Her er anklagerne mod tiltalt for skyderi i Fields

En 23-årig mand havde planlagt og til hensigt at dræbe, da han 3. juli sidste år begav sig til indkøbscentret Fields på Amager i København.

Det mener anklagemyndigheden ved Københavns Politi ifølge anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i.

I løbet af 13 minutter nåede han ifølge tiltalen blandt andet at begå 3 drab og 11 drabsforsøg.

På den baggrund har anklagemyndigheden rejst 11 anklagepunkter.

De gennemgås herunder i kronologisk rækkefølge. Men først er der to paragraffer i straffeloven, som er relevante at kende, da de optræder flere gange i anklageskriftet:

1: Drab og drabsforsøg

Dræbte en person med to skud foran dennes mindreårige børn i lobbyområdet i Fields’ biograf. Dræbte herefter en anden person med to skud. Forsøgte at dræbe en tredje person med ét skud. Personen blev ramt i skulderen og overlevede.

2: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 266

Løb ind i indkøbscentret og forsøgte at dræbe en kvinde ved at rette riflen mod hende og trykke på aftrækkeren, men skuddet gik ikke af. Rettede efterfølgende riflen truende mod to andre personer, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt.

3: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe en eller flere personer ved at affyre ét skud mod en gruppe på cirka 21 personer, hvoraf politiet kun har identificeret den ene. De løb alle væk fra gerningsmanden, og ingen blev ramt af skuddet. I tilfælde af at retten ikke finder tiltalte skyldig i drabsforsøg for dette punkt, mener anklagemyndigheden, at han skal dømmes for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der handler om at forvolde fare for andres liv.

4: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe tre personer, der stod meget tæt, ved at afgive ét skud igennem glasgelænderet til en rulletrappe. En af personerne blev ramt i benet.

5: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 252

Drabsforsøg på to personer med ét skud, der ramte den ene i ryggen, mens den anden ”opholdt sig helt op ad” vedkommende. Forvoldte samtidig nærliggende fare for fire andre personers liv eller førlighed, da de befandt sig i umiddelbar nærhed af skudretningen. De personer har politiet ikke kunnet identificere.

6: Drabsforsøg og overtrædelse af paragraf 252

Forsøgte at dræbe to personer ved at affyre ét skud imod dem, mens de flygtede væk fra en rulletrappe. Skuddet gik igennem lungen på den ene og ramte den anden i nederste del af ryggen. Forvoldte samtidig nærliggende fare for flere andre personers liv eller førlighed, da de befandt sig i umiddelbar nærhed af skudretningen. Tre af dem er nævnt som forurettede i anklageskriftet.

7: Drab og drabsforsøg samt overtrædelse af paragraf 252

Dræbte en person og forsøgte at dræbe en anden ved at skyde én gang mod en gruppe af personer, der forsøgte at flygte ad en rulletrappe. Skuddet gik igennem den dræbte og strejfede den anden i ballen. De havde svært ved at flygte på grund af mængden af mennesker på rulletrappen, og fordi den kørte ned mod gerningsmanden. Skuddet forvoldte samtidig nærliggende fare for liv eller førlighed for gruppen af mennesker på rulletrappen. Fem af dem er nævnt som forurettede i anklageskriftet.

8: Overtrædelse af paragraf 266

Efter det ovennævnte forhold rettede gerningsmanden riflen mod en person, der lå i mængden af personer på rulletrappen, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for vedkommendes liv, helbred eller velfærd.

9: Overtrædelse af paragraf 266

Tog rulletrappen til næste etage og rettede riflen mod to personer i et restaurantområde, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd. Den ene person er nævnt som forurettet i anklageskriftet, den anden har politiet ikke identificeret.

10: Drabsforsøg

Forsøgte at dræbe en person ved at skyde vedkommende i maven.

11: Overtrædelse af våben- og knivloven

Var uden politiets tilladelse i besiddelse af en riffel med tilhørende ammunition på et offentligt sted under særligt skærpende omstændigheder og anvendte den, som beskrevet i de første ti anklagepunkter, og affyrede derudover tre skud i Fields samt efterfølgende ét skud på parkeringspladsen ved indkøbscentret. Var desuden i besiddelse af en pistol og en kniv med en klinge på 16,9 centimeter.

I alt optræder der 23 identificerede forurettede i anklageskriftet. De dræbte er en 17-årig dreng, en 17-årig pige og en 46-årig mand.

De 11 punkter er anklagemyndighedens udlægning af de dramatiske begivenheder, som udspillede sig søndag 3. juli sidste år fra cirka klokken 17.33, til gerningsmanden blev anholdt 17.48.

Anklagemyndigheden har kortlagt forløbet blandt andet ved hjælp af videoovervågning og mere end 200 vidneafhøringer.

Den 23-årige tiltalte har under et tidligere retsmøde erkendt de faktiske omstændigheder, som han kan huske. Men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende i gerningsøjeblikket.

TV 2 har onsdag været i kontakt med mandens forsvarsadvokat, Luise Høj, som siger, at hun ikke har yderligere at tilføje.

Retssagen begynder efter planen ved Københavns Byret 12. juni. Der er afsat seks dage til at behandle sagen, og der ventes dom i begyndelsen af juli.

Danmarks store smørtenor crooner ikke længere

Syng "Hvor eeeeeer du dejlig, Angelique" med indfølt tenor. Så ved de fleste lidt oppe i årene, at det er sangeren og skuespilleren Dario Campeotto, det handler om.

Mandag kom frem, at Campeotto døde 1. april efter længere tids sygdom. Han blev 84 år.

