Det kræver en længere hovedregning for Jonas Bak Dalsgaard og hans kone Sascha at finde frem til, hvor mange penge de har brugt på fertilitetsbehandlinger, medicin, sprøjter, hormoner, og hvad der ellers har hørt til deres nu fireårige forløb i private fertilitetsklinikker.

Ægteparret, der bor i København, ender på lige knap 300.000 kroner. Og så venter der yderligere en regning på omkring 130.000 kroner for en kommende ægdonation.

- Hvis det ikke lykkes, tror jeg ikke, vi kan fortsætte kampen. Vi ved ikke, hvordan vi skal finde flere penge, siger den 35-årige Jonas Bak Dalsgaard, der sammen med sin kone for længst har opbrugt sine gratis forsøg på behandling i det offentlige.

Antallet af fødsler i Danmark var i 2022 på det laveste niveau i syv år. Samtidig faldt fødselsraten, og fagpersoner og eksperter undrer sig derfor over, hvorfor der ikke er mere hjælp til de ufrivilligt barnløse – og til deres galopperende regninger.

Afdragsordninger vinder frem

TV 2 har været i kontakt med seks personer, der har problemer med at betale regningerne i de private fertilitetsklinikker og for den tilhørende medicin, forløbene kræver. Én beretter om samlede udgifter på over 400.000 kroner og gæld til ”op over begge ører”.

En anden fortæller om at måtte flytte til ”Udkantsdanmark” for at få råd til fertilitetsbehandlingen. Og en tredje beskriver det som ”en meget dyr Lotto-seddel”, hvor der aldrig er gevinst.

Mange par er desperate efter hjælp

Anja Pinborg, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet

Flere gør også brug af de afdragsordninger, som mange private fertilitetsklinikker de seneste år har indført. Eksempelvis hos Danmarks største private klinik, Copenhagen Fertility Center.

- Systemet er sat op, fordi vi har en fornemmelse af, at mange patienter låner penge alle mulige mærkelige steder, og fordi flere efterspørger det, siger klinikkens chef, Svend Lindenberg.

Svend Lindenberg oplyser også, at klinikken til tider oplever, at par må stoppe deres behandling, fordi de ikke kan finde pengene. Og det kommer ikke bag på Anja Pinborg, der er professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet.

Hun fortæller, at der flere gange om ugen er par på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet, som på den ene eller anden måde forsøger at argumentere for flere behandlinger, end de er berettiget til på det offentliges regning.

- Vi hører jævnligt fra par, at de simpelthen ikke har råd til at fortsætte i det private, når de er færdige hos os. Mange par er desperate efter hjælp, siger Anja Pinborg.

"Torskedumt" ikke at tilbyde mere hjælp

Fødselsraten faldt i 2022 til, at kvinder nu i gennemsnit får 1,55 børn hver. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men Lone Schmidt, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at kvinder i gennemsnit skal føde 2,1 barn, for at Danmark på lang sigt opretholder sit befolkningstal.

- Så det er torskedumt, vi ikke hjælper dem, der gerne vil have børn, fordi vi som samfund vurderer, at der ikke er ressourcer nok, siger professoren, der i en årrække har forsket i ufrivillig barnløshed.

Ifølge en udmelding fra Region Hovedstaden vil det øge chancen for at få et barn fra 64 procent til 83 procent, hvis man ændrer antallet af gratis reagensglasforsøg (IVF-behandling) i det offentlige fra tre til seks, og derfor slår flere eksperter også netop på tromme for, at det er en god ide. Heriblandt Lone Schmidt.

- I Danmark har vi meget restriktive rammer for offentlig fertilitetsbehandling. Det gør jo, at vi som samfund får færre børn, end vi kunne have fået, siger hun.

De omtalte rammer indebærer blandt andet, at man må gå til de private fertilitetsklinikker, hvis man har opbrugt sine tre gratis reagensglasforsøg i det offentlige, hvis kvinden er fyldt 41 år, eller hvis et par allerede har et fælles barn.

Hvorfor er der forskellige regler?

Når et par forgæves har forsøgt at blive gravid i mere end et år, defineres det som infertilitet, altså ufrivillig barnløshed, hvilket Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kategoriserer som en sygdom.

Ifølge Danske Regioner er ufrivillig barnløshed den hyppigst forekommende sygdom i den fødedygtige alder. Og hver tiende kvinde er enten ufrivilligt barnløs eller får aldrig det antal børn, hun ønsker, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse.

Lige nu lever vi ikke. Vi overlever

Jonas Bak, ufrivilligt barnløs

Derfor falder det også flere fagfolk for brystet, at det ikke behandles på linje med andre sygdomme.

Det gælder blandt andre Helle Olesen Elbæk, der er klinikchef på Regionshospitalet Skives fertilitetsafdeling. Hun fremhæver som eksempel den nuværende restriktion, der betyder, at man i det offentlige ikke kan få hjælp til mere end et barn.

- Du skal jo heller ikke betale for behandlingen anden gang, du brækker en arm. Det er paradoksalt, siger hun.

Efterlyser økonomisk hjælp

Hos Jonas og Sascha Bak Dalsgaard gør de sig umage for at skære alle unødvendige udgifter ud af deres forbrug. Frisøren er kvittet, det samme er rejser, middage med venner, nye ting til boligen og gaver til hinanden.

