Fredag begyndte et todages topmøde i Porto – det første fysiske møde mellem EU's stats- og regeringschefer i et halvt år.

Målet er at hjælpe Europa ud af krisen på bagkant af pandemien – og en af de helt store diskussioner på mødet bliver rettighederne til at producere vacciner.

EU-lederne forventes nemlig at tage temperaturen på et opsigtsvækkende forslag fra den amerikanske præsident, Joe Biden, om en midlertidig ophævelse af patenter på covid-19-vacciner og -medicin.

Det ville gøre det muligt for alle verdens lande at producere covid-19-vacciner og dermed sætte skub i vaccinationerne på verdensplan. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har forud for mødet kaldt forslaget "en utrolig spændende melding".

- For mig er det vigtigste målet – at hele verdens befolkning skal vaccineres. Vi har et stort behov for at sikre vacciner til hele verden. Der er vi langt fra at være i mål. I mine øjne er det produktionskapaciteten, der er det vigtigste spørgsmål, fordi vi mangler vacciner. Vi er villige til at diskutere, hvordan vi når derhen, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Samtidig udtrykker hun dog bekymring for, om man ved at vælge patentvejen risikerer at spænde ben for ønsket om at sikre en tilstrækkelig vaccineproduktion.

Von der Leyen åbner for "pragmatisk løsning"

Både i Danmark og i EU-regi har ideen mødt skepsis – i hvert fald indtil nu. For med Bidens forslag lader det til, at stemningen i flere lande er vendt.

Både Italien, Frankrig og Spanien, der ikke selv er lykkedes med at producere covid-19-vacciner, bakker op om forslaget. Og samtidig er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som for få uger siden afviste ideen, nu villig til at diskutere forslaget.

Hun tilføjer dog, at EU’s højeste prioritet stadig er at "øge produktionen for at opnå global immunitet”.

- Vi er klar til at diskutere, hvordan det amerikanske forslag kan hjælpe med at nå dette mål, skriver hun på Twitter.

Tyskland frygter dyr patentfrigivelse

Den tyske regering er imidlertid afvisende. I en udtalelse lyder det, at det amerikanske forslag vil få store konsekvenser for vaccineproduktionen som helhed:

- De begrænsende faktorer i vaccineproduktionen er produktionskapaciteten og de høje kvalitetsstandarder og ikke patenter, lyder det. Regeringen tilføjer, at medicinalvirksomhederne allerede samarbejder med andre parter for at styrke produktionen af vacciner.

Tyskland er EU's største økonomi og hjemsted for nogle af verdens førende medicinalproducenter, blandt andet BioNTech, der i samarbejde med Pfizer har udviklet en af de få vacciner, der anvendes i EU.

Derfor er det ikke helt uventet, at Tyskland stiller sig på tværs, siger Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet.

- Helt generelt har Tyskland en mere liberal indstilling til området end flere af de andre EU-lande. Den tyske medicinalindustri er utroligt stor og værdifuld – og særligt eksemplificeret ved BioNTech. Her er man nok bekymret for, at en patentfrigivelse kan koste dyrt, siger Lars Holger Ehlers til TV 2.

Amerikanerne stempler ind i vaccinepolitik

Selvom det amerikanske forslag endnu ikke er konkretiseret, minder det om tidligere forslag fra Indien og Sydafrika, der har efterspurgt en mere fair fordeling af vacciner på verdensplan og frigivelse af vaccinepatenter.

Mens flere europæiske lande indtil nu er kommet med positive tilkendegivelser om det amerikanske forslag, havde den franske regering alligevel en bemærkning med henvisning til, at amerikanerne har opbygget en stor kapacitet af coronavacciner det sidste halve år.

Til mediet Politico har Frankrigs viceeuropaminister Clément Beaune sagt, at den amerikanske beslutning var ”et meget politisk træk, fordi USA indtil videre har eksporteret tæt på nul vacciner til andre lande”.

Og der er noget at komme efter i den franske melding, siger professor Lars Holger Ehlers, der peger på, at amerikanerne nu kigger ud i verden.

- Det er meget åbenlyst, at amerikanerne nu har sikret sig vacciner til deres egen befolkning. Derfor ligner det, at de har overskud til at kaste sig ind i kampen om at skaffe vacciner til lav- og mellemindkomstlande, hvor Kina og Rusland indtil videre har domineret det såkaldte vaccinediplomati.

På Københavns Universitet ser professor i global sundhed Flemming Konradsen også forslaget som et klart tegn.

