedere, champagnen er Moët. Og så har de sådan en hat, de går rundt med og kalder for ja-hatten. Når man som pige får den på hovedet, så skal man gøre, hvad de siger, fortæller Klara Togo Donkild, der blev bedt om at drikke af en vodkaflaske, da hun fik hatten på.

Det ville være at lukke øjnene at sige, at det ikke foregår længere

Celina Gullits, psykolog

Festen er repræsentativ for gymnasietidens fester generelt, mener hun:

- Det er rimelig meget det samme format. Der var i hvert fald altid dyr alkohol og mange piger og fyre. Og det her med, at vi skulle underholde, og vi skulle være en form for dukke, de egentlig lidt kunne bruge.

Klara Togo Donkild er ikke alene med sine oplevelser.

Det mener autoriseret psykolog Celina Gullits, der blandt andet arbejder med unge.

Kulturændringer tager tid

Hun mener, at både den seksualiserede leg, indtaget af hårde stoffer og gruppepresset til festerne fortsat finder sted rundt omkring blandt landets gymnasieelever.

- Det ville være at lukke øjnene at sige, at det ikke foregår længere, siger hun til TV 2 og forklarer, at ritualerne og legene nu blot finder sted uden for skolen fremfor i gymnasieregi.

For det tager tid at ændre en kultur, mener hun.

En del af de oplevelser (...) er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag

Bjarne Edelskov, rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

Desuden er problemerne ifølge hende ikke udelukkende forbeholdt overklassen.

- Jeg tror, at det er synligt eller usynligt på forskellige måder, og at der er nuancer i måderne, det sker på. De er ikke forskånet i andre klasser, understreger hun.

Til gengæld er der sket en ændring i måden, gymnasieelever håndterer udfordringerne på. Ifølge Celina Gullits er de nemlig i løbet af de seneste år blevet bedre til at sige det højt, hvis de føler sig forurettede.

- De hiver hurtigere fat i en lærer og beder om hjælp. Det handler måske om, at det ikke er et ligeså stort tabu, som det var engang.

"Meget har ændret sig"

I et svar til Klara Togo Donkilds bog skriver Gammel Hellerup Gymnasium blandt andet, at "mange af de historier, der fortælles i bogen, ligger en del år tilbage".

- Blandt andet fra før MeToo og meget i ungdomskulturen har – ligesom i samfundet generelt – heldigvis ændret sig. En del af de oplevelser, Klara Togo Donkild beskriver fra sin gymnasietid, er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag, lyder det.

Gymnasiets rektor, Bjarne Edelskov, understreger dog, at han er "ked af at høre, hvordan Klara Togo Donkild i dag føler, at hendes grænser blev overskredet på introdagene".

Hele gymnasiets reaktion på bogen kan læses her.

Du kan høre Klara Togo Donkild fortælle mere om sine oplevelser i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, der i øjeblikket afsoner en dom på ni år i en russisk straffelejr, er alvorligt syg.

Det oplyser hans advokat, Vadim Kobzev, på Twitter.

- Natten fra fredag til lørdag blev en ambulance tilkaldt til hans celle på grund af en mavesygdom, der var forværret, skriver han.

Han oplyser samtidig, at Navalnyj lider af "en ukendt sygdom, som ingen behandler".

Kira Jarmysh, oppositionspolitikerens talsperson, uddyber Navalnyjs symptomer og skriver på Twitter, at han havde "akutte mavesmerter".

- Han har tabt sig otte kilo de seneste 15 dage i strafcellen, skriver hun.

Ifølge Vadim Kobzev bliver den medicin, som Navalnyjs mor sender til ham, sendt retur.

Muligvis forgiftet

Både Vadim Kobzev og Kira Jarmys skriver på Twitter, at det ikke kan udelukkes, at Navalnyj under hele sin afsoning er blevet forgiftet med noget, der "får hans helbred til at forringes langsomt, men støt".

- Når Aleksej spørger, hvad han er syg af, svarer fængselslægen hånende, at det "bare er forår, og alle har forværringer", skriver Kira Jarmysh.

Hun tilføjer samtidig, at problemet ikke er begrænset til hans helbred.

Ifølge talspersonen blev Aleksej Navalnyj løsladt fra isolationscellen fredag, men blev allerede mandag sendt tilbage dertil for 13. gang.

- Aleksejs helbred og tilstand forværres hver dag. Kun omtale kan hjælpe, skriver hun på Twitter.

