I april blev Brigitte Klintskov Jerkel, der er konservativt byrådsmedlem i Greve og medlem af Folketinget, ramt af mindre blodprop i hjernen.

Den efterfølgende tid har hun været igennem en række undersøgelser, og lægerne har nu indstillet Brigitte Klintskov Jerkel til sygeorlov, så hun kan bruge de kommende måneder på at blive frisk igen.

Det oplyser Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse.

Det betyder med andre ord, at Brigitte Klitskov Jerkel tager sygeorlov frem til partiets sommergruppemøde 17. august. Hun tager sygeorlov fra både sit arbejde i Folketinget og i Greve Byråd.

Brigitte Klintskov Jerkel stiller ikke op til interviews, men hendes parti henviser i stedet til et Facebook-opslag skrevet af hende.

- Som I allerede ved, så blev jeg desværre ramt af en mindre blodprop i hjernen for lidt over tre uger siden. Det var mit håb, at jeg hurtigt kunne komme tilbage på benene igen, men sådan er det desværre ikke gået, skriver Brigitte Klintskov Jerkel tirsdag.

Kunne ikke tåle medicin

Hun forklarer, at hun har modtaget en høj dosis af medicin, hun ikke kunne tåle, hvilket har givet yderlige komplikationer og ført til en lang række undersøgelser.

- Det går heldigvis den rigtige vej, men jeg er stadig enormt træt, og min krop har brug for ro til at komme sig igen.

- Og så har lægerne advaret mig mod at gå på arbejde igen lige med det samme. Det har jeg det meget svært med, da jeg brænder for mit politiske arbejde. Og de sidste ugers tid uden for det politiske liv har været svære for mig. Men man må og skal også lytte til lægerne, når de siger stop, skriver Brigitte Klitskov Jerkel.

Foreløbig er Brigitte Klitskov Jerkel sygemeldt frem til 17. august, og hun forventer da også at vende tilbage i politik senere på sommeren.

- Det kan I godt regne med. For jeg er bestemt ikke færdig med at arbejde for de konservative mærkesager i både Folketinget og Greve Byråd, skriver hun.

Afløser kaldt ind

Mens Brigitte Klintskov Jerkel er på sygeorlov, vil 2. suppleant fra Sjællands Storkreds, Stine Pilt Olsen, blive suppleret ind i Folketinget.

Stine Pilt Olsen repræsenterer kredsene Guldborgsund og Vordingborg. Hun vil blive partiets børne-og familieordfører, mens hun supplerer Brigitte Klintskov Jerkel. Også i Greve Byråd vil suppleanten blive kaldt ind, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Brigitte Klintskov Jerkel vil hun i forbindelse med sin sygeorlov lukke ned på Facebook – og for sine politiske indbakker i Folketinget og Greve Byråd.

Du kan læse hele Brigitte Klintskov Jerkels Facebook-opslag nedenfor:

Der er det seneste døgn registreret 916 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er ingen nye dødsfald, og antallet af indlagte er faldet med syv til i alt 166.

Der er det seneste døgn kommet svar på 173.133 PCR-tests. Derudover er der foretaget 554.856 antal lyntest det seneste døgn.

Positivprocenten for det seneste døgn ligger på 0,53. Det er nogenlunde på niveau med, hvad den har ligget på i løbet af maj.

Professor og ledende overlæge på akutafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital Kasper Karmark Iversen oplyser til Ritzau, at den "lette stigning i antallet af smittede" er forventeligt efter den ret massive genåbning.

- Men vi er stadig langt nede, når det gælder antallet af indlagte, så der er efter min mening fortsat kontrol over epidemien, siger han.

Let stigende epidemi

Kontakttallet for coronavirus er i denne uge beregnet til 1,1.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det er på samme niveau som i sidste uge.

- Kontakttallet er i dag beregnet til 1,1, så epidemien er fortsat let stigende, skriver han.

Samtidig oplyser han, at Danmark er et godt sted grundet den massive testkapacitet og effektive indsatser ved lokale smitteudbrud.

- Det er særligt vigtige værktøjer nu, hvor flere snart vender fysisk tilbage på arbejdspladsen, lyder det.

13 kommuner i fare for nedlukning

Fredensborg Kommune er den seneste nye på listen over kommuner i fare for nedlukning.

En kommune bliver automatisk lukket ned, hvis den testkorrigerede incidens kommer over 250. Alt over 150 betragtes som højt.

De seneste tal viser, at i alt 13 kommuner nu er i farezonen med en "høj incidens". Det betyder, at de 13 kommuner alle har en testkorrigeret incidens over 150.

Den testkorrigerede incidens angiver, hvor mange nye smittede, der er opdaget per 100.000 indbyggere, når man tager højde for antallet af testede.

