Der er lørdag registreret yderligere 677 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det er sket på baggrund af 198.204 PCR-prøver. Den er testformen, hvor man bliver podet i halsen.

Andelen af smittede blandt testede - den såkaldte positivprocent - er 0,34.

De to foregående dage har antallet af smittetilfælde været oppe over 1000.

Torsdag var der 1012 nye tilfælde, og fredag var der 1023 positive tilfælde.

Nu bliver unge ramt

Smitten ses mest blandt unge og unge voksne. Det er umiddelbart positivt for udviklingen af indlæggelser, vurderer Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

Der er dog stadig grund til at være påpasselig og holde afstand af hensyn til de mere udsatte borgere, mener hun.

- Vi holder stadig vejret lidt, fordi der er mennesker derude, hvor det vil være alvorligt at være smittet med corona, selv om de gør sig meget umage med at holde sig isoleret, siger Åse Bengård Andersen.

Antal indlagte falder

Antallet af indlagte coronapatienter falder med 14 til 143. Man skal tilbage til 30. oktober for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Der er 30 personer indlagt på intensivafdelinger, og 16 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er yderligere to coronarelaterede dødsfald. Totalt set er 2497 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Det seneste døgn er der også foretaget 459.413 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår først i de daglige smittetal, når de er bekræftet ved en PCR-test.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest.

Antallet af danskere, der har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19, er lørdag opgjort til 25,3 procent.

14 procent har fået begge vaccinestik og regnes for færdigvaccinerede.

Hvis danskerne skal kunne gå til deres læge med ønske om at blive vaccineret frivilligt med kasserede vacciner, kræver det klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Det mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, som mener, det er svært for den enkelte læge at vurdere, hvorvidt den enkelte borger frivilligt skal kunne sige ja til coronavacciner fra enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

- Sundhedsstyrelsen har på fagligt grundlag sagt fra over for AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne, fordi det kan medføre alvorlige bivirkninger. Man kan ikke sige, hvem det rammer, og alligevel vil man nu indføre en ordning, hvor det er den enkelte læges ansvar at vurdere, siger Camilla Rathcke til TV 2.

Sundhedsstyrelsen vurderede mandag, at det er muligt at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få to stik med AstraZenecas vaccine, der ellers blev droppet i midten af april. Planen er også at indlemme den ligeledes suspenderede Johnson & Johnson-vaccine som mulighed.

Sundhedsminister forsømmer retningslinjer

Lægeforeningens formand mener dog, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) stadig har til gode at give lægerne retningslinjer for en mere skarp risikovurdering af den enkelte klient.

- Når man hører ministeren sige, at den frivillige vaccination skal ske på baggrund af en lægefaglig vurdering, må man anmode om et redskab, der kan understøtte en i at lave den vurdering, siger Camilla Rathcke.

Regeringen vil være klar med en ordning om frivillig vaccination med virkning fra 20. maj.

Derefter er det op til private virksomheder at fortsætte udrulningen med de vacciner, som de danske myndigheder af forsigtighedsgrunde ikke vil bruge.

Kan ende som lotteri

Inden man bliver vaccineret med AstraZeneca eller Johnson & Johnson, skal der foretages en individuel lægelig konsultation og ordination, fremgår det af pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.

- Hvis ikke der kommer nogle retningslinjer, bliver det jo et lotteri. Og kan vi på nogen måde opstille nogle kriterier for, hvor risikoen er større, eller hvor der er nogle særlige omstændigheder, så lægen skal lade være med at ordinere de her vacciner. Det kan ikke sammenlignes med p-piller, hvor man kender risikofaktorer, siger Camilla Rathcke.

En række danskere skal vente længere end planlagt, før de kan få deres vaccine mod coronavirus.

Den seneste del af forsinkelsen kom, da Sundhedsstyrelsen 3. maj tog Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet.

Det er derfor især de sidste to målgrupper i vaccinationskalenderen, der bliver påvirket.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de 25- til 39-årige nu forvente en forsinkelse på op til fire uger og kan nu forvente at være vaccineret i midten af august.

En indisk virusvariant i vækst vækker bekymring hos de norske sundhedsmyndigheder, netop som landet står over for en genåbning.

Sådan lyder meldingen fra henholdsvis Folkehelseinstituttet (FHI) og Helsedirektoratet, der nu advarer om den potentielt meget smitsomme coronavariant B1617.

Netop Indien er ramt af meget voldsomme smittetal og dødsrater. Og de norske sundhedsmyndigheder siger ifølge NRK, at der er grund til at holde et meget vågent øje med pandemiens seneste knopskydning.

- Den eksponentielle vækst kan indikere, at den indiske variant er mere smitsom end den britiske, og den har fået overtaget i Indien, skriver de.

Anbefaler karantænehoteller

Derfor anbefaler de to centrale sundhedsmyndigheder, at den norske regering allerede nu ruster sig mod virusvarianten ved at etablere karantænehoteller for alle indrejsende fra lande uden for EU og de nordiske lande.

Folkehelseinstituttet og Helsedirektoratet henviser til, at Storbritannien, som ellers har haft deres egen smitsomme virusvariant at slås med, nu kæmper med B1617.

- I Storbritannien fordobler antallet af smittede med den indiske variant sig ugentligt, skriver FHI.

Justits- og beredskabsminister Monica Mæland har på den baggrund beordret, at rejsende til Norge, der kommer uden for EU og EØS-området, bliver sat i karantæne. Tiltaget træder i kraft søndag.