Sangen 'Angelique' sikrede i 1961 Campeotto en femteplads som dansk bidrag ved Eurovision Song Contest i franske Nice.

Den blev hans signatursang og startskuddet til en livslang sangkarriere for Campeotto.

Bud efter "pigernes Dario"

For i kølvandet på 'Angelique' kom pladeudgivelser. Der blev også bud efter "pigernes Dario" til roller på både teater og film og i operetter.

Navnet Campeotto rimer ikke på dansk. Han er da også søn af italienske forældre, men kom til verden på Frederiksberg. Hans far var Fiat-forhandler og senere direktør for Fiat i Danmark.

Campeotto begyndte allerede som tiårig at synge offentligt rundt omkring i København. Men det store varige gennembrud kom med deltagelsen i Eurovision.

Fra begyndelsen af 1980'erne blev han i stadig større grad aktiv på de skrå brædder. I samarbejde med Jan Schou havde han succes i sommerrevyerne på Sans Souci i Kolding.

Han medvirkede også i en lang række musicals. Eksempelvis 'Kys hinanden', 'Sommer i Tyrol' og 'Sound of Music'.

I midten af 1990'erne forsøgte han sig, men med økonomisk fiasko, som restauratør og medejer af etablissementet Vin & Ølgod i indre København.

Var med i 'Flyvende farmor'

I 2001 spillede han til gengæld med stor succes med i Wikke & Rasmussens familiefilm 'Flyvende farmor'.

Samtidig fik han et mindre comeback med albummet 'Love is in the Air', hvor han fortolkede klassikere af Barry White, Stevie Wonder, Lou Reed og Rolling Stones med efterfølgende turnéer på klubber og diskoteker.

I begyndelsen af 2022 kom det frem, at Campeotto var blevet syg med kræft. Det betød, at karrieren blev sat på pause.

- Jeg havde håbet at kunne opfylde de job, der er i kalenderen, men de må foreløbig udsættes. Nu må jeg bruge alle kræfter på at blive rask.

- Det vigtigste er nu at kæmpe for mit helbred, sagde han i en skriftlig kommentar.

Meldte afbud efter sygdom

Campeotto skulle i første omgang have deltaget i Dansk Slager Parade 2023, men i slutningen af sidste år meldte han afbud grundet sygdom.

Campeotto efterlader sig hustruen, Gertrud Campeotto, som han blev gift med i 1977, samt tre børn. To har han med Gertrud Campeotto.

Han var i seks år i 1960'erne gift med skuespillerinden Ghita Nørby, som han fik sønnen Giacomo med.

Skærmtid kan have indflydelse på børns diagnoser

Markant flere unge har symptomer på adhd – altså at de lider under hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Derfor sendes de til udredning for at se, om de har diagnosen.

På bare ét år er antallet af adhd-udredninger af børn og unge under 18 år steget med 16 procent. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Fra april 2021 til 31. marts 2022 steg tallet til 4715 udredningsforløb fra 4030 i samme periode i 2020/2021. For tre år siden var der 26 procent færre henviste patienter.

Professor: Det er blevet sværere at fungere med adhd

De mange udredninger presser de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Børnene må samtidigt vente længere tid på en diagnose.

Professor Niels Bilenberg fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for den pågældende database i RKKP.

- Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med adhd. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, siger han.

Ud over en presset hverdag både i skole og familie ser han tegn på, at den voksende brug af skærme i form af smartphones, tablets og computere har negativ påvirkning på børns trivsel.

Savner forskning

- Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke, når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med, siger han.

Imran Rashid er speciallæge og forfatter til blandt andet bogen 'Sluk', der handler om, hvordan teknologi påvirker mennesker.

- Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den. Så en hyperstimulation via skærme kan nærmest træne dig op til opmærksomhedsforstyrrelse, der ligner adhd, siger han.

Ifølge forskningen er adhd arveligt betinget for omkring 80 procent. Men miljøet spiller også en stor rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.

- Kombinationen af genetisk disposition for adhd og miljø med lav social kontakt og mindre stimulering er central, hvor der ikke er overskud til at tage sig af et sårbart barn, siger Niels Bilenberg.

Han peger på højere klassekvotienter og mindre tid til den enkelte som ting, der presser børn med indbygget skrøbelighed såsom adhd eller autisme.

Mens danske soldater bor i nedslidte kaserner, bor officerer i luksusvillaer med swimmingpools

Mens soldater i det danske forsvar bor på nedslidte kaserner, hvor rotter har overtaget forfaldne bygninger, kan en række officerer næppe klage over indkvarteringen.

Aktindsigter viser, at bolig- og lønforholdene er helt i top, når officerer bliver udstationeret i USA.

Jeg er meget overrasket. Det må jeg sige

Jesper Korsgaard Hansen, formand, Centralforeningen for Stampersonel

Således blev to officerer indkvarteret i villaer på henholdsvis 350 og 400 kvadratmeter med swimmingpools i baghaven i Virginia Beach.

Villaerne kostede lige knap 3 millioner kroner i boligudgifter, mens officerernes løn inklusivt tillæg og pension var på 1,2 og 1,4 millioner kroner om året -– en løn, der i øvrigt matcher forsvarsministerens.

Forsvarsministeren er nu klar til at tage et opgør med alt for gunstige forhold under udstationeringer.

- Vi bliver nødt til at forholde os til det politisk, for det er selvfølgelig klart, at når man sammenligner med, at der er kaserner i Danmark, der næsten ikke engang kan få skiftet et vindue, eller der kan være skimmelsvamp, så står det selvfølgelig og skriger lidt til himlen, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Troels Lund Poulsen har bedt Forsvarsministeriets Personalestyrelse aflevere en redegørelse om sagen på ministerens skrivebord efter påske.