Brev fra 500 læger

Det er ikke første gang, at nogen har udtrykt bekymring for Navalnyjs helbred.

Oppositionspolitikerens repræsentanter har flere gange råbt op om, at forholdene under fængslingen har store konsekvenser for Aleksej Navalnyj.

I januar sendte omkring 500 russiske læger et åbent brev adresseret til Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvor de krævede, at Putin stopper "mishandlingen" af Navalnyj.

Brevets forfattere mente, at Navalnyj ikke modtog den nødvendige lægehjælp, og at gentagen brug af isolationsfængsling forværrede hans tilstand.

Navalnyjs advokat har efterfølgende sagt, at han er blevet tilset af en læge, men at han stadig ikke fik den medicin, han havde brug for.

Udsat for giftattantat

Aleksej Navalnyj er Ruslands mest fremtrædende oppositionspolitiker og har i årevis været præsident Putins mest profilerede kritiker.

Han afsoner i øjeblikket en fængselsdom på ni år i en straffelejr nær den russiske by Vladimir. Han er kendt skyldig i anklager om storstilet bedrageri og at udvise foragt for retten. Selv kalder han anklagerne politisk motiverede.

I august 2020 blev han forgiftet om bord på et russisk passagerfly. Her fik han det så dårligt, at flyet måtte nødlande, så han kunne blive behandlet på et hospital.

Efterfølgende blev han bragt til behandling på et hospital i Berlin, hvor lægerne fandt spor af en nervegift.

Ifølge en undersøgelse foretaget af flere store, internationale medier i fællesskab var det russiske agenter fra efterretningstjenesten FSB, der stod bag giftangrebet.

Afdækningen fra medier som den amerikanske tv-station CNN, det tyske magasin Der Spiegel og det undersøgende medie Bellingcat viste, at FSB havde været efter Navalnyj i årevis.

Efter længere tids behandling vendte Navalnyj i januar 2021 tilbage til Rusland.

Ved hjemkomsten blev han anholdt. Ifølge myndighederne havde han brudt regler i forbindelse med en betinget dom, han fik i 2014.

28. februar 2021 ankom han til straffelejren over 200 kilometer øst for Moskva.

Jelly-slik af mærket Ribon Fruit Juice Jelly Sticks bliver tilbagekaldt på grund af kvælningsfare.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. De gør, at slikket kan svulme op i svælget, og derfor udsætte små børn for kvælningsfare.

Mærket er det sjette mærke jelly-slik, som er blevet tilbagekaldt siden starten af marts.

Ribon Fruit Juice Jelly Sticks er blevet solgt i forretningerne Rui Delicious, som ligger i Charlottenlund, Middel East Market i Kalundborg og Farm's Kitchen i Glostrup.

Fødevarestyrelsen råder til, at man kasserer produktet, eller man leverer det tilbage til den butik, hvor det er blevet købt.

Tilbagekaldelsen gælder uanset, hvad holdbarhedsdatoen er på pakken, man har.

Produktet er blevet solgt i poser, hvor vægten er 12 gange 280 gram. Indpakningen har flere billeder af frugter på.

Tidligere er mærkerne Speshow Jelly Straws, OJuicy Fruit Jelly Sweet Mellow Jelly Straws, ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws blevet tilbagekaldt.

Den første tilbagekaldelse kom 10. marts.

I mere end 70 år har patienter med rygmarvsskader kunnet få behandling med udsigt over Kattegat.

Men nu skal Hornbæk Hospital tilbage til sine rødder.

Hospitalet med havudsigt er solgt og bliver atter et badehotel.

- Vores vision er at bringe den ikoniske bygning tilbage til dens oprindelige udtryk og funktion som badehotel. Vi ønsker at skabe et badehotel, der kan fungere som frirum og pusterum for lokale og turister, siger Peter Julius Jensen, partner og investeringsdirektør i COPI, der har købt hospitalet, i en pressemeddelelse.

Den 5442 kvadratmeter store bygning blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel. Men siden midten af 1950'erne har det fungeret som hospital og huser i dag Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader.

Klinikken flytter til Glostrup Hospital til sommer og gør dermed plads til COPI Groups ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

En udvikling, der glæder borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K).

- Den smukke bygning er nærmest et vartegn for Hornbæk, og derfor er det vigtigt for os, at fremtiden for bygningen inddrager lokalsamfundet, siger hun i pressemeddelelsen:

- På den baggrund tog vi i byrådet en principiel beslutning om, at der skal være hotel og publikumsorienterede aktiviteter. Det projekt, der nu er lagt op til, vil uden tvivl være med til at løfte Hornbæk og komme hele kommunen til gavn, da vi får endnu et unikt sted at besøge i fremtiden.

