Coronapasset vil formentlig være udfaset efter sommerferien.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i forbindelse med en aftale om yderligere genåbning, som er blevet præsenteret natten til tirsdag.

Flere partiledere siger ved præsentationen, at de regner med en udfasning, når alle er blevet vaccineret, men endnu er en endelig dato ikke fastlagt.

I aftalen er indskrevet nogle faste tidspunkter for evaluering, og der er aftalt en såkaldt "solnedgangsklausul" for passet for alt andet end rejser og turisme.

I juni 2021 skal partierne bag aftalen således se nærmere på erfaringerne med brugen af coronapasset, og der skal udarbejdes en plan for udfasning "begyndende primo juni".

I august 2021 skal "konsekvenserne" for passet aftales, når "alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccinerede", står der på Justitsministeriets hjemmeside.

Vaccinationskalender udskudt flere gange

Vaccinationskalenderen er dog blevet udskudt flere gange.

Men selv når coronapasset efter planen på et tidspunkt har udspillet sin rolle i Danmark, vil det fortsat have en funktion.

Når man rejser ud af Danmark, vil man nemlig stadig skulle bruge det, oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ved pressemødet.

Passet er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

Med aftalen ændres vaccinationskravet, sådan så man 14 dage efter første vaccination vil kunne få godkendt et coronapas.

Der skal dog løses nogle praktiske ting, før det kan indføres, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Dermed bliver adgangen til at få coronapasset lettere, siger Heunicke.

Flere partier har talt for at indføre en stikprøvekontrol af coronapasset.

Den idé har også fundet vej til nattens aftale i form af en såkaldt kørekortsordning, som vil gælde i biblioteker og idrætsforeninger.

Coronapasset vil her ikke blive kontrolleret ved indgangen. I stedet kan man - ligesom med kørekortet - blive bedt om at vise det ved en kontrol.

Med aftalen står det også klart, at passet fastholdes i sin nuværende form på eksempelvis restauranter og barer.

- Vi har stadig ikke alle over 50 år vaccineret. Så vi har brug for at gå forsigtigt frem, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Et flertal af Folketingets partier er enige om, at de, der i dag arbejder hjemme, gradvist skal tilbage på kontoret.

Det fremgår af aftaleteksten mellem alle partierne undtagen Nye Borgerlige.

Udfasningen af hjemmekontorerne skal ske i tre faser. Fra fredag kan 20 procent vende tilbage, mens det bliver sat op til 50 procent 14. juni, hvor alle over 50 år ventes at have modtaget mindst et stik mod coronavirus.

Fra 1. august er det ifølge aftaleteksten planen, at 100 procent skal tilbage til fysisk fremmøde.

- Det var meget vigtigt for os, at der kom en ordentlig plan for tilbagevenden til lidt mere normalt arbejde, så man ikke skal sidde derhjemme, særligt som offentligt ansatte, hvilket mange har gjort i nærmest et helt år.

- De kan nu se frem til allerede fra fredag at komme tilbage på arbejdspladsen delvist. Det tror jeg, mange er rigtigt glade for, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Lige nu arbejder 600.000 lønmodtagere ifølge Finansministeriets egne tal stadig hjemmefra. Det skriver DR.

Flere arbejdspladser kommer til at holde fast i hjemmearbejde

Anbefalingen om at vende tilbage til kontoret skal ses i lyset af coronasituationen i Danmark, hedder det.

Det er forventningen, at flere medarbejdere og arbejdspladser ønsker at gøre mere brug af hjemmearbejde sammenlignet med før pandemien.

I forhold til statslige arbejdspladser er der i øjeblikket et analysearbejde i gang om brugen af hjemmearbejdspladser efter coronapandemien.

Det bliver ikke nærmere uddybet i aftaleteksten, hvad dette arbejde skal udmønte i.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan udfasningen af hjemmekontorerne lade sig gøre, fordi Danmark er i en gunstigt situation i forhold til corona og har kontrol over epidemien.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Coronapasset vil formentlig være udfaset efter sommerferien.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i forbindelse med en aftale om yderligere genåbning, som bliver præsenteret natten til tirsdag.

