Australiens andenstørste by, Melbourne, genindfører en række restriktioner, efter at myndigheder har problemer med at finde kilden til et nyt udbrud med coronavirus i byen.

I alt er der blevet fundet fem smittetilfælde på to dage i Melbourne, hvor der bor 5,1 million borgere - lidt mindre end Danmarks samlede befolkning.

De nye restriktioner betyder, at man ikke må have mere end fem gæster i hjemmet, offentlige forsamlinger over 30 personer forbydes, og mundbind er obligatoriske indendørs.

I første omgang gælder restriktionerne frem til 4. juni.

De fem nye smittede er blevet fundet blandt familiemedlemmer fra flere forskellige hustande og kan spores tilbage til et coronatilfælde på et karantænehotel tidligere denne måned.

Dog kan myndighederne ikke finde koblingen fra den smittede på karantænehotellet til familien, hvilket bekymrer den fungerende delstatsleder i Victoria, James Merlino.

- Vi må tage nogle ansvarlige beslutninger for at komme oven på det her udbrud, siger Merlino tirsdag.

Tre måneder uden smittetilfælde

Tusindvis er blevet bedt om at isolere sig derhjemme og blive testet i forbindelse med det seneste udbrud. Samtidig har myndighederne udstedt advarsler om flere mulige coronahotspots - heriblandt et af landets største indkøbscentre.

Myndighederne forventer, at der vil komme flere tilfælde de næste par dage, da mindst en af de smittede har besøgt flere steder, mens han var i høj risiko for at give smitten videre.

Det seneste udbrud i Melbourne kommer efter knap tre måneder uden nogen smittetilfælde.

Victoria, som er den delstat, hvor Melbourne ligger i, var hårdt ramt under den anden coronabølge i landet i slutningen af sidste år.

Delstaten tegner sig således for omkring 70 procent af de samlede smittetilfælde i Australien og 90 procent af de coronarelaterede dødsfald.

Siden pandemiens begyndelse har Australien med 25 millioner indbyggere fundet 30.029 smittede, mens 910 af dem har mistet livet.

Hurtige smittesporingsredskaber, nedlukning af de internationale grænser og krav om afstand har i vid udstrækning været med til at hjælpe Australien skånsomt igennem pandemien indtil videre.

En 58-årig mand, der igennem cirka 40 år har været blind, har delvist fået sit syn tilbage igennem behandlingsmetoden genterapi.

Det fremgår af et banebrydende studie offentliggjort mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Manden har en øjenlidelse, der tilhører en gruppe af sygdomme, som det - hvis man først er blevet blind på grund af sygdommen - i store træk har været umuligt at gøre noget ved.

Men det er der de senere år blevet skabt håb om, at man med tiden kan, og studiet bidrager yderligere til dette.

Særlige briller

Der er dog stadig et godt stykke vej til, at behandlingen anvendt i studiet potentielt kommer i anvendelse bredt, og den 58-åriges syn er ganske begrænset, sløret og afhængigt af nogle særlige briller.

Med en teknik, der hedder optogenetik, har forskere i Europa og USA gennem et stykke tid behandlet manden. Teknikken går ind og ændrer i celler, så de producerer flere lysfølsomme proteiner. Han har kun fået behandlingen på et øje.

Samtidig er hans syn igennem flere måneder blevet stimuleret med nogle særlige briller.

Patienten var indledningsvis frustreret, da han ikke oplevede fremskridt og ikke vidste, om der var noget lige foran ham, beskriver en forsker.

- Men så pludselig begyndte han at blive helt eksalteret og fortalte, at han kunne se, samt at han var meget begejstret over det, siger Botond Roska, en af forskerne bag, til nyhedsbureauet AFP.

Med brillerne på var patienten blandt andet i stand til at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene.

Uden brillerne var han ude af stand til udføre nogen som helst visuelle opgaver.

- Blinde patienter med forskellige former for sygdomme, der nedbryder celler i nethinden, og en fungerende optisk nerve vil potentielt kunne få behandlingen, siger en anden forsker ifølge AFP.

50 til 100 nye tilfælde om året i Danmark

Mandens lidelse hører til en gruppe af sygdomme ved navn retinitis pigmentosa, som rammer øjets nethinde.