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske ejendom til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

De fortæller, at der var flere gode bud, men at de er sikre på, at de har valgt det helt rigtige projekt.

Også EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet salget på vegne af Freja Ejendomme, har oplevet en stor interesse for hospitalet med havudsigt.

- Vi har tydeligt kunnet mærke, at det er en ikonisk ejendom med et stort udviklingspotentialefor den kommende investor, siger Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech:

- I en stor, spændende sag som denne har vi således oplevet en kæmpe interesse fra vores store netværk af danske og også rigtig mange internationale investorer.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.

Borgere i Region Syddanmark med akut brug for lægehjælp kan fremover benytte en akutknap og springe telefonkøen over.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Ved at taste 9 får borgere med akut behov for lægehjælp mulighed for at komme forrest i telefonkøen.

Akutknappen skal sikre, at borgere med alvorlige symptomer hurtigt kommer i kontakt med lægevagten.

Funktionen skal derfor kun bruges, når borgere vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Brug den samvittighedsfuldt

Formand for Udvalget for Det nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) ser akutknappen som en styrkelse af lægevagten, der hjælper borgere uden for egen læges normale åbningstid.

- Det giver en tryghed, at de mest syge kan komme til først og er en del af den igangværende modernisering af lægevagten i Region Syddanmark, siger Pernelle Jensen.

Andre regioner har allerede indført en akutknap i deres telefoniske visitation.

Pernelle Jensen håber på, at borgerne i Syddanmark ikke vil misbruge ordningen og kun benytte akutknappen, når det virkelig er nødvendigt.

- Vi forventer, at borgerne - som i de andre regioner - ikke vil udnytte muligheden for at springe foran i køen, men bruge den samvittighedsfuldt.

- På den måde vil funktionen få den størst mulige effekt og være til størst mulig hjælp for de mest syge patienter i telefonkøen, siger udvalgsformanden.

I weekender og på helligdage

Akutknappen er en del af den nye aftale mellem regionen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der blev indgået i midten af januar.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom uden for egen læges åbningstid.

Borgere kan kontakte lægevagten i tidsrummet fra klokken 16.00 til 08.00, i weekender og på helligdage.

Ved alvorlig ulykke eller behov for akut hjælp ved livstruende sygdom skal man ringe 1-1-2.

I december sidste år lancerede Novo Nordisk den receptpligtige medicin Wegovy i Danmark.

Medicinen er godkendt til behandling af svær overvægt for mennesker med et BMI over 30 og hæmmer appetitten så meget, at overvægtige i gennemsnit taber 17 procent af deres kropsvægt på et år, viser studier.

Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så må det karakteriseres som en kronisk sygdom

Filip Krag Knop, professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning

I december indløste 3149 borgere en recept på Wegovy. De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen for februar viser, at antallet af borgere er steget til 26.838.

Det overrasker professor, overlæge og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop, som foruden sit lægefaglige erhverv også agerer konsulent for en række medicinalvirksomheder, heriblandt Novo Nordisk.

- Selvom 26.838 er en relativ lille andel af de cirka 900.000 danskere, som man estimerer til at have et BMI over 30 og altså ville opfylde kravene for Wegovy, er det overraskende, at et nyt medikament bliver efterspurgt så kraftigt efter blot tre måneder på markedet, siger han.

Wegovy udskrives af de praktiserende læger og fås som penne, som patienten selv sprøjter ind i underhuden i eksempelvis maveregionen en gang om ugen.

Slankemidlet er kendetegnet ved at virke, når det bliver taget. Omvendt viser studier, at patienter tager på igen, hvis de stopper behandlingen uden at have foretaget andre livsstilsændringer.

En sprøjte fjerner ikke de underliggende årsager til overvægt

Anna Bjerre, psykolog og direktør i Girltalk

- Hvis svær overvægt ses som en sygdom, så bør det nok karakteriseres som en kronisk sygdom, hvorfor medicinsk behandling af svær overvægt i de fleste tilfælde bør ses som en kronisk og muligvis livslang behandling, mener Filip Krag Knop.

En snak der er vigtigere end vægttab

Med afsæt i argumentet om at livsstilsændringer er nødvendige for at opretholde et vægttab efter Wegovy, pointerer psykolog og direktør i Girltalk, Anna Bjerre, at sådanne ændringer ikke nødvendigvis kun handler om kost og motion.