Endnu er en endelig dato dog ikke fastlagt.

Ifølge aftalen skal coronapasset udfases, når alle over 16 år er tilbudt vaccination.

Det vil ifølge vaccinationskalenderen ske i slutningen af august. Vaccinationskalenderen er dog blevet udskudt flere gange.

I juni 2021 skal partierne bag aftalen se nærmere på erfaringerne med brugen af coronapasset.

Herefter er det meningen, at der udarbejdes en mere konkret plan for udfasning.

Vil stadig gælde ved rejser

Men selv når coronapasset efter planen på et tidspunkt har udspillet sin rolle i Danmark, vil det fortsat have en funktion.

Når man rejser ud af Danmark, vil man nemlig stadig skulle bruge det, oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ved pressemødet.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige er enige om yderlig genåbning af Danmark.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde natten til tirsdag.

Aftalen er en opfølgning på den store plan for genåbningen af Danmark, der blev indgået 22. marts.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser, at genåbningen sker, fordi Danmark er "et meget gunstigt sted" i epidemien trods en lille stigning de seneste dage i antallet af smittede.

- Det kan kun lade sig gøre, fordi vi bevarer grundlæggende strukturer som massiv testning og lokale nedlukninger. Det er de redskaber, der sikrer, at vi nu kan åbne mere op, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

Fra 21. maj er diskoteker og natklubber stadig lukket, men alle lokaler og lokaliteter er åbne med de restriktioner, der gælder om blandt andet afstand og test.

Analyse: - Der blev lagt arm ved forhandlingsbordet

TV 2s politiske redaktør Hans Redder fastslår, at der blev kæmpet ved forhandlingsbordet, og at det ikke var alle ønsker og krav fra særligt de borgerlige partier, der blev indfriet i den endelige aftale.

- Der var et meget klart ønske om, at det her coronapas allerede nu skulle mindskes i udbredelsen, og at den såkaldte kørekortmodel, der skulle indføres, men det ville regeringen ikke være med til, siger Hans Redder.

En af årsagerne hertil skal ifølge Hans Redder findes i, at Statens Serum Institut gjorde det meget klart, at de mener, at coronapasset er essentielt for den fortsatte smitteinddæmning og smitteopsporing.

Der er en masse faktorer, der gør, at man nogen gange lander et sted, hvor ikke alle partier er tilfredse. Blandt andet at sundhedsmyndighederne sidder med omkring forhandlingsbordet, mener han.

- Det er værd at understrege, at det er en aftale, hvor stort set alle Folketingets partier er med. Så jo, der er armlægning, men grundlæggende er der en enighed om, at det er vigtigt, at det genåbningen bliver vedtaget med et bredt politisk flertal, så der er bred opbakning fra den danske befolkning i kampen mod corona, siger Hans Redder.

SSI tilfreds med genåbningsaftale

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, er tilfreds med nattens genåbningsaftale.

- Jeg synes, at det er en meget fornuftig genåbning, der er blevet aftalt. Det er næsten en komplet genåbning, siger han.

Der er dog nogle få sektorer, hvor der ikke er fuldt genåbnet heriblandt nattelivet, og det er der ifølge Henrik Ullum en årsag til.

- Når vi ikke bare kan trykke helt på speederen, er det for at tage hensyn til dem, der ikke er vaccineret endnu. Det gælder især de 40 til 55-årige. Der er 2-4 procent af den gruppe, der bliver indlagt og flere har problemer med langtidskomplikationer, siger han.

Smitten spreder sig især blandt de unge, og det gør forældrene i målgruppen 40 til 55-årige særligt udsatte.

- Derfor vil vi gerne have, at danskerne fastholder de gode vaner med test, mundbind og afstand i en rum tid endnu.

Ellemann-Jensen: - Vil følge krav om coronapas til dørs

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen fastslår, at partiet kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs.

- Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup forventer, at coronapasset vil være udfaset efter sommerferien. Ifølge aftalen skal coronapasset udfases, når alle over 16 år er tilbudt vaccination. Det vil ifølge vaccinationskalenderen ske i slutningen af august.

Som tidligere aftalt vil forsamlingsforbuddet hæves fredag fra 25 til 50 personer indendørs og fra 75 til 100 personer udendørs.

Den indiske variant kan meget snart overhale den britiske som den mest udbredte i Storbritannien.

Det vurderer Paul Hunter, der er professor i medicin på University of East Anglia,

- Denne variant vil overtage og blive den mest dominerende variant i Storbritannien inden for få dage, hvis ikke den allerede har gjort det, siger han til The Guardian.

Siden torsdag er antallet af smittede med den indiske variant i Storbritannien steget med 75 procent.

Varianten har givet anledning til bekymring i Storbritannien, og en britisk ekspertgruppe har vurderet, at den er mere smitsom end den britiske variant.

Bekymring for, at den spreder sig i Danmark

Den bekymring bliver delt herhjemme.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, siger, at man er bekymret for, at den kan sprede sig i Danmark.

Statens Serum Institut har tidligere vurderet, at den indiske variant, B1617, ikke var bekymrende. Men den vurdering er ændret. Det er blandt andet sket som konsekvens af udviklingen i Storbritannien.

Det nye estimat fra den britiske ekspertgruppe ændrer også SSI’s foreløbige vurdering af varianten.

- Det gør selvfølgelig, at den her mulige bekymring nu er blevet reel i forhold til dens smitsomhed, siger Tyra Grove Krause.

Op til 50 procent mere smitsom

Det britiske estimat er lavet af ekspertgruppen SAGE, der rådgiver den britiske regering om coronavirus.

Estimatet vurderer, at den indiske variant ”højst sandsynlig” er mere smitsom end den britiske variant, og at den realistisk set kan være op til 50 procent mere smitsom.

Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, mener at det er for tidligt at konkludere.

Han siger, at det britiske estimat er meget tidligt og lavet på baggrund af relativt få tilfælde i Storbritannien og derfor skal tages med forbehold.

I Danmark er der fundet 52 tilfælde af den indiske variant siden uge 13, oplyser SSI til TV 2.

Der er endnu ikke noget, der tyder på, at den indiske variant er mere modstandsdygtig over for vacciner, hverken ifølge SSI eller de britiske eksperter.

Magnoliatræerne blomstrer, maj viser sig i glimt fra sin milde side mellem haglbyger og skybrud, og mere end en million danskere er nu færdigvaccinerede.

Således let opmuntrede er uge 20 skudt i gang. Og dermed også et velkommen til dagens overblik.

Fremtiden for Fredens Havn er afgjort ved landsretsdom

I april måned kunne man på på TV 2 følge fem beboeres kamp for at holde den juridiske skanse i deres flydende boliger i København, som går under navnet Fredens Havn.

Mandag stadfæstede Landsretten dommen fra Københavns Byret og dermed er Esben, Storken og de andre beboeres skæbne beseglet.

De fem dømte skal dermed fortsat af med månedlige tvangsbøder på 1000 kroner, indtil bådene er fjernet.

Gennem mere end ti år har nogle af naboerne til Fredens Havn brokket sig over den faldefærdige bådeby, som alt efter temperament enten ligner en flydende losseplads eller en kuldsejlet kulisse fra Kevin Costners undergangsfabel 'Waterworld'.

Massetest og lokale nedlukninger skal fortsætte, selvom epidemien er under kontrol

Mandag gik Folketingets partiledere til forhandlinger om genåbningens næste fase. Og står til Statens Serum Institut, kommer vi næppe til at smide masker, stoppe massetestning eller være fri for risikoen for lokale nedlukninger lige foreløbig.