Ifølge mediet Gizmodo begyndte man allerede i 2017 at kunne behandle én retinitis pigmentosa-sygdom, som forårsages af en særlig mutation. Den behandlingsform skal dog indledes, mens der fortsat er fungerende celler i nethinden.

Ifølge Dansk Blindesamfund kommer der cirka 50 til 100 nye tilfælde af retinitis pigmentosa om året i Danmark. Over en million mennesker er på verdensplan påvirket af en sygdom tilhørende gruppen.

Studiet er offentliggjort i Nature Research Journals.

Den fængslede hviderussiske oppositionsaktivist og journalist Roman Protasevitj er dukket op i en video på hviderussisk stats-tv.

Det skete mandag aften, hvor han ifølge AFP siger, at han tilstår at stå bag civile uroligheder.

- Jeg kan fortælle, at jeg ikke har nogen helbredsproblemer. Jeg fortsætter med at samarbejde med efterforskerne og tilstår at have organiseret masseoptøjer i Minsk, siger han blandt andet i videoen.

Protasevitj lægger ud med at fortælle, hvad han hedder, at han er fængslet, og at han sidder ”i fængsel nummer et”, som ifølge TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann er et af Hvideruslands hårdeste fængsler, hvor man typisk placerer oppositionsfolk, og hvor der også er en dødsgang.

- Han siger, han ikke har nogen helbredsmæssige problemer. Han siger også, at myndighederne efter omstændighederne behandler ham rigtig fint. Men vi ved ikke, hvornår den her video er optaget. Der er kommet andre forlydender om, at han er på et hospital. Men det er, hvad der er blevet bragt på hviderussisk stats-tv, siger Frederikke Ingemann.

Tvunget ned med fly

Protasevitj tilbageholdes, efter han søndag var om bord på et Ryanair-fly, som blev tvunget til at lande i Hviderusland. Det var her, han blev anholdt.

Ifølge nyhedsbureauet Belta, der citerer den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenkos kanal på sociale medier, var det en humanitær gestus, fordi der var meldinger om en bombetrussel.

- I sådan en situation er menneskeliv det vigtigste. Og så er Hviderusland ikke en nation, der nægter at hjælpe i et nødstilfælde (i modsætning til vores vestlige naboer), fremgår det af hans sociale medier.

Men fra flere sider lyder det, at den tvungne landing var nøje planlagt med det klare formål at få anholdt Roman Protasevitj.

Sanktioner mod Hviderusland

Episoden har mandag været øverst på dagsordenen på EU-topmødet i Bruxelles, hvor stats- og regeringslederne blev enige om at ville forbyde hviderussiske fly at komme ind i EU's luftrum og at lande i lufthavne i EU. Landene aftalte også at sætte gang i vedtagelsen af yderligere sanktioner mod ansvarlige individer og organisationer i Hviderusland.

Formanden for EU-Kommission, Ursula von der Leyen, sagde tidligere mandag, at der står tre milliarder euro på en EU-konto og venter på at blive overført til investeringer i Hviderusland.

- Men den er udskudt og indefrosset, indtil Hviderusland bliver demokratisk, sagde von der Leyen.

Faren frygter tortur

Roman Protasevitj har spillet en central rolle i de historisk store demonstrationer mod det hviderussiske styre sidste år. Det har fået Aleksandr Lukasjenkos regering til at stemple ham som "ekstremist", hvilket er en betegnelse, styret bruger om mange systemkritikere.

Derfor har Protasevitj levet i eksil i Litauen siden 2019. Han er nemlig blevet advaret om, at han risikerer dødsstraf i Hviderusland.

Til BBC siger hans far i et interview, at han frygter, at sønnen bliver udsat for tortur i fængslet i Minsk.

- Vi er bange for overhovedet at tænke på det, men det er muligt, at han kan få tæv og blive tortureret. Det er vi meget bange for, siger faren.

Malta har opnået såkaldt flokimmunitet i kampen mod corona.

Det sker, når 70 procent af befolkningen har fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Og det er nu tilfældet for alle over 18 år på den populære ferie-ø.

Landet er dermed det første land i EU til at opnå flokimmunitet.