Ifølge lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen, kan Danmark ende med at blive det land, som ingen andre vil lege med.

Årsagen er nattens aftale om en yderligere genåbning.

Til Jyllands-Posten understreger han, at Danmark i øjeblikket har et af de højeste smittetal i Europa, hvor smitten de fleste steder hastigt er på vej ned.

- Når det bliver sommer, vil vi stå ud som et land med rigtig meget smitte. Så er spørgsmålet, hvordan turiststrømmene bliver påvirket, og hvorvidt andre lande vil tage imod danskere, der ikke er fuldt vaccineret, siger Viggo Andreasen.

Lektoren oplyser til avisen, at vi endnu ikke har set effekten af sidste genåbning.

Derfor mener han, at omfanget af den nye genåbningsplan for Danmark, Folketingets partier har vedtaget, er "meget modig".

SSI: Vi har ikke trykket speederen helt i bund

Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, er meget tilfreds med nattens genåbningsaftale.

Selvom smittetallene i øjeblikket stiger, som man også så det sidste forår, mener Henrik Ullum, at situationen i dag er en helt anden.

- Vi har årstiden med os, og så har vi nogle helt andre værktøjer med muligheden for lokale nedlukninger, stor testfrekvens, effektiv smitteopsporing og ikke mindst vaccinen, siger han.

I den nye genåbningsplan er der taget særligt hensyn til midtergruppen, der endnu ikke er vaccineret.

Smitten spreder sig især blandt de unge, og det gør de mange forældre i målgruppen 40-55 år særligt udsatte.

- Når vi ikke bare kan trykke helt på speederen, er det for at tage hensyn til dem, der ikke er vaccineret endnu. Det gælder især de 40- til 55-årige. Der er 2-4 procent af den gruppe, der bliver indlagt, og flere har problemer med langtidskomplikationer, siger han.

Ekspert: - Det er en fornuftig aftale

Nattens genåbningsaftale er et udtryk for, at politikerne "endelig tør at drage fordel af den gunstige situation, Danmark befinder sig i".

Sådan lyder reaktionen fra Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig aftale. Det er rart at se, at politikerne tager den positive konsekvens af, at vi i Danmark klarer os godt, siger han.

Han mener ikke, at der er fare for, at det danske sundhedsvæsen bliver presset i bund som resultat af den nye genåbningsplan.

- Vi ser en stigning i smittetallene nu, og det vil fortsætte med den nye genåbningsplan, men der er ikke sket en stigning i kritisk syge, siger han.

Fokus bør i den kommende tid ifølge virologen rettes mod antallet af kritisk syge på de danske hospitaler og ikke på smittetallene.

Nattens genåbningsaftale er et udtryk for, at politikerne "endelig tør at drage fordel af den gunstige situation, Danmark befinder sig i".

Sådan lyder reaktionen fra Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig aftale. Det er rart at se, at politikerne tager den positive konsekvens af, at vi i Danmark klarer os godt, siger han.

Søren Riis Paludan pointerer, at det danske sundhedssystem på nuværende tidspunkt ikke er under pres til trods for stigende smittetal.

- Vi ser en stigning i smittetallene nu, og det vil fortsætte med den nye genåbningsplan, men der er ikke sket en stigning i kritisk syge, siger han.

Fokus bør i den kommende tid ifølge virologen rettes mod antallet af kritisk syge på de danske hospitaler og ikke på smittetallene.

Det har politikerne med genåbningsaftalen anerkendt, mener han.

SSI: - Vi kan ikke trykke speederen helt i bund

Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, er ligeledes tilfreds med nattens genåbningsaftale.

I den nye genåbningsplan er der taget særligt hensyn til midtergruppen, der endnu ikke er vaccineret.

Smitten spreder sig især blandt de unge, og det gør de mange forældre i målgruppen 40-55 år særligt udsatte.

- Når vi ikke bare kan trykke helt på speederen, er det for at tage hensyn til dem, der ikke er vaccineret endnu. Det gælder især de 40- til 55-årige. Der er 2-4 procent af den gruppe, der bliver indlagt, og flere har problemer med langtidskomplikationer, siger han.

Direktøren for SSI ser derfor gerne, at danskerne fastholder de gode vaner med test, mundbind og afstand i en rum tid endnu.

Venstre kritiserer coronapas

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen fastslår, at partiet kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs.

- Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide, siger han.

De borgerlige partier gik ind til forhandlingerne om genåbningen med et ønske om at afskaffe coronapasset i sin nuværende form og erstatte det med den såkaldte kørekortmodel, hvor ansvaret for at have en gyldig coronatest pålægges den enkelte borger i stedet for erhvervslivet.

Den betragtning er virolog Søren Riis Paludan ikke helt enig i. Han mener, at det er vigtigt ikke at slippe restriktionerne helt.

