Smittede med covid-19 udskiller virus sammen med afføringen, allerede inden de smittede udvikler symptomer.

Dermed kan det også findes i spildevandet, som man kan teste, fordi folk går på toilettet.

I et nyt, nationalt forsøg skal spildevandet nu undersøges på 20 rensningsanlæg over hele landet. Forsøget løber hele juli.

Kan være et godt redskab

Overvågning af spildevand kan være et centralt element i den fremtidige epidemikontrol med coronavirus.

Det siger Jesper Gamst, der er administrerende direktør i Eurofins Danmark, der står for at analysere spildevandsprøverne for corona.

- Det kan være et godt redskab til at udpege områder, hvor sundhedsmyndighederne skal sætte særligt ind med persontest og smitteopsporing.

- Det kan give en bedre indikation på, hvor der er smitte, og hvor meget smitte der er i hvilke områder, siger han.

Mindre forsøg i Bornholm og København

Spildevand er forurenet vand som eksempelvis udledes fra husholdninger.

Enkelte steder i landet er spildevand tidligere i mindre forsøg blevet undersøgt for corona. Det gælder blandt andet på Bornholm og i København.

I det nationale forsøg skal spildevand undersøges på renseanlæg i blandt andet Hillerød, Kolding, Thisted, Fredericia og Lyngby.

I det nationale forsøg bliver spildevandet testet, ved at de enkelte rensningsanlæg tager en prøve af vandet, som bliver sendt til analyse på Eurofins laboratorie.

Eurofins benytter et specielt kemikalie, der binder sig til vira, og som efterfølgende kan centrifugeres ud af spildevandet og analyseres på.

På den måde er det muligt at få et billede af, hvordan smitten er i det område, som rensningsanlægget er knyttet til.

Kan ikke erstatte persontest

Jesper Gamst mener, at coronatest af spildevandet er et godt supplement til de mange tests i næsen eller svælget.

- Spildevandstest kan ikke erstatte persontesten. Den kan ikke stå alene. Men det kan klart gøre, at vi kun tester personer der, hvor det er nødvendigt, siger han.

Der er da også en betydelig økonomisk forskel på persontest og spildevandstest, siger Ida Marie Knudsen, der er spildevandsingeniør ved Københavns forsyningsselskab Hofor.

Ifølge hende koster hver spildevandsprøve mellem 5000 og 10.000 kroner, afhængigt af hvilke analyser der skal laves.

Sådan en prøve vil kunne teste spildevand fra eksempelvis 300.000 personer.

Til sammenligning koster en lyntest staten cirka 100-150 kroner per test ifølge Sundhedsministeriet.

Prisen for at teste 300.000 personer med lyntest vil altså være over 30 millioner kroner.

Folketinget vedtog 24. juni en ændring af epidemiloven, så myndigheder som Statens Serum Institut og kommuner fra 1. juli kan overvåge spildevandet for smitsomme sygdomme.

Thailand har torsdag for anden dag i træk registreret et rekordhøjt antal coronarelaterede dødsfald med 57.

Det sker på et tidspunkt, hvor en tredje bølge af smitte har ramt det sydøstasiatiske land.

I alt er der officielt registreret 2023 covid-19-dødsfald i Thailand, der har næsten 70 millioner indbyggere. Det er omkring 500 færre dødsfald end i Danmark.

Vaccinerede slipper for karantæne

Meldingen om de 57 nye dødsfald kommer samme dag, som Thailand indleder et forsøg med at få udenlandske turister tilbage til ferieøen Phuket.

På øen er der registreret langt færre smittetilfælde end i resten af landet, efter at myndighederne gjorde en særlig indsats for at få befolkningen på Phuket vaccineret mod covid-19, så udenlandske gæster igen kunne besøge det populære feriested.

Udenlandske turister, som er færdigvaccinerede, slipper for at skulle tilbringe de første feriedage i karantæne og kan frit bevæge sig omkring på Phuket.

Såfremt de ikke udviser symptomer på at være smittet med coronavirusset efter 14 dage, står det dem frit for at rejse til andre dele af Thailand.

Mister mange milliarder

Turistbranchen er en af de største indtægtskilder for Thailand, men pandemien satte en brat stopper for pengestrømmen.

I 2020 gik Thailand således glip af et beløb svarende til cirka 314 milliarder kroner i mistede indtægter fra turister.