- USA kan se det her som en politisk gevinst. Nu kan de blive en global ledestjerne og sætte sig i karakter, hvor de indtil videre har været meget fraværende i den globale vaccinepolitik, mens de har opbygget enorme lagre.

På EU-topmødet i Porto skal medlemslandende nu forsøge at finde fælles fodslag og se, om de kan forhandle som én stemme i Verdenshandelsorganisationen (WTO) eller som 27 individuelle. Det er her, at organisationens 164 medlemslande i sidste ende skal nå til enighed om en løsning.

Mens der er fundet en sammenhæng mellem vaccinationer med Johnson & Johnson og AstraZeneca og sjældne tilfælde af blodpropper, meddeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna ikke ser ud til at medføre de særlige blodpropper.

Det viser et sammendrag fra et møde i EMA's sikkerhetskomité PRAC fredag.

- Efter en gennemgang af meldinger om mulige bivirkninger, vurderer PRAC-komitéen det sådan på nuværende tidspunkt, at der ikke er faresignaler for mRNA-vacciner, hedder det i mødesammendraget fra PRAC.

Sikkerhedskomitéen konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem ganske få tilfælde af blodpropper og vaccinen.

- Samlet er der intet, der tyder på en årsagssammenhæng. Men vi vil fortsat følge denne problemstilling tæt, og vi vil komme med yderligere information, hvis det skønnes nødvendigt, skriver komitéen.

Vaccinerne fra både Pfizer/BioNTech og Moderna er de eneste på markedet baseret på mRNA-teknologi.

Vacciner taget ud af program

I Danmark er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af vaccineprogrammet.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem vaccinerne og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede, mens den for Johnson & Johnson i første omgang lød på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

De fleste, der er blevet ramt af blodpropper i Danmark, Norge og andre lande, er kvinder mellem 30 og 60 år.

Især yngre kvinder skal passe på

Derfor er der én gruppe, der skal passe ekstra meget på: De yngre kvinder.

- Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, har gjort sig de samme tanker.

- Jeg har døtre i 30'erne og 40'erne, som jeg har anbefalet at vente på en af de godkendte vacciner, siger han.

For anden dag i træk er der registreret over 1000 nye tilfælde af covid-19.

Yderligere 1023 personer er bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut hos Sundhedsstyrelsen.

Man skal helt tilbage til midten af januar for at finde de seneste dage, hvor der er registreret så mange smittede.

Det kan dog være svært at sammenligne smittetallet over tid. I januar blev der for eksempel testet færre personer hver dag.

Kigges der på andelen af de daglige positive tests - også kaldet positivprocenten - er den et helt andet sted i dag.

Professor: Stigende tendens

Med over 1000 smittede for anden dag i træk står det klart, at der er en stigende tendens i Danmark.

Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Og det skyldes genåbningen af samfundet, lyder det.

- Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om. Restauranterne er fyldte. Der er godt med folk på gaden efter lukketid. Så det er ikke nogen overraskelse, siger han.

157 personer indlagt

Frem til midten af januar var positivprocenten over 1,00, men siden slutningen af januar har den dagligt været under 0,50.

Fredag har 0,51 procent af 202.279 tests været positive, hvilket forlænger en let stigende tendens.

Med dagens smittetal har positivprocenten fem gange over de seneste seks dage været over 0,49 procent.

Fredag morgen var 157 personer indlagt med corona på landets hospitaler. Det er 1 mere end torsdag morgen.

Der er sket yderligere to dødsfald blandt smittede.

Det har aldrig været meningen, at en lønmodtager, som har været sendt hjem på lønkompensation, skulle tage et andet arbejde i samme periode.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2.

Beskæftigelsesministerens udmelding kommer i kølvandet på, at TV 2 fredag morgen kan fortælle historien om, at flere ansatte har kvittet deres job kort før genåbningen.

Men det er at se stort på fællesskabet, mener Peter Hummelgaard.

- Vi har klart sagt fra regeringens side, at vi kun har foragt over for den slags adfærd midt i en pandemi, hvor fællesskabet ellers, synes jeg, har vist sig fra sin allerbedste side, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at det er første gang, at han er blevet bekendt med problemstillingen, men understreger, at det ikke ændrer ved, at opsigelserne er stik mod intentionen med lønkompensationsordningen.

Svært at gøre noget ved problemet

Aftalen om lønkompensation blev forhandlet på plads sidste forår mellem regeringen og arbejdsmarkedsparter, altså lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Det her er ikke på papiret forkert, men jeg synes, det er moralsk angribeligt

Jakob Brandt, administrerende direktør i SMV Danmark

Det var Peter Hummelgaard selv, som stod for at præsentere ordningen.

