109 ukrainere har siden marts sidste år haft ophold i Danmark for at modtage lægehjælp.

Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.

I marts 2022 indgik EU-landende i en aftale, der skulle sikre, at ukrainske soldater kunne modtage behandling uden for Ukraine, hvis sundhedsvæsen er hårdt presset under krigen.

Danmark forpligtede sig til at modtage 200 patienter fra Ukraine, som kan behandles for krigsskader og andre sygdomme.

Gruppen af ukrainere, som Danmark hidtil har modtaget, har dog overrasket danske læger. For der var ofte ikke tale om nye skader.

Det fortæller Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge for 112 og Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.

Han sidder for bordenden ved National Visitationsgruppe (NVG) – en tværregional gruppe som fordeler ukrainerne til de danske regioner.

- Vi fik nogle patienter, som havde regulære krigsskader, der var førstebehandlet i Ukraine, og nogle der havde infektioner og komplikationer fra den første behandling. Den anden gruppe, vi har fået overraskende mange af, er patienter, der egentlig ikke relaterer sig direkte til krigen, siger han.

Uforudset ressourcekrævende

Det skabte udfordringer for de danske sygehuse.

- Hospitalerne har ikke rigtig vidst, hvad de gik ind til. Mange på hospitalsniveau har været overraskede over fordelingen, og at patienternes traumer var så gamle, da de ankom, siger han.

I stedet for skudsår og umiddelbare krigsskader, måtte lægerne på de danske afdelinger omstille sig til at behandle helt andre skader.

Det var ofte svære infektioner, som i flere tilfælde stammede fra krigsskader, der ligger lang tid tilbage.

Det ændrede grundlæggende ved byrden, som danske læger stod over for, fortæller Sten Larsen, cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- De kommer med nogle svære, svære betændelsestilstande med mærkelige bakterier, som ødelægger både det bløde væv og knoglerne. Det er ofte meget, meget ressourcekrævende og kræver lange indlæggelser, mange operationer og lang tids behandling med antibiotika af forskellige typer, siger han.

Et problem for alle

Hvor stort problem er det her for Skejby og andre, hvis du taler sammen med dem?

- Det er et problem for alle. Det er ikke bare et problem for sygehusene, men også for kommunerne efterfølgende, som skal varetage hele rehabiliteringen og bosættelsen af de her mennesker, siger han.

Det har betydet udskudte behandlinger af andre patienter

Sten Larsen understreger dog, at der ikke er et alternativ. Ukrainerne har brug for hjælp, og den hjælp har han og resten af de danske læger forpligtet sig til at yde.

Og Anders Damm-Hejmdal stemmer i:

- Ressourcerne mangler uden tvivl, for sundhedsvæsenet er enormt presset, og det her er noget, der belaster. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror da også, at alle i en eller anden grad kan mærke den belastning.

Da aftalen om EU-landenes hjælp til sårede ukrainere var indgået, var lægerne klar. Men de blev overraskede – for der kom ingen.

Ukrainsk lov stod nemlig i de indledende måneder i vejen for, at våbenføre mænd kunne forlade landet.

- Vi begyndte først at se patienter i maj måned. Da havde de været længe undervejs og havde ligget på lokale sygehuse igennem længere tid og ofte været opereret flere gange. Det gentager sig. Vi får dem relativt sent, og den sidste, vi har fået, har været seks måneder undervejs, siger Sten Larsen.

Hvad kunne gøres anderledes for at lette byrden?

- Jeg ved ikke, om man kunne gøre det så meget anderledes. I starten savnede vi nok en større anerkendelse af, at det her var en større opgave end forventet. Nu bevilgede regionsrådet os i starten af det nye år nogle penge til de patienter, vi havde behandlet i 2022, og det tager jeg da som en anderkendelse af, at det har været en krævende opgave.

Han stillede sig i front og talte for bedre vilkår på akutafdelingen i Gødstrup men må nu selv tage konsekvenserne af et stort pres.

Overlæge på akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup Anders Møllekær har sagt sit job op.

Det skriver han i en mail til TV MIDTVEST.

- Jeg er efter samråd med min læge blevet langtidssygemeldt og har på baggrund af forløbet valgt at opsige min stilling, skriver han.

Overlægen begrunder sin opsigelse med, at han har været udsat for et stor pres fra hospitalsledelsen.

