Det bliver i høj grad et dagens overblik i coronaens tegn.

Efter det er lysnet dag for dag de seneste uger, så er det igen begyndt at gå den gale vej.

Kontakttallet er beregnet til 1,3, hvilket betyder, at ti smittede personer giver smitten videre til 13 andre. Det er det højeste tal i 11 måneder.

Og her starter vi. Velkommen til.

Mere end 1000 nye smittede

Mandag var der 848 nye smittede. Det var det højeste antal nye smittede på enkelt døgn siden 9. juni. Tirsdag viser tal fra Statens Serum Institut, at 1055 personer er bekræftet smittet siden i går. Det er det højeste tal siden 1. juni.

Dermed er der sket en firdobling i antallet af nye smittede siden juni.

Samtidigt ser vi for anden dag en stigning i antallet af indlagte, således at der nu er 47 personer indlagt med coronavirus.

Unge bliver ikke vaccineret

Hvis man kigger på tallene, så er det særligt unge voksne, der står for smitten. Gruppen 20-29-årige udgør kun 13 procent af befolkningen, men de står for 44 procent af de nye smittede den seneste uge. Det skyldes selvfølgelig, at de endnu ikke er vaccineret – men noget tyder på, at de bærer lidt af ansvaret selv.

For selvom alle i gruppen har modtaget en invitation om at blive vaccineret, så mangler 28 procent af de 20-24-årige stadig at få booket en tid. Og blandt de 25-29-årige, der blev inviteret i starten af juni, mangler 40 procent stadig at få bestilt en vaccinationstid.

Hvor det tidligere var ældre borgere, som blev indlagt med coronavirus, så er 38 procent de indlagte nu fra aldersgruppen 20-29 år. Og SSI advarer om, at selvom de fleste unge slipper med relativt milde sygdomsforløb, så kan der være senfølger.

Coronarestriktioner

Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men som i Danmark har de flere steder set en stigning i smitten, og nu skærper flere lande restriktioner. Men sådan skal det ikke være i Danmark, hvor både eksperter og partier lægger pres på regeringen for at åbne mere. Restriktionerne er ”ulogiske”, lyder det.

Både Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative ønsker, at man fjerner alle eller næsten alle restriktioner, og i stedet bruger lokale nedlukninger ved smitteudbrud.

Ifølge den nuværende aftale kommer der flere lempelser med hensyn til forsamlingsloftet 1. august, to uger senere vil det blive lempet yderligere. Når vi rammer 1. september, lægger aftalen op til, at krav om mundbind fjernes, og det samme gør kravet om coronapas ved serveringssteder, fitnesscentre, liberale erhverv og ved indendørs, siddende arrangementer. Nattelivet vil samtidig genåbne - dog kun ved fremvisning af gyldigt coronapas.

Igen, igen, igen rammes dansk bil af stenkast

For anden dag i træk, er en dansk bilist ramt af et stenkast på E65 motortrafikvejen mellem Malmø og Ystad. Det skete ved Skurup, hvor stenen ramte forruden, men manden i bilen kom ikke til skade og kunne køre videre.

Sagen om danske bilister, der rammes af stenkast i Sydsverige, har rundet en trist milepæl, da bilist nummer 100 er blevet ramt på den pågældende strækning.

Der havde ellers været en pause i de mange stenkast mod danskere, men nu ser det ud til, at angrebene er begyndt igen. Svensk politi har ifølge svenske medier en idé om, hvorfor danskere er målet, men de ønsker tilsyneladende ikke at dele de oplysninger med offentligheden.

Ret til at stemme og få abort

I Danmark er det naturligt, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Ligesom det er essentielt i vores demokrati, at alle har lige adgang til at stemme.

Men i USA er det ikke alle politikere, der mener, at det bør være sådan. Og det har fået har mindst 50 demokrater i Texas' lovgivende forsamling til at forlade delstaten for at forhindre deres republikanske kolleger i at vedtage en række nye love, der blandt andet skal gøre det sværere at stemme og få en abort.

Finten er nøje orkestreret for midlertidigt at lamme, da loven kræver, at mindst to tredjedele af husets repræsentanter skal være til stede under afstemninger.

Flere republikanske delstater har, siden Joe Biden blev præsident, vedtaget eller forsøgt at vedtage nye og stemmebegrænsende love. Og i sidste ende håber demokraterne fra Texas, at netop præsident Biden vil gribe ind.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det blev besluttet, at herrernes finale i pokalturneringen skal spilles på Brøndby Stadion næste år. De seneste to sæsoner er den blevet afviklet i henholdsvis Aarhus og Esbjerg.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.

Smitten med coronavirus har de seneste uger været stigende i Danmark, og mange steder rundt om i Europa er billedet det samme.

Det er især den smitsomme Delta-variant, som efter sit indtog har vendt udviklingen efter flere måneder med nedadgående smittekurver.

Samtidig har mange lande i samme periode ophævet eller lempet deres coronarestriktioner, og sommerturister er igen begyndt at krydse landegrænserne, hvilket har givet gode vilkår for smittespredning.

