Regeringen har skabt røre på Langeland. Spørg bare øens ejendomsmæglere.

Og også på Christiansborg møder regeringens planer modstand. Det kan du læse om her:

Flertal imod udrejsecenter

Regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter for udvisningsdømte udlændige på sydspidsen af Langeland er ikke ligefrem blevet mødt med begejstring. Hverken hos centrets umiddelbare naboer eller hos resten af det omkringliggende samfund.

Nu kræver et flertal i Folketinget så, at regeringen dropper sine planer. I eftermiddags fremsatte en samlet blå blok et beslutningsforslag, som støttepartiet SF bakker op om.

Det kan dog ikke tvinge regeringen til at droppe planerne, da det er en administrativ beslutning og ikke kræver et flertal i Folketinget.

- Men vi vil virkelig gøre meget for at få det udrejsecenter stoppet, siger Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har reageret ved at indkalde partierne til møde på tirsdag.

Grønt lys for studenterkørsel

Der bliver studenterkørsel, karamelkast og dimissionsfester til sommer, når et usædvanligt skoleår skal rundes af. Det har regeringen nu givet grønt lys til.

Det betyder blandt andet, at gymnasieelever må have op til fem gæster med, når de skal have hue på efter sidste mundtlige eksamen. At op til 500 må deltage i dimissioner. Og at de nyudklækkede studenter kan køre studenterkørsel uden afstandskrav.

Sommerens festligheder kommer dog ikke til at foregå helt uden restriktioner. Blandt andet anbefales der afstandskrav til eksempelvis dimissioner, og i folkeskoler bør klasser ikke blandes under karamelkastning.

Så er der åbent for frivillig vaccination

Hvis man ikke lige er blandt dem, der står forrest i den officielle vaccinekø, kan man fra og med i dag tage frivilligt imod en af de kasserede vacciner fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. I første omgang i København.

Den private virksomhed Practio forventes at vinde udbuddet, og allerede onsdag havde 2000 danskere skrevet sig op til et stik, som virksomheden håber at kunne begynde at give i næste uge.

- Vi har været nødt til at aktivere 50 ekstra servere for at håndtere den enorme trafik, der har været på hjemmesiden, fortæller medstifter Jonas Nilsen til TV 2.

Før man kan få et stik uden om vaccinationsprogrammet, er der dog visse retningslinjer, der skal overholdes. Det indebærer en konsultation med en autoriseret læge.

Drivvåd pinse

Savner du sol og forårsvejr, kommer her dagens nedslående nyhed: Vi har endnu ikke haft en eneste tørvejrsdag til hele landet i maj, og de kommende dage kommer der meget mere regn.

Fra fredag til mandag ventes der generelt at falde mellem 20 og 40 millimeter regn i Jylland og mellem 5 og 15 millimeter til øerne.

Normalt falder der 47 millimeter regn i hele maj, men i Vestjylland kan der falde over en måneds regn de næste fire dage. Hidtil er der faldet 68 millimeter regn på landsplan i maj 2021.

Ingvar Cronhammar er død

Dagens overblik slutter med et dødsfald. For i morges døde den anerkendte billedhugger Ingvar Cronhammar. Det oplyser hans familie til Herning Folkeblad.

Kunstnerens monumentale skulpturer kan ses mange steder i Danmark på kunstmuseer og i det offentlige rum. En af de mest kendte er værket 'Elia' ved Herning.

Ingvar Cronhammar blev født i Skåne i 1947, men flyttede i 1965 til Danmark. Han blev 73 år.

Der er det seneste døgn registreret 1214 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er blandt de tre højeste smittetal, der er registreret de seneste fire måneder.

Antallet af nye smittetilfælde er fundet via 185.566 PCR-test, der tages i halsen.

Andelen af positive test - kendt som positivprocenten - er på 0,65 procent, hvilket er det højeste siden 26. januar.

Der er dog sket en stor stigning i antallet af test gennem de seneste måned, så man kan ikke sammenligne tallene én til én.

- Vi ser en stigende smittespredning i samfundet, der overvejende er drevet af de unge.

- Men det afspejler sig ikke i antallet af indlagte, som holder sig på et stabilt niveau.

- Det gør, at der ikke er nogen stor alarmklokke, der ringer, siger professor og overlæge Henrik Nielsen, infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Antallet af indlagte stabilt

Han henviser til, at antallet af indlagte coronapatienter de seneste uger har været stabilt omkring 150-160.

