Der er det seneste døgn fundet 848 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed var 1,09 procent af de i alt 77.932 PCR-tests, der kom svar på, som påviste coronasmitte, og det er den højeste positivprocent siden januar.

Antallet af PCR-tests ligger i den lave ende, når man ser på den seneste uge, hvor antallet af tests dagligt har svinget mellem 80.000 og 120.000.

Dagens smittetal er det højeste siden 9. juni, hvor der blev registreret 904 smittede med coronavirus.

Mandag stiger antallet af indlagte patienter med coronavirus samtidig med 8, så der nu i alt er 37 indlagte. Der er ikke registreret nogle nye dødsfald.

Epidemien skifter karakter

Ifølge Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, er den seneste udvikling et tegn på, at pandemien nu er ved at skifte karakter.

Derfor handler det lige nu om at sikre, at også alle de unge bliver vaccineret mod coronavirus, mener han.

- Godt nok giver de smittede unge en lav belastning på sundhedsvæsenet, men en del af dem bliver ramt af forskellige langtidsfølger efter covid-19, og det skal vi holde øje med, siger han.

Mandag er 40,2 procent af den danske befolkning fuldt vaccinerede mod coronavirus.

Mandag bliver der sat punktum for et stykke danmarkshistorie, som mange nok gerne vil glemme hurtigst muligt:

Opgravningen af 13.000 ton døde mink på to statslige arealer ved henholdsvis Holstebro og Karup.

Selvom naboer til de opgravede mink andre steder i landet tidligere har været generet af lugten, siger Winnie Nielsen, der er formand for Karup-Kølvrå Byforum, at det ikke har været så slemt at være nabo til opgravningen som ventet.

- Det har ikke været så grelt som frygtet. Der har været en lille smule lugtgener, det er det.

Winnie Nielsen siger, at arbejdernes effektivitet har betydet meget for at mindske lugtgenerne.

- De har åbnet gravene, taget det, de skulle tage, og så lukket dem igen, siger hun.

Muteret minkvirus

Fire millioner døde mink blev i al hast begravet ved Nørre Felding nær Holstebro og ved Kølvrå nær Karup i november sidste år.

Eksperter fra Statens Serum Institut mente, at et muteret minkvirus kunne nedsætte effekten af kommende coronavacciner. Derfor måtte minkene væk, besluttede regeringen.

Senere besluttede et politisk flertal på Christiansborg, at de døde mink skulle graves op og destrueres, når de ikke længere udgjorde en smitterisiko.

Og i midten af maj gik arbejdet med at fjerne minkene så i gang ved Nørre Felding.

- Kæmpe lettelse

Da gravene her var tømt, tog man fat i Kølvrå. Og tidsplanen har holdt stik.

Winnie Nielsen er lettet over, at minkene i området snart er væk.

- Det er da en kæmpe lettelse. Det er dejligt. Så skal vi bare have fundet ud af, hvor galt det står til med den forurening. Lige nu er frygten ikke så stor, fordi de tager alle de prøver og holder øje, siger hun og tilføjer:

- Men den største bekymring er selvfølgelig, om det går i vores drikkevand. Grundvandet i området ligger forholdsvist højt.

For at undgå forurening af grundvandet iværksættes såkaldte afværgeforanstaltninger.

Årelang proces

Det betyder, at der de kommende år skal pumpes og renses vand, som muligvis kan være forurenet.

- Det har jeg det helt fint med. Det er bare rart, at det bliver gjort, og at man ikke siger: Nu er det gjort, nu smutter vi.

Taget i betragtning, at minkene aldrig skulle have været gravet ned, synes Winnie Nielsen, at affæren er "blevet løst rimeligt godt."

Kilden til forurening

Også indsatschef Kasper Klintø fra Fødevarestyrelsen var tilfreds mandag morgen.

Tidspunktet for opgravningen er helt rigtigt, konstaterer han.

