Epidemiologer i Brasilien advarer tirsdag om, at en ny, alvorlig coronabølge er under opsejling i landet.

Det sker, samme dag som Brasilien har passeret 450.000 coronarelaterede dødsfald. Kun USA har flere coronadøde målt i absolutte tal med over en halv million.

I øjeblikket melder Brasilien i gennemsnit om lidt færre end 2000 daglige dødsfald. Det er et fald sammenlignet med de daglige dødstal i april, hvor der blev registreret over 3000 døde om dagen.

Til gengæld har antallet af daglige smittede været stigende siden begyndelsen af maj fra et gennemsnit på omkring 55.000 smittede om dagen til 66.000 nye tilfælde om dagen. Det får epidemiologer i landet til at frygte, at antallet af døde også vil stige igen.

Ophævede restriktioner

Med 215 coronarelaterede dødsfald per 100.000 indbyggere er Brasilien det hårdest ramte land i Sydamerika og blandt de værst ramte lande i verden under pandemien.

Eksperter siger, at den seneste stigning i antallet af smittede delvist skyldes, at statslige og lokale myndigheder ophævede flere restriktioner for en måned siden, efter at smittekurven var begyndt at falde.

Den langsomme vaccineudrulning i landet hjælper heller ikke på situationen. Omkring 20 procent af Brasiliens 212 millioner mennesker har modtaget mindst ét stik med en coronavaccine, mens knap ti procent af dem har modtaget begge stik, hvilket ikke er nok til at bremse smitten.

Indisk variant i Brasilien

En anden bekymrende faktor er ifølge eksperter, at Brasilien har registreret de første tilfælde af en coronavariant først opdaget i Indien, som skulle være mere smitsom. Det skete, da smittede besætningsmedlemmer på et skib fra Hongkong gik i land i Brasilien.

Oveni det har Brasilien sin egen variant af virusset, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har betegnet som bekymrende at kæmpe imod.

Det er ikke bekræftet, hvorvidt varianten først opdaget i Indien har spredt sig i Brasilien, men ifølge forsker ved folkesundhedsinstituttet Fiocruz Margareth Dalcolmo er det "kun et spørgsmål om tid".

Er vaccinerne halal? Kan jeg lade mig vaccinere under ramadanen? Og har jeg et ansvar overfor andre til at tage vaccinen?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i folderen ”Spørgsmål og svar om islam og vaccination mod covid-19”, der blev udgivet tidligere på måneden af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med syv islamiske organisationer og en imam.

Formålet med folderen er at informere danske muslimer om fordelene ved at lade sig vaccinere mod covid-19.

Det er dog ikke alle, som er lige begejstret.

Marcus Knuth, udlændingeordfører for de konservative, mener, at myndighederne bevæger sig på et skråplan, når de inddrager religiøse ledere i sundhedsfaglige vurderinger.

- Jeg synes, det er en forfærdelig dårlig idé. Der hører ingen steder hjemme, at imamer skal bruges til at godkende, at borgere skal vaccineres, siger han til TV 2.

De konservative har tirsdag indkaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen, oplyser Marcus Knuth til TV 2.

Skal imamer også godkende andre ting såsom p-piller eller det at gå til lægen?

Marcus Knuth, udlændingeordfører for de konservative Muhammed anbefaler medicinsk behandling

Folderen er delt i to, hvoraf den første del, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, besvarer sundhedsfaglige spørgsmål. Den anden del er udarbejdet af islamiske organisationer, og her fremgår en række teologiske argumenter for at tage vaccinen.

- Profeten Muhammad modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde ’tadawu’ (søg behandling), står der blandt andet.

Og:

- Ud fra blandt andet det etablerede princip i islam om at ’udleve den mindre skade for at forhindre den større’ kan muslimer godt tage imod vaccinerne.

I folderen er der også et forord fra imamen Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center. Han skriver, at vaccinen er sikker, men opfordrer den enkelte til at tage dialog med "egne åndelige vejledere og sundhedsprofessionelle".

Niels Sandø Pedersen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, oplyser, at man har lavet pjecen for at besvare de spørgsmål, man ved fylder hos borgere med muslimsk baggrund.

- Målet er at flest muligt bliver vaccineret, og derfor er det afgørende, at den nødvendige information når ud til alle grupper af samfundet, siger han til TV 2.

Enhedschefen fortæller, at faglige organisationer har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at det er spørgsmål såsom hvorvidt, der er gelatine eller alkohol i vaccinen, der trænger sig på.

Ingen anden løsning i en pandemi

Hos Rådet for Etniske Minoriteter bakker man op om Sundhedsstyrelsens beslutning om at inddrage de islamiske organisationer i folderen.