Det seneste døgn er antallet af indlagte faldet med tre til 163.

- De aldersgrupper, der hidtil har været de hårdest ramte, ser vi nu ikke længere, fordi de er blevet vaccineret, siger Henrik Nielsen.

Antallet af vaccinationer har torsdag nået en milepæl, da 30 procent af befolkningen er færdige med at blive vaccineret eller i gang med det.

630.628 har fået første stik med en vaccine, mens 1,12 millioner har fået to stik og dermed er færdigvaccinerede.

Spørger man Henrik Nielsen om, hvad tallene siger om epidemiens udvikling herhjemme, lyder svaret:

- Jeg forventer, at vi vil se en yderligere stigning i smittetallene som følge af den genåbning, vi har sat i gang.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi over de næste uger ser et par tusinde daglige smittetilfælde og måske en positivprocent på én.

- Det er udtryk for en smittebølge. Men den er ikke så bekymrende som den første og anden bølge, fordi den mere beskedne tredje bølge rammer dele af befolkningen, der kun i sjælden grad bliver syge og får behov for indlæggelse.

Der er det seneste døgn registreret et dødsfald med coronavirus. Samlet har Danmark 2506 dødsfald.

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 440.429 lyntest. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Hvad har I brug for?

Det var hovedbudskabet i den besked, som formanden for de danske intensivlæger onsdag sendte til sin svenske kollega.

- Jeg skrev: "I er i de danske medier. Hvad har I brug for? Vi har ikke mange patienter, og vores personale er friske, raske og vaccinerede", forklarer Joachim Hoffmann-Petersen til TV 2.

Svaret kom onsdag aften fra den svenske formand for intensivlægerne, Anette Nyberg, og de er glade for tilbuddet.

Men det er de svenske myndigheder, der skal anmode om assistance, og det har de afvist indtil videre.

Danskere kan stå klar inden for et døgn

Det er de seneste dage velbeskrevet, hvordan de svenske intensivafdelinger er ved at tabe pusten under presset fra de mange coronapatienter, idet Sverige står midt i en tredje bølge.

- De er presset i bund og har været det i meget lang tid. Det, de har brug for, er personale, for deres læger og sygeplejerske er udmattede, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

- Der er afdelinger i Danmark, der har ydet en kæmpe indsats. Men ingen har været belastet i bund, og det er mit klare indtryk, at vi sagtens kan finde frivillige til at tage afsted. Vi kan have minibusser klar inden for et døgn.

Alternativt kan Danmark hente patienter. De fleste regioner bør kunne tage cirka 10 patienter, så Danmark kan behandle omkring 50 svenske coronapatienter ad gangen, vurderer Joachim Hoffmann-Petersen.

Og han garanterer, at det ikke kommer til at koste liv eller skade patienterne på de danske intensivafdelinger.

- I foråret havde vi 150 coronapatienter, da det toppede i Danmark. Nu har vi 20-30 patienter. Vi kan frigøre masser af kapacitet i Danmark, siger han.

- Vi er langt ude over, hvad vi kan klare

Mens smitten med coronavirus falder over store dele af Europa, er den siden marts steget så voldsomt i Sverige, at det er et af de lande i Europa med den største stigning i antallet af smittede.

Og nu er det nok for de svenske intensivafdelinger.

- Vi burde bede vores nabolande om hjælp, siger Anette Nyberg, der er overlæge på Alingsås Hospital vest for Gøteborg, til SVT.

Selvom de har fordoblet antallet af senge, har de flere patienter, end der er plads til.

- Vi er allerede langt ude over, hvad vi kan klare, siger overlæge Anette Nyberg.

Sverige afviser at tage imod hjælp

I Sverige har kriseberedskabet, der består af Socialstyrelsen samt repræsentanter for de enkelte regioner, gennem pandemien holdt ugentlige møder om situationen i landet.

Og flere gange har intensivlæger luftet tanken om at bede nabolandene om hjælp.

Sveriges intensivafdelinger skal have en ledig kapacitet på 20 procent for at kunne opretholde beredskabet i en krisesituation som for eksempel en stor ulykke eller et terrorangreb. Men det har de ikke haft siden marts.