- Det går planmæssigt. Minkene ligger hele nede i gravene og er ikke gået i yderligere opløsning. Efter en veterinær vurdering er der ingen levende coronavirus i dem efter et halvt år. Så vi har fjernet kilden til forureningen, siger Kasper Klintø.

Sammen med minkene har Fødevarestyrelsen opgravet en del jord og sand, som indeholder "minksaft" fra de døde dyr.

- Arbejdet med at fjerne jord fortsætter sideløbende den næste måned, hvor vi analyserer jorden og beslutter eventuelle yderligere foranstaltninger, siger indsatschefen.

Joy Mogensen er gravid og skal føde ved årsskiftet.

Det bekræfter den 40-årige kirke- og kulturminister på Facebook.

- Det er jeg både utroligt glad og taknemlig for. Det er sket med hjælp fra dygtige læger og sygeplejersker på Herlev Hospital, som jeg skylder stor tak for både professionel behandling og forståelse undervejs, skriver hun.

Da ministeren ikke er vaccineret, vil hun begrænse sin rejseaktivitet frem mod fødslen. Hun kommer blandt andet ikke til at deltage i OL i Tokyo, oplyser hun.

Mistede en datter kort før fødslen

Joy Mogensen var også gravid, da hun blev udnævnt som minister i 2019.

Men kort tid efter mistede hun barnet.

Den lille pige, som efterfølgende fik navnet Sarah, døde i hendes mave mindre end en måned før termin.

Derfor er det med "lige dele håb og ængstelse", at hun går de næste måneder i møde, skriver hun videre på Facebook:

- Jeg beder derfor om forståelse for, at min graviditet er et følsomt spørgsmål, som jeg ikke ønsker at sætte mange flere ord på i offentligheden.

Da hun mistede sin datter, var det først og fremmest på det sociale medie, at hun delte sin sorg med offentligheden:

- Til jer og til andre, der stadig kæmper for at få børn: Det var og er det hele værd. Min lille piges spark i maven, når jeg spillede og sang for hende. Den kærlighed, jeg føler for hende nu i den korte stund, jeg får lov at holde hende. Det bliver mine mest dyrebare minder, skrev Joy Mogensen efterfølgende på Facebook og takkede personalet på Roskilde Sygehus, hvor fødslen fandt sted.

- Hold fast i håbet. Frygt ikke, tro kun. Børn er det hele værd. Det er jeg kun mere bestyrket i, fortsatte hun.

I et nyligt interview med magasinet Femina har hun udtalt, at hun stadig ikke ved, hvorfor datteren ikke var levedygtig.

Kritik for coronahåndtering

Siden har Joy Mogensen haft en turbulent tid som minister.

Under coronakrisen har hun flere gange fået massiv kritik fra både kulturlivet og sine politiske kolleger. Hun er blevet beskyldt for manglende forståelse for krisens indhug i kulturen.

Blandt andet ønskede et sjældent flertal på tværs af blokkene i Folketinget helt at fjerne Joy Mogensen fra forhandlingerne om hjælpepakker til kulturlivet sidste år.

De Radikales kulturordfører, Zenia Stampe, udtalte i den forbindelse til Berlingske, at kulturordførerne havde mistet tilliden til, at "Joy Mogensen er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt kulturliv efter krisen".

Sidste sommer førte kritikken ydermere til, at ministeren fik en næse af blå blok og Det Radikale Venstre.

Senest har ministeren fået kritik for at bruge coronakrisen som undskyldning for sit manglende udspil til et nyt medieforlig. Forhandlingerne er blevet udskudt flere gange, siden regeringen overtog magten i 2019.

Joy Mogensen var indtil sin udnævnelse som minister borgmester i Roskilde kommune. Ved kommunalvalget i 2017 fik hun 14.961 personlige stemmer. Dermed indtog hun femtepladsen på listen over kandidater med flest personlige stemmer.

