Selvom man bliver pure frikendt, kan det have alvorlige konsekvenser at blive anklaget for seksuelle krænkelser.

Det kan en speciallæge fra Aarhus skrive under på, efter at han i foråret 2021 blev politianmeldt for seksuelle krænkelser.

Han fik i en periode på halvandet år frataget retten til at arbejde, mens sagen om mulige krænkelser af to patienter ventede på at blive afgjort.

For få uger siden blev han så frikendt i retten i Aarhus, og først her fik han igen tilladelse til at arbejde som læge.

I retten har han forklaret, at han i mellemtiden har været ramt af en depression, og at han undervejs har set sig nødsaget til at lukke sin klinik, hvor han har flere ansatte.

På den måde har han ifølge eget udsagn mistet mindst syv millioner kroner på tabt indtjening, og sagen har undervejs bragt ham på randen af konkurs.

Myndighedernes ageren i sagen møder nu kras kritik fra Lægeforeningen, der mener, at sagen rejser det principielle spørgsmål: Er det fair, at myndighederne kan fratage en læge sit livsgrundlag, fordi han beskyldes for seksuelle krænkelser?

- Lægen føler sig dømt på forhånd af en myndighed, der faktisk afskærmer lægen fra at virke som læge på nogen som helst måde, siger Lægeforeningens formand, Camilla Ratchke.

Flere læger sat ud af spil

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har forbudt manden at fortsætte som læge.

Det gjorde styrelsen blandt andet, efter at politiet først sigtede og senere tiltale lægen for at have misbrugt sin stilling til seksuelt at krænke to patienter.

Det havde han ifølge anklagemyndigheden gjort ved blandt andet at bede patienterne om unødigt at klæde sig af foran ham og for at have berørt området ved den ene patients kønsdele og endetarm.

15. marts 2023 blev han frifundet, da anklagemyndigheden ifølge retten ikke kunne bevise, at de påståede krænkelser har fundet sted. Ifølge lægens advokat er sagen helt afsluttet, da sagen ikke er anket inden for fristens udløb.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men sektionsleder Metta Frost forklarer, at styrelsen altid overvejer midlertidigt at fratage sundhedspersoners ret til at arbejde, hvis de bliver tiltalt i en straffesag.

Styrelsen har siden 2019 fem gange midlertidigt frataget læger retten til at arbejde som læger i det danske sundhedsvæsen på grund af tiltaler i sager om seksuelle krænkelser, oplyser styrelsen til TV 2.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om de øvrige sager er endt med frifindelse eller dom.

- Vores opgave er at vurdere, om lægen er til fare for patienterne, og sikre, at den næste patient, der kommer ind af døren, ikke risikerer at blive krænket.

- Når anklagemyndigheden rejser tiltale mod eksempelvis en læge, så bliver vi nødt til at reagerer hurtigt, fordi vi har en begrundet mistanke om, at personen er til fare for patienterne, siger Metta Frost.

Læge voldsomt påvirket

Men det kan altså have store konsekvenser for de anklagede, når styrelsen forbyder dem at arbejde.

Den anklagede læge har ikke ønsket at stille op til interview, da han fortsat er for påvirket af sagen, hvor der er nedlagt navneforbud.

Men hans forsvarsadvokat, Kåre Pihlmann, fortæller, at lægen har været voldsomt påvirket af, at styrelsen i halvandet år fratog ham retten til at arbejde.

- Det har været ganske forfærdeligt. Han er læge helt ind i knoglerne, siger advokaten.

Forening forsvarer styrelse

Hos Patientforeningen mener formand Niels Jørgen Langkilde alligevel, at styrelsen også i fremtiden bør fratage læger og andre sundhedspersoner retten til at arbejde, når de tiltales for eksempelvis seksuelle krænkelser.

Ellers frygter han, at flere patienter vil blive krænket, hvis der er hold i anklagerne mod en læge, der beskyldes for seksuelle krænkelser.

- Politiet rejser jo ikke sager, uden at der er en overvejende sandsynlighed for, at folk bliver dømt i en eller anden udstrækning.

- Vi kan ikke se, at man kan gøre andet, end at lægen må sættes på pause i den tid, siger han.

Men spørger man Lægeforeningen, bør sundhedsmyndighederne altså gå langt mindre drastisk til værks i fremtiden.

Camilla Rathcke mener blandt andet, at læger bør få ret til en erstatning, hvis de bliver frikendt i en sag, hvor myndighederne har frataget dem retten til at arbejde.

Hun peger eksempelvis på, at varetægtsfængslede i dag har ret til en erstatning, hvis de senere bliver frifundet.

Frygter for bange læger

Samtidig mener hun, at læger bør have bedre muligheder for at arbejde videre under opsyn, mens de er sigtet eller tiltalt i en sag om eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det er enormt vigtigt, at vi har et tilsynssystem, som sikrer patientsikkerheden. Men lægers retssikkerhed og patienters sikkerhed går i virkeligheden hånd i hånd.

- Vi vil jo heller ikke have læger, der afholder sig fra at undersøge patienter, fordi de er bange for en sag, siger Camila Rathcke.

Hun frygter, at sanktionerne fra styrelsen mod den aarhusianske læge kan være medvirkende til, at nogle læger bliver bange for at udføre deres arbejde.

- Jeg er bekymret for, at vi når et sted hen, hvor læger afholder sig fra at være grundige nok med de enkelte patienter, fordi de kan risikere at komme i nogle meget tætte og intime situationer med patienterne, som kan blive misforstået, og som potentielt kan ende med en sag, siger hun.

Forsøgte at få lov at fortsætte

Ifølge retsbogen fra retssagen, som TV 2 har fået aktindsigt i, forsøgte lægen fra Aarhus netop at få lov til at fortsætte med at arbejde, imens han ventede på at sagen kom for retten.

Han forklarede i retten, at han havde tilbudt styrelsen, at han kunne ansætte en person, der hele tiden kunne følge ham, indtil sagen var afsluttet, så han var under opsyn.

Men det blev afvist af styrelsen.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, fortæller, at styrelsen, som loven er i dag, ikke kan give en læge i en verserende straffesag mulighed for at fortsætte med at arbejde under opsyn eller videoovervågning, medmindre lægen har et misbrugsproblem eller en sygdom.

Omvendt har styrelsen gennem årene fået mulighed for at gribe hurtigere ind over for læger.

Kent Kristensen mener, at sagen fra Aarhus derfor nu bør give anledning til, at man overvejer at give læger lettere adgang til at få erstatning og til at kunne fortsætte arbejdet under opsyn, hvis de anmeldes for eksempelvis seksuelle krænkelser.

- Det ville have gjort en stor forskel, fordi han fortsat kunne praktisere og have et ernæringsgrundlag, men på vilkår af, at han kun kunne praktisere under overværelse af en anden sundhedsperson, siger han.

Men spørger man styrelsen, er det ikke problemfrit eksempelvis at lade en anklaget læge ansætte en medarbejder, der kan holde opsyn, mens lægen fortsætter med at arbejde.

- Vi vurderer altid, om der er andre muligheder end autorisationsfratagelse. Det har vi vurderet, at der ikke er i denne slags sager, fordi vi ikke kan uddelegere vores tilsyn til andre personer, siger Metta Frost, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læge fortsat påvirket af sagen

Den anklagede læges advokat oplyser, at lægen endnu ikke har taget stilling til, om han vil stævne Styrelsen for Patientsikkerhed og kræve erstatning i sagen.

Selvom manden nu er frifundet og igen kan arbejde som læge, går der formentlig noget tid, før han igen er klar til at tage imod patienter, siger Kåre Pihlmann:

- Jeg tror lige, at han har brug lidt tid til at sunde sig. Det er en voldsom oplevelse at blive trukket igennem retssystemet på den måde i så lang tid. Så der går formentlig lidt tid, inden han er tilbage igen.

Kan du gå i bad? Lugter du? Hvilket tøj kan du have på? Hvad må du spise? Hvordan går du på toilettet?

Det er alle spørgsmål, som Laura Sørensen møder, når hun står frem og viser, hvordan det er at leve med en stomipose på maven.

Spørgsmål hun glædeligt og flittigt svarer på i videoer på det sociale medie TikTok. Det er nemlig vigtigt for hende at nedbryde de fordomme, der er om stomi.

Fordomme hun også selv havde, før hun sidste sommer pludselig stod med sin egen stomipose.

Vi går alle ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet

Laura Sørensen

Heldigvis er hun selv blevet klogere, og hun håber, at hun ved at stå frem, kan gøre en forskel for andre.

Hun mener i hvert fald ikke selv, at hun er ulækker, bare fordi hendes afføring kommer ud af en tarm i maven i stedet for i enden.

- Vi går alle sammen ud og laver lort i løbet af dagen, så det er ikke meget anderledes, bare fordi det sker på maven i stedet, siger hun.

Blodig diarre og bundet til et toilet

Efter længere tids sygdom med diarre og blod i afføringen, fik Laura Sørensen i 2018 stillet diagnosen colitis ulcerosa, som er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen.

