I modsætning til mange andre lande, herunder USA, Frankrig og Storbritannien, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder fortsat ikke gravide og ammende kvinder at blive vaccineret mod coronavirus.

Jeg har haft det dårligt med at lyve

Isabel Arnold, salgsingeniør i IBM Danmark

En anbefaling, der har fået flere gravide kvinder til at føle sig både glemt og umyndiggjort.

En af de kvinder er Isabel Arnold, der er gravid i 13. uge. Hun har netop fået første stik, men i modsætning til mange andre danskere, har hun måttet lyve sig til den i vaccinationscentret:

- Jeg har haft det dårligt med at lyve, når jeg er blevet spurgt, om jeg er gravid, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Men med den nye Delta-variant og et stigende smittetryk, føler jeg mig meget lettet over at have fået den.

Klar til at lave oprør

Isabel Arnold, der er fra Tyskland, var kommet til et punkt, hvor hun ikke længere ville vente på at få sin vaccine.

Derfor læste hun op på sagerne og tog en beslutning om at skjule sin graviditet i vaccinationscentret:

- I Tyskland kan man få vaccinen som gravid efter samtale med læge eller gynækolog. Derfor tænkte jeg, at jeg enten kunne tage til Tyskland og få vaccinen, eller også kunne jeg gøre det skjult i Danmark, siger hun.

Isabel Arnold oplyser, at hun på ingen måde har fortrudt sit valg om at blive vaccineret - faktisk tværtimod, for nu håber hun, at hendes historie kan være med til at kaste lys over problemstillingen.

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til dit andet stik - måske kan man der se, at du er gravid?

- Jeg ved ikke, hvor stor maven bliver, men jeg vil tage snacks og vand med, og jeg går ikke, før jeg får stikket. Faktisk er jeg klar til at lave lidt oprør, hvis jeg ikke får det, siger Isabel Arnold.

Konservative vil have tilvalgsordning

Står det til Det Konservative Folkeparti, skal kvinder som Isabel Arnold selv kunne afgøre, hvorvidt de ønsker en coronavaccine eller ej.

Sådan lyder meldingen fra partiet til TV 2 fredag.

- Når der nu er mange kvinder, der ønsker en vaccine, er det urimeligt, at vi som politikere siger, at de ikke må, siger Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abildgaard, til TV 2.

Den konservative ordfører mener, der i stedet skal laves en tilvalgsordning, hvor kvinder efter en samtale med deres læge får muligheden for at vælge vaccinen til.

Ordningen vil skulle se ud, som den vi kender fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Men særligt for gravide bliver behovet større i disse dage, hvor testkapaciteten gradvist skrues ned, i takt med at flere danskere bliver færdigvaccineret.

- Der findes rigtig mange kvinder, som er gået igennem en graviditet på ni måneder under pandemien og nu kan se frem til en ammeperiode på måske et år, hvor de heller ikke kan blive vaccineret, siger Mette Abildgaard og tilføjer:

- Det er et meget besværligt liv, der venter dem.

Fri til at ryge og feste, men ingen vaccine

En anden af de kvinder, TV 2 har talt med, er Nina Bonde.

Hun er gravid i ottende måned og har ikke kunnet få vaccinen mod coronavirus. Nina Bonde fortæller, at hun fortsat lever et liv, som var landet fuldkommen nedlukket.

Hun undrer sig over, at man ikke anbefaler vaccine til gravide og ammende, på trods af, at gravide er i øget risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, ligesom studier fra USA peger på, at der ikke er nogen særlig risiko ved at vaccinere gravide med de godkendte vacciner.

- Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, der ikke er specielt farlig for mig, siger Nina Bonde til TV 2.

Må ikke blive til politisk diskussion

I partiet Venstre lurer spørgsmålet om frivillig vaccine til gravide også.

Fredag opfordrede Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, Sundhedsstyrelsen til at komme med et klart svar på, hvorvidt man vil ændre reglerne for gravide og ammende eller ej.

- Man lægger tilsyneladende nogle andre præmisser til grund for sine vurderinger i Danmark end i andre lande. Jeg kunne godt tænke mig at høre Sundhedsstyrelsens bevæggrunde for det, siger Martin Geertsen til Ritzau.

