Der er tegn på stigende smitte med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er offentliggjort torsdag. Den omhandler uge 11. Den løber fra 13. til 19. marts.

Faktisk er der tale om en ny mindre smittebølge i Danmark.

Smittestigningen ses i alle SSI's overvågningssystemer.

Det gælder også i koncentrationen af coronavirus i spildevandet, der er blevet højere og højere over de seneste uger.

- Den nationale vækstrate er estimeret til at være en kraftig stigning over de seneste tre uger, skriver SSI om spildevandet.

Spildevandstest er under epidemien blevet brugt til at få et overblik over smitteniveauet i Danmark. Der bliver jævnligt taget prøver på tværs af landet.

Ifølge Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos Statens Serum Institut, er der dog ikke grund til bekymring.

- Det er ikke uventet med en ny mindre smittebølge her i det tidlige forår.

- Men nu går vi mod lunere tider, så SSI er ikke særligt bekymrede på nuværende tidspunkt, siger hun i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut skriver i tendensrapporten, at den aktuelle stigning først og fremmest er drevet af coronavarianten XBB.1.5.

Den udgør alene 42 procent af alle sekventerede smittetilfælde i uge 11, skriver SSI:

- Den aktuelt stigende smitte er formentlig drevet af stigende udbredelse af XBB og dens undervarianter og resulterer også i et stigende antal nyindlæggelser, omend antallet fortsat kun er lidt over halvdelen af, hvad der er set ved tidligere smittetoppe i sommer og efterår/vinter 2022.

Har holdt øje længe

Varianten er en, som Statens Serum Institut har holdt øje med længe. Den blev først set i USA, men har nu fået godt fat i Danmark og andre europæiske lande.

Varianten XBB.1.5 er dog ikke forbundet med særlig alvorlig sygdom i forhold til de tidligere varianter, oplyser SSI.

Udviklingen i smitten ses også ved, at flere, der testes positive for coronavirus, også bliver indlagt på hospitalet.

Således blev 420 personer, der er konstateret smittede med corona, indlagt i uge 11. Det er en stigning fra uge 10, hvor 250 personer blev indlagt.

De 70-89-årige udgør den største gruppe af nyindlagte, viser tendensrapporten.

Men det har på nuværende tidspunkt ikke medført flere dødsfald.

Der er også stadig tale om færre nye indlæggelser end tidligere bølger, siger Bolette Søborg.

- Selv om den aktuelle stigning er markant, er det stadig under halvt så mange som under de seneste tre mindre smittebølger siden sommeren 2022, siger hun.

293 kræftpatienter har i en periode på over et år ventet længere på operation på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle.

Det viser en ventet redegørelse fra Region Midtjylland.

DR har tidligere beskrevet, at 182 patienter med svær tarmkræft på Aarhus Universitetshospital havde ventet for længe på en operation.

Perioden, som DR afdækker, er fra maj til december 2022.

Men med redegørelsen fra regionen er der blevet afdækket en længere periode, og den viser altså, at der over et år er tale om knap 300 personer.

Fristerne er overskredet

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Men ifølge redegørelsen fra Region Midtjylland er den frist for patienter, der er tilknyttet den specifikke afdeling i Aarhus, blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage. Det vil sige, at nogle har ventet op til ti uger på at blive opereret.

Alene for januar og februar i år har kræftpatienter på afdelingen måttet vente omkring 22 dage mere end de angivne maksimale ventetider.

Til gengæld har den gennemsnitlige patient i perioden ventet 12,7 dage på operation ud over de 14 dage, viser redegørelsen.

- AUH kan ikke udelukke, at den ekstra ventetid til operationer har medført en forværring af sygdommen hos nogle af de patienter, der har ventet længere end de maksimale ventetider, fremgår det af redegørelsen.

Mangel på sygeplejersker

Der er ifølge redegørelsen tale om komplekse kirurgiske patienter med kræft i mavetarm-regionen, som for en stor del behandles i "højt specialiserede funktioner".

Afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital er så specialiseret, at det er det eneste sted i landet, hvor mange patienter med fremskreden tarmkræft kan opereres.

Når nogle patienter ikke tilbydes operation til tiden, skyldes det ifølge redegørelsen hovedsageligt mangel på sygeplejersker på afdelingen.

- Sygeplejerskemangel har betydet, at det har været nødvendigt at lukke sengepladser i hele 2022 på Mave- og Tarmkirurgi, AUH, lyder det.