- Kampen for patienternes sikkerhed har haft store personlige omkostninger for mig. Jeg har under forløbet oplevet at være udsat for et stort internt pres af personlig karakter og fra hospitalsledelsens side, skriver han.

Tvist med ledelsen

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har været et varmt samtaleemne siden midten af januar.

Omkring nytår blev Anders Møllekær som talsperson ansigtet på et bekymringsbrev, hvor lægerne råbte op omkring forholdene på afdelingen og gik offentligt ud med deres bekymring for patienternes sikkerhed.

De mente, at grænsen for overbelægning og belastning var nået og kaldte situationen "uholdbar".

- Når vi er så pressede, som vi er, så bliver vi bekymrede for patienterne, har Anders Møllekær tidligere sagt til TV MIDTVEST.

Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for

Anders Jørgensen, overlæge og talsmand

Til Herning Folkeblad har Anders Møllekær tidligere udtalt, at patienter med kritisk sygdom ikke har fået den rette behandling på grund af travlhed.

Den og andre udtalelser fik hospitalsledelsen til at reagere på kritikken.

- Det (at patienter dør, red.) skal vi have set dokumentation for, hvis vi skal forholde os til det, har lægefaglig direktør på regionshospitalet Jens Friis Bach tidligere sagt.

Vil savne kollega

Overlæge Anders Jørgensen ærgrer sig over, at han har mistet sin kollega. Han beskriver Anders Møllekær som vellidt og dygtig.

- Det er stort tab. Det bliver svært at erstatte, siger han.

Anders Jørgensen fortæller desuden, at han ser sin nu tidligere kollegas kritik af ledelsen som "alvorlig" og "bekymrende".

- Jeg er blevet tilbage på afdelingen. Jeg håber ikke, at jeg kommer til at opleve det, siger han.

- Jeg har den største respekt for og tillid til akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med

Anders Møllekær

Anders Jørgensen medvirker i dokumentaren 'Den Travle Akutmodtagelse' men vil nu få en endnu mere fremtrædende rolle som talsmand for afdelingens overlæger.

- Jeg håber, at vi på sigt bliver hørt. Det har hele hospitalsvæsnet brug for, siger han.

Anders Møllekær skriver i sin mail, at han har stor respekt for de ansatte på akutmodtagelsen:

- Jeg har den største respekt for og tillid til Akutafdelingens læger, sygeplejesker og øvrige personale, jeg deler et stærkt fællesskab med.

Hospitalsledelsen på regionshospitalet oplyser til TV MIDTVEST, at man ikke ønsker at kommentere opsigelsen, da der er tale om en personalesag.

I over 20 år har Torben Kousgaard avlet får på en gård lidt udenfor Varde, men lige nu er han bekymret for, hvor længe det kan fortsætte.

Alene det seneste år er antallet af ulve i Danmark fordoblet fra 14 til 29 styks.

Det viser tal fra Miljøstyrelsen. På samme vis er antallet af ulveangreb mod husdyr også fordoblet det seneste år fra 16 til 32, viser tallene.

- Det ser ud til, at der kommer mange ulve de næste år, og det er noget, vi virkelig skal lære at forholde os til, for det bliver et stort problem, hvis vi ikke gør noget nu, siger Torben Kousgaard.

Vil have ulvezone i hele Jylland

Hovedårsagen til Torben Kousgaards bekymring er, at han avler sine får i et område, der ikke er udpeget til ulvezone.

Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget to specifikke områder i Danmark, hvor der er forhøjet risiko for ulveangreb, og derfor kan landmænd inden for de to områder få tilskud fra staten til at opsætte særlige hegn mod ulvene.

Hegn der har vist sig særdeles effektive til at holde ulve ude. I 2022 er der nemlig ikke registreret et eneste ulveangreb bag de specielle hegn.

Torben Kousgaard har allerede mistet ni dyr til ulven.

Men fordi han bor uden for ulveområderne, skal han selv betale, hvis han vil have ulvehegn på sine 32 kilometer indhegning.

- Hele Jylland bør være en ulvezone, så vi kan få tilskud til det ulvesikre hegn, og så kræver det, at staten kommer til lommerne, siger Torben Kousgaard.