Han siger dog samtidig, at det skal være op til myndighederne at afgøre, hvorvidt det er forsvarligt at anbefale vacciner eller ej, og at det derfor ikke må blive en politisk diskussion.

Samme toner lyder fra Det Radikale Venstre, hvor Samira Nawa minder om, at politikere ikke har fagligheden til at vurdere, hvem der kan vaccineres.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke grund til at betvivle det, de danske myndigheder anbefaler, siger hun til TV 2.

Der er vrede i Spanien, efter at en fransk minister har advaret alle franskmænd mod at holde ferie i det spanske sommerland.

Den franske minister begrunder sin advarsel med, at den frygtede Delta-variant af coronavirus spreder sig hastigt i Spanien.

Det er en turistkrig

Jeppe Kroager, journalist

Men i Spanien er repræsentanter for landets vigtige turistindustri ikke i tvivl om, at det egentlige motiv er at få franske sommerferieturister til at lægge deres penge i Frankrig i stedet for.

- Vi ved, at franskmændene er meget protektionistiske og vil bruge enhver anledning til at øge deres egen turisme, siger Miquel Gotanegra, der er formand for en sammenslutning af hotel- og campingpladsejere i Girona tæt ved den spansk-franske grænse, til avisen La Vanguardia.

Stor forargelse i landet

TV 2s journalist i Spanien, Jeppe Krogager, fortæller, at de franske udtalelser generelt har vakt stor forargelse I Spanien. Her opfatter man det som et fransk forsøg på at skade den turistindustri, der kun så småt er ved at rejse sig efter en sæson med coronavirus.

- Det er en turistkrig. I Spanien er det blevet modtaget som en kold spand vand i hovedet, netop som man håber på, at turisterne er på vej til at komme igen, siger han.

Han forklarer, at spanierne oplever det som en stor uretfærdighed, at truslen fra den nye, smitsomme Delta-variant bruges som et argument for, at netop Spanien skulle være et usikkert sted at besøge.

- Det er rigtigt, at Delta-variantens udbredelse har fået smittetallene til at stige. Men Spanien er langt med deres vaccinationsprogram, og det er fortrinsvis unge mennesker, der bliver smittet nu. Det betyder, at man ikke ser et øget antal indlagte på hospitalerne, forklarer Jeppe Krogager.

Den franske minister

Hele ”turistkrigen” blev startet af den franske europaminister Clement Beaune på den franske tv-station France 2:

- De, som ikke har booket deres ferier, bør undgå Spanien og Portugal. Det er bedre at forblive i Frankrig eller rejse til andre lande, udtalte han torsdag.

Men den spanske ambassadør i Frankrig var straks ude og modsige ministeren:

- Franske turister har intet at frygte. Spanien er et sikkert land, sagde ambassadør José Manuel Albares.

Coronadødstal stiger ikke

Spanien har dog klart flere aktuelle smittetilfælde end Frankrig. Tallet er cirka fire gange så højt i Spanien, selvom landets befolkningstal kun svarer til to tredjedele af Frankrigs.

Mange lande i Europa, heriblandt både Frankrig og Spanien, har oplevet en stigning i de daglige smittetal i juli, der kædes sammen med spredningen af den mere smitsomme Delta-variant. Den samme udvikling kan man også se herhjemme.

Men i alle tre lande gælder det, at stigningen ikke modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af nye dødsfald, viser den autoritative opgørelse over de internationale coronatal fra Johns Hopkins.

- Spanien bryster sig af, at man er nået langt med at vaccinere de sårbare dele af befolkningen. Og nu er man på vej med den yngste gruppe ned til 16 år, fortæller Jeppe Krogager og fortsætter:

- Samtidig har man netop strammet nogle restriktioner, for eksempel over for nattelivet netop for at bremse smittespredningen blandt ikkevaccinerede unge.

Herhjemme viser Udenrigsministeriets rejsevejledning, at de fleste regioner i Spanien er gule. Det vil sige, at der er krav om coronatest, men ikke krav om, at man skal i isolation.

551 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut fredag.

Dermed var det 0,55 procent af de 100.730 PCR-test, der kom svar på, som påviste coronasmitte.

