Av, av, av. Det har på mange måder været dagen derpå efter det danske landsholds EM-exit.

Men fat mod og drop "Re-Sepp-ten" for en stund.

Rockgruppen TV 2 udsendte i 1987 albummet med titlen "En dejlig torsdag". Det var hér, Steffen Brandt skrev de bevingede ord: "Og hvad skal man mene, og hvem skal man tro, vi har check på situationen, klaphatter hele nationen".

Velkommen til dagens overblik.

Danske spillere rejser hjem med millionbonus

De danske spillere ville eje millioner, hvis tårer var guld. Men rent faktisk udløser semifinalepladsen ved EM-slutrunden en klækkelig økonomisk gevinst.

Hver enkelt spiller i den danske trup indkasserer 1.761.077 kroner ekstra i EM-bonus. Og selv om mange af spillerne tjener deres stjerneløn på fine adresser i europæisk klubfodbold, bliver der da en ekstra snas til den velfortjente sommerferie.

Allerede før EM-slutrunden lagde Spillerforeningen beløbene ud på sin hjemmeside, da der var indgået en aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).

Og DBU kan da også se frem til økonomisk gevinst til gavn for dansk fodbold mere generelt.

DBU får omkring 156 millioner kroner af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for deltagelsen ved EM ifølge UEFA's egne tal, der blev offentliggjort før EM.

I regnskabsåret 2020 måtte DBU notere sig et underskud på 2,3 millioner kroner. Men mon ikke både EM-succes og det massive salg af merchandise vil kaste nogle sorte tal af sig, når 2021-regnskabet skal gøres op.

UEFA åbner sager mod England

England vågnede op til en dejlig torsdag med udsigt til en EM-finale mod Italien søndag i London. Men der venter også det engelske fodboldforbund et efterspil for den optræden, der skete på tribunen i den intense og spændende kamp mod Danmark.

Laserlys, pibekoncert under Danmarks nationalmelodi og pyroteknik er tre forseelser, der som regel udløser bøder, når de er færdigbehandlet i UEFA.

Kasper Schmeichel fortæller, at han ikke blev generet af laserlyset ved selve straffesparket. Men at han allerede i 2. halvleg gjorde dommeren opmærksom på, at der var en laserlygte på spil fra tilskuerpladserne.

Som tv-seerne kunne forvisse sig om, var der også en del buhen og mislyde fra dele af det engelske publikum under afspilningen af den danske nationalmelodi.

Efterfølgende har den engelske angriber Raheem Sterling efter sit overbevisende fald i det danske straffesparksfelt fået masser af hån på de sociale medier.

47 danske kvinder har indberettet uregelmæssig menstruation efter vaccine

Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Men spiller coronavacciner nogen rolle her?

Det spørgsmål er Lægemiddelstyrelsen nu ved at undersøge på baggrund af en række indrapporteringer.

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

I seks år stod udviklingen nærmest stille – nu frygter sygeplejeformand, at en tsunami er på vej

Sygeplejerskerne er stadig i strejke. Det forslag kommunerne og regionerne har smidt på bordet, er blevet nedstemt.

Hvis ikke sygeplejerskernes konflikt er løst inden weekenden, vil strejken gå ind i sin fjerde uge.

Og nu forudser Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, at lån- og arbejdsforhold kan betyde en "tsunami-lignende" flugt fra faget.

Men trods utilfredsheden med arbejdsvilkårene og lønnen har der i årene fra 2013 til 2019 reelt ikke været nogen større flugt fra sygeplejefaget.

Det viser tal, Danmarks Statistik har trukket for TV 2.

Tallene viser, at ni procent af alle uddannede sygeplejersker har valgt at arbejde udenfor faget.

I en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) gennemførte sidste år, svarede mere end hver tredje sygeplejerske ellers, at de overvejede helt at forlade faget.

Omstridt byggeri i København midlertidigt standset på grund af salamander

Etableringen af en ny, omstridt bydel på den sydlige ende af Amager Fælled i København er blevet midlertidigt udsat.

Det skyldes, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har tillagt en række klager nok betydning til at sætte en stopper for det byggeri, der skulle være blevet til den nye bydel Fælledby ved Vejlands Allé.

