- Er du gravid? Er du i kræftbehandling? Godt, yes, så følger du bare pilene ligesom i lufthavnen.

Helle Christensen har stillet de samme spørgsmål og forklaret de samme ting på repeat hele formiddagen. Og hun kommer til at gøre det et utal af gange endnu – helt præcist 258 gange.

Men gentagelserne går ikke forvaltningschefen for Ældre og Sundhed i Læsø Kommune på. Tværtimod smiler hun under det blå mundbind.

- Det her er jo på mange måder min drøm, der går i opfyldelse, siger hun.

Det er tirsdag, og i dag skal 258 læsøboere i alle aldre gå gennem et sindrigt køsystem markeret med afspærringstape i øens sportshal. Turen starter ved Helle Christensens bord og slutter med en vaccination mod coronavirus.

En høj mand i arbejdstøj går hen til bordet, hvor Helle Christensen sidder. Han lægger sit sygesikringskort på det.

- Så er det tilbage til virkeligheden – og det er kraftedme dejligt!

Tre ugers non-stop kremering

Manden med sygesikringskortet, 43-årige Thomas W. Olsen, har befundet sig midt i det, flere læsøboere har mærket som et af de tydeligste tegn på pandemien:

Opdagelsen af, at mink kunne være værter for nye mutationer af virussen, en nedlukning af hele Nordjylland og så til sidst aflivningen af dyrene med den dyrebare pels.

Ligesom sin far var det før ham, er Thomas W. Olsen minkavler. Han havde 11.000 dyr på sin farm, men i dag står burene tomme.

Minkbranchen havde allerede før coronavirussen set bedre dage. I storhedstiden var der 75 farme på Læsø, men i 2020 var det skrumpet ind til seks.

Coronavirussen blev det endelige dødsstød til pelserhvervet.

- Det gik ret hurtigt op for os, at nu var det ligesom game over, siger Thomas W. Olsen.

10. november var der ingen mink tilbage på Læsø, og 75.000 døde dyr blev brændt i et mobilt krematorium. Det brændte nonstop i tre uger.

Nogle steder på øen hang en sur lugt i luften, men til gengæld slipper man for at grave døde mink op af jorden på Læsø, som man er nødt til andre steder i landet.

Klokken 13.50 får Thomas W. Olsen sit stik.

Et stik, der betyder, at han er klar til at tage imod de turister, der snart kommer til Læsø.

For selv om minkavlen er fortid, har Thomas W. Olsen "ikke været nødt til at tage på jobcenteret", som han siger.

- Når der lukker en dør, så åbner en anden, siger han.

I hans tilfælde har han to andre åbne døre: En rød, traktordrevet turistbus og så et job, hvor han står for øens naturpleje.

Hvordan holder man nadver derhjemme?

Den underlige tid i efteråret og vinteren sidder stadig i øboerne, fortæller Eva Bernhagen, der er præst.

- Jeg bad for minkavlerne under mine gudstjenester, da det var værst, siger hun.

Hun står foran Byrums rød- og hvidkalkede kirke. Den 800 år gamle kirke har været halvtom en stor del af det seneste år, og i stedet er gudstjenesterne blevet streamet. Det åndelige er flyttet online.

I grove træk har det fungeret, men der er opstået udfordringer undervejs, fortæller Eva Bernhagen.

- Hvordan holder man nadver derhjemme? Det er svært at skabe det samme fællesskab, og den slags ting har vi pludselig skulle forholde os til, siger hun.

Kirken ligger lige om hjørnet fra vaccinationscenteret.

Når folk har siddet på kirkebænkene, har de haft mundbind på. Det betyder noget for kommunikationen, at man kun kan se folks øjne, som Eva Bernhagen siger. Og så er det faldet mange Læsøboere for brystet, at man ikke måtte synge på grund af smittefaren.

Eva Bernhagen fik sit første stik med Moderna-vaccinen klokken 12.10, og for hende markerer vaccinestikkene, at hverdagen kan vende tilbage til øen. Selv om hun er sikker på, at Læsø har været mildere ramt af virussens konsekvenser end mange andre andre steder.

- Det har været surrealistisk at se klip fra, hvordan det har været andre steder i landet. Og andre steder i verden, siger Eva Bernhagen.

I Danmark har 260.913 personer været smittet med covid-19, og på verdensplan er det 159 millioner mennesker.

På Læsø er det tal 20 personer. Dødstallet ligger på nul.

En småkriminel færgetur

En af dem, der har oplevet forskellen epidemiens styrke på fastlandet og øen, er Sandie Grandt Nielsen. Hun står også i den snoede vaccinekø i sportshallen.

Hun er kommet direkte fra en nattevagt på sit arbejde som sygeplejerske i Skørping, hvor hun pendler frem og tilbage - som regel kører hun til og fra færgen på sin ATV. Fordi sygeplejejobbet er en kritisk funktion, tog hun også turen, da de smittede mink lukkede Nordjylland ned.

- Allerede på færgen følte jeg mig lidt småkriminel ved at krydse grænsen. Det var ret dramatisk hos os, men jeg kunne mærke, at det var mere dramatisk på den anden side, siger hun.

Ellers har coronavirussen haft en begrænset effekt på livet på Læsø, mener hun. Det har mest haft betydning i forhold til at se familien, fortæller Sandie, der er mor til tre drenge og en pige.

Hvis Sandie Grandt Nielsen havde haft adresse andre steder i landet, ville hun som 34-årig være blandt de sidste, der fik tilbudt vaccinen. Hun kan godt forstå, at der er nogen, der er mere udsatte, tænker, at det er uretfærdigt, at alle læsøboere får vaccinetilbuddet.