Antallet af udenlandske indrejsende faldt med over 80 procent til 6,7 millioner. Det skete, efter at Thailand havde sat rekord med 39,9 millioner udenlandske besøgende i 2019.

Phuket blev særlig hårdt ramt under pandemien. Tusindvis af ansatte på hoteller, barer og andre erhverv tilknyttet turisme mistede deres job, og forretninger blev tvunget til at lukke.

Torsdag oplyste sundhedsmyndighederne om 5533 nye smittetilfælde i hele Thailand. Det bringer det samlede antal smittetilfælde i landet under pandemien op på næsten 265.000.

Fra torsdag skal alle nye cigaretpakker, snusdåser og andre tobaksprodukter laves i helt ens, neutrale pakker.

Det betyder, at alle pakkerne vil få en grumset-grøn farve, og producentens navn vil stå ens på alle pakker.

Allerede producerede pakker kan dog i en overgangsperiode sælges frem til april 2022.

Gradvis udskiftning

Derfor vil der heller ikke lige med det samme være en stor forandring at mærke.

Det siger Tine Marie Andersen, der er direktør i brancheorganisationen Tobaksproducenterne.

- Der er en overgangsperiode indtil april næste år, som betyder, at der vil ske en gradvis udskiftning i takt med salget. Hvor hurtigt det vil gå, er ikke til at sige, siger hun.

De nye regler er en del af en handleplan for at nedbringe børn og unges rygning, som Folketinget har vedtaget.

Tobak gemmes

Planen har blandt andet også indført krav om røgfri skoletid, og at tobak skal gemmes væk i butikkerne.

Disse tiltag virker, vurderer Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

Derfor forventer han også, at det nye tiltag vil få en effekt i Danmark.

- Man får stoppet en mulig reklame, som har eksisteret i mange år. Det er den sidste reklamesøjle, som tobaksindustrien har haft, fordi mange eksempelvis har deres cigaretpakke liggende på bordet på en café, siger han.

Praktisk udfordring for kiosker

Da det er en lov i Danmark, at alle tobaksvarer skal være forsynet med sundhedsadvarsler, vil de neutrale pakker fortsat have en tekst- og billedadvarsel på pakken.

I nærbutikker og kiosker er det mest en praktisk udfordring, som de nye, neutrale pakker kommer til at give. Men de forventer ikke, at det kommer til at betyde noget for salget, fordi tobak i forvejen er gemt væk i butikkerne.

Det siger Jesper Lundberg, der er formand for Nærbutikkernes Landsforening.

Det handler dog mindre om selve situationen, hvor man køber cigaretter, men snarere om det, der er forbundet med at ryge visse mærker.

Det siger Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse og arbejder på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

- Den største effekt forventes at være, at neutrale tobakspakker gør det mindre attraktivt eller cool at ryge for unge, og dermed vil det forebygge, at unge begynder at ryge, siger hun.

Ifølge Charlotta Pisinger viser forsøg, at de neutrale pakker virker mindre tiltrækkende end almindeligt brandede pakker.

Flere lande har allerede indført de neutrale cigaretpakker. Det gælder blandt andet Norge og Australien, der har haft succes med det.

Imens Delta-varianten vinder indpas i Danmark, er flere tusinde personer blevet sendt i isolation på grund af den meget smitsomme coronavariant.

Ikke fordi de selv er smittede. Men fordi de er nær kontakt til en, der er smittet. Eller nær kontakt til en nær kontakt.

Myndighederne er nemlig ekstra forsigtige, når det kommer til den nye coronavariant, der tidligere var kendt som den indiske variant.

Derfor bliver kontakter til smittede helt ude i tredje led opfordret til at gå i selvisolation, når myndighederne opdager nye smittetilfælde.

Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed i perioden 23.-30. juni har bedt 8803 nære kontakter og deres nære kontakter om at gå i isolation på grund af tilknytning til 393 smittede med en særlig variant, primært Delta. Det skriver styrelsen i en mail til TV 2.

Tallet omfatter kun nære kontakter, der er håndteret af Styrelsen for Patientsikkerhed, fremgår det af mailen.

Et kapløb mellem smitte og vacciner

De danske sundhedsmyndigheder har en erklæret strategi om at forsinke udbredelsen af Delta-varianten mest muligt, så flest mulige danskere kan nå at blive vaccineret, inden den nye variant - uundgåeligt - bliver den dominerende variant her til lands.

Til det formål kombinerer de en omfattende testning med intensiveret smitteopsporing, skriver Statens Serum Institut i en skriftlig kommentar til TV 2.