Det er en smule lavere end de forgangne tre døgn, hvor positivprocenten har svinget mellem 0,65 og 0,72.

Det er fjerde dag i træk, at der er flere end 500 nye smittede i den daglige opgørelse.

Tirsdag blev kontakttallet opgjort til 1,2. Det betyder, at ti smittede i snit giver smitten videre til 12 andre. Så epidemien er altså tiltagende.

Alligevel får det ikke alarmklokkerne til at ringe hos professor emeritus i epidemiologi Thorkild Sørensen, Københavns Universitet.

- Jeg mener, vi står et godt sted, hvor vi har en god kontrol over epidemien.

- Det er især de yngre generationer, der smittes, men de bliver ikke syge af infektionen, siger professoren.

Antallet af indlagte fortsætter med at falde

De unge mellem 20 og 29 står for omkring 40 procent af smittetilfældene den seneste uge.

Antallet af indlagte falder med 3 til 35 i fredagens opgørelse, hvilket er det laveste siden 10. september, hvor der ligeledes var 35 indlagte.

Dermed fortsætter tendensen med de faldende indlæggelsestal. I midten af juni faldt tallet til under 100 patienter, og siden 2. juli har der været færre end 50 indlagte.

Selv om vi ifølge Thorkild Sørensen kan tage det roligere nu end tidligere under epidemien, er der fortsat grund til at gøre, hvad vi kan for at begrænse smitten:

- Vi skal huske på, at der også er nogle unge, der bliver syge, og som måske får senfølger.

- Og når der er smitte i omløb, øger det risikoen for, at der skabes nye varianter, som måske er endnu mere smitsomme end Delta-varianten, siger professoren.

Knap 3,6 millioner indbyggere i Danmark har nu påbegyndt processen med at blive vaccineret mod covid-19.

Af dem kan mere end to millioner kalde sig færdigvaccinerede. Det er præcist 2.272.761 personer, som dermed har modtaget det afsluttende stik. Det svarer til 38,8 procent af befolkningen.

Der er ingen nye dødsfald relateret til coronavirus. Under coronapandemien har 2538 smittede mistet livet i Danmark.

Sjældne og ofte mindre alvorlige tilfælde af hjertebetændelse er en mulig bivirkning af mRNA-coronavacciner.

Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech, som bliver brugt i det danske vaccinationsprogram, bygger på netop mRNA-teknologi.

De sjældne tilfælde af hjertebetændelse sker oftest efter andet vaccinestik og hos yngre mænd, oplyser EMA.

EMA understreger, at fordelene ved alle godkendte coronavacciner fortsat overvejer risikoen for sjældne bivirkninger.

USA advarede i slutningen af juni om risikoen for de sjældne tilfælde af hjertebetændelse i forbindelse med mRNA-vaccinerne. Her blev det også understreget, at fordelene ved vaccinerne "klart" opvejer risikoen.

- Usædvanligt sjældent

Henry Bernstein, som er børnelæge hos Cohen Children's Medical Center i New York, manede i den forbindelse til ro.

Bernstein var med i et ekspertudvalg, som var med til at gennemgå 323 tilfælde af betændelse i hjertemusklen og hjertesækken hos teenagere og yngre voksne efter vaccination.

- Heldigvis sker det usædvanligt sjældent. Og når det sker, er det generelt set ikke så alvorligt, sagde han.

MRNA står for messenger-RNA. Teknologien har vist sig særdeles effektiv i forhold til at beskytte mod covid-19.

Danske fagkyndige på området har også tidligere sagt, at de ikke var synderligt bekymrede over fund af hjertebetændelse hos vaccinerede.

For det første er betændelse i hjertemusklen en almindelig og i langt de fleste tilfælde uproblematisk følgevirkning af en virusinfektion som covid-19.

For det andet kræver lidelsen sjældent behandling og går hurtigt i sig selv igen. Kun særdeles sjældent kan tilstanden være livstruende.

- Personligt er jeg ikke så bekymret for, om vaccinen måske kan udløse myocarditis (hjertebetændelse, red.), selv om vi naturligvis skal holde øje med det.

- For hvis det opstår hos vaccinerede, så kender vi lidelsen og har gode behandlinger, der hjælper, sagde overlæge Jakob Stensballe til Politiken.