- Jeg har da tænkt, om andre havde mere brug for den end mig, siger hun.

Men hun trækker alligevel ærmet op for at blive vaccineret med en dosis Moderna.

- Min personlige beslutning gør jo ikke fra eller til i det store billede, når resten bliver vaccineret. For der jo nogen, der har vurderet, at det her var en god løsning, siger hun.

Pilot til undsætning

Forklaringen på, at Læsø har opløst målgrupperne, er øens afsides beliggenhed i Kattegat.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer står, at man kan ændre i rækkefølgen, hvis det giver mening i forhold til leverancer - og på grund af det lille antal personer, der mangler, giver det ikke mening at tage frem og tilbage til øerne for at vaccinere meget små grupper.

For hver gang en gruppe læsøboere skal vaccineres, kræver det en færgetur, før hætteglassene når frem.

Nogle dage har det været 30 doser, andre dage 20 eller færre. Og en enkelt gang kom ingen af doserne med, kun kasserne, fortæller Alex Rasmussen, der er havnefoged på øen.

Udover sin officielle titel er han også øens pilot, så det var ham, der blev ringet op, da det blev opdaget, at vaccinekasserne var tomme.

Så satte Alex Rasmussen sig ind i et af sine to fly og fløj til Støvring, hvor fire små kasser med vacciner stod klar, og under en time efter var de på Læsø.

To tvivlsomme førstepladser

For Helle Christensen er det en sejr, at alle øens beboere bliver tilbudt vaccination - og at de fleste tager i mod den.

Hun fortæller, at det i de første otte målgrupper er over 90 procent, der er færdigvaccineret. I gruppe ni, de 65-74-årige, er omkring 50 læsøboere, der endnu ikke har booket tid til vaccinen.

- Vi håber selvfølgelig på, at de sidste kommer med i dag eller i vores opsamlingsrunde næste uge, siger Helle Christensen,

Det gjorde særligt indtryk på hende, da øens ældste fik vaccinen.

- Vi har både Danmarks ældste befolkning og indtager en førsteplads, hvis man måler antallet af kroniske sygdomme, siger hun.

- Derfor betyder de her vaccinationer alverden.

Men i dag er den anden ende af Læsøs aldersspektrum også repræsenteret i sportshallen.

Den eneste vaccinerede på efterskolen

”De unge”, som Helle Christensen kalder dem, har fået deres eget bord med et A4-ark er klistret på siden:

”Årgang 2003, 2004 og 2005” står der med stor skrift.

Der er 43 personer, der er under 16 år med en folkeregisteradresse på Læsø, og tyve af dem har booket en vaccinetid i dag. De skal stikkes med en anden vaccine end resten af øen, for det er kun Pfizer/BioNTechs vaccine, der er godkendt til personer under 18 år.

Udenfor hallen står tre af dem med hver sin energidrik. De har vaccinetid om fem minutter. En kvinde i blå dragt, der står for vaccinationerne, kommer udenfor.

- Er det rigtigt, at man ikke må ryge i to døgn, efter man er blevet vaccineret? spørger en pige i dynejakke hende med lidt nervøsitet i stemmen. Drengene bag hende fniser.

Indenfor i observationsområdet sidder en 16-årig pige i pink hættetrøje. Hun går på efterskole på fastlandet, men kom med færgen i går for at få vaccinen. Selve vaccinationen var bare et lille prik og ikke noget særligt, siger hun.

Når hun kommer tilbage på efterskolen efter Kristi Himmelfartsferien, bliver hun den eneste elev, der er vaccineret.

- Det bliver lidt underligt. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have den – nu skal vi videre, siger hun.

Mens mørket endnu lå over militærområdet i Nørre Felding klokken 4.15, lyste gravkøer, lastbiler og arbejdsmænd i gult og orange sikkerhedsudstyr massegravene med de mange tons mink op.

Opgravningen af den pelsede last er i gang. I alt skal omkring fire millioner mink graves op i militærområdet her i Nørre Felding nær Holstebro og i Kølvrå i Karup.

Og klokken 04.30 trillede den første lastbil fyldt med mink mod et forbrændingsanlæg i Sønderborg.

Dinglende, døde mink

En vagt har vogtet militærområdet fra klokken 19 onsdag aften. Han står og kigger mod massegravene. Ser hvordan en gravkoarm griber ned i jorden, og hvordan skovlen på vej op igen er fyldt med mink.

De døde kroppe dingler ud over kanten. I store bunker løftes de over i lastbilerne. Vagten kalder det "Molboarbejde".

- De er jo næsten lige blevet gravet ned, konstaterer han.

Nedgravningen fandt sted i november, da der blev fundet coronasmitte blandt mink. Senere blev det vurderet, at det af hensyn til smittefare var sikrest at vente et halvt år med at grave dem op igen.

Kroppene er faste, ikke flydende

Per Meldøgaard er tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, og han fortæller, at morgenen er startet med gode takter.

- Der har været så meget negativ omtale, så det er dejligt, at det bare kører godt.

Han kan også give et indblik i, hvad det er for en konsistens, massegravenes indhold har. Tidligere har der være spekulationer om, at minkkroppene skulle minde om feta.

- Kroppene er rimeligt faste og ikke flydende. Det gør det heldigvis nemmere at arbejde med, siger Per Meldøgaard.

13 anlæg rundt omkring i landet stiller ovne til rådighed til de pelsede kadavere, og de danske landeveje lige fra Hjørring i nord til Sønderborg i syd og Amager i øst får derfor besøg af lastbilerne fra Nørre Felding.

I dag sendes minkene til Roskilde, Aalborg, Hørsholm, Sønderborg, Næstved, Esbjerg, Odense, Holstebro og Kolding.