Fra maj 2022 og til 23. marts har det således været nødvendigt at have 14 lukkede senge som følge af personalemangel.

Der ligger stadig frosne danske ærter i køledisken hos de fleste supermarkeder. Men det er snart slut. Helt slut.

Den eneste danske fabrik, der producerede ærter på frost, har for længst indstillet produktionen, og nu er der kun salget af restlageret tilbage, før aktiviteterne i Danmark helt stopper.

Efter jul trak producenten Ardo A/S stikket til fabrikken ved Orehoved på Falster, der krævede en større opgradering for at fortsætte.

- Ærtesæsonen i Danmark er kort. Den varer kun seks-otte uger, og høsten kan være uforudsigelig. Vores lokale fabrik i Orehoved er gammel og nedslidt, og ærtelinjen er nødt til at blive udskiftet.

- Anlægsinvesteringen ville være på mere end 100 millioner kroner for alt produktionsudstyr, hvilket er en væsentlig investering for en kort ærtesæson, har Gabrielle Kalkwijk, der er administrerende direktør for Ardo, tidligere sagt til TV2 ØST.

De seneste år har i alt 24 kvadratkilometer landskab været beplantet med ærter til frostposerne, men det er slut nu.

Slut med danske frosne ærter

Endnu findes der et lager på fabrikken og i Nyborg, men det er også snart væk. Samtidig kommer landmændene ikke til at plante ærter til frost i markerne i år.

Der var nemlig kun én fabrik i Danmark – og kun én maskinstation havde udstyret til at høste ærterne på den rette måde.

- Vi har solgt maskinerne til ærteplukning. Det er en æra, der er slut, og det er rigtig ærgerligt, siger Simon Ludvigsen, der er direktør på Døllefjelde Maskinstation.

Firmaet begyndte at arbejde med ærteplukning i 2006, og direktøren er ked af, at de ikke kan fortsætte.

Også hos Forbrugerrådet Tænk beklager man lukningen, da forbrugerrådet mener, at mange stadig gerne vil købe danske frostærter.

- For forbrugerne er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke længere får mulighed for at vælge danske frostærter, siger Sofie Risborg Kloster, der er projektkonsulent i organisationen.

- Vi ved, at mange forbrugere gerne vil købe dansk grønt, siger hun.

Prestigefyldt mad

Traditionelt var nedfrysning af fødevarer noget, der skete i vintermånederne ude på de enkelte gårde. Derefter forsøgte man at holde varerne kølige i særlige ishuse – isolerede huse – der var fyldt med store isblokke, som blev hentet på søer i de kolde vintermåneder.

Nedfrysning af grøntsager kom dog først med frysernes fremkomst i Danmark for snart 100 år siden i 1920'erne. Her åbnede inden for få år en række virksomheder, der specialiserede sig i hurtig nedfrysning af grøntsager, og som etablerede distributionslinjer for frostvarerne rundt hos de danske købmænd.

Inden for få år kom både konserveres og nedfrysning frem, og der var i disse år stor prestige i at kunne bruge de frosne grøntsager i maden. Det var på mange måder helt nyt at kunne få grøntsager uden for sommeren og i starten af efteråret.

I vores område opstod blandt andet nedfrysningsfabrikker på Lolland og Falster. I dag er alle fabrikker til nedfrysning af ærter dog lukket i Danmark.

Fremover bliver ærterne produceret i udlandet.

Fra tidligst 1. januar 2024 kan man måske ikke længere få tilskud til vægttabsmedicinen Wegovy fra Sygeforsikringen Danmark.

Det siger direktør for Sygeforsikringen Danmark Allan Luplau til DR.

- Vi har registreret en stigende efterspørgsel på at få tilskud til vægttabsmedicin. Hvis det fortsætter i samme omfang, kan vi se frem til, at vores udgifter til medicin stiger markant.

- Det kan betyde, at vi skal reducere eller helt fjerne tilskuddet, siger han.

Op mod 50 procent i tilskud

De seneste tal, DR har fået oplyst, viser, at 16.593 borgere i januar indløste en recept på medikamentet.

Årligt koster det mellem 17.000 og 31.000 kroner at bruge Wegovy. Alt efter, hvilken gruppe man tilhører i Sygeforsikringen Danmark, kan man få 25-50 procent i tilskud.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig.