Naturchef ved Landbrug & Fødevarer, Karen Post Bache, er er medlem af den gruppe, der rådgiver miljøministeren i spørgsmål om ulvene.

Hun fortæller, at forslaget allerede er blevet bragt op på Christiansborg.

Beskyttet af EU

Faktisk er Karen Post Bache klar til at gå skridtet videre og kigge på, om det er nødvendigt at påbegynde en regulering af ulvebestanden. Men et sådant tiltag kan vise sig yderst svært at gennemføre.

- Ulven er beskyttet efter EU-regler, og det er dem, der pålægger Danmark den strenge beskyttelse af ulven, men det er helt relevant at snakke om, hvor mange ulve vi skal have i Danmark, fortæller hun.

Torben Kousgaard har ikke noget imod, at ulven er i Danmark, men han mener ikke, det skal være på bekostning af fåreavlerne.

Derfor håber de i alt godt 140 sydvestjyske fåreavlere, at der snart sker noget, for det bliver svært at holde ulven ude, hvis der ikke kommer økonomisk hjælp til både hegn og vedligehold af det.

Den ukrainske by Bakhmut har i månedsvis været et glohedt brændpunkt i krigen mod Rusland.

Kampene i byen har været blodige og har krævet mange dødsofre og mange sårede. Nogle af de sårede befinder sig i øjeblikket i Danmark.

Serhii Palmarchuk sidder alene i en lejlighed i Aalborg.

Han har været i Danmark siden starten af marts. Inden da kæmpede han mod russerne siden krigens udbrud i februar sidste år og i den sidste måned ved fronten i Bakhmut.

- Det er umuligt at beskrive med almindelige ord. Solen skinner aldrig, og alt er gråt hele tiden. Det ligner noget fra en gyserfilm. Det er gråt og grumset. Selv ingen træer eller buske er tilbage, alle er blevet sprængt væk, siger han om situationen i Bakhmut.

Serhii Palmarchuk er 34 år og blev skadet i benet i Bakhmut sidste måned. Da han blev tilset på et ukrainsk hospital, viste undersøgelser, at han har hudkræft.

Nu er han i Danmark for at modtage behandling, som det krigshærgede Ukraine ikke kan tilbyde ham.

Danmark vedtog side om side med resten af EU-landene i marts sidste år at modtage krigsskadede ukrainere. Danmark forpligtede sig til at modtage op mod 200 syge eller krigsskadede ukrainere.

Vurderingen af krigsskadede soldater bliver foretaget af EU’s general­direktorat for humanitær bistand og civilbeskyttelse (DG ECHO), og Danmark har per dags dato modtaget 109.

Serhii Palmarchuk er omtrent 2000 kilometer fra ødelæggelserne og kampene i Bakhmut, men krigen fylder stadig næsten alt for den 34-årige ukrainer, og han følger nøje med.

- Jeg tænker altid på det, siger han:

- Jeg ser nyheder, taler med fyrene, der stadig er der. Jeg kigger hele tiden på krigskortet og kan se, at russerne har indtaget positioner, som vi holdt før, og jeg husker, at vi holdt en korsvej, som russerne nu har indtaget, siger han.

Et bombardement vi ikke havde set før

31. august ankom 53-årige Oleksii Atroschenko til Danmark. Han kæmpede i Bakhmut siden starten af juni. I dag kæmper han stadig om end en anden kamp.

Hans tjeneste sluttede brat, da en mortergranat eksploderede i nærheden af ham, og siden 15. december har han boet på Neurorehabilitering Midt i Hammel uden for Aarhus, hvor han er i genoptræning.

Oleksii Atroschenko bærer de fysiske tegn på kamp. Han pådrog sig skader på hovedet og i hjernen, han bliver ofte svimmel, får humørsvingninger, og han har mistet meget af kontrollen over sin ene arm.

- Vi kom under stærkt bombardement. Et bombardement vi ikke havde oplevet før. De begyndte at skyde mod os. Meter for meter kom det tættere på, da en granat kom flyvende direkte imod mig, siger han.

Når sårede soldater skal modtage behandling i EU-lande, bliver de fordelt gennem EU-systemet, men de har selv indflydelse på, hvor de gerne vil modtage behandlingen.

Oleksii Atroschenko blev spurgt, hvor han gerne ville modtage behandling. Det var ligegyldigt, sagde han, så længe landet kunne hjælpe ham.