- Vi bruger ikke nogen penge, som ikke handler om det her projekt. Lige nu lever vi ikke. Vi overlever, siger Jonas Bak.

Nogen vil måske tænke, at det ikke lyder særligt hårdt at skære de her ting fra i sit liv?

- Det var jo fint, hvis det drejede sig om tre måneder. Men vi har været i gang i over fire år, og så er det altså lang tid. Der er jo nok at bekymre sig om i forvejen, når man ikke kan blive gravid, så det er forfærdeligt, at der også skal være en økonomisk stressfaktor.

Pengene til fertilitetsbehandlingen har parret lånt hos begge deres forældre og hos banken. Men ingen af delene er ”uudtømmelige kilder”, som han siger.

Parret mener derfor, ufrivilligt barnløse burde få mere økonomisk hjælp, end det er tilfældet i dag, til at opfylde drømmen om et barn. Om det er flere gratis reagensglasforsøg i det offentlige eller en anden form for håndsrækning er faktisk efterhånden underordnet.

- Det er nogle svimlende beløb, man betaler. Lige nu er jeg bare der, hvor jeg vil tage imod alt hjælp, siger Jonas Bak Dalsgaard.

Sundhedsministeren: Det er en kæmpe sorg

Debatten om mere hjælp til ufrivilligt barnløse er ikke ny, og gennem årene har der ad flere omgange været politiske udspil, der har talt for handling på området. Det gælder blandt andet hos Venstre, der inden Folketingsvalget i november var store fortalere for mere investering i ufrivilligt barnløse.

TV 2 ville gerne have interviewet indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om, hvad hendes holdning er til problematikken, om Venstre stadig går ind for mere investering i de ufrivilligt barnløse, og om der er politisk handling på vej.

Hun har i stedet sendt et skriftligt svar, der i sin fulde form lyder:

- Det er en kæmpe sorg, hvis man brændende ønsker at få et barn, men har svært ved det. Derfor er det også vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan ufrivilligt barnløse kan få bedre hjælp, og om vi kan gøre mere på forebyggelsessiden for at forhindre faldende fertilitet.

Når akutlægehelikopteren lander på taget af Aarhus Universitetshospital, hvirvler den svampesporer op, der giver problemer på intensivafdelingen.

Det skriver Jyllands-Posten.

26 intensivpatienter har således siden foråret 2019 fået en svampeinfektion, mens de var indlagt på afdelingen.

21 af de 26 patienter er afgået ved døden, men sygehuset har ikke kunnet slå fast, om de døde med eller på grund af svampeinfektionen.

Ifølge sygehusets egne målinger er det sandsynligvis lufttrykket fra helikopterens rotorer, der hvirvler store mængder skimmelsvampe op fra jorden og bevoksningen ved sygehuset.

Derfor har det østjyske sygehus fundet det nødvendigt med forebyggende behandling af svampeinfektioner hos hver sjette indlagte intensivpatient.

En afvejning af risici

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg siger til mediet, at man ser med stor alvor på sagen.

Han mener dog, at sygehuset har handlet så hurtigt, som det var muligt, og han er nu "helt tryg ved situationen".

Sygehuset har blandt andet plomberet vinduer og sat nye slusedøre i. Man foretager jævnlige målinger af koncentrationen af svampesporer på patientstuerne.

De seneste målinger fra begyndelsen af 2023 viser ifølge hospitalsdirektøren "et acceptabelt niveau af skimmelsvampe".

Poul Blaabjerg oplyser til Jyllands-Posten, at antallet af svampeinfektioner hos patienter "nærmer sig det normale".

Når sygehuset har valgt ikke at flytte intensivafdelingen væk fra helikopterplatformen, skyldes det, at der netop for kritisk syge patienter skal være hurtig adgang til specialiseret lægehjælp.

Det er en afvejning af risici, siger Poul Blaabjerg til Jyllands-Posten.

De københavnske skraldemænd har mandag morgen genoptaget deres arbejde efter en uges strejke.

Det har de blandt andet på Vesterbro, hvor der er efterslæb efter strejken, og det skaber kø i morgentrafikken.

På en smal gade i bydelen er skraldemændene i fuld gang med at tømme opgange for den skrald, der har hobet sig op den seneste uges tid.

Det er cirka tre gange så meget skrald end sædvanlig, der venter skraldemændene. Og en arbejdsdag på 10-12 timer.

Det fortæller skraldemand Jan Krigbaun, som TV 2 har mødt mandag morgen.

- Men vi tager det med et smil. Vi er glade for at være tilbage, og vi er stolte af at være skraldemænd, siger han.

Dytter og truer

Bag sig har 10-20 biler hobet sig op, som må vente på, at skraldemændene får tømt containerne i affaldsgårdene.

- Nu opfører de sig pænt, fordi vi lige er startet i dag. Men normalt kommer de dyttende, råbende og skrigende og truer os med vold og det hele. Det er det, vi møder, i hvert fald ugentligt, fortæller Jan Krigbaun.

Han mener ikke, at situationen er arbejdsgivernes skyld, men det er derimod politikerne og den nye arbejdsgiver ARC.

- De har en idé om, at vi skal arbejde på en anden måde. De tænker på vores fysiske arbejdsmiljø, men vores største problem er det psykiske arbejdsmiljø. Vi holder i vejen for Københavns borgere, vi vil servicere. Og det bliver værre fremover, forklarer skraldemanden.