Midlet er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Ifølge Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen, ventes vægttab generelt kun at kunne fastholdes, så længe behandlingen med Wegovy pågår.

- På samfundsniveau er der således tale om en stor blivende udgift, hvis en stor gruppe mennesker med svær overvægt skal have præparatet, skriver IRF i sin vurdering.

Lægemiddelstyrelsen afviser

Forskningen viser, at midlet kan gøre det væsentligt nemmere for overvægtige at tabe sig.

Det er dog ikke uden risiko.

Bivirkninger viser sig i symptomer som mavesmerter, kvalme, diarré, forstoppelse og opkast.

Lægemiddelstyrelsen har afvist at give offentligt tilskud til medicinen.

Det er Novo Nordisk, som står bag medikamentet med det aktive stof semaglutid. Det fås som penne, patienten sprøjter ind under huden en gang om ugen. Det virker ved at mindske fornemmelsen af sult.

Fedmemedikamentet er også tilgængeligt i USA.

Hver morgen på nogenlunde samme tidspunkt stikker 25-årige Nanna Cecilie Hansen et termometer i munden og noterer sin temperatur.

Jeg følte, at jeg havde en del dårlige dage, hvor jeg havde svært ved at trække mig op. Det har jeg ikke oplevet efter, at jeg stoppede på p-piller

Nanna Cecilie Hansen, studerende

Termometeret viser to decimaler, så målingen er så præcis som mulig.

- Jeg gør det som det allerførste om morgenen. Jeg rejser mig ikke engang fra sengen, da temperaturen skal være så tæt på hviletemperaturen som muligt, siger Nanna Cecilie Hansen, der er studerende.

Efter endt menstruation holder Nanna Cecilie Hansen øje med en stigning i temperatur. Hvis den er en lille smule højere, end den plejer, har hun formentlig ægløsning og skal i dagene op til og undervejs i sin ægløsning afholde sig fra at have sex uden barrierebeskyttelse som for eksempel kondom.

Nanna Cecilie Hansen er et eksempel på, at flere kvinder har droppet hormonel prævention såsom minipiller, p-piller, p-stav eller p-plaster og i stedet bruger en anden måde at beskytte sig mod uønsket graviditet.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at knap 315.000 kvinder benytter hormonprævention i dag. I 2012 var knap 450.000 kvinder på den slags prævention.

Det svarer til et fald på 30 procent.

Havde dårlige dage

Annemette Lykkebo er formand for Dansk Selskab Obstetrik og Gynækologi og cheflæge på Odense Universitetshospital. Hun siger, at hun kan genkende, at flere har skiftet væk fra hormonel prævention de sidste ti år.

- For nogle er det en god og bekvem løsning med p-piller eller minipiller, for andre er dét at tage en pille svært at huske, så skal de måske have hormonspiral i stedet. Andre ønsker måske ikke hormoner eller får bivirkninger, og så må man informere om alternativerne, siger hun.

Prævention med hormoner fungerer for ”langt de fleste”, siger hun, og det er ikke farligt. Der er dog en lille, men stadig øget, risiko for blodpropper i benene.

Men det er andre bivirkninger, der ifølge Annemette Lykkebo oftest er grunden til, at patienter fravælger hormonpræventionen.

Bivirkningerne, som kvinder kan opleve, er humørsvingninger – nogle gange i sådan en grad at man kan få en depression – eller at skedens slimhinder bliver mere sårbare, sexlysten er dalet, eller at huden ændrer sig, fortæller overlægen. Det er også bivirkninger, som de fleste patienter, hun møder, begrunder dét at skifte fra hormonprævention med.

Det er ti måneder siden, at Nanna Cecilie Hansen droppede p-pillerne, fordi hun oplevede bivirkninger, som hun mistænkte p-pillerne for at være skyld i.

- Jeg følte, at jeg havde en del dårlige dage, hvor jeg havde svært ved at trække mig op. Det har jeg ikke oplevet efter, at jeg stoppede på p-piller, siger hun og tilføjer, at hun har det "bemærkelsesværdigt bedre", efter hun er stoppet.

Alternativerne kan være kondom, pessar, kobberspiral eller at praktisere de såkaldte ”sikre perioder”, som er det, Nanna Cecilie Hansen gør.

- Så længe de i øvrigt beskytter sig for at undgå uønsket graviditet, er det jo det vigtigste. Alternative metoder er også helt fine at benytte, lyder det fra Annemette Lykkebo.

