Hidtil har covid-19 været klassificeret som en alment farlig sygdom, men det er slut nu.

Fremover vil den blot være en smitsom sygdom ifølge den definition, der er i epidemiloven. Den ændrede kategorisering blev meldt ud i starten af marts og er med overgangen fra fredag til lørdag trådt i kraft.

Ifølge epidemiloven er der ved alment farlige sygdomme mulighed for at indføre en række særlige foranstaltninger.

Eksempelvis kan der udstedes påbud om isolation, og der er udvidet adgang til, at myndigheder kan dele personoplysninger.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere fortalt, at den nye kategorisering af covid-19 ikke betyder, at corona er væk.

Men ændringen afspejler, at den ikke længere er nogen stor trussel mod samfundet.

Tre forskellige grupper

Epidemiloven arbejder med tre forskellige kategorier.

Der er de smitsomme sygdomme, hvor altså covid-19 nu er, og som også influenza hører under. Og så er der de alment farlige sygdomme, som corona har hørt under det seneste års tid.

Den tredje kategori er en samfundskritisk sygdom. Den hørte covid-19 til indtil starten af 2022. Sygdomme i denne kategori risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af samfundsfunktioner, lyder det i definitionen.

Med nedklassificeringen markeres en milepæl i dansk coronahistorie.

Det har været tre år, der har ændret samfundet på godt og ondt, siger Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet, som har forsket i danskernes holdninger, tillid og adfærd under corona.

Positive aftryk

Det er kendt stof, at der er grupper, som har fået en større mistillid til systemet og den politiske top. Men der er også positive aftryk af krisen, påminder han:

- Det er vigtigt at sige, at vi ikke kun er blevet dårligere rustet. Der er noget i vores data, der tyder på, at det at komme igennem en krise giver os tiltro til egne evner til at håndtere stor turbulens.

- Så mens vi har tæret lidt på tillidsressourcen, har den enkelte fået en oplevelse af, at det her kan vi faktisk godt, siger han og nævner specifikt den yngre generation, der har oplevet at stå igennem en alvorlig situation.

På den måde står vi på nogle områder svagere og på andre stærkere til nye kriseperioder, siger Michael Bang Petersen.

- Der er jo nok af kriser i horisonten, og nogle af dem står vi allerede i, slutter han.

Gæt hvem af de to her, der har fået lov at gå på tidlig pension:

64-årige Helle Jørgensen fra København har arbejdet, siden hun var 15 år – de seneste 20 år som maler. Men hun har det godt og går til floorball to gange om ugen. Hun har også lige prøvet yoga og bordtennis.

Og så er der 66-årige Svend Ellegaard fra Broby på Fyn. Han er uddannet ingeniør, men har de senere år arbejdet som skolepedel, vikar og for Postnord.

Svend Ellegaard har det ikke godt. Han lider af daglige rygsmerter og efterveerne af en depression. Hans egen læge vurderer, at han er slidt ned, og at der ikke er nogen behandlingsmuligheder.

Lægen har derfor skrevet i en helbredsattest, at han "ikke ser resterhvervsevne tilbage” hos Svend Ellegaard.

Det er dog ikke ham, der har fået lov at gå på tidlig pension.

Det er Helle Jørgensen.

Et problem i pensionssystemet

Den dokumenteret nedslidte Svend Ellegaard har fået afslag på seniorpension to gange. I vurderingen er der taget udgangspunkt i, at han kunne klare sit seneste fuldtidsjob som skolepedel, selvom det er tre år siden, og han netop stoppede, fordi det var for hårdt.

Og han lever lige akkurat ikke op til kriterierne for at få den såkaldte Arne-pension.

Det gør Helle Jørgensen derimod, selvom hun ikke føler sig nedslidt. I januar gik hun på tidlig pension og kunne altså lægge malerpenslen og hellige sig fritidsinteresserne.

- Det udstiller uretfærdigheden i tilbagetrækningsordningerne, siger Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

Han mener, at Arne-pensionen slet ikke handler om nedslidning, selvom det var det, Socialdemokratiet oprindeligt solgte den som, og derfor bør ordningen skrottes.

- Det kan ikke være rimeligt, at skatteborgerne skal betale for, at raske borgere kan gå på tidlig pension. Det er dem vel undt, men det er altså noget, man selv må betale for, siger Vanopslagh.

Det strider simpelthen mod logikken, at dem, der ikke er nedslidte, også skal få adgang til ordningerne

Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet

Enhedslistens fungerende beskæftigelsesordfører, Pelle Dragsted, mener også, at historierne viser, at der er et problem i vores pensionssystem.

- Den ene del virker. Nemlig den, der sikrer, at folk, der har været rigtig længe på arbejdsmarkedet, ikke skal gå direkte fra arbejdet til sygesengen, men får nogle gode år. Det skal der være råd til i et velfærdssamfund som det danske.

- Men når det handler om nedslidte, så har vi ikke et sikkerhedsnet, der er stærkt nok. Seniorpensionen er åbenbart ikke i stand til at gribe en person som Svend. Så har vi selvfølgelig et problem, siger han.

Mange på Arne-pension er ikke nedslidte

En stadig større del af de danskere, der søger om seniorpension, bliver afvist ligesom Svend Ellegaard.

I ordningens første år, 2020, blev der tilkendt 93 seniorpensioner, hver gang 100 søgte. Sidste år var den såkaldte tilkendelsesandel faldet til 70. Særligt i slutningen af året fik mange et nej til at komme på pensionsordningen.

Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet.

Kritikere mener, at kriterierne for at få seniorpension bør lempes, siden så mange får afslag.

