Maneewan Choksawas har ikke set sine 79-årige forældre i mere end halvandet år. Derfor havde hun glædet sig til endelig at kunne rejse fra Danmark til Thailand i august med sit coronapas i lommen.

Men det har vist sig at være en udfordring.

Hun er nemlig en af de knap 150.000 mennesker i Danmark, der er "krydsvaccineret". Det vil sige, at hun har fået første stik med AstraZeneca og andet stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, efter at AstraZeneca blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Krydsvaccinerede turister skal i karantæne

Maneewan Choksawas er elev som sosu-assistent og blev derfor vaccineret i starten af året. Hun bor i Danmark med sin danske kæreste, Holger Wentzel Olsen, men er statsborger i Thailand, hvor hendes forældre bor.

Hun vil gerne besøge sine forældre, men har fået at vide af den thailandske ambassade i Danmark, at hun ikke kan få godkendt en ansøgning, som ville fritage hende for at sidde i selvbetalt karantæne på et hotel i 14 dage.

Thailand, som er en af de mest populære oversøiske destinationer blandt danskere, accepterer nemlig ikke krydsvaccinerede turister.

- Det er så længe siden, at jeg har besøgt mine forældre. Og nu er jeg blevet nervøs og bange for ikke at kunne rejse igen, fortæller Maneewan Choksawas.

Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har

Holger Wentzel Olsen

Da hun fik tilbudt andet stik med Pfizer, havde hverken hun eller kæresten forestillet sig, at det kunne blive et problem.

Derfor sagde hun ja tak til en Pfizer-vaccine. Men efter hun havde fået stikket, læste Holger Wentzel Olsen en artikel om krydsvacciner, hvorefter han tænkte: "Det er simpelthen løgn".

Man har ret til ét vaccinationsforløb

Han og Maneewan Choksawas havde planlagt at rejse til Phuket i Thailand. Phuket har siden 1. juli lukket nationale og internationale turister ind, uden de skal i karantæne på et hotel, såfremt de er vaccineret, og efter 14 dage kan turisterne frit rejse rundt i resten af Thailand.

På den måde kunne parret være sammen med Maneewan Choksawas' forældre.

Efter parret blev bekendt med problematikken, tog Holger Wentzel Olsen kontakt til de danske sundhedsmyndigheder for at høre, om hans kone kunne få et tredje stik med en Pfizer-vaccine, så hun ville have fået to stik med samme vaccine.

Svaret var, at det ikke var muligt, når hun allerede var færdigvaccineret.

Derefter kontaktede han virksomheden Practio, der står for at vaccinere danskere, som ønsker at få et stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson for at spørge dem, om hans kone kunne få endnu et stik med AstraZeneca. Practio henviste til sundhedsmyndighederne og afviste muligheden for egenbetaling.

I et svar til TV 2 skriver Sundhedsministeriet, at man "ifølge reglerne alene har ret til ét vaccinationsforløb", samt at et eventuelt tredje stik ikke for nuværende er en del af det danske vaccinationsprogram.

- Såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at et vaccinationsforløb kræver flere end to stik, vil der i reglerne være rum for endnu et stik. Såfremt Sundhedsstyrelsen anser et tredje stik for overflødigt, vil der ikke være adgang til dette, hverken i det generelle program eller i tilvalgsordningen, skriver ministeriet.

Både Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet anbefaler danskere, som rejser ud, at orientere sig grundigt om de restriktioner og krav, der gælder i det land, man ønsker at rejse til.

Vil ikke bruge ferie på at være i karantæne

Udenrigsministeriet har ikke et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men de oplyser, at det indenfor EU og Schengenområdet som udgangspunkt gælder, at personer, der er krydsvaccineret, anses som færdigvaccinerede.

- Der kan dog være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccination. Rejsende skal derfor læse reglerne for det land, som skal besøges på den danske ambassades hjemmeside. Inden for EU- og Schengenområdet vil man typisk kunne tage en test i stedet, hvis et givent land ikke anerkender krydsvaccination, skriver ministeriet til TV 2.

Rejser Holger Wentzel Olsen og Maneewan Choksawas alligevel, kræver det, at Maneewan Choksawas går i karantæne i 14 dage.

- Vi bebrejder ikke de thailandske myndigheder. Det, vi er frustreret over, er, at man fra de danske sundhedsmyndigheders side blander vaccinerne og afviser muligheden for et tredje stik, når det så åbenlyst er nødvendigt for nogle borgere med familie i udlandet, siger Holger Wentzel Olsen.

Hvis I virkelig gerne vil besøge familien, hvorfor kan I så ikke bare rejse afsted og tage karantænen?

- Det er svært for os, for vi har ikke så meget ferie at give af. Og hvis vi skal bruge vores ferie på at være i lukket karantæne, kan vi ikke samtidig være sammen med min mor og far, siger Maneewan Choksawas.

Hvis situationen ikke ændrer sig, aflyser parret deres rejse.

- Men vi håber på det bedste. Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har, siger Holger Wentzel Olsen, der tilføjer, at Maneewan Choksawas er meget berørt af situationen og usikkerheden.