Strejken, som har varet en uge, er igangsat som protest mod nye arbejdsforhold, som skraldemændene kan blive ramt af fra 1. september.

Københavns Kommune er nemlig i færd med at hjemtage affaldsindsamlingen, efter at den i nogle år har været udliciteret til private aktører. Det betyder, at skraldemændene fremover skal arbejde for det offentligt ejede Amager Ressource Center, ARC.

Og det er i forhandlingerne om de vilkår, de skal arbejde under der, konflikten er opstået.

Nægter faste arbejdstider

Som det er i dag, arbejder skraldemændene i toholdsskift og har en såkaldt fyraftensakkord. Det vil sige, at når de er færdige med dagens arbejde, har de fri. Arbejder de hurtigt og effektivt, har de fri tidligere –nemlig når dagens affaldsindsamling er gennemført.

Men ARC ønsker, at de københavnske skraldemænd skal have faste arbejdstider og henviser til øget arbejdssikkerhed, og at der skal være tid til opladning af de elektriske skraldebiler, der nu udgør en stor del af affaldsflåden.

Dette er ikke faldet i god jord hos de cirka 550 skraldemænd, der i forrige uge valgte at nedlægge arbejdet.

- ARC fortæller jo netop, at det er for at skåne dig og kollegaerne, at de vil sætte arbejdstiderne ned?

- Synes du, det ser hårdt ud, det her? Vi skubber nogle bøtter foran os. Det er ikke hårdt. Det psykiske arbejdsmiljø er hårdere, og det er det vigtigste at forbedre, svarer Jan Krigbaun.

I dag har han gårde, der tager 20 minutter at tømme. Men med de nye regler vil en gård, ifølge Jan Krigbaun, tage 40 minutter at tømme, hvilket vil gøre bilkøen bag skraldebilen endnu større.

I stedet ønsker han at fortsætte sin nuværende arbejdstid, eller endda få lov til at starte arbejdet et par timer tidligere for at undgå morgentrafikken.

Med de nye regler kommer skraldebilerne, ifølge Jan Krigbaun, også til at møde eftermiddagstrafikken og måske også aftentrafikken.

- Vi skal mødes et sted imellem det, vi har i dag, og så giv os et par timer mere. Det kan vi sagtens leve med, men så skal de bare forbedre vores arbejdsvilkår, siger han.

ARC oplyser, at forhandlingerne om arbejdstiden for andet skiftehold blev genoptaget til et møde mandag klokken 7.30.

Amerikanske First Citizens Bank køber Silicon Valley Bank (SVB), der tidligere i marts krakkede og blev beordret lukket af finansmyndighederne i USA.

Det oplyser Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC), som er den myndighed, der overtog SVB i kølvandet på problemerne, i en pressemeddelelse.

Købet betyder, at First Citizens Bank overtager bankens indlån og udlån.

SVB, hvis klientel særligt består af tech-virksomheder, løb ind i problemer, efter at for mange kunder trak store summer ud af banken.

Banken havde store investeringer i lange statsobligationer.

I takt med at USA's Centralbank begyndte at justere renten op for at tackle den stigende inflation, faldt værdien af SVB's statsobligationer.

Udbredt panik

For et par uger siden besluttede banken sig for at minimere sine tab og sælge ud af statsobligationer for 21 milliarder dollar.

Det medførte et tab på 1,8 milliarder dollar, men måske endnu værre udbredt panik om bankens finansielle helbred.

Det fik kunder til hastigt at hive deres indlån ud af Silicon Valley Bank, hvilket altså endte med, at banken blev beordret lukket.

Mandag åbner 17 af SVB's tidligere filialer under First Citizens Banks faner, skriver FDIC.

Rystelser gennem den internationale banksektor

Inden kollapset var SVB nummer 16 på listen over de største banker i USA.

Ifølge den amerikanske centralbank, Federal Reserve, var First Citizens Bank ved udgangen af sidste år nummer 30 målt på aktiver.

Krakket i SVB sendte rystelser gennem den internationale banksektor, og det fik bankaktier på flere kontinenter til at styrtdykke.

Siden blev den schweiziske storbank Credit Suisse kastet ud i et gevaldigt uvejr. Også her kom banken under pres, efter at kunder trak store beløb ud.

Det endte med, at UBS, som også er en schweizisk bank, købte Credit Suisse for tre milliarder schweizerfranc - cirka 22,7 milliarder danske kroner.

Indbyggerne i den russiske by Kamensk-Sjakhtinskij i Rostov-regionen er bekymrede for deres vand.

Kvaliteten har været tvivlsom i årevis, men siden sommeren sidste år er problemerne vokset til hidtil uset omfang.

Prøverne er normale, men hele byen klør

Indbygger, Kamensk-Sjakhtinskij

I oktober beskrev avisen Komsomolskaja Pravda, hvordan der var indført nødtilstand i området med anbefalinger om ikke at drikke vandet. Men fem måneder senere er problemet ikke løst, skrev avisen tidligere i marts.

På russiske sociale medier som VKontakte og Telegram deler lokale billeder og videoer af vandet i deres haner. Og det ligner hverken noget, man bør indtage eller røre ved.

Vandet er ofte misfarvet i gulbrune farver, og det lugter ifølge de lokale af rådden fisk. På nogle billeder har vandet en udefinerbar substans i overfladen.