Samtidig viser en helt ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at mere end 40 procent af dem, der er på Arne-pension, ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.

Færre end to ud af ti svarer omvendt, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.

En catch 22-situation

Bent Greve, der er velfærds- og arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, kalder det en "catch 22". Altså et paradoks, hvor den ene valgmulighed er mere håbløs end den anden.

Arne-modellen giver alle med over 42 år på arbejdsmarkedet ret til at gå på tidlig pension, selvom det ikke er alle med en langt arbejdsliv, der også er nedslidte. Ved seniorpension vurderer man, om hver enkelt er nedslidt ud fra nogle specifikke kriterier.

- Det giver selvfølgelig den der skævhed. Det er en indbygget konflikt i et system, der baseres på både rettigheder og skøn. Det er en klassisk konflikt om, hvem der kan få, og hvem der ikke kan få, siger han.

Dilemmaet er ifølge professoren, at du ikke både kan sige, at man kan trække sig tilbage efter et vist antal år på arbejdsmarkedet, og så samtidig sige, at det kun skal være de nedslidte.

Hvad synes du om, at vi nu står med et pensionssystem, hvor den raske Helle Jørgensen kan gå på pension, men den nedslidte Svend Ellegaard ikke kan?

- Jeg synes ikke, at det er fornuftigt, siger Bent Greve.

- Men samtidig kan jeg godt se dilemmaet. Det er et vanskeligt problem at løse, fordi det er to forskellige hensyn, der strider mod hinanden.

Tror du, det var det her, der var meningen?

- Nej, det var ikke det, der var meningen, fastslår han.

- Det strider simpelthen mod logikken, at dem, der ikke er nedslidte, også skal få adgang til ordningerne.

Regeringen vil sanere i ordningerne

Det var Socialdemokratiet, der i januar 2019 foreslog en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte. Det, der senere kom til at gå under navnet Arne-pension.

Den daværende VLAK-regering kom dog partiet i forkøbet ved at indføre seniorpension i sidste øjeblik inden valget.

Man vil ikke indse, at Arne-ordningen jo ikke er aktuel, når vi har en seniorpension

Alex Vanopslag, partileder for Liberal Alliance

"Arne" blev dog stadig Socialdemokratiets helt store slagnummer under valgkampen. Og nogle måneder senere landede den nye S-regering en aftale om pensionsprestigeprojektet.

Siden da har der altså både været Arne-pensionen og seniorpension. Derfor har SVM-regeringen sat sig for at "sanere i ordningerne".

Konkret vil regeringen lægge seniorpension og Arne-pension sammen til én model, "Arne-plus". Der skal fortsat være en rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, men begge kan fås op til tre år før folkepensionsalderen og med en månedlig ydelse på 15.000 kroner.

Deres egen lille øjesten

Det er en forringelse i forhold til den nuværende seniorpension, som man kan få seks år før folkepensionen, og hvor ydelsen er tæt på 20.000 kroner.

- Det er helt grotesk, siger Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

- Der er ikke brug for at sanere i pensionsordninger. Der er brug for at sikre, at mennesker, der har haft et langt arbejdsliv, også har nogle gode år på pension. Det er en helt essentiel del af velfærdssamfundet.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh ærgrer sig også over regeringens planer.

- Det er paradoksalt at fastholde Arne-pensionen i en tid, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft i alle sektorer. Det er helt forkert af regeringen at ville skære på den ordning, der kommer de nedslidte til gavn for at give mere til Arne-pension. Det burde jo være omvendt. Jeg synes, at det savner enhver form for logik.

- Det er frustrerende, at vi har en regering, der vil forringe ordningen for nedslidte for at forbedre sin egen lille øjesten. Man vil ikke indse, at Arne-ordningen jo ikke er aktuel, når vi har en seniorpension. Så lad os da forbedre den ene ordning, der er for de nedslidte, og så lad os skrotte de andre ordninger, der ikke handler om nedslidning, siger han.

For den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, handler manøvren også mest om, at "Mette Frederiksen nu vil tage fra de nedslidte på seniorpensionen for at styrke sit ideologiske, socialdemokratiske projekt, der hedder Arne-pension".

S forsvarer regeringens planer

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, mener, at historierne om Helle Jørgensen og Svend Ellegaard netop understreger, at der er brug for en ordning med to veje ind i systemet, som hans egen regering foreslår.

Både en visiteret ret til tidlig pension, der beror på en vurdering af ens nedsatte arbejdsevne, og så en ret til at trække sig tilbage efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Men der er vel noget galt, hvis danskere, der bliver vurderet helt nedslidt af deres læge, alligevel ikke kan få den her ordning?

- ATP skal jo vurdere ud fra de regler, der gælder. Men det understreger jo, at det ikke er noget, man kan være sikker på at få, siger Jens Joel og gentager, at det derfor er vigtigt med to muligheder.

Der er i øjeblikket knap 24.000 danskere på seniorpension.

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvornår den vil arbejde videre med planerne om at luge ud i pensionsordningerne.

Virksomheden Dankonfekt ApS tilbagekalder jelly-slik af typen Nikkoh Jelly Sticks. Det skyldes, at små børn kan blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til det sted, hvor det er købt.

Slikket indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. Stofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og derfor risikerer små børn at blive kvalt, hvis de spiser produktet.

Det er ikke første gang, at jelly-slik tilbagekaldes i Danmark. Senest skete det 21. marts. Da var der tale om Speshow Jelly Straws.

Tidligere er slik af typen OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws blevet kaldt tilbage. Også varianterne ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws har været tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen.

