Bookingplatformen Airbnb slog analytikernes forventninger til både omsætning og antallet af reservationer i første kvartal.

Det viser selskabets regnskab for perioden januar til marts.

Det totale antal reservationer steg med 52 procent i forhold til samme periode sidste år til 10,29 milliarder dollar svarende til godt 63 milliarder kroner.

Analytikere havde forventet reservationer for 6,93 milliarder dollar - altså næsten 3,5 milliarder mindre.

I samme periode steg Airbnb's omsætning med 5,4 procent til 887 millioner dollar. Det svarer til cirka 5,5 milliarder kroner og er også bedre end analytikernes forventninger, der lød på 714 millioner dollar.

- Rejser er på vej tilbage

Den bedre end forventede udvikling skyldes især, at løsnede restriktioner og udrulningen af vacciner verden over har fået flere til at booke boliger på platformen - blandt andet i Frankrig, Storbritannien og USA.

Det oplyser selskabet, der forventer endnu mere fremgang, i takt med at flere lande langsomt lægger pandemien bag sig.

- Verden kommer aldrig til at se ud, som den var, og det betyder, at rejsetrafikken aldrig rigtig kommer til at blive, som den var.

- Men rejser er på vej tilbage. Og selv om forholdene endnu ikke er normale, så forbedrer de sig, og vi forventer et rejsecomeback, der er ulig noget, vi har set før, lyder det i en meddelelse.

Selskabet oplyser dog, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt fremgangen i antallet af reservationer fortsætter med samme hast i anden halvdel af året.

Airbnb har generelt klaret sig bedre end flere af sine største rivaler under pandemien. Det skyldes blandt andet, at folk er blevet tiltrukket af platformens muligheder for at leje store boliger og lejligheder væk fra de større byer.

På trods af den voksende omsætning registrerede Airbnb et tab på 1,2 milliarder dollar eller knap 7,4 milliarder kroner i første kvartal.

Det skyldes blandt andet tilbagebetaling af lån og opsigelse af overflødige lejemål.

Japans regering har erklæret nødretstilstand i yderligere tre regioner fra søndag.

Det sker for at få styr på en stigende smittespredning i landet ti uger før OL i landets hovedstad, Tokyo.

Dermed tilslutter Hokkaido, Okayama og Hiroshima sig Tokyo, Osaka og fire andre præfekturer, der er under undtagelsestilstand indtil 31. maj.

Nødretstilstanden betyder, at restauranter, barer og karaokebarer skal holde lukket. Samtidig skal store sportsbegivenheder afvikles uden tilskuere, mens folk også opfordres til at holde sig hjemme og undgå unødvendige rejser.

Japan, der i øjeblikket kæmper med en fjerde coronabølge, er kommet langsomt fra start med vaccineudrulningen. Mange af de mest udsatte og ældre mangler fortsat at blive vaccineret.

Alligevel insisterer den japanske regering og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på at afvikle legene.

Udenlandske tilskuere er dog blevet bandlyst fra OL, mens det endnu er usikkert, om borgere i Japan kan komme på stadion.

350.000 underskrifter mod afholdelse

Meningsmålinger i landet har flere gange vist, at et flertal af borgerne er imod at afvikle legene.

Fredag har en underskriftsindsamling, der opfordrer til at aflyse OL, nået over 350.000 underskrifter.

Ifølge den japanske avis Nikkei opgav adskillige landsbyer torsdag at invitere udenlandske OL-atleter indenfor forud for sommerens lege på grund af coronasituationen i landet.

Blandt 528 landsbyer, der har registreret sig som værtsbyer for internationale atleter, har omkring 40 besluttet sig for alligevel ikke at byde atleterne velkommen.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) oplyste onsdag, at den støtter japanske tiltag for at håndtere covid-19, og at den er overbevist om, at OL i Tokyo bliver en "historisk" begivenhed.

Trods voldsom kritik har den japanske regering gentagne gange lovet at afholde legene som planlagt fra 23. juli til 8. august.

Amerikanere, der er færdigvaccinerede mod coronavirus, behøver ikke længere bære mundbind eller holde afstand såvel indendørs som udendørs, undtagen under visse omstændigheder.

Det siger dr. Rochelle Walensky, direktør for det amerikanske center for forebyggelse og kontrol med sygdomme, under en pressebriefing om corinavirus torsdag i det Hvide Hus, skriver blandt andet CNN.