På det seneste har flere desuden delt billeder og beskrivelser af røde udslæt på deres hud efter at have taget bad eller vasket hænder, rapporterer det uafhængige russiske medie Novaja Gaseta.

En af de lokale oplyser, at han for nylig udskiftede noget af vandet i sit akvarium, og at halvdelen af fiskene efterfølgende døde.

Som konsekvens har indbyggerne i byen oprettet en underskriftsindsamling på internettet med overskriften "Red os, før det er for sent! Beboere i Kamensk-Sjakhtinskij bliver forgiftet med postevand!".

Indsamlingen er adresseret til den russiske præsident, Vladimir Putin, og efter tre uger har flere end 34.000 skrevet under.

Ingen har dog endnu kunnet give de lokale et klart svar på den forværrede vandsituation i den russiske grænseby, og nu spekuleres der i, om krigen i Ukraine spiller en rolle.

Alarmberedskab afblæst efter to dage

De russiske myndigheder valgte 16. marts at erklære "højberedskab" efter et fund af enterokok-bakterier i vandet, og på radio og tv blev de lokale i Kamensk-Sjakhtinskij frarådet at drikke vandet eller vaske sig med det.

Men bare to dage senere fastslog den lokale leder af Ruslands forbruger- og fødevaremyndighed, Rospotrebnadzor, at vandkvaliteten var normal, og alarmen blev afblæst.

Det gjorde ifølge Novaja Gaseta kun befolkningen endnu mere vred og fik på ny mange til at dele billeder og videoer af deres vand på sociale medier.

- Prøverne er normale, men hele byen klør, bemærkede en bruger ifølge avisen som reaktion på myndighedernes beslutning.

Ifølge indbyggerne er problemerne med urenheder og lugt i vandet samt udslæt på ingen måde ophørt.

Tværtimod.

Floden gennem krigen

Novaja Gaseta har fundet opslag på sociale medier fra indbyggere i fire andre byer i Rostov-regionen, som rapporterer om problemer med vandet.

Og ifølge avisen samler mistanken sig nu om floden Donets, som er en vigtig kilde til vand i den russiske grænseregion.

Floden løber fra den russiske by Belgorod, ned igennem det østlige Ukraine, hvor der har været krigshandlinger siden 2014, videre gennem Kamensk-Sjakhtinskij og ender ud i floden Don.

Center for Hygiejne og Epidemiologi i Rostov-regionen har i en erklæring bemærket, at der er markant mere vand i floden end normalt.

- Når vandstanden stiger i floden, stiger hastigheden på strømmen naturligvis også. Alle miljøgenstande, inklusive affald, falder ned i kanalen, hvilket fører til en stigning i flodforurening, står der i erklæringen.

I Kamensk-Sjakhtinskij, der ligger omkring ti kilometer fra grænsen til Ukraine, er der derfor bekymring for, hvad denne forurening kan bestå i.

En mulighed er Azot-værket i Sjevjerodonetsk i Luhansk-regionen. Kemikalieværket blev alvorligt beskadiget over foråret og sommeren sidste år, da der foregik voldsomme kampe mellem russere og ukrainere ved værket.

Et nærtliggende værk for sjældne gasser i Lysytjansk lå også midt i krigszonen, og der findes ifølge Novaja Gaseta i dag ingen nøjagtige oplysninger om tilstanden og eventuelt udslip af kemikalier.

Også oversvømmede miner i regionen mistænkes for at have bidraget til forureningen.

Ingen kender omfanget

Fra ukrainsk side har der, siden krigen brød ud i Østukraine i 2014, været rapporteret om en forværring af tilstanden i Donets-floden.

Efter begyndelsen af den langt mere omfattende krig sidste år er situationen ved floden ifølge ukrainske miljøforkæmpere tæt på katastrofal.

I et interview med den uafhængige ukrainske Radio Free i august sidste år sagde lederen af Donets-vandressourceadministrationen, Sergej Trofantjuk, følgende:

- Ifølge de indsamlede resultater ser vi allerede virkningen af ​​fjendtlighederne i regionen i dag – på grund af granateksplosioner, oversvømmet udstyr, udslip af brændstof og smøremidler, ineffektiv drift af rensningsanlæg på grund af strømafbrydelser og den generelle ødelæggelse af faciliteter.

Trofantjuk forklarer, at der i en periode blev lavet automatiske målinger af vandkvaliteten i Donets ved vandreservoirer i Donbas, men at de efter krigen er holdt op med at virke, og at ukrainske miljøforskere i dag ikke aner, hvad der strømmer ud i floden fra de udbombede kemiske anlæg.

Ifølge Trofantjuk vil prorusserne, der nu kontrollerer området, ikke tillade internationale miljøgrupper at besøge området.

Uvisheden fortsætter

Da der ikke er mere tilgængelig viden om vandkvaliteten i Donets, kan det ikke siges, hvilken betydning det måtte have i forhold til de rapporterede vandproblemer i de russiske grænsebyer.

Novaja Gaseta skriver, at avisen i sin undersøgelse har forsøgt at kontakte ansatte på de russiske vandværker i regionen, men at de af frygt for repressalier fra de russiske myndigheder ikke tør udtale sig.