Hun er endnu ikke valgt ind i Folketinget, men stiller op til næste folketingsvalg i Slagelse-kredsen.

Hvem der overtager Joy Mogensens poster, når hun går på barsel, vides endnu ikke.

Jean-Michel Dubernard blev regnet for en pioner inden for kirurgi.

Det var den franske professor, der som den første transplanterede en hånd og et ansigt.

Nu er han død.

En bekendt af kirurgen siger til det franske nyhedsbureau AFP, at han kollapsede lørdag aften i den internationale lufthavn i Istanbul i Tyrkiet.

Han var på rejse med sin familie. Han vågnede aldrig igen.

Transplanterede to hænder og underarm

Dubernard, der blev 80 år, arbejdede som kirurg i det sydøstlige Lyon i Frankrig. Det var ham, der ledte det hold kirurger, som i 1998 lavede verdens første transplantation af en hånd.

Det var Clint Hallam fra New Zealand, der fik en ny højre hånd under en 13 timer lang operation. Det var en sensation dengang.

To år senere var han der igen.

Denne gang blev to hænder og en underarm transplanteret på en franskmand, der var kommet galt afsted med hjemmelavet fyrværkeri.

I november 2005 nåede han højdepunktet i sin karriere.

Da gennemførte han den første transplantation af et ansigt.

Han brugte ansigtet fra en donor, der var erklæret hjernedød. Det blev transplanteret til den franske kvinde Isabelle Dinoire, som var blevet skambidt af en hund.

Ville sprede håb

Dinoire mødte tre måneder senere pressen. Hun bar tung makeup for at skjule ar, men ellers var det et genskabt ansigt.

- Vi vil til at bruge denne her nye teknik for at give folk håb over hele verden, sagde Dubernard dengang, da han var 64 år.

Dinoire døde i 2016. Hun havde været syg, havde haft psykiske problemer og flere omgange med kræft, der menes at være opstået af den kraftige medicin, hun skulle tage på grund af transplantationen.

Dubernard var en dedikeret fan af rugby, var far til tre og var kendt for sin passion for sit arbejde og for sin etik.

Han sagde, at han blev interesseret i transplantationer, da han som barn hørte om den første succesfulde transplantation af en nyre i USA. Det var i 1954.

- Min eneste motivation er at fremme forståelse af medicin. Jeg gør det for mine patienter, sagde han i 2005 til avisen Le Monde.

Fik fjernet transplanteret hånd

Men der var også kontroverser. Som for eksempel med newzealænderen Hallam, der fik den første transplanterede hånd.

Han havde mistet sin egen hånd ved en savulykke i fængslet.

Transplantationen gik godt, men på et tidspunkt holdt Hallam op med at tage sin medicin, der skulle hindre hans krop i at afstøde den nye hånd.

I år 2000 ville han have fjernet hånden igen, fordi han ikke "følte sig mentalt knyttet til den".

Det afviste Dubernard. Han sagde, at den stadig fungerede.

I 2001 fik Hallam han hånden amputeret i London.

609 er det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er dermed sjette dag i træk med et dagligt smittetal på mere end 500, hvilket senest var tilfældet i begyndelse af juni.

De smittede er fundet på baggrund af 98.673 PCR-prøver, hvor man podes i halsen. Det giver en positivprocent på 0,62.

- Det er forventeligt en svag stigning fra de sidste par dage. Vi har en epidemi, som er i udvikling, siger Kasper Karmark Iversen, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital.

Ingen grund til bekymring

Trods stigningen er han dog ikke bekymret.

- Det er de unge mennesker, der står for langt, langt størstedelen af smitten, og vi vaccinerer med stor hastighed. Alle de skrøbelige og ældre er vaccineret.

- På et eller andet tidspunkt knækker man kurven igen, men det varer nok lidt, siger han.