Grundlaget for at sætte en midlertidig stopper for byggeriet er tilstedeværelsen af arten stor vandsalamander.

Konsekvenserne af byggeriet for den store vandsalamanders levevilkår skal nu belyses yderligere.

Hvis byggeriet bliver en realitet, skal der ligge 2.000 boliger i området, der bliver den sidste fuldførte del af bydelen Ørestad.

***

Frankrig har advaret dets borgere mod at holde ferie i Spanien og Portugal, fordi den stærkt smitsomme Delta-variant har forårsaget markante stigninger i antallet af covid-19 tilfælde i de to lande.

Frankrig tillader for øjeblikket dets statsborgere at rejse til andre EU-lande, så længe de er fuldt vaccinerede eller kan fremvise en negativ PCR-test eller antigentest ved hjemkomsten.

Men den franske Europaminister, Clement Beaune, har klart frarådet franskmændene mod at krydse Pyrenæerne til Spanien eller Portugal.

- De, som endnu ikke har booket deres ferier, bør undgå Spanien og Portugal, siger han i et interview med fransk tv.

- Det er bedre at forblive i Frankrig eller at rejse til andre lande, tilføjer han.

Beaune understreger samtidig, at Frankrig overvejer at indføre restriktioner på rejser Europa som følge af udbredelsen af Delta-mutationen.

- Vi er nødt til at være forsigtige. Pandemien er ikke ovre.

Tyskland har allerede et forbud mod indrejse fra Portugal, hvor Delta-varianten er blevet dominerende. Kun tyskere, der vender hjem fra Portugal, kan komme ind i landet, men de skal i karantæne i to uger.

Restriktioner genindført

I Catalonien blev der i denne uge genindført restriktioner for nattelivet - navnligt for natklubber, da der er bekymring for udbredt smitte blandt ikkevaccinerede unge.

Herhjemme siger Udenrigsministeriets rejsevejledning, at de fleste regioner i Spanien og Portugal er gule, mens enkelte er grønne. Gule regioner betyder, at der er testkrav, men ingen krav om isolation.

De lande, der er helt grønne, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Fredag kommer der en opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Der er det seneste døgn registreret 658 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Det er anden dag i træk med over 600 smittetilfælde. Antallet af daglige smittetilfælde er omtrent firedoblet, siden at smittetilfældene nåede det hidtil laveste niveau i 2021 i slutningen af juni.

Stigningen er sket, i takt med at den mere smitsomme Delta-variant, der udspringer fra Indien, har spredt sig og nu er den dominerende variant i Danmark.

Selv om smitten stiger, er der ifølge professor i virologi Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, ingen grund til panik.

- Vi ser en stigende smitte, men det gode er, at smitten stiger hos den yngre aldersgruppe, som ikke bliver alvorligt syg. Derfor har vi heller ikke set nogen stigning i indlæggelser.

- Et langt stykke hen ad vejen har vi styr på epidemien, og der er ingen grund til panik, siger han.

Færre indlæggelser

Antallet af indlagte med coronavirus falder med 1 til 38. Det er det laveste antal indlagte i ti måneder, da man skal tilbage til september sidste år for at finde færre patienter med coronavirus på sygehusene.

Hvad angår vaccinationer mod covid-19 har Danmark torsdag nået en lille milepæl, da mere end 3,5 millioner er i gang med at blive vaccineret eller færdigvaccinerede. Det svarer til 60,5 procent af befolkningen.

Der er ikke registreret dødsfald det seneste døgn. I alt har der været 2538 coronadødsfald i Danmark siden marts 2020.

Flest yngre smittede

Den seneste uge har der været 3661 smittetilfælde i Danmark, og 1516 af disse - eller 41 procent - er blandt mænd og kvinder i 20'erne. Udviklingen skal dog ses i den sammenhæng, at folk i 20'erne har været blandt de bagerste i vaccinekøen.

Selv om de unge ikke har nogen stor risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, skal vi ifølge Allan Randrup Thomsen alligevel have et vågent øje på situationen:

- Der er ikke panik på, men vi skal stadig holde øje med tallene. De må ikke køre helt fra os. Men der er mere plads til smittespredning nu end tidligere, netop fordi vi har vaccineret de sårbare.

