Sundhedsministeriet holder pressemøde klokken 12. Det vil handle om "status på covid-19-situationen", skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, vil være til stede.

Det samme vil Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed og Rigspolitichef Thorkild Fogde.

Hvordan får man en skrottet vaccine?

Sundhedsministeriets invitation til pressemødet indeholder ikke yderligere information om dagsordenen.

De seneste uger har været præget af debat om de skrottede vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

For selvom de er taget ud af det officielle vaccinationsprogram, skal det stadig være muligt for danskerne frivilligt at lade sig vaccinere med netop dem. Det blev et politisk flertal enige om 3. maj.

Den frivillige tilvalgsordning vil være gratis, og forventningen er, at den starter i løbet af maj. Det er endnu uvist, hvordan det præcis skal foregå.

Om dagens pressemøde vil gøre danskerne klogere på dette spørgsmål, ved TV 2 ikke.

Pressemødet kan følges her på TV2.dk eller på TV 2 NEWS.

Siden november har 13.000 ton døde mink ligget begravet ved militære anlæg nær Holstebro og Karup. Nu, efter et halvt år, skal de graves op igen.

Det starter 13. maj med en prøveopgravning ved Nørre Felding syd for Holstebro, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

5. maj advarede fødevareminister Rasmus Prehn om, at det i flere uger vil være forbundet med store lugtgener for borgerne i nærheden.

Færdige i midten af juli

Fødevarestyrelsen forventer at begynde det egentlige gravearbejde ved Nørre Felding ugen efter prøvegravningen.

I midten af juni burde netop det område være tømt for mink, mens gravearbejdet herefter fortsætter i Kølvrå i Karup. Her forventer styrelsen at være færdige i midten af juli.

Rasmus Prehn kalder det en vigtig opgave at få fjernet de mange mink.

- De lokale har allerede stået urimeligt meget igennem med nedgravningerne til utryghed og frustration for mange. Derfor glæder det mig, at vi nu får opgaven løst, siger han i meddelelsen.

Nu er der "ingen risiko" for smitte

Minkene blev gravet ned som foreløbigt punktum i et forløb, der vil gå over i historiebøgerne. Et forløb, der startede med en muteret coronavirus, fortsatte med en instruks om at aflive alle mink og undervejs kostede Mogens Jensen sin post som fødevareminister.

Først to dage efter, at de første døde mink blev lagt i massegrave 7. november, gik Miljøstyrelsen i gang med en risikovurdering af projektet.

Det fik Folketingets miljøordførere til at ryste på hovedet og fødevareminister Rasmus Prehn til at erkende, at det havde været bedre, hvis man havde "nået at tage en indånding mere".

I december kom så en politisk aftale i hus om, hvordan de omkring fire millioner minkkadavere skulle graves op igen.

Dengang lød det, at der skulle gå seks måneder for at sikre, at de opgravede mink ikke længere kan smitte med covid-19.

I dagens pressemeddelelse udtaler Rasmus Prehn, at der ”ingen risiko” er for smitte fra de døde mink.

Han siger også, at Fødevarestyrelsen efter opgravningen sætter rensningsanlæg op, som sikrer vandmiljøet i området.

11 millioner til hver minkavler

Efter aflivningen af de mange mink fulgte måneders forhandlinger om kompensation til de danske minkavlere.

I slutningen af januar landede så en aftale på op mod 18,8 milliarder kroner. Det svarer til, at en typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner.

Det er entreprenørselskabet Hans Frisesdahl A/S, der skal stå for at grave minkene op og transportere dem.

Opgaven om at destruere kadaverne er endnu ikke placeret, men 13 affaldsanlæg har meldt sig klar til at stille ovne til rådighed til forbrændingen.

Har man været smittet med coronavirus og oplever senfølger, er der flere steder lang ventetid på at blive tilset.

På senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital er Berit Schiøttz Christensen overlæge. De patienter, der bliver henvist lige nu, kan først tilses i slutningen af juni, siger hun.

- Lige nu kører vi simpelthen på maks.

I Danmark tilsiger behandlingsgarantien, at patienter skal henvises og tilses i løbet af fire uger.

Men det er ikke muligt i den nuværende situation, selvom mange er helt eller delvist sygemeldte. Og det kan for patienterne være alvorligt, siger Berit Schiøttz Christensen.

