Der er ingen faglig grund til at holde fast i de hårde restriktioner, som danskerne er pålagt under coronavirus, når alle danskere, der ønsker det, er blevet vaccineret.

Det mener Theis Lange, der er professor og institutleder ved Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Theis Lange peger på, at det, der gjorde coronavirussen så speciel, var, at den havde potentiale til at lægge sundhedsvæsenet ned, hvis smitten kom ud af kontrol.

- Risikoen for at hele systemet kollapser, den er forsvundet med, at vaccinerne er rullet ud. Det er en ubehagelig sygdom, som vi vil have, at så få som muligt har, men det er ikke en sygdom, der lige nu har potentialet til at lægge hele vores samfund ned, siger han.

Han mener derfor godt, at man kan fjerne de restriktioner, der begrænser os i hverdagen, når alle har fået vaccinen.

- Jeg har et personligt håb om, at vi tager den her oplevelse og lige overvejer, om der er nogle af tingene – især i forhold til hygiejne – som er en god idé at holde fast i. Men de hårde krav, som er tvunget på os alle sammen, dem er der nok ikke nogen faglig grund til at holde fast i, siger han.

Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, mener også godt, at danskerne kan forvente et mere normalt liv, når alle, der ønsker det, er blevet vaccineret.

Han understreger dog, at der er for lidt viden om, hvordan coronavirussen opfører sig på længere sigt til at konkludere noget på nuværende tidspunkt.

- Vi står et sted, hvor vi måske kan sænke skuldrene, men vi kan ikke sænke paraderne. Vi kender ikke virussen godt nok til at sige, at når vi alle er vaccineret, så ved vi, at det er overstået. Det kan vi håbe på, siger han.

Mutationer er en faktor

Både Henrik Ullum og Theis Lange nævner også en anden ubekendt. Nemlig hvilken risiko der er forbundet med de nuværende mutationer, og hvilke nye mutationer der kan komme i fremtiden.

- Så om vi skal revaccineres, og om vi skal blive ved med at have testning, det ved vi ikke helt, siger Henrik Ullum.

Theis Lange mener, at man skal blive ved med at fokusere på risikoen for mutationer.

- Det ville være rigtig, rigtig dumt ikke at blive ved med at være opmærksom. Blive ved med at være klar og eksempelvis have en meget aktiv overvågning for, hvilke mutationer der flyder rundt i samfundet, siger han.

Corona bør betragtes på lige fod med andre vira, mener flertal af danskerne

Flertallet af de adspurgte i en ny Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken svarer, at de er enige eller delvist enige i, at coronavirussen bør betragtes på lige fod med andre vira, når alle der ønsker det, er vaccineret.

1.984.642 borgere i Danmark har fået mindst et vaccinestik mod covid-19. Det svarer til mere end hver tredje borger, viste torsdagens tal fra Statens Serum Institut.

Lidt over 1,2 millioner har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til lidt mere end hver femte borger.

- Jeg synes, der er grund til stolthed over, at vi allerede nu kan præsentere det nye coronapas.

Sådan siger finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde, hvor det nye coronapas bliver præsenteret.

Coronapasset vil udover at kunne bruges herhjemme også bruges til rejser i EU fra 1. juli.

- Passet symboliserer, hvor langt vi er i Danmark. De seneste tal viser, at 20 procent af os er færdigvaccineret, siger Nicolai Wammen.

Vil gøre hverdagen nemmere

Coronapasset vil gøre hverdagen nemmere for danskerne, siger finansministeren.

- Man vil ikke have behov for at vise både coronapas og ID, hvis man for eksempel skal ind på biblioteket, siger Nicolai Wammen.

Man vil stadig kunne få coronapasset som et stykke papir, hvis man ønsker det, understreger finansministeren.

- Det vi får nu er en app, som gør det nemmere for både os borgere og for dem, der skal kontrollere det, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Han oplyste også, at der er 997 nye smittede med coronavirus.

SSI-direktør: En støtte til god adfærd

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI), ser frem til et nyt coronapas, der, ifølge ham, bliver mere brugervenligt.

- Coronapasset bliver en støtte til den gode adfærd vi har med at lade os teste og i øvrigt også lade os vaccinere, siger Henrik Ullum.

Han understreger, at det nye coronapas ikke betyder ændringer i reglerne.