- Min klare overbevisning er, at coronapasset er med til at sikre, at vi har en meget høj testfrekvens i Danmark. Derfor giver det mening at holde fast i den nuværende model for coronapasset, siger han.

Både en vaccination mod covid-19 og en overstået infektion efter smitte med coronavirus giver immunitet i mindst otte måneder.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse på baggrund af den seneste forskning.

- Det er glædeligt, at den nyeste forskning bekræfter vores forventning om, at immuniteten efter overstået infektion er længerevarende. Med det vi ved om effekten af vaccinerne, er det også vores vurdering, at vaccinerne vil give en mindst lige så langvarig immunitet, oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst.

Coronapas vil gælde i længere tid

Studiet har betydning for, hvornår de personer, der allerede er færdigvaccinerede, skal vaccineres igen. Den første dansker blev vaccineret 27. december 2020.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om behovet for revaccination, men det er selvfølgelig et område, som vi vil følge nøje i den kommende tid, oplyser Helene Bilsted Probst.

De nye anbefalinger om immunitet skal nu indarbejdes i regler om coronapas og testning, før de træder i kraft.

For en uge siden blev det muligt at hente et coronapas for immunitet gældende i 180 dage - seks måneder - efter en overstået infektion med covid-19.

Hvorfor er antistoffer vigtige?

Antistofrespons er den reaktion, der sker, når en virus angriber den menneskelige krop.

Bliver man udsat for virus uden at have antistoffer, sættes en proces i gang, og de såkaldte antistoffer bliver dannet i knoglemarven.

Der går typisk omkring 14 dage, fra man bliver udsat for en virus, til man har modnet sit antistofrespons og dermed har fået en høj mængde antistoffer mod den pågældende virus.

Derefter er kroppen langt bedre rustet til at bekæmpe virus, hvis man bliver udsat for den igen. I en periode vil antistofferne gøre kroppen immun over for gensmitte.

Der er så meget fart på boligmarkedet i øjeblikket, at noget må gøres for at tøjle det.

Sådan lyder det både fra Nationalbankdirektør Per Callesen over for mediet Finans og fra topchefen i PFA Allan Polack i et interview med Berlingske.

Udmeldingerne har ikke som sådan noget med hinanden at gøre, udover at de kommer på samme tid og begge handler om et glohedt boligmarked, hvor priserne er skudt i vejret samtidig med, at huse, lejligheder og sommerhuse bliver solgt på rekordtid.

- Vores vurdering er, at situationen er bekymrende, siger nationalbankdirektør Per Callesen til Finans.

- Boligmarkedet er usundt

Sidste år, i starten af coronakrisen, spåede eksperter et fald på boligmarkedet, fordi den danske økonomi så ud til at slå sig på pandemien.

Men godt 14 måneder efter den første nedlukning er det gået stik modsat.

Siden marts 2020 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse i hele Danmark steget med 14 procent. I samme periode er lejlighedspriserne vokset med 15,5 procent, mens sommer- og fritidshuse er blevet 24 procent dyrere.

Det viser tal fra Boligsiden, hvor man også kan se, at alle typer boliger bliver solgt i rekordtempo. For Region Hovedstaden er udviklingen i både liggetid og salgspris endnu mere markant.

- Boligmarkedet befinder sig i øjeblikket ikke et godt sted i blandt andet hovedstadsområdet, fordi renten er lav, og vi tillader afdragsfrihed på højt belånte huse. Det er usundt, siger Per Callesen til Finans.

Han opfordrer derfor til politisk indgreb og foreslår konkret at kigge på muligheden for at reducere afdragsfrie lån samt at fjerne rentefradraget på boliglån. Både Nykredit, Danske Bank og Nordea, landets tre største finanskoncerner, advarer dog mod politiske indgreb.

De kan potentielt ramme skævt og forværre problemerne, lyder det fra dem.

Vil indføre beskatning af gevinster på boligsalg

Debatten om det glohede boligmarkedet er ikke ny. Ikke siden tiden op til Finanskrisen i 00’erne er boligpriserne steget så hurtigt, og det fik i marts Finanstilsynet til at advare om, at der var god grund til at holde særligt øje med dele af boligmarkedet.

I et interview med Berlingske kommer Allan Polack, topchefen i Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA, med en lignende melding. Han mener utvetydigt, at det er nødvendigt at dæmpe boligmarkedet og peger på en beskatning af gevinster fra boligsalg som den mest oplagte model.

Som reglerne er i dag, skal boligejere betale grundskyld og ejendomsværdiskat løbende, mens man skattefrit kan stikke pengene fra et salg i lommen.