Kræver enorm selvjustits

Nanna Cecilie Hansen har benyttet metoden de seneste seks måneder og føler sig mere i balance nu, hvor hun ikke længere bruger hormonprævention.

- Nu er det 100 procent mig. Det er bare mig og min krop, siger hun.

Når temperaturen stiger, er det lige omkring hendes ægløsning. Men det er ikke meget, den stiger – ifølge læge Annemette Lykkebo er der tale om en stigning på 0,2 til 0,5 grader. På de usikre dage – som er nogle dage op til ægløsning, undervejs og nogle dage efter – skal man beskytte sig med en barriere, som for eksempel kondom.

Derfor kræver det en ”enorm selvjustits” at måle det korrekt, siger Annemette Lykkebo, og mange faktorer kan påvirke ens temperatur. Har man været godt pakket ind og haft det varmt om natten, eller har man sparket dynen af og frosset? Har man ligget i ske med sin partner, eller har man drukket alkohol aftenen inden? Alle faktorer, der kan påvirke kropstemperaturen.

- Jeg tror heller ikke, at denne metode er for alle. Man skal være virkelig disciplineret. Ansvaret ligger udelukkende på mig, siger Nanna Cecilie Hansen og tilføjer:

- Men det samme gælder p-piller og minipiller. Hvis man ikke tager dem rigtigt, virker de ikke.

Efter at have målt sin temperatur, går Nanna Cecilie Hansen på toilettet og tjekker sit udflåd. Det ændrer sig nemlig meget i løbet af en cyklus og kan også fortælle noget om, om man er inden for det vindue, hvor man kan blive gravid.

Omkring ægløsning bliver udflåddet til en slags slim, der er mere sejt, så sædcellerne får en nemmere vej til ægget. Det kan være helt gennemsigtigt eller som æggehvide. Udflåd på andre tidspunkter i cyklussen er mere mælkeagtigt. Men som med så meget andet, der har med cyklus og reproduktion at gøre, kan det variere meget fra kvinde til kvinde, hvordan slimen ser ud.

Metoden, hvor man tjekker sin udflåd og måler temperatur, som Nanna Cecilie Hansen gør, kaldes 'sympto-termo-metoden'.

- Skal man bruge den metode, kræver det lidt erfaring med, hvordan ens udflåd opfører sig, siger Annemette Lykkebo.

25 procent bliver gravide på et år

Metoden er gratis, med mindre man skal ud og købe et nyt termometer, og der er ikke bivirkninger ved den. Men den beskytter heller ikke mod kønssygdomme.

- Det er jo det samme med p-piller og andre præventionsformer med hormon, siger Nanna Cecilie Hansen.

Men selvom man har godt styr på sin cyklus og sin temperatur, kan sædceller overleve op til flere dage i skeden, og dermed befrugte et æg dage efter et samleje – også selvom det fandt sted i den sikre periode.

Det anslås ifølge Sundhed.dk, at 25 procent af kvinder, der bruger sikre perioder som præventionsform i minimum et år, bliver gravide. Annemette Lykkebo anslår, at det er mellem 20 og 25 procent.

Nanna Cecilie Hansen fortæller, at hun har beskyttet sex de dage, hvor hun kan blive gravid, i løbet af sin cyklus.

Den kinesiske hovedstad, Beijing, blev onsdag ramt af en voldsom sandstorm, der dækkede hele byen i en gul tåge. Det skriver den kinesiske avis Global Times.

Myndighederne har advaret indbyggerne mod at dyrke motion eller andre anstrengende aktiviteter udendørs, ligesom bilister er blevet rådet til at sætte farten betydeligt ned.

Antallet af småpartikler i luften er målt til mere end 37 gange højere end den grænse, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sat.

Sandstormen har ikke kun ramt Beijing, men store områder i det nordlige Kina.

Sandet kommer vestfra fra den store Gobi-ørken i Mongoliet.

Den type sandstorme er en tilbagevendende begivenhed hvert forår, men kinesiske meteorologer vurderer, at den sandstorm, der kulminerer over Beijing onsdag, er årets klart største.

Mangel på sne, regn og træer

Sandstormens styrke skyldes, at der har været usædvanligt lidt regn i det nordlige Kina den seneste måned.

- Desuden betyder stigende temperaturer, at der har været usædvanligt lidt snedække i Mongoliet i år, siger Zhang Juan fra det kinesiske meteorologiske institut til Global Times.