En kilde, der udtaler sig anonymt, forklarer dog, at der også har været problemer med at få de rette kemikalier til at rense vandet, da der er tale om midler, som blev produceret i Bakhmut.

Altså den østukrainske by, som siden sidste sommer har været centrum for nogle af krigens mest intense kampe.

Medarbejderen mener, at værkerne i stedet kan have forsøgt at bekæmpe urenhederne med klor, men at der er blevet brugt alt for store mængder, fordi kloren havde svært ved at klare opgaven. Det er dog ikke oplysninger, som er bekræftet.

Imens venter de omkring 90.000 indbyggere i Kamensk-Sjakhtinskij forgæves på svar. Og sideløbende fortsætter opslagene på sociale medier.

- Vi har grønt og ildelugtende vand i hanen. Jeg klør over det hele, og barnet er dækket af pletter, skriver en af de lokale.

- Jeg er i samme situation efter et bad. Vores vand dræber os langsomt, kommenterer en anden.

Når det handler om den menneskelige krop, kan det betyde alverden, om lægerne går ind med et instrument - eller i dette tilfælde en nål - det ene eller det andet sted.

Også selv om det måske kun drejer sig om ret få centimeter.

Det gælder også for patienter, der skal undersøges for mulig prostatacancer.

At skulle undersøges for cancer er bekymrende nok i sig selv

Jesper Merrild, overlæge på Urinvejskirurgisk Ambulatorium på Esbjerg Sygehus

Den hidtidige procedure var, at prøverne – biopsi-tagningen – gik via endetarmen.

Men det havde den uheldige konsekvens, at det medførte infektion hos 6-8 procenter af patienterne. Det betød, at disse patienter måtte gennem en temmelig hård antibiotikakur.

- Vi har ændret antibiotikaprofylaksen flere gange i håb om at nedbringe dette tal, som vi syntes var for højt. Selve antibiotikabehandlingen gav flere patienter gener fra mave og tarm, siger Jesper Merrild, overlæge på Urinvejskirurgisk Ambulatorium på Esbjerg Sygehus.

Mellemkødet frem for endetarmen

Men nu har man på Esbjerg Sygehus ændret proceduren for de ca. 220 patienter, der årligt kommer til biopsitagning fra prostata pga. mistanke om cancer.

Nu er selve prøvetagningen ændret til at nålen føres gennem mellemkødet i stedet for gennem endetarmen.

- Det foregår i lokalbedøvelse. Vi forventer en infektionsrisiko på 0,5 procent i stedet for. Dette vel at mærke uden antibiotikaprofylakse, så vi får færre behandlinger med antibiotika efterfølgende, siger Vibeke Larsen, der er specialeansvarlig sygeplejerske på Urinvejskirurgisk Ambulatorium.

Selve antibiotikabehandlingen gav flere patienter gener fra mave og tarm

Jesper Merrild, overlæge på Urinvejskirurgisk Ambulatorium på Esbjerg Sygehus Færre smerter

Esbjerg Sygehus begyndte med den nye procedure den 15. december og har foreløbig været en succes med gode erfaringer.

- En af patienterne har tidligere fået foretaget biopsi via endetarmen for et par år siden. Han skulle nu have taget nye prøver, og denne gang fik han taget prøverne via mellemkødet. Han fortalte, at det ikke gjorde nær så ondt med den nye metode, siger specialeansvarlig sygeplejerske Vibeke Larsen.

- At skulle undersøges for cancer er bekymrende nok i sig selv, men at selve undersøgelsen også gør ondt, kan forstærke bekymringen. Derfor er sygehuset glade for, at der nu findes en ny procedure til prøvetagning af prostata, som er meget mindre smertefuld for patienter, der skal udredes for prostatacancer, siger Jesper Merrild, overlæge på Urinvejskirurgisk Ambulatorium på Esbjerg Sygehus.

Han har holdt lav profil hele dagen.

Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen har takket nej til interviews med alle medier.

Og der var tomt ved banneret med hans navn i foyeren, hvor han skulle have stillet op til spørgsmål og debat med partimedlemmerne i pauserne.

Han skulle også have talt om partiets dna fra scenen, men det punkt blev slettet fra programmet nogle dage før årsmødet i Vejle.

I stedet er Jon Stephensens første optræden ved årsmødet også det sidste punkt på dagens program.

Sammen med to andre folketingsmedlemmer skal han fortælle om "Christiansborg behind the scenes". Og det har været en hård oplevelse, fortæller han partimedlemmerne i salen.

- Vi skal jo tale om elefanten i rummet, siger skuespilleren Andreas Bo, der styrer samtalen.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at så skete der jo det for et år siden, at du kom til at stille en mælk ind i køleskabet og smække døren for hårdt, og det er der så nogen, der er blevet sure over. Hvordan har det påvirket dig, spørger han.

Det er et vilkår ved at være i politik, anerkender Jon Stephensen.

- Som politiker skal man sgu stå på mål for meget, så det anerkender jeg. Men nej, jeg har da været vågen om natten. Jeg har ligget søvnløs og selvfølgelig også været knust. Det skal der ikke være nogen som helst tvivl om, siger han og takker for de opbakkende mails, han har fået fra partifæller, mens kollegaen, Charlotte Bagge Hansen, lægger en hånd på hans skulder.

Flere minutter lang tilsvining

Moderaternes kulturordfører har været i vælten på det seneste på grund af en række sager, der er piblet frem fra hans fortid i teaterverdenen.