I en tid, hvor boligpriserne er skudt i vejret, har det for nogle været en millionforretning at sælge den bolig, de for år tilbage købte for en brøkdel af den pris, de nu kan få for det.

- I et land, hvor vi beskatter alle kapitalgevinster, er det godt nok mærkeligt, at det slet ikke findes. Boliggevinster er jo samfundsskabte – det er ikke noget, du selv har skabt. Og selvom vi har løbende boligskatter, som kan være svære at betale for rigtig mange, så er det ulogisk, at det du selv skaber – for eksempel din lønindkomst – til gengæld bliver beskattet meget højt, siger Allan Polack til Berlingske.

Over for avisen kalder både Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten en beskatning af boligsalg for en god idé, mens Venstre og Socialdemokratiet henviser til den eksisterende model.

Der er allerede indgået en politisk aftale om de offentlige vurderinger, der betyder, at boligejere i områder, hvor priserne er steget meget, skal betale mere i ejendomsskat. Aftalen er sat til at træde i kraft i 2024.

Samtidig frygter Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at PFA-bossens forslag potentielt kan gøre udbuddet af boliger til salg mindre – og dermed presse priserne yderligere op.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger i en kort skriftlig kommentar til Ritzau, at regeringen ikke er på vej med indgreb.

- Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet, skriver Simon Kollerup.

Det bliver lidt lettere at drive restaurant eller hotel i Danmark, med udsigt til at coronapas og mundbind udfases. Men det er ikke nok.

Det mener Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant og turisterhvervet, efter nattens politiske aftale om næste fase i genåbningen.

For erhvervet er fortsat underlagt en lang række restriktioner, som det er fuldstændig afgørende at få udfaset, hvis branchen skal kunne hente det tabte efter mere end et års coronakrise, lyder det.

- Den liste er lang, og derfor haster det med at få udfaset nogle af de her mange restriktioner, siger politisk chefkonsulent i Horesta Kristian Nørgaard.

Det er blandt andet regler om lukketid, arealkrav, størrelsen på forsamlinger og indrejserestriktioner, der holder de udenlandske gæster ude, som Horesta gerne vil af med hurtigst muligt.

- Altså alle de restriktioner, som lige nu er showstopper for et meget hårdt presset erhverv, siger Kristian Nørgaard.

Overvejende tilfredshed

Det er dog ikke skidt det hele. Horesta er overvejende tilfreds med, at politikerne nu er enige om at iværksætte næste fase af genåbningen, som også tilgodeser turisterhvervet på flere områder.

Der bliver blandt andet åbnet for messer og for indendørs faciliteter i forlystelsesparker, zoologiske haver og badelande. Desuden hæves det indendørs forsamlingsloft fra 25 til 50 fra på fredag.

- Det er positivt, at man nu tager næste skridt i genåbningen. Det er godt, at man vil kigge på coronapasset og mundbindene, men det må ikke stoppe dér. Vi skal have udfaset alle restriktionerne, som lige nu sætter en begrænsning på omsætningen i erhvervet, siger Krisitan Nørgaard.

Desuden så han gerne, at man allerede nu havde sat en tidshorisont for, hvornår coropasset skal være udfaset.

I aftalen fremgår det, at partierne i begyndelsen af juni skal udarbejde en plan for udfasning af coronapasset. I begyndelsen af juni skal partierne ligeledes fremlægge en plan for udfasning af mundbind, der er baseret på, at mundbindskravet skal være ophævet, når alle over 16 år har haft muligheden for at blive færdigvaccineret.

600.000 danskere kan komme ud

Imens Horesta peger på manglerne i genåbningsaftalen, ser Dansk Industri først og fremmest positivt på nattens aftale om genåbning.

Underdirektør Kim Haggren kalder det en ”vigtig og ansvarlig yderligere genåbning af vores samfund”.

Han fremhæver især aftalen om at lempe reglerne for coronapasset, så det nu er gyldigt 14 dage efter første vaccinestik, og ikke først når man er færdigvaccineret. Det var også en lempelse, som DI selv havde foreslået.

- Det vil betyde, at vi meget hurtigere kan genåbne mange ting, og at danskerne meget hurtigere kan komme ud. Vi har regnet på, at omkring 600.000 danskere vil kunne komme ud i vores samfund efter det første stik, og det vil også lette testtrykket rundt omkring. Så det er rigtig positivt, siger Kim Haggren.

Ønsker rejserestriktioner lempet

Selvom Dansk Industri overvejende er tilfreds med aftalen og har fuld tiltro til, at politikerne løbende kigger på, hvad der kan lempes, har organisationen dog også ønsker til kommende forhandlinger.

Her ser DI gerne, at der bliver fokus på at lette tingene for alle erhvervsdrivende, og at der kigges på lempelser af rejserestriktioner.