Både hendes far og farmor har sygdommen, og den var derfor ikke helt fremmed for hende, men ikke desto mindre var det en livsomvæltende besked.

Efter diagnosen blevet stillet, lykkedes det at holde sygdommen i skak med medicin, men i sommeren i 2022 forværredes Lauras symptomer, og medicinen havde ikke længere den ønskede effekt.

Hun var til sidst bange for at forlade sit hjem af frygt for ikke at kunne nå frem til et toilet, da hun havde mistet kontrollen over, hvornår hun skulle af med sin afføring.

Så da lægerne på Herlev Hospital i juli 2022 siger, at hun skal have fjernet sin tyktarm og indsat en stomi, bliver Laura Sørensen ked af det men også håbefuld.

- Jeg vidste, at det var for det bedre, fordi det var ikke det værd at være låst til et toilet hele tiden og ikke vide, om jeg kunne nå på toilettet, når jeg var nede at handle, eller om jeg kunne nå at cykle hele vejen hjem eller ud til studiet, inden jeg skulle på toilettet igen, men jeg synes stadig, det var rigtig hårdt, forklarer hun.

En operation med flere komplikationer

Laura Sørensens tyktarm blev fjernet 14. juli 2022.

Hun filmede i videoen herunder sin mave en sidste gang, inden hun skulle sige farvel til den, som hun havde kendt den de første 23 år af sit liv.

Operationen gik godt, men desværre viste der sig at være flere komplikationer, og Laura endte med at være indlagt det meste af sommeren.

Allerede to dage efter første operation, måtte hun under kniven igen, da hun fik tarmslyng, fordi hendes tilbageværende tyndtarm slog knuder på sig selv.

Hun havde det dårligt gentagende gange i løbet af sommeren og blev indlagt flere gange.

- Jeg tabte modet lidt efter lidt, i forhold til det her lighedstegn jeg havde sat med, at manglende tarm måtte være lig med rask, forklarer Laura Sørensen om den turbulente sommer.

Lægerne fandt ud af, at noget arvæv i hullet til stomien gjorde, at det ikke fungerede optimalt.

Det betød endnu en operation i august 2022 og derudover har Laura i februar 2023 fået gjort hullet større, for at afføringen bedre kan komme ud.

Livet med stomi på sociale medier

Selvom overgangen til stomi har været hård både psykisk og fysisk, har Laura fået modet tilbage, nu hvor det er begyndt at fungere for hende. Og hun vil gerne vise andre, at man faktisk godt kan have et normalt liv, selvom afføringen skal ud gennem maven.

Det er ikke noget, man må føle er pinligt

Laura Sørensen

Særligt et Klovn-afsnit fra 2007, hvor en pige med stomi falder i en pool, er noget mange refererer til, og som har skabt nogle misforståelser.

Laura kendte selv til klippet, hvor vandet fyldes med lort, men hun fik derfor også et behov for at sige, at sådan er det altså ikke.

Faktisk oplever Laura, at mange slet ikke ved noget om, hvad det vil sige at leve med stomi.

Hun har derfor valgt at svare på mange af de nysgerrige spørgsmål, folk har, for at oplyse flere om stomi.

Blandet andet viser hun i videoen herunder, hvordan man tømmer en stomi:

Hun deler ud af sine erfaringer i håb om at gøre det mindre skamfuldt også for andre, der lever med stomi.

- Det er ikke noget, man må føle er pinligt, og at have en pose lort på maven behøver ikke at skulle fylde hele ens liv, siger hun.

Selvom Lauras Sørensen gerne viser sin lortepose frem, erkender hun dog, at det ikke altid er det fedeste at leve med stomi:

- Jeg tror, at det, jeg allermindst kan lide ved at have stomi, er vedligeholdelsen, og at jeg skal skifte min pose. For når jeg tager min pose af, så har jeg jo et stykke tarm, der stikker ud af maven. Og det synes jeg, kan være lidt vildt at kigge på og skulle rense rundt om.

Du kan se Laura skifte stomiposen her:

Kommer fremtidens krige til at handle om at få kontrol med modstandernes hjerner?

Det lyder næsten som science fiction, men i Kina arbejder militærets videnskabsfolk faktisk med den slags.

Den mest effektive måde til at vinde kognitiv krigsførelse på, er at paralysere hjernen

Xinan Li, forsker ved institut for militærpolitisk arbejde, Kinas akademi for militærvidenskab i Beijing

En af dem hedder Xinan Li.

Han er ansat ved fakultetet for militærpolitisk arbejde under det kinesiske akademi for militærvidenskab i Beijing, og 19. februar udgav han en artikel i avisen Guangming Daily.

- Teknologi til kontrol af hjernen: Den stigende opbakning til kognitiv krigsførelse, lyder overskriften.

I artiklen gennemgår Xinan Li en række metoder – lige fra højfrekvente lyde til elektromagnetisk stråling og psykofarmaka – som han mener virker som lovende våben i fremtidens konflikter.

- Den mest effektive måde til at vinde kognitiv krigsførelse på, er at paralysere hjernen, skriver han og tilføjer, at moderne teknologi de seneste år har åbnet helt nye muligheder inden for kognitiv krigsførelse.

- Gennem manipuleret information og frembringelse af offentlige meninger kommer fjenden uvidende til at gå i en fælde, så målet for kampen kan opnås uden ret stor indsats, skriver han.

Avisartiklen er et af de seneste eksempler på, at styret i Kina åbenbart interesserer sig for den slags.

I december 2021 indførte de amerikanske myndigheder sanktioner mod 22 kinesiske virksomheder og 12 forskningsinstitutioner, fordi de ifølge amerikanerne var indblandet i udvikling og produktion af "våben til hjernekontrol".

Er Tiktok et våben?

Jeg ved godt, at du ikke klikkede dig ind på denne artikel for at læse om kinesisk forskning i hjernekontrol.

Men det, du lige har læst, skulle gerne sætte det emne, artiklen her egentlig handler om, i perspektiv.

Artiklen handler om det sociale medie Tiktok, som i dag findes på rigtig mange danske børns telefoner.

Tiktok er udviklet i Kina og ejet af et kinesisk selskab, men kineserne må ikke bruge den app, som vi kender her i Vesten.

I stedet har kineserne deres helt egen version.

Blandt eksperter er der frygt for, at Kina bruger Tiktok som et våben i en hybridkrig mod os.

Det store spørgsmål er, hvorfor de gør det

André Ken Jakobsson, forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet

En af de bekymrede eksperter er den amerikanske jura- og filosofiprofessor Nita Farahany, som har specialiseret sig i, hvilke konsekvenser nye teknologier har for vores samfund.

Nita Farahany udgav 25. marts 2023 en artikel med overskriften "Tiktok er del af felttoget i Kinas kognitive krig".

Her skriver hun, at Kinas forskning i hjernekontrol og Tiktok er to sider af samme sag.

Ifølge professoren er Tiktok farlig, fordi appen indsamler data, som for eksempel ansigtsgenkendelse, men også fordi Tiktoks algoritme er i stand til at forme "holdninger, fordomme og overbevisninger".

I Danmark er André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet, også bekymret for, om Kina bruger Tiktok aktivt til at skade os.

- Der er afdækket så mange ting, som viser, at Tiktok er et giftigt sted at være. Og vi ved, at firmaet bag har fuld kontrol over algoritmen, der bestemmer, om noget skal trende eller ej. Dermed bestemmer de jo også, hvilket indhold, der skal være populært hos os i Vesten, siger han.

Men er Tiktok kun skabt for at tjene penge, eller stikker der mere under?

- Med den globale version af Tiktok har kineserne haft held til at eksportere en meget succesfuld og afhængighedsskabende algoritme. Det store spørgsmål er, hvorfor de gør det, siger André Ken Jakobsson.

Hvem står bag?

Tiktok ejes af det kinesiske firma ByteDance, som også står bag Douyin, som Tiktoks kinesiske "tvilling" hedder.

Og når man kigger på, hvem der står bag ByteDance, viser det sig, at det selvsamme kinesiske styre, som udvikler våben til hjernekontrol, også er stærkt involveret i Tiktok.

I vinteren 2023 satte myndighederne i Australien konsulenthuset McGrathNicol's til at undersøge, om Tiktok udgør en sikkerhedsrisiko, og i konsulenthusets rapport kigger analytikerne blandt andet på, hvem der styrer moderselskabet ByteDance.

Konklusionen i rapporten, der udkom 13. marts i år, er, at hverken Tiktok, moderselkabet ByteDance eller den kinesiske version Douyin kan betragtes som private virksomheder.

- Efter vores overbevisning bør ByteDance anses som et selskab, der er en statslig-privat hybrid, skriver analytikerne.

ByteDances chefredaktør Zhang Fuping er ifølge åbne kinesiske kilder partisekretær i Kinas kommunistparti samtidig med sit job hos ByteDance, og han er set sammen med højtstående repræsentanter for den politiske afdeling hos Kinas væbnede politistyrke.