Ikke kun i Østjylland

Også Helle Frost Andreassen, ledende overlæge på lungeafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, melder om en patientkø.

Derfor vil en patient, der henvises fra en læge nu, komme til at vente lang tid.

- Så tror jeg desværre, at vi kommer hen i sommerferieperioden. Der er ingen tvivl om, at her i maj bliver det problematisk, hvis antallet af henvisninger ligger i det niveau, som vi har set for bare et par uger siden.

Helle Frost Andreasen beretter dog om, at der er blevet gjort en aktiv indsats med blandt andet at rekruttere mere personale. Det har hjulpet på presset på det seneste.

Steffen Kristensen, overlæge på lungemedicinsk ambulatoriet på Aalborg Universitetshospital, siger, at der cirka er fire ugers ventetid hos dem, altså omkring det maksimale i behandlingsgarantien.

- De nyhenviste, vi ser nu, har haft covid-19 lige omkring årsskiftet. Vi dimensionerede vores system ud fra de tal, som vi kendte tilbage i november, og så skete der en voldsom forøgelse af antallet af smittede om dagen.

- Derfor har vi været nødt til at mere end fordoble vores kapacitet.

Lars Arendt-Nielsen, professor og smerteforsker på Aalborg Universitet, står bag en af verdens største undersøgelser af senfølger efter coronavirus, som netop er blevet publiceret. Han er ikke overrasket.

- Vi har lavet et meget stort studie på over 1000 patienter, der har gennemlevet et alvorligt coronaforløb, og vi ser, at cirka syv ud af ti oplever mellem to og tre senfølger, siger han.

Det er maj måned, og for mange danskere betyder det sædvanligvis, at planlægning af sommerferien så småt er gået i gang.

Men krav om coronapas, lukkede landegrænser og en tredje bølge af coronavirus truer med at smide en kold spand vand i hovedet på drømmen om en sommerferie i udlandet.

Planen er dog, at et europæisk coronapas skal gøre det muligt at rejse i hele EU inden sommerferien.

Og ifølge Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, er der derfor grund til optimisme.

- Som det ser ud i øjeblikket, skal det nok gå. Ser man på smitteudviklingen i de seneste fire uger, er den gået systematisk ned. Med mere solskin og udrulning af vacciner bør smitten gå ned frem mod sommerferien, siger han søndag i ’Spørg om Corona’ på TV 2.

Men hvor kan man egentlig rejse hen, som det ser ud nu? Og hvad er udsigterne til yderligere genåbning inden sommer? TV 2 har her samlet et overblik, der giver svar på netop det:

Hvor må danskere rejse hen?

Lige nu kræver det enten en færdiggjort vaccination, en negativ PCR-test eller en positiv test, der er mellem 14 og 180 dage gammel, at rejse ud af Danmark, uden at man skal gå i isolation, når man vender hjem.

Det gælder for langt de fleste lande i verden – med undtagelse af blandt andet Brasilien og Indien, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til.

Hvilke lande er åbne for danske turister?

Der er stor forskel på, hvor åbne verdens lande er for feriehungrende danskere.

Det kommer nemlig indtil videre helt an på det enkelte lands egne restriktioner – og bare i Europa er der store forskelle.

I kortet herunder kan du danne dig et overblik over restriktionerne i hvert enkelt europæisk land.

Blandt danskernes foretrukne feriemål uden for Europa er forskellene lige så store.

For eksempel er Egypten lige nu åbent for alle danskere, der kan fremvise en negativ PCR-test, som er højst 72 timer gammel.

Modsat er Thailand stadig i undtagelsestilstand og har en række krav til dokumentation, forsikringer og tests for turister. Og turister skal have en særlig tilladelse til at rejse ind i landet, hvis de går i syv dages karantæne.

Hvordan er udsigterne til, at reglerne lempes?

Mens smitten fortsat blusser op flere steder verden over, gør flere af Danskernes favoritdestinationer i Europa sig lige nu klar til at åbne yderligere for turister.

Fra 15. maj kan danskere eksempelvis rejse ind i Grækenland uden at skulle i karantæne, hvis de er vaccineret eller har en negativ test, der er max 72 timer gammel.

Samme regler gælder allerede i blandt andet Spanien.