Selvom Socialstyrelsen anerkender, at situationen er alvorlig, har de ingen planer om at anmode nabolandene om hjælp. Det skrev de onsdag til TV 2.

Nabolande stod klar før jul

Det er ikke mange måneder siden, at Sveriges hospitaler sidst var under et alvorligt pres.

I december tilbød både Finland og Norge at aflaste svenske sygehuse, men Sverige takkede nej.

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen end for eksempel Danmark.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Over 14.000 personer er døde med coronavirus i Sverige. Over en million har været smittet.

TV 2 har kontaktet Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, der oplyser, at Danmark ikke har modtaget en anmodning om assistance fra Sverige.

Men skulle en sådan anmodning komme, vil Danmark hjælpe Sverige i det omfang, "at vi ikke går på kompromis med vores kapacitet til at håndtere covid-situationen i Danmark".

Torsdag træder den bekendtgørelse i kraft, som gør det muligt for en privat leverandør at tilbyde frivillige vacciner med AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Allerede onsdag havde knap 2000 danskere skrevet sig op til et stik ved selskabet Practio, der forventes at vinde udbuddet.

Og ifølge medstifter af virksomheden Jonas Nilsen er interessen kun gået opad.

- Vi har været nødt til at aktivere 50 ekstra servere for at håndtere den enorme trafik, der har været på hjemmesiden, fortæller han til TV 2.

Første stik kan gives i næste uge

Ligesom alle andre vacciner er doserne med AstraZeneca og Johnson & Johnson gratis.

Men modsat det danske vaccineprogram skal man inden stikket igennem en individuel konsultation hos en autoriseret læge med særligt grundig information om risiciene ved vaccinerne.

Hos Practio kommer det til at foregå som en videokonsultation hos en læge ansat af selskabet. Og efter samtalen tildeles man automatisk en tid til den egentlige vaccination.

Der skal ifølge bekendtgørelsen være en betænkningstid på mindst 24 timer mellem konsultationen og vaccinationen, og her kan man altid vælge at aflyse den planlagte vaccinationstid.

Ifølge Jonas Nilsen regner Practio allerede med at kunne starte de første videokonsultationerne i denne uge. Og han forventer relativt hurtigt at komme op på omkring 10.000 vaccinationer om dagen.

- Det er planen, at man fra næste uge skal kunne få injektionerne i København som det første sted, og så vil vi åbne flere steder så hurtigt som muligt.

Vil oplære personale i vaccinationer

Ifølge Jonas Nilsen begyndte selskabet allerede torsdag at rekruttere læger til at stå for konsultationerne.

Indtil videre har cirka 100 læger tilkendegivet, at de gerne vil være med til at rådgive danskerne om vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson hos Practio.

- Det er erfarne læger lige fra ledende overlæger til læger på intensivafdelinger, som gerne vil være med til at gøre en ende på den her pandemi hurtigst muligt, siger Jonas Nilsen.

Derudover bliver det primært sygeplejersker og medicinstuderende, som rent fysisk kommer til at vaccinere danskerne. Men samtidig forventer Jonas Nilsen også at oplære ”andet relevant personale” til opgaven.

Allerede i april lavede Practio en aftale med SAS om, at flyselskabets medarbejdere kan hjælpe til med vaccinationer under en af de store test af den samlede danske vaccinekapacitet.

Er du en af dem, der er villig til at lade sig vaccinere med doser fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram, kan det blive muligt fra torsdag.

Det oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag aften.

Torsdag træder en ny bekendtgørelse i kraft, som danner grundlag for, at en privat leverandør kan administrere opgaven. Dermed kan en borger blive vaccineret hurtigere end planlagt.

Er du en af dem, der overvejer en coronavaccine uden for vaccinationsprogrammet, er der et par ting, du skal vide.

Samtale med lægen

Først skal du have en konsultation med en læge. Lægen skal informere om, at vaccinerne er godkendt til brug i EU, men at de generelt ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen, da fordelene ved vaccination i den konkrete situation i Danmark ikke opvejer ulemperne.

Derudover skal lægen oplyse om de alvorlige bivirkninger, der har været skyld i, at man i Danmark har valgt at pille dem ud af vaccineprogrammet.

Efterfølgende kan borgeren give det informerede samtykke, der kræves for at få vaccinen.