Det fortæller Halima El Abassi, som er forkvinde i rådet, der vejleder regeringen i spørgsmål, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration.

I udgangspunktet mener Halima El Abassi, at det er dybt problematisk, at man inddrager religiøse ledere i sundhedsfagligt materiale, når de ingen forstand har på emnet, men den nuværende situation er så kritisk, at hun ikke ser en anden løsning.

- De minoriteter, jeg taler med, er meget skeptiske i forhold til en eventuel vaccine, og det går ud over vores alles ve og vel. Derfor må vi gøre alt for at kommunikere målrettet, siger hun til TV 2.

Ifølge Halima El Abassi har mange muslimer simpelthen ikke tillid til myndighederne, men til gengæld vægter en imams ord meget højt.

Derfor tror hun også, at folderen vil gøre en positiv forskel og få flere minoriteter til at lade sig vaccinere.

- Det er tydeligt, at der er et stort arbejde forude med at få ændret indstillingen hos nogle etniske grupper. Men det må komme efter pandemien, siger hun.

Vejen til noget meget skidt

Marcus Knuth er langt fra enig i, at det er den rette løsning, Sundhedsstyrelsen har valgt.

Ifølge ham bliver imamer gjort til en legitim institution, når man på den måde "inviterer dem med til bords" med myndighederne.

- Hvad bliver det næste? Skal imamer også godkende andre ting såsom p-piller eller det at gå til lægen, siger K-politikeren, der mener, at folderen er første skridt på vejen til noget meget skidt.

Han argumenterer med, at imamerne burde oplyse muslimerne om fordelene ved vacciner til fredagsbøn og ikke i en sundhedsfaglig folder.

- Det er ikke noget, danskernes skattekroner skal gå til det her. Det er galt på så mange parametre, siger han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der nu er kaldt i samråd om sagen, men han henviser til Sundhedsstyrelsen.

Lad nedtællingen begynde.

Tirsdag aften har landstræner Kasper Hjulmand udtaget den danske trup til EM i fodbold.

Udover stjerner som Kasper Schmeichel (Leicester), Christian Eriksen (Inter) og Martin Braithwaite (Barcelona) udtog Hjulmand også mindre overraskelser som Mathias Zanka Jørgensen (FCK) og Anders Christiansen (Malmø).

Velkommen til dagens overblik, der er startet i fodboldens verden og fortsætter i genren ude på den københavnske vestegn.

Guldfest, 100 millioner kroner og coronafrygt

16 år skulle der gå, men søndag kunne Brøndby IF omsider kalde sig danske mestre i fodbold igen.

Udover æren og håneretten følger der en mulighed for europæisk fodbold med, og det får tirsdag klubben til at opjustere forventningerne til 2021-regnskabet med op mod hele 100 millioner kroner.

Læs her, hvordan klubben vil bruge pengene.

Virologer fulgte også guldfejringen fra tv-skærmene, og de opjusterede risikoen for, at fejringen bliver en supersprederbegivenhed med henvisning til de mange impulsive jubelkram og fællessang.

Deltagere i festlighederne kan dog sætte deres lid til professor Søren Riis Paludan, der "ikke mener, at den enkeltstående begivenhed vælter læsset", og så ellers lade sig teste som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler.

Familie overfuset på åben gade - nu efterspørger flere handlingsplan

En video af en mand, der overfuser en familie med anden etnisk baggrund, har i pinsedagene vakt forargelse.

Nu efterspørger både foreninger og Radikale Venstre en handleplan, der skal kaste lys over racisme i Danmark og hjælpe med at komme problemet til livs.

Radikale Venstre foreslår at nedsætte en ekspertgruppe, som både skal komme med forslag til lovgivning på området og hjælpe med at måle på, hvordan racismen udvikler sig i Danmark.

Ifølge Rigspolitiets seneste opgørelse steg antallet af hadforbrydelsessager fra 449 sager i 2018 til 569 sager i 2019.

Statsminister Mette Frederiksen reagerede tirsdag på videoen, hvor hun roser den overfusede familie for at sige fra over for racisme, had og diskrimination.

Første EU-land har opnået flokimmunitet

Malta har opnået såkaldt flokimmunitet i kampen mod corona. Det sker, når 70 procent af befolkningen har fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Og det er nu tilfældet for alle over 18 år på den populære ferieø.

Landet er dermed det første land i EU til at opnå flokimmunitet.

Flokimmunitet er en generel beskyttelse mod en sygdom, der opnås, når en tilstrækkelig stor del af befolkningen har antistoffer mod sygdommen.