Når vi ikke kan tillade os bare at trække på skuldrene over den stigende smitte, skyldes det ifølge Allan Randrup Thomsen to ting:

Der er også unge, der kan få alvorlige senfølger efter covid-19. Og jo flere smittede, jo større risiko for nye varianter, påpeger han.

- Jo mere smittespredning, vi har, jo større er risikoen for, at der opstår nye varianter. Så vi skal stadig tænke os om, passe på og lade os teste, siger Allan Randrup Thomsen.

En dansker døde i marts efter at efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca, og det var sandsynligvis som følge af vaccinen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Personen blev efter vaccinationen ramt af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader - kendt som Vitt-syndromet - og Lægemiddelstyrelsen vurderer, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig.

Der har dermed været tre tilfælde af Vitt i Danmark - to af dem med dødelig udgang.

Sandsynlig sammenhæng

Konklusionen er først lavet nu - blandt andet fordi der har været foretaget en obduktion.

- Vi har ikke tidligere kunnet vurdere, om der var tale om Vitt, før vi havde modtaget den nødvendige dokumentation, siger Line Michan, der er enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen.

- Det har vi nu, og vi har vurderet, at det er sandsynligt, at sygdomsforløbet skyldes Vitt, og at en sammenhæng med Vaxzevria (AstraZeneca-vaccinen, red.) er sandsynlig, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en ny indberetning, men om en af de indberetninger, der fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere i marts, hvor vaccinen efterfølgende blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Privat vaccinationsprogram

AstraZeneca-vaccinen er siden blevet taget i brug i det sideløbende tilbud, hvor man kan få enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson-vaccinen hos det private firma Practio og på den måde komme hurtigere til.

Næsten alle har dog fået Johnson & Johnson-vaccinen, der ulig AstraZeneca kun kræver et enkelt stik for at være færdigvaccineret.

Derudover fik en stor del af de ansatte i det danske sundhedsvæsen et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af programmet for massevaccination i Danmark.

Samlet har 151.229 fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf omkring 1200 har fået 2 stik.

De resterende har fået andet stik med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Kvinders månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom. Og nu tyder noget på, at vaccinen mod covid-19 måske også kan skrives på listen.

For ændringer i menstruationen er noget, som flere kvinder over hele verden har oplevet som en mulig bivirkning efter at være blevet vaccineret mod covid-19.

Det gælder også danske kvinder, oplyser Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

Gælder også kvinder i overgangsalderen

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

- Lægemiddelstyrelsen er i gang med at vurdere indberetningerne i forhold til uregelmæssige blødninger og ser i den forbindelse på, om andre sygdomsforhold kan have været årsag eller medvirkende årsag til blødningsforstyrrelserne, oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Ifølge de tal, som TV 2 har modtaget, kommer 24 af de 47 indberetninger fra kvinder, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, som der er uddelt over 150.000 doser af i Danmark.

19 indberetninger vedrører vaccinen fra Pfizer, som over tre millioner danskere har modtaget en dose af.

Derudover er der kommet 3 indberetninger i kølvandet på vaccinen fra Johnson & Johnson, mens kun 1 indberetning omhandler vaccinen fra Moderna. I alt har næsten 3,5 millioner danskere fået første stik.

Sammenhæng med vaccinerne er mulig

I Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) hilser man de danske kvinders indberetninger velkomne.

Det er nemlig en forudsætning for at kunne vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinerne, hvilket ifølge formanden Annemette Windfang Lykkebo er muligt.

- Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder. Spørgsmålet er, om det betyder noget for kroppen, siger Annemette Windfang Lykkebo, der også er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

Hun stiller sig tvivlende over for, at der i forbindelse med blødninger hos kvinder i overgangsalderen er en sammenhæng med vaccinen.

- Hvis man bløder efter overgangsalderen, er det vigtigt at søge læge, for det kan være tegn på celleforandringer. Så det er vigtigt, at man ikke tror, det kun kan være en eventuel vaccination, siger Annemette Windfang Lykkebo.