Smitten er under kontrol, men det skyldes netop den gældende model for automatiske nedlukninger, massetest og smitteopsporing. Og det er et vigtigt våben for at hindre nye virusvarianter i at udvikle sig, skriver Statens Serum Institut i et nyt nottat.

SSI fremhæver også coronapasset som afgørende for, at smitteudviklingen i Danmark holder sig under niveauet for de mere pessimistisk tonede prognoser.

Netop coronapasset er et af de emner, som er til diskussion under mandagens forhandlinger, fordi flere politiske partier ønsker en såkaldt "kørekortsmodel".

Hvor kan du komme på ferie lige nu? Se det store overblik over rejsevejledninger

Selv om salget af danske sommerhuse har været rødglødende, og mange har fået øjnene op for nye horisonter i det ganske lille land, er vi nok en del, som efterhånden godt kunne bruge en udlandsrejse og en duft af eventyr.

Mandag lempede Udenrigsministeriet sin rejsevejledning for Portugal, så danske turister nu kan rejse til hele landet. For at komme ind i Portugal skal man dog have en negativ PCR-test, der er maksimalt 72 timer gammel. Og det er da lige før, man kan smage de grillede sardiner efterfulgt af en kølig flaske vinho verde.

Ud over Portugal frarådes der fra dansk side ikke længere rejser til dele af Spanien - herunder populære destinationer som De Kanariske Øer og Mallorca - samt Malta.

Men indrømmet: Det kan være svært at bevare det store overblik og finde vej gennem junglen af restriktioner og regler for de enkelte lande. Alt det og mere til kan du finde svar på her.

Kritik af Blinkens besøg i Danmark: - Hvorfor rejser du ikke til Israel i stedet for?

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinkens, rejse til blandt andet Danmark er ikke sket uden kritiske røster hjemme i USA.

Det skyldes i høj grad den spændte situation i konflikten mellem Israel og den palæstinensiske militære gruppe Hamas. For hvorfor ikke i stedet bruge tiden på at rejse til konfliktområdet i Mellemøsten, lyder kritikken.

USA arbejder dog ifølge Antony Blinken intenst for at nedtrappe en konflikt, som aldrig synes at ville dø, og som har fyldt udenrigspolitiske dagsordener i et halvt århundrede med varierende intensitet. Det sagde han på dagens pressemøde med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod.

Efter pressemødet skulle Blinken have mødtes med ledere fra toneangivende danske virksomheder i den grønne omstilling, men det punkt måtte stryges af dagens program på grund af den betændte situation i Mellemøsten.

Israelske kampfly bomber mål i Gazastriben

Natten til mandag blev endnu en blodig nat i det seneste kapitel af den optrappede konflikt mellem Israel og den palæstinensiske militante bevægelse Hamas, da Israel bombede flere mål i Gazastriben.

Nattens angreb kommer efter en søndag, hvor der blev dræbt 42 palæstinensere i israelske luftangreb. Det er ifølge Ritzau det højeste dødstal på en dag i den nyeste konflikt.

Ifølge oplysninger fra myndigheder har 10 israelere og 197 palæstinensere mistet livet i det verserende kapitel af konflikten.

Det er den alvorligste optrapning i konflikten mellem de to lande siden 2014.

De historiske bevæggrunde for konflikten mellem Israel og Palæstina rækker næsten tilbage til begyndelsen af vores tidsregning. Og der er både religion og storpolitik indblandet.

Hvis du vil forstå den komplekse konflikt på få minutter, kan du gøre forsøget her.

***

Det kom bag på både eksperter, almindelige amerikanere og selv folkene i Det Hvide Hus, da de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, i sidste uge kom med nye anbefalinger.

Nu kan alle amerikanere, der er blevet vaccineret mod coronavirus, smide mundbindet, når de opholder sig de fleste steder både indendørs og udendørs.

Vaccinerne er vejen tilbage til normalen, og derfor er det logisk, at der skal følge en frihed med at få dem

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Flere eksperter havde ellers forudsagt, at mundbindene ville være en del af vores epidemibekæmpelse et godt stykke tid endnu.