Analytikerne bag den australske rapport mener også, at der er risiko for, at Tiktok kan bruges som et våben af kineserne.

- Tiktok har latent potentiale til at tære på folks tiltro til demokratiet og til at underminere åbne samfunds vilje til at konkurrere mod Kinas autoritære samfundsmodel, skriver konsulenterne.

Hvis de australske konsulenter har ret, kunne det godt se ud som om, vi om kort tid kan stå over for et problem her i Danmark.

Den populære algoritme

Ifølge tal fra DR Medieforskning brugte danske børn i aldersgruppen fra 9 til 14 år nemlig i gennemsnit en time og 18 minutter om dagen på Tiktok sidste år.

På verdensplan er Tiktoks app downloadet 2,6 milliarder gange, og i marts 2023 var der cirka én milliard aktive brugere på verdensplan.

Men i Kina må hverken børn eller voksne bruge den version af Tiktok, som vi kender her i Vesten.

De eksporterer opiumversionen til resten af verden

Tristan Harris, tidligere etikmedarbejder hos Google

I stedet har ByteDance udviklet et socialt medie, der hedder Douyin, som ligner Tiktok til forveksling, bruger samme logo og har en lignende algoritme til at udvælge indholdet.

Men der er stor forskel på de ting, som algoritmen synes, at børn i Kina bør se, sammenlignet med børn i Vesten.

- Det er næsten som om, de anerkender, at teknologien har indflydelse på børns udvikling og derfor har lavet deres egen spinatversion af Tiktok, mens de eksporterer opiumversionen til resten af verden, sagde Googles tidligere etikmedarbejder Tristan Harris til det amerikanske tv-program '60 Minutes' sidste år.

Det er kun muligt at se indholdet på Kinas version af Tiktok, Douyin, hvis man har en telefon med kinesisk simkort og er tilknyttet en App-store i Kina.

Eksperimentet

Så for at finde ud af, hvordan forskellen på Douyin og Tiktok ser ud i virkeligheden, bad TV 2 to tiårige piger om at deltage i et eksperiment.

Den ene pige hedder Mao Xinyu og bor i Beijing. Hun ejer ikke selv en mobiltelefon, men får lov til at lege med sine bedsteforældres telefon omkring 30 minutter om dagen.

Den anden pige hedder Alma Louise Jessen og bor i Middelfart. Hun har sin egen telefon, og der er ikke nogen faste grænser for, hvornår hun må bruge den i dagtimerne.

Vi bad de to piger om at tænde for henholdsvis Douyin og Tiktok og optog derefter, hvad de blev præsenteret for.

To forskellige verdener

Algoritmen vælger videoklip, ud fra hvad brugeren har set før, så vi forventede en vis forskel på, hvad de to piger fik frem på skærmene.

Alligevel var der en stor forskel i typen af indhold, og hvor længe videoerne varede.

Alma Louise fra Middelfart lagde ud med et klip på ni sekunder, hvor en animeret tegneseriefigur af en pige danser til en forvrænget stemme.

Mao Xinyu fra Beijing lagde ud med et klip på 35 sekunder, hvor man ser en pige bearbejde vådt ler på en drejeskive.

Mens Alma Louise blev præsenteret for yderligere en dansevideo med korte musikklip, fik Mao Xinyu en instruktionsvideo, der forklarer, hvordan man benytter en suppeske, når man besøger et vestligt land.

Og sådan fortsatte det.

Mens Alma Louise fik et klip med en dame og en hund i en bil, der mimer til sangen 'Who let the dogs out', fik Mao Xinyu en instruktion i at løse et traditionelt kinesisk puslespil med farvede trækugler.

Og mens Mao Xinyu så en animeret film om kaffebønnens historie, blev Alma Louise præsenteret for en video af influenceren Morten Münster, der danser med sin mor.

Her på TV 2 har vi optalt, hvor mange videoer de to piger blev præsenteret for.

Mens kinesiske Mao Xinyu blev præsenteret for 17 videoklip på ti minutter, nåede danske Alma Louise at blive præsenteret for 38.

Ifølge André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse på Syddansk Universitet, er forskellen i antallet af videoer interessant.

- Hvorfor er der forskel på, hvor mange videoer en pige i Beijing og en pige i Middelfart bliver eksponeret for? Det ser ud, som om der er en forskellig tilgang til de to målgrupper, og det er svært at se som andet end et bevidst valg, siger han til TV 2.

Mens danske Alma Louise nemt kunne scrolle videre, hvis hun ikke ville se mere af en video, risikerede Mao Xinyu at få fem sekunders tvungen pause mellem videoerne, hvis Douyins algoritme syntes, at hun havde brug for en pause.

I Kina er børneudgaven af Douyin nemlig sat op til at begrænse uhæmmet brug af appen, og børn under 13 år må kun bruge den 40 minutter om dagen og kun mellem klokken 06.00 om morgenen og 22.00 om aftenen.

Så mens kinesiske Mao Xinyu bliver beskyttet af firmaet bag Douyin og Tiktok, kunne danske Alma Louise bare scrolle løs.

Det kinesiske forsøg

Hvad det præcis gør ved hjernen at se korte videoklip i længere perioder, er noget en gruppe kinesiske videnskabsfolk ved Zhejiang-universitetet i byen Hangzhou har forsket i.

I 2021 scannede de hjernen hos 30 studerende, mens de så korte videoer på Douyins voksenudgave, der ikke har de samme begrænsninger, som den Mao Xinyu brugte.

Forsøgspersonerne var mellem 19 og 30 år gamle, og forskerne delte dem op i en gruppe, der havde benyttet Douyin før, og en gruppe, der ikke havde.

Nogle brugere kan udvikle et problematisk brugsmønster

Forskergruppe fra Zhejiang-universitetet

Hos de studerende, som havde brugt Douyin før, udvalgte algoritmen videoer på baggrund af indhold, som de havde set tidligere.

Hos de studerende, der ikke havde brugt Douyin før, udvalgte algoritmen tilfældige videoer.

Begge hold blev sat til at se på deres telefoner i seks minutter, mens måleudstyr registrerede, hvilke centre i hjernen der blev aktiveret.

Og det viste sig, at den gruppe, som brugte appen i forvejen og blev præsenteret for personaliseret indhold, fik aktiveret belønningscentre i hjernen, som er stærkt forbundet med afhængighed.

Forskerne fandt også ud af, at nogle at de studerende havde svært ved at kontrollere, hvornår de skulle holde op med at se på Douyin.

- Nogle brugere kan udvikle et problematisk brugsmønster, der manifesterer sig som uønsket afhængighedslignende adfærd, skrev forskerne, som fik deres undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Neuroimage.

Deltagerne i forsøget var som nævnt over 18 år, og videnskabsfolkene på Zhejiang-universitetet har ikke udført lignende forsøg med børn.

Men det ser ud, som om myndighederne i Kina tager risikoen for, at børn kan blive afhængige af Douyin, meget alvorligt.

Kinesiske restriktioner

Så sent som 27. februar i år meddelte Kinas nationale myndighed for radio og tv, at de arbejder yderligere på "at regulere korte videoer og beskytte mindreårige brugere mod at blive afhængige".

Så der kan være flere stramninger på vej for piger som Mao Xinyu.

I vesten kæmper Tiktok i øjeblikket mod pres fra myndighederne i flere lande, og firmaet meddelte i begyndelsen af marts, at der kommer et frivilligt værktøj, så forældre kan indstille mængden af tilladt tid på Tiktok for deres børn.

I Kina har den slags været på plads i flere år, og indstillingerne for tilladt tid er ikke frivillige.

Desuden har kinesiske forældre mulighed for at slukke for personaliseret indhold, så algoritmens valg ikke bliver helt så vanedannende.

Alle konti på Douyin er koblet op på brugerens identitet, og de kinesiske myndigheder bruger ansigtsgenkendelse på sociale medier for at undgå, at børn omgår reglerne.

Det er dog ikke kun reglerne for brug af Tiktok og Douyin, der er forskellige i Danmark og Kina.

Tiktoks algoritme er kendt for at prioritere videoer med influencere og optagelser, hvor børn og unge mimer og danser til musik.

Men der er også talrige eksempler på, at algoritmen har promoveret misinformation til helt nye brugere, bortredigeret ordet "bøsse", censureret ordet "genopdragelseslejr", samt promoveret videoer om selvskade og sundhedsskadelige trends.

I løbet af sine ti minutter på Tiktok blev tiårige Alma Louise fra Middelfart også eksponeret for problematisk indhold.

En enkelt af af videoerne handlede om en pige, som forsøgte at slå figurer i børnespillet Toca Boca ihjel.

- Møgkælling, hvis jeg slår dig ihjel nu, er du så død? kan man høre pigen sige på videoen.

Den slags blev Mao Xinyu i Beijing ikke præsenteret for.

Underholdning eller undervisning?

På Douyin prioriterede algoritmen nemlig indhold, børn formodes at blive klogere af.

