Svend Pedersen, der har været en del af hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige, er blevet ekskluderet fra partiet.

Det oplyser Pernille Vermund, politisk leder i partiet, til Ekstra Bladet.

Både Ekstra Bladet og B.T. har tidligere beskrevet, hvordan Svend Pedersen har skrevet opsigtsvækkende og – ifølge eksperter – racistiske kommentarer på sociale medier.

Eksklusionen sker, efter at Ekstra Bladet har gjort Pernille Vermund opmærksom på flere af Svend Pedersens kommentarer.

- Jeg har gjort det klart, fra vi stiftede Nye Borgerlige, at vi er ikke racister, og vi ville ikke kendes som racister. Derfor har den slags også tidligere haft en kort proces i Nye Borgerlige, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Svend Pedersen stiftede Nye Borgerlige sammen med Peter Seier Christensen og Pernille Vermund, men meldte sig hurtigt ud af partiet igen. Siden har han ikke været aktiv i partiet før sidste år, hvor han blev valgt ind i Nye Borgerliges hovedbestyrelse.

Voldsomme kommentarer

Både B.T. og Ekstra Bladet har den seneste tid beskrevet Svend Pedersens adfærd på sociale medier.

Ifølge B.T. skulle han for eksempel have skrevet, at statsminister Mette Frederiksen (S) er en "fullblown psykopat", og at SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er en "storkorrupt, magtgal kælling". Han skulle også have benævnt Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som "kommunistbøsserøven".

Svend Pedersen har ifølge Ekstra Bladet desuden brugt stærke vendinger om integrationspolitik og indvandring.

Her skulle han blandt andet have skrevet, at det var "klogt og rigtigt", da en person på Facebook citerede Mogens Glistrup for at skulle have sagt, at "alle gode danskere er racister".

Går imod partiets politik

Pernille Vermund fortæller til Ekstra Bladet, at det er hovedbestyrelsen, der har taget beslutningen om at eksludere Svend Pedersen.

Hun har selv tidligere givet udtryk for, at hun ikke mente, at Svend Pedersen skulle ekskluderes fra partiet.

Det begrundede hun blandt andet med, at hans kommentarer stammer fra før, han blev medlem af partiet, og at der er forskel på, om man skriver noget grimt om politikere eller noget politisk, der er i strid med Nye Borgerliges politik.

Beslutningen om denne gang at ekskludere Svend Pedersen skyldes derfor ifølge Pernille Vermund især kommentaren fra Svend Pedersen om, at alle "alle gode danskere er racister".

- Det er en udtalelse, som er faldet, mens han var medlem af Nye Borgerlige, og det går imod vores politik. Derfor har hovedbestyrelsen valgt at ekskludere ham, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

Kommer aldrig til at tilgive dem

Svend Pedersen skriver i et længere opslag på Facebook, at han har det "fint" efter eksklusionen og er mere bekymret for Danmarks fremtid.

- Nye Borgerlige var mit sidste håb for en redning af landet ad politisk vej, men småborgerligheden ville det anderledes, skriver han.

Han fortsætter med at beskrive, hvordan ethvert samfund består af småborgere og krigere, og at han i "al ubeskedenhed" regner sig selv for en kriger.

Med hans eksklusion er der derfor ikke mange krigere tilbage i partiet, mener han. Og slet ikke i hovedbestyrelsen, hvor han kalder Pernille Vermund den eneste, der er tilbage.

- Man skal være meget varsom med at overvurdere egen betydning, og det er jeg også. Men: Mine planer for at sidde i hovedbestyrelsen var at justere kulturen lidt tilbage til partiets oprindelige DNA fra 2015, skriver han og tilføjer, at det nu er for sent.

- Jeg kommer aldrig til at tilgive dem, der har ødelagt partiet på denne måde. For det bliver værst for Danmark, afslutter han opslaget.

TV 2 arbejder på at få en uddybende kommentar fra Svend Pedersen.

En periode med uro

Ekskluderingen af hovedbestyrelsesmedlemmet kommer i kølvandet på en længere periode med uro og afgående partiformænd.

I november meldte folketingsmedlem Mette Thiesen sig ud af partiet efter intern ballade, og i januar i år meddelte Pernille Vermund, at hun ville stoppe som formand, så snart det var muligt, og træde ud af Folketinget efter næste folketingsvalg.

Samme måned forlod folketingsmedlem Mikkel Bjørn partiet. Både han og Mette Thiesen er i dag medlemmer af Dansk Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen blev 7. februar valgt som formand med Henriette Ergemann som ny næstformand.

Hun måtte dog trække sig fra posten efter kun 13 dage, da det kom frem, at hun havde fremsat en række kontroversielle udtalelser om blandt andet coronahåndteringen.

I marts blev Lars Boje Mathiesen så ekskluderet, fordi han ifølge partiet var kommet med "absurde" pengekrav. Selv mente han, at han var offer for et karaktermord.

I øjeblikket fungerer hovedbestyrelsen uden formand, men Pernille Vermund har meddelt, at hun stiller sig til rådighed som formand igen.

En stadig større del af de danskere, der søger om seniorpension, bliver afvist.

I ordningens første år, 2020, blev der tilkendt 93 seniorpensioner, hver gang 100 søgte. Sidste år var den såkaldte tilkendelsesandel faldet til 70, og særligt i slutningen af året fik mange et nej til at komme på pensionsordningen.

Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet.

- Der må være sket en fejl

En af dem, der har søgt om at komme på seniorpension uden succes, er 66-årige Svend Ellegaard fra Broby syd for Odense.

To gange har han søgt om at komme på ordningen, men begge gange er han blevet afvist. Han føler sig ellers nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet, ligesom hans læge har vurderet, at han ikke kan passe et arbejde.

- Da jeg får afslaget, siger jeg til mig selv, at det ikke kan være rigtigt. At der må være sket en fejl. Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, siger Svend Ellegaard, der lider af daglige rygsmerter i lænden og efterveerne af en depression.