Samme billede i Storbritannien

Også fra britiske eksperter lyder det, at der kan være en sammenhæng mellem kvinders uregelmæssige blødninger og vaccinerne.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

Hos nogen er menstruationen helt udeblevet. Hos andre er det omvendte sket - nemlig at kvinder efter overgangsalderen pludselig er begyndt at bløde igen.

- Vi ved ikke endnu, om det er vaccinen, der forårsager disse forandringer – det er ikke blevet studeret. Det er muligt, at vaccinerede kvinder er mere tilbøjelige til at bemærke ændringer, især efter at have hørt om andres oplevelser, siger doktor Victoria Male, der er reproduktionsimmunolog ved Imperial College i London ifølge BBC.

Ifølge den britiske ekspert har der sågar været eksempler på, at kvinder, der tager hormoner for at stoppe deres menstruation, alligevel har fået blødning efter vaccination. Og ifølge Kate Clancy, der er medicinsk antropolog, har også transkønnede rapporteret om blødninger, skriver BBC.

Oplevede ændret cyklus efter coronasmitte

Endnu er der ikke offentliggjort større studier om kvinders cyklus og vaccination mod covid-19.

Et mindre studie af kvinder i Wuhan i Kina viste dog allerede i september sidste år, at flere kvinder, der har været smittet med coronavirus, har oplevet en ændret cyklus.

Det er dog også et af de eneste studier, der er.

For i de indledende studier af vacciner mod coronavirus indsamlede forskerne ikke data om kvinders menstruation, siger Jane van Dis til mediet The Lily, der er et medie under Washington Post skrevet for og af kvinder.

Jane van Dis er gynækologisk overlæge og direktør for et sundhedsnetværk for kvinder, Maven Clinic.

- Alle var chokerede og overraskede over at få at vide, at vaccinen måske har kortsigtet og begrænset påvirkning af menstruationscyklussen. Set i bakspejlet tænkte alle, hvorfor vi ikke havde spurgt (om kvinders cyklus i studierne, red.), siger hun.

Både senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital oplyser til TV 2, at de ikke har kendskab til ændringer i menstruationen hos kvinder med svære senfølger – men at det heller ikke er noget, der bliver spurgt systematisk ind til.

Lægemiddelstyrelsen kan endnu ikke oplyse yderligere om de danske indberetninger, da de er ved at blive gennemgået for blandt andet alder.

1. juni gik Sundhedsministeriets nye app med sundhedskortet i luften, og når man åbner app'en, bliver man spurgt, om man har husket at tage stilling til organdonation.

Efter 30 dage med app'en var der kommet 51.960 nye registreringer. Det viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

De knap 52.000 registreringer svarer til antallet af registreringer på et helt gennemsnitsår.

- For det første underbygger det den viden, vi har om, at to ud af tre allerede har taget stilling, men ikke har fået det registreret. Sådan en påmindelse her er super effektiv overfor dem. Det er virkelig effektivt og super godt for alle, siger Helle Haubro Andersen, som er centerleder i Dansk Center for Organdonation.

- Jeg troede, det var slut

Hun erkender, at sådan noget som påmindelsen ikke får dem, der er i tvivl, til at blive mere afklaret, men at det i hvert fald minder danskerne om at tage stilling.

Og årsagen til den store tilvækst, tror hun, helt og holdent kan tilegnes app'en. På en normal måned kommer der løbende 4000-5000 registreringer sammenlignet med de knap 52.000, efter at den digitale løsning er søsat.

- Det er bare blevet rigtigt simpelt at finde vej til registreringen, når man går ind i sin sundhedsapp, siger Helle Haubro Andersen.

Hanne Jensen er en af dem, som har stået på venteliste til et par nye lunger. Hun var syg med kol og blev i 2014 meget syg. Hendes lungefunktion lå på under 20 procent, og lægerne begyndte for første gang at tale om, at en lungetransplantation kunne være en løsning.

Hanne Jensen ventede knap tre år, og til sidst havde hun opgivet.

- Til sidst lå jeg bare i en seng og kunne ikke tale. Jeg kunne ingenting, og på det tidspunkt troede jeg, at det var slut. Det var en barsk erkendelse at komme frem til, men jeg havde det sådan, at jeg bare ville have fred, fortæller Hanne Jensen.