Vestlige meteorologer peger desuden på, at afskovning i det nordlige Kina og generel luftforurening over Beijing betyder, at sandstormene mærkes mere end tidligere, skriver CNN.

Sandstøvet i luften betød, at Beijings indbyggere onsdag morgen kunne iagttage fænomenet blå sol, skriver Global Times.

De mange partikler i luften absorberer det røde lys, hvilket giver solen et blåt skær, forklarer avisen.

Frygteligt og utilgiveligt.

Sådan beskriver Pia Kjærsgaard (DF) sagen om den 76-årige Anne-Grethe Mølgaard, der i sommer – efter en elektrochokbehandling – blev efterladt "ukontaktbar" i 12 timer på en ældrepsykiatrisk afdeling i Slagelse.

Dagen efter døde hun – behandlingen havde medført en stor hjerneblødning.

Journaler, som TV 2 har fået indblik i, viser, at skiftende læger mente, at den 76-årige kvinde blot skulle "have lov til at sove", selvom hun havde alle symptomer på en hjerneblødning, herunder voldsom opkastning og ufrivillig vandladning, og at hun i 12 timer, ifølge journalerne, ikke var til at komme i kontakt med.

Psykisk syge med somatiske sygdomme svigtes

Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital og en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling, har læst samtlige journaler.

Han kalder hjerneblødningen for en "uhyre sjælden komplikation" og efterforløbet "meget grimt" og "pinligt".

Pia Kjærsgaard kalder de beskrivelser "en underdrivelse". Hun ønsker nu, at Sundhedsministeren går ind i sagen:

- Det er frygteligt, at ingen reagerer. Det er utilgiveligt. Så jeg vil rette henvendelse til ministeren for at høre, hvordan vi gør det bedre på det her område, for lige nu er det så voldsomt svært for folk med psykiske problemer at få den rette hjælp.

Familien trænger til en afklaring

Ifølge Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND, er der flere eksempler på, at psykiatriske patienter ikke er blevet hjulpet i tide.

- Ofte, når man har en psykiatrisk lidelse, føler man, at man bliver stigmatiseret, når der er noget fysisk galt. At så bliver man ikke altid taget helt alvorligt.

- Og nogle gange kan det måske være svært for medarbejderne på den psykiatriske afdeling at få indlagt patienten på en akutafdeling. Måske tænker de, at patienten alligevel ikke bliver indlagt. Så man venter måske nogle gange så lang tid, at det er for sent. Fordi alle er simpelthen pressede til det yderste.

Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag fra Slagelse Sygehus, da den er ved at blive undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men han siger til TV 2, at alle hospitalets retningslinjer ser ud til at være blevet overholdt:

- Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg (...). Det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt (…), men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre, siger han.

Dét svar er en hån over for afdødes familie, mener Pia Kjærsgaard:

- Det kan familien jo ikke bruge til noget. Først og fremmest trænger de her mennesker til en afklaring. Det er simpelthen grotesk. Også at de stadig går og venter på en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

For lang ventetid

Pia Kjærsgaard vil derfor spørge ministeren, hvor lang den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er hos Styrelsen for Patientsikkerhed – "for at sikre at patientsikkerheden er god nok i den mellemliggende periode".

Ligesom hun vil bede om ministerens løsning på, hvordan man sikrer, at der bliver taget ordentlig hånd om psykiatriske patienter med en somatisk sygdom:

- Der skal flere penge til. De her ting må ikke ske, men nu er det sket, og så må man forsøge at sætte plaster på det meget, meget store sår, der er tilbage hos de efterladte, siger hun.

Også Styrelsen for Patientklager er ved at undersøge sagen. De behandler sagen som en hastesag.

- Vi har aldrig nogensinde fået en bøde for at servere alkohol for unge under 18 år, og i denne omgang har vi end ikke fået en advarsel for vores markedsføring. Jeg er klar til at gå i retten.

Sådan lyder det fra indehaveren af Club Retro i Helsingør, Finn Hansen.

Han og hans selskab, SP ApS, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, som mener, at selskabet – og natklubben – markedsfører arrangementer til unge under 18 år – arrangementer hvor der serveres alkohol.

I en pressemeddelelse om sagen skriver Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen:

- Diskoteket Club Retro, som SP ApS står bag, har fra februar til december 2022 inviteret unge under 18 til arrangementer med alkohol mindst 51 gange. Det er gennemgående, at Club Retro har lavet begivenheder på Facebook, hvor diskoteket inviterer unge fra 16 år og opefter.