Kasernerne er gamle og slidte

I sidste uge slog en topgeneral alarm, fordi Forsvaret oplever en desperat mangel på soldater og materiel. En del af forklaringen på krisen skulle ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne findes i massive beskæringer i Forsvarets budgetter.

Manglen på penge i Forsvaret er gået hårdt ud over ejendomme og bygninger. Der er blandt andet problemer med skimmelsvamp, rotter og mangel på varmt vand i hanerne på kasernerne.

Mange soldater kvitter jobbet i Hæren til fordel for det private erhvervsliv på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold.

- Når materialet er gammelt og slidt, kasernerne er gamle og slidte, alle ens kammerater smutter, de civile venner tjener tre gange så meget, så bliver det svært at finde motivationen, sagde den tidligere soldat Simon Holmelin i sidste uge.

Soldaternes Fagforening er overrasket over indkvarteringens standard for officererne i USA – og er bekymret for det signal, Forsvarets ledelse sender til befolkningen, når der i de kommende år skal tilføres store milliardbeløb.

- Jamen, det har jeg det skidt med, fordi vi skal kunne bevise over for danskerne, at det, vi gør, og det, vi bruger pengene til, også er i relation til det, som de forventer af os, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforening for Stampersonel.

- Modsat hvad du tror, så lever vi ikke i sus og dus

Mens soldater flygter fra Forsvaret på grund af dårlige forhold, er der tilsyneladende helt anderledes gunstige forhold for officerer.

Søndag kom det frem, at fem officerer havde fået deres private køretøjer transporteret på Forsvarets regning. Der var tale om 6 motorcykler, som i alt kostede 246.000 skattekroner at transportere.

De to officerer, som boede i villaerne i Virginia Beach, var netop blandt de officerer, som hver fik en motorcykel med hjem. Den ene af dem fik derudover en Audi Q7 med hjem til Danmark.

Ingen af officererne har ønsket at deltage i et tv-interview, men en af dem svarede sådan her, da TV 2 ringede ham op:

- Man kunne jo også bare sige, at jeg kunne bo i en bivuak ude i den lokale park for at spare penge. Modsat hvad du tror, så lever vi ikke i sus og dus, og det er ganske besværligt at rekruttere folk til at være i USA.

Du fik en løn i omegnen af, hvad Forsvarsministeren tjener, så jeg tænker ... det kunne da godt minde lidt om sus og dus?

- Det var det ikke, fastholdt officeren.

Forsvarschefen er tavs

Mens officererne boede i USA, betalte Forsvaret alle boligudgifter som husleje, el, tv, internet, gas, vand, have- og poolvedligeholdelse, skadedyrsbekæmpelse, affald og spildevand.

Forsvaret betalte også for læge, tandlæge, sygehus, medicin, skole- og pasningsudgifter, drikkepenge til flyttefolk og obligatorisk vaccination af kæledyr.

I alt endte regningen for godt 3,5 års udstationering for officererne på lige knap 4,3 millioner kroner – uden at medregne udgifter til deres løn, tillæg og pension.

Mens den fungerende forsvarsminister nu har bedt om en redegørelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, har officerernes øverste chef – forsvarschef Flemming Lentfer – ikke villet svare på spørgsmål om sagen, hverken om udgifterne til transport af motorcykler eller villaer med swimmingpools.

Han henviser til Personalestyrelsen, der dog ikke har nogen kommentar.

Snifferbiler fanger lastbiler der forurener mens de kører

Der er klare grænseværdier for, hvor meget en lastbil må forurene, og dermed også til udstyret der skal begrænse forureningen.

Men det er ikke alle lastbiler på de danske landeveje, der efterlever lovgivningen på området.

Derfor har Færdselsstyrelsen i perioden september 2021 til marts 2022 kørt et forsøg på to af syv tilsynsbiler med såkaldt plume chasing-teknolog.

Opsnuser bag den tunge trafik

Evalueringen konkluderer, at teknologien effektivt finder køretøjer, der har fejl på det udstyr, der skulle begrænse forureningen.

Det glæder transportministeren, der derfor håber, at alle tilsynsbiler får plume chasing.

- Med snifferbilen (tilsynsbilerne, red.) kan vi let finde de lastbiler, der kører rundt med defekt udstyr, og derfor forurener mere end de må. Samtidig slipper man for at stoppe dem, der har styr på tingene. Derfor er det oplagt, at Færdselsstyrelsen nu får udstyret på alle sine syv tilsynsbiler

- Med flere biler gør vi vejsidetilsynene mere effektive. Det er Færdselsstyrelsen, der planlægger kontrollerne. Kommunerne kan også tage kontakt til Færdselsstyrelsen, hvis de har forslag til kontroller, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar.

Fjerndetektionsudstyr

Med plume chasing-teknologien monteret på bilerne kan styrelsen måle udledninger fra den tunge trafik ved at køre bag ved køretøjet.

Det er fjerndetektionsudstyr, som måler NOx-udledning fra køretøjers udstødningsgas.

Det anvendes som en til at screene, om en lastbils forureningsbegrænsende udstyr fungerer korrekt, eller om køretøjet har høj udledning.

NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. Luftforurening med NOx kommer blandt andet fra lastbiler og er sundhedsskadelig. Derfor er der krav til, at køretøjerne udstyres med NOx-rensesystemer.

Hver tiende er defekt

En lastbil med defekt eller manipuleret emissionsbegrænsende udstyr udleder omkring 40 gange mere NOx end en lastbil med velfungerende emissionsbegrænsende udstyr.