Så hvad ligger bag den overraskende beslutning?

Ifølge CDC er det særligt to ting, der har vejet tungt.

1) En mindre smitterisiko end frygtet

Først og fremmest tyder en del studier på, at vaccinerede personer ikke har en særlig stor risiko for at bære smitte videre til andre.

Senest har CDC offentliggjort et nyt, stort studie, der viser, at vaccinerede er godt beskyttet: Vaccinerne fra Moderna og Pfizers effekt lå på 94 procent efter to stik og 82 procent efter et enkelt stik.

Et andet studie fra Israel fulgte omkring 5500 vaccinerede hospitalsansatte over to måneder. Af dem udviklede otte symptomer på covid-19, mens 19 testede positive for virussen uden at have symptomer.

Generelt ser det altså ud til, at vaccinerede sjældent bliver smittet, og hvis de gør, er sygdomsforløbet mildere - i visse tilfælde er der tale om så små mængder af virus, at det kan være svært at måle. Og den lavere virusmængde begrænser risikoen for at smitte andre.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, kalder det at stoppe smitten "et af mundbindets primære funktioner". Så de nye studier fra virkeligheden er et godt argument for CDCs anbefalinger.

- Hvis ikke vi har tillid til, at vaccinerede ikke kan smitte andre, så kommer vi aldrig tilbage til normalen, siger han.

2) Virker bedre mod varianter end frygtet

Det andet ben i CDCs nye retningslinjer er vaccinernes effekt mod varianter.

Bekymringen har været, at nye varianter af virussen ville svække vaccinerne, men ifølge CDC ser det ikke ud til at være tilfældet med hverken den britiske variant B117 eller sydafrikanske B1351, der er mest udbredt i USA.

Selv om vaccinerne indtil videre har en dokumenteret beskyttelse mod virusvarianterne, kan det dog ændre sig.

For eksempel viste AstraZenecas vaccine sig at have en nedsat effekt mod den sydafrikanske variant, og på samme måde kan der dukke nye, vaccinesvækkende varianter op.

Men hvis det sker, er der ikke andet at gøre end at tage nogle af de midler, vi ved virker på smitten - om det så er mundbind, nedlukninger eller afstandskrav - i brug, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Så må man tage det til den tid og skrue på de forskellige knapper, vi har - det er jo sådan, man forholder sig til alting i den her pandemi, siger han.

Hvad så med Danmark?

De danske retningslinjer er, at vaccinerede skal opføre sig stort set, som de gjorde, inden de fik to vaccinestik.

- Selvom du er blevet vaccineret, skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens generelle, gode råd om smitteforebyggelse, står der i Sundhedsstyrelsens pjece til vaccinerede danskere. Det indebærer blandt andet mundbind på restauranter, i butikker og i offentlig transport.

Spørgsmålet er så, om den amerikanske anbefaling kan ændre på det?

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er der desværre længere udsigter til, at vaccinerede danskere kan smide mundbindene.

- Jeg har ikke de store bekymringer ved den amerikanske beslutning, men det er stadig for tidligt at udfase herhjemme, fordi situationen er anderledes, siger han.

Det er særligt forskellen i antallet af vaccinerede, der gør, at en lignende dansk anbefaling ligger et stykke væk: I USA er 37 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens det herhjemme drejer sig om knap hver femte indbygger.

Fordi det endnu er et fåtal af danskerne, der er færdigvaccineret, kan det skabe forvirring, hvis de tager mundbindene af, forudser Jan Pravsgaard Christensen.

Det er særligt større arrangementer, Jan Pravsgaard Christensen har svært ved at se for sig i en delvis mundbindsfri version.

- På for eksempel et stadion kan det hurtigt blive et rod, siger han.

Den magiske grænse

En anden af Jan Pravsgaard Christensens bekymringer er, at vaccinerede uden mundbind kan blive det, der får utålmodige uvaccinerede danskere til at droppe mundbindet.