Hvis man kategoriserer indholdet af, hvad de to piger blev præsenteret for, ser det sådan her ud:

Alma Louise blev præsenteret for underholdning, dans, musik og reklamer i sine ti minutter, mens Mao Xinyu fik serveret videoer med inspiration til tegning, kunsthåndværk og små film med lærerigt indhold i omkring 7 minutter og 30 sekunder, mens de sidste omkring to minutter var mere let underholdning.

Firmaet bag Douyin gør ikke nogen hemmelighed ud af, at det indhold, børnene præsenteres for, skal gøre dem klogere.

Firmaet fortæller det selv i en af sine egne reklamefilm.

- Hvad er Douyin i teen-indstilling? Rigelige ressourcer til læring ligger klar til børn i forskellige aldre, inklusiv 100.000 i afsnit i serien 'hvorfor?', forklaringer på officielle kulturskatte fra Den Forbudte By, videnskab fortalt af videnskabsfolk og specialindhold så som maleri, håndværk, rumfart og vanedannelse, fortæller Douyin i en af filmene.

Formålet er sandsynligvis at gøre kinesiske børn interesserede i videnskab og håndværk.

Astronaut eller influencer?

Og det ser ud til, at de kinesiske bestræbelser er ved at lykkes.

I 2019 undersøgte det danske legetøjsfirma Lego børns fremtidsdrømme i en række forskellige lande.

I Kina var topscoreren astronaut, som var den ultimative fremtidsdrøm for 56 procent af de adspurgte kinesiske børn.

I USA og Storbritannien var den ultimative fremtidsdrøm, som flest børn delte, at blive influencer. Cirka 30 procent af børnene havde her den drøm, mens kun 11 procent ønskede at blive astronauter.

Hvad skal man mene om det?

Vi giver det sidste ord til den stærkt kontroversielle internetpersonlighed Andrew Tate, der sidder i husarrest for menneskesmugling og organiseret kriminalitet i Rumænien.

Han er kendt for at komme med stærkt diskriminerende udtalelser og er bandlyst fra Twitter, Youtube, Facebook og Tiktok.

Trods alle Tiktoks værktøjer til at styre, hvad brugeren får at se, var det imidlertid alligevel en video med Andrew Tate, der dukkede op, da vi søgte på undersøgelsen om børns fremtidsdrømme på Tiktok.

- Hvordan kan vi vinde i det lange løb, når børn i Kina ønsker at vide ting, mens børn i Vesten hellere vil tosse omkring med et kamera, spørger han på videoen.

TV 2 har forsøgt at få Tiktok til at forholde sig til kritikken, men virksomheden er ikke vendt tilbage.

Selvom børn hoster, snotter eller har feber, vælger forældre alligevel at aflevere dem i daginstitutioner, hvor de risikerer at smitte andre børn og pædagoger.

Og i mange tilfælde bliver børnene afleveret, efter at forældrene har givet dem febernedsættende medicin.

Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget på vegne af TV 2.

Her svarer 71 procent af de adspurgte forældre til børn i daginstitutioner, at de inden for det seneste år mindst én gang har afleveret deres barn i vuggestue eller børnehave, selvom barnet havde symptomer på sygdom såsom hoste, feber, snot, dårlig mave eller smitsomt udslæt.

Og 21 procent af forældrene har mindst én gang det seneste år givet deres barn panodiler eller lignende, inden det blev afleveret i daginstitutionen. 524 forældre deltager i undersøgelsen.

- Det, synes jeg jo, er helt vanvittigt. Det er jo ikke et liv for et barn at komme afsted og være syg og være sammen med rigtigt mange andre børn. Så er vi ude i, at de vil smitte hele institutionen, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (Fola).

Børn får piller

Et af de steder, hvor pædagoger tager imod syge børn, er på Børnehuset Fårvang i Silkeborg.

Institutionsleder Susanne Bødker fortæller, at forældre ofte helt åbent oplyser pædagogerne om, at deres børn endnu ikke er helt raske.

Men nogle gange mistænker de også forældrene for at have afleveret deres børn på febernedsættende panodiler uden at fortælle det til personalet.

Problemet med syge børn i daginstitutionen er så markant, at sagen blev taget op på et forældrebestyrelsesmøde i januar, hvor forældrene blev bedt om at lade være med at aflevere syge børn.

- Vi har da indimellem børn, der siger, at de har fået en pille til morgenmad, og der kan man jo godt tænke, at det en panodil mere end en vitaminpille, hvis det er et barn, der lige har været syg for eksempel, siger Susanne Bødker.

Når forældrene erkender, at de har afleveret et sygt barn, forklarer de det ofte med pres fra deres arbejde, fortæller hun.

- Nogle siger, at de simpelthen ikke har lov til at have flere sygedage, og nogle er bange for at blive fyret, siger hun.

En ond cirkel

Men når forældrene vælger at sende deres syge børn i daginstitution, holder de faktisk liv i en ond cirkel, som risikerer at presse andre forældre og personale endnu mere.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, forklarer, at smitten hurtigt breder sig blandt børnene i daginstitutionerne og videre på forældrene, der må tage endnu flere sygedage på jobbet, fordi de eller deres børn bliver smittet.

- Det fremmer spredningen, og det bærer brænde til et bål, hvor forældre bliver presset af højt sygefravær. Vælger de så igen at sende børnene for tidligt i daginstitution, holder de epidemien i gang på de enkelte daginstitutioner, og det giver igen større sygelighed og belastning på forældrene, siger han.

Afleverede sygt barn efter flere sygedage

En af de forældre, der for nylig har sendt et sygt barn i daginstitution, er Jeanette Jensen fra Amager.

For mindre end to uger siden sendte hun sin toårige søn i vuggestue, selvom han havde haft feber natten forinden og fortsat havde let feber. Senere på dagen måtte personalet i vuggestuen ringe og bede hende hente ham, fordi han var for syg.

Hun fortæller, at hun alligevel valgte at aflevere sin søn hos pædagogerne, da hun allerede har haft flere sygedage på sit arbejde.

- Man får følelsen af, at man ikke får tid til det, man faktisk skal på arbejdet, når andre er ramt af sygdom. Man ved, at de andre skal stå alene med arbejdet, og man har en følelse af, at de bliver irriterede på en, hvis man hele tiden er fraværende, siger Jeanette Jensen.

Hun oplever selv som pædagog på en skole, at mange børn møder op, selvom de er syge, og at hun derfor må ringe til forældrene, så børnene kan blive hentet.

- Vi skal selv sende børn hjem dagligt. Men det er bare så ildeset at være fraværende på sin arbejdsplads. Og når man har børn, så er man bare meget væk fra sin arbejdsplads, og det er ikke så accepteret.

Men det er vel heller ikke så accepteret at sende sine syge børn i daginstitution, hvor de kan smitte andre?

- Nej, det er det helt sikkert ikke. Men hvis du har afleveret dem om morgenen, og de ringer hjem, så tæller det jo ikke i din sygeregistrering på din arbejdsplads. Så hvis du er presset, kan du være nødt til at aflevere dem, og så kan du så hente dem senere, siger hun.

Tænker du, at det er særligt ansvarligt at aflevere et sygt barn i en daginstitution?

- Nej, men når du står alene, og der ikke er andre hænder til at tage dine opgaver, og du skal stå til rådighed, så gør man det nok bare alligevel, siger hun.

Noget tyder ellers på, at det er de færreste forældre, der får et direkte nej til at blive væk fra jobbet, når barnet har de første sygedage.

I Megafons rundspørge er det 5 procent af forældrene, der det seneste år har fået afvist at holde barnets første sygedag.

Forældre efterlyser mere fleksibilitet

Men ifølge Forældrenes Landsorganisation er der alligevel brug for bedre muligheder for forældrene til at blive hjemme, hvis færre skal aflevere deres syge børn i daginstitutionerne.

Når barnet har flere sygedage, føler forældrene et pres for at komme tilbage på jobbet, lyder det fra organisationen.

- Det er et udtryk for, at man er så presset og så bange for at miste sit arbejde og svigte sine kollegaer, at man ender med at svigte sit barn

Kan det ikke også handle om, at forældre tænker, at de har en karriere at passe, og så må institutionen tage sig af barnet?

- Jo, det kan det, men jeg tror, at det handler endnu mere om, at vi har fået et arbejdsmarked, hvor vi ikke synes, at det er særligt acceptabelt at være syg. Det gælder jo også os selv. Vi har jo også en tendens til at kæmpe os på arbejde på panodil. Så hvorfor kan vores børn ikke være i institution på panodiler? siger foreningens formand, Signe Nielsen.

Flere virksomheder tilgodeser forældre

Hjælpen til forældrene er allerede så småt på vej, mener arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Senest har energiselskabet Norlys for nylig besluttet at give de ansatte et ubegrænset antal sygedage, når deres børn bliver ramt af sygdom.