Færdselsstyrelsens evaluering indikerer, at omkring en procent af det samlede antal lastbiler, der kører på de danske veje, kan være mistænkt for at være manipuleret, mens 11 procent kører rundt med defekt udstyr.

- Analysen af resultaterne fra de ti dages fokuseret kontrol med plume chasing viste, at lastbiler, der er ældre end tre år samt har kørt mere end 350.000 kilometer, begynder at få fejl på det emissionsbegrænsende udstyr, lyder det i evalueringen.

Færdselsstyrelsen har tidligere ført kontrol med lastbilers emissionsudledning ved vejsidesyn. Her skulle lastbilerne stoppes for at få kontrolleret deres udledning. Snifferbilerne gør tilsynet langt mere effektiv.

Italiensk regeringsparti vil forbyde brug af engelsk

Det italienske regeringsparti Italiens Brødre vil nu forbyde, at offentlige myndigheder og institutioner i Italien bruger engelske udtryk i deres kommunikation.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan det koste en bøde på op til 100.000 euro (744.850 kroner), hvis loven bliver overtrådt.

Det skriver flere italienske medier, blandt dem Corriere della Serra og today.it, samt amerikanske CNN.

- Det er en del af den her regerings dna, at den vil sætte stoltheden over Italien og italienske produkter i højsædet, siger Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Italien.

Det er politikeren Fabio Rampelli, der står bag lovforslaget, som ifølge CNN bakkes op af hans partiformand, den italienske premierminister, Giorgia Meloni.

Rampelli er et højstående medlem af Italiens Brødre, og han er næstformand for et af kamrene i det italienske parlament, Camera del Deputati.

Bøder på mellem 5000 og 100.000 euro

Hvis loven bliver vedtaget, vil de italienske myndigheder i praksis kunne give administrative bøder på mellem 5000 euro (37.242 kroner) og 100.000 euro (744.850 kroner) til offentlige institutioner og virksomheder, der ikke bruger italiensk i deres kommunikation.

Ifølge Corriere della Serra vil loven også komme til at gælde RAI, den statsejede italienske tv-station.

I lovforslaget, der endnu ikke har været til debat i det italienske parlament, kræves det af alle med et offentligt embede, at de "skriftligt og mundtligt kender og mestrer det italienske sprog".

Bar er stadig lovligt

Lovforslaget forbyder også brugen af engelsk i officiel dokumentation, blandt andet akronymer (akronymer er forkortelser som NATO og ECU, red.) og engelske navne på jobroller i virksomheder, der opererer i landet.

Italienerne må dog stadig godt bruge udtrykket "bar" om et sted, hvor man kan få noget at drikke, noterer Corriere della Serra i en kommentar til forslaget.

Eva Ravnbøl siger, at mange italienere bakker op om kampen mod det engelske sprogs indtog i offentlig kommunikation i Italien.

- Mange italienere taler ikke så godt engelsk, og der har været en del irritation blandt mange italienere over den stigende brug af engelske udtryk i sproget. For eksempel lykkedes det aldrig under coronaen at finde et italiensk udtryk for lockdown (nedlukning, red.), siger Eva Ravnbøl.

Made in Italy

Hun fortæller, at den italienske regering har oprettet et ministerium, der skal sikre, at italiensk og italienske værdier kommer i højsædet. Ministeriet hører hjemme under det italienske erhvervsministerium.

- Det ministerium hedder sjovt nok Made in Italy – på engelsk. Tanken bag det er også, at de eksportvarer, som er Italiens stolthed – det drejer sig blandt andet om ost og andre fødevarer, tøj, solbriller og design – skal fremstilles af italienere, siger Eva Ravnbøl.

Men selvom lovforslaget altså taler ind i et opgør med brugen af engelsk i det italienske sprog, som der er opbakning hos mange italienere til, tror Eva Ravnbøl ikke, at det bliver vedtaget.

- Det er jo et meget rabiat forslag, og formanden for det italienske sprognævn, som er en højt respekteret institution i Italien, har kaldt det latterligt, siger Eva Ravnbøl.

Italiens Brødre danner regering i Italien sammen med et andet højrefløjsparti, Lega, og med den tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.

Danskernes levealder i kraftig stigning – se her, hvor længe du kan forvente at leve

Danskernes forventede levealder er over de seneste to årtier steget med 4,4 år.

Hvor en dansker i gennemsnit i 2002 kunne forvente en levetid på 77,1 år, var tallet i 2021 steget til 81,5 år.

Hvis man fortsat kan have glæde af livet, er det kun en god nyhed

Rikke Lund, professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet

Det viser tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat.

Og det er bestemt positivt, siger Kaare Christensen, der er forsker ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet:

- En stigning på 4,4 år er sådan, det ser ud, når det går godt for et land. Det betyder, at vi er på rette kurs i forhold til livslængde, siger han.

Ikke det evige liv endnu

Han bakkes op af Rikke Lund, der er professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet, som mener, at nyheden er "super glædelig".

Der er dog et enkelt "men", for den stigende levealder er kun en gevinst, hvis man dermed får flere gode leveår, påpeger hun over for TV 2. Og det er bestemt ikke en selvfølge.

- Jeg tror, at det er en saga blot at forestille os, at vi får flere sygdomsfrie år, men hvis man kan holde sig aktiv, bidrage til samfundet og fortsat have glæde af livet, er det kun en god nyhed.

Det kan Danmark blandt andet sørge for ved at holde større fokus på rehabilitering efter sygdomsperioder og ved at blive klogere på, hvordan vi beskytter den kognitive funktion – altså vores mentale færdigheder – længere ind i alderdommen, mener Rikke Lund.