- Det er langt hen ad vejen lykkes for os at forsinke udbredelsen af Delta, men nu kan vi for alvor se, at den er i vækst. Derfor står vi overfor et kapløb på tid mellem smitte og vacciner, og derfor giver det fortsat god mening at have tæt smitteopsporing, lyder det.

Og selvom det er "lidt drastisk", er det ikke en overdrevet strategi, mener Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Hvis man vil dæmpe spredningen af den her variant, og man virkelig vil gøre en indsats mod det, skal det være nu, inden den når at sprede sig yderligere, siger han.

Udgør en femtedel af nye tilfælde

Delta-varianten udgjorde i sidste uge flere end 20,4 procent af alle nye smittetilfælde i Danmark. Det er mere end en tredobling fra ugen før, hvor Delta-varianten udgjorde 6,5 procent af tilfældene.

Så Delta-varianten er altså godt i gang med at overtage smittebilledet fra Alfa-varianten, som fortsat er den dominerende variant herhjemme og tidligere var kendt som den britiske variant.

Udviklingen skyldes, at Delta-varianten er meget mere smitsom end de andre kendte varianter.

- Så der er altså en god grund til at gøre, som man gør, selvom det kan virke lidt voldsomt, siger Hans Jørn Kolmos.

Det gælder ifølge professoren om at få banket smitten med Delta-varianten så langt ned som muligt inden efteråret.

- Vi kan risikere at gå ind i efteråret med et meget ugunstigt udgangspunkt med en ret markant smittespredning fra den her variant. Og hvis først vi er inde i efteråret, ved vi, at det bliver højsæson for virus, siger Hans Jørn Kolmos.

Kritik fra Dansk Erhverv

Men ikke alle er enige i strategien. Den møder kritik fra Dansk Erhverv, der mener, at det er ude af proportioner at sende så mange i isolation.

- Vi mener, at det er disproportionalt i forhold til den smittesituation, vi står i, siger Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos Dansk Erhverv, til Ritzau.

Han mener, at det har for store konsekvenser, hvis eksempelvis alle tjenere på en restaurant skal i isolation. Det skaber bekymring i en branche, der i forvejen er udfordret af mangel på hænder.

- Mange frygter, at hele butikker, hele hoteller og hele restauranter bliver lagt ned og må lukke i en periode, siger Lars Ramme Nielsen.

Onsdag blev der registreret 340 nye tilfælde af coronavirus.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, Delta-varianten udgør mellem 16,2 og 25,3 procent af tilfældene.

Torsdag træder det europæiske coronapas i kraft, som skal gøre det lettere at rejse på tværs af EU.

Men selvom coronapasset gælder i alle lande, er der stadig mange ting, man skal være opmærksom på.

De enkelte lande - og endda de enkelte regioner i landene - har forskellige regler og restriktioner, der varierer. Derfor kræver en bilferie ned gennem Europa lidt research.

Det, der er komplekst ved at rejse i øjeblikket, er, at reglerne skifter meget hurtigt. Det har de i hvert fald gjort de seneste uger. Sådan lyder det fra Jesper Ewald, salgs og indkøbschef i FDM Travel.

- Det kan være svært at få et overblik. Og så har regioner frem for lande tilladt indrejse, hvilket har gjort det yderligere kompliceret, siger han.

Derfor har FDM Travel sat en medarbejder til udelukkende at følge rejsevejledningerne rundt omkring i Europa.

- Men det er kompliceret, fordi det skifter om ikke fra time til time, så fra dag til dag, siger han.

Fra Vejle til Gardasøen

På TV 2 har vi lavet et eksempel på en typisk køre-selv-rute ned gennem Europa for at vise, hvad du skal være opmærksom på, inden du sætter dig ind i bilen og kører afsted.

Vi tager udgangspunkt i en familie fra Vejle, der skal ende ved Gardasøen i Italien, og som gør nogle stop undervejs.

1: Afgang fra Vejle

Familien starter bilen ved hjemmet i Vejle og sætter kurs sydpå.

2: Hamborg

Første stop er i Hamborg, hvor familien tager en overnatning. Overalt i Tyskland er der krav om, at alle har et gyldigt coronapas, men det er ikke længere et krav, at danskere skal indregistreres, som det var for en uge siden.