Og flere virksomheder vil følge trop med mere fleksibilitet til forældre, så de kan blive hjemme hos deres syge børn, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

- Mange virksomheder arbejder med at tilbyde deres medarbejdere nogle personalegoder, som kan gøre, at de får en bedre arbejdslivsbalance.

- Jeg tror, at den her type initiativer vil sprede sig som ringe i vandet, og at andre virksomheder vil blive inspireret, siger Thomas Bredgaard.

Kan man forestille sig, at initiativer som det her kan få konsekvenser for virksomhederne?

- Det er selvfølgelig tillidsbaseret, og nogle medarbejdere kan misbruge den tillid. Så derfor kræver det også, at ledelsen holder hånd i hanke med, at man kan stole på medarbejderne, og at man bruger de her ordninger efter hensigten, siger han.

TV 2 ville gerne have hørt, hvad Dansk Arbejdsgiverforening mener om, at der ifølge forældrene er brug for mere fleksibilitet på arbejdspladserne. Men organisationen har ikke ønsket at stille op til interview.

Mere hensyn under corona

Hos Børnehuset Fårvang i Silkeborg har institutionsleder Susanne Bødker fuld forståelse for, at forældre er presset på jobbet. Hun håber dog alligevel, at de vil stoppe med at aflevere syge børn på panodiler.

- Hvis vi lægger et barn ud og sove i vuggestuerne, som har fået panodil til morgenmad, og virkningen stopper, så ligger de i deres barnevogn eller krybbe, og pludselig kommer feberen tilbage. Det kan potentielt give farlige situationer med overophedning og i værste fald feberkrampe, siger hun.

Hun fortæller, at forældrene under coronapandemien var langt bedre til ikke at aflevere deres syge børn hos pædagogerne.

- Det kunne være dejligt, at der ligesom under coronapandemien igen kom et fokus på, at man skal være helt frisk, siger hun.

54-årige Zhanna Chertilina fra Kherson i Ukraine er igen sammen med sin 16-årige datter. For nogle få uger siden var det ikke givet.

I seks måneder var det usikkert, om hun ville få hende at se igen – eller om datteren kunne ende som borger i det land, som deres hjemland er under angreb fra.

Zhanna Chertilina er en af de ukrainske forældre, der har fået hjælp til at få deres børn tilbage fra Rusland af den ukrainske organisation Save Ukraine. 24. marts vendte hun tilbage til Ukraine med sin datter, Masha Chertilina, som hun ikke havde set i et halvt år.

De skiltes i oktober sidste år. På det tidspunkt var det blevet meget farligt at opholde sig i Kherson – russerne havde indtaget byen, og en ukrainsk modoffensiv var på vej. Folk blev bedt om at forlade byen.

Zhanna Chertilina blev af de russiske besættelsesstyrker tilbudt at sende sin datter med en gruppe andre børn til Krim i to uger på "rehabilitering". Zhanna Chertilina troede, at det ville være sikrere for pigen der. Især da besættelsesmyndighederne lovede, at de ville bringe børnene tilbage få uger senere. Men de returnerede dem hverken efter to uger eller to måneder.

Ifølge Zhanna Chertilina fik forældrene efterfølgende besked på, at de selv måtte hente børnene. Med aktive kampe omkring Kherson på det tidspunkt, ville en tur til Krim være højst risikabel, og senere da Kherson igen blev overtaget af ukrainske styrker, blev det endnu vanskeligere at komme til Krim.

Det var ved et tilfælde, at Zhanna Chertilina så en Save Ukraine-annonce, som lovede at bringe de deporterede børn hjem. Hun skrev til organisationen – og efter et stykke tid blev der arrangeret en tur til Krim for hende og andre Kherson-forældre.

Det var et tårevædet gensyn mellem Zhanna Chertilina og hendes datter. Men datteren havde ingen beklagelser over forholdene i lejren og personalets tilgang til børnene. Også over for TV 2 gentager Masha Chertilina, at hun ikke led overlast.

- Alt var fint der. Der var skole, men vi blev ikke tvunget til at gå der. Jeg gjorde ikke, fordi det var kedeligt, siger hun.

Hun afviser bestemt at have være udsat for nogen form for overgreb:

- Alle var venlige mod os. En fra vores lejr sagde, at han var blevet slået og låst inde i kælderen, men det var løgn. Da vi på et tidspunkt stak af fra lejren for at gå i butikker, og vi blev straffet for det, fik vi bare besked på at feje gulvene, ikke andet. En anden dreng, der var med, nægtede at gøre det, men ingen tvang ham til det.

Maden i lejren var ifølge Masha Chertilina også god. Hver dag var der kød, suppe og forskellige frugter.

- Vi fik endda kaviar og kakifrugter, siger hun.

Selvom Masha Chertilina taler varmt om lejren og det lokale personale, som overvejende var lokale fra Krim, erkender hun, at de fik vist film, ”som dem de viser på tv” i Rusland, hvor der bliver talt varmt om den russiske indsats.

Zhanna Chertilina føler sig overbevist om, at hendes datter blev udsat for russisk propaganda.

- De forsøgte at få børnene til at forelske sig i Rusland med henblik på at forberede dem på at blive russere, siger hun.

TV 2 har ikke haft mulighed for at efterprøve alle dele af forløbet, men vi har set optagelser af genforeningen samt video fra lejren, som Masha Chertilina optog.

Gemte sig i kælderen

Også ukrainske Yevhen Mezhevoy, 39 og fra Mariupol, frygtede, at han havde mistet sine børn i Rusland.

Han er nu i sikkerhed i Letland sammen med 13-årige Matvey Mezhevoy, 8-årige Sviatoslav Mezhevaya og 6-årige Sasha Mezhevaya. Men han har måttet arbejde hårdt for at få sine børn tilbage.

Da det lykkedes sidste sommer, var de ifølge ham allerede begyndt at blive gjort klar til adoption og på den måde blive russiske statsborgere.

Han har været alene med børnene siden 2016. På trods af at hans økonomi var presset, lykkedes det ham 22. februar 2022 at åbne en café i hjembyen Mariupol.

Caféen fik dog en kort levetid. Allerede 25. februar måtte den lukke igen. Mariupol skulle vise sig at blive det mest krigshærgede sted i Ukraine. I flere måneder gemte Yevhen og børnene sig i deres kælder, mens byen blev bombet.

En dag i april kom russiske soldater ned i deres kælder og tilbød at evakuere dem. Yevhen Mezhevoy takkede ja. Men ved det russiske filtreringspunkt på vej ud af området fandt russerne ud af, at Yevhen Mezhevoy tidligere havde tjent i den ukrainske hær. Han blev tilbageholdt og ført til den berygtede koloni Olenivka – uden sine børn.

- Da jeg indså, at jeg ville blive adskilt fra mine børn ... ja, jeg kan ikke fortælle dig, hvad jeg oplevede. Fortvivlelse, vrede, hjælpeløshed, der var så mange følelser, siger Yevhen Mezhevoy.

Men han kunne ikke stille noget op.

Sendt til sanatorium

Børnene kom først til det russisk kontrollerede Donetsk. En kvinde, der havde indvilliget i at tage sig af dem, forsvandt. Børnene var fortvivlede og forsøgte forgæves at lede efter deres far. De skrev efterlysninger på papir og satte dem op på lygtepæle. Snart blev de taget ind på det lokale børnehjem og derefter sendt til Rusland. På den måde endte de i Polyany-sanatoriet nær Moskva, som er eller har været under protektion af den russiske præsident Putin.

Da Yevhen Mezhevoy efter at have tilbragt 45 dage i fangenskab blev frigivet, forsøgte han straks at finde børnene. Men sporet af dem gik tabt et sted i Moskva, indtil 13-årige Matvey kom i kontakt med sin far efter at have skaffet et russisk simkort. Far og søn begyndte at kommunikere i telefonen.

- Min søn fortalte, at forholdene i lejren var gode, de blev godt bespist og ikke misbrugt. Jeg faldt lidt til ro. Men jeg blev ved med at tænke på, hvordan jeg kunne få dem ud derfra, fortæller han.

Yevhen Mezhevoys hus i Mariupol var blevet bombet, og det var umuligt at bo der. Han lejede et hus i Donetsk-regionen og begyndte at forberede det på sine børns ankomst.

Han overvejede, hvordan han kunne komme til Rusland og ledte efter nogen til at hjælpe ham, indtil han fik et opkald fra Matvey, der fra socialarbejderne i deres lejr havde fået fortalt, at de skulle bortadopteres – men at deres far havde fem dage til at hente dem.

Tiden var derfor knap, så Yevhen Mezhevoy skyndte sig at finde kontakter til frivillige, der lovede at hjælpe ham med at komme til Moskva, og han formåede at gøre det næsten umulige: To dage efter Matveys opkald ankom han til Moskva.

- Jeg følte, at jeg var i en tåge. Jeg opførte mig som en robot, der gjorde alt, hvad jeg fik besked på. Jeg fik besked på at stå af ved Taganrog, så gjorde jeg det. Jeg fik besked på at skifte tog, så gjorde jeg det, forklarer Yevhen Mezhevoy.