Også Italien slækker fra 15. maj på kravene. Her kan man rejse til uden restriktioner, hvis man er vaccineret, tidligere smittet eller har en negativ test inden for de seneste 48 timer.

Hvornår er det europæiske coronapas klar?

Efter planen skal det europæiske coronapas være gældende fra 26. juni, fortæller Erik Brøgger Rasmussen.

Det er lige nu under forhandling mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Og det forventes, at det bliver færdigt inden for de næste par uger, så det er klar inden da.

Men selvom arbejdet ser ud til at holde tidsplanen, kan direktøren for Udenrigsministeriets Borgerservice ikke give nogen garantier.

En pludselig opblussen af smitte eller nye mutationer kan nemlig fortsat stikke en kæp i hjulet på danskernes ferieplaner.

- Der er jo ikke nogen, der siger, at bare fordi vi kunne sidste år, så kan vi også i år. Men lige nu ser det fornuftigt ud.

Mens skotske partier, der ønsker selvstændighed fra Storbritannien, fejrer deres triumf ved Skotlands parlamentsvalg, må det skabe dybe panderynker i Downing Street.

Det forklarer selvstændig kommunikationsrådgiver og kender af britisk politik Peter James Stark.

Med 64 sæder i parlamentet blev Skotlands Nationale Parti (SNP) igen landets største. Og med partiet De Grønnes otte sæder kan SNP’s leder, Nicola Sturgeon, nu samle et flertal for en ny folkeafstemning om et endeligt brud med Storbritannien.

En afstemnning som den britiske premierminister, Boris Johnson, er lodret imod – og det sætter ham i et næsten umuligt politisk dilemma.

Det er nemlig ikke længe siden, Johnson argumenterede for, at Storbritannien ville stå stærkere ved at forlade unionen EU. Nu skal han omvendt forklare, hvorfor Skotland med fordel kan blive i unionen Storbritannien.

- Det klinger jo hult at være imod en ny folkeafstemning, når han selv har gentaget, at folket gerne vil ud af EU, og at det må respekteres. Det bider ham nu i halen, så han har virkelig et forklaringsproblem, siger Peter James Stark.

- han har virkelig et forklaringsproblem

Selvom forhandlingerne om Brexit næsten rev det britiske parlament fra hinanden, holdt Boris Johnson ved den lejlighed stædigt fast i, at man måtte følge folkets vilje.

I en folkeafstemning i 2016 havde knap 52 procent af briterne nemlig stemt for at forlade unionen – og derfor var skilsmissen ifølge premierministeren slet ikke til diskussion.

Og det er det argument, der nu hjemsøger Boris Johnson.

Tidligere har han nemlig kunnet afvise folkeafstemningen om et selvstændigt Skotland med, at der ikke var flertal for det i det Skotske parlament. Men efter lørdagens valgresultat er dét argument pist væk.

- Der er ikke noget fornuft i den argumentation, han står overfor. Han skal på en eller anden måde kunne holde masken og sige, at han ikke vil lytte til folkets vilje, siger han til TV 2.

Tiden er ikke til en hensynsløs afstemning

Indtil videre læner Boris Johnson sig dog op ad coronapandemien, når han skal forklare, hvorfor Skotland må blive i den britiske union.

- Jeg tror, at de fleste mennesker i Storbritannien ikke føler, at tiden er rigtig, når vi sammen er på vej ud af en pandemi. Det er ikke tiden til en hensynsløs og uansvarlig folkeafstemning, sagde han onsdag ifølge det skotske medie The National.

Nicola Sturgeon har dog ifølge James Stark ingen planer om at sætte skub i en skotsk folkeafstemning lige med det samme.

- Boris Johnsons argumentation om, at vi har en pandemi og en økonomi, der er nødlidende, vil nok vinde en eller anden form for gehør, siger han.

Derfor tror Storbritannien-kenderen, at de skotske uafhængighedspartier som minimum vil vente til efter sommerferien, før de for alvor sætter i spring.

Vil have efterprøvet traktaterne

Selv når dagen oprinder, hvor SNP og De Grønne for alvor starter arbejdet med at udskrive en folkeafstemning, skal de dog først gennem en lang og svær proces.

Skotterne fik allerede i 2014 lov af Storbritannien til at stemme om uafhængighed, men forslaget blev med en hårfin margin stemt ned.