I alle tilfælde har problemet været, at der var risiko for kvælning hos små børn.

De mere end 100 år gamle røde barakbygninger, der tilsammen udgør Horserød Fængsel ved Helsingør, er inficeret med skimmelsvamp.

Fængslet har samlet set 269 fængselspladser, og det har i første omgang været nødvendigt at lukke en femtedel af pladserne ned. Det oplyser Kriminalforsorgen til TV 2.

Indtil videre er der konstateret skimmelsvamp i to bygninger med samlet 54 pladser. Den ene bygning er en tom arrestbygning med 31 pladser, der nu ikke kan tages i brug igen. Den anden bygning indeholder i alt 23 åbne pladser, hvoraf de 22 var besat, da svampesporerne blev fundet.

De berørte indsatte er nu blevet flyttet til andre pladser i Horserød Fængsel.

Men spørgsmålet er, om skimmelsvampen, der kan medføre irritation, allergier og anden overfølsomhed, har spredt sig til flere af barakbygningerne.

- Hvis der konstateres skimmelsvamp i alle de ældre belægsbygninger, står Kriminalforsorgen potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel, siger John Vestergaard, der er områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland.

Kriminalforsorgen står potentielt over for at skulle lukke hovedparten af pladserne i Horserød Fængsel.

John Vestergaard, områdedirektør i Kriminalforsorgen.

For at være forberedt på den værst tænkelige situation er Kriminalforsorgen gået i gang med at overveje mulige løsninger.

- Ledig kapacitet andre steder i landet indgår i overvejelserne, ligesom mulighederne for at benytte dobbeltbelæg i øget omfang afdækkes, siger John Vestergaard.

Med andre ord kan det blive nødvendigt i større omfang at placere to indsatte til afsoning i enkeltceller.

Bygninger tages ud af drift

Arbejdet med at undersøge indeklimaet og forekomsten af skimmelsvamp i Horserød Fængsel bliver udført af Teknologisk Institut og forventes afsluttet i midten af juli i år.

- Vi har iværksat undersøgelsen, da vi på baggrund af tidligere enkeltstående fund mistænker, at skimmelsvampen kan være flere steder, siger områdedirektør John Vestergaard.

Han understreger, at Horserød Fængsel er af ældre dato. Fængslet blev etableret i 1947, men barakbygningerne blev allerede opført i 1917 som lazaret til russiske krigsfanger under Første Verdenskrig.

- Teknologisk Institut har ikke undersøgt alle bygninger endnu, og derfor ved vi ikke, hvor mange bygninger der er ramt. Men bygninger, hvor der konstateres skimmelsvamp, tages ud af drift efter Teknologisk Instituts anbefalinger, siger John Vestergaard fra Kriminalforsorgen.

Minister følger situationen

I Justitsministeriet giver svampesporerne også panderynker.

- Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp i dele af Horserød Fængsel – særligt i lyset af, at situationen i forvejen er presset i landets fængsler, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2.

Han understreger, at han følger situationen tæt og har orienteret partierne bag flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Det er selvfølgelig alvorligt, at der er konstateret skimmelsvamp

Justitsminister Peter Hummelgaard (S)

For de indsatte i Horserød handler sagen om skimmelsvampen til gengæld om personlig sundhed.

- Staten skal sikre, at man ikke bliver syg af at sidde i fængsel. At cellerne ikke er så dårlige, at man risikerer at blive syg af at være der, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Han påpeger, at staten har nogle ekstra forpligtelser over for de indsatte.

- De indsatte kan jo ikke bare ringe efter en håndværker. Som indsat er man afhængig af, at fængselsmyndighederne beskytter en. Derfor er det statens forpligtelse at sikre de indsattes sundhed, siger Peter Vedel Kessing.

Frygter at miste jobbet

Medarbejderne i Horserød Fængsel er også bekymrede over situationen, og de frygter, at skimmelsvampen kan have ramt flere bygninger.

- Der er nogle af medarbejderne, der har gået i mange år i de bygninger, og de tænker over, hvad det kan have betydet for deres helbred, siger institutionstillidsmand Michael Thomsen.

Men hovedparten af medarbejdere er primært bekymrede for deres job, fortæller tillidsmanden.

- De spekulerer over, hvad det her kan komme til at betyde for vores arbejdspladser. Hvis Horserød Fængsel skal lukke helt eller delvist, står vi et dårligt sted, siger Michael Thomsen, der håber på en god dialog med ledelsen omkring eventuelle omplaceringer af medarbejderne.

1. januar 2023 blev det igen lovligt at holde mink i Danmark.

Men der er ikke mange af de tidligere minkavlere, som vender tilbage til erhvervet, efter alle landets mink blev slået ihjel i 2020.

Når de sidste erstatninger er delt ud til minkavlerne, opløses de fleste pelsdyravlerforeninger i hele landet derfor – foreningerne har nemlig stort ikke nogle medlemmer tilbage at repræsentere.

- Det er en konsekvens af, hvad der er sket. Hele vores levebrød blev slået ned i 2020, og så var der næsten ikke mere at kæmpe for. I hvert fald ikke for det, som vi plejer, siger Formand for Nordjyllands Pelsdyrforening, Ole Bakke.

Jeg ser ingen grund til at starte op igen

Ole Bakke, Formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Han var selv minkavler, men nu skal han altså finde noget andet at lave.

- Jeg er født og opvokset på en minkfarm. Jeg har haft det lige fra barnsben af. Min far havde også mink, og den farm havde jeg overtaget.