- Danmark klarede alle udgifterne, siger han.

Danske læger var klar, men der kom ingen

Da EU-aftalen om at modtage sårede og syge ukrainere blev iværksat, gjorde danske sygehuse sig klar. Læger og afdelinger gik i beredskab for at modtage soldater med "friske" skader, der blot var stabiliseret til at kunne klare turen fra Ukraine til Danmark.

Men lægerne blev overrasket. For i det første lange stykke tid, kom der ingen.

- Vi troede jo, at vi fik dem relativt tidligt efter, at de blev krigsskadet. Det var det, vi forberedte os på med det udstyr, vi skaffede til huse. Virkeligheden var, at de havde været længe undervejs og havde været igennem en masse behandlinger, inden vi fik dem, siger Sten Larsen.

Sten Larsen er cheflæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og han har såvel som andre læger på andre sygehuse måttet se i øjnene, at det var en anden type patienter, som skulle modtage hjælp.

I stedet for sår og skudhuller, var det andre og langt mere behandlingskrævende skader, som skulle behandles.

- Når man får patienterne sent, på et tidspunkt hvor vævet selv har forsøgt at hele og samtidig har svære infektioner, så bliver det en helt anden strategi for behandlingen. I en del tilfælde er de endt med nogle resultater, som vi ikke forventer at se, hvis patienten var blevet primært behandlet hos os, siger Sten Larsen.

Vil tilbage og kæmpe

Oleksii Atroschenko har en far og en mor, der bor i Kyiv. Hans kone er død, men han har en søn, der bor i Krim, og han vil gerne tilbage til Ukraine.

- Det er vigtigt for mig at komme i bedring. Hvis min højre arm kan fungere ordentligt igen, kan jeg komme tilbage til kampen. Det er kun den her arm, der ikke virker, men den den anden virker fint. Benene virker, men jeg er nødt til at træne dem mere selvfølgelig, siger han:

- Jeg ville tage i krig igen, siger han og begynder at græde.

- For jeg ved, hvor svær situationen er der lige nu for vores drenge.

Serhii Palmarchuk har ingen planer om at blive i lejligheden i Aalborg. Han håber, at han inden længe kan vende hjem.

- Jeg har ikke et stærkt behov for at vende tilbage til Bakhmut, men jeg ville nok stadig tjene i hæren. Jeg kunne lide det. Jeg nød at være soldat, men lægerne forbød mig at tage tilbage til hæren. De siger, at jeg ikke er i stand til at kæmpe. Måske senere når jeg kommer til hægterne, siger han.

Vandværker landet over skal fremover teste for flere af de uønskede PFAS-stoffer.

Som det er nu, tjekkes vandet for 12 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen.

Men det udvides med en ny drikkevandsbekendtgørelse til 22 stoffer, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

- Vi tager PFAS meget alvorligt og kigger på alle muligheder for at sætte ind og samtidig sikre, at PFAS ikke ender i vores produkter, fødevarer eller drikkevand.

- Der er allerede gjort et stort arbejde, og på baggrund af det skærper vi nu kravene til vores drikkevand, så der ikke ender PFAS ude i vandhanerne, siger Magnus Heunicke.

Går foran EU

Det udvidede tjek af drikkevandet står til at blive et EU-krav i 2026, men indføres altså tidligere i Danmark.

Der er allerede flere steder i landet fundet PFAS i forhøjede koncentrationer i drikkevandsboringer.

Vandet må dog ikke ledes ud til forbrugerne, når grænseværdien er overskredet.

Derfor skal det enten fortyndes eller renses.

Det kan dog ende med at blive dyrt for forbrugerne, lød det i december fra direktør i Danske Vandværker Susan Münster.

- Det er jo ikke bare lige at lave en ny boring, hvis det er der, man havner.

- Det er heller ikke bare lige at begynde at rense, fordi det koster penge, det tager tid og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra omkostning, sagde hun dengang til tv2.dk.

Arbejder på samlet forbud

Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU.

Der arbejdes også på en national handlingsplan i Danmark i indsatsen for at bremse stoffernes udbredelse.

PFAS er en betegnelse for en gruppe af fluorstoffer, som er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen.

Desuden regnes stofferne for hormonforstyrrende, ligesom de i høje koncentrationer kan medføre en øget risiko for kræft.