Det siger landets sundhedsminister, Chris Fearne, ifølge Reuters.

- Vaccinerne administreres med en hastighed på én hvert femte sekund. 42 procent af den voksne befolkning har fået to vaccinestik, siger Fearne på et pressemøde.

Kan se fremad mod normal hverdag

Flokimmunitet er en generel beskyttelse mod en sygdom, der opnås, når en tilstrækkelig stor del af befolkningen har antistoffer mod sygdommen.

Der bor omkring 500.000 personer på Malta, der den seneste uge har registreret tre smittede om dagen i gennemsnit.

Med den nyvundne status kan Malta også begynde at se fremad mod en hverdag tæt på det normale.

Mandag blev alle restriktioner på fitnesscentre og swimmingpools fjernet.

Restauranter og barer kan nu holde åbent til midnat mod - som hidtil - klokken 17. Og 1. juli er det slut med ansigtsmaske og mundbind, hvis ellers smittetallene holder sig på nuværende niveau.

Danmark er stadig et stykke fra at ramme en form for flokimmunitet.

2. pinsedag klokken 14 er 1.870.409 danskere påbegyndt vaccination, hvilket svarer til 42 procent af befolkningen over 18 år.

Den italienske sanger Damiano David, der lørdag vandt Eurovision i Holland med sit band Måneskin, er testet negativ i en narkotest.

Der er altså ikke fundet spor af narkotika i hans blod.

Det oplyser European Broadcasting Union (EBU) ifølge nyhedsbureauet AFP.

22-årige Damiano David valgte selv at tage en narkotest, efter at der i weekenden begyndte at florere en video på sociale medier, som har fået folk til at spekulere på, om han tog kokain under Eurovision-showet.

På videoen bliver der filmet ved det bord, som det festglade band sidder ved under musikkonkurrencen. Blandt dem er Damiano David, som hviler sin venstre hånd på bordet, da han kortvarigt læner sig fremad.

På grund af drikkevarer på bordet er det ikke muligt at se præcist, hvad der sker. Men nogle af de op mod 200 millioner, der så showet, mente, at det så ud som om, at videoklippet afslørede ham i at sniffe kokain.

Afviste blankt

Det afviste den italienske sanger med det samme, og bandet skrev efterfølgende på det sociale medie Instagram, at det var virkelig chokeret over påstanden.

Gruppen skrev også, at de var klar til at blive testet, "for vi har ingenting at skjule". Og mandag er testen kommet tilbage med et negativt resultat, der altså bekræfter den 22-årige Eurovision-vinders ord.

Måneskin tog lørdag aften sejren ved Eurovision med sangen "Zitti E Buoni". Det er første gang siden 1990, at Italien vinder musikkonkurrencen.

I alt 39 lande var med i konkurrencen, der i år blev afholdt for 65. gang.

Danmark, der blev repræsenteret af Fyr Og Flamme, klarede ikke skærene til finalen.

Flere tusinde fans af fodboldklubben Brøndby IF er mandag samlet – helt lovligt, vel at mærke – for at støtte deres fodboldklub før, under og efter den kamp, der med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland har sent Superliga-mesterskabet til klubben for første gang i 16 år.

Billeder og video fra fanmarchen, kampen og guldfesten dokumenterer højt humør og festlig stemning, men også at en stor del af de mange tusinde fans går og står meget tæt samlet og gjalder slagsange uden at være iført mundbind.

Og det giver anledning til bekymring.

Det påpeger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi og forsker spredning af infektionssygdomme på Roskilde Universitetscenter.

- Det er ikke så smart. Der er grund til, at vi skal prøve at forhindre, at epidemien løber for stærkt på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2 Lorry.

- Det havde for det første pyntet med mundbind og lidt bedre afstand. Superspreder-begivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et superspreder-event ud af det, siger Viggo Andreasen.

Der er ikke krav om, at man skal have mundbind på ved udendørs forsamlinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at man bærer mundbind, hvis man deltager i forsamlinger, hvor det kan være svært at holde afstand.

Fodboldkampe har tidligere spredt smitten

Viggo Andreasen understreger dog, at der ikke nødvendigvis er grund til at tro, at fodboldfesten i Brøndby sporenstregs vil føre til nedlukkede kommuner på stribe langs den københavnske vestegn.