Indien er lige nu hærget af en voldsom anden bølge med covid-19.

Fredag blev der for anden dag i træk rapporteret om over 400.000 smittede på et døgn. Næsten 4000 er døde det seneste døgn. Det er det officielle tal. Men eksperter mener, at det reelt er fem til ti gange højere, skriver Reuters.

Kun kendskab til enkeltstående tilfælde

De to norske sundhedsmyndigheder peger på, at de nuværende vacciner kan vise sig mindre effektive over for den indiske variant.

- I værste fald vil allerede gennemførte vaccinationer have mindre effekt over for denne variant, og risikoen for øget sygelighed og dødelighed vil i så fald kunne stige, også i den vaccinerede del af befolkningen, konstaterer de.

Den indiske virusvariant har vist sig i Norge. Men foreløbig har myndighederne kun kendskab til enkeltstående tilfælde.

- Men det er ikke tilfælde, som har ført til smitteudbrud, siger Espen Nakstad, assisterende direktør i FHI.

Ingen bekymring hos SSI

Frem til begyndelsen af maj er der påvist 62 tilfælde af den indiske variant i Danmark. Det viser den seneste opgørelse fra SSI.

45 af de 62 tilfælde er påvist i Region Hovedstaden. Det svarer til cirka to ud af tre af tilfældene.

Statens Serum Institut oplyser, at man ikke regner den indiske virusvariant for mere smitsom eller farlig.

- Vi har ikke data, der tyder på, at B1617 er mere smitsom end for eksempel B117 (den engelske variant, red.), og samtidig vurderer vi, at vaccinerne vil være effektive over for den, skriver SSI i en udtalelse fra faglig direktør Tyra Grove Krause 27. april.

SSI vurderer samtidig, at der i alt er fire smittekæder af B1617 i Danmark, og at de tre er relateret til rejser.

Nyt tilfælde i Københavns nordvestkvarter

Henover weekenden kæmper de danske myndigheder med at inddæmme et nyt tilfælde med den indiske variant. Denne gang er den konstateret i et boligområde i Københavns nordvestkvarter.

På Facebook opfordrer Københavns Kommune borgerne i kvarteret Tagensvej/Tuborgvej/Charlotte Munks Vej om at lade sig teste så hurtigt som muligt.

TV 2 har de seneste dage forgæves forsøgt at få svar på, hvor stor smittespredningen med den indiske variant i kvarteret er, men indtil nu har Styrelsen for Patientsikkerhed holdt kortene tæt ind til kroppen og oplyser kun, at "smitten omfatter enkelte husstande".

Danmark er et af de lande i verden, der sekventerer flest positive coronaprøver. Det er i den forbindelse, at man opdager den indiske eller andre varianter af coronavirus.

Den britiske variant er til dato den klart mest dominerende variant herhjemme.

Kvinden på båren var livløs, mens hendes to døtre fortvivlede ventede på lægerne.

Moderen var tæt på at dø af covid-19, men ankom med nød og næppe i live til hospitalet i den lille indiske provinsby Bahraich.

Den afdødes døtre gav hende mund til mund, da de blev grebet af deres følelser

A. K. Sahni, hospitalschef

Hendes vejrtrækning blev mere og mere besværet, og selvom det var tydeligt, at kvinden på båren havde desperat brug for ilt, var der hverken trykflasker eller læger i sigte.

Da moderens brystkasse holdt op med at hæve og sænke sig, tog en af de to raske døtre sit mundbind af og gav sig til at give den døende mor kunstigt åndedræt.

Den desperate og potentielt livsfarlige handling blev optaget på video og er i løbet af den seneste uge gået viralt på Twitter i Indien som et symbol på den desperate situation, som landet befinder sig i.

Videoen kan ses her:

Dødstallene i Indien er nu så voldsomme, at situationen i landet er på dagsordenen, når EU's stats- og regeringsledere hen over weekenden mødes i Porto for at diskutere coronasituationen.

I ugerne op til EU-mødet har Indiens premierminister Narendra Modi sammen med en række andre udviklingslande argumenteret for, at man internationalt bør ophæve patenterne på coronavaccinerne, så verdenssamfundet hurtigere kan få adgang til vaccinerne.

En holdning, som både USA's præsident, Joe Biden, EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har udtrykt forsigtig støtte til.

Spinkle håb om hjælp

Tilbage i Indien begrænser desperationen sig ikke kun til de to søstre.

Den kan faktisk aflæses i tweet efter tweet fra Indien.

Ikke bare i to, ti eller tusind, men i millioner af nødråb, der lyder uhyggeligt ens.

- Barn i kritisk tilstand, vær venlig at hjælpe. Navn: Jagdish Gupta. Alder: 13 år. Iltmætning: 85 procent. Covid-positiv, skriver én.

- SOS. Iltniveau under 80. Har øjeblikkeligt behov for ilt. Er ikke finansielt stærk. Vær venlig at hjælpe. Navn: Sharwan Kumar, skriver en anden.

- Ilt nødvendig. Vær venlig at hjælpe Deepshikha Shukla, iltniveau på omkring 70, har en syvårig pige, skriver en tredje.

Ved et iltniveau under 85 får man blå læber og negle og er i risiko for at dø af iltmangel, men i Indien er der slet ikke ilt nok til alle.