Han er blødningsekspert på Rigshospitalet og medlem af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens coronaekspertgruppe.

Pfizer/BioNTech arbejder nu på en version af coronavaccinen, der målrettet skal tackle den yderst smitsomme Delta-variant.

Det skriver Financial Times, som også kan berette, at de kliniske forsøg med den nye version af vaccinen går i gang i august i år.

Det sker på baggrund af en stigende bekymring for, om de nuværende vacciner er i stand til at håndtere truslen fra virusvarianten, der i første omgang blev døbt den indiske variant.

- Det er en rigtig glædelig nyhed, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, om udsigten til den nye vaccine.

Nem at omprogrammere

Pfizer/BioNtech producerer en såkaldt mRNA-vaccine, og fra starten har man talt om, at den er let at omprogrammere til nye varianter.

Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

Helt konkret sker det ved, at man udskifter mRNA'et med det mRNA, der rummer opskriften på Delta-varianten.

Resten af vaccineproduktionen er så at sige den samme. Den nye, tilpassede vaccine skal igennem en godkendelse, men ikke den samme store tur, som den oprindelige vaccine skulle med fase 1, 2 og 3 og 40.000 testpersoner.

Hvis alt går vel, kan man i det bedste scenarie forvente, at en sådan tilpasning af vaccinen kan komme ud til borgerne i løbet af omtrent to måneder, siger Camilla Foged:

- Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november i forbindelse med revaccinering. Det kunne være rart som et alternativ til blot at give tredje stik med den, vi har i forvejen, siger hun.

Tredje stik virker

I Danmark er Delta-varianten blevet dominerende som følge af blandt andet en række supersprederbegivenheder. Det oplyste SSI i sidste uge.

Sideløbende med meldingen om den tilpassede vaccine har Pfizer/BioNTech også anmodet om at få godkendt, at man vaccinerer med et tredje stik inden for 12 måneder efter fuld vaccination.

Ifølge selskabet vil det også være effektivt til at bekæmpe spredningen af virus med Delta-varianten.

Og den udmelding rummer også endnu en glædelig nyhed, siger Camilla Foged:

- Pfizer har nu data for, at antistofsvar boostes fem til ti gange ved tredje stik. Det betyder, at vi har videnskabelig dokumentation for, at det tredje stik virker, siger hun.

Fokus kan skifte

Der vil muligvis også komme nye, truende versioner af coronavirussen, der eventuelt giver mere sygdom eller mere smitte.

Men hvis virksomhederne relativt hurtigt kan tilpasse vaccinerne, er produktionsapparatet allerede på plads til selve produktionen. Det betyder, at man kan skifte fokus til at reagere på nye varianter:

- Så bliver det jo mere, som vi kender fra influenzavaccinerne med overvågning af varianter, hvor vi hvert år opdaterer vacciner, siger Camilla Foged.

Søndag offentliggjorde Israel også nye tal, der viste, at Pfizer-vaccinens evne til at beskytte mod Delta-varianten var langt mindre i forhold til vaccinens oprindelige effektivitet mod coronavirus.

To stik med vaccinen beskytter ifølge studiet kun med 64 procent i forhold til tidligere 94,3 procent, når det handler om infektioner og "symptomatisk sygdom".

Men danske eksperter og forskere maner også til besindighed, for de godkendte vacciner i Danmark er stadig særligt gode til at forhindre alvorlig sygdom og indlæggelse.

Det konstateres også i det israelske studie, at Pfizer-vaccinen fortsat vurderes til at beskytte 93 procent mod netop det.

Forekomsten af coronatilfælde med den såkaldte Delta-variant bør føre til et indgreb, hvis vaccinerne skal komme i mål, før virussen for alvor spreder sig i Danmark.

Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet. Han forestiller sig, at man kan foretage stramninger i brugen af coronapasset, da det ifølge ham vil medføre forholdsvist få gener.

For ti dage siden spurgte TV 2 ham om det samme, men der mente han ikke, at der var grund til ændringer. Nu er han bekymret over, at tilfældene med Delta-varianten er steget meget hurtigt de seneste 14 dage.

Foreslår to muligheder

Han forestiller sig to mulige stramninger.