Tiltagende lugt

TV 2 besøgte onsdag eftermiddag naboerne til massegravene. Blandt dem var flere bekymringer. Herunder hvor store lugtgener dagen vil bringe.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser, lød det fra Claus Bligaard, der bor knap to kilometer fra militærområdet og dagens mange gravkøer og lastbiler.

Som morgenen skrider frem, begynder også lugten at intensiveres en smule. Som en kompostspand i køkkenet, der har stået for længe.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan lugten vandre op mod to kilometer.

Omkring klokken 8.30 møder fødevareminister Rasmus Prehn op i området og taler med pressen. Han har tidligere advaret om store lugtgener for borgerne i en periode på flere uger.

Opgravningen i Nørre Felding forventes færdig i midten af juni. Herefter fortsætter det i Kølvrå, hvor de sidste mink skulle være gravet op i midten af juli.

Mens bulldozerne de næste mange uger graver fire millioner døde mink op af jorden i Midt- og Vestjylland til endelig forbrænding, håber en række minkavlere fortsat på, at minkavlen kan genopstå i Danmark.

De satser på, at der kan genskabes en dansk minkproduktion – omend i mindre målestok end med de tidligere 1100 minkavlere.

Louise Simonsen er initiativtager til gruppen Danske Mink og er selv datter af en buntmagerfamilie.

- Jeg synes, danske mink er kronjuvelen i dansk landbrug, og meget ville gå tabt, hvis vi lukkede ned permanent, siger hun.

- Det er minkene, der er døde, og ikke minkavlerne, som er verdens bedste. Og de, der fortsat vil tilbage, er de stædige med en vis økonomi, som også kan tage en regning på seks-syv millioner, før man er i gang, siger hun.

Fra 100 til 50

I starten var der omkring 100 interesserede i hendes nystartede forening, som hun dannede for at få politikerne i tale.

Da det politiske udspil til minkerstatninger kom, var der imidlertid mange, der tog pengene og sagde tak.

- Men vi har fortsat omkring 50 medlemmer, som tror på det, siger hun.

Foreningen håber i løbet af maj at få svar fra ministeren på, om minkavlerne kan starte op igen fra januar 2022, som der blev lagt op til med en dvaleordning, der tillader minkavl, når det igen er sikkert.

Åndssvagt ikke at fortsætte

Erik Wammen ved Hobro var en af de allersidste avlere, hvis mink måtte lade livet. Han håbede længe på at kunne indgå i et forskningsprojekt, indtil Fødevarestyrelsen slukkede lyset for projektet.

- Det er fuldstændigt åndssvagt ikke at fortsætte med mink i Danmark. Det er bedre og meget billigere at belønne folk for at komme i gang selv i stedet for bare at udbetale erstatninger for at holde op, siger han.

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet mener dog, at epoken med minkavl i Danmark er slut.

- Jeg har svært ved at se, at erhvervet igen kan få nogen større betydning herhjemme.

Selvom minkpriserne lige nu igen er høje, vil andre lande som Rusland og Kina tage over, forventer han.

Det er planen, at amerikanske delstater skal begynde at vaccinere børn ned til 12 år med covid-19-vaccinen fra selskaberne Pfizer og BioNTech.

Det sker, efter at rådgivere for USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) onsdag enstemmigt har givet sin opbakning til planen i en afstemning.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte mandag brug af vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn mellem 12 og 15 år.

Vaccinen har hidtil været godkendt til unge ned til 16 år.

I sidste uge indledte vaccineproducenterne så den formelle proces for at få den godkendt til de 12-15-årige.

Ingen alvorlige reaktioner

Allerede tirsdag begyndte nogle delstater, herunder Georgia, Delaware og Arkansas, at tilbyde vaccinen til unge teenagere. Imens oplyste covid-19-myndigheder i Californien, at familier fra torsdag kan begynde at lave aftaler for vaccination af unge mennesker.

Det Rådgivende Udvalg for Vaccinering (Acip), der kommer med anbefalinger til CDC, har onsdag stemt for at støtte vaccinationen af de 12-15-årige med stemmerne 14-0.

Det sker, efter at eksperter har gennemgået forsøgsresultater og fundet, at ingen i den pågældende aldersgruppe, som havde fået vaccinen, blev syge med covid-19. Der opstod heller ingen alvorlige allergiske reaktioner.

På den baggrund vurderes vaccinen at være 100 procent effektiv i forhold til at forhindre sygdom blandt unge.

CDC-direktør Rochelle Walensky siger, at anbefalingen vil åbne for vaccination af omkring 17 millioner unge.

Dette vil "mindske smitten i de unges familier", siger professor Henry Berstein, der er medlem af Acip.

- Det vil bidrage til immunitet i samfundet, og det giver børnene mulighed for på mere sikker vis at vende tilbage til sommerlejre og personligt fremmøde i skolen, siger han.

Aftagende tempo

Ifølge tal fra CDC er omkring en tredjedel af alle voksne amerikanere færdigvaccineret. Dog er tempoet i vaccineudrulningen aftaget de seneste uger.

I begyndelsen af maj meddelte præsident Joe Biden, at 70 procent af den voksne befolkning skal have fået mindst ét vaccinestik inden 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag.

Samme dato skal mindst 160 millioner voksne være færdigvaccinerede. Det svarer til knap halvdelen af hele landets befolkning på knap 333 millioner indbyggere.

Pfizer og BioNTechs vaccine bliver i Danmark givet til unge ned til 16 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i øjeblikket i gang med at vurdere, om vaccinen også kan godkendes til 12-15-årige i Europa.