- Hvis du er fuldt ud vaccineret, kan du igen begynde at gøre de ting, du holdt op med på grund af pandemien, sagde Rochelle Walensky blandt andet.

Ifølge Walensky støtter videnskaben de nye anbefalinger om at "alle, der er fuldt ud vaccinerede kan deltage i indendørs og udendørs aktiviteter - store som små - uden at gå med mundbind eller holde afstand".

Hun citerede tre studier - blandt dem et fra Israel og et fra USA - som viser, at vaccinerne virker.

Rapporter om infektion som følge af vaccine

Det israelske studie, som er offentliggjort i Journal of the American Medical Association, viser, at vaccinen er 97 procent effektiv mod covid-19 med symptomer og 86 procent effektiv mod covid-19 uden symptomer.

Studiet omfatter over 5.000 sundhedsarbejdere.

Der har været rapporter om infektioner blandt vaccinerede i USA som følge af vaccinen. De har angiveligt ramt en lille del af de 117 millioner af de amerikanere, som er blevet færdigvaccinerede.

- Den infektion, det har resulteret i i de tilfælde, har sandsynligvis en mindre ladning af virus, den varer kortere, og det er mindre sandsynligt, den smitter andre, sagde Rochelle Walensky.

Hun sagde dog, at folk, som har svækket immunforsvar, skal tale med deres læge, før de dropper mundbindet.

Og hun advarede også om, at "det sidste år har vist os, at denne virus kan være uforudsigelig, så hvis tingene bliver værre, kan det altid ske, at vi er nødt til at ændre disse anbefalinger".

Lidt efter klokken syv torsdag morgen rullede det første læs døde mink ind hos Måbjergværket i Holstebro.

30 tons i alt.

- Jeg havde nok ikke regnet med, at der var så meget sand i, konstaterer Jes Simonsen.

Som kranfører er det ham, der sidder med joystickene og styrer de mange mink over i ovnen sammen med bleer, mælkekartoner og alt det andet husholdningsaffald.

Allerede efter et læs er han blevet klogere på, hvordan minkene brænder.

For med meget sand følger en høj vægtfylde.

- Hvis jeg graver i det, kan jeg fylde så meget i grabben, at den ikke kan løfte det, forklarer han.

Normalt vejer en grabfuld husholdningsaffald omkring tre tons, men en grabfuld døde mink vejer mere end de 5,5 tons, som grabben kan klare.

- Så jeg skal bare tage lidt af det og blande i mellem affaldet, siger han.

Selvom vægten måske nok kræver lidt tilvænning, går minkene rent igennem i ovnen.

- Forbrændingsmæssigt er der ingen problemer, understreger han og tilføjer:

- Der er ingenting, der kommet bag på mig.

Brænder som det skal

Hos værkets kontrolafdeling er meldingen også, at minkene går igennem systemet, som de skal.

- Vi har nogle meget høje temperaturer, der gør, at vi mere eller mindre laver en fuldstændig forbrænding af minken, siger Mikkel Møller, der er driftsmester på værket.

Det tager i alt to timer fra en mink ankommer til værkets tragt, til den ender som et restprodukt, der bliver kørt på depot.

- Lige nu ser alt ganske fornuftigt ud. Vi kan ikke se de store udsving på vores brandværdi, forklarer han.

Sammen med 12 andre værker landet over har Holstebro-værket vundet udbuddet og er derfor med til prøveafbrænding torsdag.

Ifølge indsatschef i Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø, er generalprøven afgørende for, hvor lang tid opgravningen af mink ved Nørre Felding kommer til at tage.

- Det kan sagtens gå hurtigere eller langsommere, siger han med henvisning til planen, der lige nu hedder tre uger.

I alt skal Måbjergværket brænde 1.000 tons mink frem til midten af juli. På et år kommer omkring 170.000 tons affald igennem værkets oven.

I USA kan man nu vinde en million dollars, hvis man lader sig vaccinere mod covid-19.

Over halvdelen af alle voksne amerikanere har modtaget mindst et vaccinestik mod covid-19, men efterspørgslen efter vacciner er på det seneste faldet drastisk.

I delstaten Ohio har guvernøren derfor taget utraditionelle metoder i brug for at få folk til at lade sig vaccinere.