Der er derudover blevet foretaget 170.322 antigentest, eller lyntest, som dog ikke er en del af de daglige smittetal, da der er stor usikkerhed forbundet med disse.

Antallet af coronarelaterede indlæggelser stiger med 1 til 29. Det bryder dermed med den seneste uges nedadgående tendens, men skal ses i lyset af, at der var knap 1000 indlæggelser, da niveauet var på sit højeste.

Smittetallet vokser trods vaccineudrulning

Der er ingen nye dødsfald med corona det seneste døgn.

Mens smittetallet i den seneste periode er vokset, bevæger vaccineudrulningen sig støt fremad.

Siden lørdag er der således blevet stukket 52.000 gange, hvoraf omkring 22.000 er blevet færdigvaccineret.

Dermed er lige knap fire ud af ti danskere nu blevet færdigvaccineret. Helt præcist gælder det for 39,8 procent af befolkningen - eller 2.327.478.

62,6 procent har modtaget mindst et stik.

Flere lande i Sydøstasien oplever nu en voldsom coronabølge forårsaget af den nye, mere smitsomme Delta-variant.

Lande som Malaysia, Thailand og Vietnam har oplevet rekordhøje smittetal de seneste dage.

Selv i Sydkorea, der tidligere har skilt sig ud med meget lave smittetal, er man nu i alarmberedskab. For tredje dag i træk satte smittetallet lørdag rekord, og myndighederne indfører fra mandag de hidtil skrappeste restriktioner omkring hovedstaden Seoul for at få kontrol med smitten.

Intet land i Sydøstasien er dog så hårdt ramt som Indonesien.

Regionens mest folkerige nation registrerede fredag flere end 38.000 nye coronatilfælde – et dagligt smittetal, der er seks gange større end tallene for en måned siden.

Hospitalerne er hårdt pressede

Fredag strammede de indonesiske myndigheder restriktionerne i 15 nye regioner, efter at situationen er kommet ud af kontrol på Java, der er en af Indonesiens hovedøer og blandt andet rummer hovedstaden Jakarta.

Her er både hospitalerne og de fleste begravelsespladser nu fyldt ud over deres kapacitet, mens der er en akut mangel på ilt til de indlagte patienter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den danske ambassadør i Indonesien, Lars Bo Larsen, er det den smitsomme Delta-variant, der har vendt op og ned på situationen i landet.

- Indtil for en måned siden var vurderingen fra WHO, at vi ikke ville se en så stor stigning, som vi ser nu; at man sådan set havde virus under kontrol i Jakarta. Men det har vist sig ikke at være tilfældet, siger Lars Bo Larsen til TV 2.

- Det betaler man en høj pris for

Ambassadøren fortæller, at landet med flere end 270 millioner mennesker er ramt af, at man har et svagt sundhedsvæsen.

- Man kan sammenligne med Indien, hvor det også er gået hårdt for sig. Indoneserne er i gennemsnit dobbelt så rige som inderne, men der er halvt så mange senge på sygehusene her, som der er i Indien. Indonesien har underinvesteret i sundhed gennem mange år, og det betaler man en høj pris for nu, siger ambassadør Lars Bo Larsen.

Landet er også ramt af, at man har satset på en vaccinetype, der har vist sig ikke at være så effektiv over for den nye Delta-variant.

- Man har faktisk investeret i et pænt antal vacciner og har fået flere end 50 millioner ind i landet. Men det har mest været den kinesiske Sinovac-vaccine, og den har vist sig ikke at være så effektiv over for Delta-varianten, som de havde troet, fortæller den danske ambassadør.

Genvaccinerer

Indonesien er, ligesom de fleste andre lande i regionen, langtfra at have vaccineret sin befolkning.

I Indonesien er lidt over 5 procent af befolkningen færdigvaccineret, i Filippinerne er det under 3 procent og i Thailand knap 5 procent, skriver Reuters.

