Lilleputstaten San Marino forsøger nu at få gang i turismen igen med et godt tilbud.

Turisterne kan blive vaccineret mod covid-19 med den russiske Sputnik-vaccine for blot 50 euro, hvis de vel at mærke booker sig ind på et af landets hoteller to gange i forbindelse med vaccinationen.

- Man skal komme i to omgange med tre-fire ugers mellemrum og overnatte mindst tre nætter hver gang. Så selv om vaccinen i sig selv kun koster 50 euro, bliver det ikke en helt billig omgang, hvis man skal rejse frem og tilbage, fortæller TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

Ifølge landets turismemyndigheder har man allerede fået forespørgsler og bookinger fra lande som Panama, Dubai, Sverige og Holland.

- Tilbuddet gælder alle udenlandske turister, undtagen italienere, fortæller landets turistminister Federico Pedini Amati.

Italienerne er undtaget, fordi San Marino ligger midt i Italien, i bjergene ved turistbyen Rimini.

Sputnik-vaccine

San Marino har været hårdt ramt af coronasmitte, men er nu kommet så langt med at få vaccineret sin egen befolkning, at man kan tilbyde vaccine til udlændinge. Det er sket med den russiske Sputnik-vaccine.

Selv om San Marino, der geografisk er på størrelse med Fanø, ligger som en enklave i EU-landet Italien, er San Marino ikke selv medlem af EU.

Landet med 34.000 indbyggere har derfor ikke været med i EU’s vaccine-udrulning. Til gengæld har landet fået leverancer af den russiske vaccine, der stadig ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

- Så man skal være opmærksom på, at man ikke kan få skrevet sin vaccine med Sputnik ind i et dansk vaccinepas. I hvert fald ikke før Sputnik eventuelt bliver godkendt, siger Eva Ravnbøl.

Til gengæld overvejer San Marino at få produceret sin egne vaccinepas, som de færdigvaccinerede turister kan få med sig hjem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligt i corona-epidemien, da netop Norditalien var hårdt ramt, var San Marino et af de hårdest ramte områder i verden. Af landets 34.000 indbyggere har 5000 været smittet, og 90 er døde.

De svenske hospitalers intensivafdelinger er ved at tabe pusten under presset fra de mange coronapatienter.

Det skriver flere svenske medier, mens Sverige er midt i sin tredje bølge.

For mens smitten med coronavirus falder over store dele af Europa, er den siden marts steget så voldsomt i Sverige, at det er et de lande i Europa med den største stigning af smittede.

- Vi burde bede vores nabolande om hjælp, siger Anette Nyberg, der er overlæge på Alingsås Hospital vest for Gøteborg, til SVT.

Flere patienter end senge

Den dag, den svenske tv-station SVT er på besøg, løber personalet stærkt, mens apparaterne bipper. Afdelingen i Alingsås er på bristepunktet.

Før pandemien havde de plads til tre patienter. Nu har de senge nok til seks, men denne dag har de otte patienter.

En af dem er en person, der pludselig kommer ind med hjertestop.

- Vi har egentlig ikke nok personale, men takket være en stor indsats og overarbejde går det, siger Anette Nyberg, der også er formand for den svenske forening for anæstesi- og intensivpleje.

- Vi er langt ude over, hvad vi kan klare

Men overlægen og hendes kolleger i Alingsås er langt fra de eneste, der er under pres.

Det viser en granskning af referaterne fra de møder, som landets intensivafdelinger har haft med Socialstyrelsen siden pandemiens start, som SVT har foretaget.

Sveriges intensivafdelinger skal have en ledig kapacitet på 20 procent for at kunne opretholde beredskabet i en krisesituation som for eksempel en stor ulykke eller et terrorangreb.

Men det har de ikke haft siden marts. 8. april var den endda helt nede på 12 procent. "Den værste situation under hele pandemien", som der står i et af referaterne.

Men situationen er måske endnu mere alvorlig, end tallene afspejler, skriver Dagens Nyheter.

Forklaringen er, at en seng, der er registreret som ledig, ikke nødvendigvis er det. For en seng registreres som ledig, så snart en patient har forladt den - også selvom en anden patient er på vej til at overtage den, skriver avisen.