Men nu ser Ole Bakke altså ikke en fremtid i erhvervet, og derfor stopper han selv og foreningen.

Opløsning længe undervejs

Siden Kopenhagen Fur lukkede, har Nordjyllands Pelsdyravlerforening vidst, at opløsningen ville blive en konsekvens af det. Herfra var der ikke meget tilbage for erhvervet.

Siden minkskandalen er det kun gået en vej for de danske minkavlere. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 800 minkavlere i Danmark, men siden det blev lovligt 1. januar i år, har Fødevarestyrelsen kun registreret tre, som er vendt tilbage til erhvervet, på landsplan.

- Det bliver ikke lige så stort som før, men jeg håber, at dem, som starter op igen, kan få et levebrød ud af det, siger Ole Bakke.

Han var selv hurtig til at tage beslutningen om ikke at vende tilbage til erhvervet.

- Det er to år siden, det startede. Og der havde jeg taget beslutningen om, at det ville jeg ikke starte op med igen. Det blev for besværligt, der var for meget at kæmpe imod. Det er et overstået kapitel for mig, siger Ole Bakke.

- Alle vores moderdyr og avlsdyr, som vi har fremavlet de sidste 90 år, er blevet taget fra os, derfor ser jeg ingen grund til at starte op igen.

Forbud på vej

Minkbranchen kan også forvente endnu en forhindring for de få tilbagevendte minkavlere i Danmark.

Modeindustrien forlanger nemlig, at der sættes en stopper for pelsavl i EU-landene.

Her har 38 europæiske modefirmaer torsdag afleveret et brev til EU's kommissærer, hvor de bakker op om et 'Fur free Europe'.

Et 'Fur Free Europe' står for et totalforbud mod pelsavl i EU. Bag det ligger et borgerinitiativ, som på kun ni måneer har fået mere end 1,7 millioner EU-borgeres underskrift.

Træder forbuddet i kraft, bliver det endnu et benspænd for minkavlere, og så er det ved at se endegyldigt slut ud for erhvervet i Danmark.

- Det er sørgmodigt, det er der mange minkavlere, der synes. Det er bundærgerligt, at sådan et stort flagskib for Danmark skal gå ned, siger Ole Bakke.

Nu er det snart slut med at møde op på et testcenter og få en vatpind stukket i halsen for at afgøre, om du er ramt af coronavirus eller ej. 31. marts er sidste åbningsdag for alle offentlige PCR-testcentre, som derefter lukker og slukker.

Flere centre er allerede lukkede, men i Holstebro er personalet på plads til at lave de sidste coronatests fredag formiddag – eller rettere den sidste, for der er kun en enkelt, der har bestilt tid til at blive podet på sidste åbningsdag.

- Vi har ventet på en afklaring, for det har virkelig været sløvt den seneste tid, siger Lotte Rolighed, der har været leder af testcentrene i Holstebro og Herning indtil nu:

- Vi er glade for, at vi kan lukke nu.

Centret i Herning lukkede i sidste uge, og fredag er turen så kommet til Holstebro.

Særligt sammenhold

Indtil for et par uger siden blev der podet omkring 20 personer om dagen i både Herning og Holstebro, men antallet af testede har været nedadgående længe.

Derfor er Lotte Rolighed også fint tilfreds med, at æraen med offentlige testcentre nu har nået sin ende.

- Det er meget passende. Men det er også trist på den måde, at der har været et helt specielt sammenhold på testcentrene og mellem centrene. Det har været specielt at være sammen om at løse den opgave, for selvom vi har arbejdet under en hospitalsledelse, så vi ikke været en hel almindelig afdeling, siger den nu snart tidligere testleder.

Klatrede op ad karrierestigen

Lotte Rolighed er uddannet SOSU-assistent og fysioterapeut. Hun begyndte som poder i Gødstrup, da testmaskineriet startede op i 2020. Efterfølgende blev hun koordinator i et af centrene, inden hun endte som leder for afdelingerne i Herning og Holstebro.

Hun har derfor været med på hele rejsen gennem pandemien.

- Det har både været sjovt, men også vanvittigt til tider. Det har været sjovt at lave noget med mere frihed, hvor der har været flere løsninger at prøve af. Måden, det hele kom til at køre på, viser, hvor meget der kan lade sig gøre, hvis man får frie rammer til det, siger hun.

Lukningen af centeret i Holstebro efterlader otte medarbejdere uden job. Nogle af dem har fundet arbejde andre steder, mens andre leder videre. Lotte Rolighed selv skal videre til et job som teamleder ved en kommune.

Privathospitalerne spiller en nøglerolle i at få nedbragt de lange ventelister i sundhedsvæsenet, så flere patienter kan få behandling inden for rimelig tid.

Det var budskabet fra regeringen, da den i februar lancerede sin akutplan, som skal rette op på sundhedsvæsenet på kort sigt.

Men allerede inden planen er kørt ordentligt i gang, støder den nu på store udfordringer.

Vi har strakt os langt ved at give en rabat på 12 procent

Mette Nord, branchedirektør, Sundhed Danmark

Privathospitalerne er nemlig stærkt utilfredse med omfanget af behandlinger, de er blevet indbudt til at varetage.

- Vi er meget skuffede over, at der ikke åbnes for flere specialfunktioner, da det var vores klare forventning i forhold til akutaftalen, siger Mette Nord, branchedirektør i Sundhed Danmark, som repræsenterer størstedelen af de danske private sygehuse.