Børsen har fortalt, at Jon Stephensen anklages for at have forfalsket en underskrift, da han var direktør for Aveny T-teatret.

Og TV 2 har afdækket, hvordan han har været frygtet i teaterbranchen, hvor en lang række kilder husker ham for trusler, manipulation og magtmisbrug.

Det var her, historien om mælkekartonen kom frem. Den var et eksempel på det psykiske arbejdsmiljø under Jon Stephensens ledelse, som blandt andet var karakteriseret af hans uforudsigelige vredesudbrud.

En art director på Aveny-T fortalte, hvordan han i januar 2022 oplevede Jon Stephensen "kyle en mælkekarton med al sin kraft" ind i et køleskab under en flere minutter lang tilsvining af ham.

Jon Stephensen var vred over en fejl i en brochure. Ifølge art directoren var det ikke engang hans fejl. Han oplevede det som "meget voldsomt at blive skældt ud af ens chef på den måde".

Da Andreas Bo præsenterer Jon Stephensen på scenen, bemærker han, hvor mange mennesker, der har kredset om Stephensen i dag.

- Du blev jo fulgt af 68 mennesker, da du gik ned til bordet, det er vi jo mange, der misunder, siger han og kalder ironisk ordførerens forfølgere for nogle "meget, meget dygtige journalister".

Regner stadig med en fremtid i politik

Jon Stephensen mener, at anklagerne mod ham er "prisen", han betaler for 30 år i teaterbranchen og 22 år som leder.

- Så tror jeg altid, der vil være nogen, der synes, at man kunne have gjort noget anderledes. Sådan er det. Men jeg er måske mest ked af, at det skal skygge. Jeg kunne forstå, hvis jeg havde leveret et helt latterligt politisk statement, hvor man kunne blive gjort til grin, siger han.

- Men altså, selvfølgelig er jeg berørt af det. Selvfølgelig kigger jeg indad, forsikrer han.

Der vil være ting, han kunne have gjort bedre, medgiver han. Og der er sikkert begået fejl, men han har gjort det så godt, han kunne, fortæller han partifællerne.

- Jeg vil ikke lyde som et offer. Men det er voldsomt. Selvfølgelig er det voldsomt, siger han om mediestormen.

- Men det er fair nok. Det er ikke noget, jeg hyler om og gør mig til offer for. Det er fair nok. Men det er dælendundrende svært at komme ind med erfaring, når man har været leder i så mange år uden, at der er noget, man kan sætte en finger på, siger han.

Det er en fortælling, der vækker sympati blandt moderaterne i salen. De giver ham en stor klapsalve.

Sidste spørgsmål til folketingsmedlemmerne i panelet lyder, om de også er i politik om ti år?

- Ja, svarer Jon Stephensen uden tøven.

Fiskefrikadeller og rullepølse – noget, som mange danskere spiser.

Men maden kan også gemme på den dødelige bakterie listeria. Og det var lige præcis, hvad der i stigende grad var tilfældet i 2022.

Listeria kan vokse ved 5 grader

Eva Møller Nielsen, SSI

Sidste år målte vi i Danmark det højeste antal infektioner med listeria i ti år, viser tal fra Statens Serum Institut, som TV 2 har gennemgået.

Beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Kühn Hove kalder over for TV 2 stigningen af tilfælde for bekymrende:

- Det er noget, vi har kæmpe fokus på, og i Fødevarestyrelsen har vi i 2022 stort set ikke beskæftiget os med andet end at håndtere sagerne. Det arbejde fortsætter i 2023.

Myndighederne ser med stor alvor på stigningen

Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan forårsage blodforgiftning eller meningitis, og den er med en dødelighed på omkring 25 procent blandt konstaterede tilfælde især farlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.

- Bare det at være over 60 år er en risikofaktor. Der er næsten ingen unge, der bliver ramt af en listeriainfektion; dog skal gravide være særligt påpasselige, da listeria er farlig for det ufødte barn, siger Eva Møller Nielsen, der er sektionsleder i afdelingen for fødevarebårne infektioner i Statens Serum Institut (SSI).

I både Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut ser man derfor med stor alvor på stigningen. Den præcise årsag til alle tilfældene er uvis, men et bud kan ifølge myndighederne være, at danskerne spiser fødevarer, der er for tæt på udløbsdatoen.

Tre store udbrud, men også mange enkelttilfælde

Også i 2014 var der et stort antal tilfælde med listeriainfektioner, herunder et udbrud på grund af inficeret rullepølse, hvor 41 personer blev syge, og 17 afgik ved døden. I alt blev der konstateret 92 tilfælde det år.

I 2022 var der samlet 86 konstaterede tilfælde, og det er altså det største antal tilfælde siden 2014.

I alt 37 af tilfældene i 2022 var en del af tre store udbrud. To af udbruddene skyldtes henholdsvis inficerede fiskefrikadeller og rullepølse, mens kilden til smitten i det tredje udbrud aldrig er fundet.

Der var også flere mindre udbrud, men hverken Fødevarestyrelsen eller SSI kender den præcise årsag til den samlede store stigning i 2022.

Da det hovedsageligt er fødevarer som røget fisk og kødpålæg, der er årsagen til de fleste listeriainfektioner, har Fødevarestyrelsen og SSI hver især imidlertid bud på mulige forklaringer.