Med andre ord kan presset på landets intensivafdelinger meget sandsynligt være højere end antaget.

- Vi er allerede langt ude over, hvad vi kan klare, siger overlæge Anette Nyberg.

Skal de bede naboer om hjælp?

Selvom antallet af coronapatienter er faldet de seneste uger, er presset på intensivafdelingerne fortsat højt.

For mange af patienterne har behov for intensiv pleje.

Og det i en tid, hvor meget af det ekstra personale, der er blevet kaldt ind under pandemien, er på vej tilbage til deres egne afdelinger for eksempelvis at foretage operationer, der skal skære toppen af de voksende ventelister.

På møderne mellem landets intensivafdelinger er spørgsmålet, hvorvidt Sverige bør bede nabolande som Danmark og Norge om hjælp.

- De har ikke haft så mange patienter som os, og derfor er deres personale ikke så slidt som vores, siger overlæge Anette Nyberg.

Svensk socialstyrelse afviser

Kriseberedskabet, der består af Socialstyrelsen samt repræsentanter for de enkelte regioner, har gennem pandemien holdt ugentlige møder om situationen i landet.

Men selvom Socialstyrelsen anerkender, at det er en alvorlig situation, har de ingen planer om at anmode nabolandene om hjælp. Det siger de til TV 2.

- Situationen inden for sundhedsvæsenet er meget anstrengt flere steder i landet, men vi har en national kapacitet til at imødekomme behovet for akut behandling netop nu, siger Johanna Sandwall, kriseberedskabschef i Socialstyrelsen,

- For at Socialstyrelsen kan anmode om hjælp fra vores nordiske naboer, skal vi først have gjort, hvad vi kan i Sverige, forklarer hun.

Nabolande stod klar før jul

Det er ikke mange måneder siden, at Sveriges hospitaler sidst var under et alvorligt pres.

I december tilbød både Finland og Norge at aflaste svenske sygehuse ved at tage imod patienter med coronavirus eller sende personale til de pressede hospitaler. Men Sverige takkede nej.

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen end for eksempel Danmark.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Over 14.000 personer er døde med coronavirus i Sverige. Over en million har været smittet.

TV 2 har spurgt Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet, om Danmark er klar med assistance, hvis Sverige anmoder, men afventer stadig svar.

Statens Serum Institut (SSI) afviser nu en historie, der de seneste dage har spredt sig på sociale medier.

Historien, der spreder sig, er, at tusindvis af mennesker dør i Danmark, efter at de har fået en vaccine mod covid-19. Men den historie er falsk, skriver SSI i en pressemeddelelse.

Helt konkret er to dødstal blevet lagt sammen for at vise, hvor mange der dør efter at være blevet vaccineret. 2423 mennesker er døde inden for 30 dage efter det første vaccinestik, mens 1992 er døde inden for 30 dage efter det andet stik.

Men det er forkert at konkludere, at de 4415 mennesker er døde på grund af vaccinationen, siger SSI. Statens Serum Institut peger i stedet på, at mange af de døde er ældre mennesker og udsatte borgere, og at deres dødsårsager er normale uden forbindelse til vaccinationer.

Underdødelighed under coronavirus

I pressemeddelelsen fra SSI fastslår de, at der i øjeblikket er en underdødelighed i Danmark. Ifølge SSI dør der normalt omkring 22.500 mennesker i Danmark over den samme periode.

Men på grund af nedlukninger og restriktioner for at forhindre coronasmitte har vi i Danmark oplevet en lavere dødelighed end normalt. Blandt andet er den årlige influenzaepidemi er udeblevet.

I gennemsnit dør 1000-2000 danskere årligt af komplikationer som følge af influenza.

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi er alvorligt syg og en retssag mod ham, hvor han er anklaget for at bestikke vidner, er midlertidigt suspenderet.

Det meddeler en anklager i Milano onsdag ifølge Reuters.

Den 84-årige Berlusconi er blevet indlagt og udskrevet fra hospitaler i Milano adskillige gange i år, efter at han i september sidste år fik covid-19.

I de seneste dage har der været fremsat spekulationer om en forværring af hans helbred.