Det var især vanskeligt at komme igennem kontrollen ved den russiske grænse. Men det var ikke længere vigtigt. Det vigtige var, at han 19. juni kunne hente sine børn på sanatoriet. Selvom de ikke havde lidt overlast, var gensynsglæden stor. Nogle dage senere kunne de have været blevet bortadopteret til en russisk familie, og det ville have været meget mere kompliceret at få dem tilbage.

Yevhen Mezhevoy antager, at de fleste ukrainske børn – i hvert fald i Matveys gruppe – var tiltænkt adoption fra begyndelsen.

- Børnene fik lavet så mange undersøgelser og taget så mange prøver, som jeg aldrig har hørt om i hele mit liv. Røntgenbilleder, ultralyd, selv test for kønssygdomme blev udført. Hvorfor? Sandsynligvis for at undersøge deres helbred inden adoption, siger han.

Forløbet er baseret på hans og børnenes beskrivelser og har ikke været muligt for TV 2 at efterprøve, men vi har set dokumenter, der viser, at de sociale myndigheder i Donetsk gav tilladelse til at sende børnene i rehabilitering i Rusland, samt udleveringspapirerne fra sanatoriet, hvor deres far hentede dem.

Det har senere vist sig, at mange af Mariupol-gruppens børn faktisk blev sendt videre til russiske familier. For eksempel genkendte Matvey Mezhevoy en af drengene fra sanatoriet – 16-årige Philipp Golovnya – som senere blev vist på tv, da han var blevet adopteret af Maria Lvova-Belova, den russiske børneombudsmand selv, og drengen er nu russisk statsborger.

Bortført eller reddet?

Der er forskellige bud på, hvor mange ukrainske børn der er blevet deporteret til Ukraine. Ifølge den ukrainske børneombudsmand, Daria Gerasimchuk, tyder foreløbige indikationer på, at russerne kan have deporteret omkring 200.000 børn. I mellemtiden hævder Rusland selv at have "reddet" et langt større antal børn – omkring 744.000.

Officielt var der i slutningen af marts 16.226 ukrainske forældre, der havde angivet over for myndighederne, at deres børn var blevet deporteret til Rusland. Det har Daria Gerasimchuk fortalt i et interview til det tyske medie Deutsche Welle. Men der kan være et stort mørketal, hvor forældrene ikke ved, hvad der er sket med deres forvundne børn.

Den ukrainske ombudsmand er desuden overbevist om, at de russiske myndigheder forsøger at undgå at returnere børnene, men vil sende dem til adoption:

- Den Russiske Føderation har fremskyndet procedurer for adoption og ændring af statsborgerskab og giver gratis uddannelse til børn fra Ukraine. Desuden udvælger russerne børn ved at foretage såkaldte lægeundersøgelser, som opdeler dem i kategorier, siger Gerasymchuk med henvisning til, at russerne vil hente de mest raske børn.

Rusland benægter ikke, at ukrainske børn bliver ført til Rusland. Men ifølge Maria Lvova-Belova, den russiske børneombudsmand, er børnene blevet sendt til russiske sanatorier og lejre for at forbedre deres helbred og redde børnene fra farerne ved krigen. Den Internationale Straffedomstol har udstedt en arrestordre på Maria Lvova-Belova, men deres beskyldninger er efter hendes egen mening helt ubegrundede.

- Vi har ikke modtaget en eneste henvendelse, der bekræfter, at børn er blevet adskilt fra deres forældre og tvangsført til Rusland, har den russiske ombudsmand udtalt.

TV 2 har sendt en anmodning om interview til Den Russiske Ombudsmands kontor og bedt om svar på flere spørgsmål, men som svar modtog vi kun en invitation til en pressekonference i april i Moskva.

Lederen af Save Ukraine, den tidligere ombudsmand for ukrainske børn, Mykola Kuleba, anklager i et interview med TV 2 Rusland for at "forføre" børnene. Han mener, at aggressorlandet forsøger at slette børns ukrainske identitet og få dem til at elske Rusland.

- Nogle af de børn, vi har hentet tilbage, talte om at blive straffet, fodret med dåsemad og leve med kakerlakker og rotter. Men der var også børn, der fortalte os, at alt var fint. De havde også fået at vide, at Rusland havde reddet dem fra Ukraine, siger han.

Ifølge Mykola Kuleba blev børn kun vist en del af det store billede om krigen. Kun at de var blevet reddet fra beskydning og bragt et sikkert sted hen.

- Der blev ikke sagt noget om, at det var Rusland, der gjorde mange børn forældreløse, og derefter tog dem til sig. Ukrainske børn bliver opdraget til at være kanonføde i kampe mod deres eget folk, siger Mykola Kuleba.

Akut demografisk problem

Den amerikanske militærhistoriker Max Boot har i et indlæg i Washington Post forklaret, at en af grundene til, at Rusland deporterer ukrainske børn, er for at løse det demografiske problem, som er meget akut i Rusland nu. For eksempel rangerer Rusland som nummer 96 i verden med hensyn til forventet levetid med en forventet levetid for mænd på kun 66 år. Det er lavere end i Nordkorea, Syrien og Bangladesh.

Staten forsøger at stimulere fødsler af børn gennem materielle incitamenter. Ud over månedlige betalinger modtager hver russisk familie en engangsbetaling for hver fødsel af et barn. Tilskuddet er på 586.946 RUB (52.034 kroner) for det første barn og 775.628 RUB (68.761 kroner) for det andet barn.

Men foranstaltningerne har endnu ikke givet nogen konkrete resultater – fødselsraten i Rusland er kun 1,5 børn per kvinde.

Præsident Putin har ved flere lejligheder omtalt det demografiske problem, og ifølge Max Boot er annekteringen af fremmede territorier og deportation af børn endnu et forsøg på at løse det.

Den kunstigt intelligente chatrobot ChatGPT tog i slutningen af sidste år verden med storm.

Siden lanceringen har mennesker verden over eksperimenteret med chatbotten, der har vist sig at kunne lidt af hvert:

Den bliver blandt andet brugt som både virtuel terapeut, sex-penneven, eksamensskriver og ikke mindst: Administrerende direktør for en virksomhed.

Her kan du få indblik i nogle af de mest overraskende ting, som den kunstige intelligens nu kan.

ChatGPT som topchef

En af de mest kuriøse udviklinger inden for brugen af ChatGPT har imponeret millioner af brugere på LinkedIn.

For nogle uger siden begyndte den portugisiske forretningsmand João Santos et forsøg, der på få dage blev en kæmpe succes.

Forretningsmanden instruerede ChatGPT i at være administrerende direktør og gav den 1000 dollars til at bygge så profitabel en virksomhed som muligt.

Portugiseren assisterede blot selv med en enkelt time om dagen til at føre chatbottens beslutninger ud i livet.

Den kunstige intelligens besluttede at oprette et firma ved navn AIsthetic Apparel, der sælger T-shirts med motiver, som den også selv har genereret.

Det startede som et antropologisk eksperiment, som, vi alle synes, var rigtig sjovt, og så sprang det bare fuldstændig i luften

Frederik Van Deurs, investor Danske investorer

João Santos præsenterede konceptet på LinkedIn, hvorefter han lavede daglige opdateringer om teknologiens planer, beslutninger og fremskridt.

Inden for få dage var konceptet nået ud til flere millioner brugere på LinkedIn.

ChatGTP’en besluttede, at der skulle findes investorer, og derfor rakte portugiseren blandt andet ud til to danskere, der indvilligede i at kaste penge efter foretagendet.

Danskeren Frederik van Deurs, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Green Innovation Group, indvilgede i at købe 10 procent af virksomheden for 1000 dollars.

- Jeg synes, at det var enormt spændende at se, hvad der sker, hvis man lader den her kunstige intelligens bestemme over en virksomhed, fortæller Frederik van Deurs til TV 2.

Ser stort potentiale

Siden João Santos præsenterede projektet på Linkedin, er der kommet flere interesserede investorer til, og der er blevet placeret flere end 400 ordrer på firmaets produkter.

ChatGPT selv vurderer virksomhedens værdi til at være fire millioner euro.

- Det startede som et antropologisk eksperiment, som, vi alle synes, var rigtig sjovt, og så sprang det bare fuldstændig i luften. Lige nu holder den investering rigtig høj værdi kroner og øremæssigt, men det, jeg forventer at få ud af det, er egentlig mest at lære en hel masse og have det sjovt, siger Frederik Van Deurs.

Mangler menneskelige evner

Selvom ChatGPT indtil videre har klaret sig meget godt som administrerende direktør, mangler den alligevel nogle evner, der gør, at den ikke egner sig til at drive virksomheder på egen hånd, fortæller en ekspert til Børsen.

Jens Kaas Benner, der leder AI-og dataanalyse på Alexandra Instituttet med base i Aarhus, peger blandt andet på, at ChatGPT ofte laver fejl.