- Den 26. maj bekendtgør vi vinderen af en særskilt trækning for voksne, som mindst har modtaget den første dosis vaccine. Derefter vil der ske en særskilt trækning hver onsdag de næste fem uger. Vinderen vil modtage en million dollars, siger Ohios guvernør, Mike Dewine, til nyhedsbureauet Reuters.

Unge under 17 år kan også deltage, men her er gevinsten et fire års studielegat, som inkluderer undervisning, bolig og bøger.

Det alternative tiltag har vakt opsigt, da præmien bliver finansieret af den føderale krisepakke, der er vedtaget for at bekæmpe pandemien.

Gratis joints, øl og donuts

Ohio er langt fra den eneste delstat, hvor myndigheder, interesseorganisationer og forretningsdrivende tager alternative metoder i brug for at få pustet nyt liv i det det amerikanske vaccinationsprogram.

I New York fik borgerne for nylig tilbudt en gratis joint af aktivistgruppen ACT UP, hvis de kunne fremvise et vaccinebevis.

I Chicago har myndighederne indrettet specialbusser, der kører rundt i byen og tilbyder vacciner.

I Detroit får man 50 dollars (300 kroner), hvis man giver en medborger et lift til et vaccinationssted. Derudover opfordres byens offentligt ansatte til at besøge og hjælpe personer, som endnu ikke er vaccineret.

I mindre målestok tilbyder kæden Krispy Kreme en gratis donut, mens flere bryggerier og beværtninger samarbejder om at tilbyde en øl, hvis man har fået et vaccinestik.

Kan gå ud over flokimmuniteten

Sundhedsmyndighederne i USA havde forudset, at luften ville gå ud af vaccinationsprogrammet i takt med, at de mest sårbare og vaccinevillige fik deres stik.

Men nu frygter eksperter, at det kan gå ud over det ultimative mål – at opnå flokimmunitet i USA. Det skriver New York Times.

Det er især i tyndt befolkede yderområder, at det kniber med at få amerikanerne til at lægge skulder til et vaccinestik. Det skriver AP.

Efterspørgslen i den nordøstlige del af staten Washington er faldet drastisk den seneste måneds tid. I Pend Oreille County har hele 78 procent ikke fået første stik, mens tallet i naboamtet Stevens County er 80 procent.

Ifølge Vivek Murthy, der er embedslæge og en del af Det Hvide Hus' coronataskforce, er der flere grunde til, at vaccineudrulningen i USA har mistet momentum.

Han mener, at der er tre hovedårsager til, at det amerikanske vaccineprogram har ramt en mur: Vaccinetillid, motivation og almindelige amerikaneres adgang til vaccinerne.

- Der er ingen tvivl om, at mange mennesker stadig er skeptiske i forhold til vaccinerne. Derfor vil vi også blive ved med at sikre, at folk får videnskabsbaseret information fra kanaler, de kender og har tillid til, sagde Vivek Murthy fredag under et coronapressemøde i Det Hvide Hus.

Det helt store tema op til torsdagens minkopgravninger i Nørre Felding har været lugten.

Det har bekymret beboerne i nærområdet, der har fået fødevareministeren til at klø sig i håret, og denne reporter er da også af flere kolleger og venner blevet mindet om at huske næseklemmen på turen til de vestjyske massegrave.

For hvad kan man egentlig forvente, når man åbner til områder, hvor der i et halvt år har ligget døde mink?

Og så er der et andet hyppigt debatteret emne: konsistensen. Kunne minkene med den engang så feterede pels været gået i opløsning og havde indtaget en fetalignende tilstand?

Den første dag med minkopgravninger har givet svar på begge spørgsmål.

Kan se hoveder, fødder og haler

Indsatschef i Fødevarestyrelsen Kasper Klintø mødte sammen med fødevareminister Rasmus Prehn (S) op ved massegravene for at fortælle om erfaringerne, der er blevet sparet sammen siden opstart omkring klokken 4.00 torsdag morgen.

Her kan du se, hvordan det så ud, da gravearbejdet begyndte, før solen stod op:

For pressen har det ikke været muligt at komme helt tæt på gravene og kigge ned til minkene, men ifølge Kasper Klintø har det været forbundet med et lettelsens suk at åbne gravene.

Han minder om, at Fødevarestyrelsen ingen erfaring har med at "begrave en hel masse mink for at grave dem op igen".