Sker det, risikerer man højere smittetal, hvilket kan trække epidemien ud.

Men er det ikke fornuftigt, at vaccinerede får glæde af de to stiks effekt?

Det korte svar er "jo", siger Jan Pravsgaard Christensen, inden han giver et lidt længere svar:

- Vaccinerne er vejen tilbage til normalen, og derfor er det logisk, at der skal følge en frihed med at få dem. Vi skal jo heller ikke holde alle restriktioner, selv om ti procent af os ikke vil vaccineres. Men lige nu er det stadig for usikkert, siger han.

Jo flere, der er blevet vaccineret, jo bedre mening giver det at droppe mundbindene. Den magiske grænse for, hvornår udfasningen bør ligge, skyder Jan Pravsgaard Christensen til at være ved omkring 50 procent vaccinerede danskere.

- Men i sidste ende er det en politisk beslutning, siger han.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, blev fanget af verdenspolitikken under sit besøg i København.

Et besøg på forbrændingsanlægget Amager Bakke med fokus på klimaet blev aflyst i sidste øjeblik mandag eftermiddag, da den amerikanske udenrigsminister måtte hjem på hotelværelset for at tale i telefon om konflikten i Mellemøsten.

- Israel har en ret til at forsvare sig selv. Der er ingen lighed mellem en terrorgruppe, der vilkårligt affyrer raketter mod civile, og et land, der forsvarer sin befolkning. Men når det er sagt, har Israel som et demokrati et ekstra ansvar for at undgå civile tab og især børn og også passe på, at journalister og læger ikke bliver ramt, siger Antony Blinken til TV 2’s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, om konflikten.

Intet land kan gøre det alene

Før konflikten mellem israelerne og palæstinenserne trængte sig på, var det især klimaforandringer og det arktiske område, der havde været på dagsordenen.

Antony Blinken understregede stærkt, at USA er tilbage i sin traditionelle lederrolle, blandt andet symboliseret ved, at USA nu er genindtrådt i Parisaftalen om klimaet, som den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af.

- Når vi er væk, er der andre, der vil forsøge at udfylde dette vakuum. Eller endnu værre, at ingen vil gøre det, forklarede han.

- Det internationale samarbejde har aldrig været vigtigere. Når man ser på de spørgsmål, der virkeligt betyder noget for både danskere og amerikanere – klimaforandringerne, pandemien, de nye teknologier – er der ikke et af disse problemer, der kan håndteres af et land alene, siger han.

På vej til Arktisk Råd

På grund af Grønlands strategiske placering tæt på USA er Danmark en vigtig spiller i Arktisk Råd, og Antony Blinken landede netop i København på vej til møde i Arktisk Råd på Island onsdag og torsdag.

Amerikanernes interesse for Grønland skyldes to ting. For det første har Grønland strategisk militær betydning, beliggende lige mellem USA og Rusland, hvilket placeringen af Thule-radaren er et godt eksempel på. For det andet betyder klimaforandringerne, at man i løbet af nogle år kan sejle nord om Grønland, så det bliver en ny isfri hovedfærdselsåre for international handel.

Det gør Danmark - og Grønland - til en af de vigtigste allierede for amerikanerne i Arktis. Blinken påpeger særlige sammenfald af interesser mellem USA og Danmark på dette område. Han fremhævede, at Danmark som det eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.

- Vi har et bemærkelsesværdigt stærkt samarbejde med Danmark. Som en del af det har vi et stærkt samarbejde med Grønland inden for handel og investeringer. Turisme, grønne løsninger, ny teknologi, meget praktiske ting, siger han til TV 2.

Danmark vedtog tidligere i år at bruge 1,5 milliarder kroner på øget overvågning af Grønland og Færøerne – et tiltag, der kommer amerikanernes ønsker i møde på to områder.

Dels lukker det nogle huller i den danske overvågning af de enorme grønlandske landområder, dels bringer det Danmark et symbolsk skridt nærmere det erklærede mål at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifterne.