Reglerne varierer fra land til land

Thailands ambassade i Danmark bekræfter i en mail til TV 2, at Thailand, som situationen er nu, ikke anerkender et coronapas med to forskellige vacciner som gyldigt.

De skriver også, at enhver kan rejse til Thailand, såfremt de går i karantæne.

- Men siden alt er meget nyt og ikke fastlagt endnu, er det kun en regel lige nu, skriver de.

Det danske udenrigsministerium påpeger også, at "situationen er meget dynamisk og kan ændre sig hurtigt", samt at mange lande overvejer spørgsmålet om krydsvacciner og har ikke taget endelig stilling.

Flere nordmænd skal i forbindelse med et forsøg have et tredje stik med en covid-19-vaccine. Det skriver TV 2 Norge.

I et studie ledet af forskere fra Oslo skal det undersøges, hvor effektiv coronavaccinen er for personer med nedsat immunrespons. Det er blandt andet personer på immundæmpende medicin eller patienter, der har været gennem en transplantation.

Studiet vil omfatte 6000 patienter og 10.000 personer i en kontrolgruppe, og det er første gang, at vaccineeffekten bliver systematisk testet.

En del af testpersonerne skal have en tredje vaccinedosis for at teste, om effekten bliver højere.

Nedsat immunforsvar reagerer dårligere på vaccine

Det er den internationale epidemisammenslutning CEPI, der er med til at finansiere studiet sammen med en række norske sundhedsorganisationer.

Ifølge CEPI lever millioner af mennesker på verdensplan med et nedsat eller kompromitteret immunforsvar. Enten på grund af underliggende sygdomme eller medicin, der bliver brugt i forbindelse med organtransplantation eller sygdomme som for eksempel hiv og kræft.

Derfor er det også vigtigt for første gang at blive klogere på vaccinernes effektivitet hos de mest sårbare. Det siger professor John T. Vaage ved Oslo Universitetssygehus, der er leder ved immunologisk afdeling på sygehuset og leder af studiet.

- Vi ser, at mange patienter med nedsat immunforsvar reagerer dårligt på covid-19-vaccination. Vi vil udføre flere studier for at identificere patienter, som kan have fordel af en tillægsvaccine, lyder det i en pressemeddelelse.

Tredje stik kan også blive aktuelt i Danmark

Det er ikke kun gennem det norske studie, at snakken om en tredje dosis covid-19-vaccine eksisterer. Efter Delta-varianten er blevet dominerende i Israel, er flere vaccinerede borgere begyndt at blive smittet.

Og det har fået både de israelske myndigheder og Pfizer til at tale om et tredje vaccinationsstik.

Herhjemme kan det heller ikke udelukkes at blive aktuelt, at flere danskere skal have et tredje stik med en coronavaccine senere i år for at dæmme op for Delta-varianten og beskytte de mest sårbare

Det fortæller Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI) til DR.

- Vi kan ikke udelukke, at der er nogen, der får behov for at få et tredje stik og dermed få boostet deres immunforsvar. Om det er alle over 50 år, ved jeg ikke helt, om jeg vil sige. Men det vil formentlig være dem, der er allermest sårbare - altså de ældste og immundefekte.

Norge har i skrivende stund vaccineret 52 procent af befolkningen med mindst et stik. 29 procent er færdigvaccieneret.

Til sammenligning er tallet for de to ting i Danmark henholdsvis 59 og 36,8 procent. Norge har ligesom Danmark valgt at ekskludere Covid-19-vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

I aften optages den ene finaleplads ved EM, mens danske og engelske fans må vente til onsdag med at få svar på, hvilken af de to nationer, der spiller sig videre i turneringen.

Det danske landshold kan se frem til opbakning fra de knap 8000 danske billetholdere, der skal overvære EM-semifinalen mod England på Wembley. Velkommen til dagens overblik.

Storslået farvel til EM-heltene

Til tonerne af Helsingør Pigegarde blev landsholdsspillerne klappet ud i busserne, der tirsdag kørte landsholdet mod lufthavnen. Turen går nu til London forud for morgendagens semifinale mod England.

Danmarks herrelandshold har haft fast base i Helsingør i flere år, og under EM-slutrunden er der opstået en tradition med at sende holdet afsted til udekampe. I dag var ingen undtagelse.

Danmarks EM-semifinale fløjtes i gang onsdag klokken 21.00 på Wembley.

Pfizer-vaccine er mindre effektiv mod Delta-varianten, viser israelsk studie

En bekymrende nyhed fra Israel har ramt Europa. Et nyt studie viser, at Pfizer-vaccinen er mindre effektiv mod Delta-varianten, som er blevet den dominerende i Danmark.

Ifølge det foreløbige studie er effektiviteten af vaccinens evne til at forhindre smitte dalet fra 94,3 procent til 64. Det skriver Israel Times.

Fra Israels sundhedsministerium lyder det dog, at vaccinen stadig beskytter særdeles godt mod indlæggelser og alvorlige symptomer.

Nyheden har skabt fornyet debat om en potentiel tredje dosis af vaccinen. På den baggrund har de israelske sundhedsmyndigheder igangsat en undersøgelse af behovet for et yderligere såkaldt booster-skud.