Privathospitaler: Aftalen overholdes ikke

Udmeldingen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen – som en del af arbejdet med regeringens akutaftale – har afgjort, at det bliver muligt for privathospitalerne at byde ind på 11 behandlingstyper – såkaldte specialfunktioner.

I marts indsendte Sundhed Danmark dog ønske om, at Sundhedsstyrelsen skulle åbne for privathospitalernes ansøgninger for 81 såkaldte specialfunktioner i specialeplanen.

Derfor mener Sundhed Danmark, at grundlaget bag den såkaldte fast track-proces i akutaftalen ikke overholdes af alle parter.

- Vi havde klart forventet, at der var en reel interesse i at udvide specialeplanen og et reelt ønske om at afvikle ventelisterne, når nu vi blev bedt om at sende en liste over de funktioner, som vi kan varetage og har ledig kapacitet på.

- Så vi er meget uforstående over for, at styrelsen i vores øjne ikke har taget stilling til de mange specialer, vi har meldt ind, siger Mette Nord.

Vi skal være sikre på, at vi nationalt kan fastholde en høj kvalitet i det behandlingstilbud, patienten får

Agnethe Vale Nielsen, enhedschef, Sundhedsstyrelsen To milliarder til et presset sundhedsvæsen

De seneste år er det danske sundhedsvæsen kommet under pres som følge af blandt andet coronapandemien og mangel på sundhedspersonale.

TV 2 har flere gange omtalt de lange ventelister og beskrevet, hvordan nogle patienter må vente op til 13 år på at komme til på et offentligt hospital.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets eget eftersyn fra januar stod det endda værre til i sundhedsvæsenet end frygtet, og ventelisterne står ifølge ministeriet til at stige yderligere i år.

Derfor lancerede regeringen i februar en akutplan til to milliarder kroner, der altså skal skære ventelisterne ned og øge kapaciteten.

Som en væsentlig del af planen indgik privathospitalerne en aftale med Danske Regioner om en midlertidig reducering af taksterne for behandling på privathospitaler på 12 procent med henblik på, at privathospitalerne skal hjælpe med at øge kapaciteten på en række områder.

Efter aftalens indgåelse begyndte Sundhedsstyrelsen fast track-processen. Her skulle både Sundhed Danmark og Danske Regioner indsende lister over de specialfunktioner, som, de mener, der er behov for at lægge ud til flere både offentlige og private hospitaler for at nedbringe ventelisterne.

Noget for noget?

På baggrund af de indsendte lister vurderede Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne og eksterne eksperter, hvilke specialfunktioner der kan lægges ud til privathospitalerne.

Styrelsen indstillede 23. marts således til, at hospitalerne kunne ansøge om at blive godkendt til 11 specialfunktioner.

Men det er altså langt fra tilfredsstillende, mener Mette Nord, med henvisning til, at Sundhed Danmark har identificeret 81 specialfunktioner med lange ventelister, som ifølge hende kan udføres på et eller flere privathospitaler i Danmark.

Hun henviser samtidig til, at privathospitalerne har indvilget i at give regionerne en økonomisk rabat imod at flere patienter sendes over på et privathospital i forbindelse med akutplanen.

Et “noget for noget”-princip, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forud for aftalens indgåelse også omtalte:

- Med det fortsat høje niveau til det private forventer vi også at få noget til gengæld i form af lavere priser på privathospitalerne. Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene. Det er en aftale, hvor vi siger, at det er noget for noget, lød det fra ministeren.

Derfor er det ifølge Mette Nord magtpåliggende for privathospitalerne, at de også imødekommes økonomisk i akutaftalen.

- Vi har strakt os langt ved at give en rabat på 12 procent. Derfor har vi en forventning om, at det her “noget-for-noget”-princip, der blev italesat ved aftalens indgåelse, bliver fulgt. Derfor er den her fast track-proces under al kritik, siger hun.

Må man ikke formode, at Sundhedsstyrelsen, som har kigget på data og rådført sig med regionerne og eksperterne på området, er bedst til at afgøre, hvilke specialfunktioner, der lægges ud til privathospitalerne?

- Vi ved, at der for de 81 specialfunktioner, vi har meldt ind, findes minimum et privathospital, som har kompetencerne til at udføre den enkelte behandling. Så vi formoder, at styrelsen har taget beslutningen med udgangspunkt i kapacitetsudfordringer, og der må vi konkludere, at vi ser forskelligt på, hvorvidt der er lange ventelister på de forskellige funktioner, som vi har budt ind på, siger Mette Nord.

Overvejer I at trække jer fra aftalen, hvis ikke der sker ændringer?

- Lige nu er vi i dialog om, hvordan vi kan arbejde videre med aftalen og sikre os, at grundlaget for aftalen også bliver overholdt af alle parterne, siger Mette Nord, som oplyser, at hun har bedt om et møde med regionerne og Sophie Løhde for at drøfte aftalen.

Kæbekirurgisk klinik: Hvorfor bliver kapaciteten ikke udnyttet?

Aleris Danmark er af de privathospitaler, der havde håbet på at kunne byde ind på flere specialfunktioner. Det gælder blandt andet indsættelse af proteser i skulderled, fortæller lægefaglige direktør i Aleris Danmark, Bent Wulff Jakobsen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Sundhedsstyrelsen har den rette viden til at vurdere, hvilke kompetencer det kræver hos os for at varetage specialfunktioner. Så det er ikke en kritik af Sundhedsstyrelsen, men mere en forbløffelse over, at der ikke er behov for hjælp på flere specialefunktioner, hvor vi i Aleris har kompetencer og kapacitet, siger han.