Aftalen om udmøntning af genåbning, som det hedder i teksten, gælder fra 21. maj, og det er en opfølgning på den store genåbningsplan, der blev indgået 22. marts.

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige er med i aftalen.

De to professorer sad i hver deres loungestol i et hjørne af balsalen på det fashionable hotel Parkroyal i Singapore.

Der er en klar og forestående fare

Peter Daszak, zoolog, december 2019

Begge mænd deltog i den internationale konference om Nipah-virus, der blev afholdt på hotellet 9. december 2019, og den ene professor havde sat den anden i stævne for at optage en episode af sin podcast 'This Week in Virology'.

På det tidspunkt anede ingen af de to mænd, hvor aktuel deres samtale skulle vise sig at være.

Interviewofferet, zoolog Peter Daszak, er formand for organisationen EcoHealth Alliance, der har som sin mission at beskytte mennesker, dyr og miljø mod nye smitsomme sygdomme.

Han fortalte podcastværten, mikrobiolog Vincent Racaniello, hvordan markeder med vilde dyr kunne være kilde til den næste pandemi.

- Vi prøver at se på mønstre i handel med vilde dyr, der inkluderer en risiko for nye sygdomme, forklarede Peter Daszak.

Og så kom han med et eksempel fra et af organisationens forskningsprojekter i Wuhan i Kina.

- Vi fokuserede på SARS-coronavirus, der dukkede op på et marked med vilde dyr, og som var den første pandemi i dette århundrede, sagde Peter Daszak.

- Efter seks til syv år, hvor vi har gjort dette, har vi fundet over 100 nye SARS-relaterede coronavirusser, der er meget tæt på SARS, sagde Peter Daszak.

Han kunne ikke vide det, men imens interviewet fandt sted, var én af disse virusser i færd med at sprede sig ganske tæt på det laboratorium i Wuhan, som EcoHealth Alliance samarbejdede med.

Manipulerede proteiner

Peter Daszak fortalte podcastværten, hvad laboratoriet mere præcist forskede i.

Smitsomhed.

Især det såkaldte spike-protein på coronavirus var ifølge Peter Daszak interessant, fordi det betyder noget for, hvor smitsom virussen er, og han fortalte, at der blev arbejdet med at genmanipulere coronavirus for netop at undersøge spike-proteinet i Wuhan.

De manipulerede typer af coronavirus blev brugt til at smitte menneskeceller i laboratoriemus, kunne Peter Daszak fortælle.

- Nogle af dem blev sat ind i menneskeceller i laboratoriet, nogle af dem kan forårsage sygdommen SARS i mus med menneskeceller og er umulige at behandle med antistoffer, og man kan ikke vaccinere mod dem, så der er en klar og forestående fare, sagde Peter Daszak.

Dernæst gik han over til at fortælle om arbejdet med at forsøge at finde en vaccine.

- Man kan forholdsvist nemt manipulere coronavirus i et laboratorium. Spike-proteinet styrer en hel del af, hvad der sker med coronavirus, når det kommer til risiko fra dyr. Så, hvis man kan få fat i gensekvensen, kan man bygge proteinet og indsætte det i rygraden på en anden virus.

Han foreslog derefter, at man kunne manipulere en hel række af forskellige typer coronavirus for at finde en mere robust vaccine mod SARS.

- Den logiske fremgangsmåde, hvis man vil udvikle en vaccine mod SARS, er, at folk vil bruge den type, der forårsagede pandemien. Men lad os i stedet indsætte nogle af de andre ting og få en bedre vaccine, sagde Peter Daszak.

Hvordan opstod sygdommen?

Bare tre uger efter interviewet i Singapore hørte resten af verden om en ny ukendt type coronavirus, der slog folk ihjel i den kinesiske storby Wuhan.

Teorierne om et laboratorieudslip og om at et dyr har smittet et menneske, er begge fortsat levedygtige

Forskere i tidsskriftet Science, 14. maj 2021

Nu er der næsten gået halvandet år siden det første registrerede sygdomsudbrud, men kilden til den pandemi, der har kostet flere millioner menneskeliv, er endnu omgærdet af mystik.

Og mystikken bliver ikke mindre af interviewet med Peter Daszak, der i månedsvis har ligget online 28 minutter inde i dette klip.

Hvordan kan virus fra flagermus, der lever i klippehuler i Kinas Yuannan-provins, pludselig dukke op i byen Wuhan, der ligger 1500 kilometer væk?

Spørgsmålet er ubesvaret.

Men der er i skrivende stund flere teorier om, hvordan pandemien opstod.

Opstod den naturligt i en flagermus, der så smittede et andet dyr, der så smittede et menneske?

Eller var virussen et smut forbi Wuhan Institute of Virology først?