Lande som Indonesien og Thailand har nu valgt at begynde at give deres sundhedspersonale en ekstra dosis vaccine af en vaccinetype, der yder en større beskyttelse mod Delta-varianten.

Australiens mest folkerige delstat, New South Wales, har søndag registreret landets første coronarelaterede dødsfald i 2021, samtidig med at det højeste antal smittede på et døgn i år er blevet målt.

I alt er 77 personer blevet testet positive i den australske delstat, der i en lang periode registrerede nul smittede om dagen.

Det har i flere måneder kunnet lade sig gøre på grund af grænselukninger og god smitteopsporing, men de seneste uger har delstaten samt andre delstater i Australien kæmpet mod coronaudbrud med den mere smitsomme Delta-variant.

Udbruddet har blandt andet ført til en nedlukning af millionbyen Sydney, der allerede har varet i over to uger. Fredag advarede myndighederne om, at nedlukningen kan forlænges, hvis ikke der kommer kontrol over smittespredningen.

Smittetallet vil stige yderligere

33 af de nye smittetilfælde søndag var ikke i isolation, da de blev testet positive, mens resten var. Det får delstatsleder i New South Wales, Gladys Berejiklian, til at forvente, at smittetallet vil stige yderligere de næste dage.

- Jeg forventer, at antallet af smittede i New South Wales vil blive højere end 100 i morgen, siger hun på et pressemøde søndag.

- Jeg vil blive chokeret, hvis det er mindre end det.

Lørdag blev der registreret 50 nye smittede i New South Wales, hvilket på daværende tidspunkt var det højeste antal i år.

Samlet er der blevet registreret 566 smittede i det nye udbrød, der knytter sig til en limousinechauffør, der fragtede rejsende fra lufthavnen til byens karantænehoteller.

Australien med over 25 millioner indbyggere har siden pandemiens begyndelse registreret knap 31.000 smittede og 911 døde med covid-19. Kun ni procent af befolkning er vaccineret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det har været en lang kamp for Mette Bundgaard og Morten Swensson fra Silkeborg for at få de penge tilbage, som de havde betalt for en rejse sidste år – som rejseselskabet selv aflyste.

- Det er dejligt at få det afsluttet. Det bliver ligesom ved med at køre i hovedet, indtil man får en afklaring, siger Mette Bundgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

I april sidste år skulle parret have været på ferie til Tyrkiet lidt uden for Alanya. Men rejseselskabet Detur aflyste rejsen den 21. marts 2020.

I mailen stod der, at de ville få deres penge tilbage i løbet af 14 dage.

- Vi havde to muligheder – enten kunne vi få en ny dato eller få pengene retur, har Morten Swensson tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.

Parret valgte at få de i alt 10.731 kroner refunderet. Men det skulle tage næsten halvandet år og et utal af mails frem og tilbage, før de fik pengene.

- Vi har kørt en sag via Fogedretten. De afgjorde sagen, og så fik Detur brev om, at de var dømt til at skulle betale og det har de så gjort, siger Mette Bundgaard.

Vi vil helt sikkert fraråde andre fra at bruge Detur. Jeg synes ikke, vi har fået en ordentlig behandling. De svarer ikke på mails, og kører den helt ud til kanten.

Mette Bundgaard, Silkeborg

Parret har den 29. juni modtaget penge for rejsen og omkostningerne i forbindelse med sagen i Fogedretten fra Detur – i alt 11.756 kroner.

Alligevel vil parret fraråde andre at bruge rejseselskabet.

- Vi vil helt sikkert fraråde andre fra at bruge Detur. Jeg synes ikke, vi har fået en ordentlig behandling. De svarer ikke på mails, og kører den helt ud til kanten, siger Mette Bundgaard.

Mange andre i samme situation

Parret fra Silkeborg er langt fra de eneste, som har haft et mellemværende med Detur. I flere Facebookgrupper skriver folk om lignende oplevelser med rejseselskabet.