Hvis den vaccinerede får bivirkninger, skal de indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Ved skader og bivirkninger har den vaccinerede mulighed for at søge om erstatning. Det er også muligt, selvom personen er fuldt ud informeret om risikoen ved vaccinerne.

Gratis vaccine

Vaccinerne er gratis, ligesom Pfizer og Moderna, der i skrivende stund er de eneste to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

I første omgang er det kun personer over 18 år, der kan benytte tilvalgsordningen.

Hvis Sundhedsstyrelsen senere godkender tilvalgsordningen for personer under 18 år, skal forældrene til den 15-17-årige være til stede under samtalen med en læge.

Ministeren takker

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på et pressemøde tidligere på måneden, at tilvalgsordningen ville være på plads 20. maj. Det viste sig at holde stik.

Tidlig morgen tweeter ministeren og takker partierne for at være med til at få det forhandlet igennem.

- Så har vi bekendtgørelsen for tilvalgsordningen ude: Det juridiske grundlag er på plads. Tak til partierne for at være med samt til alle vores medarbejdere i styrelse og i ministeriet for endnu en gang at levere stort arbejde, skriver han.

Tre kasser af de billige øl, alt for meget slik og en currywurst på hjemvejen.

Allerede fra lørdag kan grænsehandlen igen nærme sig tiden før corona.

Det er også forventningen hos Fleggaard, der er en af de helt store købmænd syd for grænsen.

Her har alle 16 grænsebutikker været åbne siden den 12. maj.

- Vi har helt klart en forventning om, at der sker noget, og vi er klar, siger administrerende direktør hos Fleggaard, Lars Mose Iversen.

Lave smittetal

De seneste tilgængelige smittetal fra Robert Koch-Institut, der måler smittetallene i Tyskland, viser, at incidenstallet for hele Slesvig-Holsten er nede på 32,4 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Det betyder, at det danske Udenrigsministerium formentlig fredag vælger at ændre på rejsevejledningen og gøre regionen til et gult område, som sker, når incidenstallet for en region er under 50 pr. 100.000 indbyggere.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger.

En talsmand for ministeriet slår dog over for avisen fast, at det er det aktuelle smittetal, som Tyskland opgiver til ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme), der er afgørende.

Slut med isolation

Bliver ændringen en realitet, er den væsentligste forskel, at det ikke længere er et krav, at man skal gå i isolation i 10 dage efter en tur over grænsen.

Det gælder i dag for de fleste danskere.

Personer, der ikke er færdig-vaccineret eller har været smittet, skal dog fortsat fremvise en negativ coronatest, der ikke er ældre end 72 timer, når de rejser ind i Danmark.

Hvis de danske smittetal stiger i de kommende dage, kan Tyskland vælge at ændre på deres rejserestriktioner. Det kan få indflydelse på danskernes muligheder for at grænsehandle.

Har du fået første stik med en coronavaccine den 7. maj eller før, så har du fra fredag et gyldigt coronapas. Det er, hvad Sundhedsministeriet forventer, oplyser det i en mail.

Den første dosis vil dog kun gælde som coronapas i en periode.

Statens Serum Institut meddelte tirsdag, at det antager, at man er immun i otte måneder efter første stik. Men det er endnu ikke afgjort, hvor længe vaccinen kommer til at gælde som coronapas.

Som en del af aftalen om genåbningen den 21. maj, blev det aftalt at første vaccinestik kunne bruges som coronapas. Tidligere har det ikke stået klart, hvornår ændringen ville træde i kraft. Det gør det så nu.

Ministeriet estimerer, at godt 600.000 danskere har modtaget den første vaccinedosis uden at være færdigvaccinerede.

Det skriver Jylland Posten.

Vil tage trykket

Det er forventningen, at det vil tage noget af trykket fra test-stederne, når det første stik fremover kan bruges som coronapas og test dermed ikke er nødvendige.

Jyllands-Posten har talt med Testcenter Danmark og Falck Ambulance, der begge står for test, om testkapaciteten.

At der er færre mennesker der skal testes, får foreløbigt ikke Testcenter Danmark til at mindske kapaciteten i de såkaldte hvide telte.

- For at sikre tilstrækkelig pcr-kapacitet er det besluttet at fortsætte i nuværende niveau sommeren over, oplyser Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark, i et skriftligt svar til avisen.