Så det slipper vores familie for. Det kan dog ændre sig, hvis der over sommeren kommer et stort udbrud i Danmark med en coronavariant, som gør, at de tyske myndigheder ændrer på risikovurderingen.

3: München

Derefter kører familien til München, hvor Bayerns delstatsregler gælder, der lige nu er de samme som i Hamborg - men de kan variere fra delstat til delstat.

4: Schweiz

På vejen til Italien beslutter familien sig for at køre gennem Schweiz. Her skal vores familie fremvise negativ test, uanset om de er tidligere smittet eller færdigvaccineret. De skal også testes, selvom de blot kører gennem landet. En kviktest er gyldig i 24 timer, så familien skal finde et testcenter i München.

5: Ankomst til Gardasøen

Og til sidst er de så fremme ved Gardasøen. Her skal familien igen vise gyldigt coronapas, hvor deres test fra München er gyldig i 48 timer. Derudover skal der udfyldes et indrejsedokument. Og så kan ferien begynde.

Sommersolen er som forudsagt krøbet i ly bag det grå skydække mange steder i Danmark. Men nyhedsstrømmen flyder stadig, godt hjulpet af både EM i fodbold og Tour de France, som i år har rekordstor deltagelse af 11 danskere.

Velkommen til dagens overblik.

Mens EM-jublen tager fart, gør Delta-varianten det samme – ekspert foreslår mundbind

Coronavirussen har i perioder lammet sportsverden. Men heldigvis har pandemien været så meget på tilbagetog, at en form for normalitet har meldt sig både blandt atleter og publikum.

Den såkaldte Delta-variant, som er seneste skud på coronastammen, giver nu grund til bekymring.

Varianten, der er omkring 50 procent mere smitsom end den britiske variant, har spredt sig under EM-slutrundens kampe i Parken i København.

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, har EM-kampene på dansk grund vist, at den smitsomme variant har gode vilkår for at sprede sig.

Han mener derfor, at politikerne bør overveje at indføre flere restriktioner ved store begivenheder.

Midlet til at forhindre Delta-varianten i at brede sig, kunne være afstandskrav, afspritning og mundbind, mener Viggo Andreasen.

Herhjemme står Delta-varianten for cirka hver femte smittede. I alt er der registreret cirka 400 tilfælde af danskere smittet med den nye variant af coronavirussen.

Gældssagen i Danske Bank vokser - dobbelt så mange kunder kan være ramt

Gældssagen i Danske Bank vokser.

Og det samme gør antallet af kunder, der gennem årene har betalt for meget tilbage til banken. Yderligere 10.000-15.000 kunder forventes nemlig at have penge til gode. Det svarer til en fordobling af den hidtidige prognose.

Danske Bank har tidligere erkendt at have inddrevet for meget gæld fra en gruppe af sårbare kunder.

Siden efteråret har banken fundet fejl i 6300 kunders sager, der i gennemsnit har modtaget 5700 kroner fra banken.

Det største beløb, en kunde indtil nu har fået retur, er på 94.298 kroner.

Banken havde håbet at kunne lukke gennemgangen af de mange sager i juni i år. Nu kommer udredningen fra banken til at strække sig ind i 2022.

Vaccinerede er immune i mindst 12 måneder, vurderer Sundhedsstyrelsen

Hvis du er fuldt vaccineret, kan du se frem til at være beskyttet mod coronavirus i op til et år.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen på baggrund af nye studier. De viser samtidig, at man har immunitet i mindst et år, efter at man har været syg med covid-19.

Studierne peger desuden på, at immuniteten efter vaccination er endnu bedre end efter overstået sygdom.

Tidligere vurderede Sundhedsstyrelsen, at infektion med coronavirus og vaccination gav immunitet i mindst otte måneder.

En konsekvens af de nye studier er, at hele indsatsen omkring genvaccinering i Danmark, ikke behøver at gå i gang før ved årsskiftet.

Og apropos vacciner, så ankommer første sending af 1,17 millioner vacciner fra Rumænien torsdag til Danmark.

Dansker frifundet for 34 år gammelt drab på færge

Onsdag eftermiddag faldt der dom i Finland i en 34 år gammel drabssag, der har optaget finsk politi lige siden 1987.

Og dommen var en pure frifindelse af en nu 52-årig dansk mand, som anklagemyndigheden - mange år efter - valgte at tiltale for drabet.

Som 18-årig var danskeren med om bord på en færge, hvor to tyske turister blev overfaldet med en hammer. Den ene døde, mens den anden blev hjerneskadet.