Egentlig er han uddannet ingeniør, men de seneste år har han arbejdet som pedel, vikar og for Postnord.

Da Svend Ellegaard i 2021 ville søge om seniorpension første gang, fik han sin læge til at udfærdige en såkaldt ”generel helbredsattest”. I den skrev lægen, at han ikke så nogen behandlingsmuligheder for rygsmerterne og depressionen.

Lægen anbefalede derfor, at ”der tages stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag, da jeg ikke ser resterhvervsevne tilbage”.

- Han skriver jo 100 procent, at jeg ikke kan arbejde. Og det er altså min læge, der skriver det, siger Svend Ellegaard.

Seks gange så mange afvisninger

Han tog derfor kontakt til den enhed, der skal afgøre, om personer har ret til at modtage seniorpension eller ej.

Modsat eksempelvis Arne-pension, som er en rettighed efter tilstrækkeligt med år på arbejdsmarkedet, afhænger muligheden for at komme på seniorpension af en såkaldt visitation.

Det vil sige, at man dels skal leve op til nogle krav, men det skal også vurderes, at man maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen.

Den vurdering foretages af Seniorpensionsenheden, der hører under ATP-koncernen.

Siden seniorpensionen blev indført i januar 2020, har den enhed gradvist fået mere og mere travlt.

Det første år var der således knap 9500 ansøgninger til seniorpension. Året efter var der små 1000 ansøgninger ekstra, og sidste år behandlede Seniorpensionsenheden flere end 13.500 ansøgninger om seniorpension.

Mens antallet af tilkendelser ikke var meget højere i 2022, end det var i 2020, blev seks gange så mange ansøgninger afvist, viser tallene fra Jobindsats.

ATP pointerer selv, at de overtog ansvaret for seniorpensionsordningen fra kommunerne i 2021.

Samtidig blev det gjort lettere at søge digitalt, fortæller direktør i seniorpensionsenheden, Christine Schmitz:

- Det har sandsynligvis også haft den konsekvens, at flere søger, selvom de ikke opfylder kravene, skriver hun i en mail til TV 2.

- Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen er, men vi har lagt mærke til, at i de perioder, hvor vi har så mange ansøgninger, ofte falder sammen med, at der har været offentlig debat om seniorpension.

- Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?

Tallene fra Jobindsats viser også de begrundelser, der er givet i forbindelse med afslag.

I både 2020, 2021 og 2022 var ansøgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres arbejdsevne de to mest almindelige årsager.

Særligt den sidste kategori, arbejdsevnen, er kommet til at fylde langt mere i afvisningerne.

Det er nemlig et krav, at man højest kan arbejde 15 timer om ugen, hvis man skal tilkendes seniorpension, og i næsten 2000 ansøgninger sidste år vurderede Seniorpensionsheden hos ATP, at ansøgeren ikke levede op til dette krav.

Ifølge Svend Ellegaard fra Fyn var det netop kravet om en arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen, der spændte ben for hans ansøgninger om seniorpension.

Han fortæller, at vurderingen tog udgangspunkt i hans fuldtidsjob som skolepedel, og selvom det lå flere år tilbage i tiden, trumfede det blandt andet den helbredsattest, Svend Ellegaards egen læge havde skrevet.

- Jeg siger til dem: "Er I fuldstændig ligeglade med, hvad min læge mener?". Men de følger jo bare loven, og så kan jeg ikke få seniorpension.

I de seneste tal fra Jobindsats kan man se, at der var 23.843 personer på seniorpensionsordningen i februar 2023.

Da Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019, lige inden folketingsvalget, indgik aftalen om seniorpension, blev det anslået, at cirka 17.150 personer ville benytte sig af ordningen i 2025.

Der blev samtidig afsat 6,4 milliarder kroner som en del af aftalen i perioden 2019-2025. Alene i 2020, 2021 og 2022 har der dog været såkaldte ”forsørgelsesudgifter” som følge af seniorpensionen for mere end 6,75 milliarder kroner.

Det beløb er steget med yderligere 800 millioner kroner i januar og februar i år.

Det er ikke overraskende, men det er ærgerligt.

Sådan lyder det samstemmende fra nogle af de tungeste stemmer i det danske erhvervsliv, efter at en ny analyse slår fast, at mange danskere på Arne-pension "slet ikke" eller kun "i mindre grad" føler sig nedslidte.

- Det er et problem, at vi har en ordning, der trækker sunde og raske medarbejdere ud ad arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for dem, siger Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, til TV 2.

- Det er ikke sjovt at sige farvel til en god maler

En af de virksomheder, der har måttet sige farvel til en medarbejder, der benyttede sig af retten til tidlig pension, er Malerfirmaet Eskildsen fra Bagsværd, der har cirka 30 medarbejdere.

Indtil januar var Helle Jørgensen en skattet medarbejder, men hun valgte at gå på Arne-pension, da hun fik muligheden efter et langt liv på arbejdsmarkedet. I dag spiller hun floorball to gange om ugen og føler sig ikke videre nedslidt, men nyder i stedet friheden fra den tidlige pension.

Helle Jørgensens tidligere chef, malermester Dennis Eskildsen, understreger, at han godt forstår hendes beslutning om at gå fra, da hun fik mulighed for det. Alligevel ærgrer det ham:

- Pensionsordningen er der, så hvorfor ikke bruge den, hvis man har mulighed for det? Men som arbejdsgiver mangler jeg jo nu den kompetence, siger Dennis Eskildsen og fortsætter:

- Det er ikke sjovt at sige farvel til en god maler, der laver et godt stykke arbejde, og som er vellidt. Du samler ikke bare lige en ny af dem op på gaden, siger malermesteren.