Udbruddet af coronavirus har fået sundhedsvæsenet til at kollapse, og mange indere forsøger nu at redde livet ved at sende nødråb ud på sociale medier.

Måske kan det skaffe dem en flaske med ilt – eller måske en hospitalsseng.

Hvad har de at miste?

Overfyldte ambulancer og mangel på træ

De, der har mistet livet havner i de overfyldte ambulancer, som kører de døde til ligbålene, der mange steder heller ikke længere kan følge med.

I New Delhi er lighusene så fulde, at ligene nu opbevares i rum med aircondition for at bremse forrådnelsen af de døde kroppe, skriver avisen India Today.

Ambulanceførerne, der både fragter levende og døde coronapatienter, beretter om en overvældende arbejdsbyrde.

- Jeg fjerner mellem 40 og 50 lig fra covid-patienter fra hospitalet hver dag. Vi har 16 biler i alt, og de udfører alle samme arbejde. Nogle gange er vi endda nødt til at udføre de sidste ritualer for folk, der er blevet efterladt som lig af deres slægtninge, siger en af ambulanceførerne i New Delhi til avisen India Today.

De ligbål, der i øjeblikket brænder konstant i de indiske storbyer, risikerer nu også at blive påvirket af pandemien.

Embedsmænd i byen Bengalore fortæller til avisen Deccan Herald, at der er mangel på træ til bålene.

Hvert eneste ligbål kræver nemlig store mængder brænde i de seks timer, det tager at kremere et lig.

- Liget af en svært bygget person kræver op til 300 kilo træ. Derudover behøves der seks liter dieselolie, fem kilo sukker og mellem 500 og 600 gram kamfer og ghee (klaret smør, red.), siger embedsmanden til avisen.

Manglen på træ er så akut, at myndighederne har sendt biler ud i de lokale skove ved Bengalore for at skaffe tørre grene.

Selv løverne er blevet syge

Risikoen for at blive smittet er også til stede over alt.

Selv for dyrene i Nehru Zoological Park i byen Hyderabad, hvor otte løver er blevet testet positiv for covid-19.

Hvordan dyrene er blevet smittet vides ikke, men en repræsentant for Indiens miljøministerium siger til avisen India Express, at det må være sket gennem personalet.

Dyrene har i øvrigt kun milde symptomer.

Mange coronapatienter i Indien ville formentlig ønske, at de var lige så heldige.

Men det er de ikke, og manglen på iltflasker til coronapatienter med besværet vejrtrækning er enorm.

Det er formentlig langt fra alle patienter, som udsender nødråb på Twitter, men selv hvis man skal dømme ud fra de, som gør, er problemet massivt.

Millioner af tweets

Alene i marts og april 2021 blev der udsendt næsten 37 millioner tweets med nødråb og svar på nødråb om ilt på Twitter i Indien.

Dertil kommer 14 millioner nødråb om medicinen remdesivir, 14 millioner nødråb om hospitalssenge med respirator, samt fem millioner nødråb om blodplasma og 1,8 millioner nødråb om adgang til PCR-tests.

I alt var der 81,6 millioner tweets der handlede om nødråb i marts og april.

Det viser en analyse, som det indiske magasin The Wire har foretaget.

Tweets, der forsøger at vise konsekvenserne af det indiske sundhedsvæsens kollaps er ikke talt med.

Dem er der ellers også en hel del af.

Kaos på hospitalerne

Her er det for eksempel en video fra en hospitalsstue med coronapatienter, der mangler ilt.

- Mit barns iltniveau var på 94 om morgenen. Pludselig stoppede tilførslen. Mit barn led på mit skød i 30 minutter. Der var ingen læge, siger en lokal kvinde i den indiske by Barwani til journalisten Kitty Behal, der tilføjer, at kvinden mistede sin søn.

I byen Bijnor er der heller ingen ilt på hospitalet ifølge en lokal digter, Abuzar Naved, der deler en video af en kvinde på hospitalet, der har blå fingre og tæer på grund af iltmangel.

- Dette er de rædselsvækkende billeder fra regeringshospitalet i Bijnor-distriktet, skriver han.

- Her kan I se patienternes tilstand, der er slet ingen ilt, fortsætter Abuzar Naved.

Langt fra alle er så heldige at komme på hospitalet. Videoen herunder er fra byen Ratlam, hvor en coronasyg mand tog sit sidste åndedræt, mens han stod i kø til hospitalet.

- Hvor smerteligt at dø foran hospitalsdøren. Dette skete for en ung mand ved Ratlam Medical College i går. De syge får hverken ilt eller en seng, skriver den indiske journalist Brajesh Rajput i sit tweet.

Kampen on ilten

Manglen på ilt har medført vrede mod de indiske myndigheder, især fordi myndighederne flere steder påstår, at der ikke er mangel på ilt.

Sådan var det for eksempel i provinsbyen Bahraich, hvor de to søstre forsøgte at redde deres mors liv ved at give hende kunstigt åndedræt.

Hospitalschefen A. K. Sahni fortalte efter episoden, ifølge avisen Times of India, at der ikke var mangel på ilt på hospitalet.

- Da lægerne kunne påbegynde behandlingen, døde hun. Den afdødes døtre gav hende mund til mund, da de blev grebet af deres følelser, siger han ifølge avisen.

På videoen fra episoden kan man høre de omkringstående klage over mangel på ilt.