Danskeren havde flere år senere overfor en ekskone indrømmet per sms, at han havde slået ihjel tidligere i livet.

Det fik i 2016 finsk politi til at rejse til Danmark for at afhøre manden, og under det forhør tilstod han ifølge politiet drabet.

Senere afviste manden sin tilståelse og finsk politi måtte opgive at bruge de oprindelige afhøringer fra København i retten.

Zoologisk Have søger hjælp fra frivillige

Zoologisk Have i København beder igen danskerne om hjælp. Haven kæmper med lave besøgstal, der ligger omkring 30 procent lavere end før coronakrisen.

Og nu rækker den gamle have igen hånden ud efter danskere, de håber, kan være med til at bære dem igennem deres nuværende udfordringer.

Udover de manglende gæster i forbindelse med corona-epidemien, har Zoologisk Have også skullet ansætte medarbejdere til at tjekke gæsternes coronapas.

Det har sat sig spor på udgiftskontoen.

Nu håber man på, at frivillige vil melde sig til den ulønnede tjans med at tjekke coronapas.

Zoo har tidligere efterspurgt økonomiske donationer.

***

- Det var i fuldskab og total eufori, at vi købte billetter til Baku.

Sådan lyder svaret fra Niclas Danny Fyenbo, når man spørger ham til, hvorfor han lige nu befinder sig i Aserbajdsjans hovedstad Baku.

Impulskøbet blev foretaget, da den 28-årige aarhusianer var med fire venner til Danmarks ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam.

Her er nærmest ingen turister, og vi er nok de eneste danskere i gadebilledet.

Niclas Danny Fyenbo, fodboldturist, Aarhus

Den blev, som de fleste ved, vundet sikkert, og så skulle Danmark spille kvartfinale i den for mange ret ukendte hovedstad Baku.

- Vi havde egentlig på forhånd planlagt, at vi ikke skulle derned, fordi vi syntes, at der var for mange rejseomkostninger forbundet med turen. Og Aserbajdsjan er lidt et spøjst land, fortæller Niclas Danny Fyenbo til TV2 ØSTJYLLAND.

Nærmest ingen turister

Men i kådhedens stund efter slutfløjtet i Amsterdam besluttede tre af dem alligevel at købe flybilletter til Baku, og nu er de der så.

Fire dage før Danmarks kvartfinale.

- Her er nærmest ingen turister, og vi er nok de eneste danskere i gadebilledet. Men selvom de lokale ikke er særligt gode til engelsk, så er de imødekommende, og det er billigt at være her, siger Niclas Danny Fyenbo.

Den unge aarhusianer er studerende og har fri for tiden. Flere af rejsekammeraterne har valgt at holde ferie for at følge de danske fodbolddrenge på tætteste hold.

Har ingen returbillet

Nogen vil nok ikke kunne forstå, at de bruger ferien i et land som Aserbajdsjan, imens andre – formentlig fodboldelskere – er misundelige.

- Vi lever og ånder for den her tur, og det vil være så fedt at se tilbage på bagefter, hvis nu vi kommer rigtig langt. At vi var til stede i Baku til kvartfinalen, siger Niclas Danny Fyenbo.

Det viser sig, at vandet i Baku er meget forurenet, så man må ikke bade der.

Niclas Danny Fyenbo, fodboldturist, Aarhus

De tre kammerater har givet 2.000 kroner for en flybillet, og de har ingen returbillet.

Drømmen er nemlig, at Danmark vinder på lørdag, og de kan komme til London og Wembley Arena for at se semifinalen.

Kan ikke bade i vandet

- Det ser dog sort ud i forhold til det lige nu, for vi skal i isolation i 10 dage, før vi kan komme ind i England. Og det er sådan set lige meget, om vi kommer fra Aserbajdsjan eller Danmark.

Tre af dem er dog færdigvaccinerede, så de klynger sig til håbet om, at det kan være en fordel.

Indtil da nyder de livet i Baku. Her er der for tiden 35 grader, og derfor kunne man fristes til at gå på stranden og få en dukkert.

- Vi har en lejlighed med havudsigt, så det troede vi egentlig, at vi skulle. Men det viser sig, at vandet i Baku er meget forurenet, så man må ikke bade der.

I stedet har de været på et resort med pool, og resten af dagene skal så formentlig bruges på at udforske den ukendte hovedstad nærmere.

I øvrigt tror Niclas Danny Fyenbo på en 3-0 sejr til Danmark lørdag.