- Vi tror afgjort på, at Berlusconi er alvorligt syg, og lider af en alvorlig sygdom. Det viser lægeerklæringer og konsultationer, siger anklager Tiziana Siciliano, som onsdag talte ved en høring i forbindelse med en sag, som har omfattet Berlusconi.

I den pågældende sag blev Berlusconi frikendt for at have sex med en mindreårig pige, der er kendt under kælenavnet 'Ruby'.

Siciliano siger, at Berlusconi midlertidigt bør fritages fra retssagen.

Det er op til dommeren i sagen at afgøre, hvorvidt Berlusconi skal adskilles fra andre tiltalte. Det vil ske ved en høring den 26. maj.

Berlusconi, som har været premierminister fire gange, er anklaget for at have bestukket vidner til at tie om sagen med prostituerede, som var mindreårige, da sagen begyndte i 2013. Berlusconi har hele tiden afvist, at han har gjort noget lovstridigt.

Indlagt med komplikationer

Berlusconi blev senest indlagt tirsdag med komplikationer, efter at han sidste år blev smittet med coronavirus.

Da Berlusconi blev indlagt tirsdag i sidste uge, var det fjerde gang i år.

Ifølge Berlusconi var coronasmitten "den farligste udfordring", han har haft i sit liv. Han var indlagt i 11 dage med coronasmitte.

Berlusconi, der har været en fremtrædende skikkelse i Italien siden 1980'erne, har oplevet flere problemer med helbredet i årenes løb. Han gennemgik i 2016 en hjerteoperation og har også overlevet prostatakræft.

I 2011 blev han tvunget til at gå af midt under krisen i eurozonen. Siden har han været i mediernes søgelys på grund af retssager om blandt andet skattefusk og ikke mindst sagen"Rubygate".

Den handler om løsslupne fester og sex med den dengang mindreårige Karima El-Mahroug" - kendt som "Ruby Hjerteknuser".

Tirsdag aften gjorde en belgisk skovfoged fra den lille by Dilsen ved den hollandske grænse et besynderligt fund.

I udkanten af skoven holdt en bil parkeret med elektriske ledninger omkring håndtagene. Bilen havde ingen nummerplader.

Skovfogeden underrettede politiet og kort tid efter begyndte et hold sprængstofeksperter at finkæmme skoven og undersøge bilen. I bilen fandt de flere tunge skydevåben ifølge den belgiske anklagemyndighed.

Fundet har udløst en storstilet menneskejagt i hele det nordøstlige Belgien – for ejeren af det mistænkelige køretøj er en forsvunden soldat, der figurerer på politiets terrorliste.

Afskedsbreve

Det drejer sig om den 46-årige korporal Jurgen Conings, der mandag forlod sin kaserne og ikke er set siden. Mandag aften fandt et familiemedlem to afskedsbreve i mandens hjem.

Et af brevene var stilet til hans familie.

I det andet brev skrev han ifølge belgiske medier, at han "ikke længere kan leve i et samfund, hvor politikere og virologer har taget alt fra os", og at han "vil slutte sig til modstanden og ikke overgive sig uden kamp".

Han truede desuden med "et angreb mod regimet, staten og virologer".

Virolog i sikkerhed

I forbindelse med eftersøgningen er det kommet frem, at den forsvundne korporal de seneste uger har fremsat flere trusler mod forskellige offentlige personer. En af dem er den belgiske topvirolog Marc Van Ranst, som i lighed med danske Søren Brostrøm har rådgivet den belgiske regering under pandemien og ofte interviewes i medierne. Marc Van Ranst blev tirsdag aften bragt til et hemmeligt safehouse sammen med sin familie.

Den belgiske justitsminister, Vincent Van Quickenborne, ser med stor alvor på situationen:

- Manden er kendt hos sikkerhedstjenesten. Han står på terrorlisten på grund af sine højreekstreme sympatier, og der er tegn på, at han er voldelig. I de sidste 24 timer har der været tegn på, at manden udgør en akut trussel, sagde han.

Den forsvundne korporal er skydeinstruktør i hæren og kendt af politiet for sine højreekstreme ytringer. Han har på sociale medier udtrykt modstand mod de belgiske coronarestriktioner og er tilhænger af forskellige konspirationsteorier om pandemien.