Stofferne har blandt andet været anvendt i for eksempel brandslukningsskum, til overfladebehandling af tæpper og møbler og i fødevareemballage.

/ritzau/

Luften i Danmark er så forurenet, at Danmark ikke opfylder verdenssundhedsorganisationen WHO's mål for, om den luft, vi indånder hver dag, er sund.

Det viser en ny undersøgelse fra firmaet IQ Air, der har undersøgt kvaliteten af luften over hele verden i 2022.

Kun seks af de 131 lande i verden, den nye undersøgelse omfatter, opfylder ifølge undersøgelsen WHO's krav til sund luft, skriver CNN.

Men ifølge Zorana Jovanovic Andersen, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, er luftkvaliteten i Danmark blevet meget bedre i de seneste år.

- Vi har opnået gode reduktioner i luftforureningen i de sidste 20 år. Men nu har vi mere sikker viden om, hvor farlig luftforurening er, siger hun til TV 2.

Strammede krav

I 2021 strammede WHO blandt andet på den baggrund retningslinjerne for, hvornår luften er sund at indånde.

Grænsen for indholdet af såkaldt "fine partikler" blev sat ned fra 10 til 5 mikrogram per kubikmeter.

Det betyder, at Danmark nu er blandt de lande, der ikke længere overholder WHO's krav.

Undersøgelsen omfatter blandt andet tre danske byer, København, Aarhus og Viborg, hvor der er målt et indhold af fine partikler på mellem 8,4 og 8,7 mikrogram per kubikmeter.

De seks lande, der ifølge undersøgelsen overholder WHO's krav er Australien, Estland, Finland, Grenada, Island og New Zealand.

Kan komme på den rigtige side igen

Danmark kan sagtens komme på den rigtige side af kravet igen, mener Zorana Jovanovic Andersen.

- Vi skal gøre mere af det samme, som vi har gjort de seneste 20 år – det kan vi sagtens klare, siger hun.

Og "mere af det samme" handler blandt andet om mindre olie og benzin.

- Det gælder blandt andet om at begrænse brugen af fossile brændstoffer, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Et initiativ som i Aarhus, hvor borgmesteren vil forbyde kørsel med benzin- og dieselbiler i byen fra senest 2030, er det en god idé?

- Ja, det er sådan noget der skal til.

Derudover nævner Zorana Jovanovic Andersen også landbruget og brug af brændefyring til opvarmning af de danske boliger som fokusområder, hvis luftforureningen skal bringes ned.

- Og så kommer der jo også luftforurening fra de lande, der ligger syd og øst for os. Derfor der det vigtigt, at vi i EU tager initiativer, der begrænser luftforureningen, siger hun.

IQ Air har undersøgt luftkvaliteten i 7323 byer i hele verden, og ifølge undersøgelsen kommer København ind på en plads som nummer 4133 blandt de mest luftforurenede byer.

Aarhus er nummer 4394, mens Viborg er nummer 4134, det betyder at luftkvaliteten i Aarhus er bedre end i både København og Viborg, hvis man skal tro undersøgelsen.

Den mest luftforurenede by på verdensplan er Lahore i Pakistan, hvor der er målt et indhold af fine partikler på 97,4 mikrogram per kubikmeter.

De ti lande med størst luftforurening er Tchad, Irak, Pakistan, Bahrain, Bangladesh, Burkina Faso, Kuwait, Indien, Egypten og Tadsjikistan.

Valera Muskats venstre ben er helt revet op, og lægerne siger, at der vil gå et par måneder, før han må støtte på benet igen.

Nu ligger han i en hospitalsseng og venter på, at han igen kan komme tilbage til fronten og de voldsomme kampe i byen Bakhmut.

At have smerter her er værre end at være rask ved fronten

Valera Muskat, såret ukrainsk soldat

- Når jeg er klar igen, så skal jeg selvfølgelig tilbage, siger han til TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, der besøgte ham og andre sårede ukrainske soldater på hospitalet i Dnipro, omkring 200 kilometer vest for fronten ved Bakhmut.

Valera Muskat blev såret for otte dage siden, da han var ved at evakuere en såret kammerat.

Han blev ramt af granatsplinter fra en mortergranat, der – med hans egne ord – rev det venstre ben ”i strimler” og gjorde det nødvendigt, at han selv blev evakueret.