Det løfte har USA – ikke mindst under den tidligere præsident Donald Trump – presset voldsomt på for at få de europæiske allierede lande som Danmark til at opfylde.

Mandag aften forlader Antony Blinken Danmark og rejser til Island.

I over et år har mange danskere arbejdet hjemmefra, og trangen til eftermiddagskage og hyggesnak med kollegerne over kaffemaskinen er for alvor ved at melde sig.

Men langt de fleste må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det nemlig kun 20 procent af de omkring 600.000 hjemmearbejdende, som kan vende tilbage til arbejdspladsen 21. maj.

Det fremgår af et notat fra SSI, som TV 2 er i besiddelse af.

En plan i tre faser

Konkret foreslår SSI en plan for tilbagevenden til fysisk fremmøde på arbejdspladser i tre faser.

Ifølge prognoser kan 50 procent vende tilbage 14. juni, eller når alle borgere over 50 år har fået det første vaccinationsstik - hvis de vil.

Og efter sommerferien kan 100 procent af de hjemmearbejdende vende tilbage, hvis det vurderes forsvarligt af sundhedsmyndighederne.

I notatet fra SSI fremgår det, at det er op til den enkelte arbejdsplads at implementere planen inden for den gældende fase.

- I den forbindelse kan der for eksempel tages hensyn til medarbejdere i særlige funktioner, hvor opgaverne løses bedst ved fysisk fremmøde, hensyn til mental og fysisk trivsel, hensyn til nye medarbejdere, hensynet til de ansattes ønsker, vaccinationsstatus eller øvrig immunitet, står der.

Statens Serum Institut bemærker desuden, at der fortsat bør gælde en opfordring til test i forbindelse med fysisk fremmøde eller mindst én gang om ugen ved fuldt fremmøde.

Forhandlingerne er i gang

Anbefalingerne fra SSI er et oplæg til de politiske forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet, der er påbegyndt mandag eftermiddag.

Udover hjemmearbejde skal partierne blandt andet diskutere yderligere genåbning af de videregående uddannelser og coranapasset.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren forventer, at partilederne bliver enige om en stor genåbning, hvor blandt andet coronapasset vil ændre sig til en såkaldt "kørekortsordning".

Hvorvidt, der lander en aftale mandag, er fortsat uvist.

Tre tomme shotglas hamres i bordet på en restaurant på den græske ferieø Kreta. Specialiteten raki med den høje alkoholprocent glider fint ned hos brødreparret Per og Jan Vium og deres fælles kammerat Henrik Nilsson.

Sammen sad de på det første direkte fly fra København til Kreta, siden coronakrisen slog rejsebranchen omkuld og fjernede muligheden. Til stor begejstring for de tre pensionister ser det ikke ligefrem ud til, at de skal slås om pladsen på øen med andre turister.

- Hvis vi vil se danskere, kan vi jo bare gå ned i supermarkedet derhjemme, siger Per Vium.

- Da jeg var her for 30 år siden, var der ikke særlig mange turister. Siden er det eksploderet, men nu minder det jo om dengang igen, supplerer Jan Vium.

Fredag 14. maj skød Grækenland officielt turistsæsonen i gang, da flere restriktioner blev sløjfet. Men noget tyder på, at det i højere grad er øens beboere, der udnytter de mange nye muligheder. Og måske de endda også lykkes med at løbe om hjørner med de få restriktioner, der er tilbage.

- Vi mangler turisterne

Blandt de største lempelser i de græske coronarestriktioner er muligheden for at gå på bar og restaurant til klokken 00.30. Først fra det tidspunkt starter udgangsforbuddet, som varer til klokken 05.00.

Og lørdag aften, dagen efter de lempede restriktioner trådte i kraft, viste taknemmeligheden sig tydeligt i byen Chania på Kreta. Gæsterne strømmede til restauranterne, glassene blev fyldt med lokal vin, og græske specialiteter fandt vej til tallerkenerne.