Fire ud af ti på Arne-pension er ikke nedslidt

Debatten om retten til tidlig pension – eller Arne-pension, som ordningen ofte kaldes i folkemunde – er blusset op efter en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Her er næsten 1000 Arne-pensionister blevet spurgt til, hvor nedslidte de føler sig. Flere end fire ud af ti angiver, at de ”slet ikke” eller kun i "mindre" grad føler sig fysisk nedslidte, selvom de har været mere end 42 år på arbejdsmarkedet.

Retten til tidlig pension skulle ellers være for de mest nedslidte, har det lydt fra statsminister Mette Frederiksen (S) gang på gang, men i analysen fra NFA er det færre end to ud af ti, der svarer, at de føler sig fysisk nedslidte i ”høj” eller ”meget høj” grad.

Både Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har længe været skeptiske over for pensionsordningen, og den skepsis er ikke blevet mindre af den nye analyse.

- Det kommer desværre ikke bag på os. Det er positivt, at de her mennesker har et godt helbred, men det er ærgerligt, at de forlader arbejdsmarkedet før tid. Vi kunne godt tænke os, at de blev lidt længere, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv.

Vi har brug for de her mennesker, mener Dansk Industri

Retten til tidlig pension blev vedtaget af Folketinget i slutningen af 2020, og i januar 2022 kunne de første gøre brug af ordningen.

Ifølge de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet var der cirka 11.000 danskere på Arne-pension i februar 2023.

Det fremgår ikke af tallene, hvor mange af dem der kom direkte fra arbejdsmarkedet, men regeringen har tidligere anslået, at cirka hver fjerde Arne-pensionist ville komme fra beskæftigelse.

I en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) blev det sidste år anslået, at virksomheder i Danmark kunne ansætte cirka 70.000 ekstra sæt hænder, hvis de kunne finde de rette medarbejdere.

Vores indtryk er, at jo flere tilbagetrækningsordninger der er, desto flere forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv.

Ikke desto mindre sætter antallet af beskæftigede i Danmark rekord måned efter måned. Ifølge de seneste tal var der 2.976.900 lønmodtagere i januar.

- Det er tydeligt, at der er nogle velfungerende og raske mennesker, der er gået tidligt på pension her, og vi står virkelig og har brug for medarbejdere ude i virksomhederne, siger Steen Nielsen fra Dansk Industri.

Men Steen Nielsen, der er cirka 11.000 på Arne-pension. Det er jo ikke særligt mange i det store spil, så er det overhovedet værd at beskæftige sig med?

- Der er 11.000 på Arne-pension lige nu, og tallet er stigende. De 11.000 kunne vi bestemt godt bruge ude i virksomhederne og på arbejdsmarkedet.

Organisationer vil have ordninger kigget efter

I stedet ser erhvervsorganisationerne gerne, at politikerne genoverveje de tilbagetrækningsmodeller, der lige nu findes.

Står det til Dansk Erhverv, er der således ikke brug for både efterløn, Arne-pension, seniorpension, flexjobordningen og førtidspension.

- Vores indtryk er, at jo flere tilbagetrækningsordninger der er, desto flere forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, siger Peter Halkjær.

Selvom Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening også gerne så, at flere af pensionsordningerne blev kigget grundigt efter i sømmene, tror han dog ikke, at det er realistisk på nuværende tidspunkt:

- Hvis der måtte blive et flertal for at pille ved ordningerne, så har vi ikke lagt skjul på, at både efterlønnen og tidlig pension er to ordninger, man bør kigge på. Men det er bare ikke der, vi er lige nu, lyder analysen fra Erik Simonsen, der er vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.

Den katolske kirkes overhoved, pave Frans, er onsdag blevet indlagt på Gemelli-hospitalet i Italiens hovedstad, Rom.

Det skriver Reuters og AFP.

Pave Frans har en infektion i luftvejene og skal tilbringe "et par dage" på hospitalet. Det oplyser Vatikanet i en udtalelse.

Den 86-årige pave har de seneste dage klaget over vejrtrækningsproblemer, oplyser Vatikanet.

Han har dog ikke covid-19, viser prøver, der er taget onsdag.

Tidligere onsdag oplyste pavens talsmand, Matteo Bruni, at paven var på hospitalet i forbindelse med en planlagt helbredsundersøgelse.

Efterfølgende oplyste en unavngiven kilde fra Vatikanet til AFP, at alle pavens aftaler torsdag var blevet aflyst.

Men med den seneste melding er der altså udsigt til, at pavens aktiviteter sættes på pause i flere dage.

Oftere i kørestol

Pave Frans ankom til sygehuset onsdag eftermiddag. Flere italienske medier skriver, at han blev bragt til Gemelli-hospitalet med ambulance.

Han virkede ellers - ifølge AFP - til at være godt tilpas, da han tidligere på dagen holdt han sin ugentlige tale på Peterspladsen foran Peterskirken i Vatikanet i det centrale Rom.

Dog skar paven en grimasse og måtte have hjælp, da han skulle om bord på sin hvide bil med lad - populært kaldet "pavemobilen".

Paven har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

I 2021 var han indlagt i ti dage på Gemelli-hospitalet. Ikke på grund af det dårlige knæ, men fordi han blev opereret i tyktarmen.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred - og særligt i hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Forgænger trak sig grundet svækket helbred

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at hans helbred tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

Det er ikke kutyme at træde tilbage før sin død som pave, og Benedict var da også den første pave siden middelalderen, der gjorde det.

Pave Frans kommer fra Argentina. Han har været leder for den katolske kirke siden 2013.

Borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, er på charmeoffensiv i disse dage. Hun forsøger at overbevise skeptiske indbyggere i udvalgte bydele af Hollands hovedstad, hvorfor det lige netop er deres nabolag, der potentielt skal huse byens kommende erotiske center.

Bystyret i Amsterdam har længe overvejet at flytte dele af byens bordeller og sexbutikker væk fra det verdenskendte red-light district, fordi området er plaget af uro, kriminalitet og massiv trængsel af turister. Kommunen mener, at det både er en belastning for dem, der bor i området, og dem, der arbejder i branchen.