Men begivenheder som dette kan være med til at sende smittetal i vejret på Vestegnen, der over en bred kam i forvejen har højere smittetal end store dele af landet, påpeger lektoren.

- Vi har eksempler på fodboldkampe, der har udløst en voldsom smittestigning som såkaldt superspreder-begivenheder. Så det er ikke grebet helt ud af den blå luft, at lige netop fodboldfans, der står tæt og synger, kan være bekymrende, siger Viggo Andreasen.

Det så man blandt andet i det nordlige Italien i foråret sidste år, hvor en gruppe fans af klubben Atalanta i Bergamo rejste til Milano til en fodboldkamp.

Her menes det, at fodboldfans tog smitte med sig fra Milano til Bergamo, som endte med at blive et af de hårdest ramte steder i Europa.

Også professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er bekymret over de mange mennesker samlet til fodboldfest. Han siger til Ekstra Bladet, at det kan blive en supersprederbegivenhed.

Høje smittetal på Vestegnen

I selve Brøndby Kommune er smitten ikke så høj, at man er tæt på at lukke ned, men i flere af de omkringliggende områder er incidenstallet på et kritisk niveau.

I nabokommunen Vallensbæk er incidenstallet eksempelvis på 289,9, mens det i Ishøj er på 275,6. Også Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune har et tal over 200.

Det samme har København, og på Frederiksberg er incidenstallet oppe på 264.

Har en kommune et testkorrigeret incidenstal på 250 smittede per 100.000 borgere, udløser det automatisk en lokal nedlukning for at bremse smitteudviklingen.

Danmark har skrottet vacciner for millioner af kroner og vil nu donere tre millioner vacciner mod coronavirus til udviklingslande.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag på vej til et møde mellem stats- og regeringscheferne i EU.

- Vi går efter at få sat et tal på, hvor mange vacciner vi forventer at donere ud af Europa i 2021.

- Vi vil fra dansk side allerede nu tilkendegive, at vi vil give tre millioner i løbet af indeværende år, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at det kan ske gennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som skal sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Forskellige partier og fagpersoner har opfordret regeringen til at donere vacciner, men det har indtil nu ikke været muligt at få svar på, hvor mange vacciner regeringen eventuelt ville donere.

Andre lande har tidligere meldt ud, at de vil donere vacciner.

Mette Frederiksen: Vi mere end udfylder vores rolle

Mette Frederiksen mener, at Danmark udfylder en humanitær rolle.

- Vi udfylder ikke alene vores rolle, men mere til. Covax er en del af svaret, og så kan der være behov for at donere vacciner til nogle af vores samarbejdspartnere herudover, siger Mette Frederiksen.

Danmark har indgået forhåndsaftaler om køb af vacciner fra AstraZeneca til at færdigvaccinere 2,6 millioner borgere og 8,2 millioner med Johnson & Johnsons vaccine.

Ritzau er ikke bekendt med, hvor mange der allerede er leveret. Vaccinerne er dog ikke en del af det officielle danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er ikke en del af den danske ordning for vacciner. I stedet kan interesserede vælge at blive stukket med dem frivilligt.

Der er en meget lille risiko for alvorlige bivirkninger ved de to vacciner. De er taget ud af det danske program, fordi der er to andre vacciner tilgængelige, og fordi pandemien er under kontrol i Danmark.

Rigeligt med vacciner til danskerne

Statsministeren forventer, at stats- og regeringscheferne på topmødet bliver enige om, at EU samlet set skal donere 100 millioner vacciner.

Der vil dog være nok til danske borgere, understreger Mette Frederiksen.

- Vi skal hele tiden navigere i det her, så vi får vaccineret den danske befolkning.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har købt ganske mange vacciner, så vi har plads til både at vaccinere den danske befolkning, at revaccinere hvis det er nødvendigt til efteråret og at donere vacciner, siger statsministeren.

Det kan være vacciner fra AstraZeneca, der bliver doneret.

- Det kan det godt være. Nu har vi endelig fået tilvalgsordningen op at køre i Danmark. Det er klart, vi skal se hvor stor efterspørgslen er - ikke mindst efter Johnson & Johnson-vaccinen, siger hun.