Alene, i bar mave, med hænderne beskyttende oppe ved ansigtet og omringet af skrald på en vejside.

Sådan fandt de mexicanske myndigheder mandag en efterladt dreng, som menes at være to år, skriver Reuters.

Forud for fundet udspillede sig en scene, som ikke er uvant i landet. En lastbil med over 100 migranter blev bragt til stop på en landevej i den mexicanske delstat Veracruz.

Migranterne havde fået chaufføren til stoppe, efter flere passagerer var besvimet af dehydrering og mangel på luft, har de mexicanske myndigheder siden beskrevet.

De fleste migranter nåede at flygte, før myndighederne ankom til stedet, og de få, der var tilbage, ville ikke kendes ved drengen.

Hvor drengen kommer fra, og hvad hans skæbne bliver, er endnu uvist. Men billederne af ham går verden rundt og sætter ubekvemt fokus på en af USA's præsident Joe Bidens store politiske udfordringer.

Bidens akilleshæl

Tusindvis af børn fra centralamerikanske lande krydser illegalt den mexicanske grænse til USA uden deres forældre, ifølge de amerikanske grænsemyndigheder.

I det hele taget er antallet af illegale migranter ved USA's sydlige grænse eksploderet og har de seneste måneder nået det højeste niveau i 20 år. Alene i maj forsøgte over 180.000 mennesker at krydse grænsen, viser tal fra de amerikanske myndigheder.

Og migrantsituationen er Joe Bidens akilleshæl i øjeblikket. For i målingerne er det det eneste område, hvor præsidenten er i minus, lyder det fra TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Bidens migrationspolitik har været zigzag. Han gjorde meget for at være en kontrast til Trump på området, men han har også måttet erkende, at systemet er kuldsejlet, siger han.

- Lad være med at komme

Tidligere på måneden var vicepræsident Kamala Harris på sit første officielle internationale besøg. Turen gik til Guatemala og Mexico, hvor hun, ud over at mødes med landenes respektive præsidenter, udtrykkeligt bad migranter om at holde sig væk fra USA.

- Lad være med at komme. Lad være med at komme. USA vil fortsætte med at håndhæve vores love og sikre vores grænser. Hvis du kommer til vores grænse, så vil du blive afvist, sagde Kamala Harris på et pressemøde.

Bidens administration har identificeret korruption som en underliggende årsag til den fattigdom og vold, der får rekordmange centralamerikanere til at søge mod USA. Derfor har USA planer om at oprette en antikorruptionsgruppe, der skal arbejde med lokale anklagere om at straffe korrupte aktører i regionen.

Grædende toårig endte på forsiden

Tidligere har et billede af en toårig pige fra Honduras, som grædende ser på, mens hendes mor bliver kropsvisiteret af amerikansk politi, sat fokus på migrationsproblematikken. Ikke mindst da Time Magazine i 2018 udkom med en forside, hvor pigen var redigeret sammen med Trump på et foto med overskriften "Welcome to America".

Billederne af den lille forladte dreng på vejen i Mexico, får dog næppe samme betydning for Bidens embedsperiode, som den grædende pige gjorde for Trumps, mener Mirco Reimer-Elster.

Dels fordi medierne ikke længere dækker migrantkrisen i samme omfang. Og dels fordi befolkningen og medierne ikke kobler migrantsituationen med Biden i samme grad, som det var tilfældet for Trumps regering, der adskilte illegale migrantbørn fra deres forældre ved grænsen.

- Der er bare ikke det samme fokus nu. Det bliver højst til et ekkokammer til højre for midten. Det lyder kynisk, men der vil altid være skæbner, hvor folk har taget chancen, siger han.

Trump besøger grænsen i dag

Donald Trump besøger i dag grænsen mellem USA og Mexico. Han har sammen med andre republikanere kritiseret Joe Biden for at rulle flere af Trumps restriktioner på immigrationsområdet tilbage.

En at Trumps mærkesager var konstruktionen af en grænsemur mellem USA og Mexico. I løbet af hans embedsperiode blev der opført 128 kilometer helt ny grænsemur, mens der blev renoveret og forstærket 643 kilometer af den eksisterende grænsemur.

Joe Biden underskrev på sin første dag som præsident et dekret om at standse opførelsen af muren.