Sidstnævnte teori har på det seneste bevæget sig fra at være stemplet som en konspirationsteori uden hold i virkeligheden til i stigende grad at blive taget alvorligt af videnskaben.

Så sent som 14. maj 2021 skrev en gruppe på 18 fremtrædende forskere i det ansete videnskabelige tidsskrift Science, at udbruddets oprindelse bør undersøges igen.

- Teorierne om et laboratorieudslip og om at et dyr har smittet et menneske, er begge fortsat levedygtige, skrev forskerne, der blandt andet er ansat ved universiteterne i Harvard, Stanford og Massachusetts Institute of Technology.

Med WHO i Kina

Hvordan pandemien begyndte i de første dage i Wuhan er ellers for ganske nylig blevet undersøgt af et hold eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

WHO's eksperter konkluderede, at det var "meget sandsynligt", at virussen blev spredt til mennesker gennem et ukendt dyr på et af de markeder, som EcoHealth Alliance i årevis har kæmpet for at få lukket.

Teorien om, at virussen var lækket fra et laboratorium i Wuhan, var derimod "ekstremt usandsynlig" ifølge WHO's eksperter.

En af dem var i øvrigt Peter Daszak fra EcoHealth Alliance.

Konklusionen fra WHO møder kritik fra de forskere, der står bag den nye artikel i Science.

- De to teorier blev ikke overvejet ligeligt. Kun 4 ud af rapportens 313 sider handlede om sandsynligheden for et laboratorieuheld, skriver forskerne.

Dermed bryder forskerne med flere kolleger, der allerede tidligt i pandemien udelukkede, at udbruddet af coronavirus kunne stamme fra et laboratorium.

Første gang i pandemien, at en større gruppe videnskabsfolk udelukkede muligheden for et laboratorieudslip, var i et læserbrev i det ansete lægevidenskabelige tidsskrift 'The Lancet', der udkom 19. februar 2020.

Her advarede 27 forskere fra 9 lande mod alle teorier om, at virussen ikke var opstået naturligt.

- Vi står sammen for stærkt at fordømme konspirationsteorier, der antyder, at covid-19 ikke har en naturlig oprindelse, skrev forskerne blandt andet.

En venlig opfordring

Hvordan forskerne kunne være så skråsikre omkring en virus, de kun havde kendt i lidt under to måneder, stod der intet om, men opråbet gav genlyd i en stor del af medieverdenen - også her på TV 2.

Hvis man nærlæser bylinen på artiklen hos 'The Lancet', er der imidlertid et navn, der lyder bekendt.

Peter Daszak.

Og det viser sig, at han ikke bare er medforfatter.

Bemærk venligst, at denne erklæring ikke vil bære EcoHealth Alliances logo

Mail fra Peter Daszak, 6. februar 2020

I november 2020 fik mediet Usrtk.com aktindsigt i en række e-mails sendt til amerikanske forskningsinstitutioner fra Peter Daszak og EcoHealth Alliance.

Her kan man læse, at det var Peter Daszak, der stod bag hele læserbrevet, som han havde bedt en række kolleger om at være medafsendere på.

- Bemærk venligst, at denne erklæring ikke vil bære EcoHealth Alliances logo, og den vil ikke kunne identificeres som værende fra nogen organisation eller person. Idéen er at vise, hvordan vi i det videnskabelige samfund støtter vore kolleger, skrev Peter Daszak i sin mail.

At hans organisation også finansierede forskning i coronavirus på det laboratorium i Kina, som konspirationsteorierne drejede sig om, nævnes ikke i de offentliggjorte e-mails.

Risikabel forskning

EcoHealth Alliance blev støttet af de amerikanske myndigheder, og organisationen stod blandt andet bag forskning, der gik ud på at manipulere forskellige typer virus fra naturen, så de blev mere farlige, end de oprindeligt var.

Peter Daszak udtalte sig blandt andet om den type forskning i det videnskabelige tidsskrift 'Nature' i 2015.

Forskning, hvor virus gøres mere farlig, kaldes "gain of function" og har som mål at gøre videnskabsfolkene bedre til at forebygge, at virus spreder sig fra dyr til mennesker.

Det er endnu ikke offentligt kendt, om der blev foretaget gain of function-forskning på det topsikrede laboratorium i Wuhan, men interviewet med Peter Daszak i Singapore i december 2019 kunne tyde på det.

Et faktaark fra de amerikanske myndigheder, der blev udgivet i de sidste dage af Donald Trumps embedsperiode, siger det samme.

- Wuhan Institute of Virology har en offentlig historik med at udføre gain of function-forskning, skriver USA's udenrigsministerium i faktaarket.

Forskningen rummer selvsagt et uhyggeligt potentiale, hvis de manipulerede sygdomme slipper ud.