Datovarer kan være et bud på én årsag

Fra Eva Møller Nielsen fra SSI lyder et bud, at danskerne spiser mere "ready to eat-mad" og skiveskåret pålæg. Altså spiseklare fødevarer, hvor emballagen bliver åbnet, og maden er klar til at blive spist:

- Det er alt andet lige de produkter, hvor der er størst risiko for listeria, fordi fødevarerne kan ligge i køleskabet i lang tid. Og listeria kan vokse ved 5 grader.

Et andet bud på stigningen i 2022 omhandler tendensen med at købe fødevarer tæt på udløbsdatoen. Noget, der er vundet frem de senere år på grund af fokus på madspild, klima og ikke mindst sidste års stigende priser generelt.

Det skal man bare smide ud. Det er derfor, der er forskel på de to mærkninger

Nikolas Kühn Hove, Fødevarestyrelsen

Mange supermarkeder har eksempelvis en kølemontre med fødevarer, der er tæt på udløbsdatoen.

Ifølge Eva Møller Nielsen kan det derfor være, at flere danskere spiser madvarer, der er tæt på udløbsdatoen:

- Dels kan det være, at fødevarerne er åbne for længe i køleskabet efterfølgende, og dels køber flere halvgamle fødevarer til en billig pris – som måske også bliver spist efter sidste holdbarhedsdato.

Det giver med mange fødevarer rigtigt god mening af hensyn til både klima, madspild og pengepungen. Men lige med især røget fisk og kødpålæg er det en direkte dårlig idé.

- Ved "ready to eat"-fødevarer eller kødpålæg, der er tæt på udløbsdatoen, er risikoen for listeria bare større. Så lad være med det, hvis du er gravid eller ældre, siger Eva Møller Nielsen til TV 2.

I den forbindelse peger Fødevarestyrelsens Nikolas Kühn Hove på netop fødevarernes datomærkning – og forskellen mellem blandt andet "bedst før" og "sidste anvendelsesdato".

Mad med "sidste anvendelsesdato" skal bare kyles ud

Forskellen mellem de forskellige datomærkninger på fødevarer findes af hensyn til fødevaresikkerheden.

En mælk kan eksempelvis ofte drikkes efter udløb af datomærkningen på kartonen, der er beskrevet som "bedst før" eller "mindst holdbar til". Det er imidlertid ikke tilfældet med fødevarer datomærket med en "sidste anvendelsesdato".

Faktisk behøver man hverken lugte til, kigge på eller på anden måde vurdere, om en vare med mærkningen "sidste anvendelsesdato" er god nok.

- Det skal man bare smide ud. Det er derfor, der er forskel på de to mærkninger, slår Nikolas Kühn Hove fast.

Køleskabstemperatur skal være 5 grader

Beredskabschefen peger også på flere af danskernes køkkenvaner som en mulig årsag til det stigende antal listeriatilfælde i 2022.

En undersøgelse blandt ældre har ifølge Nikolas Kühn Hove blandt andet vist, at køleskabstemperaturen i mange hjem er for høj, ligesom kødpålæg står for længe fremme på køkkenbordet.

Den optimale køleskabstemperatur er 5 grader.

- Hvis man er bekymret for energiregningen, så sørg i stedet for at holde køleskabsdøren lukket så meget som muligt. Og tø mad fra fryseren op i køleskabet. Det holder også temperaturen nede, siger han.

Den første patient har søgt om erstatning som følge af kræftsagen fra Region Midtjylland.

Det siger Patienterstatningens direktør, Martin Eriksen, til DR.

- Vi kan se, at den første sag er kommet på de her operationer fra Aarhus Universitetshospital, siger Martin Eriksen til mediet.

Patienterstatningen afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade ved sundhedsfaglig behandling eller brug af et lægemiddel.

Myndigheden er ved at udarbejde en plan for, hvordan sagerne skal behandles, siger direktøren til DR.

Der skal blandt andet samles jurister og læger.

Ventet op til ti uger

DR har i flere historier beskrevet sagen, hvor 293 kræftpatienter har ventet længere på operation på Aarhus Universitetshospital, end de skulle.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Men ifølge en redegørelse, som Region Midtjylland har udarbejdet efter DR's historier, er den frist for patienter, der er tilknyttet den specifikke afdeling i Aarhus, blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det vil sige, at nogle har ventet op til ti uger på at blive opereret.

Nogle patienter har heller ikke fået et konkret tilbud om at komme til udlandet for at få en operation.

Ulovlig måde at informere på

Flere har også ifølge DR fået at vide, at de ville miste plads på afdelingens venteliste, hvis de sagde ja til, at afdelingen skulle undersøge mulighederne for operationer i udlandet.

Det er ifølge eksperter ulovligt at informere på den måde.

Martin Eriksen peger over for DR på, at der kan være patienter, hvis sygdom har udviklet sig, så de måske skal have en større operation eller mere behandling.

- De patienter, der ender med at skulle dø af denne sygdom, og som ellers kunne have været blevet behandlet, de kan også få erstatning, siger Martin Eriksen.

Også pårørende kan få erstatning.

Behøver ikke vente

I en pressemeddelelse lød det fredag fra Patienterstatningen, at der dog stadig er ubesvarede spørgsmål.