- Så vi har været meget spændte på, hvad vi ville møde. Men vi kan både se hoveder, fødder og haler på nogle af dem, og det gør det nemmere at få dem op.

Dog siger indsatslederen, at der er områder mellem minkene, der kan minde om feta.

- Jeg har absolut ingenting kunnet lugte

Rasmus Prehn fortæller, at substansen af minkene er på en sådan måde, at de kan graves op uden for meget jord og sand. Det øger chancen for, at forbrændingsanlæggenes ovne rent faktisk kan brænde de døde dyr.

Derudover nævner fødevareministeren sin store tilfredshed med lugten på stedet.

- Det har været en stor bekymring for mig. Når der kører en lastbil forbi, kommer der selvfølgelig en sødlig, rådden lugt, som bestemt ikke er rar. Men jeg er meget lettet over, at det ikke er mere.

Blandt pressens fremmødte lyder det da også fra flere, at lugten var forventet værre. Det samme siger en enkel af områdets beboere, som har sneget sig med til pressemødet. Han hedder Per Sognstrup og bor omkring halvanden kilometer fra området.

- Jeg har absolut ingenting kunnet lugte i dag, før jeg kom her helt tæt på, siger han.

Det er dog muligt, at Per Sognstrup og de andre beboeres næsehår vil dirre mere ved fremtidige opgravninger. Blandt andet på grund af vejr og vindforhold.

Glemt på perronen

Per Sognstrup er blandt de naboer, der hilser opgravningerne overordentligt velkommen. Faktisk har han ligesom andre af minkgravenes naboer hejst flag i haven i dagens anledning.

- Vi har jo været lidt bange for at blive glemt på perronen her i Nørre Felding. Hvis først de kadavere havde fået lov til at blive liggende og rådne, ville det jo virkelig give forurening, siger han.

Per Sognstrup glæder sig også til at slippe af med det stempel, han føler har klistret sig fast til byen.

- Vi vil gerne væk fra at være det sted, hvor det lugter af mink, og hvor der er risiko for forurening, siger han.

Risiko for forurening er "elimineret"

Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener. Her kom det frem, at der formentligt vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Rasmus Prehn understreger til torsdagens pressemøde, at det "eliminerer risikoen for forurening", når man fjerner minkene nu.

TV 2 spørger ham derudover, om områdets beboere kan forvente en kompensation for eventuelle lugtgener og støjproblemer i forbindelse med den kommende måneds opgravninger.

- Jeg tror, borgerne er lettede og glade over, at minkene nu graves op, og at forureningsrisikoen er elimineret. Vi har ingen planer om kompensation, siger han.

Hvad tænker du om, at forløbet er nået så vidt, at der nu skal graves mink op?

- Alle havde nok helst været foruden at skulle slå mink ned, begrave dem og grave dem op igen. Men folk har handlet efter bedste evne under et voldsomt pres, og jeg vil ikke pege fingre af dem, der havde ansvaret, inden jeg blev minister, siger han.

- Men måske vi på sigt finder ud af, at der havde været bedre alternativer.

Kan minkene blive brændt?

Nu vil tiden vise, om forbrændingsanlæggene rundt omkring i landet overhovedet kan brænde den særlige masse af døde mink.

13 anlæg har stillet deres ovne til rådighed, og både torsdag, fredag og lørdag er testdage. Derefter vurderer de, om de kan varetage opgaven. I alt skal omkring fire millioner mink, svarende til 13.000 tons, brændes.

Fødevarestyrelsen håber at være færdig med gravearbejdet i Nørre Felding i midten af juni. Herefter fortsætter opgravningen i Kølvrå i Karup, hvor den sidste mink forventes at være væk i midten af juli.

Smitten stiger markant blandt de unge mellem 15 og 24 år i Danmark. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

I aldersgruppen 15-19 år er smitten steget med 59 procent den seneste uge, mens den for aldersgruppen 20-24 år er steget med 30 procent.

Ifølge styrelsen sker smitteudbruddene særligt på skoler, gymnasier og til fester.

Anette Lykke Petri, direktør hos Styrelsen for Patientsikkerhed siger til TV 2, at udbruddene blandt de unge, har en størrelse, som kan nedlægge hele sogne.