Med den nyvundne status kan Malta også begynde at se fremad mod en hverdag tæt på det normale.

Mandag blev alle restriktioner på fitnesscentre og swimmingpools fjernet. Restauranter og barer kan nu holde åbent til midnat mod - som hidtil - klokken 17. Og 1. juli er det slut med mundbind, hvis ellers smittetallene holder sig på nuværende niveau.

Far til anholdt hviderussisk journalist tror ikke på "tilståelse"

Faren til den tilbageholdte hviderussiske journalist Roman Protasevitj advarer omverdenen mod at tro på den "tilståelse", der mandag blev offentliggjort med sønnen.

Han er ikke i tvivl om, at sønnen er blevet tvunget til at udtale sig.

I videoen siger Roman Protasevitj selv, at ”politifolkene behandler mig ordentligt og i henhold til loven”.

Men faren, der selv sidder i eksil i Polen, tror, at behandlingen har været alt andet end ordentlig, og at Protasevitj blandt andet har brækket næsen, mens han har været i de hviderussiske myndigheders varetægt.

Roman Protasevitj blev anholdt under dramatiske omstændigheder, efter et rutefly på vej fra Grækenland til Litauen med ham ombord blev tvunget til landing i Hviderusland.

Kokainkongen fra Milano anholdt efter 22 år på flugt

En mafiaboss, der har være på flugt i flere år, er blevet anholdt i Brasilien. Det oplyser justitsministeriet i Brasilien mandag lokal tid.

Rocco Morabito, der har tilnavnet 'kokainkongen fra Milano', er medlem af den syditalienske mafia Ndrangheta.

Organisationen er det største forbrydersyndikat i Italien og en af Europas største importører af kokain fra Sydamerika.

I 2017 blev Morabito anholdt i Uruguay, men to år senere lykkedes det ham sammen med tre medfanger at flygte fra et fængsel i hovedstaden Montevideo.

Mandag klappede fælden så igen for Rocco Morabito, da han blev anholdt på et hotel i den nordøstlige kystby João Pessoa.

***

Det var alt fra dagens overblik, der er tilbage igen i morgen - vi læses ved.

Sejrssang, kram og velvoksne mænd i tårer.

Glæden eksploderede på og omkring Brøndby Stadion, efter fodboldklubben fra Vestegnen mandag aften sikrede sig sit første danske mesterskab i 16 år.

Banen blev ved slutfløjtet invaderet af fans fra lægterne, der trodsede sikkerhedsvagterne, mens stadion samtidig blev bestormet udefra af Brøndby-fans, der tiltvang sig adgang til guldfesten.

Inden kampen havde tusindvis af blå-gule fans marcheret fra Brøndbyøster Station til fodboldstadionet, og i timerne efter triumfen festede tusindvis af Brøndby-fans skulder ved skulder uden nærmere tanke på de gældende coronarestriktioner.

På baggrund af mandagens fejring frygter flere virologer, at den kan udvikle sig til en såkaldt superspreder-begivenhed, men nylige erfaringer fra Italien viser, at det ikke behøver at gå så galt.

Denne enkeltstående begivenhed vælter ikke læsset

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Ingen stigning i smitte efter Inter-fest

Fodboldklubben Inter fra Milano vandt 2. maj klubbens første italienske mesterskab i 11 år, og det fik fansene til at forsamles i tusindvis i byens centrum foran byens ikoniske domkirke.

På trods af de vilde jubelscener faldt antallet af daglige coronasmittede i ugerne efter målt på borgere fra den centrale del af Milano rent faktisk. Det viser tal fra de italienske sundhedsmyndigheder.

Ifølge professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet ser man en klar nedadgående tendens, når man ser på udviklingen over et syv-dages gennemsnit for antallet af smittede.

- Det betyder, at der ikke har været en sammenhæng mellem festaktiviteten og antallet af smittede med coronavirus i Milano, siger Søren Riis Paludan til TV 2.

Selvom smittetallene fra Milano viser daglige udsving, bør man ifølge Søren Riis Paludan analysere udviklingen ved at kigge på antallet af smittede for henholdsvis 6., 13. og 20. maj.

Her ses det, at der de seneste tre uger efter fejringen af mesterskabet har været færre og færre daglige smittede.

Eksalterede Inter-fans

TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, oplevede den vilde jubel søndag 2. maj på allernærmeste hold ved Piazza Duomo.

- Fansene gjorde alt det forbudte. De krammede, kyssede, sang, råbte og var helt overstadige. Det var som at hoppe ind i fortiden, og corona blev for en dag en by i Rusland, siger hun.