Stigningen i levealder skyldes ifølge hende et forhøjet fokus og dermed flere forebyggelsesindsatser, når det kommer til sundhedsområder som eksempelvis rygning, kost og motion.

Coronahåndteringen påvirker tallene

Stigningen har været højere i Danmark end i de fleste andre EU-lande, og dermed har vi nu en højere gennemsnitslevealder end EU-landenes fælles gennemsnit på 80,1.

Ud af de 34 europæiske lande er Danmark kun overgået af Estland, Irland, Luxembourg og Liechtenstein, når det kommer til stigningen i forventet levetid de seneste to årtier.

Årsagen til, at vi i Danmark klarer os så meget bedre end de andre EU-lande, kan især skyldes vores håndtering af coronapandemien, siger Rikke Lund.

Hun bakkes op af Kaare Christensen.

- Det er et øjebliksbillede, for vi ved, at Danmark slap nemmere igennem coronaen med hensyn til dødelighed end mange andre lande, siger han.

Derfor er det ifølge ham en smule misvisende at sige, at Danmark klarer sig bedre end de andre EU-lande, blot fordi vores forventede levealder er steget kraftigere.

- Vi sammenligner med det år, hvor alle de andre havde det rigtig dårligt, og siger: "Se, hvor godt det går med os", pointerer han og fortæller desuden, at Danmark i mange år har haltet bagud, når det kommer til levealder – både i forhold til vores nordiske naboer, men også sammenlignet med flere sydeuropæiske lande.

I Norge og Sverige er den forventede levealder henholdsvis 83,2 år og 83,1 år.

Yderligere stigninger

Fremover kan vi forvente yderligere stigninger i levealderen, mener Kaare Christensen.

At den forventede levealder for danskere ligger på 81,5 år, er nemlig baseret på et øjebliksbillede, der ikke tager højde for såkaldte "levetidsforbedringer".

Levetidsforbedringer beskriver den samfundsudvikling, hvor blandt andet vores teknologi og medicinvidenskab bliver forbedret – altså faktorer, som kan være med til at forlænge levealderen yderligere.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har udviklet en levetidsmodel, der ifølge dem selv "bygger på studier af levetidsforbedringer i en række lande, der ligner Danmark med hensyn til levestandard".

I modellen herunder kan du se ATP's bud på, hvor lang tid du kan forvente at leve med udgangspunkt i din nuværende alder.

Modellen tager højde for potentielle levetidsforbedringer, og derfor er tallene højere end de 81,5 år, der for nuværende er danskernes forventede levealder.

Buddet er både "kvalificeret og informeret", mener Kaare Christensen.

- Det, denne her model og mange andre modeller siger, er, at det ikke er sandsynligt, at levetidsforbedringen går i stå. Levealderen er steget næsten hvert eneste år. Hvorfor skulle det stoppe nu? spørger han retorisk.

Paven deltager i gudstjeneste med 30.000 tilskuere på Peterspladsen

Den katolske kirkes 86-årige overhoved deltog søndag i en gudstjeneste på Peterspladsen i sin hvide bil og vinkede til de omkring 30.000 fremmødte.

Pave Frans så alvorstynget ud, da han palmesøndag fulgte en procession af rødklædte kardinaler og andre religiøse ledere, som bar palmeblade og grene fra oliventræer.

Palmesøndag var dagen, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og den markerer begyndelsen på den stille uge – ugen før påske.

Paven blev lørdag udskrevet fra Gemelli-sygehuset i Rom, hvor han i tre dage var blevet behandlet for bronkitis.

Han forlod hospitalet lørdag, men alderen synes at tynge ham stadig mere.

Ifølge Vatikanet er paven ikke længere i stand til at stå i længere tid.

Gudstjeneste ledet af kardinaler

Han fulgte siddende søndagens gudstjeneste, som blev ledet af kardinaler.

Ved udskrivelsen fra hospitalet lørdag formiddag sagde den 86-årige pave, at han ikke var bange.

- Jeg er stadig i live, sagde han med et glimt i øjet, da han forlod Gemelli-hospitalet. Her vinkede han til de mange journalister og flere andre mennesker, der havde taget opstilling for at vente på nyt om hans tilstand.

Han blev hurtigt meldt i bedring efter indlæggelsen, efter at lægerne indledte en behandling med antibiotika.

Efter udskrivelsen blev han kørt til Vatikanet, hvor han er i gang med forberedelserne til påskeugen, der er den vigtigste uge i den kristne kalender.

Tog mod besøg på hospital

Fredag var paven frisk nok til at tage på besøg på Gemelli-hospitalets kræftafdeling for børn. Her delte han påskeæg ud til børnene og døbte en ugegammel dreng, viser en video, som Vatikanet har offentliggjort.

Pave Frans har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred – og hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at helbredet tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

Hun trodsede Putin og insisterede på sin ret til at feste – i dag kan hun miste magten

Sommersolen skinnede over den finske by Lahti.

Men på en scene midt på byens markedsplads stod landets statsminister, Sanna Marin, og kæmpede for at holde tårerne tilbage.

Blot ét år tidligere havde meningsmålinger vist, at hun var den mest populære finske statsminister i årtier, men nu befandt hun sig midt i sit politiske livs værste stormvejr.

- Jeg er også et menneske, sagde hun med bævende stemme.

Et natklubbesøg, private festvideoer, et billede af to topløse kvinder og en meget omtalt narkotest havde ført til debat om hendes dømmekraft og fået hende til at undskylde til befolkningen ad flere omgange.