Tomme minkfarme får stadig foretaget miljøtilsyn

Mandag morgen måtte en uforstående tidligere minkfarmer slå lågen op til sin nedlagte minkfarm, så Holstebro Kommune kunne foretage et miljøtilsyn på stedet.

Tilsynet af de tomme bure og den øde farm i Mejdal tog ikke mere end et par minutter, men for den tidligere minkfarmer Jenspeter Lindballe var det som at blive slået med en hammer endnu en gang. Årsagen til besøget skal findes i miljøtilsynsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at kommunen er forpligtet til at føre tilsyn, da der stadig kan være inventar, der påvirker miljøet.

Venstres medlem af Fødevare- og Miljøudvalget i Folketinget, Thomas Danielsen, mener, at situationen udstiller myndighedernes dårlige dømmekraft. Omvendt mener Holstebro Kommunes miljøudvalgsformand, Karsten Filsø fra SF, at tilsynene er med til at sikre, at nedlukningen sker på forsvarlig vis.

Ruin på stranden til salg for millioner

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed.

Midt på en offentlig strand ved Gl. Skagen er ruinen af et gammel sommerhus blevet sat til salg. Det faldefærdige sommerhus er bygget i 1903, men det afspejles ikke ligefrem i prisen.

Sommerhuset på 140 kvadratmeter er sat til salg for den nette sum af 7,5 millioner kroner.

Ejendomsmægleren, der står for salget, har allerede flere interesserede købere, og fælles for dem alle er, at huset ved et eventuelt køb med garanti skal rives ned og erstattes af et nyt.

Danske fans fik konfiskeret regnbueflag i Baku - nu åbner UEFA-sag

Vagterne på Olympic Stadion i Baku var hurtige til at reagere, da de spottede to danske fans på lægterne med et regnbueflag under lørdagens EM-kvartfinale mellem Danmark og Tjekkiet.

Få minutter senere var flaget revet ud af hænderne på den danske fodboldfan Kristoffer Føns, der havde taget flaget med til Aserbajdsjan.

Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har siden da oplyst, at konfiskationen ikke var på opfordring fra fodboldforbundet. Det skriver britiske Sky Sports tirsdag.

Det britiske medie melder samtidig, at UEFA nu har åbnet en sag for at undersøge episoden yderligere.

***

Nu skal vi kun sove én gang mere, inden Danmark skal spille semifinale ved EM. Vi glæder os massivt til at følge og dække kampen for jer på TV2.dk.

Dagens overblik er tilbage i morgen, vi læses ved.

Søndag offentliggjorde Israel nye tal, der viser, at Pfizer-vaccinens evne til at beskytte mod Delta-varianten er langt mindre i forhold til vaccinens oprindelige effektivitet mod coronavirus.

Således beskytter to stik med vaccinen ifølge studiet kun 64 procent i forhold til tidligere 94,3 procent, når det handler om infektioner og "symptomatisk sygdom".

Men flere eksperter, TV 2 har talt med, maner til besindighed oven på nyheden fra det israelske sundhedsministerium.

Beskytter mod alvorlig sygdom

Først og fremmest skyldes det, at Pfizer-vaccinen ifølge det israelske studie fortsat beskytter 93 procent mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

- Vi skal være meget opmærksomme på, hvad vi taler om her. For selvom man kan blive smittet og smitte andre med Delta-varianten, så beskytter vaccinen stadig mod alvorlig sygdom, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimental virologi ved Københavns Universitet.

Samtidig påpeger professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, Camilla Foged, at Israel ikke har offentliggjort datagrundlaget og metoden bag studiet.

- Derfor forholder jeg mig endnu en smule skeptisk til de her tal, siger hun.

Delta-variant bliver dominerende

Det særlige ved Delta-varianten er, at den er langt mere smitsom end tidligere varianter af coronavirus, og derfor er den mange steder i verden ved at blive den mest udbredte variant.

Delta-varianten udgør eksempelvis 90 procent af alle coronasmittede i Israel. I Danmark er varianten også dominerende og udgjorde således knap to tredjedele af alle registrerede smittetilfælde herhjemme i sidste uge.

Og mens de israelske tal viser, at Pfizers vaccine er omkring 30 procent mindre effektiv mod Delta-varianten, tegner en ny britisk undersøgelse dog et lidt mere positivt billede.

De britiske tal viser nemlig, at to stik med vaccinen beskytter 88 procent mod smitte, hvilket dog også er et fald i forhold til de 93 procents effektivitet mod den britiske variant – den såkaldte alpha-variant.

Risiko for sårbare grupper

Professor i virologi og immunologi ved Oxford University, Astrid Iversen, hæfter sig ved, at Israel er et af de lande i verden, der er længst fremme med at vaccinere – og derfor har et stort datagrundlag.

Alligevel mener hun også, at de nye tal fra både Storbritannien og Israel skal tages med et gran salt, fordi der i øjeblikket hele tiden kommer ny data ind.

- Når det er sagt, så viser tallene jo, at vaccinerne ikke beskytter os 100 procent, og derfor skal vi selvfølgelig tage Delta-varianten alvorligt, siger hun.