Men selvom det skotske parlament har beføjelser til at bestemme i Skotland i det daglige, er der i Storbritanniens forfatning ikke formelt taget højde for, hvad der sker, hvis lokalparlamentet beder om en uafhængighedsafstemning.

Så udover at lægge politisk pres på regeringen i London, vil Nicola Sturgeon med al sandsynlighed også forsøge at slå hul på Boris Johnsons mandat til at blokere afstemningen.

- SNP og De Grønne vil gå sammen om at anlægge sag ved de britiske domstole og bede om, at London må give efter, når et flertal i det skotske parlament vil have en folkeafstemning, siger Peter James Stark.

Det bliver dog en kompliceret konstitutionel proces, hvor juridiske eksperter skal forsøge at mægle i sagen. Men uanset hvad resultatet bliver, går den britiske union ifølge Peter James Stark ind i en turbulent tid.

- Storbritannien står ved en korsvej, for det kommer ikke til at gå væk ad sig selv. Det er svære tider for Boris Johnson

Det er et år siden, at et sort og hvidt scanningsbillede ændrede Lasse Stærmoses liv.

På billedet lyste en ondartet knude op ved siden af den dengang 12-årige drengs tyndtarm.

Fundet markerede starten på det, som Lasse Stærmose beskriver som “et år i helvede”. En tid fyldt med kemoterapi, hospitalsbesøg og behandlinger, som ikke formåede at få bugt med lymfekræften og de syge celler i hans krop.

Men en helt ny behandling skulle vise sig at blive det lys for enden af tunnelen, som den nu 13-årige dreng og hans familie havde søgt efter.

- Det var en ekstra chance, vi fik. Det siger man jo ikke nej til, siger Rene Stærmose, som er far til Lasse Stærmose.

Omprogrammerer egne celler

Det forløb, som Lasse Stærmose fik tilbudt, var en såkaldt CAR-T-celle-behandling. Et banebrydende tiltag mod leukæmi og lymfekræft, der er så nyt, at han blev den allerførste dansker til at modtage behandlingen. I alt har kun fire danske børn og unge været gennem processen indtil nu.

På Rigshospitalet, som står i spidsen for behandlingen, beskrives det som “den ultimative personlige medicin”. Behandlingen omprogrammerer nemlig kroppens egne celler til at finde og destruere kræftcellerne uden brug af kemoterapi eller strålebehandling.

- Så kan de ødelægge kræftcellerne, fuldstændig ligesom når en Pacman spiser oste, siger Marianne Ifversen, som er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på stedet.

Herunder kan du se fremgangsmåden:

Herefter kan behandlingen begynde at arbejde i kroppen.

- I løbet af fem minutter har man sprøjtet de her celler ind i patienten, og så går de i gang med at formere sig og med at spise kræftcellerne, siger Marianne Ifversen.

Og for nogle patienter er behandlingen noget nær sidste udvej.

Vi kan se, at knægten forandrer sig uge for uge

Rene Stærmose, far Fik fjernet del af tarmen

Sådan var det for Lasse Stærmose.

Efter den ondartede knude blev fundet i hans mave, blev alt hurtigt sat ind på at kurere kræften. Udover kemoterapi fik han blandt andet i august fjernet 15 centimeter af sin tyndtarm og to lymfeknuder.

Men sygdommen blev ved med at have tag i den unge dreng.

- Vores verden brød sammen. Det gør ondt bare at tale om det, siger Rene Stærmose, mens han sænker sit blanke blik.

Efter utallige behandlinger lignede en knoglemarvstransplantation det næste skridt for Lasse Stærmose. En behandling, som ofte har store omkostninger for patienten. Både i form af bivirkninger, lange indlæggelsesforløb og isolation i omkring seks måneder.

Men behandlingen på Rigshospitalet gav lige pludselig familien nye muligheder.

Det er ret fantastisk, når man med en så relativt let behandling kan komme så svær en sygdom til livs

Marianne Ifversen, overlæge på Rigshospitalet Overlæge: - Det er revolutionerende

For Lasse Stærmose og andre børn med fremskreden leukæmi eller lymfeknudekræft er behandling med CAR-T-celler nemlig det eneste alternativ til den omfattende knoglemarvstransplantation.

Derfor er det et stort gennembrud, som kan komme mange kræftsyge unge til livs, lyder det fra Marianne Ifversen.