Hos Kæbekirurgisk Klinik i København har indehaver Søren Aksel Christian Krarup svært ved at forstå Sundhedsstyrelsens indstilling.

- Hvorfor bliver det ikke udnyttet, når man nu har kapacitetsudfordringer, har sat penge af til det og har kompetencerne privat? Specielt når der er et politisk ønske om, at det skal udnyttes, siger han.

Søren Aksel Christian Krarup har tidligere kritiseret Sundhedsstyrelsen for at afvise hans ansøgning om tilladelse til at operere vækstbetinget kæbeanomali, selvom mange patienter står på venteliste mere end 10 år i hovedstadsområdet.

Netop behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali er delvist en del af Sundhedsstyrelsens 11 udvalgte funktioner, da første del af behandlingen – tandreguleringen – er omfattet. Men ifølge Søren Aksel Christian Krarup løser det ikke problemet med de lange ventelister:

- De har ikke lagt kirurgien ud til os, så selve operationen skal patienterne stadig vente i årevis på, siger han.

Sundhedsstyrelsen: Ikke nok at have kapacitet og kompetencer

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Agnethe Vale Nielsen, skriver i en e-mail til TV 2, at styrelsen har gennemgået alle indmeldte specialefunktioner og fundet solid viden om, at der er særlige nationale kapacitetsudfordringer for 11 af dem.

- Her har vi vurderet, at yderligere godkendelser kan være med til at nedbringe ventelisterne, uden at det går på kompromis med kvaliteten. Vi har derfor valgt at åbne for ansøgning til de 11 funktioner, skriver hun.

Agnethe Vale Nielsen henviser til, at det ikke er nok i sig selv, at et hospital har kapacitet og kompetencer til at varetage en behandling.

Der er også andre hensyn at tage, skriver hun – herunder at sikre kvaliteten i behandlingen ved at samle den på færre hænder, så de enkelte læger ser et stort nok antal patienter til at opretholde deres ekspertise.

- Vi skal være sikre på, at vi nationalt kan fastholde en høj kvalitet i det behandlingstilbud, patienten får, skriver hun.

Samtidig understreger enhedschefen, at akutaftalen bygger på gældende principperne om specialeplanlægning.

- Det betyder for eksempel, at der kun åbnes for ansøgninger, hvis der er meget tungtvejende grunde til det. Derudover er det besluttet, at det skal være en meget hurtig proces, skriver Agnethe Vale Nielsen.

Yderligere tilføjer Sundhedsstyrelsen, at man stadig undersøger og indhenter mere viden fra regionerne inden for enkelte specialfunktioner, hvor der kan være tegn på kapacitetsproblemer. Det gælder blandt andet inden for tand-mund-kæbekirurgi og ortopædkirurgi.

- Vi forventer, at vi ved at åbne for ansøgninger, kan bidrage til at nedbringe ventelister inden for de konkrete behandlinger, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Det er meget vigtigt for os, at patienterne fortsat kan forvente en god kvalitet af den behandling, de får, slutter Agnethe Vale Nielsen.

TV 2 har bedt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forholde sig til kritikken, men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview inden deadline.

Lange ventetider på psykologsamtaler og hormonbehandling i Danmark får mange transkønnede til at købe recepter på hormoner i udlandet. Men det er at gamble med sit helbred, advarer overlæge. Emma Drews er en dem, der har valgt at tage chancen.

Den transkønnede 23-årige kvinde er ret sikker på, at hendes mentale helbred ville være et helt andet - og værre - sted, hvis ikke hun havde modtaget de kvindelige kønshormoner, hun får tilsendt recepter på fra en klinik i udlandet.

- Der er en risiko for, at jeg ville ligge i jorden, siger Emma Drews.

Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne

Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg

Ventetiden på at få hormoner på et af de tre Centre for Kønsidentitet (CKI), der findes i Danmark, føltes uoverskuelig lang for Emma Drews. Hos CKI behandles personer, der har brug for at få afklaret noget omkring deres kønsidentitet – for eksempel hvis de ønsker at få lavet kønsbekræftende indgreb eller operation.

Mens hun håber på at blive tilkendt hormonbehandling i det danske system, har hun købt et forløb hos en behandler i udlandet, hvor hun får recepter på hormoner, hun kan indløse i Danmark.

Men det skal man passe på med. Ifølge Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg, benytter 20 procent af de transkønnede, der kommer på klinikken, selvmedicinering. Hun siger, at forskellige aktører i Europa giver hormoner mod betaling og uden forudgående vurdering af sundhedsmæssige risici.

Det er en "pillemaskine", hvor der ikke bliver fulgt op hos dem, der udsteder recepterne, lyder det.

- Risikoen for blodpropper bliver øget betragteligt, hvis man selvmedicinerer, siger hun.

Man risikerer blodpropper i benene, lungerne og hjernen, siger hun. Og på afdelingen har hun set blodpropper i ben og lunger - til fælles for tilfældene var, at det var personer, der var selvmedicinerede med hormer.

- Det er synd, for nogle gange skal de i livslang behandling med blodfortyndende medicin, og så vil de senere få svært ved at få lavet noget kirurgisk. Så det er dyrtkøbt, siger cheflægen.

Men noget tyder på, at man har undervurderet, hvor mange patienter hver af de tre CKI'er skulle tage. I en artikel fra august sidste år i Ugeskrift for Læger fortæller overlæger på både Odense og Aalborg CKI, at Sundhedsstyrelsen estimerede, at der ville komme henvisninger på 75 patienter om året, da de to CKI’er blev startet i henholdsvis 2019 og 2020.