- Det nye coronapas ændrer som sådan ikke ved reglerne, men gør det meget let at vise at ens coronapas er grønt. Og det bliver også let, for dem der skal tjekke passet at se at det er gyldigt. Der bliver mindre bøvl, siger Henrik Ullum.

Erhvervslivet glad for coronapas

Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, er begejstret for det nye tiltag, der vil være med til at højne mobiliteten og bringe glæde til de mange danskere, der trænger til at komme ud at rejse.

I Dansk Erhverv deler administrerende direktør Brian Mikkelsen den opfattelse, og han er imponeret af den løsning, der er fundet, der både kan få gang i erhvervslivet og sommerdanmark.

- Coronapasset er både enkelt og sikkert, og det kan fungere til koncerter eller ligende, en del af branchen, der virkelig har haft brug for løsninger længe ,siger Brian Mikkelsen.

Region Sjælland lukker 1. juni det særlige coronaberedskab og går tilbage til normal drift.

Det betyder, at coronaafdelingerne på regionens sygehuse lukker, oplyser koncerndirektør Leif Panduro Jensen til TV 2.

Vi tror ikke længere på, at der kommer en ny bølge af indlæggelser i forhold til corona

Leif Panduro Jensen, koncerndirektør Region Sjælland

Patienterne vil i stedet blive behandlet på de almindelige medicinske afdelinger, lyder det.

- Vi har gennem de seneste uger, hvor der har været en tiltagende genåbning af samfundet, ikke set en stigning i antallet af indlagte patienter.

- Det ligger på et lavt niveau, som vi godt kan håndtere som en del af den almindelige drift af sygehusene, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen.

Da Region Sjælland havde flest coronapatienter i januar, var flere end 180 personer indlagt.

Torsdag var der til sammenligning indlagt 23 personer med corona på regionens sygehuse ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.

Vacciner har effekt

Regionen har tidligere også haft et samarbejde med epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund om at stille sengepladser til rådighed.

Det er nu heller ikke længere nødvendigt.

Det er ifølge koncerndirektøren først og fremmest vaccinerne, der holder patienterne væk fra sygehusene.

For de langt de fleste personer på 50 år og derover har fået det første stik.

- Vi begynder at kunne se effekten af vaccinationerne, siger Leif Panduro Jensen og tilføjer:

- Vi tror ikke længere på, at der kommer en ny bølge af indlæggelser i forhold til corona. Derfor tager vi konsekvensen og går tilbage til normalt beredskab.

Kan hurtigt aktivere beredskab

Når der ikke længere skal opretholdes særlige coronaafsnit, frigør det ifølge koncerndirektøren ressourcer til at afvikle udskudte operationer.

Selv om sygehusene lukker det særlige beredskab, kan de på kort tid aktivere det igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Vi kan aktivere beredskabet og etablere flere senge på 72 timer.

- Vi følger pandemien, og hvordan den udvikler sig, og vi holder øje med myndighedernes og vores egne registreringer, så vi er klar til at reagere, hvis det bliver nødvendigt, siger Leif Panduro Jensen.

Ingen ny indlæggelsesbølge

Den umiddelbare vurdering er, at regionen ikke står foran en ny bølge af indlæggelser.

- Vurderingen er, at antallet af covid-indlæggelser holder sig på et lavt niveau hen over sommeren, så sygehusene kan blive i normal drift, siger koncerndirektøren.

Landet over er antallet af coronapatienter faldet drastisk sammenlignet med toppunktet i januar.

Aktuelt er der således 149 personer indlagt med corona.

Til sammenligning var der 964 indlagte 4. januar i år.

Den brasilianske præsident Jair Bolsonaros forsøg på at undgå nedlukninger under corona-pandemien koster ham nu nedtur efter nedtur.

En måneds afhøringer i en parlamentarisk kommission bringer tyngende afsløringer af uheldige beslutninger fra præsidenten og hans regering. Og hans gamle venner flygter nu fra ham i en grad, så kun under en fjerdedel af befolkningen nu støtter ham.

Samtidig regner ulykkerne ned over brasilianerne, selv om vaccinationerne nu er kommet i gang. Den fupmedicin, som præsidenten gik ind for sidste år, er nu lige så brugt i befolkningen som de normale vacciner fra blandt andet AstraZeneca og kinesiske Sinovac Biotech.