Mandag oplyste EMA, at afgørelsen kan komme allerede i slutningen af maj.

En halv køleboks, iturevne plastikposer og en pakke Nesquick-kakaopulver titter frem i det 25 meter høje bjerg af affald, der tårner sig op bag René Pedersen.

Det er onsdag eftermiddag, og driftslederen på forbrændingsanlægget Energnist i Esbjerg forbereder sig på, at der torsdag morgen ankommer en noget anderledes last: Læssevis af døde mink.

Der er nu gået et halvt år, siden de omkring fire millioner aflivede mink blev lagt i massegrave nær Holstebro og i Karup. Torsdag morgen skal de første grave åbnes.

Forbrændingsanlægget i Esbjerg er blandt de 13 anlæg rundt om i landet, der har budt ind på at lægge ovne til de pelsede kadavere, bag og bag skraldebjerget venter et iltert flammehav med en temperatur på 1200 grader.

Ifølge driftslederen er det svært helt at vide, hvad man kan forvente af morgendagens last. Hvad det er for "en suppedas", de modtager.

- Flere har spurgt mig til konsistensen. Om jeg eksempelvis tror, det er som gele. Vi ved kun, det bliver blødt, siger René Pedersen.

Nørre Felding på Danmarkskortet

Omkring 110 kilometer nord for de ventende flammer ligger byen Nørre Felding og militærområdet, hvor de mange mink ligger begravet få timer endnu.

Det seneste halve års tid har skabt stor bevågenhed om den vestjyske by med omkring 750 indbyggere, og – som når lokalhistorier er bedst – har interessen spredt sig langt uden for bygrænsen.

Maria Henriksen bor på en villavej et par kilometer fra massegravene, og hun kan tydeligt mærke, at interessen for Nørre Felding er vokset. At byen er kommet på danmarkskortet. For et par dage siden ringede hendes mor fra Thy.

- Hun havde snakket med en kollega, der boede endnu længere væk, som havde spurgt, om ikke min mor havde en datter i Nørre Felding, fortæller hun ud ad et vindue fra sin coronaisolation.

- Det har fyldt så sindssygt meget på både lokalt og landsdækkende plan, siger hun.

Lokal modstandsgruppe

En rundtur i den lille by afslører, at der er en vis splittelse om morgendagens opgravning blandt beboerne. Der er dem, der er nervøse for grundvandet og kritiske overfor den månedslange optakt præget af uvished om, hvad planen egentlig var med de begravede mink.

Det er dem, der har gået forrest i demonstration imod minkgravene. Dem, der gerne har stillet op, når pressen ringer. Og dem, som de andre beboere igen og igen nævner navnene på. En slags lokal modstandsgruppe.

Maria Henriksen hører til en lidt anden flok.

- Hvis det ikke havde været for de folk, var minkene nok ikke blevet gravet op nu. Så det er jo positivt. Men der er også mange af os andre, der tænker, at det ikke behøver fylde hele vores liv, siger hun.

Døde mink i maden?

Få huse fra Maria Henriksen står 45-årige Claus Bligaard udenfor med sin fatter Rebekka på ti år. Blandt de store temaer for gensynet med minkene har risikoen for voldsom stank nok taget de fleste overskrifter. Både lokalt og nationalt.

Det er også, hvad der fylder hos denne far og datter.

- Det er irriterende, at det kommer til at lugte. Det er ulækkert, siger Rebekka Bligaard.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har advaret om, at opgravningen vil være forbundet med luftgener i flere uger for borgerne i nærheden af gravene.

Miljøstyrelsen har vurderet, at de rådne mink vil kunne lugtes i en afstand af 500-700 meter. Men hvis der bliver vestenvind, kan Maria, Claus, Rebekka og de andre beboere på villavejen også blive ramt. For så kan lugten vandre to kilometer.

- Vi må jo se, om vi får en følelse af at få døde mink i maden, hvis vi sidder på terrassen og spiser i morgen, siger Claus Bligaard.

Mens han taler, står datteren med et glas vand og drikker. Med ét bliver hun en smule skæv i ansigtet.

- Er der mink i mit vand? spørger hun og løber indenfor.

Bekymring for grundvandet

Og tiårige Rebekka Bligaard er ikke alene om at stille det spørgsmål. Til et borgermøde afholdt af Fødevarestyrelsen mandag var grundvandet blandt de store dagsordener.

Her kom det frem, at der formentlig vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene de næste ti år. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

Dog blev det understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for drikkevandet.

Mogens Leth er blandt dem, der de seneste måneder har råbt højst om bekymring for forurening af grundvandet. Omkring 300 meter fra gravene bor han på en gård, der i mere end 100 år har haft egen vandboring og derfor været selvforsynende med vand.

Han frygter, at skulle betale flere hundrede tusind kroner for at skifte til vand inde fra byen.

- Men man ved jo aldrig præcist, hvornår der opstår forurening. Og det er svært at forudse, hvad minkene har af konsekvenser for vandet.

Et broget omdømme

Et udtryk, der går igen blandt flere beboere, TV 2 taler med, er, at opgravningen er "et nødvendigt onde". For nok er afskaffelsen af de døde mink forbundet med ubehagelig risiko for lugtgener, og nok kommer det som konsekvens af et klodset forløb med manglende tanke for eventuelle konsekvenser for miljøet.

Men opgravningen ses også som punktummet på kapitel, men længe har glædet sig til afslutningen på.

- Minkene skulle aldrig være gravet ned her, men jeg er taknemmelig for, at de nu endelig bliver gravet op, siger eksempelvis Lone Sognstrup, der ejer et hestestutteri i byen.

Hun frygter dog, at byens mange måneder som vært for tonsvis af livløse mink kan sætte sig.