- Ofte kan der ligge noget til grund for, at man har problemer med overvægt. Det kan for eksempel være mistrivsel, forklarer Anna Bjerre og understreger sin pointe:

- En sprøjte fjerner ikke disse underliggende årsager til overvægt. En sprøjte fjerner nemlig ikke mistrivsel.

Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Derfor mener Anna Bjerre, at man ikke må fiksere sit fokus alene på selve vægttabet eller en bestemt idealvægt. I stedet handler det ifølge hende om at støtte de her mennesker, så de både opnår deres ønske om at tabe sig, men samtidig får set ind i de underliggende årsager.

Her kan lægemidler som Wegovy være en motivation for at gå i gang med både det fysiske og det mentale arbejde, foreslår hun.

- Der er meget tabu forbundet med overvægt, så det kan være svært at tale om, hvorfor man er overvægtig. Men den snak er måske i virkeligheden endnu vigtigere end selve vægttabet.

- Et lille stik og så alting er godt

Interessen for Wegovy er ikke kun udbredt herhjemme. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø følger tidens trends og har derfor også fulgt slankemidlets udbredelse i resten af verden.

- Det kører som en global steppebrand. Meget vildere end da Viagra kom på markedet, siger hun og giver sit bud på, hvorfor det er gået så stærkt:

- Det er kommet på det rigtige tidspunkt. Vi har lige taget minimum to og måske tre coronavacciner, som man endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser af, og derfor tror jeg, vi er mere tilbøjelige til også at turde lade os stikke med sådan et middel her, som heller ikke har været testet over en lang årrække.

En sprøjte i maveskindet er ifølge fremtidsforskeren ikke længere nær så grænseoverskridende, fordi det taler ind i skønhedsindustriens kosmetiske behandlinger med blandt andet botox og restylane, der også indsprøjtes.

- Et lille stik og så bliver alting godt, siger hun med et glimt i øjet for at understrege sin pointe.

Der findes endnu kun ganske få studier om lægemidlets effekter, mens de langvarige konsekvenser stadig er ukendte.

Der er enormt pres på Storbritanniens sygehuse.

En planlagt strejke blandt yngre læger fra tirsdag morgen til lørdag morgen risikerer nu at gøre situationen langt værre. Det advarer de britiske myndigheder ifølge Sky News, som forklarer, at de yngre læger mener, at deres løn er for lav og ikke har fulgt den økonomiske udvikling i 15 år.

Derfor vil landets sygehuse være nødsaget til at prioritere at behandle de mest akutte patienter, mens strejken står på, og det vil få betydning for noget nær 300.000 mennesker, varsler den britiske sundhedsmyndighed NHS.

- Det bliver en utroligt hård uge. Der vil være 10-11 dage, hvor NHS ikke er i stand til at operere på fuld styrke, siger administrerende direktør i NHS, Matthew Taylor.

Han kommer derfor med en opfordring til briterne om at undgå at komme galt afsted, indtil presset er mindre.

- Prøv at undgå risikabel adfærd, fordi NHS vil ikke være i stand til at yde den pleje, den ønsker at yde.

Den øverste medicinske leder af NHS, professor Stephen Powis, advarer ligeledes om, at der vil være ”umådeligt” stort pres på sygehusene i landet.

Nægter at forhandle

Mens de administrerende organer i Storbritanniens sundhedsvæsen advarer om, at de må udskyde eller aflyse mange behandlinger de næste dage, nægter landets regering at indkalde til forhandlinger med de yngre læger.

I hvert fald ikke før, at lægerne afblæser deres strejker denne uge og i den kommende tid, hvor der er varslet flere arbejdsnedlæggelser.

Lægerne har tilbudt at afblæse alle strejker, hvis regeringen kommer med en håndsrækning i form af et forslag med en ”troværdig” løsning, skriver Sky News. Alligevel har regeringen afvist.

Den britiske opposition kalder det for dybt uansvarligt, at man ikke har ønsket at gå i forhandlinger med lægerne for at undgå krisen.

- Offentligheden har lidt. Vi mener, at man skal sætte sig ned og tale med fagforeninger, lød kritikken fra Labour-politikeren Emily Thornberry mandag.

- Det er blevet værre, det bliver værre, og regeringen lader det vente til sidste øjeblik, tilføjer hun.