Den dag i 2017, hvor hun fik opkaldet om, at der var et par lunger til hende, husker hun stadig i dag.

- Det var surrealistisk, da opringningen kom. Det var helt fantastisk.

I maj 2017 fik Hanne Jensen et par nye lunger, det ændrede hendes liv, og i dag har hun det efter eget udsagn "rigtig godt". Selvom hun skal passe på under corona, kan hun deltage i alle de ting, hun ellers ikke har måttet.

Vigtigt bare at tage stilling

De nye registreringer betyder, at 26 procent af alle danskere over 15 år nu står registreret i organdonorregistret. Når man registrerer sig, betyder det ikke nødvendigvis, at man siger ja til at donere organer, da det indbefatter danskere, der har taget stilling – og dermed både dem, der har sagt ja og nej til at donere organer.

Ifølge Helle Haubro Andersen er det et fåtal, der siger nej, når de registrerer sig. Cirka seks procent af de registrerede ønsker ikke at donere organer.

- Men for os og for samfundet er det også vigtigt, at man har tilkendegivet sin stillingtagen. For man hjælper sin familie og sine nærmeste pårørende, så de ikke skal tage stilling til det, hvis der nu skulle ske én noget.

Nogle vil måske mene, at hvis man vil være organdonor, må man selv opsøge det og tilmelde sig. Så hvorfor er det nødvendigt for jer at opsøge folk på den her måde for at få dem til at tage stilling?

- Det er en venlig påmindelse om, at det er vigtigt at tage stilling til, og man kan jo bare lade være og trykke påmindelsen væk, hvis man ikke vil registrere sig.

- Det er vigtigt at få flere organdonorer, fordi der er patienter, som står på venteliste til et nyt organ og får livet tilbage, hvis de bliver transplanteret, siger Helle Haubro Andersen.

Såfremt man ikke har taget stilling til, hvorvidt man vil donere organer eller ej, kan ens pårørende beslutte det på ens vegne, hvis der skulle ske én noget.

I 2020 fik 403 danskere transplanteret et organ fra enten danske eller udenlandske donorer.

De fleste har set billederne. Folkemængder klædt i rødt og hvidt fokuseret på en storskærm og i fuldstændig eufori, når bolden bliver sparket i modstanderens netmasker.

Coronasmitten er samtidig taget til, og tirsdag blev det nye kontakttal fastsat til 1,2. Det betyder altså, at epidemien er tiltagende.

Spørgsmålet er, om det er fodboldfeberen, der sætter fart på smitten?

Der kan ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Fra Styrelsen for Patientsikkerhed lyder det, at der sker smitte i forbindelse med fodboldkampene og de storskærmsarrangementer, der er rundt omkring i landet. Men smitten skyldes også andre ting.

- Vi har igennem hele epidemien set, at der, hvor mange mennesker samles i tæt omgang med hinanden, øges risikoen for smitte. Det billede ser vi også i øjeblikket blandt andet i forbindelse med studenterfejringer og fodboldfestligheder, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Det er ikke muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed at oplyse, hvor mange der er blevet smittet i forbindelse med de fodboldarrangementer, der har været rundt omkring i landet. Det skyldes blandt andet, at der er rigtig mange ukendte kontakter i forbindelse med disse arrangementer.

Derfor er opfordringen fra Anette Lykke Petri, at man downloader smittestop-appen på sin telefon, da det er den eneste måde, at smitteopsporingen kan få fat i ukendte kontakter.

Der er blevet indrapporteret 145 smittetilfælde i relation til de fire kampe, der har været afholdt i Parken.

Pandemien kan øge tempo

Men de fejringer, som de danske sejre har forårsaget, vækker bekymring hos eksperter.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, siger, at ved denne slags fejringer er der stor risiko for smittespredning.

- Vi er tæt sammen, og der er sang og højrøstet tale, hvor lungerne virkelig bliver brugt. Alle de elementer bliver kombineret i et stort sammensurium.

Han peger på den tilvækst, der har været i smittetallene. Den kan dog ikke udelukkende tilskrives eksempelvis Danmarks 4-0 sejr over Wales, 4-1 over Rusland eller nogle af de andre kampe.