I politiets efterlysning beskrives han som 180 centimer høj, skaldet og muskuløs med flere tatoveringer på overarmene. Han er ekstremt farlig og kan være bevæbnet.

Menneskejagten er fortsat onsdag forskellige steder i Belgien. Politiet er begyndt at afspærre hele nationalparken Hoge Kempen på mistanke om, at soldaten opholder sig der.

Også politiet i Holland er blevet underrettet om sagen.

Forsvundet med skydevåben

Jurgen Conings har været udsendt til Afghanistan flere gange og forlod mandag kasernen med flere våben under påskud af, at han skulle organisere en skydeøvelse med hæren onsdag. Med sig tog han en FN P90-maskinpistol, en 5,7-pistol og flere missilskydere. Ifølge belgiske medier blev "de mest foruroligende våben" fundet i mandens bil i skoven.

I Belgien spørger man nu sig selv, hvordan det er muligt, at en mand med Jurgen Conings' profil kan være ansat i hæren og få så let adgang til våben.

- Ifølge den militære efterretningstjeneste er der mindst 30 soldater på listen over personer, der er kendt for at have ekstreme højreorienterede sympatier og nøje overvåges, forklarer den belgiske terrorekspert Faroek Özgünes til mediet HLN.

- 'Så længe det bliver ved sympatier, og de ikke tager yderligere skridt, kan vi ikke gøre meget', siger hæren. Men det, der gør situationen så farlig, er, at manden er uddannet til at bruge sine våben. Han kender miljøet og har allerede holdt kurser om overlevelse i naturen og kender de nødvendige taktikker. Hvis han gemmer sig i skoven, overgiver han sig ikke bare, siger terroreksperten.

'Stop. Festen er her', står der med store bogstaver ved siden af hylder spækket med alkohol i alskens slags.

- Ja, det er lidt komisk, siger barbestyreren Pernille Møller Christensen.

For festen er overhovedet ikke her på Dielefsis Scandinavian DJ Bar i byen Platanias på Kreta. Det er den sådan set heller ikke i resten af byen. Mens de lokale nyder Grækenlands lempede restriktioner i byen Chania få kilometer mød øst, er Platanias nemlig så godt som støvsuget for aktivitet.

- Det er jo en spøgelsesby lige nu, siger hun.

Forbudt at spille TopGunn og Danseorkestret

I byen lokker ellers talrige skilte og bannere med minigolf, billige ferielejligheder, hoteller med pool og græske grillspyd. Men skulle en sjældent forbipasserende tage i dørhåndtagene, ville hun blive skuffet.

Tæt på alt er lukket. En bankautomat foran et tomt shoppingcenter er dækket af støv.

Grækenland skød officielt turistsæsonen i gang fra 14. maj, da mange af landets coronarestriktioner blev lempet. Men Platanias er afhængig af turister, særligt fra Skandinavien, og de er her ikke.

Under normale omstændigheder ville Pernille Møller Christensen sammen med sin græske kæreste Lefteris Voulgarakis have åbnet baren i midten af april.

Stedets dansegulv ville derfor nu være fyldt med svenskere, nordmænd og danskere, der skråler med på Danseorkestret, Shakira og TopGunn.

Men ikke alene lader turisterne vente på sig. De græske coronarestriktioner driller også. Reglerne forbyder nemlig barer og restauranter at spille musik, fordi myndighederne vurderer, at smitterisikoen er for stor, når folk synger med.

Den regel gør det ikke ligefrem nemmere for kæresteparret.

- Vores bar er ingenting, hvis vi ikke kan spille musik, siger Pernille Møller Kristensen.

Hun mener, at det klinger hult, når den græske regering proklamerer, at turistsæsonen er i gang, men samtidig forbyder både musik og indendørs servering. "Halvhjertet" kalder hun det.

- Det er rigtig sørgeligt lige nu. Hvis der heller ikke er normal tilstand næste år, er der risiko for, at vi må sige farvel til baren, siger hun og kigger over på sin kæreste, der åbnede dansestedet i 1993.

- Jeg er nærmest vokset op her. Der er meget nostalgi forbundet med det her sted, siger han.