Og det var på et tidspunkt, hvor Sanna Marin havde rigeligt andet at se til.

Der var udbrudt krig i Europa, og den angribende part var Finlands nabo med en 1300 kilometer lang fælles grænse, Rusland.

Samtidig havde Finland indgivet en historisk ansøgning om optagelse i NATO med Sanna Marin som klar fortaler for at bryde med den mangeårige finske neutralitet og lægge en hård linje over for russerne.

Nogle ser på hende som en rockstjerne, mens andre ikke kan udstå hende

Marko Junkkari, politisk journalist, Helsingin Sanomat

Både i hjemlandet og internationalt var der stor opmærksomhed på den 36-årige finske statsminister, og skandalesagerne havde derfor fået tilsvarende stor bevågenhed.

- Jeg tror, at en af grundene til, at det skabte så meget postyr, var måden, som jeg så ud i videoen. Måden, jeg dansede på. For nogle personer tænkte, at det ikke var passende, da der desværre stadig er visse uskrevne regler for især kvinder i denne type stillinger, har Sanna Marin selv forklaret i et interview med '60 Minutes'.

- Jeg er ligeglad med de regler. Det er jeg virkelig. Jeg lever mit liv og danser stadig, drikker en gang imellem og møder mine venner og gør ting, der er normale for min aldersgruppe. Jeg synes ikke, at vi skal give plads til den sexisme eller misogyni.

Virkeligheden er dog, at Marin måske mere end nogen anden statsleder har måttet forholde sig til spørgsmål om sit køn og sin alder. Og her otte måneder efter balladen om festvideoerne er hun igen under pres, når hun søndag skal forsøge at genvinde magten ved det finske parlamentsvalg.

En opgave, der på forhånd ser svær ud, mener Marko Junkkari, der er politisk journalist på Finlands største avis, Helsingin Sanomat.

- Faktum er, at hun har stået i spidsen for en meget populær regering, men at det er meget usandsynligt, at hun efter valget kan fortsætte som statsminister, forklarer han til TV 2.

Ikke et dameomklædningsrum

Sanna Marin var allerede fra start genstand for stor debat, da hun i december 2019 blev statsminister som den yngste i sit lands historie.

Som 34-årig og med kun fire års erfaring fra det finske parlament blev hun af sine kritikere anset som værende for ung og uerfaren.

Da hun få dage senere stod ansigt til ansigt med sine kolleger ved et EU-topmøde i Bruxelles, skilte hun som ung kvinde da også ud i en forsamling domineret af midaldrende mænd i jakkesæt og slips.

En måned senere vakte det opsigt, da Sanna Marin i en paneldebat ved World Economic Forum i Davos i Schweiz skulle forholde sig til, at alle fem partiledere i hendes regering var kvinder – og kun én af dem ældre end 35 år.

- Hvordan mødes I, hvor mødes I, og hvordan fungerer det? ville den mandlige moderator vide.

En lettere forbløffet Marin svarede, at det skam fungerede ”som med enhver anden regering”.

- Vi holder møder og tager beslutninger. Det er ikke, fordi vi mødes i et dameomklædningsrum og har lumre samtaler, tilføjede hun, mens tilhørerne i salen kvitterede med latter og klapsalver.

At Sanna Marin ikke ville behandles anderledes på grund af sit køn eller alder, gjorde hun også klart, da hun som nytiltrådt skulle interviewes og fotograferes til magasinet Time.

Fotografen forsøgte at få den finske statsminister til at sidde med knæene vendt let til siden og hænderne nænsomt samlet i sit skød. Men Marin vendte sig direkte mod kameraet med let afstand mellem benene og sine hænder placeret fast på lårene.

- Sådan ville du gøre det, hvis jeg var en mand, forklarede hun.

Hånet som "butikspige"

Sanna Marin kommer fra en beskeden baggrund.

Hun er født i 1985 i Helsinki, men hendes forældre gik fra hinanden, da hun var helt lille, på grund af farens alkoholproblemer, og hun har kun set sin far en enkelt gang siden. Selv siger hun i dag, at hun ikke mener, at hun har en far.

Senere indledte moren et forhold til en anden kvinde, og Sanna Marin har i flere interviews fortalt, at det var svært for hende som barn, fordi forhold mellem to personer af samme køn ikke var noget, man talte højt om i 1990’ernes Finland.

Pengene var små i familien, og Marin var ifølge sin officielle biografi den første i sin familie til at tage en universitetsuddannelse.

Som 15-årig fik hun sit første job i et bageri, og gennem gymnasiet tjente hun penge på at omdele aviser, mens hun brugte sit sabbatår på at sidde ved kassen i en butik.

En detalje, som Estlands daværende indenrigsminister morede sig over, da han kort efter Sanna Marins tiltrædelse som statsminister hånende udtalte, at Finland havde fået "en butikspige" som leder. Udtalelsen medførte fordømmelse fra flere sider og en undskyldning fra Estlands præsident.

Selv reagerede Sanna Marin ved at fremhæve styrken i det finske velfærdssystem, som hun er stor fortaler for.

- Jeg er ekstremt stolt af Finland. Her kan en fattig families barn uddanne sig og opnå sine mål i livet. En kasseekspedient kan endda blive statsminister, skrev hun på Twitter.

Kometkarriere

Hendes baggrund har formet Sanna Marins samfundssyn, og som 20-årig gik hun ind i politik for det finske socialdemokrati (SDP).

Hun har ad flere omgange fremhævet landets velfærdssystem, stærke offentlige skoler, moderne barselsregler og klimapolitik som noget, hun er stolt af.