Første model er, at man indskrænker perioden, hvor et negativt testsvar giver adgang til et coronapas, så det er 48 timer for kviktest og 72 timer for PCR-test mod de nuværende 72 og 96 timer.

- Det svarer til, at den aktive, uvaccinerede del af befolkningen skal testes tre gange om ugen, siger Viggo Andreasen.

Model to er, at man kan kræve test af personer, som har fået første stik, i en lidt længere periode end 14 dage efter vaccinationsdagen - eller af alle, der er blevet vaccineret.

På nuværende tidspunkt bliver det permanente coronapas udstedt 14 dage efter, man har fået første vaccinestik.

Smitten drives af de unge

At ændre reglerne for coronapasset er en god idé ifølge Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

- Det giver god mening at ændre i, hvornår vaccination giver coronapas, når Delta-varianten nu er det dominerende virus, for der er en betydelig forskel på, hvor godt man er beskyttet efter første stik mod Delta-varianten i forhold til tidligere virusstammer, siger han.

Et nyt israelsk studie viser, at Pfizer-vaccinen beskytter markant mindre mod den nye Delta-variant.

De seneste dages tal fra Statens Serum Institut viser, at der dagligt er registreret flere end 500 nye smittede, og at smitten især er drevet af de grupper, som endnu ikke er færdigvaccinerede.

De seneste syv dage har de 10-39-årige stået for mere end 7 ud af 10 af alle smittetilfældene, og imens har de 20-29-årige alene stået for mere end 4 ud af 10.

Færre testes

Derudover er der også sket et betydeligt fald i antallet af daglige testede, påpeger Christian Wejse:

- Og selv om det primært er de helt uvaccinerede, det giver mening at teste, så giver det faktisk også rigtig god mening at tilskynde delvist vaccinerede til at blive testet, da de også i et ret betydeligt omfang kan være smittede, siger Christian Wejse.

Ifølge ham vil det muligvis også stimulere flere til at få anden dosis af vaccinen hurtigst muligt.

Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut, finder det også fornuftigt at ændre reglerne om coronapasset:

- Ud fra sund fornuft om Delta-varianten vil det være fornuftigt at ændre coronapasset til, at man har to stik, da man med Delta-varianten kun er beskyttet omkring 33 procent ved første stik, siger han.

To eksperter vil holde fast

Der er dog ingen grund til ændringer, hvis man spørger professor Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet. Heller ikke hos Rune Hartmann, som er professor ved institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet:

- Med den forøgede hastighed af vaccineudrulningen ser jeg ingen grund til at ændre reglerne internt i Danmark, men man skal stadig være forsigtig ved rejse ind og ud af landet, siger Rune Hartmann.

Reglerne om coronapasset er senest blevet ændret onsdag 7. juli, hvor de danske regler for immunitet efter vaccination og tidligere smitte blev ændret, så man fremover betragtes som immun i 12 måneder efter færdigvaccination eller en positiv test.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at man følger smitteudviklingen tæt og løbende overvejer smittereducerende tiltag:

- Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at rykke på tidspunktet for, hvornår coronapasset er gyldigt efter vaccination, lyder det i skrivelsen.

Amerikanere, der er færdigvaccineret, har ikke brug for en tredje vaccinedosis lige nu.

Men myndighederne er klar til at give et tredje stik, "hvis og når forskning påviser, at det er nødvendigt".

Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse (FDA) og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en fælles udtalelse.

Meldingen kommer, efter at Pfizer har meddelt, at selskabet vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Det skyldes, at foreløbige data fra Pfizer viser, at dem, der har fået vaccinen, oplever, at niveauet af antistoffer er faldet et halvt år efter vaccinationen. Dermed har de større risiko for at blive smittet med coronavirus.

Antistoffers aftagende effekt

Vaccinen, der er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, kræver to stik, før en person er færdigvaccineret. En tredje dosis skulle ifølge Pfizer bruges som en slags "booster-stik".

Pfizer er en af de vacciner, som er godkendt til brug i USA.

I øjeblikket er vaccinen, som er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, godkendt til nødbrug i landet.

Selv om niveauet af antistoffer falder, ser beskyttelsen mod alvorlig sygdom ud til stadig at være høj ifølge Pfizers data. Pfizers data er ikke offentliggjort endnu.