Inters mesterskab formåede at samle fans i alle afskygninger. Børn på deres fædres skuldre, familier med børn i klapvogne, mødre, bedsteforældre.

- Lykken blandt Inter-fansene var uhæmmet, og det var en fest, der fuldstændigt eksploderede, fortæller Eva Ravnbøl.

Brøndby-fans har ikke fået carte blanche

Søren Riis Paludan mener, at der formentlig vil kunne registreres en øget, målbar smitte i Brøndby-området om cirka ti dage.

- Det er klart, at en fest med så mange mennesker, der står så tæt, vil medføre en øget smitterisiko, siger han.

Men det er ikke et problem, da det formentlig ikke vil føre til et øget pres på sygehusvæsenet, da hovedparten af de sårbare allerede er vaccinerede.

- Denne enkeltstående begivenhed vælter ikke læsset, men hvis vi alle opførte os hver dag som Brøndby-fans, så er det klart, at situationen ville se anderledes ud, siger Søren Riis Paludan.

Professoren mener, at Brøndby-fansene mandag tog sig en fridag for de gældende coronarestriktioner.

- Men de har ikke carte blanche til at opføre sig sådan hver dag, fastslår virologen.

Mulig superspreder-event

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitetscenter (RUC), er bekymrede på baggrund af mandagens begivenheder.

De frygter begge, at sejrsfesten i Brøndby kan udløse en voldsom smittestigning.

- Enhver kan se, at det ikke var coronasikkert, siger Allan Randrup til TV 2.

Viggo Andreasen er enig i den betragtning.

- Superspreder-begivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et superspreder-event ud af det, siger han.

Vi har ikke brug for lignende fejringer af et fodboldmesterskab

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitetscenter

Viggo Andreasen mener ikke, at Brøndby-fansenes sejrsfest var en katastrofe, men omvendt har danskerne i høj grad brug for at holde disciplinen i forhold til coronarestriktionerne den kommende måneds tid.

Sker det ikke, vil vi opleve øget smitte, primært blandt den yngre del af befolkningen, lyder det.

- Hvis vi ser mange af denne slags begivenheder, så får vi så meget smitte, at vi kan få noget, der ligner en lille epidemi i den yngre del af befolkningen, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Napoli i sorg over Diego Maradona

Et andet eksempel på en forsamling af tusindvis af mennesker uden smitteeffekt kan findes i slutningen af november 2020.

Her var tusindvis af italienere samlet i Napolis gader, ikke for at at fejre en fodboldtriumf, men i sorg over tabet af byens fodboldikon, Diego Maradona.

Den argentinske troldmand døde 25. november, hvilket fik tusindvis af lokale napolitanerne af huse, selvom det på daværende tidspunkt var forbudt overhovedet at gå på gaden.

De store forsamlinger, der varede flere dage, medførte dog ikke en stigning i Napoli i antallet af daglige smittede med corona i tiden efter. Det viser tal fra de italienske sundhedsmyndigheder.

Smitten har gode kår i Danmark

Viggo Andreasen mener, at man skal være varsom med at sammenligne udviklingen i antallet af coronasmittede mellem Danmark og Italien.

For landene står i forskellige situationer, da Danmark er et af de europæiske lande, der for nuværende er åbnet mest op og har færrest restriktioner.

Det gør, at smitten har gode vilkår herhjemme, og smitten har da også været i stigning i løbet af foråret, påpeger Viggo Andreasen.

- Jeg kan godt forstå behovet for at feste, men vi har ikke brug for lignende fejringer af et fodboldmesterskab, siger lektoren.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer de mange Brøndby-fans, der deltog i fejringen af klubbens mesterskab, til at blive testet for coronavirus.

Det skriver styrelsen på Twitter.

Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at videreføre forsøgsordningen for medicinsk cannabis, der stod til at udløbe ved udgangen af 2021.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer, at forsøgsordningen forlænges i fire år, for så vidt angår lægers mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til patienter.

Forsøgsordningen gøres permanent, når det gælder virksomheders mulighed for at dyrke cannabis til medicinsk brug.

Dermed bliver det ifølge aftalen muligt at "skabe afklaring og sikkerhed for de investeringer, der er foretaget i branchen".

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft 1. januar 2018.

Kritik fra flere sider

Formålet var at give smertepatienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin.

Der har været kritik af ordningen fra flere sider. Flere patientforeninger har peget på, at der er for få godkendte cannabisprodukter, og at de er for dyre.

Lægerne har også tøvet med at udskrive produkterne, fordi de ikke tør stå på mål for effekten.

Partierne bag aftalen er enige om, at justeringer af ordningen kan foretages på "et senere tidspunkt", som det hedder i pressemeddelelsen.