De har allerede prøvet med en sag mod os én gang. Den tabte de.

Finn Hansen, indehaver, Club Retro

Og som dokumentation nævner Forbrugerombudsmanden en tekst, der i forskellige varianter er slået op på diskotekets Facebook-side:

- RETRO FRIDAYS – EN SIKKER VINDER – […] BORDPAKKER – Skal din aften være noget ekstra? SMS til 25 307 307 med antal gæster samt budget, så laver vi en pakke til lige netop jeres selskab. […] STRENG ID-POLITIK. Pas eller kørekort. Studiekort sammen med sygesikring.

Arrangementer for +16-årige

I teksten står der – udover et krav om legitimation – intet om alder, men ifølge Forbrugerombudsmanden fremgår det andre steder – nemlig på Club Retros hjemmeside – at deres arrangementer henvender sig til +16-årige.

Indehaveren tager dog beskyldningerne relativt roligt.

- De har allerede prøvet med en sag mod os én gang. Den tabte de, siger Finn Hansen til TV 2 Kosmopol.

Det var i 2019, og året efter tabte Club Retro sagen i byretten i Helsingør. Men året efter endte sagen i Østre Landsret, som afgjorde den til Club Retros fordel.

Klubbens annoncer på Facebook var nemlig udstyret med et filter, så man kun så dem på Facebook, hvis man var over 18 år.

- Og nu prøver de (Forbrugerombudsmanden, red.) så igen. Men hvorfor er det lige 51 annoncer, de har valgt ud. Hvorfor ikke flere – eller færre. Det svarer lidt til, at der kommer en politibetjent og siger, at du har kørt for stærkt. Og det mener han, at du har gjort hver dag, så du får en kæmpe bøde, Det giver ikke mening, lyder det fra Finn Hansen.

Anmeldelsen, der dækker de 51 annoncer, er ifølge Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse den tredje i en række af anmeldelser mod klubben.

Kan resultere i stor bøde

Bøden kan – hvis Club Retro ender med at skulle betale – blive meget stor. Ifølge Forbrugerombudsmanden koster det en bøde på 10.000 kroner, hvis man markedsfører et arrangement med alkohol til unge under 18. Og den bøde skal betales per overtrædelse.

Forbrugerombudsmanden mener at have 51 forskellige tilfælde – så dermed er kravet altså 510.000 kroner.

- Når en virksomhed specifikt skriver 16+ i reklamer for festarrangementer, så er i hvert fald en del af målgruppen under 18 år, hedder det i pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hertil siger Finn Hansen:

- Det er gået galt for os én gang, så der i én annonce stod +16. Men i alle de andre tilfælde var det slettet – så vi skal måske have én bøde. Resten må vi afvise, siger han.

Har kigget på sager fra 2022

Hos Forbrugerombudsmanden oplyser man til TV 2 Kosmopol, at man i sagen har koncentreret sig om forhold i 2022.

- Perioden og de 51 forhold er et udtryk for det, der er fundet i 2022. Sådan er det med alt, vi foretager os – vi er nødt til at sætte en linje. Der er noget, der hedder forældelse, som gør, at vi ikke bare kan gå for eksempel fem år tilbage, siger fuldmægtig Julie Jørgensen hos Forbrugerombudsmanden.

Hun siger videre, at sagen alene handler om markedsføringsloven.

- Det er selve markedsføringen af begivenhederne, som er afgørende for, om markedsføringsloven er overtrådt. Hvad der sker, og hvem der kommer ind, er uden betydning i forhold til markedsføringsloven. Det er derfor for eksempel uden betydning, at der tjekkes sygesikringskort. Markedsføringen er i de 51 tilfælde, efter vores vurdering, rettet mod børn og unge.

Julie Jørgensen understreger, at det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at der ikke er brugt aldersfilter på Facebookannoncerne.

Først på eftermiddagen tirsdag var Club Retros Facebookside ikke længere i drift.

Hvis man har planer om at sanke ramsløg i løbet af foråret, skal man være opmærksom.

Liljekonvallen, der er næsten identisk med ramsløg, kan nemlig give alvorlige forgiftninger og i værste fald være livsfarlig.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Hvert år modtager Giftlinjen opkald fra borgere, der er bekymrede for, om de har spist den giftige liljekonval.