Alligevel mener Pfizer, at der kan være grund til at give et tredje stik. Det skyldes også, at Delta-varianten af coronavirus, der først blev opdaget i Indien, spreder sig i en række lande.

Forskningschef hos Pfizer Mikael Dolsten har torsdag udtalt til en række medier, at vaccinen er "meget effektiv mod Delta-varianten". Men efter et halvt år "er der sandsynligvis en risiko for reinfektion, da antistofferne - som forventeligt - aftager".

Halvdelen af USA færdigvaccineret

Efterfølgende har eksperter opfordret til, at man også kigger på effekten af andre vigtige dele af kroppens immunrespons - og ikke kun antistoffer - før man tager en beslutning om at give et ekstra stik.

Der er frem til torsdag 158 millioner mennesker i USA, som er blevet færdigvaccineret, viser tal fra Johns Hopkins University. Det svarer til 48 procent af befolkningen.

De første blev vaccineret for syv måneder siden - i december sidste år.

Ud over vaccinen fra Pfizer/BioNTech bliver vacciner fra Moderna, der kræver to stik, og Johnson & Johnson, som kræver et stik, givet til amerikanere.

Dansk Sygeplejeråd overvejer i øjeblikket, om flere sygeplejersker skal udtages til strejke.

Det fortæller formand i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen.

- I øjeblikket drøfter vi meget intenst, om og hvordan vi skal udtage ekstra områder. Jeg kan ikke præcis sige, hvornår vi kommer med det, men vi er inde i nogle grundige overvejelser, siger hun.

Sygeplejerskerne skal varsle en udvidelse af strejken fire uger i forvejen, men ifølge Grethe Christensen er der penge nok i strejkekassen.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen mener ikke, at det er usandsynligt, at strejken udvides.

- Det vil tage noget tid, før den træder i kraft, og så ser vi pludselig ind i en meget langvarig konflikt, siger hun.

Hun mener også, at strejken ligger et moderat pres på arbejdsgiverne, men at årstiden er imod sygeplejerskerne.

- Vi er i sommerperioden, hvor sygehusvæsenet kører på lidt lavere blus, så derfor har det ikke så stor gennemslagskraft, som det måske ellers kunne have haft, siger hun.

Tusindvis operationer aflyst

Grethe Christensen er dog tilfreds med strejken indtil videre.

- Den har helt klart sin virkning. Det går, som vi havde forventet, med de udtag, vi har lavet.

- Vi kan godt være lidt overraskede over, at det betyder så lidt for vores arbejdsgivere, at der er mere end 28.000, der har fået udsat eller aflyst deres behandlinger og operationer, siger hun.

Hospitalerne oplever, at de må holde på færdigbehandlede patienter, som de ikke kan udskrive til kommunalt regi i områder, hvor hjemmepleje- og plejehjemssygeplejersker strejker.

Aalborg Universitetshospital er det sted, der er hårdest ramt af patienter, der ikke kan udskrives.

Pres på hospitalerne

35 patienter ligger færdigbehandlede, og på flere afsnit må de ligge på gangene, fortæller sygeplejefaglig direktør på hospitalet Lisbeth Lagoni.

- Vi har en række færdigmeldte patienter, vi ikke kan udskrive, og vi har mange ældre, der er indlagt og ikke kan komme hjem, fordi de skal have en ny sygeplejeydelse. Hvis den ikke er vurderet som livstruende eller førlighedstruende, skal disse patienter fortsat være indlagt. Det er en svær situation, siger hun.

I Region Syddanmark er 26 færdigbehandlede patienter fortsat indlagt. I Region Sjælland har de ni patienter, der stadig er indlagt, selv om de burde være udskrevet.

Region Hovedstaden oplyser, at de nuværende 67 færdigbehandlede patienter i hele regionen ligger pres på hospitalerne.

Siden 19. juni har knap 5000 sygeplejersker strejket, fordi sygeplejerskerne stemte nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst.

De ønsker mere i løn og et opgør med tjenestemandsreformen, der ifølge sygeplejerskerne er skyld i et lønefterslæb.

Regeringen bør udskyde genåbningen af samfundet, indtil alle, også mindreårige, er blevet tilbudt vaccination.