Den vaccine kræver kun et stik.

- Vi skal hele tiden navigere i det her, så vi får vaccineret den danske befolkning, det har jeg sagt hele vejen igennem, siger statsministeren.

919 coronatilfælde er det seneste døgn blevet registreret det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Antallet betyder, at der for tredje dag i træk er under 1000 tilfælde, selvom der den seneste tid har været en lille stigning i antallet af smittede med coronavirus.

Risikogruppen er blevet vaccineret

En lille stigning er det seneste døgn dog blevet registreret på landets corona-afdelinger. Her er der nu 143 patienter indlagt, mens 37 af dem ligger på intensiv. Et antal, der ikke presser hospitalerne, lyder det fra formanden for landets intensivlæger, Joachim Hoffmann-Petersen.

- Vi har ikke kasseret beredskabsplanerne, men de er lagt tilbage i skuffen. Hvis noget ændrer sig, kan vi hurtigt agere på det, siger han til Ritzau.

- Der vil givet blive flere smittede, men de bliver ikke længere indlagt, fordi risikogrupperne er blevet vaccineret.

Det eneste døgn er der blevet registreret ét nyt coronarelateret dødsfald, viser tallene fra Statens Serum Institut. Dermed er det samlede antal døde i Danmark nu på 2509 mennesker.

En lille stigning i positivprocenten

De smittede er fundet på baggrund af 144.602 PCR-prøver, hvilket er færre end normalt i forhold til den seneste uge.

Det betyder, at positivprocenten - andelen af smittede blandt de testede - nu er på 0,64. Det er en lille stigning i forhold til weekenden, men er på niveau med hverdagene i sidste uge.

Det seneste døgn er der også registreret 292.957 lyntest, hvor man bliver podet i næsesvælget.

Men resultaterne herfra indgår ikke i de daglige smittetal, fordi der er større usikkerhed ved resultatet af en lyntest end ved PCR-test.

To sogne lukker ned

To sogne i henholdsvis København og Aalborg lukker som følge af for høj smitte med coronavirus.

Det drejer sig om Frederiks Sogn i København og Vor Frelser Sogn i Aalborg. I forvejen er Brovst Sogn i Jammersbugt Kommune lukket.

- Desværre er smitten nu steget så meget i nogle dele af Aalborg, at vi må lukke midlertidigt ned, siger Jan Nielsen, der er direktør i Ældre & Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune i pressemeddelelse.

Et smitteudbrud med coronavarianten B117, der først blev opdaget i England, har den seneste uge fået smitten på Færøerne til at stige.

Søndag er der konstateret 16 nye smittede på Færøerne, og det er det højeste antal på et døgn siden marts sidste år.

I morgen mødes Danmark, USA, Grønland og Færøerne – og alle har noget på spil

Det oplyser den færøske landslæge, Lars Fodgaard Møller, til færøsk radio mandag.

- Situationen er sådan, at vi formentlig kun har en smittekæde, som er løbet lidt løbsk for os, siger han.

Relation til roklubber

De fleste tilfælde er registreret i området omkring Tórshavn. Nogle af dem har relation til en række roklubber, der i weekenden holdt et stort kaproningsarrangement.

Ifølge landslægen er det specielt unge mennesker mellem 16 og 25 år, som er blevet ramt af coronavirus i denne omgang.

Han siger, at det formentlig skyldes, at de unge endnu ikke er blevet tilbudt vaccination mod coronavirus.

Coronasmitten er blusset op efter en lang periode, hvor Færøerne ellers har haft kontrol over coronavirus, og hvor man ved nye smittetilfælde hurtigt har fået sat gang i smitteopsporing.

Denne gang kender myndighederne dog ikke kilden til smitten, har landslægen tidligere oplyst.

Biskop aflyser stor gudstjeneste

Smitteudviklingen har fået den færøske biskop, Jógvan Fridriksson, til at aflyse en stor gudstjeneste, som ellers skulle være afholdt mandag.

Derudover er der også planlagt en række fodboldkampe i løbet af dagen.

Lars Fodgaard Møller mener, at mandagens offentlige arrangementer bør aflyses eller foregå uden tilskuere.