Over 454.000 døde

20 procent af brasilianerne har indtil nu fået første stik af vaccinen. Men samtidig afslører instituttet Datafolha, at endnu flere, nemlig 23 procent, har taget klorokin og ivermectin. Det er midler til behandling af henholdsvis malaria og parasitter, men præsidenten har ifølge CNN brugt statens penge til at fremme brugen af dem i kampen mod covid-19.

Men det er høringerne i kongressens kommission, der leverer beviserne, som i sidste ende kan udløse en rigsretssag mod præsidenten. Høringerne følges i befolkningen på livestream og via senatets egen tv-kanal. Der er afgivet forklaringer fra tre tidligere sundhedsministre, den føderale sundhedsforvaltning, en tidligere udenrigsminister, en tidligere kommunikationschef og den lokale chef for medicinalfirmaet Pfizer.

Den alvorligste anklage er, at præsidenten satsede på flokimmunitet i befolkningen ved at forhindre nedlukninger, skriver journalisten Vanessa Barbara i New York Times. Med flokimmunitet måtte man regne med 1,4 millioner døde. I dag er over 454.000 brasilianere døde, selv om hvem femte brasilianer nu er vaccineret. Det er tal, der hører til blandt de værste i verden.

For præsident Bolsonaro var det at holde afstand ”for idioter”. Mundbind var ”fiktion”. Og vacciner kunne gøre folk til "krokodiller". Præsidentens taleevner var tydeligt rettet mod den mindre belæste og vidende del af befolkningen.

Nej til vacciner

Men det var ikke en vittighed, da præsidenten sidste år sagde nej til at komme først i verden med vaccine. Pfizers chef i Brasilien, Carlos Murillo, tilbød sine vacciner allerede i august sidste år. Men Pfizer fik intet svar. De kunne have leveret 1,5 millioner doser med det samme og 17 millioner i løbet af vinteren. Eftersom WHO i 2018 udnævnte Brasilien til at være det land i verden, som var bedst til at vaccinere, ville forskellen formentlig have været markant.

I stedet sagde regeringen nej tak hele tre gange yderligere, inden man i marts i år endelig underskrev den første vaccine-kontrakt. Så vaccineringen af befolkningen har være ramt at forsinkelser på stribe.

I høringerne blev den seneste af de tidligere sundhedsministre, general Eduardo Pazuello, spurgt, hvorfor han kun bad om vacciner fra WHO’s Covax-program til 10 procent af befolkningen, når han kunne have fået vacciner til den halvdelen. Svaret var, at det var ”for risikabelt”. Pazuello måtte træde tilbage i marts på grund af denne holdning.

Flokimmunitet?

Konklusionen fra senator Renan Calheiros, som leder høringerne, er, at alt tyder på, at Jair Bolsonaro slet ikke ønskede nogen vacciner, men i stedet satsede på flokimmunitet, skriver Reuters.

Senatoren lover at afklare, hvor mange liv der alternativt kunne være reddet. Og samtidig har ledende kommentatorer travlt med at love, at præsidenten ryger i fængsel, som forfatteren Diogo Mainardi gør det på Twitter.

Modsat forsøger præsidenten desperat at aktivere sin politiske base ved at få motorcykelklubber til at demonstrere for sig, skriver O Globo. Det giver en talerstol for ham. Men det rykker ikke endnu. Tværtimod viser det sig, at han har måtte betale for demonstrationerne, skriver O Antagonista. Prisen anslås til en million kroner for en demonstration i Rio de Janeiro.

Lula præsident igen?

Men værst for præsidenten er, at de vigtigste navne i brasiliansk politik nu finder sammen for at slå ham ved præsidentvalget næste år. Det er præsident fra 1995 til 2003, Fernando Henrique Cardoso, som skabte landets økonomiske mirakel. Og det er præsident fra 2003 til 2011, Luiz Inacio Lula da Silva, kendt for borgerløn til 50 millioner fattige og for samtidig at have smadret landets økonomi.

Nu ventes Lula at stille op næste år, efter at en retssag for korruption er frafaldet. Og meningsmålingerne giver ham 20 procents forspring foran Bolsonaro, endnu inden han formelt er opstillet. Cardoso lod sig fotografere sammen med Lula, så ingen skulle være i tvivl om, at højre og venstre havde fundet sammen.