Mens lande som Frankrig og Italien endnu kun oplever en svagt stigende smittekurve, har Spanien og Portugal set en stor stigning i smitten siden juni, og i Holland og Grækenland er smitten nærmest eksploderet på få uger.

Der er også stor forskel på, hvordan landene har reageret på de ændrede smittemønstre.

Hvor nogle står fast og fortsætter lempelserne, vælger andre nu at trække i håndbremsen og indføre nye restriktioner.

Herunder kan du få overblikket over situationen i syv af landene.

HOLLAND

Smittetallene i Holland nåede i weekenden det højeste niveau i år. Det sker, bare to uger efter at stort set alle Hollands restriktioner blev løftet, og på et pressemøde mandag undskyldte premierminister Mark Rutte for at have genåbnet landet for tidligt.

Holland har nu indført nye begrænsninger for barer, restauranter og natklubber i et forsøg på at stoppe smittestigningen, der primært bliver drevet frem af unge mennesker.

Samtidig har regeringen aflyst og udskudt flere planlagte festivaler og større begivenheder indtil 14. august.

SPANIEN

Spanien har ad flere omgange været hårdt ramt under pandemien, men efter måneder med smitten under kontrol, er den steget kraftigt de seneste uger.

Landet ophævede i maj sin undtagelsestilstand efter et halvt år, hvilket ifølge flere eksperter har ført til en mere løssluppen tilgang blandt særligt de unge i Spanien. Også ankomsten af udenlandske turister vurderes at have spillet en rolle.

I de to regioner Valencia og Catalonien annoncerede myndighederne mandag nye restriktioner. I Catalonien betyder det blandt andet tidligere lukketid på barer og restauranter og et forsamlingsloft på ti personer, mens der i Valencia er indført udgangsforbud om natten i mere end 30 byer, skriver Reuters.

PORTUGAL

Efter en længere periode med lave smittetal ramte Portugal i weekenden et niveau, der ikke er set siden februar, hvor landet sidst var under en streng nedlukning.

Da smitten igen tog fart, beordrede regeringen for to uger siden, at restauranter skal lukke efter frokost i weekender, efter de i forvejen var pålagt at lukke senest 22.30.

Der er også begrænsninger for antal gæster per bord. Fra og med denne uge er der også indført krav om, at gæster skal kunne fremvise gyldigt coronapas på alle indendørsbarer og -spisesteder i 60 kommuner med høj smitte.

De portugisiske myndigheder gennemgår hver torsdag restriktionerne i landet og vurderer, om der skal ophæves regler eller tilføjes nye.

GRÆKENLAND

Efter mange uger med faldende smittetal ophævede Grækenland en lang række af sine restriktioner for blandt andet tilrejsende turister og krav om mundbind.

Men en eksplosion i smitten siden slutningen af juni fik mandag premierminister Kyriakos Mitsotakis til at annoncere nye tiltag, herunder obligatorisk vaccination for alt landets sundhedspersonale, og samtidig vil alle ikke-vaccinerede personer blive nægtet adgang til indendørsfaciliteter.

Derudover vil spillesteder og lignende ikke få tilladelse til stående publikum over sommeren, mens cafeer og restauranter fortsat kun vil kunne tilbyde udendørsservering - dog med mulighed for flere borde.

STORBRITANNIEN

Trods stigende smittetal har den britiske regering varslet fuld genåbning fra 19. juli. Det betyder blandt andet et farvel til de regler, der pålægger indbyggere i England at holde afstand til andre, bære mundbind og i mange tilfælde arbejde hjemmefra. Også natklubber kan snart genåbne.

Egentlig skulle restriktionerne være lempet allerede i juni, men en stigning i antallet af smittetilfælde fik dengang premierminister Boris Johnson til at udskyde den fulde genåbning.

Fra 19. juli har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram som minimum fået tilbudt den første vaccine mod coronavirus, og derfor vil myndighederne lade det være op til befolkningen selv at beslutte, hvordan de herfra vil håndtere virussen.

ITALIEN

Efter 15 uger med faldende smittekurver vendte udviklingen i sidste uge i Italien. Der er dog store regionale forskelle, og i nogle italienske regioner er smitten fortsat faldende.

Italien har siden 28. juni lettet på mange af sine coronarestriktioner, men der er stadig nogle gældende regler, herunder krav om social afstand og påbud om at bære mundbind indendørs og på tætbefolkede steder udendørs.

Den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, advarede i sidste uge om, at pandemien ikke er ovre, og bad befolkningen om fortsat at hjælpe med at begrænse smittespredningen.

FRANKRIG

Smitten er så småt igen på vej op i Frankrig, hvor myndighederne i juni ophævede nedlukningen af landet.

Her fjernede man kravet om at bære mundbind udendørs, natlige udgangsforbud blev ophævet, og festivaler og koncerter er igen tilladt. Fra 9. juli har også natklubber været genåbnet.

Den stigende smitte skaber dog bekymring for en fjerde bølge i Frankrig, og mandag annoncerede præsident Emmanuel Macron derfor nye restriktioner.