- Det revolutionerende ved denne her behandling er helt klart, at man får den samme eller bedre effekt, men med meget færre bivirkninger, siger overlægen.

Allerede en måned efter behandlingen var Lasse Stærmose hjemme igen. Hos sine venner, hos sin familie og hos deres hund hr. Weise, som han det seneste år ikke havde haft energi til at lege med.

Siden da er han blevet scannet to gange for kræft, uden at lægerne har fundet noget.

- Vi kan se, at knægten forandrer sig uge for uge. Når du ser ham i dag sammenholdt med dengang, taler det jo for sig selv, siger Rene Stærmose.

Lige nu gives behandlingen kun til personer op til 25 år. På sigt håber Rigshospitalet dog på også at kunne tilbyde behandlingen til andre alders- og patientgrupper.

- Det er ret fantastisk, når man med en så relativt let behandling kan komme så svær en sygdom til livs, siger Marianne Ifversen.

For tre uger siden blev en 25-årige indisk kvinde erklæret rask efter et alvorligt covid-19-forløb. Alligevel lå hun lørdag morgen på en operationsstue på et hospital i Mumbai, hvor en kirurg var ved at fjerne inficeret væv fra hendes næse.

Uden for operationsstuen stod en anden kirurg klar til at begynde et tre timer langt indgreb på den 25-årige kvinde.

- Jeg må fjerne hendes øje for at redde hendes liv. Sådan fungerer den her sygdom, fortæller doktor Akshai Nair til BBC.

Sygdommen, doktor Nair taler om, hedder Mucormycosis - også kaldet kaldet sort svamp. Det er en farlig og aggressiv svampeinfektion, der angriber næsen, øjnene og til tider hjernen.

Sort svamp

Mens Indien kæmper mod en voldsom anden bølge af coronasmitte, indberetter landets læger nu et stigende antal tilfælde af mucormycosis hos covid-19-patienter, der enten er erklæret raske eller er ved at komme sig.

Lægerne mener, at mucormycosis, der har en overordnet dødelighedsrate på 50 procent, kan være forårsaget af binyrebarkhormon (steroider), der bruges i behandlingen af alvorligt syge covid-19-patienter.

Binyrebarkhormon reducerer betændelse i lungerne hos covid-19-patienter og ser ud til at forhindre nogle af de skader, der kan opstå, når kroppens immunsystem går i alarmberedskab for at bekæmpe coronasmitten.

Men binyrebarkhormon skader også immunsystemet og hæver blodsukkerniveauet markant hos både diabetikere og ikke-diabetiske covid-19-patienter.

Folk dør og får fjernet øjne

Et svækket immunsystem menes netop at være en af hovedårsagerne til de stigende tilfælde af mucormycosis hos personer, der har eller har haft covid-19.

- Diabetes sænker kroppens immunforsvar, coronavirus forværrer det, og binyrebarkhormon fungerer som en slags brænde på bålet, siger doktor Akshai Nair til BBC.

Han er tilknyttet tre hospitaler i Mumbai, der alle er hårdt presset af den anden bølge af coronasmitte, der lige nu hærger Indien.

Doktor Nair fortæller, at han i løbet af april alene har tilset flere end 40 covid-19-patienter, som er inficeret med 'sort svamp'. Mange af dem var diabetikere, som var erklæret raske for covid-19.

På Mumbais travle Sion Hospital fortæller doktor Renuka Bradoo, at man i de seneste to måneder har haft 24 tilfælde af mucormycosis. Før coronaepidemien konstaterede man i gennemsnit seks tilfælde om året.

Af de 24 tilfælde, har 11 fået fjernet et øje. 6 patienter er døde.

Dyr behandling

De fleste af doktor Renuka Bradoos patienter er midaldrende diabetikere, som blev angrebet af svampeinfektionen to uger efter afsluttet covid-19-forløb.

- Vi ser nu to-tre tilfælde hver uge. Det er et mareridt oveni epidemien, siger Renuka Bradoo til BBC.

Symptomerne på mucormycosis er typisk stoppet og blødende næse, hævede og ømme øjne, hængende øjenlåg, sløret syn og til sidst tab af syn. Desuden kan der opstå sorte hudplamager omkring næsen.

Den eneste effektive behandling af den alvorlige svampeinfektion er en indsprøjtning, der koster omkring 300 kroner. Indsprøjtningen skal gives hver dag i op til otte uger for at have en effekt.

Meget sjælden i Danmark

Ifølge ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, er mucormycosis en meget sjælden sygdom i Danmark.

- Det er ikke noget, som vi har set i så udtalt grad, at man kan sige, at der er en sikker sammenhæng mellem covid-19 og mucormycosis i Danmark, siger Lars Østergaard til TV 2.

Ifølge overlægen kan der være flere årsager til, at Indien nu ser markant flere tilfælde, hvor patienter angribes af mucormycosis.

- Sygdommen rammer typisk personer med dårligt immunforsvar. Mange indere lider af dårlig ernæring, og hvis de samtidig er svækket af covid-19 og diabetes, er de ekstra udsat, forklarer Lars Østergaard.

Han peger desuden på, at varmen og den høje luftfugtighed i Indien er med til at skabe gode betingelser for en svampeinfektioner som mucormycosis.

TV 2 har udvalgt otte billeder fra den seneste uge, der har gjort særligt indtryk.

Årets pressefoto

Fredag blev årets bedste danske pressefoto kåret, og her blev et billede taget af Berlingskes fotograf Asger Ladefoged udvalgt som det bedste.

Billedet er taget i Hviderusland, hvor Aleksandr Lukasjenko har siddet på magten i 26 år, og som bliver kaldt Europas sidste diktatur. Men da han i august 2020 igen udråbte sig selv som vinder af valget, fik befolkningen nok.

De gik på gaden i historisk store demonstrationer, som har resulteret i massevis af anholdte og tilskadekomne civile. Det er Årets Pressefoto et øjebliksbillede af.

Iltmangel i Indien

Coronasituationen i Indien er alvorlig, og der er hårdt brug for ilt til de mange coronasyge patienter.

Sundhedsvæsenet er kollapset, og millioner af indere sender nødråb ud på Twitter i håb om en flaske ilt eller en hospitalsseng.

Her står folk i kø New Delhi for at få fyldt deres iltflaske op.

En bombe i Flensborg

Lørdag kørte politibiler gennem en bydel i Flensborg og bad over højttalerne folk om at komme væk hurtigst muligt.

Årsagen til evakueringen var en 250 kilo tung amerikansk bombe, som var dukket op i forbindelse med vedligeholdelsen af en fodboldbane.

Bomben er et levn fra Anden Verdenskrig og har tilsyneladende ligget under jorden i 78 år.

Bomben blev nænsomt fjernet og uskadeliggjort, og sidst på eftermiddagen blev et grønt raketlys affyret for at vise, at der nu er sikkert i området igen.

Over 70.000 tilskuere til boksekamp

Det ligner noget fra tiden før pandemien.

Men billedet fra AT & T Stadium i Texas er taget lørdag og viser 73.126 tilskuere overvære en boksekamp mellem mexicanske Canelo Alvarez og britisk Billy Joe Saunders.

Forsamlingen menes at være den største, siden coronapandemien brød ud.

Øl for vacciner

I USA har 46 procent af befolkningen fået mindst ét stik med en coronavaccine.

Men nu er de på vej ind i en kritisk fase, hvor det handler om at få skeptikerne til at tage imod en sprøjte. Regeringen sætter hårdt ind med kampagner, og virksomheder tilbyder særlige tilbud til færdigvaccinerede amerikanere. Her ses 72-årige George Ripley fra Washington, der netop har ladet sig vaccinere med Johnson & Johnson og som belønning fik en gratis øl som led i eventet 'Øl i bytte for vacciner'.

Kollapset metrobro

En metroulykke i Mexico City har kostet mindst 23 personer livet og såret mindst 79, da et stykke af metrolinjen kollapsede.

På billedet kan man se, at metroens to togsæt styrtede ned på gaden.

Baby født ombord på fly

Flyet var cirka halvvejs på sin rute mellem Hawaii og Salt Lake City og befandt sig et sted over Stillehavet, da der over højttalerne blev efterlyst en læge.

En kvinde ombord var gået i fødsel, selvom hun kun var i graviditetsuge 29 og ikke anede, at hun var gravid.

Til hendes held var der både en læge og tre sygeplejersker med speciale i for tidligt fødte babyer ombord, og de hjalp den lille dreng, Raymon, til verden.

Fly i fuldmåne

Det er dog ikke flyet med den fødende kvinde, der her er fanget i en speciel vinkel.

Det er derimod taget i den irakiske by Basra, hvor fly og fuldmåne gjorde hinanden fint selskab en sen aften.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 874 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Antal indlagte stiger med syv til 150. Der er ingen nye dødsfald.

Det er sket på baggrund af 192.738 PCR-prøver. Andelen af smittede blandt testede - den såkaldte positivprocent - er 0,45.

Før weekenden var der to dage, hvor antallet af smittetilfælde var over 1000. Torsdag var der 1012 nye tilfælde, mens der fredag var 1023. Lørdag var tallet 677 og altså 874 søndag.

Da der det seneste døgn ikke er registeret flere dødsfald, er det i alt fortsat 2497 personer, som er afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Antallet af indlagte er fortsat i den lave ende af skalaen set over de seneste måneder med nu 150. Det svarer til niveauet omkring slutningen af oktober.

Der er 31 personer indlagt på intensivafdelinger. 17 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

- Det går den helt rigtige retning

At antallet af indlagte på trods af genåbningen af samfundet er så lavt, er et tegn på, at vaccinerne virker. Det mener Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen og mangeårig anæstesilæge.

- Det går i den helt rigtige retning, for selv om smittetallet er højt, kan det sagtens håndteres. De lave indlæggelsestal tyder på, at vaccinerne for alvor virker. Dem, som ville være blevet rigtigt syge af virusset, er vaccineret, siger han.

Man vil først kunne se, om torsdagens yderligere genåbning har haft en effekt på antallet af smittede om en uges tid, fortæller Mogensen.

Det seneste døgn er der også foretaget 276.458 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår først i de daglige smittetal, når de er bekræftet ved en PCR-test. Dette skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest.

Antallet af danskere, der har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19, er søndag opgjort til 25,5 procent.

14,5 procent har fået begge vaccinestik og regnes for færdigvaccinerede.

For de fleste af os er vaccinationerne mod coronavirus en billet til et liv, der er mere som det, vi kendte inden coronapandemien. Et liv med mere frihed, færre restriktioner, flere mennesker og tættere kontakt med dem.

Sådan er det ikke for 56-årige Mette Will, der fik vaccinestik nummer to i slutningen af april.

- Jeg kan håbe på, at jeg ikke bliver lige så syg, hvis jeg bliver smittet. Måske er der en vis dækning, måske er der ingen. Men jeg aner ikke, om jeg er beskyttet, siger hun.

Forklaringen på usikkerheden findes i Mette Wills immunforsvar. Et immunforsvar, der gør hende meget afhængig af, om andre takker ja til vaccinen.

Broget skare bundet sammen af manglende hukommelse

Det er en relativt lille gruppe danskere, der er i samme situation som Mette Will. Hvor mange, det drejer sig om, er usikkert, for de immunsvækkede er en broget skare.

Den dækker over gigtpatienter, folk med sukkersyge, personer i visse former for kræftbehandlinger, og en del, der har været igennem transplantationer. Nogle har en medfødt immundefekt, mens andre har været igennem en behandling, der har skadet immunsystemet.

Det fortæller Trine Mogensen, der er læge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsimmunologi.

- Det er svært at få et fuldt overblik over den her gruppe, men fællestrækket er, at immunsystemet ikke reagerer optimalt og mangler hukommelse, siger hun.

Det er et problem, når man vaccinerer, for hukommelsen er det, der får en vaccine til at virke.

Groft sagt består immunforsvaret af to arme: en med B-celler, der producerer antistoffer, og en anden med T-celler, der dræber inficerede celler. Når "angrebet" udefra er ovre, husker immunforsvaret, hvordan fjenden så ud, så det er klar til at reagere hurtigt, hvis virussen rammer igen.

Det er den effekt, som vacciner efterligner – selvom det ikke er den ægte virus, man sprøjter ind, får den immunforsvaret til at gå i gang. Men hvis det er defekt, kan det ikke reagere på vaccinen.

Når kroppen angriber sig selv

Roden til Mette Wills immunproblemer ligger tyve år tilbage. Hun var syg af leukæmi, og en del af behandlingen skadede hendes knoglemarv.