- Man siger godt nok, at al omtale er god omtale. Men jeg er ikke sikker på, det giver os det bedste omdømme at være byen med massegravene.

Mink er blot endnu et læs affald

Tilbage ved forbrændingsanlægget i Esbjerg triller den ene lastbil efter den anden hen til affaldsbjerget. Tipper sin last og forsvinder igen.

Torsdag omkring klokken 07.00 ankommer det første læs minkmasse på 30 tons. Det vil ske tre gange i løbet af torsdag, to gange fredag og tre gange igen lørdag. I alt 240 ton døde mink.

Driftslederen er spændt på, om dagen kommer til at forløbe gnidningsfri. Det regner han nu nok med, det gør. Og hvis nogen skulle have de mindste blandede følelser over at se de mange pelsede kroppe blive ædt af flammerne, er det ikke René Pedersen.

- Mink er affald ligesom alt andet affald, siger han.

1150 danskere har oplevet, at deres corona-vaccine ikke er registreret korrekt. Det viser en aktindsigt, TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Det betyder, at mange af de berørte kan have fået at vide, at de er beskyttede, men går rundt og stadig er i smittefare.

En af de borgere er 68-årige Jonna Nordbæk. Hun har både kol og nedsat lungefunktion og er dermed i risiko for et alvorligt forløb, hvis hun bliver smittet med covid-19. Derfor var hun en af de første til at blive vaccineret.

Hun fik første stik med Moderna-vaccinen 18. januar og det næste 11. februar - 24 dage senere. Hvad Jonna Norbeck ikke vidste, var, at der faktisk skal gå 28 dage mellem de to stik ifølge myndighedernes retningslinjer. Hun blev mistænksom, da hun aldrig modtog sit coronapas.

- Hvis de siger, at der skal gå 28 dage, så er jeg jo ikke sikker på, at jeg er færdigvaccineret, siger hun til TV 2.

Region gav besked på telefonsvarer

Da Jonna Nordbeck ikke modtog sit coronapas efter knap tre måneder, ringede hun til Region Syd. Samme dag kan hun se, at en af regionens medarbejdere har ændret datoen for hendes to stik – så det nu ser ud som om der er gået de korrekte 28 dage mellem vaccinerne.

I coronapasset fremgår det, at andet stik er givet den 16. februar og ikke den 11.

En medarbejder i regionens vaccinecenter ringer kort derefter for at forsikre Jonna Nordbeck om, at rettelserne betyder, at hun nu uden problemer vil få et coronapas.

- Der er blevet lavet nogle rettelser i forhold til registrering af vacciner – så du burde kunne trække dine vaccinationsdata, siger en medarbejder i en telefonsvarerbesked til Jonna Nordbeck.

Og forløbet påvirker Jonna Nordbecks tillid til systemet.

- Jeg har ikke tiltro til, at regionen har styr på det ovenpå det her forløb. Jeg vil bare gerne have forklaring. Efter jeg har opdaget det her, er jeg jo tilbage ved start, siger Jonna Nordbeck, der nu venter på indkaldelse til et tredje stik.

Region vil undersøge forløbet

Onsdag kunne TV 2 fortælle om den 82-årige kræftpatient Hans Dalgaard, der fik en ugyldig Moderna-vaccine fordi tidsintervallet også her var for kort. Her var den ansvarlige region også Syd, her bor 200 af de knap 1200 fejlregistrerede vaccinerede.

- Det er ikke godt nok, og vi beklager dybt, at det her kunne ske. Vi må bare sige, at det er et meget beskedent antal borgere, der har været udsat for det her på tværs af landet, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark til TV 2.

I Regionen vil de nu prøve at komme til bunds i, hvordan fejlene kunne ske.

- Jeg kan ikke svare på, hvad der lige præcis er sket forud for det her. Men det er noget, vi vil undersøge nærmere, hvordan det her kunne lade sig gøre og sørge for, at det aldrig på ske igen, siger Kurt Espersen.

Ikke umiddelbart farligt

Selvom, det for Jonna Nordbeck er et spørgsmål om dage i forskellen på hendes vaccination, er det problematisk, da hun ikke er dækket fuldt ud, vurderer professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

- Det er en fejl, der ikke må ske. Får man vaccinen med for kort interval så tyder meget på, at man ikke er godt nok beskyttet, siger han til TV 2.

Borgere, der har oplevet fejl skal ikke nødvendigvis frygte en manglende immunitet lige her og nu, siger Allan Randrup Thomsen.

- Men jeg kunne godt være usikker på, om de i fremtiden vil være lige så effektivt beskyttet som hvis de havde fået det på normal vis, tilføjer han.

Utilfredsheden vokser i Japan.

For mens befolkningen bliver bedt om at være tålmodige med coronasituationen, fortsætter de ressourcekrævende forberedelser til sommerens OL i Tokyo ufortrødent.

Netop Tokyo er i øjeblikket underlagt sin tredje undtagelsestilstand med dertilhørende restriktioner.

Det samme er flere andre områder i Japan, hvor nødtilstanden foreløbig gælder frem til 31. maj.

Flere af landets hospitaler kæmper med sengekapaciteten, og særligt Japans langsomme vaccineudrulning har gjort mange utilfredse.

Kun få er vaccineret

Blot 2,8 procent af landets befolkning er indtil videre blevet vaccineret mod covid-19, skriver Japan Today. Det er langt færre end i andre velstillede lande, som Japan normalt kan sammenlignes med.

Lige nu er det kun ansatte i sundhedsvæsnet og ældre der har kunnet få et stik, mens der ikke er nogen tidshorisont for resten af befolkningen.