- Der er tale om en højt specialiseret behandling, og Patienterstatningen har endnu ikke viden, om, hvorvidt patienterne kunne være behandlet andre steder.

- Det er på nuværende tidspunkt derfor ikke klart, om patienterne kan have ret til erstatning, skrev myndigheden fredag.

Det lød endvidere, at man som berørt patient eller pårørende ikke behøver vente på information fra Aarhus Universitetshospital eller regionen, før man søger om erstatning.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremlagde fredag en genopretningsplan for kræftområdet.

Det er ikke kun Region Midtjylland, der har benyttet sig af en kritiseret indberetningspraksis for kræftpatienter.

Det viser sig nu også, at Region Hovedstaden undlader at indberette visse overskridelser på kræft- og hjerteområdet. Det bekræfter regionen selv i et skriftligt svar til TV 2.

Denne uge viste en redegørelse fra Region Midtjylland, at 293 kræftpatienter i en periode på over et år havde ventet længere på en operation på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle.

Et af de store kritikpunkter i sagen er, at Region Midtjylland på intet tidspunkt har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på de lange ventetider på afdelingen.

Til DR har Aarhus Universitetshospital forklaret, at man ikke har indberettet overskridelser af behandlingsgarantien, fordi patienterne har accepteret, at ventetiden er blevet mere end to uger.

Men den manglende indberetning er i strid med reglerne, vurderede to juridiske eksperter onsdag over for DR.

Nu viser det sig så, at Region Hovedstaden undlader at indberette overskridelser på kræft- og hjerteområdet, hvis deres patienter har accepteret en tid, som ligger længere ud i fremtiden end de maksimalt tilladte 14 dage.

- Region Hovedstaden indberetter til Sundhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor regionen ikke har kunnet overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider for kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.

- Regionen indberetter ikke overskridelser, hvis patienter har accepteret en tid, som overskrider de maksimale ventetider, oplyser Region Hovedstaden.

Større problem end først antaget

Det er Sundhedsstyrelsen, der som den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark holder øje med, at sundhedsvæsenet fungerer, som det skal.

Hvis der er tale om en systematisk praksis, bliver man nødt til at råbe vagt i gevær

Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet

Og netop derfor er det så vigtigt, at den bliver informeret, hvis hospitalerne ikke kan overholde operationsfristerne, siger Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, til TV 2.

- Generelt skal man underrette Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen er den statslige institution, som har overblikket, og informationen skal jo gerne flyde op til de steder, hvor man til syvende og sidst kan tage de politiske beslutninger.

Lektoren forholder sig også kritisk til, at praksissen med ikke at orientere Sundhedsstyrelsen nu viser sig at række ud over Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. For det tyder på, at det er et større problem end først antaget.

- En ting er den enkelte sag, men hvis der er tale om en systematisk praksis, bliver man nødt til at råbe vagt i gevær, understreger han.

Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) ønsker ikke at udtale sig i sagen, inden regionerne har mødtes med Sundhedsstyrelsen mandag, oplyser regionens pressetjeneste til TV 2.

Patienter har også ventet for længe i anden region

TV 2 har henvendt sig til alle landets regioner for at høre, om de bruger samme praksis som Region Midtjylland.

Det vil sige, om de indhenter samtykke hos patienter, hvis ventetiden overskrider den maksimale frist, i stedet for at indberette overskridelsen til Sundhedsstyrelsen.

Ud over Region Hovedstaden er Region Nordjylland vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Regionen oplyser, at den er ved at danne sig et fuldt billede af situationen, men at den først kan give et fyldestgørende svar i løbet af næste uge.

Region Syddanmark er endnu ikke vendt tilbage på TV 2s spørgsmål, men et notat, som DR har set, viser, at 25 patienter i perioden fra januar 2021 til februar 2023 har ventet for længe på at blive opereret for tyk- og endetarmskræft på Odense Universitetshospital.

17 af disse sager er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi regionen i de konkrete tilfælde har glemt at informere patienten om retten til at blive henvist til et andet sygehus.

Den fungerende regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), ærgrer sig.

- Der er begået menneskelige fejl, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Nu vil vi kigge grundigt på, hvordan vi kan undgå, at det sker igen, siger han til DR.

Jeg er bekymret for, at det system, vi har, dækker over nogle mørketal

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland

TV 2 har endnu ikke fået et svar fra Region Sjælland, hvor pressetjenesten svarer, at den undersøger sagen.

Dækker system over mørketal?

Til TV2 ØSTJYLLAND fortæller regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), at regionen har igangsat en række initiativer, så patienterne får den rette information om rettigheder og ret til behandling hurtigst muligt.

Det er blandt andet en konsekvens af, at flere af kræftpatienterne på Mave- og Tarmkirurgi ikke har fået et konkret tilbud om at komme til udlandet for at blive opereret, selvom reglerne foreskriver dette.

Regionsrådsformanden siger da også, at han er bekymret for, at andre kræftpatienter i regionen kan have ventet for længe.

- Jeg er bekymret for, at det system, vi har med indberetninger på kræftventetider, dækker over nogle mørketal. At vi ikke får alle tingene indberettet, som vi burde, siger han og fortsætter:

- Så kan det godt være, at man overholder de regler og retningslinjer, der er, men det er jo ikke godt nok, hvis vi ikke får informationerne om alvorlige problemer frem i tide, og det har vi ikke fået i den her sag.