Jair Bolsonaros risikerer dermed at følge sit store forbillede, Donald Trump, væk fra magten.

Sverige har torsdag offentliggjort en genåbningsplan i fem trin.

Det skete på et pressemøde sent torsdag eftermiddag med den svenske regering og Folkhälsomyndigheten, den svenske sundhedsstyrelse.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Første trin begynder tirsdag 1. juni, næste trin begynder 1. juli, og yderligere genåbning finder sted i midten af juli og september.

Ingen dato på sidste trin

Sidste og femte trin, hvor der ikke længere er nogen restriktioner, har ikke nogen dato.

- Vi begynder at kunne se begyndelsen på enden, siger den socialdemokratiske svenske statsminister, Stefan Löfven, ifølge TT.

Han understreger samtidig, at genåbningen finder sted på en "ansvarlig måde", og at man er klar til at håndtere smittestigninger.

Når første trin iværksættes 1. juni, kommer blandt andet en række nye og mere lempelige regler for, hvor mange der må være til forskellige typer af arrangementer og forsamlinger.

Derudover får udskænkningssteder lov til at servere alkohol frem til klokken 22.00 og holde åbent til klokken 22.30, men højst med fire personer i et selskab, skriver TT.

50 kan samles om en måned

Om en måned bliver der taget et større skridt, hvor 50 personer for eksempel vil få mulighed for at forsamles til en privat fest.

Sveriges coronarestriktioner har i lang tid været mindre hårde end i mange andre europæiske lande, der har indført egentlige nedlukninger.

Siden november er restriktioner dog gradvist blevet gjort mere strikse med blandt andet et forsamlingsloft på otte personer og senere et krav om, at barer og restauranter lukker klokken 20.30.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Sverige de seneste måneder været et af de lande med højest smittetal per indbygger, men antallet af coronarelaterede dødsfald i år er i den lavere ende af skalaen i Europa.

Dødstallet har dog samlet set været klart højere end i eksempelvis Danmark og Norge, men også lavere end i flere andre europæiske lande.

Generelt skal sammenligninger lande imellem dog tages med forbehold.

Ifølge TT har godt 3,6 millioner svenskere indtil videre fået mindst én vaccinedosis. Det svarer til 44,3 procent af den voksne befolkning.

Det var i strid med loven, da Justitsministeriet sidste år frigav oplysninger om en borgers helbred og tidligere dom. Det skete i forbindelse med en opsigtsvækkende sag om en fangeflugt.

Nu har Datatilsynet vurderet ministeriets brud på persondatasikkerheden.

Tilsynet udtaler "alvorlig kritik", fordi reglerne i en forordning om databeskyttelse ikke er blevet efterlevet.

Lovbruddet skete efter en flugt fra Psykiatrisygehus Slagelse. Justitsministeriet offentliggjorde oplysninger om den undvegnes sygehistorie og tidligere kriminalitet.

Denne fejl skete 3. februar.

Klagede - men intet skete

På vegne af manden klagede advokat Louise Traberg Smidt 28. februar.

Og her burde ministeriet have vurderet, om oplysningerne skulle pilles ud, fastslår Datatilsynet i sin afgørelse. Men der skete ingenting.

I maj fik man en ny chance. Her skrev Rigspolitiet nemlig til ministeriet, at de følsomme oplysninger om den flygtede ikke var egnet til offentliggørelse.

"Allersenest ved modtagelsen af Rigspolitiets redegørelse den 12. maj" burde ministeriet have ageret, lyder vurderingen fra Datatilsynet.

Men først efter mere end et halvt år efter Rigspolitiets advarsel foretog ministeriet sig noget, og dette kritiseres også: "Det er således skærpende, at ministeriet først ca. 7 måneder senere reagerer herpå og tager skridt til at slette oplysningerne", skriver tilsynet.

Advokat undrer sig over forløbet

I december 2020 blev ministeriets sikkerhedsofficer underrettet, og straks anmeldte ministeriet forløbet til tilsynet.

Man må kunne forvente en højere standard fra Justitsministeriet, lyder det: "Samtidig er det Datatilsynets opfattelse, at der henset til Justitsministeriet arbejdsområder og funktion kan stilles højere krav til, at vurderinger efter de gældende regler herunder databeskyttelsesreglerne foretages korrekt."