Der er nemlig også bryllupper og studenterfester, peger han på.

- Vi slapper af på flere fronter og går til bryllupper og studenterfester og ser generelt flere mennesker. Alle har sænket paraderne samtidigt på alle punkter.

Ifølge lektoren står vi på tærsklen til, at smitten kan fordoble sig på tre dage. Derfor håber Viggo Andreasen, at vi kan holde os på den rigtige side af den tærskel, så de resterende kan blive vaccineret.

Viggo Andreasen regner i øvrigt ikke med, at han skal se kampen, da han ikke er fodboldinteresseret.

Randrup: Moderat uro

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, kalder følelsen, han har i kroppen forud for onsdagens kamp, for ”moderat uro”.

- For mig at se kan der ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events. Den måde, vi ser folk være sammen på, er opskriften på at sprede den her virus. Vi kan bare håbe på, at den ikke vil ramme alt for mange mennesker, siger han.

Han peger dog på, at der er meget få indlagte i øjeblikket. Samtidig er det primært unge mennesker, der bliver smittet med virussen på nuværende tidspunkt, fordi de endnu ikke er vaccineret.

Både Randrup og Andreasen peger på, at et studie viser, at smitten vil medføre, at knap 1 procent af de smittede vil blive indlagt i løbet af deres sygdomsforløb – selvom de er unge. Men det er ifølge Allan Randrup ikke noget, der vil sætte det danske hospitalsvæsen under pres.

- Men det er trods alt individer, der bliver syge, når man strengt taget kunne undgå det.

Allan Randrup Thomsen skal se kampen derhjemme. Det er det sikreste, siger han.

Råd om test

Begge eksperter råder dem, der skal deltage i fodboldarrangementer onsdag, til at blive testet forud for deltagelse.

Derudover råder Allan Randrup til, at man bliver testet på fjerdedøgnet efter deltagelse.

Og til sidst har han et råd, han tvivler på, er realistisk:

- Så vidt som muligt, hold afstand og undgå de situationer, hvor folk står allertættest.

Kampen mellem Danmark og England spilles på Wembley i London klokken 21 dansk tid.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er dog kun omkring hver tredje prøve fra sidste uge, som er blevet analyseret, så der kan være usikkerhed om, hvor meget varianten præcist fylder i den danske epidemi.

Dermed kan billedet også ændre sig en smule, i takt med at en større del af coronaprøverne bliver analyseret for, hvilken variant de udspringer fra.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.

I midten af juni udgjorde varianten bare 6,4 procent af de positive prøver, men den har været i fremdrift i Danmark og blev altså den dominerende i sidste uge.

Også kaldet den indiske variant

Delta-varianten er mere smitsom end Alpha-varianten, der tidligere var kendt som den britiske variant.

Det er derfor, at den har kunnet udkonkurrere Alpha-varianten og nu er den dominerende.

Samtidig vurderes Delta-varianten at føre til alvorligere sygdomsforløb, ligesom at vacciner ikke vurderes at være helt så effektive. De virker dog stadig.

Samlet er der registreret 1106 smittetilfælde med Delta-varianten i Danmark.

Delta-varianten er tidligere blevet kaldt den indiske variant, da den først blev set her. Det har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dog droppet.

I stedet henvises der nu til coronavarianter med bogstaver fra det græske alfabet. Det sker for at undgå stigmatisering af bestemte lande.

Yderligere 689 personer er det seneste døgn registreret smittet med covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut onsdag.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De smittede er fundet på baggrund af 97.026 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Smitten er i vækst

Ifølge Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertudvalg for modellering af covid-19, er de nye tal et tegn på, at smitten er i vækst.

- Det fortæller os, at vi helt sikkert er på vej op, desværre med en foruroligende hastighed, siger han og fortsætter:

- Heldigvis dog i et samfund, der er mestendels vaccineret. Så vi er også nogle, der kan tåle det. Men det er ikke en god udvikling.