Personalet på hospitalet forsikrer ifølge avisen, at de unge kvinder blev testet for coronasmitte, så snart de blev opmærksomme på videoen på de sociale medier.

Resten af verden har også fået øje på, at udbruddet af coronavirus i Indien har udviklet sig til en enorm tragedie, og lørdag 8. maj holder EU's stats- og regeringschefer derfor et virtuelt møde med Indiens premierminister, Narendra Modi.

Her vil landene vil drøfte, hvordan man kan hjælpe, mens nødråbene fra Indien bare bliver ved og ved.

I dette tweet står der, at de pårørende ikke kan holde op med at græde.

Her er det en kvinde, der er gravid i ottende måned og har faretruende lavt iltniveau.

Kvinden her var i niende måned.

Men hun klarede det ikke.

Her er det en far og en søn.

Her er det et spædbarn.

Og her er det et helt boligkompleks, der beder om hjælp.

Du kan selv finde mange, mange flere her.

I løbet af august vil coronavirussen ikke længere cirkulere i Storbritannien.

Sådan lyder den klare vurdering fra den britiske regerings afgående chef for landets vaccineprogram, Clive Dix, fredag.

- På et tidspunkt i løbet af august vil der ikke være coronavirus i omløb i Storbritannien, siger han til The Daily Telegraph ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den afgående vaccinechef siger samtidig, at han forventer, at alle i Storbritannien har fået mindst ét stik inden udgangen af juli.

- På det tidspunkt vil vi sandsynligvis have beskyttet befolkningen mod alle de varianter, vi kender til, siger han.

Clive Dix blev udnævnt til midlertidig vaccinechef i december og meddelte sin afgang i sidste uge.

Hurtigst ude med vaccine

Storbritannien, der har godt 66 millioner indbyggere, har givet over 51 millioner vaccinedoser og er blandt de lande i verden, som har været hurtigst til at give den første dosis til mindst halvdelen af den voksne befolkning.

Britiske sundhedsmyndigheder meddelte tidligere fredag, at Storbritannien vil tilbyde borgere under 40 år et alternativ til coronavaccinen fra AstraZeneca.

Årsagen er, at vaccinen er forbundet med meget sjældne, men alvorlige blodpropper.

Ifølge britiske sundhedsmyndigheder er risikoen for disse blodpropper højere hos de yngre grupper af befolkningen. Derfor vil de blive tilbudt andre vacciner.

Har registreret 242 blodpropper

Storbritanniens lægemiddelstyrelse har registreret 242 tilfælde af blodpropper og 49 dødsfald. De tal baserer sig på 28,5 millioner stik med vaccinen.

Ifølge BBC er det blevet estimeret, at vacciner indtil videre har reddet 10.000 liv i landet.

Det britiske udvalg for vaccination og immunisering (JCVI) oplyser ifølge Reuters, at tilbuddet om et alternativ til AstraZeneca-vaccinen skal ses i lyset af det lave niveau af nye smittetilfælde i Storbritannien, ligesom at briterne har adgang til andre vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Danmark har taget AstraZenecas vaccine helt ud af sit vaccinationsprogram.

Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), appellerer nu direkte til Epidemikommisionen og Folketinget om at lade forretningerne i Hørsholm kommune forblive åbne.

- Vi har jo fået inddæmmet smitten. Derfor appellerer jeg til at holde butikker og restauranter åbne. Det er jo ikke dér, man har smitten, siger Morten Slotved til TV 2.

Appellen fra borgmesteren kommer, efter Erhvervsministeriet tidligere fredag har bedt Epidemikommissionen tage stilling til, om forretninger og restauranter i Hørsholm Kommune skal lukkes ned fra på søndag på baggrund af, at det testjusterede incidenstal i kommunen overstiger 250.

Epidemikommissionen er nedsat af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter regler i epidemiloven. Den er en selvstændig myndighed, der rådgiver om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme.

I forvejen bliver skoler, institutioner og kommunale arbejdspladser i kommunen lukket fra i morgen, lørdag 8. maj. Smitten i Hørsholm Kommune er steget, blandt andet efter ni gymnasiedrenge blev smittet til en fodboldaften.

Men Morten Slotved mener, at det er forsvarligt at holde forretninger og restauranter åbne i kommunen.

- Vi har en smitte, som er koncentreret ét sted. Derfor ville jeg godt som samfund turde åbne, siger Morten Slotved.

Han appellerer også til en hurtig afklaring i sagen.

- Det er vigtigt, vi får en afklaring. Forretningerne skal vide, om de kan åbne på søndag, og restauranterne skal have at vide, hvis de skal til at aflyse aftaler, siger Morten Slotved.

Epidemikommissionen skal mødes om sagen, og deres indstilling skal derefter behandles i Folketinget.

Ejer af restaurant: En katastrofe

Hos indehaverne af forretninger og restauranter i Hørsholm er skuffelsen stor over udsigten til, at der nu skal holdes lukket igen.

- Jeg er super ked af det. Nu har vi jo lige haft en god opstart efter fire måneders nedlukning, siger Allan Stender, indehaver af frisør Stender.

Uvisheden betyder også noget for ham.

- Vi har mulighed for måske at sende noget af vores personale til andre butikker, men det er jo lidt svært, når vi ikke ved, om vi skal lukke, siger Allan Stender.

Philip Lundsgaard, indehaver af Riva Bistro i Rungsted Havn, er træt af udsigten til at lukke ned.