Men Region Nord oplyser til TV 2, at der blev henvist 414 til CKI i Aalborg i 2022. I Odense er der blevet henvist 180 sidste år. I København modtog CKI 402 henvisninger.

Et kapløb mod tiden

Emma Drews har længe vidst, at hun ikke var ciskønnet, og for nogle år siden nåede hun frem til, at hun identificerede sig som kvinde og besluttede sig for, at hun ville komme ud til nytår 2021. En frisk start.

- Nyt år, nyt mig, var tanken. Men jeg kom til at oute mig selv og sige det til mine forældre tidligt i december, og så besluttede jeg mig for at sige det til alle og skifte navn på sociale medier blandt andet, siger Emma Drews.

Hun fik en henvisning fra sin læge til Center for Kønsidentitet i Odense, hvor hun skulle i et forløb. Forløbene omfatter blandt andet samtaler med psykolog og læge, der skal sikre, at den enkelte patient er sikker på sin beslutning. Herefter et forløb med hormoner og eventuelt operationer.

Men ventetiderne er lange. Samtidig var det et kapløb mod tiden. Emma Drews' krop blev "mere og mere maskulin", siger hun.

- En vigende hårgrænse, og jeg havde allerede rimelig meget skæg. Særligt hårtabet er en irreversibel ting, siger Emma Drews.

Hun faldt over noget, der hed GenderGP, på Facebook. En klinik i udlandet, der er startet af den britiske læge Helen Webberly, hvor man mod en månedlig betaling har mulighed for at få psykologsamtaler - og recepter på hormoner.

Det lokkede. Hun vidste nemlig godt, at der kunne gå længe, før hun fik hormoner gennem det danske sundhedsvæsen.

Karina Kehlet Lins er psykolog og lektor i klinisk sexologi på Københavns Universitet. Hun har hørt historier som Emma Drews' før.

- Det sorte marked for hormoner er stort. Enten fordi de (transkønnede, red.) er bange for at få afslag eller for den lange ventetid og køber præparaterne online. Nogle få læger vil stadig arbejde med dem, der gør det, siger siger Karina Kehlet Lins.

- Jeg har også fået at vide af nogle af mine klienter, at de hellere vil løbe risikoen, end de vil gå én dag mere uden hormoner. Vi ciskønnede har svært ved at sætte os ind i det.

Sundhedsstyrelsen understreger overfor TV 2, at man ikke anbefaler selv at igangsætte behandling, da der skal en sundhedsfaglig vurdering til at afgøre, om der er faktorer, der kan gøre, at hormonbehandling frarådes.

Et år og to måneder

Noah Holtegaard er også 23 år og transkønnet. Han traf samme beslutning som Emma Drews og kontaktede GenderGP, da han fik en henvisning til CKI i Aalborg - langt ude i fremtiden.

Da han modtog en indkaldelse til den indledende samtale, var den første ledige tid i oktober 2023 - altså et år og to måneder senere. Der var han allerede i gang med at undersøge alternative måder at få hormoner, fordi han ikke havde det godt med, at den beslutning ikke var op til ham selv, men til sundhedsvæsenet.

Men er det ikke en god ting, at der er tid til at tænke sig ordentligt om, så man ikke træffer en beslutning, som man ikke kan gøre om?

- Det er allerede lagt minimum halvt års betænkningstid i behandlingsprocessen, måske endnu længere. Når du først er inde i systemet, er der værktøjer til, hvordan man håndterer det emotionelle pres at være i en venteposition. Det tilbydes du ikke, mens du venter på at kunne starte på processen. Det er også super problematisk. Det er der, mange personer er allermest sårbare.

Tid er også en faktor for Noah Holtegaard. Han nævner, at hans krops fedtfordeling blev mere kvindelig.

Han erkender, at et år og to måneder måske ikke er så lang tid sammenlignet med andre historier, man hører om ventetider i sundhedsvæsenet. Men han påpeger, at der er ventetider på alle trin i processen - på den indledende samtale, opfølgende samtaler med psykologer og læger og på en topoperation, hvor Noah Holtegaards brystkasse skal blive mere maskulin.

Han kontaktede sin læge og sagde, at han havde tænkt sig at få hormoner fra udlandet. Lægen var imod det, men det lykkedes at skubbe Noah Holtegaards tid i CKI frem til maj i stedet for oktober. Han har fået hormoner fra GenderGP i to måneder nu - og vil fortsætte med det.

TV 2 har talt med flere transkønnede, der grundet de lange ventetider vælger at få hormoner fra udlandet. Det er i høj grad samme sted, som Emma Drews og Noah Holtegaard benytter, nemlig GenderGP. Det beskrives som en online klinik, der ifølge sin hjemmeside er et ”hold bestående af læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, terapeuter og psykologer”.

GenderGP er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

TV 2 har set eksempler på andre hjemmesider, hvor man kan købe hormoner.

Depressive tanker og dysfori

Konsekvensen for de transkønnede, der venter på at komme til, er, at risikoen for depression, selvmordstanker og selvmord stiger. Psykolog Karina Kehlet Lins fortæller, at mellem 40 og 50 procent af alle transkønnede har døjet med selvmordstanker.

- Når man har en følelse af ikke at have det godt i egen krop, er man ofte dysforisk, hvilket giver depressionslignende tilstande. Det fører til meget selvhad og skadelig adfærd, siger hun og tilføjer, at det med tiden bliver værre.

Men vil vi ikke alle gerne se lidt anderledes ud - have slankere arme, være lidt højere eller en mindre næse?