Sandhed med modifikationer

Trump kommer med et klokkeklart budskab: At han efterlod grænsen i god stand og var ved at få styr på situationen, men nu falder det fra hinanden under Biden, lyder det fra Mirco Reimer-Elster.

- Det er en sandhed med modifikationer. Dele af grænsemuren er ikke bygget færdig, men antallet af migranter er meget stigende, fortæller Mirco Reimer-Elster og uddyber:

- Men undersøgelser viser, at de høje migranttal til dels skyldes, at mange ikke tog turen sidste år på grund af pandemien, og derfor er der i et vist omfang tale om et kunstigt hop.

Trumps markering ved grænsen får dog ikke nogen politisk betydning foreløbig, vurderer USA-analytikeren. For vælgerne har først mulighed for at fælle dom ved midtvejsvalget i november 2022.

- Det her handler mere om kampen om fortællingen og kontrasten mellem demokraterne og republikanerne. Trump vil sige: Jeg sagde det jo, jeg advarede jer, siger Mirco Reimer-Elster.

Efter krav fra 1,4 millioner europæiske borgere har EU-Kommissionen onsdag meddelt, at der bliver fremsat et forslag om forbud mod bure til opdræt af dyr i landbruget.

Det er et paradigmeskift for EU's landbrug

Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection Danmark

Det følger borgerinitiativet "Slut med opdræt i bure", der blev igangsat i 2018.

- Jeg er glad for at kunne meddele, at vi i slutningen af 2023 vil fremsætte et lovforslag om at indlede udfasningen af bure, siger EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides på et pressemøde.

Idéen med borgerinitiativer blev søsat for omkring ti år siden. EU-Kommissionen skal overveje at fremsætte et egentligt lovforslag, når et borgerforslag får flere end en million underskrifter fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene. Kommissionen er dog ikke forpligtet til rent faktisk at fremsætte det.

Opbakning i 18 medlemslande

Det aktuelle forslag om bure havde skriftlig opbakning i 18 medlemslande og har altså indhentet 1,4 millioner underskrifter.

Tidligere i juni stemte Europa-Parlamentet med 558 medlemmer for og blot 37 imod en betænkning, som støtter forslaget. Heri hedder det blandt andet, at det bør være implementeret i 2027.

Det er ifølge den socialdemokratiske parlamentariker Niels Fuglsang (S) en realistisk tidsplan.

- Vi skal selvfølgelig give landmændene tid til at få det gjort. Vi skal lytte til landmændene og til dyrevelfærdsorganisationerne for at udarbejde en tidsplan for, hvordan det kan ske på en måde, så landmændene også kan overskue det økonomisk, siger Niels Fuglsang.

Målrettet landbrugsstøtte

I dag lever 300 millioner dyr hele eller dele af deres liv i bure. Det gælder høns og gæs, men også fiksering af svin i stalde.

- Dyr er sansende væsner. Det har vi også skrevet i vores EU-traktat. Når vi siger det, må vi også behandle dyrene ordentligt. Der er for mig at se ingen tvivl om, at er man høne og sidder hele livet i et bur, så er det ikke et godt liv, siger Fuglsang.

Socialdemokraten foreslår at kanalisere noget af landbrugsstøtten til landmændene, så de får økonomisk hjælp til omstillingen. Det antyder Kyriakides på pressemødet også som en løsning.

Niels Fuglsang, skal vi som forbrugere vænne os til, at varerne bliver dyrere?

- Det tror jeg ikke nødvendigvis. Jeg tror, at der er masser af måder at gøre det på, så det ikke bliver dyrere. Men vi giver så mange milliarder til landbruget, og der skal vi så målrette de penge, synes jeg, til de landmænd, der gør en indsats for at få burene ud, siger Fuglsang.

Et europæisk paradigmeskift

World Animal Protection Danmark kalder EU-Kommissionens afgørelse for en "historisk sejr" for både dyrevelfærd og borgerdemokrati, og kampagnechef Esben Sloth håber, at en EU-lov vil få betydning for hele verden.

- Det er et paradigmeskift for EU's landbrug, siger han.

Landmændenes internationale interesseorganisation har sagt, at det kommer til at koste for forbrugerne, hvis forslaget bliver til virkelighed. Men herhjemme tager interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer positivt imod forslaget.

Danmark ligger nemlig ifølge sektordirektør for svineproduktion, Christian Fink Hansen, foran en lang række andre EU-medlemslande, når det gælder dyrevelfærd og udfasning af bure i produktionen.