Desuden vil man drøfte en videreførelse af tilskud til patienter ved køb af medicinsk cannabis til efteråret.

Aftalepartierne består af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne.

Nye amerikanske efterretningsoplysninger har styrket teorien om, at coronavirus ved et uheld blev spredt fra et forskningslaboratorium i den kinesiske by Wuhan.

Amerikanske efterretningskilder siger til avisen Wall Street Journal, at tre kinesiske forskere fra Wuhan Institut for Virologi blev indlagt på hospitalet allerede i november 2019 – uger før det første officielle tilfælde af coronavirus blev registreret 8. december.

Ifølge Wall Street Journal havde de tre forskere symptomer, der kunne passe ”både med Covid-19 og med almindelige, sæsonbetonede sygdomme”.

Det er endnu ikke fastslået med sikkerhed, hvordan coronavirussen opstod i Wuhan.

De fleste forskere hælder til den teori, at virus har spredt sig naturligt fra flagermus via et andet pattedyr til mennesker. Men den alternative teori er, at virus ved et uheld er sluppet ud fra Wuhan Institut for Virologi, hvor man netop forsker i flagermus og forskellige former for coronavirus.

Den teori vil stå markant stærkere, hvis forskerne på instituttet faktisk var de første i Wuhan til at blive smittet.

Det skal undersøges nærmere

Den amerikanske regerings ledende sundhedsrådgiver Anthony Fauci siger i en kommentar til de nye oplysninger, at de fortjener at blive undersøgt til bunds. Han understreger samtidigt, at han selv tror mest på teorien om naturlig spredning:

- De folk, der har undersøgt sagen, siger, at det mest sandsynlige er, at det stammer fra dyr og har smittet videre til mennesker. Men det kan være noget andet, og det bliver vi nødt til at finde ud af. Derfor siger jeg, at jeg er fuld tilhænger af enhver efterforskning af virussens oprindelse, siger Anthony Fauci til tv-stationen CBS.

I Kina har de amerikanske efterretningsoplysninger vakt vrede:

- Det er en fuldstændig løgn. Disse påstande er helt grundløse. Laboratoriet kender ikke noget til disse påstande og ved ikke, hvor ideen kommer fra, siger Yuan Zhiming, der er divisionsdirektør på Wuhan Institut for Virologi, til den kinesiske avis Global Times.

Forskere afviste teori

De forskellige teorier om, hvor og hvordan coronavirus er opstået, har floreret lige siden sygdommen blev kendt omkring nytår 2019/2020.

Allerede i februar skrev en kinesisk forsker, Botao Xiao, at ”coronavirus sandsynligvis stammede fra et laboratorium i Wuhan”. Han trak dog senere sin forskningsartikel tilbage, efter de kinesiske myndigheder havde slået fast, at der ikke var sket noget uheld på Wuhan Institut for Virologi.

Det havde dog langt større gennemslagskraft, da en gruppe af internationale topforskere skrev i videnskabsmagasinet Lancet, at de var enige om at fastslå, at coronavirus var opstået i naturen.

- Vi står sammen om en stærk fordømmelse af alle konspirationsteorier om, at coronavirus ikke skulle have en naturlig oprindelse, skrev de 27 forskere i artiklen.

Den konklusion blev senere bakket op af Verdenssundhedsorganisation WHO, der – ganske vist i tæt samarbejde med kinesiske forskere - havde foretaget undersøgelser i Wuhan.

WHO konkluderede, at teorien om ”en hændelse i et laboratorium er ekstremt usandsynlig”.

Mike Pompeo holdt fast

Den amerikanske regering holdt dog fast på teorien om, at pandemien udsprang fra et kinesisk laboratorium.

- Det er overvældende beviser for, at det begyndte der. Husk, at Kina har en historik med at smitte hele verden, og en historik med at drive laboratorier, der ikke lever op til internationale standarder. Det er ikke første gang, verden bliver udsat for virus på grund af fejl begået i kinesiske laboratorier, sagde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i maj 2020 til tv-stationen ABC.

Siden er oplysninger om de syge laboratorie-forskere i Wuhan piblet frem i forskellige, vestlige medier, og er med oplysningerne i Wall Street Journal blevet mere konkrete end nogensinde.

Nu har en ny gruppe på 18 forskere offentliggjort et læserbrev i videnskabsmagasinet Science, hvor de når frem til en anden konklusion end deres 27 kolleger i Lancet.

- Teorierne om et uheld, der gav et udslip fra et laboratorium, og teorien om smitte fra dyr til mennesker er begge levedygtige, konkluderer de.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer de mange Brøndby-fans, der mandag deltog i fejringen af klubbens mesterskab, til at blive testet for coronavirus.

Det skriver styrelsen på Twitter.

Og det er med god grund. Til TV 2 oplyser styrelsen tirsdag eftermiddag, at der er fundet smitte efter festlighederne.

Indtil videre er en person blevet testet positiv. En person, som har været inde på stadion.

- Vi har i dag fået det første smittetilfælde fra en tilskuer, som blev testet positiv hertil morgen, og det betyder, at personen var smitsom under kampen, siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun siger, at personer, der har været på stadion, bør "lade sig teste et par gange i løbet af ugen", og første gang skal være på torsdag eller fredag.

Fans, der har været til stede, bliver dog ikke opfordret til at lade sig isolere, indtil der kommer testsvar. Og hun håber, at man lader sig teste.

- Hvis ikke folk lader sig teste, vil vi have en masse ukendte smittekæder, og så vil vi komme på bagkant i forhold til smitteopsporing, siger Anette Lykke Petri.

Ekspert kalder det "bekymrende"

Billeder fra mandagens festlighederne i og omkring stadion viser, at det foregik i tætte flokke, og at langtfra alle bar mundbind.

Blandt andre epidemiforsker Viggo Andreasen kaldte det "bekymrende".

- Det er ikke så smart. Der er grund til, at vi skal prøve at forhindre, at epidemien løber for stærkt på nuværende tidspunkt, sagde han til TV 2 Lorry mandag.

- Det havde for det første pyntet med mundbind og lidt bedre afstand. Supersprederbegivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et supersprederevent ud af det, sagde Viggo Andreasen.

Høje smittetal på Vestegnen

I selve Brøndby Kommune er smitten ikke så høj, at man er tæt på at lukke ned.

Brøndby har et testkorrigeret incidenstal på 146 smittede per 100.000 borgere. Dermed er kommunen stadig et stykke fra nedlukning, som kræver et incidenstal på 250.

Men i flere af de omkringliggende områder er incidenstallet på et kritisk niveau.

I nabokommunen Vallensbæk er incidenstallet eksempelvis på 289,9, mens det i Ishøj er på 275,6. Også Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune har et tal over 200.

Der er det seneste døgn registreret 794 smittede med coronavirus. Det viser tal fra SSI. Dermed er det fjerde dag i træk, at der er registreret under 1000 smittede på et døgn.

De 794 smittetilfælde er fundet blandt 139.159 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,57, som er nogenlunde på niveau med de seneste uger.

Samtidig ligger kontakttallet for fjerde uge i træk på 1,1, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det er fjerde uge i træk, vi holder os omkring samme niveau, og det giver os en fortsat let stigende epidemi, skriver ministeren.

Når et kontakttal er 1,1, indikerer det, at 10 smittede i gennemsnit vil bringe smitten videre til 11 andre. Det betyder, at epidemien tiltager.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, ser alligevel den generelle udvikling som et tegn på, at epidemien er under kontrol.

- Der har inden for de seneste ti dage været enkelte dage, hvor smittetallet har oversteget 1000. Men nu har vi haft fire dage, hvor det ser ud til at have stabiliseret sig omkring 800 smittede dagligt.

- Konklusionen må være, at der ser ud til at være kontrol over epidemien, fordi folk faktisk gør, hvad de bliver bedt om, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Tre sogne lukket ned

Antallet af indlagte stiger med 5, så der i alt er 148 indlagte. Af dem ligger 36 på en intensiv afdeling og 20 ligger i respirator.

Én er død med coronavirus siden i går.

Desuden er i alt tre sogne lukket ned. Der er tale om Frederiks sogn i København, Vor Frelsers sogn i Aalborg og Brovst sogn i Jammerbugt.

Derudover har følgende kommuner et så højt testkorrigeret incidenstal, at de er i fare for at blive lukket ned:

Vallensbæk (incidens 208) Frederiksberg (incidens 192) Ishøj (incidens 184) Solrød (incidens 179) Albertslund (incidens 166) København (incidens 159) Aalborg (incidens 152)

En kommune bliver automatisk lukket ned, hvis den testkorrigerede incidens kommer over 250. Alt over 150 betragtes som højt.

Lars Bo Nielsen er ansat som ny direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Siden 9. marts har Lægemiddelstyrelsen søgt en ny direktør, efter at Thomas Senderovitz valgte at skifte til et job i Novo Nordisk.

Valget er faldet på Lars Bo Nielsen, der er uddannet læge og de seneste fire år har været dekan og professor ved Aarhus Universitet.