Og så mangler den evnen til at innovere:

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er et værktøj, der kan gøre os mere effektive og produktive. Men det kreative arbejde og idéerne skal komme et eller andet sted fra. Og det sker stadig hos os mennesker, siger Jens Kaas Benner til Børsen.

Selvom erhvervslivet umiddelbart har positive forhåbninger til teknologien, har piben en anden lyd, når det kommer til teknologiens potentielle konsekvenser andetsteds.

Det er potentielt den største presbold, der nogensinde har været mod vores uddannelsessystem

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Kan bruges til eksamenssnyd

Siden ChatGPT blev lanceret 30. november sidste år har den særligt skabt stor debat i uddannelsessektoren.

Mange frygter, at elever og studerende udnytter chatbotten til at snyde i eksamenssituationer og dermed ikke får lært det, de skal.

Og noget tyder på, at der faktisk kan være noget at bekymre sig om.

Allerede i december, kun 14 dage efter lanceringen af chatbotten, svarede hver sjette gymnasieelev, at de havde brugt chatbotten til at formulere tekster, som de efterfølgende havde kopieret ind i skriftlige afleveringer.

Det viste en undersøgelse lavet af fagbladet Gymnasieskolen.

- Det er potentielt den største presbold, der nogensinde har været mod vores uddannelsessystem, lød det i den forbindelse fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler.

Derfor har flere danske universiteter forbudt brugen af chatbotten i eksamenssituationer. På DTU er de gået så langt, at de i nogle fag midlertidigt har genindført eksamen på den gammeldags måde med papir og blyant.

DF vil slukke internettet

Står det til Dansk Folkeparti kan pen og papir fremover blive fremtiden for alle skriftlige eksaminer.

I et nyt udspil stiller partiet beslutningsforslag om at slukke internettet under eksamen – og hvis ikke det er muligt, bør en moderne eksamen foregå på den gammeldags måde.

Men den fremgangsmåde vil ifølge Johannes Bjerva, lektor ved institut for datalogi på Aalborg Universitet, være ”et skridt tilbage”.

- Jeg mener, at man skal ændre den måde, man evaluerer elever på, så man kan se, hvad de kan med ChatGPT som værktøj, siger Johannes Bjerva.

Terapi-chatbot

I takt med at diverse chatbot-teknologier bliver dygtigere, begynder de at kunne svare mere detaljeret.

Og ikke kun på faktuelle spørgsmål.

Faktisk bliver den kunstige intelligens bedre og bedre til også at kunne interagere i følsomme og personlige emner.

Det resulterer i forskellige apps og chatbots, der gennem kunstig intelligens har til formål at styrke mental trivsel.

Der findes for eksempel en amerikansk app, der bedst kan beskrives som en virtuel terapeut, hvor hver bruger har en unikt designet chatbot, der hele tiden lærer af deres samtaler.

Chatbotten i Replika, som appen hedder, er baseret på teknologi fra OpenAI, der står bag ChatGPT. Den blev lanceret i 2017 og har nu over to millioner aktive brugere.

Kan styrke mentalt helbred

Udvikleren bag appen, Eugenia Kuyda, siger til BBC, at chatbotten i appen tilbyder brugeren ”en ven med kunstig intelligens, der bekymrer sig, altid er her for at lytte og tale, og altid er på din side”.

Ifølge kvinden bag appen bruges den af alle typer personer lige fra autistiske børn til ensomme voksne, der savner en ven.

Og selvom chatbotten er tænkt som en kammerat, påstår firmaet bag også, at den kan styrke mental helbred ved at ”skabe bedre vaner og reducere angst”.

Flere eksperter er ifølge BBC positivt stemt over for teknologiens muligheder i forhold til at forbedre mentalt helbred, men advarer om, at det ikke kan erstatte ægte menneskelig terapi.

Intime forhold med chatbot

I februar var chatbot-appen Replika i vælten, da det kom frem, at brugere havde haft seksuelt eksplicitte samtaler med deres chatbot.

En kvinde berettede om, at hun havde et seksuelt forhold over længere tid med sin chatbot, der agerede som dominatrix.

Andre brugere berettede om at blive udsat for seksuelle krænkelser og én påstod, at hendes chatbot havde sagt, at ”han havde drømt om at voldtage” brugeren.

Historierne kom frem, efter at firmaet bag Replika havde opdateret systemet, så det ikke længere er muligt at have seksuelle samtaler med chatbotten.

En udvikling, der dog ikke faldt i god jord hos de mange brugere, der netop har brugt chatbotten til intime forhold for at modvirke blandt andet ensomhed.

Covid-19 anses ikke længere for en alment farlig sygdom, og for en uge siden lukkede de offentlige testcentre.

Men virusset eksisterer fortsat, og myndighederne vil gerne følge dets udbredelse.

Derfor lancerer Statens Serum Institut (SSI) efter påske et projekt kaldet "Virusmåling på arbejdet".

Det er et projekt, hvor seruminstituttet vil samarbejde med et antal virksomheder og tilbyde ansatte virustjek på frivillig basis.

Det vil ske gennem selvpodninger, som medarbejdere i de deltagende virksomheder udfører derhjemme, når de er syge med symptomer på luftvejsinfektion.

Selvpodningerne bliver analyseret af seruminstituttet og kan påvise covid-19, influenza og RS-virus.

Sidstnævnte er et forkølelsesvirus, alle kan blive ramt af. Men især spædbørn, ældre og immunsvækkede risikerer et alvorligt forløb.

Et nyt værktøj

Statens Serum Institut oplyser, at projektet er et værktøj til at holde øje med udbredelsen af coronasmitte i samfundet.

- "Virusmåling på arbejdet" skal supplere de andre værktøjer, vi har til at overvåge covid-19 som spildevandsovervågning, test af indlagte patienter og sentinelovervågning hos praktiserende læger.

- Ved at fokusere overvågningen på en gruppe med relativt mindre alvorlige symptomer vil det for eksempel give bedre mulighed for at vurdere alvorligheden af nye varianter, skriver SSI i et skriftligt svar.

Seruminstituttet oplyser, at man efter påske vil tage kontakt til en række virksomheder og brancheorganisationer med henblik på at rekruttere deltagere til projektet.

Svar via app

Målet er at finde et bredt udsnit af arbejdspladser i hele landet med medarbejdere i alle aldre.

- Det vil selvfølgelig være helt frivilligt både for arbejdspladser og for de enkelte medarbejdere, understreges det i svaret fra SSI.

Deltagerne vil få svar på de prøver, de indsender via arbejdspladsen, ved hjælp af en app.

Man behøver ikke fortælle resultatet til nogen eller tage en opfølgende test, oplyser SSI.

Den gældende anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er, at man bliver hjemme, hvis man har symptomer på luftvejsinfektion som feber, hoste eller ondt i halsen, og man føler sig syg.

Hvis man har lette symptomer, eksempelvis løbenæse, kriller i halsen, enkelte host, men ellers ikke føler sig syg, behøver man ikke blive hjemme.

86-årige Silvio Berlusconi har siden onsdag været indlagt med vejrtrækningsproblemer på intensivafdelingen i Milano.

Hans læger bekræfter over for Reuters, at han lider af blodkræft, og at han har fået en infektion i lungerne.

- Præsident Silvio Berlusconi er i øjeblikket på intensiv behandling til behandling af en lungeinfektion, siger Berlusconis læger i en udtalelse til Reuters.

Den tidligere premierminister har fået konstateret kronisk myeloid leukæmi, der er en livstruende sygdom, som opstår i knoglemarvens bloddannende celler. Berlusconi er dog ikke i kritisk tilstand, lyder det.

- Der er ingen tvivl om, at det er alvorligt. Alle hans fem børn har besøgt ham, og hans kæreste, Marta Fascina, har ikke forladt hans side, siger Eva Ravnbøl, der er TV 2s korrespondent i Italien.

Flere prominente politikere, blandt andre premierminister Giorgia Meloni, har været ude og ønske Berlusconi god bedring.

Ind og ud af hospitaler

Det er ikke første gang, at den tidligere regeringsleder er indlagt, og hans helbred har været skrantende en del år. Så sent som i marts i år fik han foretaget en knoglemarvstransplantation.

I 2016 fik han et hjertestop og måtte efterfølgende igennem en større operation. I 2019 blev han opereret for en tarmsygdom, og i slutningen af 1990’erne havde han prostatakræft.

Efter at han i 2020 fik covid-19, beskrev han forløbet og indlæggelsen på hospitalet som en af de mest skræmmende oplevelser i hans liv.

- Lægerne har sagt flere gange, at han var nødt til at stoppe med at arbejde, men han er altid kommet tilbage, siger Eva Ravnbøl.

Comeback kid

At han ikke stopper, er ifølge korrespondenten netop en af de ting, der kendetegner Silvio Berlusconi. Hans bror, der har besøgt ham på hospitalet i Milano, udtalte efterfølgende, at Silvio Berlusconi – som altid – nok skal klare sig.