I den lukkede gruppe "Kampen mod Detur" er der 456 medlemmer og en anden gruppe har over 700 – og ifølge Mette Bundgaard har flere andre også fået deres penge igen via Fogedretten.

- Der begyndte at tikke flere og flere beskeder ind fra folk, som havde været i Fogedretten, som havde fået deres penge, siger Mette Bundgaard.

Flere er også utilfredse med, at de ikke kunne få deres penge tilbage, når Detur stadig sælger pakkerejser.

Lovede at alle ville få pengene tilbage

Tilbage i marts da TV2 ØSTJYLLAND først fortalte om de mange utilfredse kunder, svarede Detur i en mail, at årsagen til de mange sager, som ikke var behandlet - var både på grund af coronaepidemien, som presser branchen, og fordi, Detur blev overtaget af et nyt selskab i september 2020.

- I den store proces kom det frem, at der var en masse sager, som ikke var blevet behandlet fra kunder. Vi vurderer det skete på grund af en menneskelig fejl, skrev Press Contact hos Detur, Tim Åström, i en mail til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i marts.

Situationen med udestående midler er noget, ingen er "glade for". Hverken Detur eller vores kunder, og heller ikke nogen af vores kollegaer i denne branche.

Tim Åström, Detur.

Han oplyste også, at alle som havde ret til at få penge tilbage fra Detur, nok skulle få dem igen.

- Situationen med udestående midler er noget, ingen er ”glade for”. Hverken Detur eller vores kunder, og heller ikke nogen af vores kollegaer i denne branche, skrev Tim Åström.

Forbrugerråd: Som forbruger skal du klage

Hos Forbrugerrådet Tænk har vicedirektør Vagn Jelsøe tidligere forklaret til TV2 ØSTJYLLAND, at man som kunde skal klage til Pakkerejse-Ankenævnet, hvor man kan få medhold, hvis det er berrettiget.

- Så anlægger man en retssag, og hvis man får medhold, så vil Fogedretten til sidst gøre udlæg i Detur. Det er en meget lang og bøvlet rejse, og den er ikke helt gratis, sagde Vagn Jelsøe.

Det koster 500,- i retsafgift, når man anlægger en sag i Fogedretten.

I afgørelsen fra Fogedretten skal Detur også betale renter til parret fra Silkeborg. Dem forventer de at få snarest muligt.

I år skal pengene ikke bruges på en ny rejse, men måske til næste år – og én ting er helt sikkert, den bliver ikke købt hos Detur, fortæller Mette Bundgaard.

Svar fra Detur

Detur har efter artiklens udgivelse svaret på mail, at de fleste af alle refunderinger er blevet behandlet.

- Detur har administreret alle refunderinger og overlevet den værste krise i branchen siden 2. verdenskrig. Fremtiden for Detur er meget lys, og krisen har formet os stærkere, skriver Press Contact hos Detur, Tim Åström, i en mail på engelsk til TV2 ØSTJYLLAND.

Detur har administreret alle refunderinger og overlevet den værste krise i branchen siden 2. verdenskrig. Fremtiden for Detur er meget lys, og krisen har formet os stærkere.

Tim Åström. pressekontakt hos Detur.

I forhold til om kunderne kan have tillid til Detur, svarer han følgende:

- Hvorfor skulle Detur ikke være troværdig? Der er virksomheder i branchen, som har ”ducked away" fra problemerne, og lavet tekniske foranstaltninger for at rejse sig næste dag, og efterlader gælden ubetalt. Det gjorde Detur ikke, vi stod over for vores problemer og gjorde det rigtige for vores kunder og partnere, skriver Tim Åström og forklarer, at det er pandemiens skyld, at det har taget så lang tid at udbetale pengene til kunderne.

Afgørelse: Tilgodebeviser skal udbetales til kunder

Kunderne hos Detur er langt fra de eneste danskere, der kæmper med at få deres penge tilbage for aflyste rejser forårsaget af coronapandemien.