- Det er ekstremt frustrerende. Vi har lige fået lov at åbne, og nu skal vi så lukke igen. Vi kommer til at smide varer ud for 100.000 kroner på søndag, plus den omsætning vi mister. Det er sandt at sige en katastrofe, siger Philip Lundsgaard.

Konflikter, pandemi og store følelser. Temaerne og motiverne var mange på de billeder, der fredag kæmpede om priserne i fotokonkurrencen 'Årets Pressefoto 2020'.

Det blev Asger Ladefoged, der med sit billede fra konflikten i Hviderusland, løb med hovedprisen.

Og det er der en god grund til, lyder det fra Sisse Stroyer, der er formand for Pressefotografforbundet.

- Det er et stærkt billede, som viser en konflikt, der har været overset herhjemme, men som har været ganske voldsomt for en hel befolkning, siger hun til TV 2.

Herunder kan du se vinderne af billedkategorierne i konkurrencen.

'Årets Pressefoto'

I 26 år har diktator Aleksandr Lukasjenko siddet på magten i Hviderusland, der bliver kaldt Europas sidste diktatur. Men da han i august 2020 igen udråbte sig selv som vinder af valget, fik befolkningen nok.

De gik på gaden i historisk store demonstrationer, som har resulteret i massevis af anholdte og tilskadekomne civile. Det viser 'Årets Pressefoto' et øjebliksbillede af.

På billedet spærrer urobetjente vejen til Lukasjenkos præsidentpalads, som ligger få hundrede meter længere nede ad vejen.

- Fotojournalistikkens fornemste opgave er at oplyse os om det, vi ikke ved, og det gør Årets Pressefoto. Det er et af årets mest overraskende billeder, for her er en konflikt, vi har ignoreret længe. Derfor er det et vigtigt billede, skriver juryen i deres begrundelse.

'Årets Pressefotograf'

Mads Nissen løb med titlen som 'Årets Pressefotograf'. Han har blandt andet fotograferet under coronapandemien i Danmark, men også i udlandet.

På ovenstående billede er statsminister Mette Frederiksen (S) i gang med at skrive en tale 30. marts - godt fire uger efter, at hun indkaldte til første pressemøde om coronavirus.

Det var ét af de fotografier, som lå til grund for kåringen. Tidligere på året løb et andet af hans billeder med hovedprisen i den internationale fotokonkurrence 'World Press Photo'.

'Årets Nyhedsbillede Danmark'

2020 blev året, hvor ‘Black Lives Matter’-bevægelsen for alvor fik luft under vingerne. Efter den 46-årige, sorte amerikaner George Floyd blev dræbt af politiet under en anholdelse, gik mennesker verden over på gaden for at demonstrere.

Det samme gjorde sig gældende i Danmark, hvor den største demonstration samlede mere end 15.000 mennesker i København. Det er her, ‘Årets Nyhedsbillede’ er taget.

'Årets Nyhedsbillede Udland'

Massevis af mennesker blev sendt på flugt, da flygtningelejren Moria på den græske ø Lespos i september brød i brand.

På det tidspunkt boede der mere end 12.000 personer på stedet, som var Europas største lejr for flygtninge og migranter.

'Årets portræt'

Om morgenen 23. juni 2020 sendte Mawjuma Johansen en sms til sin søn. Han havde været til fest dagen før, og hun kunne ikke få fat på ham. Hvad, moren ikke vidste, var, at hendes søn den dag skulle ende med at løbe med overskrifter i hele landet.

Han blev fundet død i Nordskoven på Bornholm, og drabet satte gang i en storm af spekulationer om motiverne bag. Portrættet af den 49-årige mor er taget af fotograf Rasmus Flindt Pedersen.

'Årets Portrætserie'

Uden for et hospital i den sydlige del af Minsk stod fotograf Asger Ladefoged klar med sit kamera. I portrætserien viser han nogle af de skader, som demonstranterne led af efter protesterne i Hviderusland.

26-årige Aleksandr på billedet var én af dem, der havde mødt en hårdhændet behandling hos den regering, han gik på gaden imod.

'Årets Sportsbillede'

Fotografen Søren Vendelbo er fotojournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har fotograferet IF Lysengs nye udspringshold.

Klubben, der holder til i det sydlige Aarhus, kunne sende tre udspringere til DM i november.

'Årets reportage'

I takt med at antallet af smittede, hospitalsindlæggelser og døde slog rekorder i januar, blev presset også øget på frontpersonalet.

Mads Nissen fulgte i reportagen flere medarbejdere på intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge gennem et døgn i en hårdt presset tid.

'Årets Reportage Udland'

Brasilien var allerede i 2020 hårdt ramt af coronavirus. Det dokumenterer fotograf Mads Nissen med sin reportage fra i Sao Paulo.

På billedet lægger brasilianeren Ronald Apaza hånden på en kiste, hvori hans 81-årige far ligger. Han er én af de mere end 400.000, som har mistet livet med coronavirus i landet.

'Årets Danske Hverdagsbillede'

Et efterskoleophold kan have stor betydning. Det havde det for Johannes Nadim Winkel, der aldrig har kendt sin far og har mistet sin mor til kræft. Siden dengang har han været i netværkspleje hos sin mormor, men efter et læringsforløb for anbragte børn kom han i 9. klasse på Lunderskov Efterskole. Her fandt han et fællesskab blandt skolens 169 andre unge.