Risikoen er ifølge Astrid Iversen, at smittetrykket med Delta-varianten bliver så højt, at der trods en stor andel vaccinerede kan komme mange indlæggelser blandt ældre og udsatte personer, fordi de ikke opnår lige så stor beskyttelse af vaccinationen.

- Selvom færre smittede nu bliver indlagt, kan det blive til en del, hvis smitten løber løbsk, vurderer hun på baggrund af de nyeste indlæggelsesdata fra Storbritannien.

- Heldigvis ser de indlagte dog ud til at være mindre alvorligt syge, tilføjer Astrid Iversen.

Samtidig påpeger hun, at vi ikke kender meget til risikoen for senfølger for personer, der bliver smittet, selvom de er vaccineret.

Astrid Iversens bekymringer bakkes op af de to andre professorer.

Pfizer er klar til at udvikle ny vaccine

Allan Randrup Thomsen påpeger et yderligere problem, hvis det viser sig, at vaccinens effektivitet er mindsket, og at større grupper i befolkningen dermed smittes.

For når virus smitter, er der risiko for udvikling af nye varianter, som kan skabe nye udfordringer, forklarer han.

- Jo større opformering du har af virus, desto større risiko er der for at, der opstår mutationer med uheldige egenskaber, vi ikke vil have, siger Allan Randrup Thomsen.

Selvom de nye tal skaber bekymrede miner hos eksperterne, er der ifølge Camilla Foged dog også gode muligheder for at beskytte mod nye virusvariationer, hvis ikke smittetrykket stiger voldsomt.

Hun arbejder i øjeblikket med teknologien bag Pfizers og Modernas vacciner – den såkaldte mRNA-vaccine – som har gode muligheder for hurtigt at blive opdateret, så den kan imødegå nye varianter af coronavirus.

- Den proces er sandsynligvis allerede i gang hos producenterne, men den her nyhed fra Israel sætter måske endnu mere skub i processen, siger Camilla Foged.

Pfizer Danmark oplyser da også til TV 2, at medicinalfirmaet tager ”en række skridt for at være klar i tilfælde af, at en variant bliver i stand til at modstå beskyttelse fra vaccinen”.

- Blandt andet et studie af en tredje dosis af vores eksisterende vaccine samt et fase 1-studie, som kan danne grundlag for en fleksibel proces omkring tilpasning af vaccinen, skriver Pfizer til TV 2.

Lægemiddelstyrelsen: Vacciner beskytter stadig mod alvorlig sygdom

I Israel diskuterer man ifølge avisen The Times of Israel i øjeblikket muligheden for at ’booste’ de svageste i samfundet med et tredje stik af den nuværende Pfizer-vaccine for at styrke deres immunforsvar.

Ifølge Astrid Iversen finder en lignende debat sted i Storbritannien, og hun vurderer, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje et tredje stik for dele af befolkningen.

- Der foregår mange studier i øjeblikket, og i efteråret tror jeg, vi vil have en bedre forståelse af, om der er behov for at booste nogen. Så man skal måske have i baghovedet, at det kan blive relevant, og derfor vil det være fornuftigt at planlægge efter det, så man har vacciner nok, siger hun.

Lægemiddelstyrelsens repræsentant i Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) godkendelseskomité, Kirstine Moll Harboe, siger til TV 2, at det er for tidligt at konkludere noget på tallene fra Israel.

- Det får ikke os til at ændre anbefalingen eller til at ændre godkendelsesgrundlaget for vaccinen. EMA og de nationale lægemiddelmyndigheder holder løbende øje med den nye viden, der kommer, og vurderer så på baggrund af det, om der skal være nye anbefalinger, siger Kirstine Moll Harboe.

Hun hæfter sig ved, at tallene viser en høj effektivitet mod alvorlig sygdom. Derfor skal vaccinerede danskere ikke være bekymrede, lyder det.

- Vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom og død også over for Delta-varianten, hvis man har fået to stik med Pfizer eller Moderna, så er man godt beskyttet, siger Kirstine Moll Harboe.

Kontakttallet er beregnet til 1,2. Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

I sidste uge blev det beregnet til 0,9.

Når kontakttallet er over 1, betyder det, at pandemien er i vækst. Tallet fortæller, hvor mange personer én smittet giver smitten videre til.

Professor: - Ikke overraskende

Samtidig er der ifølge SSI det seneste døgn registeret 542 nye smittede - det højeste antal i en måned. Det samlede antal indlagte stiger med 3 til 43, og der er ét nyt dødsfald hos en coronapatient det seneste døgn.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, ser smittetallene som udtryk for, at den mere smitsomme Delta-variant nu har taget over.

- Tallene er ikke overraskende. Dels har vi lettet på restriktionerne, og det giver en øget smitterisiko. Dels er den mere smitsomme Delta-variant på vej til at overtage billedet. Det, vi kan gøre, er at få vaccineret så mange som muligt, siger han til Ritzau.

Om det stigende kontakttal oplyser Sundhedsministeriet, at Delta-varianten, som er mere smitsom, har en betydning, men at tallet også er forbundet med usikkerhed på grund af ændringer i testadfærd.

- Fortsat vigtigt at følge anbefalinger og at lade sig vaccinere, skriver ministeriet på Twitter.