En række rejse- og flyselskaber har i stedet for kontant tilbagebetaling sendt vouchers - tilgodebeviser - til kunder som erstatning for deres rejser. Men den praksis kan nu ende med at blive ændret.

I denne uge slog Forbrugerklagenævnet nemlig fast, at kunder, der har modtaget en voucher, kan kræve at få deres penge udbetalt.

Afgørelsen handlede om en enkelt sag, hvor en mand krævede at få udbetalt pengene for en voucher, hvilket flyselskabet nægtede.

Manden oplyste Forbrugerklagenævnet, at han i første omgang ikke blev præsenteret for muligheden for at få udbetalt pengene kontant og derfor valgte en voucher.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk danner sagen præcedens i lignende sager - også selvom der i aftalevilkårene står, at tilgodebeviserne ikke kan udbetales i kontanter.

- Henvend dig bare til dit flyselskab og sig: ”Se den her afgørelse. Jeg vil have mine penge tilbage”. Hvis de protesterer, ved du, at du kan gå til Forbrugerklagenævnet, lød det fredag fra Vagn Jelsøe, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk og et af de fire medlemmer i Forbrugerklagenævnet.

Et af de selskaber, der tilbød sine kunder en voucher uden at gøre opmærksom på, at de kunne få refunderet deres billetter, er SAS. Selskabet vil nu gennemlæse sagen grundigt, før det beslutter, hvordan man forholder sig til sagen.

Men SAS mener ikke umiddelbart ikke, at en den enkelte afgørelse danner præcedens.

Der er stor ulighed i Danmark, når det handler om overvægt blandt børn.

Andelen af overvægtige børn er nemlig langt større i danske landkommuner og i flere kommuner på Københavns Vestegn sammenlignet med rigere kommuner i eksempelvis Nordsjælland - ikke mindst i landets fire rigeste kommuner Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk.

Det er i grove træk konklusionen i en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet.

Eksempelvis er 9 procent af børnene i udskolingen i Rudersdal Kommune overvægtige eller svært overvægtige, mens tallet i Lolland Kommune ligger på hele 27,6.

Tallene viser, at den store ulighed i høj grad følger de økonomiske forskelle; i familier med de højeste indkomster er andelen af overvægtige børn 11 procent, mens tallet for familier i den laveste indkomstgruppe er omkring 26 procent.

- De forskellige familietyper hober sig sammen, og det er det, man kan se på det kommunale landkort. Der er kommet en øget grad af polarisering, og det er desværre et mønster, vi genkender fra udlandet, siger overlæge og lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt, Jens Melgaard Bruun til TV 2.

Sammenhæng med uddannelseslængde

Den nye undersøgelse er lavet på baggrund af tal fra 2012 til 2018 for børn i indskolingen og udskolingen ved at sammenkoble sundhedsplejens målinger med tal for geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau.

I den periode har andelen ifølge Danmarks Statistik stort set ikke ændret sig fra landsgennemsnittet på omkring 18 procent for børn i udskolingen, mens det for børn i indskolingen gælder 12-13 procent.

Tallene viser også, at der er sammenhæng mellem forældrenes uddannelseslængde og børns overvægt samt herkomst.

Blandt udskolingsbørn med forældre, der har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 procent overvægtige, mens andelen for udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse ligger på omkring 10 procent.

For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn omkring 27 procent, mens det for samme gruppe med dansk oprindelse er omkring 17 procent.

Tiltag har ikke virket godt nok

Den store ulighed kan ifølge Jens Melgaard Bruun blandt andet forklares med, at familier med lav indkomst har dårligere mulighed for at købe sunde fødevarer og overskud til at bakke op om børnenes fysiske aktiviteter.

Men samtidig er der også stor forskel på, hvor gode de forskellige kommuner - alt efter økonomisk overskud - har været til at implementere eksempelvis motion i skolerne, forklarer Jens Melgaard Bruun.