Den japanske regering og myndighederne har tidligere forsøgt at forklare den langsommelige vaccineudrulning med manglende forsyninger i leveringerne fra Europa.

Men ifølge nyhedsbureauet AP ligger omkring 7,6 millioner doser, svarende til mere end halvdelen af Japans modtagne vaccinedoser, stadig ubrugt i frysere.

Hertil kommer, at gennemførelsen af De Olympiske Lege ifølge arrangørerne vil kræve rådighed over 10.000 sundhedsansatte, skriver nyhedsbureauet AP.

Krav om aflysning

De seneste dage har flere end 300.000 personer underskrevet en opfordring til at aflyse den store sportsbegivenhed og i stedet bruge pengene på at hjælpe folk, der lider økonomisk nød på grund af pandemien.

Meningsmålinger har vist, at 70-80 procent af japanerne støtter en aflysning, og en af de største sponsorer til sommerens OL, den japanske bilproducent Toyota, har onsdag også udtrykt tvivl om situationen.

- Som sponsorer knuser det vores hjerte at se den offentlige utilfredshed rettet mod atleter. For at være ærlig er vi dagligt i konflikt over, hvad der er den bedste vej frem, siger Jun Nagata, kommunikationsansvarlig i Toyota, ifølge The Independent.

Tirsdag lød det i en helsidesannonce i flere af landets aviser, at japanerne "vil dø" på grund af de politiske prioriteringer:

- Vi har ingen vacciner og ingen medicin. Er det meningen, at vi skal bekæmpe virussen med bambuspinde (som vi gjorde mod B-29-bombeflyene under Anden Verdenskrig)? Vi kommer til at dø på grund af politik, hvis ikke vi handler nu.

Annoncen fra forlagsvirksomheden Takarajimasha er ledsaget af et billede af japanske børn, der med træpinde kæmper mod en rød coronavirus.

Står fast på gennemførelse

Kazuhiko Ooigawa er guvernør i Ibaraki-præfekturet, som efter planen skal være vært for nogle af fodboldkampene ved OL. Han har opfordret til at udskyde eller aflyse legene, hvis pandemien forværres.

- Jeg tror ikke, at vi vil møde forståelse fra det internationale samfund, for ikke at sige Japan, hvis vi var værter for OL midt under et medicinsk kollaps, sagde han i denne uge.

Men den japanske regering og Den Internationale Olympiske Komite, IOC, har stået fast på at gennemføre det allerede udskudte OL.

Premierminister Yoshihide Suga har garanteret, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at afholde OL, mens også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i denne uge roste indsatsen for at afvikle begivenheden på en sikker måde.

Det er allerede besluttet, at udenlandske fans ikke får adgang til sommerens OL, mens det endnu ikke er afgjort, om det bliver helt uden tilskuere på lægterne, når sportsbegivenheden løber af stablen fra 23. juli til 8. august.

Efter planen skulle IOC-præsident Thomnas Bach have besøgt Japan på mandag, men besøget blev i denne uge aflyst på grund af stigende smitte.

Statens Serum Institut har registreret omkring 1150 tilfælde med fejl i vaccinationerne eller registreringerne. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

Fejlene er sket på tværs af landet og betyder blandt andet, at en række borgere har fået deres to vaccinestik med for kort tidsmæssigt mellemrum. Dermed er de ikke fuldt vaccinerede, som de ellers troede.

Velkommen til dagens overblik.

Trump-kritiker sat på plads

Republikaneren Liz Cheney gjorde sig upopulær i partiet, da hun kritiserede den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og hans usande påstande om, at han tabte præsidentvalget til Joe Biden på grund af snyd.

Og nu får kritikken konsekvenser. Ikke for Donald Trump, men får Cheney, der onsdag blev fjernet fra hendes post i partiets ledelse.

Forud for beslutningen havde Liz Cheney langet ud efter sine partifæller, som, hun mener, med deres blåstempling af Trump undergraver demokratiet. Omvendt mener de, at hun kigger for meget i bakspejlet i stedet for at fokusere på at genvinde magten.

Raketter og luftangreb

Israel har gennemført adskillige luftangreb mod Hamas i Gaza de seneste dage, og flere hundrede raketter er blevet sendt den anden vej.

Optrapningen af konflikten kommer efter flere uger med spændinger mellem israelere og palæstinensere i Jerusalem. Indtil videre er 35 palæstinensere blevet dræbt, heriblandt ti børn, og fem israelere. Hundredvis er såret.

Situationen er ved at komme ud af kontrol, og i den israelske by Lod, som har en mindre repræsentation af arabere, er der nu erklæret undtagelsestilstand.

Landbrugsfinte

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har sikret en ordentlig kontrol med landbrugstilskud. Det fremgår af en beretning, hvor Rigsrevisionen har gransket udbetalingerne af tilskud fra Landbrugsstyrelsen til danske landbrug i perioden fra 2014 til 2019.

Sagen handler om støtte med EU-midler, hvor der er et loft på fem millioner kroner årligt per landbrug. Men Rigsrevisionen har opdaget en finte, hvor landmanden opsplitter sit landbrug i eksempelvis tre forskellige selskaber og får tilskud tre gange i stedet for kun en.

I en stikprøve fra 2019 viser det sig, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen alene det år har fået udbetalt 888 millioner kroner i tilskud.

Ekstra regning til skatteyderne

Skattestyrelsen og deres højtbetalte advokater har håndteret det gigantiske retsopgør i "udbyttesagen" så ringe, at det kommer til at koste de danske skatteydere ekstra dyrt i kompensation til de sagsøgte.