Ifølge Troels Petersen er det ikke tiden til at trække på skuldrene og lade stå til. Alligevel er der heller ikke grund til panik, blandt andet fordi at vaccinerne bliver mere og mere udbredte:

- Vi kan tillade os at trække meget mere på skulderen, end vi kunne tidligere. Men jeg synes ikke, vi er der, hvor det bare kan få lov at løbe løbsk. Lige nu har virus tempoet til at kunne det, siger Troels Petersen.

- De unge kan bære sygdommen og smitte de ældre, der ikke er 100 procent beskyttet. I hvor høj grad det kommer til at ske, kommer an på, hvordan folk opfører sig, og hvor hurtigt vi får rullet vacciner ud.

Anden dag med flere end 500 tilfælde

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 0,71.

Man skal en måned tilbage for at finde en tilsvarende høj andel.

Det er anden dag i træk, at der er registreret flere end 500 nye smittede. Tirsdag var antallet 542 nye coronatilfælde.

Antallet af indlagte falder med 4 til 39. Der er ikke registreret nye coronarelaterede dødsfald.

Stort set alle de amerikanere, som døde med covid-19 i juni, var ikke vaccineret mod virussen.

Sådan lød det søndag fra den førende ekspert inden for infektionssygdomme i USA Anthony Fauci, da han gav et interview på den amerikanske nyhedsstation NBC News på USA's uafhængighedsdag.

Det skriver det amerikanske medie The Hill.

Nærmere bestemt var omkring 99,2 procent af de døde ikke vaccineret.

- Ingen vaccine er perfekt. Men når man taler om at undgå indlæggelser og død, er det virkelig trist og tragisk, at de fleste af dem er undgåelige og forebyggelige, lød det fra Fauci.

Biden kom med bøn til amerikanerne

67,1 procent af de voksne i USA har fået første stik med en covid-19-vaccine, mens 47,5 procent af den amerikanske befolkning er færdigvaccineret.

En undersøgelse fra CNN viser, at en tredjedel af amerikanerne ikke vil lade sig vaccinere. Og det har tidligere fået Fauci til at sige, at det er ”usandsynligt”, at amerikanerne opnår flokimmunitet.

Bevægelsen mod vacciner - de såkaldte anti-vaxxers - har ifølge Fauci så godt greb i mange amerikanere, at det vil kræve meget arbejde at informere om fordelene ved at blive vaccineret.

Ligesom herhjemme spreder Delta-varianten sig også i USA, og det har tidligere fået den amerikanske præsident Joe Biden til at komme med en bøn til amerikanerne om at lade sig vaccinere.

- Selvom vi gør fantastiske fremskridt, er det stadig en seriøs og dødsensfarlig trussel, har Biden sagt på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Også på uafhængighedsdagen 4. juli talte Biden om vacciner og kaldte det at blive vaccineret "den mest patriotiske ting, man kan gøre".

Bliv vaccineret og få en donut

Bekymringen for vaccinemodstanden har desuden fået myndighederne til at tage utraditionelle metoder i brug. Blandt andet har Ohios guvernør udlovet en gevinst på en million dollars, som man kan vinde, hvis man lader sig vaccinere.

I New York fik borgerne tilbudt en gratis joint af aktivistgruppen ACT UP, hvis de kunne fremvise et vaccinebevis.

I Detroit får man 50 dollars (300 kroner), hvis man giver en medborger et lift til et vaccinationssted. Derudover opfordres byens offentligt ansatte til at besøge og hjælpe personer, som endnu ikke er vaccineret.

I mindre målestok tilbyder kæden Krispy Kreme en gratis donut, mens flere bryggerier og beværtninger samarbejder om at tilbyde en øl, hvis man har fået et vaccinestik.

Den fælles fjende er virussen

Under søndagens interview kom Anthony Fauci også med et opråb til dem, der ikke vil lade sig vaccinere om at "sætte de ideologiske eller antividenskabelige holdninger til side, som får folk til ikke at blive vaccineret".

- Så for guds skyld læg alle disse forskelle til side og indse, at den fælles fjende er virussen, lød det fra Fauci.

- Vi har et værktøj, et meget effektivt værktøj mod virussen. Og vi i vores land er meget heldige. Vi har nok vacciner til at vaccinere stort set alle i landet. Og der er mennesker over hele verden, som ville gøre alt for at få vacciner, siger han.