Kan i værste fald være livsfarligt

Sidste år havde godt en håndfuld af dem symptomer på forgiftning, skriver styrelsen.

- Det kan medføre opkast, diarré og påvirke hjerterytmen, og i værst fald være livsfarligt, siger Henrik Dammand, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

- I andre europæiske lande har vi set eksempler på, at forgiftning med liljekonval har haft dødelig udgang.

Risikoen for at forveksle de to planter er især stor, før liljekonvallen sætter sine hvide, klokkeformede blomster.

Det er nemlig især planternes grønne, aflange blade, som ligner hinanden i det tidlige forår.

Duft dig frem

Hvis man vil være sikker på, at det man har plukket er ramsløg og ikke den giftige dobbeltgænger, råder Henrik Dammand til, at man lugter til planten.

Ramsløg har en kraftig og hvidløgsagtig duft, der bliver aktiveret, når man nulrer bladene. Liljekonvaller afgiver ingen duft.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan planten også forveksles med høsttidløs, som også er giftig. Høsttidløs lugter ikke af hvidløg, og det kan derfor også hjælpe at lugte til den.

Sæsonen for ramsløg strækker sig fra marts til juni. Planten er i løgfamilien og kan eksempelvis bruges i retter, hvor man ellers ville bruge løg eller hvidløg.

En simuleret kopi af dig, der kan følges, fremskrives og forudsige sygdomme.

Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men i fremtiden kan din patientjournal blive ledsaget af din såkaldte digitale tvilling.

Det fortæller overlæge på Hjertecentret på Rigshospitalet Peter Karl Jacobsen, der er en del af en arbejdsgruppe om fremtidens brug af data.

Når man går til lægen i dag, forholder lægen sig til lignende patienter med data eller sygdomsbilleder, der ligner dig.

- Man bruger altså allerede data til at sige, hvad det normale er for en som dig, men de næste skridt er at lave en præcis kopi af dig på en computer, hvor alle dine data i princippet indgår.

- Så har vi en præcis kopi, hvor vi kan skrue tiden frem og tilbage og prøve nogle behandlinger af i et virtuelt rum, forklarer overlægen.

Kan ikke udpege dødsdato

Idéen stammer fra ingeniørverdenen, hvor man bygger kopier for at teste fly eller biler.

Peter Karl Jacobsen sammenligner med en vejrudsigt. Jo mere kompliceret og nøjagtigt data bliver, jo bedre bliver man til at forudsige vejret.

Men det bliver ikke så nøjagtigt, at man kan udpege for eksempel en specifik dødsdato.

- Kan vi forudsige vejret på Hawaii den 22. august 2030? Hvis vi kunne, ville det være den endelige digitale tvilling, hvor du kan forudsige alting. Der går lang tid, før vi når derhen, så nu handler det mere om at få et godt grundlag, så man kan teste nogle ting i et virtuelt miljø, hvor man kan spare folk for noget medicin, der ikke virker, eller forebygge sygdomme.

Tidlig indsats ved flere sygdomme

Man ville kunne bruge data til for eksempel at sige, hvem der har høj sandsynlighed for at få diabetes eller en blodprop.

Dermed ville man kunne sætte tidligt ind, tilbyde medicin eller på anden vis forebygge sygdom, inden den rammer.

Man vil samtidig kunne målrette behandling mere nøjagtigt, fordi den enkelte patients dataprofil bliver langt mere nuanceret.

- Alle de små detaljer, der er forskellige fra person til person, kan vi gøre mere tydelige, så vi virkelig kan skræddersy behandlinger.

Etiske udfordringer

Der følger dog en række etiske problemstillinger. Eksempelvis risikoen for overdiagnosticering.

- Der kan være nogen, som lever lykkeligere uden at vide, om de har risiko for for eksempel kræft, og det er helt fint. For nogen vil det være til stor gavn at kende deres risici og sundhedsprofil indgående, og det er også fint.

- Det er ikke mig, lægen, der skal bestemme, hvad den enkelte skal vide. Det skal folk selv.

Han påpeger samtidig, at absolut datasikkerhed vil være hele forudsætningen for at lave sådan et system.

For den fuldstændige, komplette kopi, hvor man kan fremskrive sygdomme, går der nok 10-15 år, vurderer Peter Karl Jacobsen.

- Vil man fremskrive noget med nogle måneder eller år i folks liv, er der ikke langt igen, men vil man fremskrive folks liv årtier frem, er der stadig et godt stykke vej.