Ifølge Jørgen Mieritz, der er direktør for Falck Ambulance, vil testkapaciteten altid følge efterspørgslen. Men det er for tidligt at gisne om effekten hos Falck, der udbyder lyntest uden tidsbestilling.

- Vi står over for en yderligere genåbning på fredag, og der er stadig krav om at vise coronapas, hvis man vil på restaurant eller benytte sig af andre kulturtilbud, siger Jørgen Mieritz til Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har underskrevet en bekendtgørelse, der muliggør tilvalget af coronavacciner uden for vaccinationsprogrammet.

Det oplyser Sundhedsministeriet onsdag aften i en pressemeddelelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft torsdag og giver grundlag for, at en privat leverandør kan udføre opgaven efter indgåelse af kontrakt.

Det forventes, at første konsultation og vaccination vil finde sted om ganske kort tid. Faktisk træder ordningen i kraft allerede i denne uge.

Med ordningen bliver der mulighed for at blive vaccineret med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som ikke indgår i vaccinationsprogrammet.

Kan vælge hurtigere vaccination

På den måde bliver det muligt for den enkelte borgere at tilvælge en hurtigere vaccination, end man vil kunne få igennem vaccinationsprogrammet.

- Dette vil ske efter en konsultation med en læge, hvor man får grundig information og skal give et informeret samtykke, hvis man ønsker at gøre brug af ordningen.

- Der er bred politisk opbakning til ordningen, som er endnu et vigtigt element i vores vaccinationsindsats, siger sundhedsministeren i pressemeddelelsen.

De to vacciner er ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi der er en meget lille risiko for alvorlige bivirkninger.

Derfor er de taget ud, da der er to andre vacciner, og fordi pandemien skønnes at være under kontrol i Danmark.

Virksomhed melder sig klar

Det private firma Practio har allerede sagt, at det står klar til at vaccinere med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, hvis selskabet får opgaven.

Til Jyllands-Posten har Jonas Nilsen, medstifter af Practio, oplyst, at godt 2000 danskere på forhånd har skrevet sig op til at få en af vaccinerne.

Han forventer, at selskabet fra næste uge kan levere de første stik. 100 læger har ifølge ham vist interesse i at være med til at vaccinere for firmaet.

Fakta om tilvalgsordningen Ordningen gør det muligt for den enkelte borger at tilvælge en hurtigere vaccination. Dette kræver først en konsultation med en læge. Her skal lægen give grundig information om blandt andet: At de vacciner, der tilbydes, er godkendte af de europæiske lægemiddelmyndigheder til anvendelse i Danmark. At vaccinerne ikke generelt anbefales af Sundhedsstyrelsen, da fordelene ved vaccination i den konkrete situation i Danmark ikke opvejer ulemperne. At der har været sjældne alvorlige bivirkninger ved vaccinerne som blodpropper ledsaget af blodpladeforstyrrelser. Når lægen har givet overstående information, kan borgeren give det informerede samtykke, der giver adgang til vacciner uden for det generelle vaccinationsprogram. Vaccinerne er ligesom de øvrige vacciner gratis. Hvis den pågældende takker ja til en vaccine fra tilvalgsordningen, vil personen ikke blive tilbudt de anbefalede vacciner efterfølgende. Tilvalgsordningen gælder kun for personer over 18 år i første omgang. Hvis Sundhedsstyrelsen senere godkender tilvalgsordningen for personer under 18 år, skal forældrene til den 15-17-årige være til stede under samtalen med en læge. Hvis den vaccinerede under tilvalgsordningen efterfølgende oplever bivirkninger, skal det indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Ved skader og bivirkninger har den vaccinerede mulighed for at søge om erstatning. Dette er også muligt, selv om personen er fuldt ud informeret om risikoen ved vaccinerne.

Kilder: Retsinformation.dk, Sundhedsministeriet.

Fiskesygdommen IHN er for første gang blevet konstateret i Danmark.

Det oplyste Fødevarestyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.

Det er ørreder i et dambrug i sydjyske Stouby nordøst for Vejle, der er blevet ramt af sygdommen. Det viser prøver udtaget af Fødevarestyrelsen.

IHN står for infektiøs hæmatopoietisk nekrose.

- Det betyder, at Danmark ikke længere har status som fri for IHN. IHN er dødelig for fiskene, men kan ikke smitte til mennesker, siger Tim Petersen, der er souschef i Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen er i gang med at afklare, hvad der skal ske med ørrederne i dambruget, lyder det.