Noget "lort" lige nu

Få minutters gang fra den lukkede dansebar har også danskeren Helle Gall tomme lokaler. Siden 2012 har hun ejet Hugsy Pub, og derfra er det "gået slag i slag", som hun siger.

Altså lige indtil coronakrisen ramte.

- Det er noget lort lige nu. Sidste år slog os nærmest ihjel, siger hun.

Kæresteparret på Dielefsis Scandinavian DJ Bar har begge taget andre jobs for at kunne klare sig igennem krisen økonomisk. Pernille Møller Christensen arbejder med telemarketing, mens Lefteris Voulgarakis som landmand dyrker avokadoer, grapefrugt og oliven.

- Ellers ville vi jo ingen penge have, siger Lefteris Voulgarakis.

Helle Gall laver ikke så meget andet end at vente. Istandsætter lidt lejlighed. Ser serier. Finder på småprojekter.

- Det er økonomisk hårdt. Jeg kan låne penge af staten, men de skal jo betales tilbage, siger hun.

Mangler menneskelig kontakt

Helle Gall savner også sit arbejde. Den 49-årige barejer har været bartender, siden hun var 17 år.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang igen. Jeg mangler den menneskelige kontakt, vi jo nu ikke har haft i syv til otte måneder.

Grækenland har været ramt af hård nedlukning. Først 14. maj kunne landets indbyggere og turister igen gå en tur, shoppe eller ses med venner, som de havde lyst.

Tidligere skulle de først sende en sms med navn og adresse for derefter at modtage et tidsrum at agere indenfor.

Turisme er lige så vigtigt som ilt

Barerne og restauranterne i Platanias er afhængige af områdets hoteller. Også de holder fortsat lukket, og det samme gælder langt de fleste steder på Kreta. Det fortæller Dimitris Koumparakis, der er formand i foreningen for hotelbestyrere på Kreta.

Han håber dog, at der i midten af juni vil være turister nok til at åbne de fleste hoteller på øen. Og formanden er utålmodig.

- Turisme på Kreta er lige så vigtig, som ilt og vand er for mennesker. Vi er klar og venter på jer, siger han.

10 dages karantæne

Også Helle Gall og Pernille Møller Christensen håber, at turisterne begynder at indtage Kreta i juni. Begge er de dog skeptiske.

På Facebook kan de i forskellige rejsefora følge med, når skandinaverne udveksler bekymringer om at tage afsted. Det tyder på, at mange venter til næste år.

På det danske udenrigsministeries rejsevejledning er Grækenland endnu markeret orange. Det betyder blandt andet, at en rejse til det græske koster ti dages karantæne ved hjemkomst, hvis du ikke er tidligere smittet eller færdigvaccineret.

Derfor forstår Pernille Møller Christensen godt, at danskerne tøver med at pakke kufferten.

- Hvem har tid og råd til så lang karantæne, hvis man ikke er pensionist? siger hun.

Derudover er hun også klar over, at særligt byen Platanias ikke viser sig fra sin bedste side.

- Det her er jo ikke, hvad man forventer af en ferie, siger hun og slår armen ud mod den forladte by med støvede bankautomater og låste døre.

De generelle coronahjælpepakker ophører 1. juli og erstattes af nye ordninger med særlig fokus på udsatte virksomheder.

Det oplyser Finansministeriet tidligt onsdag, efter at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier efter mange timers forhandlinger er nået til enighed om en såkaldt sommer- og erhvervspakke, der skal understøtte turisme- og oplevelsesindustrien.

Ophøret af de generelle coronahjælpepakker sker på anbefaling fra regeringens økonomiske ekspertgruppe.

Anbefalingen skal ses i lyset af, at genåbningen af samfundet er godt i gang, vaccinerne er ved at blive rullet ud, og at der sker en gradvis normalisering af den økonomiske aktivitet, skriver Finansministeriet.

- Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge ekspertgruppens anbefalinger om at erstatte de generelle kompensationsordninger med nye, tilpassede ordninger, som er særligt fokuserede på udsatte virksomheder, oplyser ministeriet.

Økonomisk hjælp ved omsætningsnedgang på mindst 45 procent

Fra 1. juli og tre måneder frem kan virksomheder med en omsætningsnedgang på mindst 45 procent få økonomisk hjælp til at dække deres faste omkostninger.