Derfor vil man lave et nyt erotisk center uden for Amsterdams centrum, der skal mindske generne i den centrale del af byen og skabe en mere sikker arbejdsplads for sexarbejderne.

Arkitekttegnet erotik i flere etager

På tegnebrættet for udflytningen af Amsterdams red-light district er et nyt arkitekttegnet etagebyggeri, der skal indeholde alt fra barer og restauranter til fængende underholdnings-venues samt værelser til op mod 100 sexarbejdere.

Det skal bygges på en kommunal grund med private investorer og fungere som et kæmpemæssigt erotisk forlystelsesunivers. Når det står færdigt, vil det være et af Europas største bordeller.

Tre byggegrunde – en i den nordlige del og to i den sydlige del af Amsterdam – er udpeget som mulige placeringer.

Men både i nord og syd møder planerne modstand. Modstanden kommer fra bekymrede borgerne, men også fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der for få år siden flyttede sit hovedkvarter til Amsterdam.

EU-agentur frygter "fuldskab og uordentlig opførsel"

En simpel søgning på Google Maps viser, at EMA, der ligger i Amsterdams sydlige del, vil være inden for ti minutters gåafstand fra begge af kommunens udpegede byggegrunde i den del af byen.

Lægemiddelagenturet, der vurderer og overvåger medicin til brug i EU, er mildest talt utilfreds ved udsigten til at have peepshows, sexshops og stripklubber placeret i deres baghave.

Indtil 2019 havde EMA hovedsæde i London, men på grund af Brexit skulle agenturet flytte til et EU-land. Og efter grundigt lobbyarbejde fra Holland faldt valget på Amsterdam.

Men ifølge mediet Politico mener en talsperson fra EMA, at Amsterdams planer om et erotisk centrum går stik imod aftalen, som agenturet indgik med Holland efter Brexit, fordi ”sikkerhed var et nøglekrav”, da agenturet skulle finde et nyt hjemland.

Talspersonen siger, at agenturet frygter ”handel med narko, fuldskab og uordentlig opførsel”, hvis det erotiske center bliver placeret tæt på deres hovedkvarter.

Kommunen holder fast og træffer beslutning i år

Mens Det Europæiske Lægemiddelagentur nu vil tage sagen op med EU-Kommissionen i Bruxelles, fortsætter den hollandske hovedstadskommune sit arbejde for at lette presset på Amsterdams red-light district og delvist flytte det væk fra byens historiske centrum.

I denne uge skal byrådet diskutere sagen, og borgmester Femke Halsema deltager i borgermøder i Amsterdams nordlige og sydlige distrikter for at forklare sine planer og lytte til deres bekymringer.

Senere på året vil Amsterdam træffe en endelig beslutning om, hvor byens erotiske centrum skal placeres.

Så tiden vil vise, om EMA, der blandt andet laver videnskabelige vurderinger af Viagra, bliver nabo til Amsterdams nye storcenter med sexshops og stripklubber.

Når Mathilde Hyldgaard spiser et måltid, ved hun, hvad der venter hende.

Det føles, som om en ballon puster sig langsomt op inde fra maven og presser sig selv udad som en hård knytnæve.

I mavesækken opstår en brændende og sviende fornemmelse. Omkring endetarmen i venstre side mærker hun en stikkende smerte.

Jeg er træt af at føle, at jeg er syg, men uden noget konkret at forholde mig til

Mathilde Hyldgaard

21-årige Mathilde Hyldgaard døjer med irritabel tyktarm, forkortet IBS.

En sygdom, som man ikke kan se, hvis man udefra kigger på hende, men som hun langtfra er ene om.

Hver sjette dansker herhjemme lider i større eller mindre grad af irritabel tyktarm.

Der findes ingen konkrete behandlingstilbud, og flere personer, som TV 2 har talt med, står tilbage med følelsen af at have en rådvild læge, når de sætter sig i patientstolen og fortæller om deres symptomer.

En ud af seks har irritabel tyktarm

Christian Lodberg Hvas er overlæge på Afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.

Ifølge ham viser de nyeste undersøgelser, at mindst 800.000 voksne danskere lever med en irritabel tyktarm.

- Det drilske ved sygdommen er, at den er ganske ufarlig, men kan være enormt generende i det daglige, siger Christian Lodberg Hvas.

Teknisk set er tarmen rask, og der er ingen fysiske skader, blødninger eller rifter.

Alligevel oplever flere med sygdommen, at deres liv er ”fuldstændig ødelagt”.

En uforstående læge

For Mathilde Hyldgaard startede det som en helt almindelig omgangssyge i august 2021. Senere udviklede det sig til kvalme, forstoppelse og oppustethed.

Hun havde mavesmerter alle døgnets timer og så, hvad der for hende lignede en gravid kvinde, i sit eget spejlbillede.

Grædende satte hun sig derfor over for sin læge, der havde svært ved at fortælle hende, præcis hvad det var, hun fejlede.

- Jeg følte, at Google vidste mere, end min læge gjorde, siger Mathilde Hyldgaard.

Hun blev medlem af adskillige Facebook-grupper og fandt ud af, at hun langtfra var den eneste, der sad tilbage med den følelse. En af de andre er 26-årige Julie Thilde Mietke.

Hendes symptomer startede i teenageårene som en krampagtig diarré efter hvert måltid. Hendes læge fortalte hende, at det højst sandsynligt var psykisk. Men for Julie Thilde Mietke blev tarmproblemerne kun værre.

- Jeg føler lidt, at jeg står på egne ben i at finde ud af, hvordan jeg kan leve med min sygdom, siger Julie Thilde Mietke.

Christian Lodberg Hvas fortæller om flere af sine patienter på Aarhus Universitetshospital, der har forløb, hvor de ikke føler sig mødt af deres læger.