- Man sparker på mange måder en åben dør ind, hvis man ser forslaget i en dansk kontekst, siger han til TV 2.

Må ikke ske på bekostning af pattegrise

Stemmes forslaget igennem i 2023, er implementeringen sat til at begynde i 2027. Indtil da vil der ligge et arbejde i at udvikle metoder, hvorpå så få smågrise som overhovedet muligt dør ved, at soen lægger sig på dem. Et problem, som i dag er årsag til fikseringen af søer, efter de har faret.

- I Danmark er vi allerede langt med løsdrift hos grisene, og det er vores sektors strategi, at alle grise i Danmark skal være løse hele livet. Derfor er det kun dejligt, hvis der nu kommer ens konkurrencevilkår, siger Christian Fink Hansen.

Har I sat et mål for, hvornår den strategi skulle være fuld implementeret?

- Vi havde ikke sat et årstal på, fordi det er forbundet med ganske store omkostninger at gøre det her, siger Christian Fink Hansen og forklarer, at stort set alle farestalde i Danmark skal bygges om for at leve op til en eventuel ny lov.

Er det bedre dyrevelfærd, hvis det resulterer i, at flere smågrise lægges ihjel?

- Det må ikke være sådan, at man forbedrer soens velfærd på bekostning af pattegrisene. De to ting skal gå hånd i hånd, og arbejdet med at blive klogere på den balance fortsætter, siger han.

Der var masser af spørgsmål til den russiske præsident Vladimir Putin om Covid-19 og vacciner, da han onsdag gennemførte sin årlige spørgetime med befolkningen.

Præsidenten besvarede spørgsmål for åben skærm på tv-stationen Rossiya 24, der heldigvis for Putin havde valgt ud i de mange spørgsmål på forhånd.

Der var sendt mere end en million spørgsmål ind fra befolkningen, hvoraf omkring 80 efter planen skulle nå at blive besvaret af præsidenten.

Ifølge TV 2s Ruslands-korrespondent Claus Borg Reinholdt afspejler de mange spørgsmål om corona, at smitten har rigtig godt fat i Rusland i øjeblikket.

Faktisk satte Rusland rekord med 669 registrerede døde netop på dagen for Vladimir Putins pressemøde.

- Antallet af smittede stiger og det gør antallet af døde også. Så det ser ikke godt ud lige nu, siger Claus Borg Reinholdt.

Vil ikke vaccineres

Et af de første emner, som Putin tog fat på i sin spørgetime, var da også problemerne med at få vaccineret den russiske befolkning.

På trods af, at Rusland selv har udviklet fire forskellige vacciner, så er der kun givet omkring 40 millioner vaccinestik til en befolkning på omkring 146 millioner mennesker.

- Problemet er, at befolkningen ikke vil vaccineres. Jeg kender rigtigt mange, der ikke vil have stikket. Nogle siger til mig, at de allerede har været syge og derfor har naturlige antistoffer i blodet. Andre siger, at de ikke tror på vaccinerne, fortæller Claus Borg Reinholdt.

I sine svar talte Vladimir Putin entydigt for, at disse skeptiske borgere skulle overvinde deres frygt og lade sig vaccinere.

- Den eneste måde at stoppe spredningen af denne pandemi er ved hjælp af vaccinationer. Vi har fire vacciner, der er højteknologiske, sikre og effektive. Så jeg håber, at den tøven, som en del af vores befolkningen føler, vil gå over, sagde Putin.

Tvang eller ikke tvang

Flere regioner i Rusland – blandt andet hovedstaden Moskva – har reageret på befolkningens tøven ved at indføre tvungen vaccination for dele af befolkningen. For eksempel har Moskva-regionen lagt en plan for tvangsvaccination, der kræver, at 60 procent af alle ansatte i servicesektoren skal vaccineres indenfor syv uger.

I spørgetimen understregede Putin dog, at han ikke var tilhænger af en tvangsvaccinering af befolkningen.

Ifølge Claus Borg Reinholdt er det en balancegang på et spørgsmål, der har betydning af historiske grunde.

- I det gamle Sovjetunionen havde folk ikke noget valg. I dag har man et frit valg, og Putin lægger vægt på, at man ikke kan vende tilbage til det sovjetrussiske system. Man er nødt til at give indbyggerne et reelt valg. Men når det så er sagt, så er der altså mange regioner, der er begyndt at tvinge folk til at blive vaccineret. Så det er lidt ord mod ord, siger han.