- Det er udbrud, som så har mulighed for at forplante sig videre, når de unge går hjem til familien og smitter der. Og så kan forældre tage det med på arbejde. Derfor gælder det stadig om at holde lidt igen. Sådanne udbrud kan få konsekvenser for andre end de unge selv, siger hun.

Anette Lykke Petri understreger, at de unge selvfølgelig skal have lov til at leve deres liv, men at de bliver nødt til at være opmærksom på de retningslinjer, der findes lige nu.

- Det er en god idé at lade sig teste, inden man går til fest eller deltager i en større social sammenkomst. Og så skal man fortsat huske på god håndhygiejne og ikke mindst afstand, lyder rådene fra direktøren.

Norge har rykket unge frem i køen

I Norge kæmper man med samme problemstilling. Derfor har man valgt at rykke de unge frem i vaccinekøen.

Dermed vil de 18-24-årige nu blive tilbudt en vaccine, så snart alle nordmænd over 45 år er vaccineret.

Den norske regering begrunder beslutningen med, at de unge voksne har mere social kontakt og dermed bidrager mere til smittespredningen.

- Regeringen løfter de unge frem i vaccinekøen, fordi smitten er størst blandt de unge. Unge voksne har mere social kontakt end ældre voksne og bidrager mere til smittespredningen, sagde statsminister Erna Solberg på et pressemøde onsdag.

Samtidigt vil regeringen nu sende flere vacciner til områder med særligt høje smittetal.

Ifølge TV 2s korrespondent Jesper Zølck vil den norske regering lægge ekstra kriterier ind i deres vaccinationsstrategi, så der nu skal vaccineres efter, hvor der er mest smitte - både i forhold til geografi og alder.

- Hos de 18-24-årige i Norge har man set en relativ høj andel af smittede. Samtidigt understregede statsminister Erna Solberg i går, at de unge er nogle af dem, der har betalt den højeste pris i forhold til at få indskrænket deres personlige frihed i løbet af pandemien. Derfor vil man gerne prioritere dem.

Ophedet diskussion om vaccinestrategi

Lidt på samme måde kigger nordmændene nu også på geografi.

Her vil man gå ind og give 60 procent flere vaccinedoser til i alt 24 kommuner, hvor smittetrykket gennem længere tid har været højt.

- Det vil man simpelthen, fordi man vil forsøge at få smitten ned i de områder, hvor der er mest af den.

Særligt beslutningen om at sende flere vacciner til udvalgte områder har vakt genlyd i Norge. De ekstra vacciner skal nemlig afgives fra andre kommuner, og det er langt fra alle, der synes, at det er en god idé.

- Der er altså mange af de her 319 kommuner, der skal afgive vacciner, som er godt og grundigt sure. For eksempel har en af borgmestrene direkte sagt, at hun nægter at afgive vaccinedoser, der skulle være gået til borgere i hendes kommune, fortæller Jesper Zølck.

Diskussion har også været oppe i Danmark

Diskussionen om at sende flere vacciner til områder med højt smittetryk, har også tidligere været oppe i Danmark.

Hos Statens Serum Institut har man dog tidligere afvist, at bruge en model som den norske i Danmark.

- Det er især ældre og folk, der er syge i forvejen, der bliver ramt. Og der giver det altså stadig rigtig god mening, at vi fortsat fokuserer vores vacciner på de grupper, hvor vi ved, at vi kan beskytte mod sygdom, har Henrik Ullum, som er direktør hos Statens Serum Institut, tidligere sagt til TV 2.

Her kan du se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret.

Antallet af nye bekræftede tilfælde af covid-19 fortsætter med at stige.

Torsdag er yderligere 1355 personer er bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste siden midten af januar, hvor der dog blev foretaget markant færre test.

Der er sket yderligere 35 indlæggelser af coronasmittede på landets hospitaler. Det samlede antal indlagte falder dog med 4 til 154. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Kigges der på den såkaldte positivprocent - andelen af prøver, hvor der bliver påvist smitte - er den dog også stigende.

Positivprocent på 0,63

Fra slutningen af januar og frem til starten af maj var den dagligt under 0,50 procent. I maj har den dog blot fire gange været under. Torsdag er den på 0,63 procent, hvilket er det højeste siden slutningen af januar.

Det kan dog også være svært at sammenligne positivprocenten direkte med perioder, hvor betingelserne for - og omfanget af - test har været anderledes.