Længerevarende nedlukning i spil

Om der skal ske en længerevarende nedlukning af Færøerne, vil han ikke udtale sig om.

- Det kan nemt gøre det værre, hvis der er mange mennesker samlet, og der er nogle smittede.

- Men det må være politikerne, som beslutter, om der skal lukkes ned, indtil vi har styr på situationen, siger han til færøsk radio.

Lars Fodgaard Møller siger desuden, at myndighederne endnu ikke ved, om de 16 tilfælde fra søndag er smittede med varianten fra England.

Myndighederne har endnu ikke fået taget de ekstra prøver, der er nødvendige for at kunne sige det med sikkerhed. Men Lars Fodgaard Møller regner med, at der i mange af tilfældene er tale om B117.

I alt er der registeret 692 coronasmittede ud af omkring 50.000 færinger. En person er død med coronavirus.

Desuden er 9204 personer - svarende til 17,3 procent af den færøske befolkning - færdigvaccineret mod corona.

Over 8800 indere er de seneste måneder blevet smittet med en farlig svampeinfektion kaldet mucormycosis eller sort svamp. Det skriver BBC.

Stigningen i antallet af tilfælde kan ifølge flere læger kobles sammen med coronavirus.

Ved behandling af alvorligt syge covid-19-patienter bruges der binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon reducerer betændelse i lungerne hos coronapatienter, men det skader samtidig immunsystemet.

Derfor ses infektion med sort svamp efter et behandlingsforløb, oftest mellem 12 til 18 dage efter patienter er kommet sig.

Sort svamp angriber normalt næsen, øjnene og til tider hjernen.

I visse tilfælde kan patienter kun reddes ved at få fjernet et øje eller deres underkæbe, inden den aggressive svampeinfektion når hjernen.

Særligt diabetikere er i risikozonen for at blive ramt af mucormycosis, fordi deres immunforsvar i forvejen er svækket.

Høj dødelighed

I delstaterne Gujarat og Maharashtra er over halvdelen af de 8800 registreret smittet. Mindst 15 andre delstater har registreret mellem otte og 900 tilfælde, og derfor har Indiens kategoriseret sort svamp som en epidemi.

På Maharaja Yeshwantrao Hospital i den centrale indiske by Indore er antallet af smittede med sort svamp steget fra otte til 185 på bare få uger.

Over 80 procent af 185 smittede er blevet akut opereret, siger VP Pandey, der er direktør på hospitalet.

- Den sorte svampeinfektion er nu blevet mere udfordrende end covid-19. Hvis patienter ikke behandles i tide og ordentligt, kan dødeligheden gå op til 94 procent, siger dr. Pandey.

1,7 ud af 1 million

Sort svamp er en sjælden infektion, der ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder rammer 1,7 ud af en million mennesker.

Imidlertid viser det sig, at infektionen er mere udbredt i Indien. Et studie viser, at sort svamp er 70 procent mere udbredt her end i resten af verden.

Der er flere forklaringer. Der er blandt andet et større antal ”ukontrollerede diabetikere” i landet og færre får regelmæssige lægetjek. Det fremgår af studiet, der er lavet af indiske mikrobiologer.

Ingen grund til bekymring, vurderer dansk læge

Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, har tidligere sagt til TV 2, at mucormycosis er en meget sjælden sygdom i Danmark, og at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem den og covid-19 herhjemme.

Lars Østergaard peger også på, at de markant flere tilfælde i Indien blandt andet kan forklares med, at mange i landet i forvejen har et svagt immunforsvar på grund af dårlig ernæring.

- Hvis de samtidig er svækket af covid-19 og diabetes, er de ekstra udsat, sagde han til TV 2.

26,8 millioner smittetilfælde

Coronaepidemien hærger stadig i Indien, og landet har mandag passeret 300.000 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

Det sker, efter at der i løbet af det seneste døgn er registreret yderligere 4454 dødsfald, så det samlede antal døde nu er oppe på 303.720.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Samtidig er der i løbet af de seneste 24 timer registreret endnu 222.315 smittetilfælde. Det bringer det samlede antal smittede i det store land med næsten 1,4 milliarder indbyggere op på knap 26,8 millioner.