Fra næste måned skal man kunne fremvise et gyldigt coronapas på alle barer og spisesteder, langdistancetog og indkøbscentre, mens vaccination bliver obligatorisk for sundhedspersonale.

Både enkelte mennesker og små grupper kom tirsdag morgen dryssende langs perronen på Københavns Hovedbanegård for at nå deres tog.

Flertallet havde ikke mundbind på, da de gik ind i toget. Men konduktøren sagde ikke noget, da flere maskeløse personer gik lige forbi ham.

Det står ellers tydeligt på skilte ved perroner og busstoppesteder, at man skal have mundbind på ved af- og påstigning. Faktisk er det udelukkende her, der stadig gælder et lovkrav om mundbind.

Alligevel kunne man ganske kort tid efter også observere, at langt fra alle, der trådte ud af det næste ankomne tog, havde mundbind på.

Kan ikke se meningen

En af de personer, der ikke bruger mundbind, er 27-årige Rebecca Riiber. Hun har taget bussen ind til Hovedbanegården, og her havde hun ikke mundbind på.

Hun har som regel nogle med i tasken, men bruger dem kun, hvis bussen eller toget er rigtig proppet.

- Det er spild at åbne poser med engangsmundbind, bare for at bruge ét i nogle sekunder på vej ind eller ud af en bus og så smide det ud lige bagefter, siger Rebecca Riiber.

Hun forsikrer, at hun hele vejen gennem epidemien har fulgt myndighedernes anbefalinger og gældende restriktioner.

- Men jeg kan ikke rigtig se meningen med det her, siger hun.

Rebecca Riiber siger, at smittetallene ser fornuftige ud i øjeblikket, og at hun altid forsøger at holde afstand til andre passagerer, hvis hun ikke bruger mundbind. Hvis smittetallene for alvor begyndte at gå op igen, ville hun dog uden at tøve bruge mundbind.

Hun var dog langt fra den eneste, der ikke brugte mundbind.

TV 2 var til stede på Københavns Hovedbanegård i nogle timer tirsdag morgen, og både på togperronerne og ved busterminalen var det indtrykket, at omkring halvdelen ikke brugte mundbind, da de gik ind og ud ad den kollektive trafik.

Man glemmer det

Mundbindskravet i offentlig transport er en af efterhånden få tilbageværende coronarestriktioner i Danmark. I den seneste politiske aftale om udfasning af restriktioner fremgår det, at kravet om mundbind i udfases fuldstændigt den 1. september.

Sandra Dwyer, der er på vej på arbejde i Hillerød, bruger troligt mundbind, når hun skal ind og ud af toget, fordi loven foreskriver det. Også selvom hun har svært ved at forstå, hvorfor loven er, som den er.

- Jeg er et regelmenneske, så jeg har mundbind på, men det er underligt. Hvorfor skal jeg bruge mundbind, når jeg går ind i et tog, men ikke når jeg går på en pakket gågade eller står i den butik, hvor jeg arbejder? siger Sandra Dwyer.

Hun har ligeledes noteret sig, at omkring halvdelen af passagererne i busser og tog ikke benytter mundbind. Det gør hende dog ikke videre bekymret.

Smittetallene ser fornuftige ud, og når der er så mange andre steder, hvor man ikke skal bruge mundbind, må det være okay, tænker hun.

- På mit arbejde, hvor jeg er tæt på langt flere mennesker, skal jeg ikke bruge mundbind, så jeg bliver ikke bekymret for at se folk uden et her, siger hun og tilføjer, at hun også af og til glemmer mundbindet.

- Nok fordi man så sjældent skal bruge det, siger Sandra Dwyer.

- Jeg bliver irriteret

Daniel Borg er på vej over for at besøge noget familie i Malmø. Han er selv fra Sverige, hvor der i øjeblikket ikke er mundbindskrav. Alligevel mener han, at alle har et ansvar, og at man således bør tage det danske krav alvorligt.

- Jeg synes, at vi i fællesskab skal gøre alt, hvad vi kan for at stoppe den her pandemi, og det vil jeg også gøre. Jeg bliver irriteret over at se, at rigtig mange ikke bruger mundbind, siger Daniel Borg, der altid bruger mundbind i offentlig transport.

Han påpeger, at det er de små ting, der har hjulpet Danmark relativt godt gennem epidemien, derfor mener han heller ikke, at det nuværende mundbindskrav er for småt til at give mening.

- Jeg er ingen ekspert, og derfor lytter jeg til eksperterne. Hvis de siger, at det her er en effektiv måde at dæmpe smitten på, så gør jeg det. Det er ikke for sjov, at vi har de her restriktioner, siger han.

Omfattende konsekvenser

Også hos DSB selv har man bemærket tendensen, siger statsbanernes informationschef Tony Bispeskov.

- Jeg tager selv toget dagligt og ser, at der er kunder, der ikke bruger mundbind. Vores generelle indtryk er dog, at når vi påpeger det overfor folk, fisker de et op af lommen, siger Tony Bispeskov.

Han tror, at de fleste blot glemmer at tage et på, snarere end at det handler om et bevidst fravalg. Ifølge Tony Bispeskov kan det have noget at gøre med, at anbefalinger, regler og restriktioner efterhånden har ændret sig en del gange.