Det fællesskab har fotojournaliststuderende Emilie Lærke Henriksen fanget i ‘Årets Danske Hverdagsbillede’.

'Årets Åben Klasse'

I ‘Årets Åben Klasse’ løb Mads Nissens fotografi-serie af folk, der krammer hinanden på plejehjemmet Viva Bem, med sejren.

På grund af coronapandemien havde det længe ikke været muligt for de ældre på hjemmet at holde om hinanden eller andre. Men et plastforhæng gjorde nærheden mulig igen, og frivillige stod i kø for at give et kram til de ensomme ældre.

'Årets Long Term Projekt'

Jacob Ehrbahn har fulgt flygtningestrømmen og de familier, som den tager med sig mod Europa. Mennesker, som hver dag krydser landegrænser og lever i flygtningelejre for at kunne søge asyl i et land, der måske kan opfylde deres drøm om et trygt og godt liv.

Billedet er taget ved det grænsehegn, som Ungarn er ved at opføre på grænsen til Serbien.

'Årets Korte Indslag tv/web'

Samtidig vandt Anders Merrald, som er freelancefotograf for Politiken, for 'Årets Korte Indslag tv/web'. Med filmen satte han fokus på, hvorvidt skønhedsfiltre ændrer måden, vi ser os selv på.

'Årets Lange Indslag tv/web'

For 'Årets Lange Indslag' vandt TV 2's rejsefotograf Anders Albjerg. Det gjorde han med dokumentaren om en mormor, der rejser til Syrien for at finde sine børnebørn og sin ældste datter, som har været hos Islamisk Stat.

'Årets Visuelle Indslag tv/web'

Slutteligt løb Jonas Skovbjerg Fogh med prisen for 'Årets Visuelle Indslag' for sin interaktive dokumentar ‘Rwanda Rising’. I "spillet" skal skoleelever i rollen som FN-udsending beslutte, om man vil investere mest i Rwandas skoler, økonomiske vækst eller forsoning.

Som om det ikke var nok med coronavirus, så kæmper børneafdelinger flere steder i landet lige nu med en markant stigning i antallet af indlagte med den såkaldte rotavirus. Virussen giver symptomer som opkast, diarre og dehydrering og er mest alvorlig for børn, der risikerer at skulle indlægges med drop.

Vi begynder dog et andet sted i samfundet, hvor beskæftigelsesministeren langtfra er imponeret.

Velkommen til dagens overblik.

Minister forarget over misbrug af lønkompensation

En række restauranter har enten ikke kunnet åbne eller har måttet tage færre gæster ind, fordi deres personale sagde op, da spisestederne endelig kunne få lov at åbne igen.

Personalet havde ellers været hjemsendt med lønkompensation betalt af både arbejdsgiver og staten og skulle efter reglerne stå til rådighed for virksomheden inden for et døgn. Men der er tilsyneladende tale om en gråzone, som ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er svær at gøre noget ved.

Han er dog meget lidt imponeret over opførslen og siger til TV 2, at regeringen "kun har foragt over for den slags adfærd midt i en pandemi".

Politikere på Facebook

De fleste, der bruger det sociale medie Facebook, har nok bemærket, at der i toppen af mange kommentarspor var en copy paste-kommentar fra en politiker. Det skyldes, at Facebooks algoritmer belønner politikere og vægter deres kommentarer højere end almindelige borgeres.

Men det kan være overstået nu. For en række landsdækkende medier, blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, B.T og DR, har ændret deres indstillinger på Facebook, så kommentarer fra politikere ikke altid ligger øverst i kommentarsporet under artikler.

Hos TV 2 og Berlingske oplever man samme tendens, men her er man fortsat i gang med at vurdere situationen.

Tvang i psykiatrien

Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en aftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. En ny opgørelse viser dog, at der i stedet er sket en stigning på alle punkter på nær bæltefikseringer.

Og det kommer ikke bag på landsforeningen Bedre Psykiatri, fordi området ifølge foreningen er blevet udsultet gennem de seneste ti år.

Samtidigt understreges det, at brugen af tvang modarbejder det egentlige mål; at patienten bliver rask, da det kan ødelægge relationen og tilliden til patienten.

Messerschmidt risikerer fængsel

Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til DF-kronprinsen Morten Messerschmidt for svig med EU-midler og dokumentfalsk. Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 er besiddelse af.

Det var i forvejen kendt, at Messerschmidt stod til at blive tiltalt for netop de to forhold, men først nu er folketingspolitikerens immunitet ophævet - og tiltalen dermed officiel.

Strafferammen for svindel med EU-midler er op til halvandet års fængsel, mens dokumentfalsk kan give op til to års fængsel.

SSI-direktør er ikke bekymret

Man kan ikke åbne samfundet, uden der kommer en stigning i smittetallene. Det siger direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum, efter at der torsdag blev registreret det højeste antal nye smittede i fire måneder.

Hos SSI er de altså ikke bekymrede, og de mener ikke, at smittestigningen er større, end at samfundet kan håndtere den.

På Roskilde Universitet er pandemiforsker Lone Simonsen dog ikke helt så positiv, og ifølge hende, bør tallene give anledning til "lidt sved på panden". Det skyldes særligt, at vi endnu ikke har vaccineret folk fra 40-årsalderen og op, og gruppen er i højere grad i risiko for at blive ramt af alvorlige sygdomsforløb.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor regeringens støttepartier vandt en lille klimasejr over regeringen.