Netop klimaet har hun selv udpeget som hendes vigtigste motivation til at gå ind i politik.

- Jeg tror, at det var frustrationen over at mærke, at den ældre generation ikke var klar over, hvor vigtigt det er. Klimaforandringer er det spørgsmål, alle i min generation tænker på. Det er Berlin-muren for vores generation og generationen yngre end mig, har hun forklaret til Vogue.

I 2012 stillede hun første gang op til byrådet i Finlands tredjestørste by, Tampere, uden dog at blive valgt. Fem år senere, som 27-årig, var hun ikke bare valgt ind, men også udnævnt som leder af byrådet.

Her vakte hun opsigt med en viral video, der viste hendes no nonsense-håndtering af en ti timer lang byrådsdebat, hvor hun ikke var bleg for at sætte sine langt ældre kolleger på plads.

Marin steg hurtigt i graderne i SDP, og i 2015 blev hun valgt ind i det finske parlament for partiet.

- Hun er en meget usædvanlig politiker. Meget talentfuld, en god taler og god til mennesker. Og så er hun rigtig god til at lave politik. Hendes stærkeste evne er at lede gennem komplicerede sager, forklarer Marko Junkkari til TV 2.

Da den siddende statsminister, partifællen Antti Rinne, måtte gå i december 2019 som følge af sin håndtering af en strejke i postvæsnet, blev Sanna Marin, der på det tidspunkt var transport- og kommunikationsminister, valgt som hans efterfølger.

Den unge og sociale medievante Sanna Marin blev set som et friskt pust og en nødvendig fornyelse for sit parti for at tiltrække yngre vælgere, der kunne relatere til Marins hverdagsselfies på Instagram.

- Socialdemokratiet er de gamle menneskers parti. De havde for et år tilbage flere medlemmer over 90 år end under 30. Men Sanna Marin har medført forandring og trukket flere yngre vælgere til og derigennem cementeret sin plads i partiet, mener Marko Junkkari.

Festpostyr og narkotest

Snart strålede Sanna Marins stjerne også uden for landets grænser.

- Vi plejede at være berømte for Nokia. Hun er den nye Nokia, som den finske journalist Anna-Liina Kauhanen udtrykte det i et interview.

Marin høstede blandt andet stor anerkendelse for sit beslutsomme og handlekraftige lederskab under coronapandemien, hvor Finland klarede sig bedre end mange andre europæiske lande.

Hun vakte også opsigt, da hun poserede på forsiden af et modemagasin i en blazer med synlig kavalergang.

Og et billede af Marin iklædt en læderjakke ved rockfestivalen Ruisrock bidrog til udlandets fortælling om den seje, unge nordiske statsminister. Tyske Bild udråbte hende ligefrem til ”verdens mest cool politiker”.

Sanna Marin har som statsminister netop gjort en dyd ud af at kunne have et liv ved siden af politikergerningen, men det var også dette, der bragte hende i problemer.

I december 2021 måtte Marin undskylde, efter at det kom frem, at hun havde festet på en natklub midt i coronapandemien, selvom hun var i nærkontakt til den finske udenrigsminister, som var testet positiv for coronavirus.

Året efter, i august 2022, var det lækkede videoer fra en privat fest, som den finske statsminister måtte forholde sig til. Videoerne viste Marin danse, synge og feste sammen med en gruppe venner, og opførslen blev af hendes kritikere udlagt som upassende for en statsminister.

I disse svære tider havde jeg også brug for glæde, morskab og sjov

Sanna Marin, statsminister, Finland

Pludselig spøgte kritikernes advarsel om den unge og uerfarne Marin, men selv holdt hun stædigt fast i retten til at have et privatliv ved siden af sit embede.

Alligevel blev videoerne en stor historie i både ind- og udland, ikke mindst fordi at der på en af videoerne blev sagt et ord, der lød som "pulverbande", hvilket førte til spekulationer om hårde stoffer.

Efter pres fra oppositionen indvilligede Sanna Marin derfor i at tage en narkotest. En test, der ikke viste spor af stoffer.

Men problemerne var ikke ovre, da Marins dømmekraft igen blev anfægtet efter et lækket billede, der viste to topløse kvinder kysse til en fest i den finske statsministerbolig.

Sanna Marin undskyldte for det "upassende" billede, og 23. august stod hun på scenen på torvet i Lahti og forklarede sig for sine fremmødte støtter.

- I disse svære tider havde jeg også brug for glæde, morskab og sjov, fortalte hun.

En del af kritikken gik på, at Sanna Marin på tidspunktet for sine private fester ikke havde udpeget en stedfortræder, hvilket er påkrævet i Finland, når regeringslederen ikke selv kan stå til rådighed for sine ministerielle forpligtelser. Men det var aldrig tilfældet, understregede Marin:

- Jeg har ikke forsømt en eneste arbejdsdag eller en eneste arbejdsopgave. Og det vil jeg aldrig gøre, sagde hun.

Opgøret med Putin

Selvom festskandalerne skabte meget postyr, er vurderingen fra Marko Junkkari, at sagerne ikke for alvor skadede Sanna Marins opbakning i befolkningen.

Ældre vælgere og dem, der i forvejen ikke brød sig om hende, blev bekræftet i deres modstand, mens hendes støtter bare syntes endnu bedre om den unge statsminister.

- Sanna Marin er i Finland en meget polariserende figur. Nogle ser på hende som en rockstjerne, mens andre ikke kan udstå hende, forklarer den finske journalist til TV 2.