Man kan spørge sig selv, hvilke forskere der vil blive ramt af de største konsekvenser, hvis det rent faktisk viser sig, at det nuværende udbrud af coronavirus kan spores tilbage til et laboratorium i Wuhan.

En hjælpende hånd

En af de videnskabsfolk, der arbejder med gain of function-forskning, hedder Kristian Andersen.

Han er virolog, arbejder på Scripps Research Institute i Californien, og han fik i august 2019 andel i et legat på 82 millioner dollars fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, så han sammen med Peter Daszak og en række andre forskere kunne arbejde med nyopdagede sygdomme.

I foråret 2020 kom Kristian Andersen så Peter Daszaks kolleger, der havde et af deres laboratorier blot en halv kilometer fra markedet i Wuhan, til undsætning.

Kristian Andersen fik optaget et videnskabeligt læserbrev i det anerkendte tidsskrift 'Nature', hvor han sammen med fire kolleger argumenterede imod, at den nye coronavirus, SARS-CoV-2, kunne stamme fra et laboratorium.

- Vores analyser viser klart, at SARS-CoV-2 ikke er konstrueret i et laboratorium eller på anden måde er en manipuleret virus, skrev Kristian Andersen.

Allerede et stykke nede i læserbrevet i 'Nature' kan man dog se, at forskerne ikke er helt enige med sig selv.

- Det er usandsynligt, at SARS-CoV-2 opstod gennem laboratoriemanipulation af en SARS-CoV-lignende virus, står der i samme artikel.

Umuligt og usandsynligt er som bekendt ikke det samme.

Efterfølgende blev artiklen i 'Nature' desuden kritiseret for ikke at tage den nyeste genteknologi i betragtning. Her er det nemlig så godt som umuligt at afsløre manipulation af arvematerialet i en virus, og hvis den nye teknologi blev anvendt i Wuhan, holder artiklen i 'Nature' ikke vand.

Kristian Andersen blev efterfølgende brugt som ekspert af faktatjekkere hos nyhedsbureauet AP, der 16. september temmelig definitivt kunne konkludere:

- Forskning viser, at covid-19 ikke blev fremstillet på et laboratorium.

Videnskabsjournalistens teori

Ifølge den amerikanske videnskabsjournalist Nicholas Wade, der har gennemgået de forskellige teorier om sygdommens oprindelse i tidsskriftet 'Bulletin of The Atomic Scientists', kan forskerne bag artiklerne i 'The Lancet' og 'Nature' meget vel have haft en interesse i, at debatten om laboratorieteorien døde ud.

- Virologer i USA og Europa havde ikke den store interesse i at antænde en offentlig debat om de gain of function-eksperimenter, de havde foretaget i årevis, skriver han.

Forskning i at gøre potentielt dødelige virusser mere smitsomme blandt mennesker var ikke en vindersag i 2020.

Nicholas Wade har også en teori om, hvorfor andre videnskabsfolk ikke forfulgte laboratorieteorien mere ihærdigt.

- Det kan være meget dyrt at udtale sig på universiteterne i dag. Karrierer kan blive ødelagt, hvis man træder ved siden af. Enhver virolog, der udfordrer fællesskabets erklærede synspunkter, risikerer, at hans næste ansøgning om penge bliver afvist, skriver Nicholas Wade.

Som tidligere redaktør på 'New York Times' og de videnskabelige tidsskrifter 'Nature' og 'Science' kender Nicholas Wade en del til selvjustits blandt videnskabsfolk. Han har også oplevet det på egen krop, da han i 2014 kom i modvind på grund af en kontroversiel bog om de forskellige grene af menneskeracen, der blev beskyldt for at være videnskabeligt uredelig og levere tankegods til racister.

Selvom afsenderne bag de videnskabelige læserbreve forsøgte at slå laboratorieteorien hen, er der ingen beviser for, at virussen reelt stammer fra laboratoriet i Wuhan, eller for at forskerne forsøgte at dække over noget.

Jeg støtter fuldt op om yderligere efterforskning af, hvad der skete i Kina

Anthony Fauci, statsepidemiolog, USA

I april 2020 hævdede USA's daværende præsident, Donald Trump, at have beviser på, at virusudbruddet begyndte i et kinesisk laboratorium, men der blev aldrig offentliggjort nogle klare beviser for hans påstand.

Til gengæld blev et af de markeder for vilde dyr, som Peter Daszaks organisation, EcoHealth Alliance, arbejder på at få lukket, udpeget som et af pandemiens arnesteder af de kinesiske myndigheder.

Mainstream

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der satte Peter Daszak og en række andre eksperter til at undersøge oprindelsesstedet, har sygdommen formentlig spredt sig fra et ukendt dyr til et menneske i Wuhan på et tidspunkt sidst i 2019.