"Det værste er, at du vænner dig til det"

Når han skal beskrive sine oplevelser i Bakhmut, så fortæller han om den øredøvende larm fra de konstante bombardementer.

- Det lyder enormt højt, og det værste er, at du vænner dig til det. Hvis der er tid til et par timers hvile, så lukker du simpelthen af. Og du hører ingenting, selv når jorden drysser ned over dig. Den fysiske udmattelse er så intens, fortæller han.

Og så fortæller han om sin værste frygt: at blive skudt med et 7.62 kaliber projektil.

- Når det rammer kroppen, så river det halvdelen af din ryg af. Jeg har mareridt om det, for jeg har set folk, som det er sket for, siger han.

Alvorlige skader

Valera Muskat og hans sønderrevne ben er typisk for de skader, som lægerne ser på hospitalet i Dnipro.

- I øjeblikket kommer næsten 80 procent af de folk, som vi får ind, fra kampene i Bakhmut, siger en af lægerne, Yaroslav Doc, til TV 2.

Han vurderer ikke, at hospitalet får flere sårede ind end tidligere – men til gengæld er de sårede alvorligere tilredt end tidligere. Lægens arbejdsdag er fuld af skudskader, granatsplinter og komplicerede amputationer.

- Forskellen er alvoren af deres skader. Lettere sårede patienter ser vi næsten ikke længere, siger Yaroslav Doc.

"Der er så mange af dem"

I en af hospitalets andre senge ligger Dmitriy Krot, der også er blevet såret af en granatsplint.

Også han fortæller med gru om de konstante russiske angreb, der aldrig giver de ukrainske soldater et øjebliks fred.

- Der er så mange af dem. Det er simpelthen forfærdeligt. Nogle gange lyder artilleriet og mortererne uafbrudt. Hvert femte eller tiende sekund kom der en granat ind. Hele tiden. Jeg kan ikke huske, at der nogensinde var stilhed, siger han.

Han kan også se frem til at vende tilbage til fronten, så snart han er i stand til det:

- Så snart granatsplinten er taget ud, skal jeg tilbage til fronten. Men det er forbandet skræmmende. Det er enten dem eller os. Der er ikke andre muligheder, siger han.

Men foreløbig må både Valera og Dmitriy blive på hospitalet i Dnipro.

Valera Muskat kan ikke lade være med at tænke på, hvor der er bedst at være.

Der kan siges både for og imod.

- Hvis jeg skal være ærlig: Hvis ikke det var for min skade, så var det bedre at være her. Men at have smerter her er værre end at være rask ved fronten, ender han med at konkludere.

Der kunne godt gå fem, seks eller syv timer om dagen med at spille computer for 11-årige Simon Grau Mikkelsen, der er diagnosticeret med adhd.

Det fortæller hans mor, Nicole Grau Mikkelsen, der oplevede, at spilmønstret havde en negativ effekt på sønnen.

- Han var træt, ugidelig og irritabel. Vi fandt ud af, at han også spillede om natten, og så tog vi skærmene ud af værelset, siger hun.

Men i forbindelse med diagnosticeringen af Simon Grau Mikkelsen blev familien kontaktet af Aida Bikic, der er lektor, psykolog og ph.d ved henholdsvis Syddansk Universitet (SDU) og Region Syddanmarks afdeling i Aabenraa.

Når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende, og familien har det bedre sammen

Aida Bikic, lektor, psykolog og ph.d. ved SDU og Region Syddanmark

Hun ville have dem med i et forskningsprojekt, der hjælper familier med børn med adhd til at få en bedre hverdag.

Her har familien oplevet gevinsterne ved at sætte spilletiden ned.

Nu er både han og hans søster gået ned på at må spille computer, når de kommer hjem fra skole og indtil spisetid, hvilket næsten har halveret spilforbruget.

- Vi er gået fra, at han har været irritabel og har smækket med dørene og har talt i et højt og grimt sprog, til at vi nu er mere sammen og har en bedre kommunikation. Vi ser aldrig de udbrud mere, og stemningen er helt anderledes, fortæller hun.

Selv fortæller Simon Grau Mikkelsen, at det ikke var sjovt at skære ned for spilforbruget, men at han godt kan mærke en forbedring.