Det er budskabet i et brev, der er underskrevet af 4200 britiske forskere, læger og sygeplejersker, som blev offentliggjort onsdag. Det skriver CNN.

- Regeringen skal genoverveje deres nuværende strategi og tage akutte skridt for at beskytte befolkningen og børnene. Vi mener, at regeringen påbegynder et farligt og uetisk eksperiment, står der blandt andet.

I starten af juli annoncerede premierminister Boris Johnson, at regeringen planlægger at fjerne de fleste coronarestriktioner 19. juli. Den endelige beslutning vil dog først blive taget 12. juli.

Bedre udluftning

Hovedparten af den voksne befolkning har fået mindst et vaccinestik, og mere end 60 procent er fuldt vaccineret.

Det er dog i mindre grad den voksne befolkning, de mange underskrivere er bekymrede for, men i stedet børnene.

- Regeringen har truffet et bevist valg om at udsætte børn for masseinfektioner i stedet for at beskytte dem i skolerne eller vaccinere dem, siger Deepti Gurdasani, der er epidemiologi og initiativtager til brevet.

Gurdasani og en række andre epidemiologer har blandt andet opfordret regeringen til at fortsætte brugen af masker og investere i bedre udluftning i skolerne og en få højere vaccinedækning i befolkningen, før den store genåbning.

- Det er uetisk og uacceptabelt. Vores unge har allerede lidt meget det seneste år, og nu skal de også lide konsekvenserne af dette farlige eksperiment, siger Deepti Gurdasani.

Tusindvis af daglige smittede

Storbritannien er et af de hårdest ramte lande i Europa med næsten 130.000 dødsfald og fem millioner smittede.

Og efter Delta-varianten har gjort sit indtog, er smittetallene igen eksploderet. Alene onsdag registrerede myndighederne flere end 32.000 nye smittetilfælde.

- Den pludselige stigning i antallet af tilfælde af Delta-varianten vil ikke bare skabe flere senfølger, men det har også allerede resulteret i mere alvorlige sygdomstilfælde, indlæggelser og dødsfald, siger Eric Topal, der er kardiolog og medunderskriver, til CNN.

Også verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret imod, at regeringer dropper restriktioner.

WHO kalder det en ”farlig antagelse”, at lande, der har vaccineret store dele af befolkningen, nødvendigvis kan kontrollere stigninger i indlæggelser og dødsfald.

Mens massevaccinationen af den danske befolkning er på vej ind i sin slutspurt, føler én gruppe sig glemt.

I modsætning til, hvad der er tilfældet i mange andre lande, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder nemlig fortsat ikke, at gravide eller ammende kvinder bliver vaccineret med en af de ellers godkendte vacciner mod covid-19.

Det på trods af at gravide kvinder ifølge Sundhedsstyrelsen er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får sygdommen.

Og det giver ikke meget mening, mener Nina Bonde, der er gravid i ottende måned.

- Jeg tilhører en gruppe, som bliver mere syg af covid-19 end andre, men jeg kan ikke selv vælge at få en vaccine, som alt tyder på, jeg ikke får nogen særlige bivirkninger af. Der knækker logikken, siger Nina Bonde.

Som en fuld nedlukning

Hun er 38 år, jurist og bor i København sammen med sin søn på halvandet år og mand.

Hun forklarer, at det er et benspænd i hverdagen, at hun fortsat ikke kan blive vaccineret.

- Jeg skal konstant forholde mig til alle omkring mig, som om vi stadig var i en fuld nedlukning, siger Nina Bonde.

Ligegyldigt om det er samvær med familie og venner, undersøgelser i forbindelse med hendes graviditet eller en tur ud at handle ind. Altid står den på afstand, håndsprit, mundbind og overvejelser om, hvorvidt noget virkeligt er nødvendigt, siger hun.

Hun valgte også at droppe at tage i Parken og se Danmark spille fodbold mod Rusland, selvom hun havde billetter til kampen.

- Det var for stor en risiko. Det er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at jeg undgår sådan nogle situationer. Restriktionerne er næsten væk for alle andre. Men ikke for mig, siger hun.