Det stigende smittetal får dog ikke umiddelbart alarmklokkerne til at ringe hos Eskild Petersen.

- Vi står i en situation, hvor vi har rigtig god kontrol over epidemien. De sorte skyer i horisonten hedder flere nye varianter og en vaccinedækning, der endnu ikke er der, hvor vi gerne vil have den, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Delta-variant fylder i smittetallene

Smittetallene og indlæggelsestallene i Danmark er i øjeblikket lave, men den smitsomme Delta-variant er på kort tid begyndt at fylde blandt de smittede.

I andre lande er varianten nu den dominerende, blandt andet i England. I Norge har myndighederne udskudt fjerde fase af genåbningen på grund af Delta-varianten.

Siden det første Delta-tilfælde blev påvist i Danmark i uge 13, er der i alt fundet 664 smittetilfælde med den særlige variant, og Statens Serum Institut (SSI) forventer, at varianten indenfor "meget kort tid" vil være dominerende i Danmark.

SSI er opmærksomme på Delta-varianten

Instituttet følger nøje Delta-varianten og dens udvikling herhjemme.

- Der er stor international bekymring for den klart mere smitsomme Delta-variant, og vi ser nu stigende antal af tilfælde, der er smittede med denne variant. Vores strategi har været at forsinke fremvæksten af Delta-varianten mest muligt, og bruge tiden på at få flest muligt vaccineret. Så det er lidt et kapløb, siger SSI’s direktør, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse.

SSI er opmærksomme på Delta-variantens udvikling, blandt andet fordi den viser en nedsat følsomhed over for antistoffer efter første vaccinestik. Efter to stik skulle vaccineeffekten dog være bevaret.

Omfattende brande i Amazonas og illegal skovfældning i junglen har fået USA's præsident Joe Biden til at bruge skrappe midler over for Brasiliens præsident Jair Bolsonaro.

Indtrængende bønner fra Brasiliens regering om at få støtte på én milliard dollars til at redde junglen er besvaret med et kontant nej fra Det Hvide Hus.

Ifølge CNN bad Bolsonaro på et klimatopmøde i april præsident Biden om at engagere sig personligt i at redde Amazonas. Men der er ikke kommet penge fra Washington.

Og mandag er forhandlingerne mellem Washington og miljøministeriet i Brasilia simpelthen gået i stå, siger brasilianske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

USA vil se handling

Joe Bidens klimaambassadør, John Kerry, gjorde allerede i foråret klart, at Bolsonaro først skal levere bevis på sin vilje til selv at gøre en indsats i redningsarbejdet. Det fastslog Kerry dengang på Twitter.

Her hed det, at USA vil se øjeblikkelig handling fra den brasilianske regering samt et samarbejde med den indfødte befolkning, hvis liv skal beskyttes i junglen. De må ikke udsættes for den fortsatte ulovlige skovfældning, der truer deres tilværelse.

Og siden da har USA ventet uden at se resultater, der overbeviser i Washington.

Samtidig støttes mistilliden i USA af, at Norge har indstillet sin særlige indsats i Amazonas på grund af problemer med at få samarbejdet med den brasilianske regering til at fungere.

Løfter fra Brasilien om at mindske skovfældningen med 30-40 procent på ét år betvivles af en lang stribe organisationer og Hollywood-stjerner med Jane Fonda i spidsen. Samtidig har skuespilleren Leonardo DiCaprios miljøbevægelse, Earth Alliance, kastet millioner ind i kampen om Amazonas.

Ifølge BBC har også 200 grupper i Brasilien appelleret til præsident Biden om at lade være med at lave nogen aftale med Jair Bolsonaros regering. Blandt støtterne er den verdensberømte sanger Gilberto Gil og sangskriveren Caetano Veloso. Det er folk, der kan bevæge den almindelige brasilianer.

103.000 brande

Men situationen i Brasilien er i dag værre end tidligere. Det gælder den illegale nedhugning af junglen. Det gælder brandene, der forværres af langvarig tørke.

Sæsonen for brandene går fra maj til oktober. Og situationen er allerede mere truende end sidste år, hvor Amazonas blev ramt af 103.000 brande, skriver France24.

Det samlede billede sidste år bød på nedbrænding af et område svarende til halvdelen af Danmark, fremgår det af den amerikanske miljøplatform Mongobay. Omkring to millioner træer blev samtidigt ulovligt fældet.

Organisationen gør opmærksom på, at fældning og brande går hånd i hånd. Først fældes træerne i junglen i regntiden fra december til april. Når tørtiden kommer fra maj til oktober, brændes resten af, således at jorden kan bruges til landbrug, siger organisationens forskningsdirektør, Matt Finer.

Kvæg og soyabønner

Oftest drives kvæg ind på de nye stykker jord, men de bruges også til at dyrke sojabønner.

Brasilien kappes med USA om at være verdens største leverandør at soja til fødevarer og til foder til landbrug i USA, Europa, Afrika og Sydamerika.

De brasilianske landmænd mener selv at have brug for mere jord. Men sammenligner man Brasilien med Europa, har hver brasilianer 12 gange så meget jord, som hver tysker eksempelvis har.