- Det har ændret sig. Det er lidt irriterende, at jeg ikke må spille, men det er ikke så slemt. Jeg kan nå at komme i seng, så jeg ikke bliver sur, og så er det hyggeligt at lave andre ting, siger han.

Positive tilbagemeldinger

Resultaterne af forskningsprojektet er endnu ikke udgivet eller verificeret, men baseret på tilbagemeldingerne fra de 142 familier i projektet har Aida Bikic set en tydelig tendens.

- Det, vi har observeret hos mange af familierne, er, at når de skærer ned på skærmtiden for børnene, så bliver børnene mere rolige, mindre konfliktsøgende, og familien har det bedre sammen, fortæller hun.

Spilforbruget hos flere af børnene i projektet, inklusive Simon Grau Mikkelsen, var højt, og det var et generelt billede, at det skabte problemer i familierne.

- Hvis man har en høj skærmtid, kan det tit føre til en overstimulering af børnenes hjerner, og nogen agerer aggressivt, hvor det udløser en konflikt, når der skal slukkes. Men vi oplever faktisk, at børnene forholdsvis hurtigt tager imod ændringerne, fortæller hun.

Den oplevelse kan Nicole Grau Mikkelsen genkende.

- Der gik cirka en uge, hvor de var utilfredse, og vi havde konflikter. Men vi måtte jo vise dem, at der var noget, der var sjovere at lave, og det er vi lykkedes med, fortæller hun.

Nemt i en travl hverdag

Nicole Grau Mikkelsen synes selv, at hun havde godt styr på opdragelsen, men forskningsprojektet var med til at få hende til at se, at de manglede social kontakt med deres børn.

- Det var jo nemt for os forældre i en travl hverdag, og så var det jo en konflikt, når man bad dem om at slukke. Samtidig er det at spille noget, han nemt kan koncentrere sig om, fortæller hun.

Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk

David Madsen, psykolog og medlem af Medierådet for børn og unge

I dag er tiden hver for sig skiftet ud med mere tid sammen, hvor de spiller vendespil eller er ude ved deres heste.

- Man skal som forældre bruge virkelig meget energi og være vedholdende, siger hun.

Observationerne i forskningsprojektet er baseret på familier, hvor børnene har adhd.

Ifølge Aida Bikic er de særligt udsatte for at udvikle andre diagnoser og afhængigheder.

Men man bør også være opmærksom på børn, der ikke har adhd.

- Der er meget, vi endnu ikke ved om skærmtidens påvirkning af børn og unge, men vi ved, at det har en negativ effekt på søvn og vægt, fortæller hun.

Hos familien Grau havde Simon Grau Mikkelsens søster også et højt spilforbrug, og ifølge Nicole Grau Mikkelsen har begrænsningen af hendes spilforbrug også haft en positiv indvirkning.

- Hun var også bidt af det, så hun blev også lidt afhængig af det. Så hende trak vi lidt ud af spilforbruget, og det har været godt. Der er kommet mange flere spontane kram, og generelt er hun også mere positiv, lyder det.

Spiller dit barn for meget?

Ifølge en kortlægning fra DR, Medierådet før børn og unge og Det Danske Filminstitut i 2020 spiller halvdelen af børn og unge i alderen 1 til15 år dagligt.

Hver femte barn spiller to timer eller derover, når de spiller digitale spil.

David Madsen, der er psykolog og medlem af Medierådet for børn og unge, påpeger, at der er et overforbrug af digitalt liv blandt børn og unge.

- Noget af det, man skal være opmærksom på som forældre, er, om barnet foretrækker at være social digitalt frem for fysisk, siger David Madsen.

Herunder kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. børns skærmforbrug:

Det er ikke kun det populære sociale medie TikTok, som ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgør en potentiel sikkerhedsrisiko.

Også det sociale medie Snapchat, fildelingstjenesten Dropbox og motionsappen Strava kan være problematiske.

Det fremgår af "Håndbog i sikkerhed for mobile enheder", som P1-programmet "Kulturen på P1" har fået aktindsigt i.

Håndbogen er udgangspunkt for, at TikTok er blevet frarådet og nogle steder forbudt på statslige arbejdspladser, kommuner og virksomheder.

Henvendt til særlig gruppe

Håndbogen er henvendt til ministre, departementschefer, særlige rådgivere og udvalgte medarbejdere i ministerierne.