- Det er ikke det samme. Du får ikke at vide hele dit liv, at du skulle have nogle andre arme. Eller at du ikke må gå i noget bestemt tøj.

Psykologen understreger, at det dog går i den rigtige retning, og at det er et stort plus, at der er kommet flere CKI'er til i de senere år.

20 procent selvmedicinerer

Emma Drews fortæller, at det kræver minimum en samtale med en person hos GenderGP, før man kan komme i hormonbehandling. Hun betaler en månedlig ydelse på 30 pund og 10 pund for en recept. Derudover er der nogle engangsbeløb.

Det er 10 måneder siden, at hun startede på hormoner ved GenderGP. Og det har hun været ærlig overfor sin psykolog hos CKI med, der har prøvet at tale hende fra det. Men hun vil fortsætte.

- Jeg tror, at det (ventetiden, red.) havde været hård, hvis jeg ikke havde været på hormoner, siger Emma Drews.

Emma Drews ved godt, at der er risici forbundet med at selvmedicinere.

- Man må gerne som et voksent menneske ændre på sin krop. Man må også gerne få tatoveringer eller piercinger. Og det kræver næsten ikke engang at være velinformeret, siger hun og tilføjer, at hvis kvinder vil starte på p-piller, får de også hormoner, der ændrer på kroppens egen hormonniveauer.

- De skal mig bekendt ikke igennem en betænkningsperiode på over et år, eller på flere år, for at kunne starte på p-piller.

Emma Drews fik få timer efter interviewet med TV 2 at vide, at hun er godkendt til at fortsætte forløbet hos CKI i Odense og kan tale med en læge om syv måneder.

Et bredt flertal i Folketinget afsætter 1,3 milliarder kroner i en ny arbejdsmiljøaftale.

Det oplyser partierne torsdag aften på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet.

Aftalen har især fokus på bekæmpelse af det, partierne beskriver som "social dumping". Altså situationer, hvor udlændinge arbejder i Danmark til en lavere løn og under ringere vilkår end deres danske kolleger.

Fair konkurrence

Af de 1,3 milliarder kroner afsættes 673 millioner kroner til denne indsats.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har siddet for bordenden under forhandlingerne.

- Det er simpelthen et samlet folketing, der afsætter 1,3 milliarder over de næste fire år til denne vigtige indsats.

- Det er en social dumping-indsats, der sætter ind, hvor der er arbejdslivskriminalitet og snyd på vægten. Sådan at dem, der faktisk spiller efter reglerne, får fair konkurrence, siger hun.

Fireårig periode

Aftalen skal derudover forebygge arbejdsulykker og dårligt psykisk arbejdsmiljø og beskytte lønmodtagere bedre mod farlig kemi.

Ane Halsboe-Jørgensen fremhæver, at aftalen har fokus på, at ansatte skal beskyttes bedre mod det sundhedsskadelige stof asbest.

Derudover har den blandt andet fokus på at forebygge vold på bosteder.

Pengene i aftalen bevilges over en fireårig periode. Altså fra 2023 til 2027.

Bred aftale

Bag aftalen står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Altså alle Folketingets partier.

Partierne beskriver det som "en historisk stor bevilling" til Arbejdstilsynets indsats mod dårlige arbejdsforhold.

Den brede politiske aftale bygger videre på en aftale om arbejdsmiljø fra 2019.

Dengang blev tilsynet med forholdene på landets arbejdspladser styrket. Det øgede tilsyn fortsætter med den nye aftale.

Covid-19-smitten fortsætter med at stige i Danmark.

Det gælder særligt på landets plejehjem, hvor der i uge 12 var 51 bekræftede tilfælde. I ugen forinden var der 29 tilfælde.

Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er offentliggjort torsdag.

- Målinger af smitten i spildevandet viser tydeligt, at covid-19 stadig er omkring os.

- Den aktuelle smittestigning på plejehjemmene gør, at vi fortsat holder øje med denne udsatte gruppe, siger overlæge og sektionsleder hos SSI Bolette Søborg i en pressemeddelelse.

Ny smittebølge

Ifølge SSI er den stigende smitte formentlig drevet af en stigende udbredelse af omikron-undervarianten XBB og dens undervarianter.

Disse udgør nu omkring 74 procent af de sekventerede tilfælde.

Det er især varianten XBB.1.5., der er udbredt. Den alene udgør omkring 51 procent af de sekventerede tilfælde.

Også i den tendensrapport, der blev udgivet i sidste uge, blev det beskrevet, at der var sket en stigning. Faktisk er der tale om en ny mindre smittebølge i Danmark, lød det.

Denne uges tendensrapport viser samtidig, at smitteforekomsten steg til 27 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 12. Fra 23 tilfælde i uge 11.

- Men selv om den aktuelle stigning er markant, er det stadig under halvt så mange, som under de seneste tre mindre smittebølger siden sommeren 2022, siger Bolette Søborg fra SSI.

Der er samtidig sket en stigning i nye hospitalsindlæggelser hos personer, der har testet positiv for covid-19. Nærmere bestemt var der 471 nye indlæggelser i uge 12 og 420 i uge 11.

PCR-test hos egen læge

De nationale sundhedsmyndigheder har besluttet, at alle regioner skal lukke deres offentlige corona-testcentre senest fredag den 31. marts.

Det skyldes, at det ikke længere er nødvendigt at teste for covid-19 i samme omfang, som det var, da Danmark og verden var ramt af en galopperende pandemi.

Efter lukningen vil man kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på hospitalet, hvis lægen vurderer, at der er behov for det.

Fra uge 11 til 12 steg antallet af PCR-test med godt og vel tre procent.