Røgslør

Præsident Bolsonaro siger selv, at han gør en betydelig indsats. Han har netop underskrevet et dekret, som forbyder brug af ild udendørs de næste fire måneder. Og han har sat militæret ind mod den illegale skovfældning, skriver Reuters.

Men regeringens indsats anklages for at være et ”røgslør”. Anklagen kommer blandt andet fra Mario Astrini fra miljøorganisationen Climate Observatory.

Skeptikerne henviser til, at 17.000 bøder for brande og skovfældning simpelthen ikke er blevet indkrævet. For regeringen har givet mulighed for at appellere bøderne så længe, at de bliver juridisk forældet. Samtidig har landets miljøagentur fået sit budget skåret ned, og det må ikke ansætte nye folk, skriver bureauet Reuters.

Derfor er der stigende skepsis i Washington. Og mens diplomaterne opgiver at tale sammen, brænder junglen igen – og ifølge Bloomberg brænder skoven i år endnu mere end de sidste 17 år.

Mens Delta-varianten er blevet den dominerende i Danmark, lander potentielt bekymrende nyheder fra Israel.

Et nyt studie viser nemlig, at Pfizer-vaccinen er mindre effektiv mod netop denne variant end de øvrige. Ifølge det foreløbige studie er effektiviteten af vaccinens evne til at forhindre smitte dalet fra 94,3 procent til 64. Det skriver Israel Times.

Fra Israels sundhedsministerie lyder det dog, at vaccinen stadig beskytter særdeles godt mod indlæggelser og alvorlige symptomer. Her viser studiet en effektivitet på 93 procent.

Omtalen af studiet indeholder ikke information om datasættets omfang.

Anbefaler booster til immunsvækkede

Nyheden har i samspil med landets stigende smittetal fået debatten om en tredje dosis af vaccinen til at rulle i det israelske. Og den nye premierminister Naftali Bennet har sammen med landets sundhedsminister bedt sundhedsmyndighederne undersøge behovet for det såkaldte booster-skud.

Søndag anbefalede det israelske sundhedsministerie landets borgere med nedsat immunforsvar at få et tredje skud af Pfizer-vaccinen – også selvom vaccineproducenten selv endnu ikke har anbefalet det.

I april lød det fra Pfizers topchef Albert Bourla, at fuldt vaccinerede personer "sandsynligvis" skal have et tredje stik inden for et år for fortsat at være beskyttet mod virussen. Derefter vil også en årlig genvaccinering kunne komme på tale.

- Men det er alt sammen noget, vi skal have bekræftet, sagde Albert Bourla.

Også fald i Storbritannien

Ifølge Financial Times har også de britiske sundhedsmyndigheder dokumenteret et fald i Pfizer-vaccinens effektivitet mod Delta-varianten.

I maj lød det fra myndighederne, at vaccinen er 88 procent effektiv mod den nye variant, mens tallet var 93 procent mod den britiske.

Til nyhedsbureauet Reuters har en talsperson fra Pfizer afvist at kommentere på studiet fra Israel. Derimod har personen argumenteret for, at anden research viser, at antistoffer fremkaldt af vaccinen er i stand til at neutralisere alle testede varianter. Herunder Delta.

I en mail til TV 2 skriver Pfizer Danmark om det israelske studie:

- Dataene er endnu ikke publicerede og skal vurderes yderligere, før vi kan udtale os.

Samtidig skriver Pfizer, at deres vaccineteknologi "gør os i stand til at tilpasse vores vaccine hurtigt, hvis der skulle opstå mutationer, der skaber behov for det".

Seneste udmelding fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) var 1. juli, at det "ser ud til", at de fire godkendte vacciner i EU – herunder Pfizer – beskytter mod alle coronavarianter.

De seneste to uger har 90 procent af de nye smittetilfælde i Israel været af Delta-varianten, skriver Israel Times.

Indien har allerede været hårdt ramt af coronapandemien, og med en forventning om at en tredje bølge står for døren, er mange nu desperate efter at blive vaccineret mod virussen.

Men vaccineudrulningen er gået langsomt i det folkerige land. Og derfor har kyniske svindlere udset sig muligheden for at udnytte situationen.

Vores største bekymring er, hvad de har sprøjtet ind i vores kroppe

Hiren Mehta, offer for vaccinesnyd

Senest har politiet ifølge New York Times anholdt 14 personer, som anklages for at være en del af et svindelnummer, hvor borgere har fået en indsprøjtning med en ukendt substans i stedet for en covid-19-vaccine.

- Et velorganiseret syndikat er involveret i de her falske vaccinationer. Vi er nødt til at være på vagt fra nu af, siger Vishwas Patil fra indisk politi til Deutsche Welle (DW).

Svindlen skal være foregået på en række private vaccinationsklinikker i storbyerne Mumbai og Kolkata, og mindst 2600 indere formodes at have fået en indsprøjtning med de falske vacciner, skriver Hindustan Times.

I Mumbai formoder politiet, at der er blevet fyldt saltvand eller destilleret vand i brugte vaccineglas, mens der i Kolkata er bekymring for, at der kan være anvendt amikacin, der er et antibiotikum, som anvendes til en række bakterieinfektioner.