Og hans evne til altid at komme igen har også været historien om ham indtil nu, hvor han både har været belastet af sexskandaler og en dom for skattesnyd, siger Eva Ravnbøl.

- Han har altid været omgærdet af skandaler, og selv ikke en dom for skattesvindel, der udelukkede ham fra parlamentet i seks år, kunne stoppe ham, siger hun.

Silvio Berlusconi har stået i spidsen for fire regeringer, hvor den seneste gik af i 2011. Den gang afskrev flere medier ham fejlagtigt.

- Jeg glemmer aldrig forsiderne om Berlusconi-æraen, der nu var slut. Han har aldrig været væk fra rampelyset, siden han gik ind i politik, og det er han stadig ikke, selvom hans rolle nu er mindre, siger Eva Ravnbøl.

I den nuværende regering, som Berlusconis parti, Forza Italia, er en del af, har formanden en mere tilbagetrukket og rådgivende rolle og ingen ministerpost.

- Han er partiets leder, og de kalder ham Il cavaliere (ridderen, red.), men når det kommer til regeringens arbejde, så har han ikke direkte indflydelse, siger korrespondenten.

Putins ven

Efter at Rusland invaderede Ukraine, har den tidligere ministerpræsidents venskab med Vladimir Putin skabt en række udfordringer – men det har i højere grad været for regeringen, for Silvio Berlusconi selv har virket mere eller mindre upåvirket, forklarer Eva Ravnbøl.

- Han har gjort regeringen forlegen. Først fik han selv vodka tilsendt fra Putin på sin fødselsdag, efterfølgende sendte han italiensk vin til Putin på hans. Det har ikke været et godt signal, siger TV 2-korrespondenten.

At Vladimir Putin og Berlusconi er gamle venner, er ingen nyhed, og de har flere gange festet sammen og besøgt hinanden privat. Men en lydoptagelse fra et lukket møde i Forza Italia, hvor Berlusconi siger, at krigen i Ukraine aldrig var sket, hvis Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var lidt mere medgørlig, har alligevel fået italienerne til at undre sig.

- Der spekuleres i, om han er blevet den skøre, gamle onkel, eller om det er en strategi for at få opmærksomhed – for han bryder sig ikke om, at han nu står i skyggen af en ny politisk stjerne i Giorgia Meloni, siger Eva Ravnbøl.

Robert F. Kennedy Junior, søn af USA's tidligere justitsminister Robert F. Kennedy, bliver den anden demokrat til at formalisere sit kandidatur til præsidentvalget i USA i 2024.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 69-årige politiker og advokat har indgivet sine papirer og er dermed nu officielt en kandidat til posten, skriver nyhedsbureauet.

Hvis han skal betragtes som et reelt bud på landets næste præsident, skal han dog vinde en nominering i Det Demokratiske Parti i landets primærvalg. Indtil videre er hans eneste modstander forfatteren og aktivisten Marianne Williamson.

Det forventes dog, at også Joe Biden, landets nuværende præsident, vil stille op. Den 80-årige Biden har endnu ikke officielt meldt ud, at han er klar til endnu en valgperiode i spidsen for landet, men gør han det, regnes han for favoritten.

Robert F. Kennedy Junior er søn af Robert F. Kennedy, som var justitsminister for sin bror præsident John F. Kennedy, og som blev likvideret af Sirhan Sirhan i 1968.

Han er nevø af John F. Kennedy, som også blev likvideret.

Kandidat findes næste år

Kennedy Junior er i dag forfatter og miljøadvokat.

Han er især blevet kendt de seneste to årtier, hvor han har spredt konspirationsteorier om faren ved vacciner. Især under coronapandemien fik han opmærksomhed for sit syn på vaccinerne mod covid-19.

I begyndelsen af 2022 holdt han blandt andet en tale til en demonstration, hvor han kritiserede regeringens vaccinekrav.

- Det øjeblik, hvor de giver dig et vaccinepas, forvandles alle dine rettigheder til privilegier, som beror på din lydighed over for vilkårlige regeringskrav, sagde han dengang.

- Det gør dig til en træl.

Demokraternes officielle præsidentkandidat skal findes i de demokratiske primærvalg næste år. De kommer til at foregå mellem februar og januar.

Kvinders prævention har i de senere år været til debat, efter der er kommet mere fokus på psykiske bivirkninger ved hormonel prævention.

Særligt effekterne af p-piller, der indeholder to slags hormoner, østrogen og gestagen, har været i fokus, og siden 2012 er salget af p-piller faldet med 30 procent.

Flere kvinder vælger i dag hormonspiralen – men også den præventionsform indeholder hormoner og kan være forbundet med dilemmaer.

Ny dansk forskning viser nemlig, at det ikke er spiralen med mindst hormon, som nødvendigvis er sikrest eller bedst. Det fortæller Amani Meaidi, der er læge og står bag studiet.

- Mange læger kan have tilrådet kvinder at vælge hormonspiralen med mindst hormon i, fordi de gik ud fra, at den påvirkede humøret mindre, end den med mere hormon. Men det er der aktuelt ikke evidens for, siger hun.

Samtidig viser hendes forskning, at spiralen, der indeholder færrest hormoner, giver større risiko for graviditet uden for livmoderen.

- Der er ikke nogen fordele ved at vælge spiralen med mindst hormon, siger Amani Meaidi til TV 2.

Anbefales især til yngre kvinder

Kvinder kan i dag blive tilbudt tre forskellige typer af hormonspiraler. Den første, der kom frem i 90'erne indeholder mest hormon.

Derudover findes der to såkaldte lavdosishormonspiraler, hvor der er færre hormoner i. Her anbefaler hun, at man i stedet for spiralen med mindst hormon, vælger den med næstmindst hormon, som kom frem i 2017.

Kan du følge dem, der vil tænke, at de ikke vil vælge en spiral med flere hormoner i?

- Det kan jeg godt forstå, for der er kommet mere hormonskræk henover årene. Problemet er bare, at ingen studier viser, der er forskel mellem de to spiraler i forhold til psykiske eller andre systemiske bivirkninger. Men der er den forskel, at den ene er mindre sikker i forhold til graviditet og graviditet uden for livmoderen, siger hun.

Alligevel ser hun, at mange især unge kvinder vælger hormonspiralen fra 2013, fordi den har færrest hormoner i sig.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er der gennemsnitligt blevet solgt 5.000 af 2013-modellen årligt de seneste fem år.

Men selvom det måske ikke lyder af mange, så mener Amani Meaidi, at det er et problem, fordi det primært er de yngste, der får anbefalet den type spiral.

- Den er rigtig populær blandt de helt unge. Når nu vi taler graviditet uden for livmoderen, synes jeg, det er problematisk, fordi de er mest fertile og i størst risiko for at blive gravide, siger Amani Meaidi.

- Så lidt hormon som muligt

Charlotte Wilken-Jensen, der er cheflege i gynækologi på Amager og Hvidovre Hospital, regnede egentlig med, at spiralen fra 2013 langsomt ville forsvinde, da den nye kom på markedet.

- Men det gjorde den ikke, for den bliver stadig efterspurgt. Mange har prøvet den og ser derfor ikke grund til at prøve andet, fortæller hun.

Charlotte Wilken-Jensen er også leder af Sex og Samfunds præventionsklinik. Her anbefaler de 2017-modellen, fordi den er mere sikker, risikoen for graviditet uden for livmoderen er mindre, og at den er billigere, fordi man kan have den i fem år i stedet for tre, fortæller hun.

- Vi taler den fem-årige op (hormonspiralen fra 2017 red.), men der er bare nogle, der er ude efter at få så lidt hormon som muligt, og der prøver vi at forklare, hvor lidt forskel der er, men det er selvfølgelig deres eget valg, siger hun.

Hun mener ikke, at man bør tage spiralen fra 2013 af markedet.

- Hvis man kan få flere til at bruge sikker prævention ved at have den type også, så lad den da blive der, mener hun.

Bør tages af markedet

Det er Amani Meaidi ikke enig i. Hun mener derimod, at man bør fjerne spiralen med mindst hormon helt fra markedet.

- Som læge må man opveje fordele og ulemper, og havde det været andre lægemidler, som virkede lige godt, men hvor den ene havde en sikkerhedsbrist, så ville jeg vælge det sikreste alternativ, siger hun.

Det betyder dog ikke, at hun anbefaler kvinder at skynde sig afsted til lægen for at få spiralen skiftet.

- De har købt den for mange penge, og graviditet uden for livmoderen er en sjælden bivirkning, så hvis de er tilfredse med den, synes jeg, de skal beholde den de tre år, men bare vælge den med næstmindst hormon, når de skal have den skiftet, siger Amani Meaidi.

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen om den stadig vil anbefale hormonspiralen med mindst hormon i sig.

I et skriftligt svar skriver styrelsen, at den ikke kommenterer på enkeltstudier. Derudover lyder det:

- En specialistgruppe på området har rådgivet os, da vi lavede anbefalingerne. Den tager kontakt til os, hvis der kommer ny viden, der kan have indflydelse på vores anbefalinger.