Ifølge ham skyldes det ikke, at lægerne ikke har viden om, hvad irritabel tyktarm er.

- Vi har simpelthen bare ikke mange gode behandlinger, som det ser ud i dag, understreger han.

En skraldespandsdiagnose

Når de alvorlige og medicinske tarmsygdomme som kronisk tarmbetændelse, glutenintolerans og kræft i første omgang er udelukket hos patienten, står irritabel tyktarm ofte tilbage.

Derfor betegnes det, sammen med en lang række andre funktionelle lidelser, som en "skraldespandsdiagnose".

Ens for alle er, at der ikke kan proppes et mærkat på i form af en egentlig diagnose hos lægen. Det gælder for eksempel træthed, smerter og lammelser.

Christian Lodberg Hvas fortæller, at nogle, der bøvler med tarmen, kan have gavn af at se på deres arbejdsliv og -rutiner. Andre kan derimod opnå en effekt af en mere fiberrig kost, øget fysisk aktivitet eller mindfulness.

Men der findes ikke nogen mirakelpille eller behandling, der hjælper alle.

Og det får til tider Mathilde Hyldgaard til at ønske, at hun fejlede noget, der var langt værre og mere alvorligt end sin irritable tyktarm.

- Jeg er træt af at føle, at jeg er syg, men uden noget konkret at forholde mig til. At kunne få et svar eller en behandling ville betyde alt, siger Mathilde Hyldgaard.

Hvor er det nærmeste toilet?

Flere, der har lidelsen, oplever, at det koster på den sociale konto, fordi de føler sig bundet til deres hjem og toilet.

En af dem er 31-årige Kasper Borchmann, der under anfald kan føle, at hans organer bliver vredet som en karklud.

Hans mave-tarm-problemer startede i 15-16-årsalderen, hvor han konsekvent hver morgen kom for sent i skole, fordi han brugte lang tid på toilettet inden afgang. Samme gjaldt inden fodboldkampe, hvor han skulle præstere.

Selv på byture var Kasper Borchmann altid opmærksom på, hvor han kunne flygte hen, hvis han pludselig mærkede behovet.

Toiletbesøg er i dag blevet til en frygt, særligt når Kasper Borchmann er i nærheden af andre mennesker, men langt fra et toilet. Flyture, festivaler og større forsamlinger er derfor hans værste mareridt, selvom han ikke ønsker at afskære det helt fra sit liv.

- Det er en konstant og indirekte angst for ikke at kunne komme på toilet. Jeg føler, at jeg er til gene for andre, siger Kasper Borchmann.

Derfor går der også langt imellem, at han er at finde på stadion for at se yndlingsfodboldholdet FC Midtjylland spille. Når han en sjælden gang imellem kommer afsted, er han mest af alt optaget af to ting:

- Hvilken mad kan jeg spise, og hvor ligger det nærmeste toilet?

Forskning i fuld gang

I dag har læger og forskere ikke meget viden om en effektiv behandling af irritabel tyktarm, der kan gavne alle. Ifølge Christian Lodberg Hvas er der dog masser af forskning i gang på området.

Et studie fra Hvidovre Hospital satte sig for at undersøge, om personer med irritabel tyktarm havde gavn af at få placeret afføring fra en rask tarm i deres irritable tarm. En såkaldt fækal mikrobiota-transplantation, der har vist sig at mindske dødeligheden for alvorlige og sjældne tarmsygdomme.

Der er ikke et svar til alle mennesker

Christian Lodberg Hvas, lektor og overlæge

Det viste sig dog ikke at være tilfældet for en irritabel tyktarm. De, der i forsøget fik placebo, viste sig overraskende at have det bedre end dem, der fik den ”gode” afføring.

Udsigten til en behandling vurderer Christian Lodberg Hvas derfor ikke til at være inden for den nærmeste fremtid.

- Vi er nødt til at acceptere, at irritabel tyktarm er indviklet. Der er ikke et svar til alle mennesker, som det ser ud i dag, siger Christian Lodberg Hvas.

Det gælder for Mathilde Hyldgaard, Julie Thilde Mietke, Kasper Borchmann og de omkring 800.000 andre danskere, der i mildere eller sværere grad døjer med en besværlig tarm.

Øverst i artiklen kan du høre 26-årige Maria Zachariasen fortælle til TV 2 Echo om sin irritable tyktarm, der førte til et forvrænget syn på mad.

Helle Jørgensen har haft travlt de seneste måneder.

Efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet valgte hun i januar at gå fra på den ordning, der ofte kaldes Arne-pension.

Jeg synes, jeg er berettiget til det. Jeg har taget min tørn

Helle Jørgensen, tidligere maler og nu arnepensionst

Siden har hun dyrket yoga, spillet bordtennis og i øjeblikket går hun til floorball to gange om ugen. Selvom hun har arbejdet som maler de seneste 20 år, føler hun sig ikke nedslidt:

- Jeg har fået mere fritid, så jeg kan prøve alle de ting, jeg har gået og tænkt over. Jeg var også glad for mit arbejde, men jeg synes, at det her er bedre, for jeg har mere frihed til mig selv, siger Helle Jørgensen til TV 2.

Og hun er langt fra alene, viser en helt ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Her svarer flere end 4 ud af 10 på Arne-pension, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte.

Færre end 2 ud af 10 svarer omvendt, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.

For de mest nedslidte

Netop spørgsmålet om nedslidning har fyldt meget i den politiske diskussion om Arne-pension – eller ret til tidlig pension, som ordningen formelt set hedder.

Da Socialdemokratiet i 2019 lancerede konturerne af det, der blev til den senere ordning, sagde partiets formand Mette Frederiksen eksempelvis i sin tale 1. maj, at det skulle være en ret til tidlig pension for ”dem, der er mest nedslidte”.

Omvendt kaldte daværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen forslaget for ”det største bluff i dansk politik i flere generationer”, men efter valget grundlovsdag 2019 skiftede regeringsmagten til Socialdemokratiet, og halvandet år senere vedtog Folketinget retten til tidlig pension.