Derfor gav lægerne hende for to år siden en besked: Hun skulle have en transplantation, ellers ville hun kun have et par måneder tilbage at leve i.

Det lykkedes hende at finde et donormatch, hvis knoglemarv matchede hendes. Nogenlunde.

- Min donors immunforsvar angreb - udover den sidste rest af kræftcellerne - min krop, siger hun.

Derfor er Mette Will nu på immundæmpende medicin, der gør, at hun reagerer dårligt på alle vacciner. Alle hendes tidligere vaccinationer, helt tilbage fra børnevaccinerne, er blevet "slettet", som hun siger.

Men der er noget særligt ved, at vaccinen mod coronavirus sandsynligvis ikke beskytter hende. For det er en sygdom, der fylder.

- Der er jo flere hundrede smittede hver dag, så på den måde bliver jeg mindet om, at den er tæt på. Jeg går ikke rundt og er bange til hverdag, men jeg især bekymret for, at jeg udsætter min familie for mere, hvis jeg blev smittet, siger hun.

Kan skabe nye varianter

Hvis en person med et dårligt immunforsvar bliver smittet med covid-19, er der en risiko forbundet med det ikke blot for den enkelte person, men også for os andre. For i visse tilfælde har en virus været så længe i kroppen på en person, at den er muteret, inden den er hoppet videre til en ny vært.

På den måde kan der opstå nye virusvarianter.

Blandt andet derfor er der god grund til at tilbyde vaccinen til immunsvækkede personer, selvom vaccinens effekt vil være dårligere end gennemsnittet, mener Trine Mogensen.

- Jeg opfordrer alle til at blive vaccineret. Lidt beskyttelse er bedre end ingenting. Der er ingen øget risiko for bivirkninger, og der er noget beskyttelse at hente – spørgsmålet er så hvor meget, siger hun.

Studier og hvis'er

Det spørgsmål forsøger man lige nu at finde svaret på på Odense Universitetshospital, hvor man undersøger 550 kræftpatienter, der er blevet vaccineret.

- Vi har udvalgt dem, hvor der var størst risiko for, at vaccinen ikke virker, siger Henrik Ditzel, der er professor og overlæge på Onkologisk Afdeling, som er ansvarlig for projektet.

Patienternes immunrespons undersøges løbende, og indtil videre har man undersøgt cirka 50 patienter. Omkring en fjerdel ser ikke ud til at reagere på vaccinen.

Studier fra udlandet tegner samme billede: På University of Pittsburgh fandt man, at 46 procent af en gruppe leukæmipatienter ikke udviklede antistoffer efter to stik, mens et studie fra John Hopkins Universitet blandt organtransplanterede viste, at 86 procent ikke gjorde det efter første stik.

- Men der er stadig en del hvis'er, siger Henrik Ditzel.

Blandt andet er det endnu usikkert, præcis hvor lavt et antistofniveau, der skal til for at give en form for beskyttelse. Og i løbet af de næste måneder skal forskerne i Odense finde ud af, om nogle kræftpatienter er mere udsatte end andre.

Andres beskyttelse smitter

Hvis de almindelige coronavacciner ikke er den bedste løsning, er der sandsynligvis andre behandlinger, der kan beskytte de immundefekte. Blandt andet får ældre mennesker, der typisk har et dårligere immunrespons, en højere dosis af influenzavaccinen. Man undersøger også, om blodtransfusioner fra folk med antistoffer kan hjælpe.

Men man ved endnu ikke, hvilken løsning der vil fungere i praksis.

- Det er meget muligt, at de her patienter skal boostes oftere end andre, så de for eksempel skal vaccineres hvert halve år i stedet for hvert år. Men den viden får vi først, når vi kan sammenligne med vaccinens holdbarhed hos normalen, siger Trine Mogensen.

Så indtil videre er det bedste, som Mette Will og resten af de immundefekte kan gøre, at opføre sig nogenlunde, som de har gjort under pandemien, med alt hvad det indebærer af masker, hygiejne og afstand.

Og så at vente på, at der opstår flokimmunitet. For andres beskyttelse bliver i sidste ende hendes.

- Det bedste, der kunne ske for mig, ville være, at resten af samfundet blev vaccineret. Jeg kan ikke selv gøre mere, siger Mette Will.