- Også her er der en social slagside. Så kan man diskutere, om det skal løses ved økonomisk kommunal udligning. Det skal jeg ikke gøre mig til herre over. Men der er nogle problemer, som, vi desværre ser, måske endda er tiltagende i de her år, siger han.

Udfordringerne med overvægt blandt børn har ifølge Jens Melgaard Bruun været velkendt gennem mange år, og selvom myndighederne flere gange har søsat kampagner og indsatser, er det ikke lykkedes at bringe tallene ned.

- Vi er blevet meget klogere. Vi ved, at hvis man kun ændrer på diæter og fysisk aktivitet, rækker det ikke til at forhindre, at børn med normalvægt udvikler overvægt, siger han.

Risiko for sygdomme i voksenlivet

Derfor efterlyser han nye tiltag målrettet de kommuner med størst udfordringer.

- Nogle steder er det måske noget så simpelt som at sikre bedre adgang til billigere og bedre fødevarer. Og så skal der måske også være bedre støtte til, at børnene kan komme til at dyrke mere fysisk aktivitet, siger Jens Melgaard Bruun.

Han understreger, at der er flere vigtige grunde til at få bragt andelen af overvægtige børn ned. Blandt andet fordi psykiske problemer følges ad med overvægt - selvom man endnu ikke ved, om de psykiske problemer medfører overvægt, eller om de kommer efter, man har udviklet overvægt.

Samtidig kan overvægten ende med at blive en livslang ledsager, forklarer han.

- Hvis man som barn har svær overvægt, så trækker man den nogle gange med ind i voksenlivet, og så har man risiko for at udvikle type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og endda dø for tidligt, siger Jens Melgaard Bruun.

Der er det seneste døgn registreret 520 nye coronasmittetilfælde, oplyser SSI.

Det er femte dag i træk, at antallet af daglige nysmittede overstiger 500.

Man skal se at komme hen og tage imod de vaccinationstilbud

Åse Bengaard Andersen, ledende overlæge på Rigshospitalet

Dermed var det 0,44 procent af de 118.861 PCR-test, der kom svar på, som påviste coronasmitte.

- Det er lidt til den høje side, siger Åse Bengaard Andersen, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet.

Overlæge: Tag imod vaccinationstilbud

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 7 til 28, hvilket er det laveste antal coronarelaterede indlæggelser siden 8. september sidste år.

Åse Bengaard fortæller, at det især er de 20-29-årige, der i øjeblikket bliver smittet med coronavirus.

- Der er stadig et fald i antallet af indlæggelser, og det er jo nok, fordi netop de unge heldigvis ikke bliver så syge. Men den danske sommer er jo simpelthen for kort til, at man skal ligge syg.

- Jeg kan kun gentage den opfordring, jeg også har hørt fra andre, og det er jo, at man skal se at komme hen og tage imod de vaccinationstilbud, der gives, fastslår hun.

Tendensen med de dalende indlæggelsestal fortsætter dermed. Siden 2. juli har tallet ligget under 50.

Ni af dem ligger på en intensivafdeling, hvoraf syv er koblet til en respirator.

Siden fredag er der også registreret et dødsfald. Det samlede antal dødsfald er 2539.

Flere vaccineres

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 224.193 antigenprøver - eller såkaldte lyntest - men de indgår ikke i det daglige smittetal, da der er for stor usikkerhed forbundet med disse.

Mens antallet af indlæggelser fortsætter med at dale, tager vaccineudrulningen til, efter at Danmark købte mere end en million doser Pfizer-vaccine af Rumænien.

3,6 millioner har nu modtaget mindst ét stik med en coronavaccine, hvilket udgør 62,1 procent af befolkningen.

39,4 procent er blevet færdigvaccineret svarende til 2.305.831 borgere.

Siden fredag er der blevet stukket 78.000 gange.