I den gennemgås nogle af de apps, som vurderes at være sikre at have på en tjenestetelefon. Og andre, som CFCS anbefaler ikke at have ud fra et forsigtighedsprincip.

Blandt de sikre apps er Facebook, Instagram og Google Maps. Imens er TikTok, Snapchat og motionsapps såsom Strava ikke sikre.

Ifølge Henning Mortensen, formand i Rådet for Digital Sikkerhed, har appsene det til fælles, at de kan bede om adgang til telefonens kamera eller lyd - eller få adgang til andre apps, hvor der måske ligger fortrolige oplysninger.

- Når man ser på, hvem der er målgruppen - nogle af de øverste embedsmænd i det her land - så er det, fordi man er bange for, at der kommer ting ud vedrørende nationens sikkerhed, siger Henning Mortensen til DR.

CFCS begyndte debatten

Debatten om sikkerhed ved appen TikTok har de seneste uger været i gang i Danmark, efter at EU-Kommissionen forbød sine ansatte at have appen.

Center for Cybersikkerhed udtalte i den forbindelse, at statslige ansatte herhjemme også frarådes at have TikTok på tjenstlige enheder.

TikTok er et socialt medie, som især bruges af børn og unge til at dele og se korte videofrekvenser.

Appen er udviklet og ejet af det kinesiske selskab ByteDance.

Mark Fiedel, der er chef for cyberanalyse hos CFCS, har tidligere udtalt, at risikoen ved TikTok er forbundet med, at appen beder om meget vide rettigheder og adgange på enheden. Det øger risikoen for spionage.

- TikTok-appen ligger absolut i den højeste kategori, i forhold til hvilke typer data den indsamler.

- Andre sociale medier indsamler også data, men ikke nødvendigvis i det omfang, sagde han til Ritzau i begyndelsen af marts.

Samtidig er der en risiko ved, at TikTok er ejet af en kinesiskejet appudvikler. For det betyder, at virksomheden potentielt kan blive bedt om at samarbejde og udlevere data ifølge Mark Fiedel.

Det fremgår ikke af DR's artikel, hvad der ligger til grund for Center for Cybersikkerheds vurdering ved at bruge for eksempel Snapchat og Dropbox.

Kunder i Silicon Valley Bank har igen adgang til deres penge, efter at banken er genåbnet under myndighedernes kontrol og navnet Silicon Valley Bridge Bank mandag.

Det oplyser bankens nyslåede administrerende direktør, Tim Mayopoulos.

Banken er under kontrol af Det Føderale Indskudsforsikringsselskab (FDIC), som forsikrer en andel af bankkunders indlån.

Mayopoulos oplyser, at samtlige kunder har fuld adgang til deres indlån i banken. Alle eksisterende og nuværende lån er desuden beskyttet af FDIC, siger han.

Mest markante bankkrak siden finanskrisen 2008

Banken har endnu ikke genoptaget internationale overførsler. Det ventes dog at ske i de kommende dage, siger Mayopoulos.

Den store og kriseramte Silicon Valley Bank blev fredag beordret lukket af finansmyndighederne i den amerikanske delstat Californien.

Det kaldes for det mest markante bankkrak siden finanskrisen i 2008.

Silicon Valley Bank er kommet i problemer, efter at bankens moderselskab meddelte, at det er i bekneb for kapital.

Kunder mister ikke noget

Banken havde store investeringer i lange statsobligationer, og i takt med at USA's Centralbank begyndte at justere renten op for at tackle den stigende inflation, er værdien af Silicon Valley Banks statsobligationer faldet.

Onsdag besluttede banken sig for at minimere sine tab og sælge ud af statsobligationer for 21 milliarder dollar. Det medførte et tab på 1,8 milliarder dollar, men måske endnu værre udbredt panik om bankens finansielle helbred.

Det fik kunder til hastigt at hive deres indlån ud af Silicon Valley Bank, hvilket fredag altså endte med, at banken blev lukket

Søndag aften lød det også, at banken Signature måtte lukke.

Det amerikanske finansministerium og andre bankregulatorer sagde i en udtalelse søndag, at bankens kunder ikke kommer til at miste noget på lukningen, og at det heller ikke vil koste skatteyderne noget.