Umiddelbart lignede det en god aften for restauranternes kasseapparater, der har været faretruende tomme under coronakrisen. Men der var et problem.

- Der er kun lokale, sagde en tjener opgivende, mens han skænkede rødvin.

- Vi mangler turisterne. Det er nu om sommeren, vi skal tjene vores penge her på Kreta og i Grækenland.

Bøder op mod 10.000 euro

Tjeneren havde mundbind på, og det samme havde hans kolleger. Det skal faktisk alle, der opholder sig på offentligt tilgængelige områder i Grækenland. Men et kig rundt i byen lørdag aften afslørede en noget anden virkelighed.

Talrige mennesker passerede de mange restauranter, der i bedste turiststil ligger på række ned til vandet. Størstedelen havde enten helt kvittet mundbindet eller sat det under hagen. Klar til at hive det op, hvis politiet skulle komme forbi.

Bærer man ikke mundbind, kan man risikere en bøde på 300 euro. Du må dog gerne tage det af, når du sidder ved et bord på restaurant, eller hvis du lægger dig på en solseng på stranden.

Bøden er også på 300 euro, hvis du overtræder udgangsforbuddet.

Kort før klokken 00.30 lørdag aften begyndte en politibil at cirkulere rundt blandt restauranterne. Lukker de ikke til tiden, kan de få en bøde på 10.000 euro.

Der var der dog ikke meget, der tydede på, at grækerne var synderligt tyngede af hverken udgangsforbud eller politibil. Som videoen herunder viser, var der stadig godt gang i den gamle bydel i Chania et kvarter efter, at udgangsforbuddet var startet.

Frustration over pandemien

Politiet har ikke været ivrige med bødeblokken den seneste tid, når det gælder brud på coronarestriktionerne. Det fortæller flere lokale. Heriblandt græske Sofia Kasselaki, der arbejder som guide på et af byens museer.

- Betjentene er begyndt at løsne op, siger hun.

Den græske museumsguide peger på, at der er en forståelse blandt både borgere og politi for, at folk er frustrerede over pandemien. Stemningen omkring coronarestriktionerne på Kreta er derfor forholdsvist afslappet, mener hun.

- Det er sådan, det er med grækere. Vi har svært ved at følge regler, siger hun og griner bag det mundbind, hun dog sørger for at have på, når hun arbejder.

En elastisk politibetjent

En lokal politimand igennem tyve år ved navn Nikos bekræfter Sofia Kasselakis tese. Han siger dog, at hans udtalelser muligvis afviger fra den officielle linje fra politiet, og derfor stiller han ikke op med efternavn og billede.

- Folk er jo så trætte af coronasituationen, så vi prøver at være mere elastiske. Vi vil alle sammen gerne tilbage til normalen, siger han.

Han medgiver, at det er politiets opgave at sikre, at befolkningen og turisterne overholder de gældende coronaregler. Derfor minder betjentene også venligt folk om at huske deres masker og om ikke at være ude efter 00.30, siger han. I sjældne tilfælde ender det med, at der udskrives bøder.

- Restriktionerne ændrer sig hele tiden, og vi får ikke noget ud af at være for restriktive og ende i slåskampe med befolkningen, siger han.

Grækenland er stadig orange

Tilbage ved de tre pensionister fra Danmark er planerne ved at blive lagt for ferien. De skal en tur forbi restauranter, de før har besøgt ved rejser til øen. De skal til stranden, de skal drikke øl, og de skal slappe af, inden turen igen går til Danmark.

Grækenland er stadig orange på Udenrigsministeriets rejsevejledning, og en rejse hertil derfor koster en tur i karantæne ved hjemkomst. Det kan undgås, hvis man som Per Vium er færdigvaccineret, eller hvis man er tidligere smittet.

De kriterier opfylder Henrik Nilsson og Jan Vium ikke. De er derfor indforståede med karantænen.

- Vi er pensionister, så det er ikke svært at være isoleret. Det er vi meget alligevel, siger Jan Vium.