- Kombineret med den øvrige åbning af samfundet, har mange nok misset, at de skulle have det på, siger han.

Han siger, at kontrollører i togene som udgangspunkt beder folk om at tage et mundbind på, hvis det er nødvendigt. Der har også været enkelte gange, hvor personalet har tilkaldt politiet, men han understreger, at det kan have ret omfattende konsekvenser, hvis man stopper eller tilbageholder et tog.

- Derfor gør vi det kun meget sjældent, siger han.

Han tilføjer, at det er hans indtryk, at flertallet husker mundbindet.

Også i Københavns metro bruger mange ikke mundbind, oplyser Metro Service, der driver metroen, til Berlingske.

- Møder vi passagerer under billetkontrollen, henstiller vi til, at de skal have mundbind på eller sætte sig ned. Vi kan ikke gøre meget mere, siger Jan Brauner, der er vagthavende driftschef hos Metro Service, til Berlingske.

TV 2 har søgt svar på, om mundbindskrav ved ind- og udgang af offentlig transport er en effektiv måde at dæmpe smitten på. Først hos Sundhedsministeriet, der ikke kunne stille op til interview. Transportministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen, men Sundhedsstyrelsen henviser til Statens Serum Institut, som henviser tilbage til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastholder dog, at de ikke har nogen kommentarer.

Videoen viser en yngre kvinde i en hospitalsseng, der får tilført ilt gennem en slange i næsen.

Hendes blik er skræmt og flakker fra side til side, mens hun gisper efter vejret.

Til sidst kigger hun direkte frem med desperationen lysende ud af øjnene.

Så bliver skærmen sort.

- Covid-19 kan påvirke alle, står der hen over skærmen.

- Bliv hjemme. Bliv testet. Book din vaccination.

Den opsigtsvækkende video er en del af en ny kampagneindsats fra den australske regering for at få flere til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Men siden videoen blev frigivet i storbyen Sydney i weekenden, er den blevet mødt med massiv kritik.

Skræmmetaktik

Fra flere sider bliver videoen kaldt for en skræmmekampagne.

Jessica Kaufman, der er forsker i vaccinetilslutning ved ved Murdoch Children’s Research Institute, siger til The Guardian, at videoen "i høj grad spiller på en skræmmetaktik og frygt".

Den er rimelig udtryksfuld, og det er meningen

Paul Kelly, national medicinsk chef, Australien

Sammenholdt med det faktum, at videoen benytter en skuespiller, kan det i befolkningen blive opfattet som manipulerende, øge mistilliden til regeringen og få flere til at tøve med at lade sig vaccine.

- Vi har særligt i forhold til vaccination set, at frygt- og skræmmekampagner om sygdomme faktisk kan få folk til at blive mere bange for vaccinebivirkninger, siger Jessica Kaufman.

Kampagnevideoen med den unge kvinde er "misforstået på enhver tænkelig måde", mener Bill Bowtell, der er adjunkt ved University of New South Wales og strategisk sundhedspolitisk konsulent.

- Alle former for sundhedskommunikation skal være smagfuld, og det skal have integritet og ærlighed. Man fejler her i den henseende, siger han til CNN.

Unge kan ikke få vaccine

Et andet stort kritikpunkt er, at kampagnen med valget af en yngre kvinde tilsyneladende er målrettet den yngre del af befolkningen.

I den australske vaccineplan kan de fleste personer under 40 år nemlig slet ikke få den anbefalede Pfizer-vaccine endnu.

De formodes først at stå for tur mod slutningen af året og anbefales af myndighederne at vente på Pfizer-vaccinen i stedet for at tage vaccinen fra AstraZeneca, som er tilgængelig nu.

- De går efter at ramme yngre mennesker, fordi - tror jeg - at de mener, at de unge bryder reglerne i Sydney. Men budskabet bliver mudret til, når de siger "bliv hjemme og bestil for resten tid til din vaccination, som du ikke er berettiget til, fordi vi ikke har nok af den", siger Jessica Kaufman til The Guardian.

Anbefalingen om at lade sig vaccinere, når der ikke er adgang til vacciner, bliver også mødt af kritik på de sociale medier, hvor tv-journalisten Hugh Riminton eksempelvis kalder budskabet for "aldeles provokerende".

Forsvarer budskab

Den udskældte video er en del af en større vaccinekampagne under parolen 'Arm yourself', som de australske myndigheder søsatte over weekenden.

Den indeholder også en række andre videoer, hvor forskellige befolkningsgrupper fremviser deres vaccinerede overarme.

Disse videoer, som du kan se et eksempel på herunder, bliver af flere eksperter til gengæld kaldt for "svage" og uden gennemslagskraft, skriver SBS News.

Videoen med den unge kvinde i respirator er foreløbig kun blevet vist i Sydney-området.

- Den er rimelig udtryksfuld, og det er meningen, at den skal være udtryksfuld. Vi gør det kun på grund af situationen, vi står i, sagde den nationale medicinske chef Paul Kelly på et pressemøde søndag.

I delstaten New South Wales blev der mandag registreret 112 nye lokale smittetilfælde, stort set alle sammen i Sydney, selvom indbyggerne fortsat er underlagt mange restriktioner og nedlukninger.

Dagen derpå forsvarede også premierminister Scott Morrison den omtalte kampagnevideo.

- Det er kun nogle uger siden, at kritikerne sagde, at vores reklamekampagner skulle være meget stærkere, sagde han ifølge The Guardian.

Ekspert forsvarer video

Mens kritikken hagler ned over videoen med den hospitalsindlagte kvinde, tager andre den i forsvar.

Blandt dem er den australske professor ved University of Sydney Julie Leask, der forsker i tilgangen til vaccine-skepsis, og hvordan man styrker vaccinationsprogrammer.

Hun kalder kritikken forfejlet, da budskabet i hospitalsvideoen primært handler om at få folk til at blive derhjemme under pandemien, forklarer hun til The Guardian.

Den nationale leder af vaccineindsatsen, John Frewen, understreger over for ABC News også det brede budskab i videoen.

- Reklamen viser meget tydeligt konsekvenserne ved at få covid-19 og efterlader ingen tvivl hos folk om vigtigheden af såvel isolation som at lade sig teste og blive vaccineret, siger han.

Om den resterende del af vaccinekampagnen 'Arm Yourself' siger Julie Leask, at den er "sikker med lav politisk risiko".

- Det er først tid til de stærkere og mere følelsesladede, engagerende budskaber, når vi har nok forsyninger. Hvis du på nuværende tidspunkt motiverer folk for følelsesmæssigt til at lade sig vaccinere, og de ikke kan få en vaccine, så vil de blive vrede, og måske underminerer du faktisk deres motivation til at lade sig vaccinere i fremtiden, siger Julie Leask.

På nuværende tidspunkt har 27 procent af australierne fået første stik, mens godt ni procent er færdigvaccineret. I Danmark er det henholdsvis 63 og 40 procent.

Smittetallet har siden starten af juli været stigende, og dagens tal er det højeste siden 1. juni. 1055 personer er bekræftet smittet siden i går.

Samtidig stiger antal indlagte med 10 til 47. Der er ingen nye dødsfald.

Tallene tyder på, at det går i den forkerte retning. Det siger Åse Bengård, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, til Ritzau. Hun mener ikke, det er oplagt at løsne alle restriktioner, som flere eksperter ellers har været ude og sige.

- Om det er de rette restriktioner, vi har, hvor man giver lov til større sportsbegivenheder, mens mere stilfærdige begivenheder er underlagt restriktioner, kan man jo diskutere.

- Men jeg må sige, at jeg godt kan forstå, at man ikke får lyst til at løsne mere, sådan som det ser ud nu, siger hun.

De unge bærer smitten

Det er i høj grad de unge, som bærer smitten i øjeblikket, fortæller direktør for SSI Henrik Ullum til TV 2. Kigger man på tallene for den seneste uge, tegner de 20-29-årige sig for 44 procent af smittetilfældene.

Samtidig udgør samme gruppe 38 procent af de coronasmittede på landets hospitaler.

Af samme grund opfordrer Henrik Ullum de unge voksne til at bestille en tid til covid-19-vaccination - noget, som flere end hver fjerde ung stadig ikke har fået gjort.

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum.

Kontakttallet er tirsdag blevet opgjort til 1,3, hvilket betyder, at epidemien er i vækst. Når tallet ligger på 1,3, smitter 10 coronasyge personer i princippet 13 andre. Det er det højeste kontakttal i 11 måneder. Ifølge Sundhedsministeriet er den stigende pandemi et udtryk for, at den smitsomme Delta-variant er blevet den dominerende.

Myndighederne opfordrer fortsat danskerne til at lade sig teste og vaccinere mod coronavirus.

Fire områder på den hårde ghettoliste topper listen over steder, hvor færrest tilmelder sig en vaccine mod covid-19.

Det viser den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen, hvis man sammenkører den med listen over ghettoområder, der hvert år udsendes fra Transportministeriet.

Det står værst til med tilmeldingerne i Gellerup Sogn i Aarhus, Tingbjerg Sogn i København, Vollsmose Sogn i Odense og Simon Peters Sogn i Kolding.

I alle fire sogne ligger der bydele, der er på den såkaldte hårde ghettoliste. Det vil sige bydele, der har været på ghettolisten i mindst fire år.

- Hvis man skal gøre det her bedre, så har vi ikke ret mange skruer at skrue på ud over information og tilgængelighed. Medmindre man altså skal ud i tiltag som tvang, som jeg ikke bryder mig om, siger Thomas Birk Kristiansen, som er privatpraktiserende læge og medejer af Ishøjcentret Læger.

Ishøj er også blandt sognene med lav tilslutning, men har ikke et område på ghettolisten.

Tilpas indsatsen hurtigst muligt

Thomas Birk Kristiansen mener, at man skal tilpasse vaccinationsindsatsen lokalt hurtigst muligt.

Han foreslår, at man opretter flere målrettede, lokale tilbud i de sogne, hvor det står værst til med tilslutningen:

- Med alle de ressourcer, vi i forvejen bruger, hvad ville der så være til hinder for, at der måske ti steder i landet oprettes vaccinationscentre, hvor der er et lidt andet form for tilbud. For eksempel med åbent hus eller vaccination uden tidsbestilling for alle grupper i området, siger han.

I Gellerup og Tingbjerg viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, at omkring 40 procent ikke har svaret på invitationen til første stik.

I den kommende tid er der på regionernes egne initiativer lagt dage ind, hvor man som borger i de to områder kan møde op til vaccination uden tidsbestilling.

Hvis det for alvor skal batte noget, så skal det dog være et fast tilbud de næste seks uger, vurderer Thomas Birk Kristiansen:

- Det er da rigtig fornuftigt, og det er godt, at de har gjort det. Men jeg tror, at det skal være lidt mere og i en lidt længere periode over sommeren, siger han.

Jeg tilslutter mig idéen om, at vi skal være mere fleksible i tilbuddenes karakter

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Skal i gang hurtigst muligt

Sundhedsstyrelsen har tidligere lavet en fælles indsats med målrettede vaccinationsindsatser i ti områder og planlægger en ny runde efter sommerferien. Men det er for sent, siger Thomas Birk Kristiansen:

- Så kan det jo næsten være lige meget. Beboersammensætningen i nogle af de her udsatte områder udgør i høj grad yngre og børn, så det er godt at komme i gang, inden skolerne starter, siger han.

Budskabet om flere lokale indsatser bakkes op af Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

De lægevidenskabelige selskaber har lige afholdt et årsmøde, hvor netop ulighed i sundhedsvæsenet var på dagsordenen. Her var konklusionen, at et mindretal i Danmark ikke rummes af den måde, som sundhedsvæsenet i Danmark er indrettet på:

- Jeg tilslutter mig idéen om, at vi skal være mere fleksible i tilbuddenes karakter. Det er godt set, for vi har det ofte med at tro, at folk passer ind i de systemer, vi sætter op. Men der er en vis procentdel, der ikke arbejder efter en kalender på den måde, vi forestiller os, siger Anders Beich, som regner med, at lokale vaccinesteder vil få tilslutningen til at stige.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er planer om flere lokale indsatser før "efter sommerferien", hvilket vil sige uge 33 i midten af august.

Ifølge Sundhedsstyrelsens egen evaluering af den seneste indsats, er det særligt sproglige barrierer og manglende information og viden om vaccinerne, der står i vejen for en høj tilslutning.

Epidemien er lige nu i vækst i Danmark.

Det kan ses ved, at kontakttallet ligger over 1 – helt præcist er det nyeste tal beregnet til 1,3.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Kontakttallet er et udtryk for, hvor mange personer en smittet giver smitten videre til. Et kontakttal på 1,3 betyder, at 10 personer giver smitten videre til 13 andre.

Det er det højeste tal i 11 måneder.

- Alle opfordres til at følge de smittereducerende forholdsregler og at lade sig vaccinere. Myndighederne følger udviklingen tæt, skriver ministeriet blandt andet.

I lighed med sidste uge skriver ministeriet, at ændret testadfærd giver større usikkerhed om tallet.

Delta-varianten i fremdrift

I sidste uge blev tallet beregnet til 1,2, og ifølge Sundhedsministeriet er den stigende pandemi et udtryk for, at den smitsomme Delta-variant er blevet den dominerende.

Onsdag meldte SSI ud, at 55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i ugen forinden, var med Delta-varianten.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.

I midten af juni udgjorde varianten bare 6,4 procent af de positive prøver, men den har været i fremdrift i Danmark og er altså den dominerende variant nu.

Samtidig var mandagens smittetal på 848 det højeste siden 9. juni med en positivprocent på 1,09, som er det højeste siden januar.

Med blot 47 indlagte og flere end 2,3 millioner færdigvaccinerede danskere er de nuværende coronarestriktioner "ulogiske".

Sådan lyder det fra en samlet blå blok, der nu vil have regeringen til forhandlingsbordet med krav om yderligere lempelser.

- Dybest set har vi siden marts sagt, at når alle over 50 er vaccineret, kunne vi fjerne alle restriktioner på nær coronapasset ved store arrangementer. Der er ikke behov for alle de restriktioner, vi har, siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen.

Han fortæller, at partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, tirsdag har skrevet til både sundhedsministeren og justitsministeren og krævet flere restriktioner fjernet.

- Som minimum i kirkerne og i dele af kulturlivet, i hvert fald ved de udendørs arrangementer hvor smittefaren nærmest er ikkeeksisterende, siger Jan E. Jørgensen.

DF foreslår lokale nedlukninger

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Førstnævnte ønsker samtlige restriktioner fjernet og foreslår, at man i stedet laver lokale nedlukninger, hvis der opstår nye smitteudbrud.

- Allerede sidst i juni forsøgte vi at indkalde sundhedsministeren til et nyt møde sammen med Venstre og Konservative. Men det reagerede ministeren desværre ikke på, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Vi siger væk med de restriktioner så hurtigt som muligt

Per Larsen, sundhedsordfører, Det Konservative Folkeparti

Et flertal i Folketinget blev enige om de nuværende restriktioner 10. juni. Aftalen var her, at næste fase af genåbningen skal finde sted 1. august. Men det har aldrig været meningen, at partierne så skulle læne sig tilbage, holde sommerferie og ikke lempe på restriktionerne i den mellemliggende periode, understreger hun.

- Det står meget klart i aftaleteksten for de nuværende restriktioner, at man hele tiden kan gå ind i justere på det og se, om der skal lempes yderligere, siger Liselott Blixt.

Flere restriktioner ophæves først til september

I den nuværende aftale bliver forsamlingsloftet ved både indendørs og udendørs arrangementer lempet 1. august. Ved indendørs, siddende arrangementer vil det her være muligt at lave sektioner a 1000. Fra 15. august vil forsamlingsloftet for udendørs arrangementer med stående gæster blive hævet til sektioner a 2500 og med i alt maksimalt 10.000 deltagere.

Aftalen lægger samtidig op til, at mundbind i offentlig transport ophæves 1. september. Her vil kravet om coronapas blive ophævet ved serveringssteder, fitnesscentre, liberale erhverv og indendørs, siddende arrangementer. Nattelivet vil samtidig genåbne, dog kun ved fremvisning af gyldigt coronapas.

Især de strenge restriktioner for større arrangementer vækker bekymring hos de tre borgerlige partier, der gerne ser, at kulturlivet og kirkerne får lov til helt at gå fri.

Så længe vi ikke er længere med vaccinerne, er vores udgangspunkt ikke, at vi skal lempe på flere restriktioner

Kasper Sand Kjær, kulturordfører, Socialdemokratiet

- Det er ulogisk at restauranterne for eksempel skal smide halvdelen af gæsterne ud, hvis de har nogen former for underholdning. Det giver jo ingen mening. Revyerne lider under det. De kan ikke fylde lokalerne op, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Vi siger væk med de restriktioner så hurtigt som muligt. Ministrene kan egenhændigt gå ind og lempe på dem. Så jeg synes, det er på tide, at de går ind og sikrer, at der kommer mere gang i vores kulturliv, siger han.

Også Nye Borgerlige ønsker samtlige restriktioner fjernet – de burde aldrig være indført, siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen. Han undrer sig over, at partierne først nu råber vagt i gevær.

- Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var jo selv med til at indføre restriktionerne for få uger siden. Derfor er det en anelse hyklerisk, at de nu vil score point på at afskaffe dem, siger han.

Regeringen holder stand - og støttepartier stemmer i

Hos regeringen forstår man godt frustrationerne blandt de blå partier. Men der bliver ikke ændret på restriktionerne foreløbigt, understreger kulturordfører Kasper Sand Kjær (S):

- Vi vil jo også gerne af med de sidste restriktioner. Men så længe vi ikke er længere med vaccinerne, er vores udgangspunkt ikke, at vi skal lempe på flere restriktioner før 1. august, siger han.

Kritikken fra de blå partier bakkes op af store dele af kulturlivet. TV 2 har talt med en lang række kulturinstitutioner, som ligeledes kalder på flere lempelser.

Men Kasper Sand Kjær mener alligevel, at kulturlivet er bedst tjent med i god tid at vide, hvad de kan regne med, så de ikke hele tiden skal tilpasse sig nye retningslinjer:

- Vi har talt med mange aktører i kulturlivet det seneste halvandet år, og er der noget, de har efterlyst, så er det forudsigelighed – at de vidste, hvad de havde at regne med. Derfor meldte vi tidligt ud i juni, hvilke restriktioner der gælder over sommeren.

I SF bakker man op om at fastholde den nuværende aftale og kalder det "en færdig plan".

- De få restriktioner, vi har lige nu, hjælper os med at holde øje med udvikling i smittetal, og det er klogt, når nu smittetallet stiger. Vi skulle gerne nå at få alle vaccineret og undgå varianter, som kan sætte de flotte resultater over styr, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) og henviser dermed til den stigende smitte med Delta-varianten flere steder i Europa.

Samme melding kommer fra De Radikale, der påpeger, at smittetallene i øjeblikket går "den forkerte vej." Dermed er der intet flertal i sigte uden om regeringen til yderligere forhandlinger.

Vi har hørt igen og igen, at vaccinerne er det, der skal give os en normal hverdag tilbage, og det kræver som bekendt, at man får bestilt tid til en vaccination.

Men 28 procent af de 20-24-årige danskere har endnu ikke været inde på vacciner.dk og bestille en billet til lidt mere frihed. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De første i gruppen med de 20-24-årige blev ifølge vaccinationskalenderen inviteret i midten af maj, mens de 25-29-årige fik en invitation i starten af juni. I sidstnævnte gruppe har 40 procent endnu ikke bestilt tid.

Det at blive vaccineret er en meget direkte vej til at få en god sommer

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut

Og det skal begge grupper meget gerne se at få gjort, lyder den kraftige opfordring fra Henrik Ullum, direktør hos SSI.