Det er konklusionen i en ny afgørelse fra den britiske High Court om fordelingen af sagsomkostninger. Samtidigt skal Skattestyrelsen inden for få måneder betale 300 millioner kroner i kompensation til Sanjay Shah og en række andre sagsøgte.

Dermed kan manden, de danske myndigheder mener har stjålet 12,7 milliarder danske skattekroner, se frem til lidt ekstra danske skattekroner på kontoen i den nærmeste fremtid.

Darkside

Et større hackerangreb har skabt massive køer ved tankstationer på den amerikanske østkyst. Ifølge FBI er det en hackergruppe ved navn Darkside, der står bag.

Gruppen, der menes at være baseret i Rusland, har angrebet virksomheden Colonial Pipeline Company, der med deres 8850 kilometer lange rørledning forsyner omkring 45 procent af østkysten med brændstof.

Darkside skriver på deres hjemmeside, at de er apolitiske og ikke ønsker at skabe problemer for samfundet. Deres mål er blot at tjene penge.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Vordingborg Kommune blev politianmeldt for en 20 meter høj reklamepylon. Allerede sidste år blev pylonen erklæret ulovlig, og kommunen fik et påbud om at fjerne den, men over et år senere står den der altså endnu.

Vi læses ved igen fredag. Rigtig god aften.

Flere politikere vil ikke droppe den frivillige ordning for de fravalgte vacciner, selvom lægerne onsdag morgen har været ude og fraråde at tage dem.

I sidste uge blev et politisk flertal enige om ordningen, der efter planen skal træde i kraft 20. maj.

Men den bliver altså nu truet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som udover borgerne også advarer de praktiserende læger mod at tilslutte sig den.

TV 2 har talt med tre sundhedsordførere, og de bakker alle op om frivilligordningen, selvom de godt kan forstå lægernes bekymring, og det ikke er dem alle, der vil anbefale danskerne at få deres stik med AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

- Vi kan ikke sige til folk, at de ikke må få den

Hos Dansk Folkeparti ser sundhedsordfører Liselott Blixt intet nyt i den udmelding PLO og DSAM kommer med.

- Hvis der havde været andet forskning, som viser, at alle vil få bivirkninger, havde jeg måske ændret mening, men i og med, at det er en godkendt vaccine, kan vi ikke sige til folk, at de ikke må få den, siger hun til TV 2.

Vi skal ikke politisk bestemme, hvad der er bedst, når folk selv kommer og beder om den

Liselott Blixt, sundhedsordfører Dansk Folkeparti

Hun synes dog, at det er helt fint, at lægerne går ud og fraråder at tage de droppede vacciner, da hun selv vil gøre det samme.

- Jeg håber, at folk lytter og venter på en vaccine fra Moderna eller Pfizer/BioNTech, men vi skal ikke politisk bestemme, hvad der er bedst, når folk selv kommer og beder om den, understreger hun.

Både PLO og DSAM har sagt nej til at påtage sig opgaven med at få vaccineret interesserede danskere med de droppede vacciner.

De ser det ikke som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed fremfor af sundhedsfaglige årsager.

Desuden frygter DSAM, at der er risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen, hvilket de mener, at et nyt dansk forskningsprojekt, der går under navnet Enforce, peger på.

Blodpladeforstyrrelser bør undersøges nærmere

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var tirsdag ude at sige, at Folketingets partiledere bør tage imod en frivillig vaccine fra Johnson & Johnson for at øge befolkningens tillid til vaccinerne.

Og selvom lægernes advarsel gør indtryk hos de konservative, så fastholder de, at en frivillig ordning er en god ide - især hvis man derved kan undgå at være den sidste nation i Europa, der er færdigvaccineret.

- Det har jo også en konsekvens, hvis folk ikke bliver vaccineret. Det her handler om at få stoppet pandemien sådan, at vi kan få gang i vores samfund, og vi kan få vores liv tilbage, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører hos Det Konservative Folkeparti, til TV 2.

Han mener dog, at de blodpladeforstyrrelser, som Enforce-studiet peger på, bør undersøges nærmere. Og hvis det forholder sig sådan, at Lægemiddelstyrelsen vurderer vaccinerne til at være for farlige, må de ifølge Per Larsen holde dem i køleskabet.

Sundhedsordføreren fastholder til gengæld, at han selv gerne vil tage imod et stik fra Johnson & Johnson.

- Det her er en mulighed, og det skal man gøre op med sig selv, og så skal man tale med en læge om det, inden man bliver vaccineret, slutter han af.

Støtter sig op ad Sundhedsstyrelsen

Frivilligordningen er kommet i stand efter, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er muligt at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få deres vaccinestik med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Også selvom det i Sundhedsstyrelsens vurdering, som er lavet efter et politisk ønske, flere gange bliver understreget, at de ikke anbefaler vaccinen.

Det er udelukkende på baggrund af den opadvendte tommelfinger hos Sundhedsstyrelsen, at SF på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at ændre holdning til ordningen, fortæller sundhedsordfører i partiet Kirsten Normann Andersen til TV 2.

- I SF har vi kun sagt god for modellen, fordi Sundhedsstyrelsen gør det, siger hun.

Udover SF og Dansk Folkeparti står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti bag beslutningen om en frivillig ordning.

I næste uge vil der ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blive udstedt en bekendtgørelse om den frivillige ordning. Dermed vil lovgrundlaget være på plads.

Om et par uger er det planen, at de danskere, der ønsker det, kan blive vaccineret med en af de vacciner, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.

Men det bør man lade være med, lød det onsdag morgen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Advarslen bygger på en usikkerhed om vaccinens bivirkninger, blandt andet et dansk forskningsprojekt, der peger på en risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen.