I den forbindelse udtalte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at man var nødt til at tage højde for, at nogle danskere begyndte arbejdslivet tidligere end andre, og at nogle skulle slide mere undervejs.

- Nu får lønmodtagere og selvstændige, med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv, bedre muligheder for at trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne. Det er kun retfærdigt, at vi får rettet op på den skævhed i pensionssystemet, udtalte Hummelgaard i en pressemeddelelse om ordningen, hvor de første kunne gå fra 1. januar 2022.

Mange føler sig ikke nedslidte

Men den nye analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder altså på, at det ofte er andet end slitage, der fylder for danskerne på Arne-pension.

Undersøgelsen er den første af sin slags og bygger på et spørgeskema, hvor næsten 1000 arnepensionister er blevet spurgt. Ud af dem er det altså lidt mere end 40 procent – 4 ud af 10 – der siger, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” føler sig fysisk nedslidte.

En tilsvarende mængde angiver, at de føler sig nedslidt i ”nogen grad”, mens cirka halvt så mange – 2 ud af 10 – svarer, at de i ”høj” eller ”meget høj” grad føler sig fysisk nedslidte.

I spørgeskemaet er personerne på tidlig pension også blevet spurgt til, om de føler sig psykisk nedslidte.

Her angiver lidt mere end én ud af ti kvinder, at de føler sig psykisk nedslidte i ”høj” eller ”meget høj” grad.

Blandt mændene er det én ud af 20, der svarer således.

De vigtigste årsager

I stedet er det ofte ønsket om bedre tid til familien, vennerne og fritidsinteresserne samt muligheden for selv at bestemme, hvad dagene skal gå med, der har fået mange til at søge mod Arne-pension, viser analysen fra NFA.

- Det er ligesom mig. Jeg synes, at når man har arbejdet i så mange år, er det kun rimeligt, at man kan gå fra lidt før, siger Helle Jørgensen.

Men Helle Jørgensen, du siger jo selv, at du ikke føler dig nedslidt?

- Nej, men så har jeg været mange år på arbejdsmarkedet. Og jeg har nærmest aldrig været arbejdsløs. Så jeg synes, jeg er berettiget til det. Jeg har taget min tørn, og så må nogle andre ind i billedet.

Ifølge forskeren bag analysen, Lars L. Andersen fra NFA, viser tallene, at det ofte er alt det uden for arbejdet, der trækker folk imod en tidlig tilbagetrækning, snarere end det er arbejdet, der skubber folk ud af arbejdsmarkedet.

Undtagelsen er dog mænd, hvor cirka hver tredje har angivet, at dårligt helbred er én af de tre vigtigste årsager til, at de har valgt at gå på Arne-pension.

Langt færre end forventet

Ifølge de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet, var der februar 2023 knap 11.000 danskere på Arne-pension.

Selvom antallet er steget hver eneste måned, siden ordningen blev indført, er der markant færre, der har valgt at gøre brug af retten til tidlig pension, end tidligere forudsigelser havde forventet.

Da ordningen blev stemt gennem Folketinget i december 2020, anslog regeringen, at der ville være cirka 24.000 personer, der ville gøre brug af pensionsretten i 2022.

Tidligere er det blevet anslået, at cirka 22.000 ville benytte sig af retten til tidlig pension i 2022. Det tal skulle stige frem mod frem mod 2024, hvor tæt på 30.000 ifølge beregningerne skulle være på Arne-pension.

Kommissioner kommer og kommissioner går.

Udfordringen er ikke penge. Det er mangel på hænder.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom

Tirsdag lancerede regeringen den strukturkommission, der blandt andet skal se på, hvordan udfordringerne med lange ventetider, personalemangel, flere ældre patienter og kronikere kan løses. Og pressemødet var et udtryk for, hvordan sundhedspolitikken igen er blevet et glohedt tema.

- Det her er en motorvej frem mod at tage store politiske beslutninger, siger politisk analytiker Noa Redington til TV 2.

Store forventninger

Allerede i regeringsgrundlaget blev det slået fast, at det danske sundhedsvæsen er presset i sådan en grad, at der er brug for markant nytænkning for at løse de mest presserende problemer.

Det hele er lige nu aktualiseret i en sag fra Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor hundredvis af kræftpatienter i Region Midtjylland har ventet for længe på at blive opereret.

Den nyeste kommission er således blot en i rækken af mange andre gennem de seneste tre årtier.

Allerede i 1996 barslede Sygehuskommissionens betænkning med en rapport, som pegede på lange ventetider, forældet apparatur og for dårlig lægeuddannelse.

Senere – i 2008 – trådte Erik Juhl-udvalget til og pegede på placeringen af helt nye supersygehuse.

Hele tiden brug for forbedringer

I 2016 kom sygehusvæsenet atter under lup, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slog fast, at "vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse".

Dengang var kræftplaner, patientinddragelse, effektivitet og kvalitet gennemgående buzzwords.

Nu skriver vi 2023, og vi skal igen have "et sundhedsvæsen i verdensklasse", siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Så hvad er der der egentlig sket siden 1996?

Hvorfor har vi herhjemme stadig et behandlingskrævende sygehusvæsen?

Og hvad skal der til for at nå i mål – hvis det da overhovedet er muligt?

- I virkeligheden kan det ikke overraske, at der hele tiden ”sker noget” på den front i sundhedsssektoren. Der er hele tiden noget, der skal forbedres.

Sådan siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen til TV 2.

Søgen efter bedre model

Han ser ikke de mange, skiftende kommissioner gennem tiden som en form for falliterklæring og et kronisk sygt system. Tværtimod.

- At vi nedsætter endnu en kommission er også et udtryk for, at vi søger efter en bedre model for sundhedssektoren, end den vi har, siger Kjeld Møller Pedersen.