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum til TV 2.

Vil ikke ringe de unge op

2 procent af de 20-24-årige er færdigvaccineret, og 63 procent har fået første stik, mens tallene for de 25-29-årige ligger på henholdsvis 4 procent og 31 procent.

Men de tal skal endnu højere op, lyder det fra Henrik Ullum. Han mener dog ikke, at det er den rette vej at gå at tage nye metoder i brug som eksempelvis at ringe de unge op.

- Det burde ikke være nødvendigt. Det at blive vaccineret er en meget direkte vej til at få en god sommer, siger Henrik Ullum og påpeger, at man ved at blive vaccineret slipper for test og karantæne.

Derudover risikerer man også at smitte sine nærmeste, hvis man ikke lader sig stikke.

- Der er en rigtig, rigtig god mulighed for at passe på hinanden. Jeg tror, mange af de unge er trætte af de sidste coronarestriktioner og gerne vil have et helt normaliseret samfund, lyder det fra Henrik Ullum.

De unge skal informeres

Andre tal fra SSI viser desuden, at det tilsyneladende ikke kun er ældre, der kan blive alvorligt syge med covid-19. Kigger man på indlæggelsestallene for den seneste uge, udgør de 20-29-årige 38 procent af de indlagte.

Ifølge Henrik Ullum navigerer myndighederne både efter indlæggelsestallene og smittetallene.

- Vi vil ikke have, at folk bliver unødvendigt syge, og jeg tænker også, at det at få langtidssymptomer ikke er nogen rar oplevelse. Det er også noget, der tager ressourcer fra vores sundhedsvæsen, siger han.

Hvis SSI skal tage andre metoder i brug for at få flere fra de yngre målgrupper til at lade sig stikke, kan det eksempelvis være at "kigge hele systemet igennem og se, om de kan gøre det mere fleksibelt".

Men først og fremmest handler det altså om information, understreger Henrik Ullum. Det er nemlig vigtigt, at de pågældende grupper ved, hvor vigtigt det er for deres nærmeste og for samfundet som helhed, at de bliver vaccineret.

Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men nu skærper flere lande restriktioner efter stigende smitte.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har genindført flere begrænsninger for barer, restauranter og natklubber for at stoppe smittespredningen, og mandag undskyldte han for at have åbnet landet for tidligt.

- Hvad, vi troede, var muligt, viste sig ikke at være muligt i praksis, sagde premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi (regeringen, red.) udviste dårligt dømmekraft, hvilket vi fortryder og undskylder for, tilføjede Mark Rutte.

Samtidig aflyste og udskød regeringen flere planlagte festivaler og større begivenheder.

Mandag blev der registreret 8441 nye smittede i Holland, og til sammenligning lå smittetallet i slutningen af juni på cirka 500.

En kamp mod tiden

Men Holland er ikke det eneste land, der oplever en stigende smitte og derfor har skærpet restriktionerne eller udsat genåbningen.

Det gælder også Frankrig, Portugal, Storbritannien og Australien.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron indført coronapas eller vaccinationspas, som allerede fra næste uge skal bruges, hvis man eksempelvis skal i forlystelsesparker eller til koncert. Og det gælder også for turister.

- Fra august skal passet desuden bruges på caféer eller restauranter, i storcentre, på hospitaler og i offentlig transport. Det gælder for alle. Uanset om man er kunde eller medarbejder, siger præsidenten.

Tidligere gjaldt de regler for arrangementer, hvor der var mere end 1000 deltagere. Præsidenten gjorde det også klart, at borgere fra efteråret selv skal betale for PCR-test.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så kan vi forvente, at både smitte- og indlæggelsestal vil stige. Det er en kamp mod tiden, når vi har med Delta-varianten at gøre, siger han.

Desuden er det obligatorisk for sundheds- og frontpersonale i Frankrig at blive vaccineret mod covid-19. Også i Grækenland er det obligatorisk for udvalgte grupper at blive vaccineret. Det gælder blandt andet plejehjemspersonale.

Kan ikke blive ved med restriktiv tilgang

Herhjemme står vi også over for opadgående smittetal og en stigende positivprocent. Alligevel bør vi se på, om næsten alle restriktioner skal fjernes.

Det siger tre eksperter til Berlingske. En af dem er Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han mener, at vi skal lære at leve med coronavirus, ligesom vi gør det med influenza.

- Den forsvinder ikke, og vi vil blive ved med at have eksempler på små udbrud de næste ti år. Vi kan ikke blive ved med at have den restriktive tilgang, hvor vi lukker skoler, fordi vi dybest set forsøger at holde virus helt nede, siger Søren Riis Paludan til Berlingske.

Mandag blev der registreret 848 nye smittetilfælde, som er det højeste antal daglige smittede i over en måned. Samtidig lå positivprocenten på 1,09, hvilket er det højeste siden januar, og det fik Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, til at sige, at "pandemien er ved at skifte karakter".

- Godt nok giver de smittede unge en lav belastning på sundhedsvæsenet, men en del af dem bliver ramt af forskellige langtidsfølger efter covid-19, og det skal vi holde øje med, sagde han.