- Ordningen vil basere sig på den eksisterende trappemodel, startende med en kompensationssats på 55 procent ved en omsætningsnedgang på 45 procent, oplyser ministeriet.

Der er også hjælp at hente for selvstændige, der har det svært som følge af coronakrisen.

Hvis omsætningen er gået ned med ligeledes 45 procent, kan de frem til udgangen af september få kompenseret 90 procent af deres omsætningstab.

- Dog maksimalt 33.000 kroner per måned for selvstændige med ansatte og 30.000 kroner per måned for øvrige selvstændige for juli og august og 20.000 kroner i september, fremgår det af aftalen.

Selvstændige ramt af forbud mod at holde åbent, og som ikke har nogen omsætning, vil kunne få kompenseret 100 procent af deres omsætningstab, men med tilsvarende beløbsgrænser.

Det Etiske Råd vil diskutere muligheden for at assistere patienter til selvmord herhjemme.

Det sker, efter at lægeforeningen i Tyskland netop har besluttet, at det skal være tilladt at få assistance fra en læge til selvmord.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Grunden til, at vi tager assisteret selvmord op, er afgørelsen i Tyskland, og derudover, at det er et område, som hele tiden rører sig i befolkningen herhjemme.

- Det er et klassisk etisk spørgsmål, som jeg mener, at Det Etiske Råd løbende bør forholde sig til.

- Samtidig har rådet fået mange nye medlemmer, med hvem vi ikke har diskuteret aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, siger Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd, til Kristeligt Dagblad.

72 procent for

Det Etiske Råd, Lægeforeningen og de fleste medlemmer af Folketinget har hidtil været imod aktiv dødshjælp, hvor en sundhedsuddannet person giver patienten dødbringende medicin efter dennes ønske.

Men det har forholdt sig anderledes blandt befolkningen, skriver Radio4. En måling foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad i 2017 viser, at 72 procent af danskerne vil legalisere aktiv dødshjælp.

Det Etiske Råds formand er imod aktiv dødshjælp, som det foregår i Holland og Belgien, hvor det er lægerne, der giver en sprøjte, som slår patienten ihjel.

Men hun påpeger, at assisteret selvmord adskiller sig, fordi det er patienten selv, der udfører handlingen.

Samtidig kan Anne-Marie Axø Gerdes godt være bekymret for, at det kan blive en glidebane, hvor man tillader flere og flere patienttyper at få aktiv dødshjælp - ligesom det er blevet set i Belgien og Holland.

- Det er enormt svært at afgøre, hvad der er en uudholdelig tilstand for den enkelte patient, og derfor kan der hurtigt komme flere patienttyper til, som også mener, at de har det uudholdeligt, siger hun.

Snart kan danskere, der har fået ét stik med en coronavaccine, slippe for at fremvise negative testresultater, hvis de skal til fodboldkamp, frisør eller i forlystelsespark.

For natten til tirsdag forhandlede Folketingets partier den sidste genåbningsfase på plads, og den kommer til at ændre på coronapasset.

Ifølge flere eksperter, TV 2 har talt med, giver det god mening - især hvis de førstegangsvaccinerede har et par forbehold i baghovedet.

T-celler klar til angreb

Flere studier - blandt andet det her og det her - peger på, at det ene vaccinestik giver en ret høj beskyttelse mod alvorlig sygdom.

Om beskyttelse så tidligt er lige så effektivt i forhold at undgå at smitte andre, vides ikke. Der er dog grund til at antage en betydelig effekt, siger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

Forklaringen er, at immunforsvaret i et stykke tid efter første stik med stor sandsynlighed stadig er i alarmberedskab. Det er særligt de såkaldte T-celler, der er klar til at forsvare os - og dermed beskytter os fra smitte, der kan gives videre.

- Selvom ens mængde af antistoffer ikke er helt i top, kan T-cellerne ret effektivt nedkæmpe en udefrakommende virus, siger Allan Randrup Thomsen.

Studierne viser, at vaccinernes effekt efter første stik er bedst blandt yngre. Men ifølge Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, er det udmærket i Danmark, hvor størstedelen af de ældste målgrupper er færdigvaccineret.