Kommentator Noa Redington peger på, at problemstillingerne dels er komplekse og dels griber ind i manges tilværelse i kraft af politiske prioriteringer.

- Der er så mange lag i sundhedspolitik, og vi har alle store forventninger til det. Det er også et område med mange prioriteringer, og hvor vi hele tiden kigger på både produktivitet og forbedringer, siger han.

Behovet for endnu en kommission skyldes ifølge regeringen særligt mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter.

Mangler ikke penge

Det kunne lyde som om flere penge alene ville være en gangbar recept. Men ifølge Kjeld Møller Pedersen er det mangel på arbejdskraft, som for alvor presser hele sektoren.

- Udfordringen er ikke penge. Det er mangel på hænder. Pengene er der, men kan du finde hænderne? spørger professoren og uddyber:

- Hvis man skal fokusere på én personalegruppe, er det store spørgsmål, om vi kan skaffe flere specialuddannede sygeplejersker, altså intensiv-, narkose- og operationssygeplejersker. For at tage tre af de vigtigste sygeplejerskegrupper, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på, at rekrutteringen af sygeplejersker er et generelt problem i alle vestlige lande.

- Det var også derfor verdenssundhedsorganisationen WHO i efteråret kaldte det en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger Kjeld Møller Pedersen.

Noa Redington peger på, at de politiske beslutningstagere kommer til både at adressere både personalemangel og en demografisk udvikling med flere ældre.

- Der er mange store udfordringer i de kommende år. Både i forhold til rekruttering af personale og i forhold til, at vi bliver mange flere ældre.

- Jeg talte med en sygehusdirektør forleden og sagde til ham lidt i spøg, at det var om at skynde sig at blive syg, hvis det skulle være, siger han.

Politisk kampplads

At der vedvarende bliver talt i termer som "det syge væsen" og at den ene kommission afløser den anden med års mellemrum, harmonerer ikke med vores selvforståelse.

- Vi har været vant til, at vores sundhedsvæsen gik frem. Men samtidig er hele sundhedsområdet også blevet en politisk kampplads. Man gik til valg på at ville give sygeplejerskerne bedre løn og i det hele taget stod det sundhedspolitiske højt på listen, siger Noa Redington.

Den såkaldte Sundhedsstrukturkommisison består af en formand og otte medlemmer.

De udpegede folk i kommissionen kommer ikke til at få mandat til at træffe beslutninger. I stedet skal de efter planen senest om et år komme med anbefalinger og modeller, som politikerne efterfølgende skal forholde sig til, diskutere og prioritere, lyder det.

Søndag aften ringede telefonen hjemme hos Gunnar Bovim i Norge.

I røret havde han sundhedsminister Sophie Løhde (V), der ville høre, hvordan man i Norge har arbejdet med at forandre det norske sundhedsvæsen.

Gunnar Bovim er et af medlemmerne i den sundhedskommission, som regeringen præsenterede tirsdag. Kommissionen skal se på, hvordan man kan løse problemerne i det danske sundhedsvæsen.

Og han trækker på erfaringerne fra Norge, hvor han er formand for en lignende kommission – Helsepersonelkommissionen – der udkom med en rapport i februar. Og ligesom i Danmark gik arbejdet ud på at ændre sundhedsvæsenet.

- Set med danske briller har (den norske kommissionen red.) leveret et meget interessant stykke arbejde, sagde Sophie Løhde (V) på pressemødet.

Vi får ikke flere ansatte end i dag, men patienter bliver der flere af

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommissionen Kan lære af Norge

Gunnar Bovim ser nogle lighedspunkter mellem situationen i det danske og det norske sundhedsvæsen.

Han forklarer, at den norske kommission især havde til opgave at løse udfordringerne ved, at der bliver flere og flere ældre. Den store opgave var at sikre, at der er personale nok til at passe det voksende antal ældre, der kræver behandling.

- Det er i dag en udfordring at bemande sundhedsvæsenet, både i kommunerne og på hospitalerne, forklarer Gunnar Bovim.

Samme udfordring står vi over for i Danmark, hvor vi får flere og flere ældre over 80 år, forklarer Mickael Bech, der er professor i sundhedsledelse og -politik på SDU.

Derfor mener han også, at det giver rigtig god mening at kigge mod vores naboland.

- På lange stræk kan man godt lade sig inspirere af den norske kommission. Vores setup i forhold til sundhedssystemets opbygning, rammer og demografiske udfordringer er meget det samme, siger Michael Bech.

Sundhedspersonalet må bruge tid på de vigtigste opgaver

Gunnar Bovim, formand for Helsepersonelkommissionen

I Norge er 15 procent af arbejdsstyrken ansat i sundhedsvæsenet, men kommissionen kom frem til, at den udvikling nok ikke bliver ved. Og her skal det endda tages med, at Norge lige nu har flere ansatte i ældreplejen, end Danmark har.

- Vi tror ikke, at vi kan øge arbejdsstyrken så meget fremover, som ældrebyrden kræver. Så efterspørgslen bliver større end udbuddet, og der bliver færre ansatte per patient, siger han.

- Så vi får ikke flere ansatte end i dag, men patienter bliver der flere af, forklarer han.

Et løsningsforslag, som Norge diskuterede i forbindelse med kommissionen, var, om man skulle indføre værnepligt for sundhedspersonale. Ifølge Gunnar Bovim blev det dog ikke en del af kommissionens endelige anbefalinger, fordi man frygtede, at det kunne mærkes på plejen, hvis personalet var tvunget til at arbejde der.

Til gengæld var et konkret forslag i rapporten, at man i højere grad bør ansætte social- og sundhedsassistenter til opgaver i hospitalsvæsenet. I Norge bruges sosu'er ikke særlig meget i sundhedsvæsenet, og kommissionen mener, de kunne inddrages mere til at løse eksempelvis sundhedsplejerskers opgaver.