Det samme gælder for de tusindvis af andre kvinder, der enten er gravide eller ammende.

Gravide i risikogruppen

Der findes ikke tilgængelige tal for, hvor mange danske kvinder der er gravide, men de seneste år er der født godt og vel 60.000 levende børn i Danmark om året, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dertil skal det lægges, at det anbefales mødre at amme deres spædbørn i mindst seks måneder efter fødslen.

Så mange uvaccinerede mennesker i risikogruppen er ikke ideelt i en tid, hvor samfundet åbner mere som følge af fremskreden massevaccination, siger Annemette Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

- Vi ved, at gravide er i øget risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, det siger Sundhedsstyrelsen også, og mens vi slækker på restriktionerne, er det vigtigt, at vi får de gravide vaccineret, siger Annemette Lykkebo.

Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, der ikke er specielt farlig for mig.

Nina Bonde

Hun understreger, at der er større risiko for at blive indlagt, hvis man som gravid får coronavirus, end det er tilfældet for den gennemsnitlige befolkning. Desuden påpeger hun, at flere børn født af coronaramte mødre har behov for indlæggelse efter fødslen.

Ekstraordinært meget data

Og den risiko forstår Annemette Lykkebo ikke, at Sundhedsstyrelsen ønsker at tage.

Hun peger på studier fra USA, hvor 120.000 gravide har modtaget en af de i Danmark godkendte vacciner. Heraf har forskere fulgt mere end 35.000 af disse til observation bagefter.

Det er ifølge hende helt ekstraordinært, at man har så meget data om en vaccine.

- Og der er ingen tegn på, at vaccinerede gravide kvinder får særlige bivirkninger, eller at der skulle være øgede risici forbundet med graviditeten eller fødslen for barn eller mor, siger Annemette Lykkebo.

I adskillige lande omkring Danmark, heriblandt Sverige, Island og Finland, har myndigheder da også valgt at godkende de samme vacciner til gravide som til resten af befolkningen.

Således mener Annemette Lykkebo, at Sundhedsstyrelsen bør ”rubbe neglene” og anbefale vaccinen til gravide, så de får mulighed for at blive vaccinerede på lige fod med alle andre borgere.

Et oplyst valg

For Nina Bonde handler det om at få muligheden for at træffe det valg, hun finder bedst for sig selv og sit barn.

Ikke fordi hun mener, at hun har samme sundhedsfaglige viden om emnet som Sundhedsstyrelsen.

- Men fordi jeg godt kan tage et oplyst valg om det her, og det bør andre gravide også have mulighed for. Vi er alle sammen umyndiggjorte, siger hun.

Derfor stiller hun sig undrende overfor, at der ikke kan laves en vaccinationsordning til gravide, der eksempelvis kunne lige den, der blev lavet for Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinerne. Dem kunne Sundhedsstyrelsen heller ikke anbefale, men her kunne man efter en samtale med en læge få vaccinationen alligevel.

Gravide har i øjeblikket netop mulighed for at få ordineret en coronavaccine af deres læge, men Annemette Lykkebo siger, at det i udgangspunktet kun er gravide med kroniske sygdomme, astma, svær overvægt eller andre sygdomme, som får ordineret vaccinerne.

Frit valg ...

Samme begrundelse har Nina Bonde fået, når hun har talt med sin egen læge om muligheden for at blive vaccineret. Det kunne hun ikke blive, fordi hun i bund og grund var sund og rask.

- Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, siger hun.

Hun forklarer, at hun har overvejet at lyve sig til en vaccine. Den mulighed har flere forskellige læger også præsenteret for hende, siger hun.

... uden løgn

Gravide kvinder bliver nemlig også indkaldt til vaccination, og så kunne hun i teorien forsøge at skjule sin graviditet for vaccinatøren.

- Første gang, jeg fik en vaccinationstid, stod jeg med en stor, løs kjole på og bilnøglerne i hånden, men jeg kunne ikke tage afsted, for jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at lyve overfor dem, der skulle vaccinere mig, siger Nina Bonde.

Hun havde også en vaccinationstid onsdag kl. 12.30, men også den valgte hun at aflyse.

Hun vil have et frit valg, uden at skulle lyve sig til det.

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, som ikke har mulighed for at medvirke.