De stigende smittetal og højere andel positivprøver giver dog ikke anledning til ekstra bekymring hos Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det er heldigvis, som man kunne forvente. Vi ser, at det er de yngre aldersgrupper, der bliver smittet i øjeblikket, fordi det er hos dem, der er åbnet mest. Samtidig er der en vaccineeffekt, i takt med at de ældre aldersgrupper bliver vaccineret.

- Men de unge bliver langt sjældnere så syge, at de skal indlægges. Meget tyder på, at det slet ikke er den samme sygdom for yngre, siger overlægen.

36 på intensivafdeling

36 af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, og af dem er 22 tilkoblet en respirator, der hjælper med at trække vejret. Med de tal er der langt til, at sundhedsvæsnet bliver presset.

- Lige i øjeblikket er der absolut ikke noget kapacitetsproblem på hospitalerne. Men vi er i beredskab, skulle der ske noget.

- Man kan ikke sige, hvornår frygten for kapacitetsproblemer helt er væk. Men jeg tror nok, at når alle over 50 er vaccineret, så begynder vi at trække vejret friere. Det bliver lidt af en milepæl, siger Åse Bengård Andersen

Der er ikke registreret flere dødsfald blandt smittede. I alt er der registreret 2499 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 skrider også frem. Yderligere 26.143 personer har fået det første stik med en vaccine, mens 27.138 har fået andet og sidste stik.

Det svarer til, at 27,1 procent af Danmarks befolkning har fået mindst ét stik. 16,4 procent har fået begge.

Covid-19 er en global katastrofe, som kunne være undgået. Men på trods af årevis med advarsler om en forestående pandemi var verden ikke godt nok forberedt, da det skete.

Det har et uafhængigt panel slået fast i rapporten 'Covid-19: Gør det til den sidste pandemi’, som udkom onsdag på bestilling af Verdenssunhedsorganisationen (WHO).

Panelet har brugt otte måneder på at undersøge, hvordan det kunne gå så galt, som det gjorde.

Og rapporten holder sig ikke tilbage. Covid-19 er "det 21. århundredes Tjernobyl-øjeblik", lyder det blandt andet.

- Ikke fordi et sygdomsudbrud er det samme som en atomulykke, men fordi det så tydeligt har vist alvoren af den trussel, der hviler over vores sundhed og trivsel, står der i rapporten.

Syv ting der gik galt

Nu står vi med over 3,3 millioner dødsfald og en stadig overhængende trussel mod liv og livsgrundlag over hele verden.

Det Uafhængige Panel har fundet svage led i alle dele af beredskabskæden

Rapport

Af årsager fremhæver rapporten blandt andet et inkonsekvent og underfinansieret beredskab, et globalt fravær af politisk lederskab og et alarmsystem, der var for langsomt og for svagt.

- Det Uafhængige Panel har fundet svage led i alle dele af beredskabskæden, står der.

Rapporten har fremhævet syv punkter, der viser, hvorfor udbruddet af coronavirus i Kina udviklede sig til en pandemi:

Der blev ikke handlet på flere års advarsler om en uundgåelig pandemifare. Beredskabet var hverken tilstrækkeligt afprøvet eller tilstrækkeligt finansieret på trods af en stigende hyppighed i sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Selvom kinesiske læger i Wuhan var hurtige til at opdage tegn på en ny sygdom i december 2019, gik proceduren med at indberette og erklære en international sundhedskrise alt for langsomt. Det kostede værdifuld tid. I den første måned efter at WHO havde erklæret en international sundhedskrise 30. januar 2020, valgte for mange lande en 'vent og se'-tilgang frem for at for at vedtage en aggressiv inddæmningsstrategi, som kunne have kommet pandemien i forkøbet. Der var fravær af koordineret globalt lederskab, og internationale spændinger underminerede multilaterale institutioner og fælles handlinger. Den internationale finansiering af beredskabet var for lille og kom for sent. Der manglede finansiering til både at sikre medicinsk udstyr, til at kickstarte diagnosticering og behandling og til at sikre, at vacciner ville blive tilgængelige for alle. WHO's ansatte arbejdede ekstremt hårdt for at give råd, vejledning og støtte til landende, men medlemslandene havde forsømt at polstre WHO til opgaven. På grund af manglende planlægning og socialt ansvar har pandemien ført til øget ulighed og ramt kvinder samt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper uforholdsmæssigt hårdt. Det er inklusive migrantarbejdere uden for det formelle arbejdsmarked. Desuden er folk med underliggende sygdomme blevet ramt hårdere af de sundhedsmæssige konsekvenser, og millioner af ressourcesvage børn er gået glip af undervisning.