Her har han blandt andet bidraget til udvikling af personlig medicin, sikker brug af sundhedsdata i forskningen og udvikling af life science-området.

Sundhedsminister ser frem til samarbejdet

Lars Bo Nielsens erfaring kan komme ham til gavn i Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn med lægemidler på det danske marked. Under coronapandemien har styrelsen eksempelvis været med til at give grønt lys til brugen af de coronavacciner, der i dag bliver anvendt til at vaccinere befolkningen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har mange roser til den nye direktør i Lægemiddelstyrelsen. Ministeren kalder ham for "en dedikeret og dygtig topleder med stor erfaring fra forskningsverdenen og sundhedsvæsenet".

- At sikre danskernes adgang til effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr er en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen, og det har godkendelserne af covid-19-vaccinerne under coronaepidemien helt aktuelt tydeliggjort.

- Lars Bo Nielsen har med sin brede erfaring og integritet den rette faglige kapacitet til at løfte dette afgørende arbejde for sundhedsvæsenet og borgernes sundhed, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger Heunicke.

Lars Bo Nielsen tiltræder sin nye stilling 15. august.

Brian Nielsen var på vej i seng, da hans telefon pludselig ringede 1. februar i 2019.

Selvom det var kort før midnat, blev familiefaren lysvågen, da han genkendte stemmen i den anden ende af røret. Den tilhørte hans 15-årige søns kammerat.

- Magnus er kørt galt. Han har slået sig, lød det.

Det var kun få timer siden, at Brian Nielsens søn tog sin sorte knallert ud i den kolde februaraften for at ses med en ven i nabobyen.

Nu var han på vej mod Kolding Sygehus hårdt kvæstet efter en kollision med et vejskilt.

Nærmest i trance greb Brian Nielsen bilnøglerne, og sammen med sin kone, Kira Nielsen, satte han kursen mod sygehuset, hvor deres søn skulle på operationsbordet.

15-årige ud på vejene

Omtrent to og et halvt år tidligere – i 2016 – trådte en ny lovændring i kraft.

I Folketinget vedtog et flertal at sænke aldersgrænsen, så unge ned til 15 år lovligt kunne tage kørekort til lille knallert.

Et tungtvejende argument for den nye ændring stod klart:

Det skulle være lettere for unge i især udkantsområder at komme rundt til uddannelse, job og andre foretagender.

Men det var ikke alle, der var glade.

Både Rådet for Sikker Trafik og flere eksperter havde advaret om, at den lavere aldersgrænse ville sætte alvorlige spor i ulykkesstatistikkerne.

Det var nemlig set før. Tilbage i 1971 blev aldersgrænsen ligeledes sænket fra 16 til 15 år, og efter lovændringen blev antallet af ulykker med unge trafikanter seksdoblet.

Et antal, der ni år senere begyndte at falde, da aldersgrænsen igen blev hævet.

Skæbnesvangert sygehusbesøg

På Kolding Sygehus blev Brian Nielsen placeret i skadestuens venteværelse sammen med sin kone, mens kirurgerne arbejdede på at redde Magnus.

Sønnen havde hverken kørt for stærkt, været beruset eller glemt sin hjelm. Men det store mørklagte skilt havde ramt ham uheldigt i maven og skabt alvorlige indre blødninger, fik forældrene at vide.

Alt andet var stadig uvist.

Efter et par timer besluttede personalet, at Magnus skulle overflyttes til Odense Universitetshospital i en ambulance. Her ville de færdigbehandle ham.

- Vi fik at vide, at hans tilstand var stabil. Han skulle nok klare den, siger Brian Nielsen.

Men da han og Kira Nielsen ankom til Odense kort tid efter ambulancen, var stemningen forandret.

En børnelæge hentede dem ved indgangen. Magnus’ tilstand var pludselig blevet kritisk. Lægerne kæmpede for hans liv.

Hvis man kombinerer ungdommeligt vovemod med, at de får lov til at sætte sig op på det farligste køretøj, der findes, skal det jo gå galt

Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik

Forældrene holdt fast i håbet. Magnus var ung, og personalet kompetent. De overbeviste hinanden om, at det nok skulle gå.

Indtil en kirurg trådte ind på den hvide hospitalsstue, hvor Brian og Kira Nielsen var blevet indlogeret.

Med en tung mine og en kort besked satte han tiden i rummet i stå.

- Vi var ikke dygtige nok. Magnus er gået bort, mindes Brian Nielsen, at kirurgen sagde, før han igen forlod familien i det enorme tomrum, som de nu skulle lære at leve med.

Rådet for Sikker Trafik: - Sæt aldersgrænsen op

Den nat skrev Magnus sig ind i en kedelig og voksende statistik.