To eksperter, TV 2 har talt med, er enige i lægernes konklusion - men ikke på grund af det danske studie.

Lille studie, stor reaktion

Studiet er baseret på 55 AstraZeneca-vaccinerede danskere og 25 personer, der er blevet vaccineret med en mRNA-vaccine, fortæller Anne-Mette Hvas, der er en del af forskningsprojektet.

Hun understreger, at det er en lille undersøgelse, men at der er fundet "en markør", der tyder på, at blodpladerne kan være aktiveret. I nogle tilfælde kan det betyde, at blodets evne til at størkne forringes - og det kan også blive en nøgle til at forstå de mere alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

- Det er som sådan ikke skræmmende, og for dem, der er blevet AstraZeneca-vaccineret, betyder det ikke noget. Men det skal undersøges nærmere, siger hun.

I alt har lidt over 150.000 danskere har fået et stik med vaccinen, mens 820 danskere er færdigvaccineret med den britisk-svenske vaccine, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

Selv om studiet er småt, tidligt i processen og i sig selv ikke bekymrende, deler Anne-Mette Hvas lægernes holdning til en frivillig vaccine.

- Jeg enig med lægerne, men argumentet er ikke vores lille, foreløbige studie, siger hun.

Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d., blødnings- og traumeekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig med Anne-Mette Hvas.

- I min optik er det en overreaktion på nogle små signaler, som man skal tolke med meget stor forsigtighed, siger han. Han kalder studiets konklusioner for "endnu usikre". Og så er det i følge Jakob Stensballe både forventeligt og i langt de fleste tilfælde ufarligt at opleve ændringer i blodpladerne efter en vaccination.

- Alle typer af vacciner er kendt for i meget sjældne tilfælde at kunne give en eller anden form for påvirkning af blodpladetallet. En vaccine stimulerer immunforsvaret, og det kan give et fald i blodpladerne, siger han.

En storm i kroppen

I stedet mener begge eksperter, at der er en anden, tungere vejende grund til at takke nej til AstraZenecas vaccine: Nemlig kombinationen af sjældne blodpropper og et lavt antal blodplader, der har vist sig blandt folk, der er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine.

Risikoen for den alvorlige bivirkning, der er blevet døbt VITT, fik først AstraZenecas vaccine og siden Johnson og Johnsons doser droppet fra det danske vaccinationsprogram.

Håbet blandt de danske forskere er, at flere undersøgelser kan forklare, hvad der sker blandt dem, der bliver ramt.

- Måske kan de her undersøgelser gøre os klogere på de mekanismer, man har set, siger Anne-Mette Hvas.

Jakob Stensballe fortæller, at VITT starter et "stormvejr" i kroppen, og at blodpladerne spiller en hovedrolle i det.

- Hvis antallet af blodplader falder, så kan det være et tegn på, at stormvejret er gået i gang, siger han.

150 milliarder per liter

Blodpladernes primære funktion er at få blodet til at størkne. Det er effektivt i flere situationer - for eksempel hvis vi prikker hul på huden, eller der opstår mindre indre blødninger i kroppen. Ved siden af det spiller blodpladerne også en vigtig rolle i immunforsvaret. Det er derfor, antallet af blodplader bliver påvirket, når vi bliver vaccineret. I sig selv er det ikke bekymrende, forklarer Jakob Stensballe.

- En patient kan sagtens få færre blodplader uden at mærke til det, siger han.

Vi har også en del at tage af: Et normalt antal blodplader ligger omkring 150 milliarder per liter blod. Men hvis antallet af blodplader bliver markant for lavt - under 50 milliarder per liter, kan der opstå problemer.

For når antallet af blodplader falder, kan blodet ikke størkne. Så bliver blødningen større, og hvis den sidder et kritisk sted er det farligt. Det er særligt alvorligt i VITT-tilfældene, lyder det.

- En del af VITT-patienterne får fatale blødninger i hjernen, og hvis blodet ikke størkner, er det forbundet med en stor risiko, siger Jakob Stensballe.

Hvis ens blodpladetal falder, kan det godt stige igen. Blodpladerne lever en uges tid i kroppen, og knoglemarven producerer løbende nye forsyninger. Derfor handler det om at "ride stormen af", hvis en person bliver ramt af VITT, så bliver plads til dannelsen nye blodplader og et normalt niveau af blodplader.

Skidt fra kanel

Ifølge Jakob Stensballe er det vigtigt at holde VITT og de nye undersøgelser skarpt adskilte, når man taler vacciner, tilvalgsordning og tillid.

- Vi skal holde skidt og kanel for sig, siger han.

Anders Beich, der er formand for DSAM, erkender, at det er tidligt at konkludere noget på baggrund af den danske forskning. Men han fastholder, at man bør se på det bivirkninger i bredere forstand end blot VITT.

- Der er bivirkninger, der ikke alene har med de alvorlige, men også med de almene påvirkninger af vores immunsystem at gøre. Vi er lige nu ved at udforske vaccinens fulde virkning, og hvis man skal anbefale en vaccine, skal man kende det fulde billede, siger han.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, fordi der er alternative vacciner og en ret god epidemikontrol i Danmark.

Set i lyset af det samt alvorligheden af VITT er det derfor helt fornuftigt at fraråde vaccinen ud fra en sundhedsfaglig vurdering, mener Jakob Stensballe. Men han kalder det "en politisk beslutning" og "et skråplan", at det er op til den enkelte selv at vurdere, om vaccinens fordele opvejer dens ulemper.

- Spørgsmålet er jo, om vi kan klæde en 19-årig, der gerne vil på Roskilde Festival, godt nok på til at tage stilling til de her ting, siger Jakob Stensballe.