Kilde: The Independent Panel for Pandemic Preparedness and Response

WHO's beslutning blev taget 30. januar 2020. På det tidspunkt var coronavirus endnu så begrænset i udbredelse, at Sundhedsstyrelsen i Danmark stadig vurderede, at der var lav fare for, at en smittet person ville komme til Danmark.

Men på verdensplan havde virussen spredt sig til 18 lande, og der var på det tidspunkt 98 kendte smittetilfælde uden for Kina. Stadig gav det, der nu officielt var en international sundhedskrise, ikke anledning til, at WHO ville anbefale at indføre rejserestriktioner.

En uge tidligere havde WHO's ekspertkomité drøftet udbruddet uden at erklære en international sundhedskrise, selvom kriterierne for at gøre det var opfyldt, konkluderer rapporten.

Rige lande bør donere en milliard vacciner

Et år senere er der officielt registreret over 160 millioner smittetilfælde på verdensplan, og flere lande er ramt af nye alvorlige smittebølger.

Derfor peger panelet også på nogle nødvendige kortsigtede løsninger, som især kredser om vaccineudrulningen, der ifølge rapporten er "åbenlyst uretfærdig og ikke strategisk".

Rapporten foreslår blandt andet, at højindkomstlandene skal forpligte sig til at levere mindst en milliard vaccinedoser til verdens 92 fattigste lande inden 1. september i år og over to milliarder doser inden midten af næste år.

Men det er ikke nok kun at fokusere på den nuværende pandemi. Vi må allerede i gang med at forberede os på den næste, står der i rapporten, som kalder covid-19 for "et grusomt wakeupcall".

Panelet er på den baggrund kommet frem til syv anbefalinger til at forhindre, at det næste udbrud udvikler sig til en pandemi.

De handler blandt andet om at danne et internationalt råd, der skal håndtere trusler mod den globale sundhed og bestå af lande- og regeringschefer. Og så skal WHO også styrkes både organisatorisk og økonomisk.

Hidtil har behandlingen af rystesyge med fokuseret ultralyd kun været tilbudt i udlandet. Men snart bliver det også en mulighed i Danmark.

I år starter opbygningen af et nationalt center på Aarhus Universitetshospital. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ved Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge, har man rystelser øverst på kroppen og i hoved- og halsregionen. Det er en kronisk tilstand.

Den er arvelig og konstateres hvert år hos cirka 2100 personer.

Meget indgribende

Ifølge Agnethe Vale, der er sektionsleder ved styrelsen, har der fra både eksperter og patienter været et stort ønske om at kunne tilbyde behandlingen i Danmark.

Det har dog været nødvendigt at undersøge den grundigt. Metoden er nemlig meget indgribende og kan ikke gøres om.

- Derfor har vi haft behov for at undersøge behandlingen nøje for at sikre os den bedst mulige faglige viden om, hvornår den kan tilbydes til patienterne.

- Den kommer kun til at foregå ét sted, så de får en stor ekspertviden i behandlingen der, siger hun i meddelelsen.

De fleste med rystesyge har kun milde symptomer, men de forværres langsomt.

Værre symptomer ses mest hos ældre patienter. De kan være invaliderende, og det er dem, der skal kunne behandles med ultralyd.

Hjernen opvarmes

Med behandlingen opvarmes et udvalgt område i hjernen. Det betyder, at det væv, som giver anledning til rystelserne, destrueres.

Ultralyd skal være et tilbud til patienter, hvor anden medicinsk behandling giver uacceptable bivirkninger eller ikke virker.

I samme ombæring indføres også nye retningslinjer for, hvornår patienter med rystesyge skal henvises til avanceret kirurgisk behandling.

Det kan foruden ultralyd være såkaldt dyb hjernestimulation (DBS). Her opereres en elektrode ind i hjernen.

- Den nye visitationsretningslinje skal være med til at skabe et ensartet og fagligt solidt grundlag for, at patienter, der har behov for behandling enten med DBS eller fokuseret ultralyd, henvises til det, siger Agnethe Vale.