Advokat Louise Traberg Smidt har tidligere over for Ritzau udtrykt undren over forløbet.

- Uanset hvem man er, skal myndighederne behandle folks sager efter reglerne. Vi lever i et retssamfund, og garantierne skal vi ihukomme, har hun sagt.

I et spektakulært forsøg på at få flere indbyggere i Californien til at lade sig vaccinere mod covid-19 udlodder den amerikanske delstat nu 116 millioner dollar svarende til over 700 millioner kroner blandt vaccinerede borgere.

Blandt andet får ti vaccinerede indbyggere chancen for hver at vinde 1,5 millioner dollar - godt ni millioner kroner.

Det oplyser embedsmænd torsdag.

Tiltaget menes at være den hidtil største økonomiske gulerod i den amerikanske vaccinationskampagne.

- Nogle californiere var ikke klar til at få deres covid-19-vaccine på den allerførste dag, og det er okay, udtaler direktør for Californiens sundhedsmyndigheder Tomás Aragón i en erklæring.

- Dette program er beregnet til at opmuntre dem, som har brug for ekstra støtte til at blive vaccineret og hjælpe med at holde Californien sikkert.

Alle med mindst et stik kan være med

Sammen med de ti vindere af hver 1,5 millioner dollar - som bliver valgt 15. juni, hvor Californien fuldt ud genåbner - bliver der udloddet 30 præmier på hver 50.000 dollar svarende til godt 300.000 kroner.

Her bliver halvdelen af vinderne valgt 4. juni og den anden halvdel 11. juni.

Alle californiere, som har fået mindst ét stik med en covid-19-vaccine, kan være med i lotteriet.

Skulle nogen under 18 år vinde, vil deres præmie blive sat ind på en opsparingskonto, indtil at de er gamle nok til at få pengene udbetalt.

Der bor knap 40 millioner mennesker i Californien, som er USA's mest folkerige stat.

En familie fra Sverige måtte gå forgæves hos seks forskellige læger med noget, der alligevel ikke var en hård klump ørevoks.

I USA vil præsidenten have undersøgt en kontroversiel konspirationsteori om, hvordan covid-19 opstod.

Og så kan du også komme med i swingerklub, hvor en journalist bogstaveligt talt satte røven i klaskehøjde, da hun havde sex for åben mikrofon i en nyhedsreportage.

Men først skal det handle om et nyt udspil fra regeringen ovenpå en uge, hvor de i forvejen har været i fokus.

Velkommen til nyhedsoverblikket.

Uddannelser ud af de store byer

Der skal mere fokus på uddannelsespladser udenfor de store byer. Sådan lyder budskabet kort fortalt i et ny udspil fra regeringen kaldet “Danmark tættere på”.

Torsdag kunne statsminister Mette Frederiksen fortælle, at regeringen vil etablere 25 nye uddannelsessteder rundt i landet. Blandt de 25 skal det blandt andet være muligt at uddanne sig til bioanalytiker i Hjørring, pædagog i Holbæk, mens Holstebro fra 2025 skal have en danseuddannelse.

Mens flere kommuner udenfor de største byer bliver tilgodeset med udspillet, lægges der samtidig op til en udflytning af mere end 1000 uddannelsespladser fra de fire største byer. Derudover skal der lægges et loft over antallet af studerende i disse byer på de videregående uddannelser.

Du kan se alle 25 byer og læse mere om udspillet og de foreslåede uddannelser her.

Nationalbanken vil stramme låneregler

Det danske boligmarked er i øjeblikket så brandvarmt, at politikerne på Christiansborg skal til at finde en spand koldt vand frem.

Sådan lyder opfordringen fra Nationalbanken, der vil have strammet lånereglerne for boligkøb. Her frygter man, at mange nye købere kan blive fanget i overbelånte boliger, hvis priserne skulle falde.

Konkret nævner Nationalbanken, at boligejere skal lægge en større udbetaling selv, end det er tilfældet i dag, og at der bør være regler mod afdragsfrie lån for de boligejere, der er højest gældsat.

Ifølge Nationalbanken udgjorde afdragsfrie lån lidt under halvdelen af alle nye lån til de højtgældssatte boligejere i 2020. Samtidig er de danske boligejeres bruttogæld i forhold til deres indkomst blandt de højeste i verden.

Facebook vil ikke fjerne opslag om corona-konspiration

Er covid-19 opstået naturligt, eller er den skabt i et laboratorium i Kina? Indtil i dag har det været forbudt at skrive sidstnævnte mulighed på Facebook.

Men nu siger virksomheden, at den ikke længere vil fjerne opslag, der påstår, at virussen er menneskeskabt.

Meddelelsen kommer efter, at USA's præsident Joe Biden annoncerede, at de amerikanske efterretningstjenester skal genundersøge ophavet for covid-19 på 90 dage.

Samme efterretningstjenester kunne tidligere på ugen fortælle, at flere forskere på Kinas Institut for Virologi i Wuhan var blevet syge og indlagt på hospitaler tilbage i november 2019. Godt en måned senere rapporterede Kina om de første patienter med coronasymptomer til Verdenssundhedsorganisationen WHO fra millionbyen Wuhan.

Toårig havde bille i øret i et år

Har du nogensinde haft en kriblende følelse i øret, som du ikke forklare?

Sådan kan svenske Arvid Wihlborg vel have haft det, siden han for godt et år siden vågnede og skreg midt om natten.

Siden ømmede den nu toårige dreng sig og tog sig til øret, mens seks forskellige læger i løbet af et år, sagde, at der var tale om en klump størknet ørevoks.

Ingen af de seks læger formåede at fjerne "proppen". I sidste uge blev Arvid opereret som en sidste udvej. Men i stedet for at finde en klump størknet ørevoks, fandt lægerne en halvanden centimeter lang bille.

Arvids forældre vil nu klage til det svenske patientklagenævn. I dag har familien billen gemt i et reagensglas derhjemme.

Børn falder ud af vinduer

Hvis du har små børn, ved du sikkert, at der kun skal et øjebliks uopmærksomhed til, før de kan begive sig ud på en farefuld færd. Kombineret med forårets komme er flere altandøre og vinduer kommet på klem.

I Region Hovedstaden har man særligt kunne se en bekymrende tendens dette forår, skriver TV 2 Lorry. På regionens traumecenter på Rigshospitalet er der alene i maj blevet indlagt syv efter fald fra vinduer eller altaner. Til sammenligning var blot ét barn indlagt i samme periode sidste år.

Ifølge overlæge Søren Steemann Rudolph på Rigshospitalet er det ofte de mindre børn mellem to og fire år, som falder ud, og de kan komme voldsomt til skade.

Du kan læse mere her og blive klogere på, hvad du selv kan gøre for at undgå ulykker.

Facebook vil ikke længere fjerne opslag, der påstår, at coronavirussen opstod som følge af en ulykke på et laboratorie i Wuhan i Kina.

Det skriver CNN.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at USA’s præsident Joe Biden har bedt de amerikanske efterretningstjenester om at intensivere arbejdet med at udfærdige en rapport om virussens oprindelse.

- I lyset af de igangværende undersøgelser af covid-19’s oprindelse og i samråd med sundhedseksperter fjerner vi ikke længere påstande på vores platform om, at covid-19 er menneskeskabt, siger en talsperson fra Facebook til CNN.

Facebook vil fortsætte samarbejdet med sundhedseksperter for at følge trit med pandemiens udvikling - og vil regelmæssigt opdatere sine retningslinjer i takt med nye fakta om virussen, tilføjer talspersonen.

Smittede forskere

De fleste forskere har hidtil hældt til den teori, at virus har spredt sig naturligt fra flagermus via et andet pattedyr til mennesker.

Den alternative teori, som præsident Biden nu vil have undersøgt, er, at coronavirussen ved et uheld er sluppet ud fra laboratoriet Wuhan Institut for Virologi, hvor man netop forsker i flagermus og forskellige former for coronavirus.

Amerikanske efterretningskilder sagde søndag til avisen Wall Street Journal, at tre kinesiske forskere fra laboratoriet Wuhan Institut for Virologi blev indlagt på hospitalet allerede i november 2019 – uger før det første officielle tilfælde af coronavirus blev registreret 8. december.

Ifølge Wall Street Journal havde de tre forskere symptomer, der kunne passe ”både med covid-19 og med almindelige, sæsonbetonede sygdomme”.