Skal bruge personalet rigtigt

Gunnar Bovim understreger, at han endnu ikke ved, om han vil anbefale præcis samme model som i Norge, når han skal sidde med ved bordet for at se på Danmarks sundhedsvæsen.

Men han vil dog gerne fremlægge, hvilke løsninger de kom frem til i kommissionsarbejdet i Norge.

Vi gør meget i det norske sundhedsvæsen, som ikke fungerer

Gunnar Bovim

Den overordnede anbefaling fra den norske kommission var, at der skulle prioriteres benhårdt i, hvilke opgaver sundhedspersonalet bruges til.

- Sundhedspersonalet må bruge tid på de vigtigste opgaver, mens de må undgå at bruge tid på andre mindre prioriterede opgaver, siger Gunnar Bovim.

Men det betyder også, at vi skal vænne os til ikke altid at have adgang til samme sundhedsydelser, forklarer han.

Som eksempel fremhæver han kosmetiske indgreb som en ting, man kan spare personale på, og derudover siger han, at der skal ryddes ud i "ting, der ikke fungerer", såsom overdiagnosticering.

- Vi gør meget i det norske sundhedsvæsen, som ikke fungerer. Vi tager for mange prøver på folk, gennemfører for mange operationer, som man ikke med sikkerhed ved kommer til at virke. Der er meget, vi kan prioritere anderledes, siger han.

Derudover peger lægen på, at han mener, der skal gøres mere for at lære personalet at bruge den teknologi, der er til rådighed. Det vil sige, at nogle skal have behandling gennem teknologi, eller at teknologien skal erstatte nogle omsorgsopgaver. Netop for at frigive personale til de vigtigste opgaver, forklarer han.

- Der er meget teknologi, som vi har til rådighed, der ikke bliver brugt. I ældreplejen kunne man bruge digital overvågning eller bevægelsesmonitorer, som kan se, når patienten falder eller spiser, mener han.

Derfor skal der også forskes mere i velfærds- og robotteknologi, konkluderer de i rapporten.

Sundhedsøkonom Michael Bech tror især, at nordmændenes pointe om at foretage en hårdere form for prioritering i sundhedsydelser kan blive virkelighed i Danmark.

- Vi er nødt til at bruge den arbejdskraft, vi har, på en anden måde og få fordelt ressourcerne på andre måder og være mere fleksible i måden, vi arbejder på, så alle ressourcer kan komme i spil, siger Michael Bech.

Den danske kommission skal afslutte sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024.

Vinteren har gjort comeback. I København har man oplevet de laveste temperaturer på kanten af april de seneste ti år.

Til gengæld er det vel en slags forårsbebuder, at Tivoli fredag slår dørene op til en ny sæson og kan fejre at fylde 180 år.

Velkommen til dagens overblik.

Sundhedsminister vil rette op på kræftområdet

Der skal strammes alvorligt op på kræftområdet hos de fem danske regioner. Men det kommer ikke til at ske hverken i dag eller i morgen.

Det sagde Sundhedsminister Sophie Løhde (S), da regeringen tirsdag præsenterede en ny sundhedskommission.

Op imod 300 kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital har ikke fået opfyldt den behandlingsgaranti, man ellers har krav på, og dermed ventet for længe på en operation.

En ny plan for kræftområdet skal sikre, at der er skarpere fokus både på ventetider og information om patientrettigheder.

Vestens kampvogne ruller i Ukraine – men en stor udfordring venter dem

De britisk fabrikerede Challenger 2-kampvogne er nu landet i Ukraine, hvor de skal tage del i krigen mod Rusland.

Ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet bliver kampvognene en fordel i den forventede ukrainske forårsoffensiv.

Men selvom Challenger 2-kampvognene vil styrke den ukrainske hær, er der også store udfordringer i form af minerede områder, som skal ryddes, inden det vestlige materiel kan erobre Ukraines tabte terræn tilbage.

Også de tyske Leopard 2-kampvogne er ankommet til det krigsramte land, der også kan forvente forstærkning i luften i form af polske kampfly.

Tykke rekrutter udgør en sikkerhedsrisiko i USA's hær

USA har i mange år kæmpet med fedme som et – i mere end én forstand – tungtvejende samfundsproblem.

Nu kan det også ses og mærkes i den amerikanske hær, hvor man har fået et stort problem – millioner af potentielle rekrutter er så overvægtige, at de er uegnede til at tjene i militæret.

Rekrutteringskrisen har nået et så kritisk niveau, at slankelejre er blevet en nødvendighed på militærbaserne i USA.

Det er et forløb på 84 dage, hvor den står på både fysiske øvelser og stroppeture, men også lære om ernæring og søvn.

For at blive optaget i den amerikanske hær er der helt specifikke vægtkrav.

Danskejet tankskib angrebet af pirater

Bevæbnede pirater har angrebet det danskejede tankskib Monjasa Reformer.

Besætningen befinder sig i et sikkerhedsrum ombord, men ifølge rederiet er der ikke danske søfolk iblandt.

Monjasa Reformer er et olie- og kemikalietankskib og sejler under liberisk flag. Til Tradewindsnews oplyser rederiet, at der er 16 besætningsmedlemmer ombord.

Skibet blev boardet af fem personer i Guineabugten, som tidligere har været plaget af piratangreb.

Dronning Margrethe udsætter sit sommertogt

Til juni skulle dronning Margrethe efter planen have lagt vejen forbi Bornholm i forbindelse med sit traditionsrige sommertogt på Kongeskibet Dannebrog.

Men solskinsøen må vente, da regenten stadig er under genoptræning, og der er "lang vej", ifølge Kongehuset.

Også et bybesøg i Allerød Kommune, der var planlagt til at finde sted i maj måned, er udsat til efteråret.

Dronningen forventer dog at kunne gennemføre sensommertogtet, hvor hun skal besøge kommunerne Vordingborg, Randers og Fredericia.

***