37-årige Marins profil har også ført til konflikter med Finlands 74-årige præsident, Sauli Niinistö, forklarer Marko Junkkari.

Det er især kommet til udtryk i håndteringen af Rusland, da det ifølge den finske forfatning er præsidenten, som leder udenrigspolitikken i samarbejde med regeringen.

- Niinistö er en ældre mand, og Marin er ung, og de kom ikke så godt ud af det med hinanden. Selvom de samarbejdede om Finlands reaktion, har der været nogle diskussioner undervejs, forklarer Marko Junkkari.

Præsidenten havde en meget forsigtig tilgang, hvor han altid havde holdt døren åben for NATO-medlemskab, men ikke aktivt forsøgt at blive en del af alliancen.

- Han er en politiker af den gamle skole, som er meget forsigtig, og som selv har mødt Putin mange gange over sine 11 år som præsident. Marin har aldrig mødt Putin og har ikke en udenrigspolitisk baggrund. Og en del af deres diskussioner udsprang af, at hun i kraft af sin alder sagde tingene mere direkte, forklarer Junkkari.

I et interview ved World Economic Forum i Davos tidligere i år satte Sanna Marin selv ord på opgøret med den hidtidige finske linje i forholdet til Rusland og et behov for "ikke at være naive og blåøjede".

- For at sikre vores nations sikkerhed har tilgangen indtil nu været at have et funktionelt forhold til Rusland og ikke være medlem af NATO. Men nu er situationen en anden. Vi har set Rusland angribe en anden nabo, og vi kan ikke afhænge af det forhold længere og må søge partnerskaber andre steder, forklarede hun.

Marin lagde heller ikke fingre imellem i sit interview med '60 Minutes', hvor hun sagde, at Rusland efter hendes mening "udgør en trussel for hele Europa".

- Jeg mener ikke, at Vladimir Putin er en person, du kan tale fornuft med. Jeg tror, at hans handlinger er meget styret af følelser og en historisk tankegang om Ruslands storhed, sagde hun.

Ifølge Marin hældte hun allerede før krigen i Ukraine til, at Finland burde være medlem af NATO. Men efter krigen var hun aldrig i tvivl.

- Vi vil aldrig igen se krig i Finland, så vi spørger os selv, hvilken linje Rusland aldrig vil krydse. Og det er NATO-linjen, forklarede hun.

Kan miste magten

Når finnerne søndag 2. april går til valg, håber Sanna Marin at blive genvalgt.

Men selvom målinger har vist, at hun er den mest populære statsminister i årtier og stadig er den foretrukne statsministerkandidat, er det tvivlsomt, at hun kan fortsætte på posten.

- De fleste finner synes, at hun har gjort det fint, at regeringen klarede coronakrisen rigtig godt, og at hun har håndteret situationen med Rusland og NATO godt. Men mange synes, at hendes regering bruger alt for mange penge. Budgetunderskuddet vokser, der er optaget mere gæld, og det bekymrer finnerne, forklarer Marko Junkkari.

Meningsmålingerne viser, at Sanna Marins venstrefløjsblok ikke ser ud til at kunne samle et flertal efter valget.

I stedet ser det højrepopulistiske parti De Sande Finner ud til at kunne blive afgørende for valgets udfald. Marin har nægtet at indgå i et regeringssamarbejde med dem og har i flere interviews over årene kritiseret populistiske partier for at vinde frem ved at "give forsimplede svar på komplicerede spørgsmål".

- Vi har fuldstændig forskellige værdier. Det er ingen hemmelighed. Men vi bor i et demokrati, og folk har ret til at stemme på, hvem end de ønsker.

Selv afviser hun at gå samme vej.

- Jeg mener, at det vigtigste er ikke at være bange. Jeg synes, at for mange mennesker i for høj grad lever deres liv i frygt. Og jeg synes, at for mange politikere ikke træffer de vigtige beslutninger, fordi de er bange, siger hun til '60 Minutes'.

Hvis Sanna Marin efter valget ikke kan fortsætte som statsminister, er det ifølge Marko Junkkari svært at forudsige, hvad hendes næste skridt bliver. Men han tvivler på, at hun vil affinde sig med at sidde i opposition i det finske parlament.

Tidligere i år spekulerede finske medier i, at den socialdemokratiske gruppe i EU har et ønske om at køre Sanna Marin i stilling som deres spidskandidat ved næste års europaparlamentsvalg – og potentielt som en ny formand for EU-Kommissionen.

Pave Frans udskrevet: – Jeg er stadig i live

Den 86-årige pave Frans er lørdag formiddag blevet udskrevet fra det hospital i Rom, hvor han onsdag blev indlagt med åndedrætsbesvær.

Det skriver Reuters og AFP.

- Jeg er stadig i live, sagde paven, da han forlod Gemelli-hospitalet.

Her vinkede han til de mange journalister og flere andre mennesker, der havde taget opstilling for at vente på nyt om hans tilstand.

Den katolske kirkes overhoved har været indlagt i tre dage, efter at han klagede over åndedrætsbesvær.

Paven er blevet behandlet for bronkitis, skriver AFP. Efter indlæggelsen blev han hurtigt meldt i bedring, efter at lægerne indledte en behandling med antibiotika.

Kørt til Vatikanet

Efter udskrivelsen blev han kørt videre til Vatikanet, hvor han skal i gang med forberedelserne til påskeugen, der er den vigtigste uge i den kristne kalender.

Pave Frans har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

I 2021 var han indlagt i ti dage på Gemelli-hospitalet. Ikke på grund af det dårlige knæ, men fordi han blev opereret i tyktarmen.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred – og særligt i, hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at hans helbred tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.