Efter nogle korte forhandlinger i Finansministeriet blev Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og regeringen nemlig enige om et delmål på en 50-54 procent CO2-reduktion i 2025. Regeringen havde ellers stået fast på en reduktion på 46-50 procent.

Vi læses ved igen på mandag. Rigtig god weekend.

Sverige, Tyskland, Frankrig og ikke mindst Indien.

Listen er lang over lande, der de seneste uger og måneder er blevet hårdt ramt af en tredje bølge af coronavirus.

De mange smittede med covid-19 har medført skrappe restriktioner i store dele af Europa, og i Indien er landets sygehuse sendt på randen af kollaps.

I Danmark har vi – indtil videre – undgået at blive ramt af en tredje bølge i løbet af det andet forår under coronapandemien.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har Danmark håndteret covid-19-situationen overordentligt godt igennem årets første måneder.

Men antallet af dagligt nye smittede med coronavirus er steget støt den seneste uge, i takt med at Danmark fra 21. april gradvist er begyndt at genåbne store dele af samfundet.

Samtidig steg kontakttallet i denne uge til 1,1, hvilket betyder, at epidemien er i vækst.

Tendensen har dog ikke været så udtalt, at vi har set en lignende smitteudvikling som under den anden coronabølge i december 2020.

Men hvad er forklaringen på, at Danmark er gået fri af en tredje bølge?

TV 2 har spurgt tre eksperter, som hver giver tre bud på, hvorfor vi i øjeblikket kan genåbne samfundet, mens andre lukker ned.

Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Sammenhængende setup for testning God hygiejne Effektiv nedlukning

Hans Jørn Kolmos er positivt overrasket over smitteudviklingen i Danmark denne vinter og forår på baggrund af, at den ekstra smitsomme coronavariant, B117, fuldstændigt har taget over herhjemme.

- Det vigtigste er, at vi har fået et sammenhængende setup for testning, hvor vi tester bredt, og hvor vi samtidig er blevet markant bedre til at opspore smittekæder, siger han og uddyber:

- Desuden er danskerne fortrinlige til at overholde vejledningerne om god hygiejne, hvilket spiller en væsentlig rolle.

Endeligt mener professoren, at den omfattende nedlukning og de mange restriktioner, som danskerne har været underlagt, har gjort, at smitten er blevet holdt nede.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Det må tiden vise, men det forventer jeg ikke, selvom vi måske har genåbnet samfundet mere, end hvad godt er, siger Hans Jørn Kolmos.

Restriktionerne virker ganske enkelt bedre her i Danmark end i andre europæiske lande

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Rune Hartmann

Professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Testning og smitteopsporing Afventende genåbning i foråret Danskernes høje disciplin

Rune Hartmann forsker i virus og virusinfektioner.

Danmarks massive brug af tests og en forbedret smitteopsporing har været afgørende for, at vi ikke har oplevet en eksplosion i antallet af smittetilfælde, mener professoren.

Og samtidig har regeringens strategi om at holde store dele af samfundet lukket gennem vinteren og det tidlige forår været afgørende.

- I Danmark var vi sene til at genåbne samfundet, og det kommer os til gode nu. Det er en belønning for den konservative strategi, som vi førte primært i marts, lyder analysen.

Desuden mener Rune Hartmann, at danskernes høje disciplin og generelle velvilje over for myndighedernes råd og anbefalinger har været af vital betydning.

- Restriktionerne virker ganske enkelt bedre her i Danmark end i andre europæiske lande. Andre lande skal stramme mere op for at opnå det samme fald i kontakttallet, siger han.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Nej, udrulningen af vaccinerne og sommervejret redder os, siger Rune Hartmann.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi på Københavns Universitet

Omfattede restriktioner Intensiv testning Udrulning af vacciner

Professor Jan Pravsgaard Christensen er enig med sine kollegaer i, at intensiv testning og den omfattende nedlukning af samfundet over vinteren er de primære årsager til, at Danmark for nuværende står et godt sted i forhold til smitten.

Han fremhæver desuden, at udrulningen af vaccinerne, som for nuværende er givet til godt 1,4 millioner danskere, hjælper på at holde smitten i skak.

- Vaccinerne har taget toppen af presset på hospitalsvæsenet. De forhindrer ikke epidemien i at sprede sig, men alvoren er blevet mindre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Det vil jeg ikke afvise. Smitten kan godt for alvor ramme os igen, men vi skal ikke være så bekymrede som tidligere, for det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hospitalerne bliver lagt ned.

- Men der er stadig mange – primært unge – der kan blive smittet og alvorligt syge. Og samtidig bør vi være opmærksomme på de senfølger, som sygdommen medfører, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Om få sekunder ville 15 mennesker komme stormende ind på hendes stue.

Alarmen var gået, og Mie Andersen vidste godt, hvad det betød.

I øjeblikket tænkte hun ikke rationelt, men var desperat, voldelig og til fare for sig selv og andre. Hun ledte efter hvad som helst på væggen, gulvet eller i rummet, som hun kunne hamre sit hoved ind i. Det var den faste vagt, som døgnet rundt holdt øje med Mie Andersen, der kontaktede det øvrige personale.

Vagten kunne fornemme på Mie Andersen, at hun ville gøre skade på sig selv ved at hamre hovedet ind i glasdøren til værelset.

Den aften på psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital blev Mie Andersen igen udsat for tvang.