- Nu vil man så gerne finde ud af, hvad de tre forskere fejlede. Det er sådan i Kina, at man også går på hospitalet, bare man har en smule feber eller en smule ondt i halsen. Så det er svært at vide, hvad der præcis ligger i det her, men det er det, man gerne vil have undersøgt, siger TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup.

Fauci hælder til naturlig spredning

Den amerikanske regerings ledende sundhedsrådgiver Anthony Fauci siger, at de nye oplysninger fortjener at blive undersøgt til bunds.

Han understreger dog samtidig, at han selv tror mest på teorien om naturlig spredning:

- De folk, der har undersøgt sagen, siger, at det mest sandsynlige er, at det stammer fra dyr, som har smittet videre til mennesker. Men det kan være noget andet, og det bliver vi nødt til at finde ud af. Derfor siger jeg, at jeg er fuld tilhænger af enhver efterforskning af virussens oprindelse, siger Anthony Fauci til tv-stationen CBS.

Kina langer ud efter USA

Kina har torsdag kritiseret USA's beslutning om at undersøge virussens oprindelse.

- Internationale eksperter har i fællesskab rost Kina for dets åbenhed og transparens i adskillige tilfælde. Alligevel tror visse folk i USA, i modstrid med videnskabelige fakta, hellere på egne tvivlsomme studier og egne inkompetente reaktioner og bliver ved med at kræve yderligere undersøgelser i Kina, siger Zhao Lijian, som er talsmand for Kinas Udenrigsministerium.

- Det her viser, at USA ikke interesserer sig for fakta eller sandhed eller seriøse, videnskabelige studier angående virussens oprindelse. Deres mål er at bruge pandemien til brændemærkning, politisk manipulation og ansvarsplacering, tilføjer talsmanden.

Verdenssundhedsorganisation WHO har tidligere konkluderet, at teorien om ”en hændelse i et laboratorium er ekstremt usandsynlig”.

Sidste sommer vågnede svenske Arvid på halvandet år midt om natten og skreg i panik.

- Jeg forsøger at trøste ham, men han slår sig bare meget hårdt på øret, siger hans mor, Emilie Wihlborg til SVT.

Den efterfølgende tid gik Arvid og ømmede sig og tog sig til øret. Men der var ingen, der kunne finde ud af, hvad der var galt.

På knap et år besøgte forældrene seks forskellige læger, men de fik samme svar: Arvid har et ømt øre på grund af en klump størknet ørevoks.

At ørevoksen var sort, blev forklaret med, at den havde siddet i øret længe. Sikkert siden han var spæd.

Lægerne forsøgte på forskellig vis at få proppen fjernet, men det lykkedes ikke.

Derfor blev han i sidste uge opereret som sidste udvej.

Men i stedet for at finde en klump størknet ørevoks, fandt lægerne en halvanden centimeter lang død bille.

- Jeg var chokeret, men også vred og trist over, at Arvid måtte gå et helt år, før nogen så, hvad der var i hans øre. Det er uacceptabelt, siger Emelie Wihlborg.

Et år er for lang tid

Nu begynder en ny proces for forældrene - at gøre sundhedsvæsenet ansvarlig for, at der lille søn skulle gå med smerter i et år, før lægerne fandt årsagen.

- Vi har anmeldt det til patientnämnden (patientklagenævnet, red.) og haft kontakt med De svenske tilsynsmyndigheder (IVO). Vi er meget lettede, men det skal ikke tage så lang tid, før et barn får hjælp, siger Emilie Wihlborg.

Men der kan være en god forklaring på, hvorfor lægerne ikke har kunnet se, at det var en død bille, der var skyld i Arvids øreproblemer.

- Det kan være meget svært at identificere, hvad der er inde i et øre. Det er ikke så underligt, at lægerne ikke har set det, siger læge ved Øreafdelingen på Ängelholm Hospital, Daniel Nordanstig, til SVT.

- Men det er ikke rimeligt, at der skal gå et helt år, før man kan blive opereret, siger han.

Bille i reagensglas

I dag har familien billen i et reagensglas derhjemme.

- En edderkop, forklarer Arvid.

Og umiddelbart er Arvid fri for smerter og andre eftervirkninger.

Men han skal testes for at finde ud af, om billen i øret har påvirket hans taleudvikling og hørelse.