Siden 2016 har fire 15-årige og én 13-årig mistet livet i knallertulykker. Og udviklingen i antallet af ulykker er kun gået én vej, fortæller seniorforsker ved DTU Transport Mette Møller.

- Efter at man sænkede aldersgrænsen, har vi set en stigning i antallet af ulykker med unge knallertkørere. Især de yngste tegner sig for den største del af ulykkerne, siger hun.

De unge har en tilbøjelighed til at overvurdere egne evner, og det får dem ifølge forskeren til at tage chancer på køretøjet, som “ikke er fornuftige”.

Det underbygger den frygt, som Rådet for Sikker Trafik råbte op om før lovændringen.

Udviklingen i antallet af ulykker kommer ikke bag på Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i organisationen.

- Hvis man kombinerer ungdommeligt vovemod med, at de får lov til at sætte sig op på det farligste køretøj, der findes, skal det jo gå galt, siger han.

Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik ufortrødent politikerne til igen at hæve aldersgrænsen.

Vi har ikke sat et punktum endnu. Jeg skriver dagligt sms'er til Magnus. Bare små beskeder

Brian Nielsen, far

Samtidig advarer både organisationen og Mette Møller mod et nyt politisk forslag, der vil give 16-årige lov til at køre på stor knallert. I dag skal man være 18 år for at få kørekort til sådan en.

Transportminister vil se på lovgivning

En af dem, som bakker op om det nye forslag om en lavere aldersgrænse, er trafikordfører og folketingsmedlem for Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

Han støttede ligeledes tilbage i 2016 beslutningen om at sænke aldersgrænsen for lille knallert.

- Vi satte os det politiske mål, at vi gerne ville styrke de unges mobilitet – også uden for storbyen, siger trafikordføreren.

Men det ændrer vel ikke ved, at trafiksikkerheden bliver underprioriteret i forhold til mobiliteten?

- Det er altid en balance. Det er jo derfor, at vi har politikere. For at lave sådan nogle afvejninger, siger han.

Selvom det blev frarådet fra flere sider, mener han stadig i dag, at det var den rigtige afgørelse at slippe de 15-årige ud på landevejene.

Anderledes ser regeringen på det. Socialdemokratiet stemte imod den lavere aldersgrænse, og transportminister Benny Engelbrecht (S) er da også opmærksom på de unge knallertkøreres betydelige plads i ulykkesstatistikkerne.

Om der skal rykkes ved grænsen igen, har transportministeren dog ikke lagt sig fast på. Men der bliver kigget nærmere på, om der skal ske ændringer på området.

- Hvert et dødsfald er et dødsfald for meget. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der så sker så få som muligt. Og vi kommer til løbende at se på spørgsmålet omkring knallerter, siger han.

Magnus tog sit kørekort som 14-årig. Der er man altså stadig et barn

Kira Nielsen, mor

Samtidig forsikrer transportministeren om, at den siddende regering ikke kommer til at sænke aldersgrænsen for adgang til stor knallert – på trods af det nye forslag.

Far: - Vi har ikke sat punktum

I familien Nielsens hus i Kolding hænger Magnus’ jakke og styrthjelm stadig urørt efter ulykken.

Fra toppen af emhætten i køkkenet vogter et billede af den blåøjede dreng over familiens spisebord, hvor Brian og Kira Nielsen har sat sig.

- Vi har ikke sat et punktum endnu. Jeg skriver dagligt sms'er til Magnus. Bare små beskeder, siger Brian Nielsen.

Forældrene er frustrerede over lovændringen fra 2016. De håber, at politikerne vil tage statistikkerne og historier som deres alvorligt og hæve aldersgrænsen igen.

Ifølge dem kan et enkelt år nemlig betyde alverden, når det sker i en alder, hvor de unge udvikler sig så meget.

- Magnus tog sit kørekort som 14-årig. Der er man altså stadig et barn, siger Kira Nielsen.

Hvad betyder det at komme hurtigere frem, hvis du slet ikke kommer frem?

Brian Nielsen, far

Alligevel gav de ham lov til at tage kørekortet. For når myndighederne giver grønt lys, er det svært at nægte et ungt menneske at gøre det, mener forældrene.

De er enige i vigtigheden af, at også den yngre befolkning skal kunne komme rundt i nærområdet.

Men de køber det ikke som et argument for den lave aldersgrænse.

- Hvad betyder det at komme hurtigere frem, hvis du slet ikke kommer frem? Det er jo grotesk, siger Brian Nielsen.

Følg Gravegruppen på TV 2 PLAYs arbejde på TV 2 PLAY.