Ofrene troede, at de modtog et stik med AstraZenecas vaccine, som i Indien går under navnet Covishield.

Bekymring blandt ofre

Et yngre, kvindeligt medlem af det indiske parlament, Mimi Chakraborty, er blandt de borgere, som er blevet snydt.

Hun modtog en invitation til at blive vaccineret i et af de falske vaccinecentre og fik sprøjtet en endnu ukendt væske i skulderen 22. juni. Kort efter blev hun syg, men det vides ikke, om sygdommen blev udløst af den substans, hun var blevet injiceret med.

35-årige Hiren Mehta og hans kone var blandt dem, der blev snydt af de falske vaccinecentre i Mumbai, og selvom parret ikke har oplevet nogen bivirkninger, er de bekymrede og vrede over svindlen.

- Vores største bekymring er, hvad de har sprøjtet ind i vores kroppe. Og at finde ud af, hvornår vi så kan få vores første dose, for den tredje bølge nærmer sig, siger han til The Straits Times.

Myndigheder taler skandale ned

Mange af ofrene for bedrageriet blev mistænksomme, da de ikke modtog en besked fra de indiske myndigheder, som bekræftede deres vaccination.

Da de henvendte sig til myndighederne, blev vaccinationsstederne undersøgt og bedrageriet afsløret. Blandt andet er der fundet glas med falske labels.

Den indiske regering forsøger at bagatellisere skandalen og siger, at der er tale om isolerede tilfælde.

- Vi har vaccineret over 330 millioner mennesker. Tilfælde med falske vacciner kan nemt opdages i det øjeblik, at du ikke modtager en besked fra CoWin-appen. Vi er i kontakt med delstatsmyndighederne og retsforfølger gerningsmændene, siger Lav Agarwal fra sundhedsministeriet ifølge DW.

I delstaten Vestbengalen har myndighederne valgt at suspendere alle vaccinationer udover på hospitaler, mens man gennemgår sine retningslinjer for vaccinationscentre.

Frustration åbner for snyd

Selvom Indien de seneste uger har fået sat skub i vaccineprogrammet, har kun en femtedel af befolkningen indtil videre fået første stik, mens knap fem procent er færdigvaccineret mod covid-19, viser tal fra New York Times' database.

Samtidig har en besværlig procedure med at registrere sig til en vaccinetid samt ulige vaccinepriser gjort mange frustrerede.

- Det er ikke overraskende, at mange indere bliver ofre for vaccinesnyd. Selv folk i middelklassen panikker, siger Vineeta Bal, forsker ved Det Nationale Institut for Immunologi, til DW.

I et søgsmål indgivet i højesteretten i Mumbai skriver domstolen, at det er "virkelig chokerende, at der er et stigende antal sager med falske vaccinationer".

De seneste uger har svindlere også forsøgt at udnytte bekymringerne i Indien ved at sælge falsk medicin og brandslukkere, man udgav for at være iltbeholdere.

For nylig blev det også afsløret, at over 100.000 indiske coronatest var forfalskede af svindlere, der forsøgte at tjene hurtige penge på krisen.

Mandag morgen brød et sjældent syn bølgerne under Storebæltsbroen, da en 154 meter lang, russisk atomdreven ubåd sejlede mellem betonbenene.

Forsvarskommandoen bekræfter over for TV 2, at den russiske ubåd er i dansk farvand med kurs mod Skt. Petersborg. Der skal den i slutningen af juli deltage i arrangementet 'Flådens Dag'.

Bygget under Den Kolde Krig

Den atomdrevne ubåd er døbt 'Orel' og har kapacitet til både krydsermissiler og torpedorør.

Ditte Dyreborg, der er orlogskaptajn og ubådsekspert, fortæller, at det er en af verdens største ubådstyper.

- Det er en jagtubåd, hvis formål er at uskadeliggøre hangarsskibsgrupper, siger hun om ubådstypen, der er bygget under Den Kolde Krig.

'Orel' er svær at overse - den måler 154 meter i længden og 20 meter i bredden og kan sejle med mere end 50 kilometer i timen under vandet.

Og selv om båden har plads til mere end 100 personer om bord, kan den være svær at spore, fordi den blandt andet er bygget af en særlig type stål, fortæller Ditte Dyreborg.

- Man kan sige, at dens magnetiske fingeraftryk er sløret, siger hun.

Skal holde sig i overfladen

Ifølge Forsvarskommandoen er det helt udramatisk, at 'Orel' sejler gennem dansk farvand. De peger også på, at ubåden følger de internationale regler for uskadelig passage.

Som et af de "fremmede magters skibe" skal den russiske ubåd sejle direkte igennem det danske farvand uden ophold, og ubåden skal sejle i overfladen af havet.

Ditte Dyreborg påpeger, at ubåden også ville have svært ved at sejle særlig dybt under havoverfladen. For 'Orel' er bygget til meget større vanddybder.

- Den er så stor, at den vil have svært ved at manøvrere rundt i vores farvande, hvor vanddybderne er ret begrænsede. Nogle steder endda så lav, at den ville kunne skrabe bugen mod havbunden, hvis den vovede sejlads med stor hastighed, siger hun.