Holdt fast af 15 mennesker

De 15 mennesker i rummet kæmpede med at få hende lagt ned på sengen. Mie Andersen reagerede voldsomt og blev lagt ned på gulvet, hvor hun var fanget i sin egen verden.

Fire personer holdt hendes arme fast. En person holdt hendes hoved fast. Og to til tre personer holdt hendes ben fast, mens en sidste person lå over hende.

Hun forsøgte at slå hovedet ned i gulvet og forsøgte at vride sig fri.

Personalet holdt fast med alle kræfter, og Mie Andersen sprællede for at undgå det. Det kunne hun ikke.

På et tidspunkt gik døren op igen, og her fik Mie Andersen øje på sprøjten, som indeholdt stesolid, der skulle få hende til at falde til ro.

I øjeblikket var sprøjten et nederlag for hende. Hun vred sig endnu en gang i håbet om, at hun kunne komme fri.

Før hun vidste af det, var bukserne trukket en smule ned, og sprøjtens lille nål sad i kroppen.

Sidder stadig i kroppen

Hun kunne intet gøre. Hun følte sig krænket. Hun havde fået medicin med tvang. Den virkede ikke med det samme, så først efter 45 minutter faldt Mie Andersen til ro af ren udmattelse.

- Det har givet mig mén i dag. Jeg kan stadig mærke, hvordan de holder om mine arme og trykker til. Det faste greb, de holder mig med, kan jeg stadig få en fornemmelse af. Og når jeg hører en alarm nu, får jeg et lille spjæt. Jeg drømmer også stadig om episoden, siger hun.

Det er Mie Andersen selv, der over for TV 2 beskriver sine oplevelser med indlæggelse og tvang på grund af den omfattende selvskade, hun inden indlæggelsen havde udsat sig selv for.

Derudover havde tanker om at forsvinde fra verden også groet sig fast i hendes sind. Over en periode på 2,5 år førte det til mellem seks og syv indlæggelser. Både på en lukket og åben afdeling.

I dag er hun udskrevet siden 2017 og er diagnosticeret med posttraumatisk stressforstyrrelse, borderline og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. Hun vil gerne bruge sine oplevelser til at kaste lys over, hvordan tvang og indlæggelser foregår og påvirker de personer, det rammer.

- Det er voldsomt grænseoverskridende. Når man bliver udsat for tvang, bestemmer man ikke over sin egen krop, og man bestemmer ikke, hvad der skal ske med en, siger Mie Andersen, som i dag bor på et socialt botilbud og stadig får hjælp fra en privat psykolog til at tøjle sine tanker.

Kan godt se, at tvang var nødvendig

Og tvang er udbredt i dansk psykiatri.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der trods ambitioner om at nedbringe tvang i psykiatrien er sket det modsatte: Mængden af tvang er faktisk steget.

Også den form for tvang, som Mie Andersen blev udsat for. I rapporten konstateres det, at antallet af personer, der får akut beroligende medicin med tvang, er steget i alle danske regioner siden 2014.

Men ifølge Mie Andersen er det ikke nødvendigvis målet i sig selv, at tvang bare skal nedbringes. I hendes eget tilfælde kan hun i dag godt se, at tvang var nødvendigt, fordi hun var til fare for sig selv og andre.

Men selv om det var nødvendigt, har de 45 minutter sat sig i hende fysisk. De er ikke lige så synlige som arrene på armene fra selvskaden, men ligger på lur under overfladen.

- For hver gang man udsættes for tvang, sætter det sig, og det sætter sig dybt i kroppen på en. Jeg kan huske hver en tvangsepisode, jeg har haft, og det er hårdt. Det er noget, jeg lever med nu. Det kan godt være, at jeg forstår det nu, men jeg skal stadigvæk leve med det, og det er hårdt, siger hun.

Brug for ressourcer

I stedet for mål om at nedbringe tvang, så er der ifølge Mie Andersen brug for flere ressourcer.

- Når der ikke er nogen hænder, bliver man nødt til at gøre det, man kender: Tvang er det, man ikke vil gøre, men man måske bliver nødt til at gøre. Så det overrasker mig ikke, at det er steget, siger hun.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen kunne man torsdag læse, at selvom parterne var klar over, at der var tale om en ambitiøs aftale om at nedbringe tvangen, var der en tro på, at det kunne lade sig gøre:

- At vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014, det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende, siger vicedirektør Helene Probst i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

Mie Andersen krydser fingre for, at man kan mindske tvangen, men det er mindst lige så vigtigt for hende, at man overvejer, hvordan det kan ske. Her vil hun gerne have, at politikere og beslutningstagere i psykiatrien lytter mere til de ansatte i psykiatrien og tidligere patienter. Ifølge Mie Andersen står de nemlig med en helt konkret viden om, hvad der skal til:

- Man lytter mere til politikerne, og det er ærgerligt, at dem, der faktisk er i psykiatrien, ikke bliver hørt, for det er dem, der har nøglen til at løse det her, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om tvang i psykiatrien, men det har ikke været muligt for ministeren at stille op. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt citat fra ministeren, som siger, at man fra politisk hold vil fortsætte monitorering og opfølgning på tvang i psykiatrien:

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi ikke har nået målene for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. For nogle tvangsformer er vi faktisk meget langt fra mål. Bag hver eneste registrering gemmer der sig et sårbart menneske af kød og blod, som udsættes for et voldsomt indgreb, lyder det i det skriftlige citat.