- Ser man på aldersgrupperne, passer det nogenlunde med vores situation, og derfor giver god mening, at man laver den her model for coronapasset, siger hun.

En sikring mod "afsindige" testtal

Den nye paskontrol "giver rigtig god mening", siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

- Der er overhovedet ikke nogen faldgruber fra et sundhedsøkonomisk perspektiv, siger han.

Han vurderer, at der lige nu bliver der brugt omkring 60 millioner kroner om dagen på test, og derfor vil være noget billigere, hvis de danskere, der er blevet vaccineret én gang, kan undgå at skulle stå i testkøer hver tredje dag.

Lige nu har lidt flere end 622.000 danskere fået første stik med en vaccine og afventer andet stik, viser tal Statens Serum Institut (SSI). Ud af den gruppe skønner Jakob Kjellberg, at godt en tredjedel vil være langt nok inde i et vaccinationsforløb til at slippe for de mange test i en måneds tid, indtil de er færdigvaccinerede.

Det er "immervæk en slat", som han siger. Men ud over kroner og øre er kerneproblemet i Jakob Kjellbergs optik, at der lige nu bliver testet rigtig mange raske personer for hver smittet. Og i en gruppe, hvor folk ovenikøbet er delvist vaccineret, vil forholdet blive endnu mere skævt.

- Det giver indlysende god mening at teste folk med symptomer eller i smitteopsporing. Men jo længere man kommer ud, jo flere skal man teste, før man finder en smittet - og til sidst kan det jo ende med at blive et helt afsindigt tal, siger han.

Et stik godt, to stik bedst

Hvis man skifter de sundhedsøkonomiske briller ud med et par sundhedsfaglige, er der dog et par forbehold, de førstegangsvaccinerede bør huske på, lyder det fra eksperterne.

De fremhæver særligt vigtigheden af at få et andet stik, som også er en del af Justitsministeriets oplæg: Her står, at det første stik kun vil være gyldigt som coronapas i "en nærmere afgrænset periode for at understøtte, at vaccinationsforløbet færdiggøres med andet stik som anbefalet".

- Én dosis er fint, men to er bedre, siger virusforsker Håvard Jenssen fra Roskilde Universitet.

Den anden vaccination giver immunsystemet et ekstra spark, der løfter immuniteten og gør den længerevarende. Hvor længe er endnu usikkert, men Sundhedsstyrelsen har netop sat immunitetsperioden op til otte måneder efter to doser.

Glidende overgang

Når man taler vacciner og beskyttelse, er det også vigtigt at huske, at der aldrig er en fuldstændig smittegaranti. Vacciners effekt varierer fra person til person, og selv de mest effektive resulalter indebærer en lille risiko for smitte.

- Selv med to stik er beskyttelsen ikke 100 procent, men det er så godt, vi kan gøre det, siger Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin på Aalborg Universitetshospital.

Derfor er det ikke alting, der med ét bør vende tilbage til normalen på grund af den ene vaccinedosis, lyder det.

Hvad det betyder, at de enkeltdosis-vaccinerede danskere slipper for test, vil afhænge af, hvordan smitten generelt er. Jo højere smittetryk, des større er risikoen for, at vaccinerede også bliver ramt og i værste fald bliver indlagt eller smitter videre.

Uanset hvad smittetallene siger, er det væsentligt at lave en gradvis overgang fra verden før og efter vaccinationerne, mener flere af eksperterne. For vaccinerne fjerner ikke virussen. Derfor bør hygiejne, afstand og test, hvis der er tegn på smitte eller kontakt med sårbare, stadig være ingredienser i tilværelsen for de førstegangsvaccinerede.

- Man skal sørge for at holde fast i den omsorg, vi har været så gode til at have for de sårbare det sidste år, siger Henrik Nielsen.

Mens natten blev til tirsdag forhandlede Folketingets partier sig frem til en aftale for næste akt i genåbningen.

Og senere tirsdag var der mere politisk nyt. Regeringen vil nu hente tre mødre med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra IS-fangelejre i Syrien.

Velkommen til dagens overblik.

Ny aftale om genåbning på plads

Tirsdag landede en ny aftale for yderligere genåbning af Danmark.