Kilden til smitten kendes endnu ikke. Udbruddet af IHN kan have alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark.

Venner, der krammer og griner sammen på fortovsbarer i de lyse forårsaftener.

Skoleelever, der flokkes i frikvartererne efter at have savnet hinanden, og gågader med mennesker, der shopper og slentrer i slalom forbi hinanden.

Danmark er i gang med at åbne op. Men det er langt fra alle, der er klar.

- Det er skønt, at man kan komme ud igen, siger 40-årige Stine Stangegaard fra Herlev uden for København til TV 2.

- Men jeg ønsker ikke for noget andet menneske at blive sat så skakmat, som jeg er blevet det.

- De føler sig som kanonføde

Stine Stangegaard var syg med covid-19 i december. Men efter en ganske mild omgang blev hun gradvist ramt af alvorlige senfølger. Og selvom hun er immun, er hun blevet meget forsigtig.

Det samme er hendes mand og tre børn samt venner og medarbejdere i den daginstitution, hun er leder for.

- Jeg kan se, de tøver med at kaste sig ud i verden igen, forklarer hun.

- De siger: "vi har jo set, hvad det har gjort ved dig. Det er fandme ikke for sjov at få corona".

I dag arbejder hun kun om formiddagen tre dage om ugen og lever på vågeblus sammenlignet med før, hvor den stod på 12-timers arbejdsdage, løb og weekender med kajaksejlads, lange vandretur og overnatninger i shelters.

Og det har sat en skræk i livet på kollegerne, der vendte genåbningen på et personalemøde tirsdag aften.

- De føler sig som kanonføde. For jo mere forældrene laver, jo større er risikoen for, at coronaen kommer ind af vores dør, siger Stine Stangegaard.

Regnestykke med for stor risiko

Andre, der er bange for senfølger, er nogle af de hundredetusinder af kronikere i Danmark.

David Rasmussen på 33 år fra Aalborg er en af dem, der tøver, for han har diabetes 1 og er bange for, hvad coronavirussen kan gøre ved hans i forvejen sårbare krop.

- Jeg har i forvejen en sygdom og skal passe på. Og nu skal jeg så passe ekstra meget på coronavirus, siger han til TV 2.

De mange tanker er poppet op i hovedet igen, efter yderligere genåbning.

Men mens verden åbner op for de fleste, skrumper den for David Rasmussen og andre kronisk syge i Danmark.

Som en af de godt 200.000 danskere i 'gruppe 10' - ældre mennesker og sårbare danskere under 65 år - var det meningen, at han skulle vaccineres i april.

Men gruppen blev fjernet fra vaccinekalenderen i marts. I stedet er han endt nederst i vaccinekøen og med en vaccinekalender, der er skredet flere gange, kan han nu se frem til en vaccine i sensommeren.

Derfor har David Rasmussen trukket sig fra at se mange af vennerne. For hvor meget har de lavet? Hvor mange personer, har de set? Og hvor gode er de selv og dem, de ser, til at passe på, spritte af og holde afstand?

Det er et regnestykke med for mange ubekendte, og risikoen for, at det ikke falder ud til hans fordel, er for stor.

- Jeg kan sagtens se, at økonomien skal i gang, siger David Rasmussen og fortsætter:

- Men der skal i forvejen ikke meget til at vippe meget af pinden. Og hvad er der ved at leve, hvis jeg skal rammes af mere sygdom og leve et endnu sværere liv?

Sårbare er bange for senfølger

David Rasmussen er langt fra den eneste med den slags bekymringer.

Danske Patienter, Diabetesforeningen og Gigtforeningen modtager masser af henvendelser fra bekymrede medlemmer, siger de til TV 2.

Men Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, maner til besindighed.

- Genåbningen er i sig selv bekymrende for kronikere, for de løber en risiko hver dag. Og de skal passe mere på sig selv i de her dage, indtil vi kan se konsekvenserne af genåbningen, siger han.

- Men der er relativt få smittede og generelt god kontrol med epidemien, så for andre ellers raske danskere er der ikke den store grund til bekymring.

Fortovsdans og frisk luft

Så hvad gør man, hvis man er bekymret for, hvordan man navigerer i det genåbnede Danmark - uden at blive smittet med coronavirus?

I samarbejde med Jan Pravsgaard er her fem gode råd.