Rute rundt om Skandinavien

De danske have ligger cirka halvvejs på ubådens rute - turen går fra de arktiske have, nord om Norge, forbi Danmark, ind i Østersøen for til sidst at ende i Den Finske Bugt ved Sankt Petersborg.

Det kan lyde af en lang sejltur, men ubådene er bygget til langtidsfart. Ifølge Ditte Dyreborg kan de sagtens sejle tre-fire måneder uden ophold ved land.

- Og så er det første, der løber op, ikke brændstoffet - det er fødevarerne, siger hun.

"Ingen tvivl" om aktive våben

'Flådens dag' er ikke kun et russisk fænomen - det findes blandt andet også i Danmark og Storbritannien.

Men uanset hvor arrangementet afholdes, er målet det samme, lyder det fra Ditte Dyreborg.

- Det handler om at vise styrke. Både over for sin egen befolkning, for regeringen og omverdenen, siger hun.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at missilerne ombord på ubåden er aktive.

- Det svarer jo til, at man i stedet for at vise en knyttet næve med et boldtræ, viser en fremstrakt hånd med en buket blomster i, siger Ditte Dyreborg.

Tidligere danske visit

Det er ikke første gang, at 'Orel' er i Danmark - både sidste år og i 2018 lagde den 154 meter lange ubåd vejen forbi Østersøen for at deltage i flådefejringen i Skt. Petersborg.

For tre år siden passerede fire russiske skibe også Danmark for at deltage i Flådens dag - der var tale om to enorme russiske ubåde og to slæbebåde dansk vand.

Om der de kommende dage vil sejle flere russiske fartøjer under Storebæltsbroen, kan Forsvarskommandoen ikke bekræfte. Det kan de nemlig først i det øjeblik, bådene er i dansk farvand, oplyser de.

Der er fortsat ikke meget, der tyder på, at danske fodboldfans kan flyve til London og se semifinalen ved EM mellem England og Danmark på Wembley på onsdag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger mandag til TV 2, at han har været i kontakt med den britiske udenrigsminister, Dominik Raab, for at høre, om der kan slækkes på reglerne. Men umiddelbart lader det ikke til at være muligt.

- Jeg er nødt til at sige, at svarene har været ret konsekvente. Briterne har strakt sig så langt, som de kunne i lyset af den smittesituation, de står i. Det er - desværre - en påmindelse om, at vi stadig står i en pandemi, siger Jeppe Kofod til TV 2.

Ville ønske det var anderledes

Der er allerede indgået en aftale mellem de britiske myndigheder og det europæiske fodboldforbund UEFA om fans på stadion til semifinaler og finalen, som alle spilles på Wembley. Den indebærer, at der til finalen kan komme 1000 fans fra Danmark på stadion, hvis Danmark når dertil.

Men den model har briterne indtil nu afvist at udvide til også at gælde semifinalen, og den danske udenrigsminister giver ikke mange forhåbninger om, at det kommer til at ændre sig.

- Vi kunne ønske, det var anderledes, men det er i sidste ende briternes afgørelse, siger Jeppe Kofod.

Partier kræver handling

Reaktionen fra Jeppe Kofod kommer dagen efter, at Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre krævede handling fra den danske udenrigsminister.

Partierne mener, det er stærkt utilfredsstillende, at fans fra Danmark ikke kan overvære en af de største kampe i dansk fodboldhistorie og har opfordret Jeppe Kofod til at kontakte den britiske regering for at få blødt reglerne op.

Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en corona-pandemi. Det må vi leve under

Jeppe Kofod

Så sent som i weekenden afslog de britiske myndigheder at slække på de skrappe indrejserestriktioner. De skal være med til at forhindre yderligere spredning med deltavarianten, som er udbredt og har medført øgede smittetal i Storbritannien.

De nuværende regler betyder, at rejsende skal gå i ti dages isolation ved ankomst til Storbritannien, og det gør det i praksis umuligt for danskere bosat uden for Storbritannien at overvære kampen.

Til gengæld er Danmark blevet tildelt cirka 6000 billetter til Wembley, som danskere bosat i Storbritannien kan købe. Det havde 4800 personer gjort mandag formiddag, oplyste DBU.

Russiske fans kunne ikke komme i Parken

Problemstillingen med stramme restriktioner for fans er langt fra ny under dette EM.

Til Danmarks sidste gruppespilskamp mod Rusland var der eksempelvis ikke russere på stadion, og i ottendedelsfinalen mellem Danmark og Wales i Amsterdam tillod de hollandske myndigheder ikke indrejse fra fans fra Wales på grund af frygt for forhøjet smitterisiko.

Jeppe Kofod erkender, at vi også i Danmark har haft restriktioner, som har gjort det det meget svært for udenlandske fodboldfans at se deres hold spille, og at de ikke er blevet ændret, fordi der er EM.

Den danske udenrigsminister forstår, hvis fans er skuffede, men siger også, det er svært at lave om på.

- Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en coronapandemi, og hvor lande har nogle ret omfattende indrejserestriktioner. Det må vi leve under. Jeg synes, det vigtigste er, at vi møder frem på banen og spiller så godt, vi overhovedet kan, siger han.

Danmarks kamp mod England fløjtes i gang onsdag klokken 21.