Det betyder blandt andet, at der nu er en plan for, hvornår og hvordan coronapasset bliver udfaset hen over sommeren, hvornår vi kan smide mundbind, og at man nu kan deltage i en lang række indendørs aktiviteter i idræts- og kulturlivet allerede fra 21. maj.

Forhandlingerne mellem Folketingets partier trak ud til et stykke over midnat. Og selv om mørket havde sænket sig, lysnede det ikke for nattelivet, som stadig må holde lukket, fordi Sundhedsstyrelsen advarer imod "at trykke helt på speederen".

Coronapasset vil efter planen begynde at blive udfaset i juni. Mundbind vil efter planen senest være udfaset i august, når alle over 16 år ifølge vaccinationskalenderen er vaccineret, men i juni vil planen blive mere præcis og konkret.

Vaccine og infektion giver immunitet i otte måneder, oplyser styrelse

Hvor længe er man immun for smitte, hvis man har fået en fuld vaccine eller været igennem en infektion med covid-19?

Den seneste forskning siger, at man har mindst otte måneders immunitet at trække på, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Studiet er relevant for, hvornår de personer, der allerede er færdigvaccinerede, skal stikkes igen.

For en uge siden blev det muligt at hente et coronapas for immunitet gældende i 180 dage - seks måneder - efter en overstået infektion med covid-19.

De nye anbefalinger om immunitet skal dog først indarbejdes i regler for coronapasset, inden de kan træde i kraft.

Kontroversiel teori om coronavirus i kinesisk laboratorium får ny næring

Den mest udbredte fortælling om coronavirussens opståen har handlet om et broget og bakteriologisk betændt dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan.

Men idéen om, at pandemien måske udsprang fra et laboratorium, er gået fra at være en regulær konspirationsteori til at blive taget alvorligt af flere forskere.

Opstod den naturligt i en flagermus, der så smittede et andet dyr, som så smittede et menneske?

Eller var virussen et smut forbi det kinesiske Wuhan Institute of Virology først?

Teorien er tidligere blev skudt ned af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Men forskere mener, at der er slagside i WHO's undersøgelse, og at man har tilsidesat en sandsynlighed for andet, end at den må være overført fra værtsdyr til mennesker.

Laboratoriet i Wuhan har i årevis forsket i bekæmpelsen af SARS-virus, som er en del af "corona-familien". Og teorien er, at der ved at uheld er sluppet virus ud af det ellers topsikrede laboratorie.

Vaccine til danske atleter, journalister og fotografer

Når De Olympiske Lege i Tokyo efter planen åbner 23. juli, bliver det med en dansk delegation på 702 personer. Og de vil alle være fuldt vaccinerede inden afrejsen.

Hovedparten af vaccinationerne vil ske i slutningen af maj og juni og foregår i København.

Det er de danske sundhedsmyndigheder, der skal stå for vaccinationerne.

Ud over OL-atleterne får også alle andre, der er akkrediteret til de olympiske lege, tilbudt en vaccine.

Det gælder trænere, ledere, læger, fysioterapeuter og andre stabsmedlemmer samt journalister og fotografer.

I den japanske offentlighed er der ellers rejst kritik fra en række læger, som advarer imod eftervirkningerne og taler for aflysning.

Med godt to måneder til OL kæmper Tokyo i øjeblikket med en opblussen af coronavirus blandt befolkningen, hvor blot 3,5 procent ifølge Reuters er vaccineret.

Surfer dræbt ved hajangreb på Australiens østkyst

En mand i 50-årsalderen er død efter at være blevet bidt af en haj, da han surfede ud for Tuncurry Beach i New South Wales i det østlige Australien.

Manden overlevede angrebet, men døde efterfølgende af et hjertestop.

Der er tale om det første dødelige hajangreb i Australien i år. Otte mennesker blev dræbt af hajer sidste år, hvor der i alt var meldinger om 26 hajangreb, viser officielle data fra den australske regering.

Det er muligvis en ringe trøst, men statistikken viser, at "kun" 15 procent af alle hajangreb på mennesker har dødelig udgang.

Og for de fleste af os er alene tanken om en dræber fra dybet formentlig nok til at sende et gys gennem blodbanerne.

***