Da noget lignende skete med de sammenlignelige sygdomme SARS i 2002 og MERS i 2012, var videnskabsfolkene henholdsvis fire og ni måneder om at finde ud af, hvilken dyreart der havde bragt smitten fra flagermus til mennesker.

Denne gang er der gået 15 måneder, uden at der med sikkerhed er blevet identificeret en dyreart.

I mellemtiden er konspirationsteorien om laboratoriet blevet så mainstream, at selv det liberale onlinemagasin Axios kalder den mainstream.

Faktisk er teorien blevet så mainstream, at den amerikanske statsepidemiolog Anthony Fauci ikke ville afvise, at han blev spurgt til den under en høring i USA's senat 11. maj.

- Jeg har ingen vidneudsagn om, hvad kineserne kan have gjort, og jeg støtter fuldt op om yderligere efterforskning af, hvad der skete i Kina, lød det fra Anthony Fauci.

Statsepidemiologen afviste til gengæld, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har støttet gain of function-forskning i Wuhan.

Peter Daszak selv har ikke forholdt sig direkte til kritikken. På Twitter har han dog delt et tweet, der kalder artiklen i 'Bulletin of The Atomic Scientists', hvor muligheden for et laboratorieudslip belyses, for "uvidenskabelig misinformation".

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøger, om der skulle være en mulig sammenhæng mellem coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech og en sjælden betændelse i hjertemusklen.

Det sker, efter at israelske medier har berettet om 62 tilfælde af betændelsen ud af fem millioner vaccinerede. De fleste tilfælde er set blandt mænd under 30 år.

Det skriver Politiken.

Agenturet understreger dog, at det er for tidligt at sige, hvorvidt der skulle være en sammenhæng, og der umiddelbart ikke er nogen indikationer på det på nuværende tidspunkt.

Danske eksperter ikke 'synderligt' bekymrede

Flere danske hjerte- og blodeksperter, som Politiken har talt med, siger også, at de ikke er synderligt bekymrede over de israelske fund.

For det første er betændelse i hjertemusklen en almindelig og i langt de fleste tilfælde uproblematisk følgevirkning af en virusinfektion som covid-19.

For det andet kræver lidelsen sjældent behandling og går hurtigt i sig selv igen. Kun særdeles sjældent kan tilstanden være livstruende.

- Personligt er jeg ikke så bekymret for, om vaccinen måske kan udløse myocarditis (hjertebetændelse, red.), selv om vi naturligvis skal holde øje med det.

- For hvis det opstår hos vaccinerede, så kender vi lidelsen og har gode behandlinger, der hjælper, siger overlæge Jakob Stensballe til Politiken.

Kan skyldes anden sygdom

Han er blødningsekspert på Rigshospitalet og medlem af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsens coronaekspertgruppe.

Finn Gustafsson, der er professor i avanceret hjertesvigt og overlæge på Rigshospitalet, peger på, at der bag tilfældene kan være "bagvedliggende forklaringer, vi endnu ikke har hørt".

Lægemiddelstyrelsen oplyser til Politiken, at den nøje følger EMA's vurderinger, og at EMA's sikkerhedskomité har anmodet Pfizer og Moderna om at levere yderligere detaljerede data og en analyse af sagerne.

Pfizer skriver i en kommentar til Politiken, at man nu samarbejder med myndighederne om undersøgelsen, men at der stadigvæk ingen indikation er på, at tilfældene af myocarditis skyldes vaccinen

Et flertal af Folketingets partier er natten til tirsdag blevet enige om at påbegynde en udfasning af kravet om at bruge mundbind.

Det oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, efter aftenens og nattens forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark.

Som en del af aftalen er partierne også blevet enige om at udfase coronapasset.

- Vi kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs. Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mundbind vil senest blive udfaset i Danmark, når alle over 16 år er blevet tilbudt en coronavaccine.

Det oplyser Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter forhandlingerne.

Ny plan fremlægges i juni

Ifølge vaccinationskalenderen vil det senest ske i slutningen af august. Vaccinationskalenderen er dog blevet udskudt flere gange.

I Danmark er der i øjeblikket blandt andet krav om at bruge mundbind i offentlig transport, lige som forældre og andre besøgende i dagtilbud over 12 år også skal bære mundbind indendørs.

Mundbind er også påkrævet hos for eksempel frisører, eller hvis man som gæst på en restaurant ikke kan sidde ned.

Kravet om at bruge mundbind i offentlig transport blev første gang indført i august sidste år.

Selve planen for udfasningen af kravet om mundbind vil blive fremlagt i juni. Det fremgår af aftaleteksten om den yderligere genåbning.

Her står der også, at sundhedsmyndighederne fortsat vil kunne komme med anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer.