Landets søer har fået det endnu værre.

Det viser en rapport fra Aarhus Universitet ifølge Politiken.

Rapporten bygger på overvågning af 198 udvalgte søer. De måles mindst hvert sjette år.

I den seneste periode, som sluttede i 2021, gik miljøet signifikant tilbage sammenlignet med den forrige periode, skriver avisen.

- Koncentrationen af næringsstoffer er steget. Det er den grundlæggende årsag til, at der kan komme algeopblomstringer, som giver mere uklart vand og dårligere forhold for planterne, siger førsteforfatter på rapporten Liselotte Sander Johansson fra Aarhus Universitet til Politiken.

Det konkluderes ikke i rapporten, hvad der er den præcise årsag til tilbagegangen i vandmiljøet.

Gødning kan være årsag

Liselotte Sander Johansson siger dog til Politiken, at det vil være oplagt at se nærmere på effekten af Landbrugspakkens ændrede gødningspraksis på søerne.

Venstre indførte Landbrugspakken i 2015 sammen med blå blok.

En afgørende del af pakken var, at landbruget fik lov til at gøde mere, hvis det selv fandt måder samlet at reducere udledningen af kvælstof - såkaldte kollektive virkemidler - med samlet 2450 ton kvælstof i 2021.

Siden har rapporter vist, at målene ikke blev nået.

Landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer finder tilbagegangen utilfredsstillende. Men miljødirektør Anders Panum Jensen siger til Politiken, at han "ikke kan genkende, at det er landbrugets ansvar".

I Danmark fik vi den første vandmiljøplan i 1987. Vandmiljøplaner er planer lavet for at beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand, mod forurening.

Milevidt fra løfter

Danmark har forpligtet sig på at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027. Men vi er milevidt fra at indfri de miljøløfter, som vi forpligtede os til for 20 år siden, da vi sagde ja til EU's vandrammedirektiv.

I december 2021 kom den daværende regering med et udkast til nye vandplaner, men det blev kritiseret, at beslutninger om en del af indsatsen først skulle træffes senest i 2024.

For nylig gik en stribe grønne organisationer sammen om at lave en akutplan for vandmiljøet.

- Vi skal have en meget mere målrettet kvælstofregulering på den enkelte gård. Ellers kommer der til at stå "frivillige ordninger" som dødsårsagen på gravstenen for det danske vandmiljø, sagde formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, til Ritzau i den forbindelse.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at ministeriet er ved at færdiggøre de nye vandplaner.

Mængden af fosfor må reduceres i søerne, lyder det, men der er "stadig brug for mere viden om, hvad der virkes bedst", lyder det.

De to største trusler mod sikkerheden i NATO-landene er Rusland samt terrorisme. Det sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, da forsvarsalliancens årsrapport blev fremlagt tirsdag.

Der er generelt et stort fokus på Rusland for tiden – det er også her, dagens nyhedsoverblik starter.

Velkommen til.

Rusland og Kina vil ikke indgå en politisk eller militær alliance

Tirsdag har den russiske præsident, Vladimir Putin, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, holdt et officielt møde i Moskva. Her har de to ledere underskrevet en aftale om "strategisk samarbejde", og de to lande vil blandt andet udvide deres gashandel. Men Rusland og Kina vil ikke indgå i politisk eller militær alliance, siger præsidenterne ifølge nyhedsbureaet Reuters.

I forhold til situationen i Ukraine har Putin udtalt, at Kinas fredsplan kan fungere, når "Vesten er klar”. Samtidig lover Kina at være "upartisk" i Ukraine-krigen.

Ukraine og Vesten er skeptiske over for særligt ét punkt i Kinas plan – nemlig at der skal være våbenhvile nu. For med en våbenhvile vil Rusland stå med de områder, som besættelsesmagten uretmæssigt har indtaget, forklarer TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt.

Minister afviser indgreb mod millionbonusser – kalder det "langt ude"

To nøglemedarbejdere i Energi Danmark har oparbejdet bonusser på henholdsvis 250 og 300 millioner kroner. Det har mediet Finans afsløret.

Det har fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at kræve en redegørelse om sagen, for at finde ud af, hvad "der er op og ned" i forhold til bonusser, som han kalder "eksorbitante".

Men ministeren afviser samtidigt at blande sig med ny lovgivning. Han kalder det "rimelig langt ude" at regulere lønstrukturer i private selskaber i et interview med TV 2.

Rapport afslører Londons politi som "bundråddent"

En ny rapport konkluderer, at politiet i London er homofobisk, racistisk og kvindefjendsk. Den 363 sider lange rapport er skrevet af embedsmand Louise Casey. Hun fik opgaven med at beskrive kulturen i Londons politi – også kaldet The Met - i 2021, efter en betjent blev afsløret som morder og voldtægtsmand i den omdiskuterede sag om Sarah Everard.

Louise Caseys rapport bygger på interviews med ansatte hos The Met. Betjente med minoritetsbaggrund har fortalt om udbredt chikane fra hvide kolleger, og kvindelige betjente har fortalt, at det er håbløst at klage over seksuelle overgreb fra mandlige kolleger eller overordnede.

Generelt beskrives The Mets efterforskning af voldtægtssager af en betjent som så mangelfuld og sjusket, at "man lige så godt kunne have meldt ud, at voldtægt er lovligt i London”.

Svenskerne måtte forsvare deres coronastrategi igen og igen – men måske havde de ret

Under coronapandemien valgte svenskerne i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

Det førte til ophedede debatter, og den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, måtte forsvare landets coronastrategi i talrige interviews.

Men nu viser beregninger fra den svenske statistik myndighed, SCB, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.

Folketinget vil ikke gå videre med Vanopslaghs boligsag

I efteråret 2022 kunne Dagbladet Information fortælle, at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, igennem 29 måneder uberettiget har boet i en folketingsbolig i København, fordi han flyttede sin adresse fra Vanløse til en lejlighed i Struer.

LA-formanden har efterfølgende fortalt, at han nu har betalt støtten til dobbelt husførelse tilbage. Men Enhedslisten har bedt Folketingets Præsidium om at vurdere, om der er grundlag for en politianmeldelse.

Folketingets ledelse har nu afgjort, at Folketinget ikke ønsker at gå videre med sagen. Men det betyder ikke, at sagen nødvendigvis er helt afsluttet. For i mellemtiden har en borger politianmeldt LA-formanden for bedrageri.

Politiet har endnu ikke rejst tiltale i sagen.

Fablen om skildpadden og haren har været med os i mange århundreder. Men budskabet om, at skildpaddens langsomme, men målrettede gang fremad vinder over harens hurtige, men ufokuserede færd, er ikke sivet ind hos mange arbejdsgivere.

I stedet har den arbejdende masse i årevis lænet sig tættere op ad haren og idéen om konstant at klare så meget som muligt – hurtigst muligt. Men måske er skildpadden på vej til et comeback.

En ny trend gør nemlig op med at sætte arbejdet over alt andet. I stedet opfordrer trenden medarbejdere til kun at fokusere på de allervigtigste opgaver – og give plads til sig selv.

Konkret handler det om at gøre mandagen til en blød opstart ind i arbejdsugen i stedet for at blive mødt af en mur af møder, opgaver og arbejdspres lige fra start.

Idéen er for alvor blevet udbredt af amerikaneren Marisa Jo Mayes, der i en række Tiktok-videoer har talt om sine rolige mandage og døbt fænomenet ’Bare Minimum Monday’.

- Det var som en form for trolddom. Så snart presset var væk, var jeg mere produktiv, end jeg havde været længe, siger hun til CBS News.

Udbrændt som 25-årig

Efter tre år med for høj fart i arbejdsmarkedets hamsterhjul stod hun udbrændt i en alder af 25 år med flere helbredsproblemer. Så hun sagde op og blev selvstændig.

Men hurtigt indså hun, at problemet ikke nødvendigvis lå hos hendes chef eller arbejdsplads. Det lå nærmere i den såkaldte hustle-kultur, hvor man altid kan gøre lidt mere og gøre det lidt bedre.

Det var en cyklus af stress og udbrændthed. Hun lavede lange to do-lister til mandagen, fordi hun havde det dårligt med at være udbrændt, men hver søndag satte frygten for mandagens mange opgaver ind, fortæller hun.

- En morgen vågnede jeg og sagde højt til mig selv, at jeg har lov til at gøre det absolut minimale i dag. Det var vanvittigt, hvad der skete i det øjeblik, at jeg var mindre hård ved mig selv, sagde hun til ABC News.

Nu undgår hun møder og tager det roligt væk fra skærme i de to første timer af arbejdsdagen. Derefter kaster hun sig ud i en kreativ arbejdsopgave, som bringer hende glæde. Så holder hun en frokostpause, inden hun kaster sig over to timer med de primære arbejdsopgaver og runder dagen af.

Hun oplever at være lige så produktiv som før, men blot med mere arbejdsglæde.

- Det er en måde til at indlede din uge med at prioritere dig selv som person over dig selv som ansat, sagde hun til Insider.

Trenden har siden turneret hos blandt andet CNN og The Guardian, og noget tyder på, at den også spirer på det danske arbejdsmarked.

Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os

Louise Sparf, rådgiver i fremtidens arbejdsliv og lederskab Ledelsesrådgiver indfører "langsomme mandage"

Louise Sparf rådgiver virksomheder om fremtidens arbejdsliv og lederskab, og hun har sammen med en virksomhed netop indført ’Bare Minimum Monday’ – blot med slagordet ’Slow Monday’.

Det kan eksempelvis handle om ikke at have møder mandag morgen og formiddag. Det handler om at give ugen en blid begyndelse, for stressen bliver kun sendt videre rundt i virksomheden, forklarer hun til TV 2.

- Vi har behov for pauser og at kunne gå op og ned i tempo efter vores eget behov. Men hvis jeg møder ind til et væld af møder om mandagen, har jeg ingen mulighed for at mærke efter og passe lidt på mig selv.

’Bare Minimum Monday’ er blot det seneste modtræk mod en overbelastende arbejdskultur, der også viser sine tegn i den voksende udfordring med stress.

Tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 procent i 2013 til 25 procent i 2017 og 29 procent i 2021. Altså tæt på hver tredje.

Louise Sparf forklarer, at selvom vi har alle forudsætninger for at trives på arbejdet og ”grundlæggende ikke har noget at klage over”, taler statistikkerne et helt andet sprog.

- Vi har skruet et arbejdsliv sammen, som ender med at dræne os, fordi der er for meget spild, for meget kontrol og for mange dårlige møder.

Fremtidens arbejdskultur til debat

Trenden taler ind i et varmt emne for tiden. På den ene side eksperimenterer flere arbejdspladser med firedages arbejdsuger og fleksible ordninger.

Samtidig bliver der trukket i den modsatte retning, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at ”vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”, som hun sagde i september 2021.

Men det er trends som denne og det såkaldte ’quiet quitting’ opgør med.

- Det er ikke en fuckfinger til arbejdsgiveren, hvor man ikke gider at arbejde. Jeg ser det som et sundt tegn på, at vi tager det alvorligt, at mennesker også skal have ro på arbejdet. For at bringe kreativiteten i spil har vi brug for nogle andre rammer, som vi selv må skabe, siger Louise Sparf.

Hun mener, at arbejdspladserne skal gå ”fra det målbare til det mærkbare” og fokusere på kvalitet frem for timetal.

- Når vi tapper ind i mening, gejst og glæde, så producerer vi jo meget bedre.

Mens amerikanske Marisa Jo Mayes er selvstændig og lettere kan administrere sin egen tid, gælder det for ledere og helt op i bestyrelserne om at gå forrest og ændre på idealet om, at de ansatte skal løbe hurtigere, forklarer Louise Sparf.

For i fremtiden skal der være plads til flere skildpadder, der når i mål med både arbejdet og velværet i behold.

Rusland har rettet skarp kritik mod Storbritannien, som det beskylder for at have planer om at sende ammunition med forarmet uran til Ukraine.

Den russiske forsvarsminister, Sergej Shoigu, siger til Reuters, at det er en udvikling, som indebærer, at der bliver færre og færre skridt til en potentiel "nuklear kollision" mellem Rusland og Vesten.

Den britiske minister, Annabel Goldie, som assisterer landets forsvarsminister Ben Wallace, sagde i London mandag, at en del af ammunitionen, som er sendt til Ukraine sammen med britiske Challenger 2 kampvogne indeholder forarmet uran.

Forarmet uran anvendes i ammunition til kampvogne, fordi disse granater kan gennemtrænge panser relativt let på grund af dets densitet.

Kan trænge ind i lunger og organer

Der er en særlig helbredsrisiko knyttet til de steder hvor ammunitionen har været anvendt, og hvor støv kan trænge ind i menneskers lunger og vitale organer.

- Naturligvis har Rusland våben til at svare igen med, siger Shoigu til journalister.

Rusland meldte for en måned siden officiel ud, at landet vil suspendere en aftale om atomvåben med USA, og fremover vil have større fokus på produktion af atomvåben .

Atomaftalen, som er blevet suspenderet, blev indgået mellem Rusland og USA tilbage i 2010. Der er kun tale om en suspendering af den, og det er derfor ikke umuligt, at Rusland på et tidspunkt vil træde ind i den igen.

En svampeinfektion spreder sig med lynets hast. Den sætter sporer overalt og forvandler smittede til aggressive zombier.

Det lyder som en scene fra den amerikanske tv-serie ’The Last of Us.’

Det er det også. Til dels.

For i USA advarer sundhedsmyndighederne nu om et kraftigt stigende antal tilfælde af infektioner på landets hospitaler på grund af en dødelig svamp med navnet Candida auris.

Den gør ikke de inficerede til aggressive zombier, men gærsvampen har, siden den i 2009 blev opdaget, spredt sig til alle dele af verden. Den er svær at behandle, og ifølge det amerikanske center for sygdomskontrol- og forebyggelse, CDC, dør knap halvdelen af de inficerede indenfor 90 dage.

Og så er den så invasiv, at hvis den først er blevet påvist hos en patient, så har den sandsynligvis allerede via usynlige sporer spredt sig til vægge, loft og gardiner. Herfra kan den sprede sig videre til andre patienter.

- Så den spreder sig faktisk bedre end Cordyceps-zombiesvampene i ’The Last of Us,’ hvor smitten sker gennem bid. Candida auris spreder sig i virkeligheden mere effektivt gennem direkte kontakt eller indirekte gennem inficerede overflader og udstyr, siger Marco B. Hansen, der er læge og forskningsleder i håndhygiejne-virksomheden Sani Nudge, til TV 2.

Faktisk er den i så hastig vækst i USA, at CDC mandag i en pressemeddelelse advarede om en stigende trussel med spredning af den resistente svamp i det amerikanske sygehusvæsen.

Uhyggelig resistent og svær at slå ihjel

Ifølge CDC har Candida auris nemlig spredt sig med alarmerende hast i det amerikanske sundhedsvæsen i 2020 og 2021, hvor 17 amerikanske stater konstaterede deres første tilfælde nogensinde.

Udviklingen ser ifølge CDC ud til at fortsætte i 2022.

Der skal bare en klud med vand og sæbe i berøring med en spore

Marco B. Hansen

Candida auris er ikke farlig for langt de fleste. Problemet er, at gærsvampen hovedsageligt spreder sig på hospitaler mellem patienter, der i forvejen er svækkede eller har brug for medicinsk udstyr som tuber og slanger. For på den måde kan svampen komme ind i blodbanen, og her bliver den farlig.

Svampen er nemlig meget svær at slå ihjel - det gælder både i blodbanen hos patienter, men også udenfor patienten på hospitalsstuen.

Det skyldes, at Candida auris ifølge Marco B. Hansen er ”uhyggelig” resistens overfor de fleste antibiotika. Og ifølge CDC er der nu også tilfælde af resistens overfor det lægemiddel, der ellers indtil nu har været virksomt.

Samtidig spreder svampesporer sig hurtigt til omgivelserne og kan gemme sig i alle kroge og sprækker. Og der skal ikke meget til.

- Det kunne for eksempel være, at en klud eller hånd kommer i berøring med svampen eller sporer på vægge eller overflader. Hvis kluden bliver brugt til at rengøre en patientseng, kan svampen på den måde blive overført til patienter og personale, hvis de rører ved sengen, forklarer Marco B. Hansen.

Det er et udbrud på et hospital i London i 2015 et eksempel på.

Efter en uge med brintoverilte var der stadig sporer

Svampen blev første gang konstateret i 2009 hos en 70-årig japansk kvinde, der blev indlagt på Tokyo Metropolitan Geriatric Hospital. Noget flød ud af hendes øre, og da lægerne tog prøver, viste det sig at være en ny svampeinfektion. Den fik navnet Candida auris, fordi auris er det latinske ord for øre.

Siden har den spredt sig til hele verden – oftest til svækkede patienter og næsten altid på hospitaler.

I 2015 var den eksempelvis årsag til et større udbrud blandt 72 mennesker på en intensivafdeling på et britisk hospital.

I tre måneder forsøgte personalet at få bugt med svampen. Til sidst blev hele afdelingen lukket i 11 dage, mens en maskine i en uge sprayede brintoverilte ud i lokalerne. Derefter blev en plade med gele placeret midt i lokalet for at se, om nogle mikroorganismer havde overlevet brintoverilten.

I gelen fandt man stadig Candida auris.

I Danmark blev patient smittet efter fem timer på stue

Også i Danmark er der konstateret mindst to tilfælde af gærsvampen.

Den første patient - en 65-årig dansker – blev ifølge Ugeskrift for Læger i april 2021 overflyttet fra et sygehus i udlandet til en intensivafdeling på et dansk hospital.

Efterfølgende endte en 64-årig patient med at blive smittet, fordi vedkommende i fem timer havde opholdt sig på den stue, hvor den 65-årige havde ligget. Selv om stuen forinden var gjort rent med klor, brintoverilte og pereddikesyre.

De danske tilfælde blev konstateret under coronapandemien, ligesom den alarmerende vækst i USA er sket under pandemien.

Coronapandemien kan have spillet en rolle

Ifølge CDC er der flere forklaringer på, at antallet af amerikanske tilfælde er eksploderet under pandemien. Den ene er, at der har været øget fokus på screening for svampen.

Den anden er et øget pres på sygehusvæsenet under pandemien, herunder brugen af beskyttelsesudstyr – altså kitlerne, maskerne og handskerne. Det var der nemlig i starten af pandemien flere steder mangel på.

På et coronaafsnit, hvor alle patienterne alligevel var smittet med coronavirus, kan kitler og masker derfor være blevet brugt ved behandlingen af flere patienter.

- Forskerne spekulerer i, om andre infektioner på den måde også nemmere er blevet transporteret fra patient til patient. Og at det er forklaringen på den meget store stigning af tilfælde med Candida auris i USA, forklarer Marco B. Hansen:

Han fremhæver, at også andre infektioner var i stigning under pandemien, herunder MRSA.

I et presset sundhedsvæsen har én ansat kontakt med flere

Travlhed og mangel på personale på sygehuse har ifølge flere studier og en rapport fra CDC også stor betydning i forhold til, om alle regler og procedurer for hygiejne bliver overholdt. Og det har betydning for, at spredningen af infektioner bliver mindsket, forklarer Marco B. Hansen.

- Det kan vi jo passende relatere til Danmark og manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Der er færre på arbejde, men de har mere kontakt med patienterne og på flere stuer. Og dermed er der større risiko for smittespredning mellem patienter og på hospitaler.

Derfor opfordrer forskeren – ligesom CDC – til øget fokus på screening og testning af patienter og ikke mindst ”ekstrem meget” fokus på infektionshygiejne. Og hvis muligt endnu mere i en presset hverdag med kontakt til mange patienter.

- Jo mere presset sundhedsvæsenet er, jo større risiko er der for, at både Candida auris og andre antibiotikaresistente infektioner spreder sig på hospitalerne, siger Marco B. Hansen.

Afløsere, der taler i uværdig tone, manglende inddragelse og indgåelse af aftaler med pårørende og manglende dokumentation af metoder til forebyggelse af magtanvendelse.

Det er blot en del af kritikken af friplejehjemmet Strandhøjen i Nyborg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det viser en aktindsigt, TV 2 Fyn har fået.

Faktisk står det så galt til på det ellers idyllisk placerede plejehjem i Nyborg, at styrelsen nu påbyder Strandhøjen ikke at tage imod nye borgere, før der er rettet op på forholdene.

Det sker efter et tilsynsbesøg 7. februar i år.

- Vi følger det tæt og er i dialog med diakonichefen og forstanderen, siger Solveig Christiansen, ældrechef i Nyborg Kommune.

9 ud af 14 punkter blev ved tilsynet markeret "ikke opfyldt". Det er for eksempel medicinhåndtering og journalføring, der er store problemer med på plejehjemmet.

- Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at problemerne med instrukser, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og patienters retstilling havde et større omfang og kræver målrettet arbejde med systematiske procedurer og arbejdsgange, udarbejdelse og implementering af instrukser og systematisk vurdering og journalføring, inden målepunkterne kan opfyldes.

- Styrelsen vurderer, at der samlet er tale om større problemer af betydning for patientsikkerheden, lyder det.

Høringsfristen på tilsynsrapporten udløb mandag. Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvorvidt høringssvar fører til ændringer i konklusionerne i tilsynsrapporten.

Dog er det ifølge TV 2 Fyns oplysninger sjældent, at der laves deciderede ændringer i konklusionen efter en høring, hvorfor TV 2 Fyn har valgt at omtale sagen allerede nu.

Læge var bekymret

Friplejehjemmet er ejet og drevet af Danske Diakonhjem, og det er ikke første gang, at organisationen modtager kras kritik af deres plejehjem.

Senest har Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart fået opretholdt et påbud om, at der er større problemer af betydning for patientsikkerheden på stedet.

Ligeledes gør det sig gældende i Nyborg. Her er kritikken bare hårdere, da styrelsen i sin rapport vurderer, at det nu ikke er forsvarligt at lade nye borgere flytte ind.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget 7. februar 2023 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet og påbydes at indstille indflytning af nye borgere, står der i konklusionen, som TV 2 Fyn har set.

Det var blandt andre en læge, der valgte at gå til Styrelsen for Patientsikkerhed om forhold vedrørende kvaliteten af omsorg og pleje på stedet.

Nyopstartet plejehjem

Danske Diakonhjem driver for tiden 44 plejehjem rundt om i landet og har to nye på vej. På Strandhøjen i Nyborg er der 67 lejligheder fordelt på fire etager. Ved tilsynet var der taget tre etager i brug, og der boede 35 beboere.

Og indtil videre kommer der altså ikke flere borgere i lejlighederne, hvis påbuddet ikke bliver efterlevet.

Ifølge tilsynsrapporten oplevede beboere, at de ikke i tilstrækkelig grad fik hjælp til at leve det liv, de ønskede.

En beboer var blandt andet blevet utryg, da en medarbejder kom for at måle blodtryk uden at kunne redegøre for formålet med målingen.

Desuden kunne måltiderne være præget af en urolig atmosfære.

- Vi har en klar forventning om, at der bliver rettet op på det, og det har vi selvfølgelig også en interesse i, siger ældrechefen i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen.

Vil ikke udtale sig om kritikken

Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar relateret til kritikpunkterne fra plejehjemmets ledelse.

Diakonhjemschef i Danske Diakonhjem Lene Soelmark fortæller, at de endnu ikke er klar til at udtale sig.

- Vi vil selvfølgelig gerne afvente den endelige rapport, så vi helt konkret ved, hvor det er, vi skal sætte ind. Derefter udtaler vi os meget gerne, siger Lene Soelmark.

Hun tilføjer, at man har forholdt sig kritisk til tilsynets rapport, men tager den alvorligt.

- Der er nogle ting, hvor vi tænker, at vi er nyopstartet og meget gerne vil have mulighed for at etablere os. Vi kan aldrig være uenige i, at patientsikkerhed til enhver tid står højest på dagsordenen.

På Fyn driver Danske Diakonhjem i alt fire friplejehjem; Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg, Svendborg Friplejehjem i Svendborg, Tornbjerg Friplejehjem i Odense og Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart.

Også i hjemmeplejen er der udfordringer. Hjemmeplejedistriktet Åsumgruppen i Odense fik for nylig et påbud om uforsvarlig håndtering af medicin.

En tredje omgang af jelly slik-produkter er tirsdag blevet tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen, der er bange for, at det kan udgøre en kvælningsfare.

Der er tale om Speshow Jelly Straws, der sælges på bøtter, i poser og enkeltvis.

De føjer sig til listen af andre jelly slik-produkter, som er blevet kaldt tilbage de seneste uger.

Mandag var det OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws, der blev kaldt tilbage. Tidligere har ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws været tilbagekaldt.

Kassér produkterne

Jelly slik-produkterne indeholder nogle bestemte tilsætningsstoffer, som gør, at slikket kan svulme op, efter at det er kommet ind i svælget. For børn kan det udgøre en decideret fare for at blive kvalt.

Der er tale om stofferne E410 og E407.

- Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produkterne eller levere dem tilbage i butikken, hvor det er købt, skriver styrelsen til forbrugerne.

Det har intet at gøre med specifikke partier af slikket. Derfor er det lige meget, hvornår slikket har udløbsdato. Fødevarestyrelsen råder til, at man i alle tilfælde leverer slikket tilbage.

Varen er solgt i mindre specialvarebutikker i hele landet, skriver Fødevarestyrelsen.

Ifølge det ukrainske forsvarsministerium har en eksplosion på Krimhalvøen ødelagt et ukendt antal russiske krydsermissiler.

Krydsermissilerne var ifølge de ukrainske oplysninger under transport med tog, da de blev ramt ved jernbanestationen i Dzjankoj i den nordlige del af den russisk-annekterede halvø.

Krydsermissilerne skulle bruges ombord på russiske sortehavskrigsskibe, der har base i Sevastopol længere sydpå på Krim, skriver mediet Ukrajinska Pravda.

Det ukrainske forsvarsministerium nøjes med at rapportere om eksplosionen – uden at fortælle nærmere om omstændighederne og uden at tage ansvaret for angrebet.

Droner skudt ned

De russiske myndigheder på Krim oplyser, at Dzjankoj har været udsat for et droneangreb, og at mindst en af de angribende droner er skudt ned af antiluftskyts i nærheden af byen.

Ifølge den russiskudnævnte guvernør på Krimhalvøen, Sergej Aksenov, blev en enkelt person såret, da den nedskudte drone faldt til jorden.

Den lokale tv-station Krym-24 nævner hverken byens jernbanestation eller krydsermissilerne, men fortæller i stedet, at flere civile bygninger i byen blev beskadiget, ligesom byens elforsyning blev midlertidigt afbrudt.

"En del af vores folk"

Krim var en del af Ukraine indtil 2014, hvor halvøen blev annekteret af Rusland.

Hverken Ukraine eller det internationale samfund har anerkendt den russiske annektering. Præsident Volodymyr Zelenskyj har gentagne gange sagt, at det er en del af krigens mål at få Krim tilbage.

- For os er det ikke bare noget territorium. Det er en del af vores folk og vores samfund, har præsidenten formuleret det.

Det ukrainske medie Euromaidan Press har udarbejdet dette kort, der viser jernbaneknudepunktet Dzjankoj i det nordøstlige Krim:

Under krigen har der været flere opsigtsvækkende angreb mod russiske mål på Krim – uden Ukraine nødvendigvis har taget ansvaret for dem.

I august 2022 blev den militære lufthavn i Saky på Krims vestkyst ramt af ukrainske raketter. Ifølge ukrainske oplysninger gjorde angrebet ti russiske militærfly "ukampdygtige".

Et andet angreb ramte Kertj-broen, der forbinder Krimhalvøens østlige del med Rusland. Broen blev indviet i 2018 og har siden været Krims livline til Rusland. Eksplosionen ødelagde vejbroens ene spor.

Tre uger senere ramte et tredje angreb den russiske fregat Admiral Makarov, mens det lå i havnen i Sevastopol.

Byen, der ligger i det sydvestlige hjørne af Krim, har siden Sovjetunionens dage været hovedsæde for den russiske sortehavsflåde – en status, som havnebyen beholdt, også mens resten af Krim var under ukrainsk styre.

Det seneste angreb i Dzjankoj sker kun tre dage efter, at den russiske præsident Vladimir Putin lørdag besøgte Krim for at markere niårsdagen for den russiske annektering af halvøen.

Under et besøg i Sevastopol understregede han vigtigheden af at sørge for sikkerheden på Krim.

- Lige nu er vores topprioritet for Krim og Sevastopol at sørge for sikkerheden. Vi vil gøre alt, hvad der nødvendigt for at afværge enhver trussel, sagde han.

Under coronapandemien har intet land formentlig været genstand for en mere ophedet debat end Sverige.

Svenskerne valgte i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

Igen og igen blev det diskuteret, om svenskerne var gale eller geniale?

Og nu, tre år efter pandemien ramte Europa, mener svenske medier at have et svar.

Tidligere i denne måned offentliggjorde Svenska Dagbladet en artikel, hvor de på baggrund af en ny udregning fra den svenske statistik myndighed, SCB, konkluderede, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.

I en kronik i Dagens Nyheter med overskriften "Nu viser det sig, at Anders Tegnell havde ret hele tiden" holdt forfatter og debattør Alex Schulman sig ikke tilbage i sin konklusion:

- Det var en besynderlig tid, da alle blikke blev rettet imod os. (...) Nu så de pludselig på os som ekstremister, vi var corona-cowboys, en samling galninge, der sendte børn og gamle i døden. Måske kan de nye tal fra SCB fungere som en slags lettelse med tilbagevirkende kraft; vi gjorde det rigtige hele tiden, skrev han.

At drage konklusioner fra pandemien på tværs af landegrænser er en næsten umulig opgave. Og svaret på spørgsmålet om, hvorvidt svenskerne gjorde det rigtige er da også en anelse mere nuanceret.

Men meget tyder på, at Sverige faktisk er blandt de lande, som er kommet bedst igennem pandemien.

Dødelighed er ikke hele svaret

Den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, var om nogen ansigtet udadtil på den svenske coronastrategi.

I hundredvis af interviews måtte han forklare, hvordan Sverige af alle lande endte med at blive verdens 'Rasmus Modsat'.

Tegnell glæder sig derfor over opgørelsen fra SCB, men siger også til Svenska Dagbladet, at "man er nødt til at være lidt ydmyg overfor den her slags tal".

- Dødelighed er ikke hele svaret på, hvilken effekt en pandemi har haft i forskellige lande. Overdødelighedsberegninger har svagheder og afhænger blandt andet af, hvordan befolkningssammensætningen ser ud i landene. Men uanset, når det gælder de her tal, så har Sverige jo åbenbart klaret sig ganske godt, mener han.

Tilsvarende lyder det fra danske Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik og epidemiologi ved Aarhus Universitet. Han mener, at overdødelighed kan være et fint mål for at vurdere, hvor god man har været til at undgå dødsfald som følge af en pandemi.

- Men det er for ensidigt kun at kigge på overdødelighed, for der er også andre aspekter af vores liv, og andre ting man kan dø af. I virkeligheden lavede hvert land lidt deres eget eksperiment, fordi der var så meget usikkerhed, og ingen vidste rigtig, hvad de skulle gøre. Måske en del af forklaringen også er, at vi i de nordiske lande har gode samfund og velfungerende sundhedsvæsen, der har en vis modstandsdygtighed i forhold til epidemier, forklarer Støvring til TV 2.

Tidlig og sen overdødelighed

De svenske beregninger om at have klaret sig bedst igennem coronapandemien har også vakt opsigt i udlandet.

Men selv hvis man accepterer overdødelighed som vurdering af de enkelte landes håndtering af pandemien, er der det problem, at der ikke findes én internationalt anerkendt metode for opgørelse af overdødelighed, som det britiske magasin The Spectator påpeger.

Mediet har lavet en række forskellige beregninger på overdødelighed under pandemien. De giver forskellige resultater, men fælles for dem alle er, at Sverige ligger i bunden.

På nedenstående graf har The Spectator taget udgangspunkt i den britiske statistikmyndigheds (ONS) måde at udregne overdødelighed og brugt den sammen med OECD's database for overdødelighed.

Her fremgår det, at svenskerne tidligt i pandemien havde en relativ høj overdødelighed, men over tid har klaret sig bedst.

- Det er lidt tilbage ved den røde og grønne kurve, vi fik vist på pressemøderne. Man kan sige, at vi i Danmark har taget den samme vej som svenskerne, bare med forsinkelse. Så vil nogen sikkert argumentere for, at overdødelighed i starten af pandemien er værre, da mange nok vil foretrække at leve to år længere, forklarer Henrik Støvring.

- Personligt er jeg ikke sikker på, at vi samlet set havde en gevinst ved som samfund at have de omfattende nedlukninger for at undgå tidlig overdødelighed. Men det er en debat om, hvad liv er værd, mener Henrik Støvring.

Sverige klarede sig godt

Britiske The Spectator har også lavet en anden beregning, der viser overdødelighed beregnet ud fra befolkningens størrelse. Igen ligger Sverige nederst:

En tredje beregning er lavet ud fra World Mortality Dataset. Det er en matematisk model, der tager højde for sæsonbestemte og år-til-år-variationer for at fremskrive, hvor mange mennesker der kunne forventes at dø.

Her ligger Sverige syvendebedst med en overdødelighed på 18 procent.

En vigtig detalje med opgørelsen fra Svenska Dagbladet og SCB er, at den ikke tager højde for eksempelvis udviklingen i befolkningens størrelse – når der bliver flere mennesker, vil der uundgåeligt også ske flere dødsfald.

Den tager heller ikke højde for befolkningens aldersmæssige sammensætning. Men selv hvis man laver en justering for aldersforskelle, ser svenskerne ud til at have klaret sig rigtig godt:

Afviste at være eksperiment

Den svenske coronastrategi betød, at Sverige aldrig lukkede sine vuggestuer og børnehaver.

Børn i de mindste og mellemste klasser var i skole igennem hele pandemien, mens ældre studerende kun var hjemme i relativt korte perioder. Frisører og fitnesscentre var åbne. Det samme var skipisterne og boldbanerne. Ansigtsmasker var en sjældenhed og blev aldrig et lovkrav.

Der blev indført begrænset åbningstid og afstandskrav i restauranter og på barer, men ville du have en fadøl, var Sverige på et tidspunkt det eneste sted i Europa, det var muligt.

I foråret 2020 kunne svenskerne med en vis ret sige, at de var det frieste folk i verden.

Men Anders Tegnell og hans kollegaer i den svenske sundhedsstyrelse talte aldrig om et svensk "eksperiment". Han argumenterede for, at den svenske model, var den bedste for Sverige, og at det ville tage år, før man kunne se, hvem der havde ret.

Ræsonnementet var, at gevinsten ved omfattende nedlukninger ikke stod mål med de afledte konsekvenser.

Samme konklusion har Fredrik Erixon, som er økonom, forfatter og direktør i tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE). Til TV 2 kalder han omverdenens reaktion på den svenske model for "hysterisk", og han mener i dag, at kritikken var decideret forfejlet.

- Tegnell og andre centrale personer lavede nogle forkerte beslutninger, særligt i de første måneder, og der blev begået fejl undervejs. Men efter min mening har de samlet truffet bedre beslutninger, end de fleste andre regeringer gjorde, mener Erixon.

Afledte konsekvenser

Sveriges strategi var baseret på to overordnede principper.

Det ene var frihed under ansvar. Myndighederne gav retningslinjer og stolede på svenskernes "folkvett" – at de ville udvise fornuft og samfundssind. At de ville isolere sig, hvis de var syge, og holde afstand, når de bevægede sig ud.

Svenskerne reagerede ved at have europarekord i hjemmearbejde og gøre det til en folkesport at holde familiejul udenfor i den svenske vinterkulde i et forsøg på ikke at smitte på tværs af generationer.

Det andet var et mantra om, at folkesundhed ikke alene kan måles i antal coronarelaterede dødsfald, og at folkesundhed er mange ting. Det er børns psykiske helbred, hvis de ikke kan komme i skole. Det er mindre motion. Og det er folks aflyste lægeaftaler, som risikerer at forværre anden sygdom.

- Anders Tegnell og hans folk var fra dag ét tydelige omkring, at de indirekte måder, som en pandemi fører til for tidlige dødsfald, også er vigtige at tage med i betragtning. Han bad om at blive bedømt nogle år ud i fremtiden på overdødelighed, og her tager Sverige sig forholdsvis godt ud, siger Fredrik Erixon til TV 2.

Sverige har på nogle af disse parametre netop vist sig at være kommet lettere igennem end lande med tvungne nedlukninger. Især unge mennesker i Sverige ser ud til at have klaret sig godt sammenlignet med andre lande.

En analyse fra 15 lande med skolenedlukninger har vist, at børn i gennemsnit tabte en tredjedel af et skoleårs indlæring under pandemien. Børn fra dårligt stillede hjem klarede sig dårligst. Modsat viste et studie fra Sverige, at svenske skolebørn ikke oplevede forringede læseevner, og der var ingen forskel på børnenes socioøkonomiske baggrund.

Når det gælder mental sundhed, peger pilen i samme retning. En analyse af 11 lande med nedlukninger og skolelukninger har vist, at depression og angst steg dramatisk blandt yngre personer. Omvendt fandt et svensk studie ubetydelige effekter på depression hos svenske universitetsstuderende og endda små forbedringer, når det kom til angst og stress.

Helende effekt?

Sidste år rettede den svenske coronakommission en kraftig kritik mod de svenske myndigheders håndtering

Ifølge kommissionen blev der på flere områder gjort for lidt, og det skete for sent, og så burde regeringen have taget et mere klart lederskab.

Som i mange andre lande førte coronahåndteringen også internt i Sverige til en polariseret debat.

Men at overdødelighedstallene i dag viser, at svenskerne kom godt igennem pandemien, kan måske have en helende effekt, påpeger Alex Schulman i sin kronik i Dagens Nyheter.

- Måske er der fælles fodslag at stå på her. En indsigt i, at Sverige selvfølgelig lavede fejl, at pandemien var en tragedie, og at det var trist, at så mange døde, men at vi faktisk klarede os bedre end de fleste andre, skriver han.

En ny klimarapport fra FN tegner et glohedt billede af fremtidsudsigterne for store dele af verden, for forskerne bag skruer op for varmen.

Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre

John Nordbo, seniorklimarådgiver Care

Hurtigere end hidtil antaget vil klimaet blive uudholdeligt for befolkningen i de hårdest ramte områder. Det kan ske i en grad, så de vil flygte til andre steder og blive såkaldte klimaflygtninge.

- Der er virkelig områder, som man ikke vil synes er fede at opholde sig i. Indonesien er et af de områder, der er rigtig hårdt ramt, siger John Nordbo.

Ækvator i risikozonen

John Nordbo er seniorklimarådgiver i klimaorganisationen Care og har været observatør ved fremlæggelsen af klimapanelets rapport, som han beskriver som "meget velunderbygget".

Rapporten giver ikke specifikke forudsigelser for antallet af klimaflygtninge og internt fordrevne, men John Nordbo fortæller, at den effekt vil være svær at komme udenom.

Fra 2008 til 2015 har antallet af klimaflygtninge ifølge Care ligget nogenlunde stabilt på 21,5 millioner om året. Men i 2019 steg antallet til 24 millioner og senere til 30 millioner i 2020.

FN's Klimapanel har opjusteret dets forudsigelser for temperaturstigningerne. Tidligere forventede klimapanelet en stigning på 1,5 grad inden 2040, men nu forudser rapporten, at det vil ske inden 2030.

Særligt landene i og omkring ækvator er i risikozonen. Det gælder for store dele af Afrika, det nordlige Sydamerika og i særdeleshed Sydøstasien.

Foruden risikoen for, at arter vil uddø, vil stigende luftfugtighed udgøre en risiko for befolkningernes liv og helbred.

- Forskerne kan se, at konsekvenserne er værre, end de havde forestillet sig. Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre. Jeg synes, at rapporten giver et ekstra skub i retning af, at mennesker vil blive fordrevne, siger John Nordbo.

Samoa frygter "tilintetgørelse"

Klimarapporten bliver omtalt som en "sidste advarsel", og inden dens udgivelse gik premierministeren i østaten Samoa søndag ud med en bøn.

Verden bliver nødt til komme Samoa til undsætning, sagde Fiame Naomi Mata'afa forud for rapporten, da befolkningen i stillehavsregionen står over for "tilintetgørelse".

- Der er allerede eksempler i Stillehavet på samfund – hele samfund – der er flygtet til forskellige lande, sagde hun søndag.

Ngo'en IDMC, der overvåger verdens internt fordrevne, skrev i en rapport fra 2015, at antallet af klimaflygtninge vil vokse, selv hvis temperaturerne holder sig under 1,5 grad. I det tilfælde vil de fleste imidlertid være internt fordrevne.

Overstiger den globale gennemsnitstemperatur 1,5 grad, stiger risikoen for grænseoverskridende migration og fordrivelse, særligt fra Afrika og Asien, men også fra Mellemøsten og Latinamerika.

"Det ser mere grelt ud"

Men det var i 2015. Siden er der kommet flere rapporter og flere forudsigelser.

- Mit indtryk er, at det ser mere grelt ud, end det gjorde dengang. Den risiko, som IDMC pegede på dengang, kan man allerede se i dag, siger John Nordbo.

Rapport på rapport har gennem kun godt syv år opjusteret prognoserne for klimaflygtninge, som verden kan vente at se dette århundrede.

Verdensbanken udgav i 2021 en rapport, der anslår, at alene stigende havniveau, dårligere betingelser for afgrøder samt mangel på ferskvand risikerer at fordrive op mod 216 millioner mennesker inden 2050.

Ifølge John Nordbo er det en af de mest pålidelige prognoser for klimaflygtninge, men man skal også lægge mærke til, siger han, at det kun vedrører havniveau og mangel på ferskvand. Tørke og ekstremt vejr er ikke taget med i prognosen.