Urimelige krav, mener regeringen

Men regeringen afviser kritikken og forsvarer sin afvisende holdning med, at de yngre lægers krav er uhensigtsmæssige og tårnhøje.

Ifølge sundhedsminister Steve Barclay vil kravet medføre en lønstigning på 170.000 kroner om året.

- Dette krav er i brede træk ude af trit med lønstigninger i andre dele af den offentlige sektor i en tid med et betydeligt økonomisk pres på vores land, siger han.

Han anklager desuden lægerne for at planlægge deres strejke, så den skaber flest mulige problemer for sundhedsvæsenet.

NHS har ifølge Stephen Powis forsøgt at tage nogle forebyggende tiltag for at forberede sig på strejkerne, men på grund af det pres, der i forvejen er på sundhedssektoren, bliver det stadig en voldsom opgave at leve op til opgaven.

Han kalder strejken for den "mest forstyrrende" arbejdskonflikt i sundhedsvæsenets historie.

En ”ganske ulykkelig” situation for alle parter er beskrivelsen, som Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, bruger om lægen, der efter halvandet år er blevet frikendt for seksuelle krænkelser.

Den pågældende læge mistede sin autorisation under hele perioden og har ifølge egne udregninger lidt et tab på omkring syv millioner kroner, ligesom lægen står på randen af konkurs.

Derfor skal der ses på alternativer til at fratage lægers autorisation, mens de efterforskes for at bryde patientsikkerheden eller krænke patienter, mener Det Konservative Folkeparti.

- Sanktionerne her er jo uoverskuelige i forhold til, at vedkommende efterfølgende bliver frikendt, og det viser sig, at der ikke er noget i de anklager, som vedkommende er anklaget for, siger Per Larsen.

Han savner fleksibilitet hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har udmeldt, at der kun er to muligheder i sager som denne: at fratage autorisationen eller at lade være.

- Jeg mener dybest set, at man bør kunne finde en mellemvej. Det kunne være en situation, hvor man eventuelt satte noget udstyr op, som kunne overvåge de konsultationer, der kunne være i perioden, indtil sagen blev afsluttet, siger Per Larsen.

Sundhedsordføreren henviser til, at lægen havde praktiseret i mange år, uden at patienter havde klaget over hans opførsel, og at der derfor burde være mere proportionalitet i sagen.

Det handler altid om patientsikkerhed

Når patienter går til myndighederne med oplevelser om krænkelser og andet, der forbryder sig mod patientsikkerheden, er førsteprioriteten altid patientsikkerheden. Det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener dog ligesom Per Larsen, at der er tale om en sag med manglende proportionalitet i forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds håndtering af sagen.

- Vi skal se på den retssikkerhed, der er for at anklage en læge eller sundhedsperson. Man skal sikre, at der tages hensyn i det meget belastende forløb, man skal igennem, siger Peder Hvelplund.

Han mener desuden, at der skal være en form for kompensation, hvis det viser sig, at personen under anklager er uskyldig.

Men patientsikkerheden skal ”sættes i højsædet”, understreger han.

- Hvis der er anklager om seksuelle krænkelser eller andet, er det primære hensyn til patientsikkerheden.

Skal en midlertidig fratagelse afhænge af anklagen?

- Det er rimeligt, at vi ser på, om der er den rigtige afgrænsning i forhold til det. Så længe vi hele tiden har in mente, at det handler om patientsikkerheden, og at patienter ikke skal være i tvivl om, at der bliver reageret prompte, hvis der opstår tvivl om, at en læge ikke overholder sin lægefaglighed eller udviser en adfærd, der kan være krænkende over for patienter.

Skrappe regler er nødvendigt, siger minister

Ligesom hos oppositionspartierne er det også regeringens holdning, at det er på tide at granske reglerne på området, når en sundhedsperson rammes af anklager.

Men det er en hårfin balance at finde frem til, hvad der giver bedst mening i forhold til både patientsikkerhed og retssikkerhed, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun har ikke mulighed for at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar:

- Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed.

Ministeren vil invitere Lægeforeningen til en dialog om den nuværende praksis for, hvordan man kan sikre retfærdighed for både patienter og læger, lyder det videre.

- Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere forklaret til TV 2, at den udelukkende reagerer ud fra, hvordan reglerne er skruet sammen.

Styrelsens sektionsleder, Metta Frost, siger, at "der er ingen tvivl om, at det er en rigtig hård sanktion", men henviser til, at reglerne i Danmark er sådan for at tilbyde ekstra sikkerhed for patienterne.