Og selvom han anerkender, at der ligger et problem i, at folk, der er sendt hjem med fuld løn, tager arbejde ved siden af, anser han det for svært at gøre noget ved.

- Det er vanskeligt at genindføre stavnsbåndet eller noget, der minder om det. Hele vores arbejdsmarked er skruet sammen på, at vi har enormt stor fleksibilitet for både virksomhederne og den enkelte lønmodtager, siger han.

Reglerne for lønkompensationsordningen tilsiger, at medarbejdere under visse betingelser godt må påtage sig andet arbejde, mens de er hjemsendt på lønkompensation.

Medarbejderen skal dog kunne stå til rådighed for den virksomhed, der betaler lønkompensation, med én dages varsel, ligesom det skal aftales med den pågældende chef.

Flere restauranter beretter dog til TV 2, at de ikke har indgået en aftale med deres medarbejdere og først har fået en opsigelsesseddel, da genåbningen var en realitet.

Tager arbejde fra jobsøgende

Hos SMV Danmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, kalder de det en streg i regningen, at nogle restauranter har været nødt til at forblive lukket eller tage færre gæster ind, fordi de lige pludselig ikke har haft nok ansatte.

- Det her er ikke på papiret forkert, men jeg synes, det er moralsk angribeligt, at man går og trækker løn fra staten og virksomhederne, men den dag man bliver bedt om at møde ind, siger man op, siger administrerende direktør Jakob Brandt til TV 2.

Ligesom beskæftigelsesministeren har han dog svært ved at se, hvordan man skal gøre op med det.

Men han mener, at det er værd at overveje at tage aftalen om dobbeltarbejde ud af ordningen.

- Hvis dem, som er sendt hjem med lønkompensation, tager et andet job, så tager de sådan set et job fra nogle af dem, der er blevet fyret og er jobsøgende. På den måde holder man de arbejdsløse uden for job. Det, synes jeg ikke, er ret sympatisk, siger Jakob Brandt.

Der er i alt udbetalt 16,5 milliarder kroner i lønkompensation. Ifølge den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen er 3,5 milliarder kroner af dem gået til hotel- og restaurationsbranchen.

Hørsholm Kommune lukker ned, da det testjusterede incidenstal i kommunen er oversteget 250. Det bekræfter borgmester Morten Slotved (K) over for TV 2.

Nedlukningen betyder, at skoler, institutioner og kommunale arbejdspladser lukker fra lørdag 8. maj.

Borgmester Morten Slotved siger til TV 2, at incidenstallet i kommunen er på 270. Hørsholm bliver dermed den første kommune i landet, der må lukke ned efter den opdaterede nedlukningsmodel.

- Jeg er presset. Jeg havde da ikke ønsket, at jeg skulle være den første, der skulle være med til at lukke vores kommune ned, det havde jeg håbet kunne undgås, siger borgmesteren til TV 2.

Skoler lukker

Af en pressemeddelelse, som er offentliggjort på Hørsholm Kommunes hjemmeside, står der at følgende lukker:

Grundskoler, SFO og klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner lukkes. Dette omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud. Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, i sognet lukkes. Det omfatter både statslige, kommunale og private tilbud på Kulturministeriets område.

Nedlukningen kan også få konsekvenser for handel og service i kommunen. Morten Slotved siger, at han ikke på nuværende tidspunkt ved, hvad der kommer til at ske med erhvervslivet i kommunen.

- Det er epidemikommissionen, der skal stå for at beslutte, om man lukker erhvervslivet, siger han.

Borgmesteren forventer, at kommunen vil få besked i løbet af fredagen om, hvorvidt butikker og restauranter må lukke ned.

Af pressemeddelelsen på Hørsholm Kommunes hjemmeside fremgår det, at ressortministeren på området anmoder epidemikommissionen og forelægger epidemiudvalget en anmodning om følgende tiltag:

Lukning af videregående uddannelser samt ikke videregående uddannelser (under Uddannelses og Forskningsministeriet) i kommunen Lukning af liberale serviceerhverv i kommunen Lukning af serveringssteder i kommunen Lukning af storcentre og indkøbscentre med videre i kommunen Lukning af udvalgsvarebutikker i kommunen Lukning af forlystelsesparker med videre i kommunen Lukning af stormagasiner, arkader, basarer i kommunen Yderligere tiltag kan forelægges Epidemikommissionen Epidemiudvalget efter en konkret vurdering Ni drenge smittet til fodboldaften

Smitten i kommunen er steget eksplosivt de seneste dage. Det er blandt andet sket efter 10 gymnasiedrenges hyggeaften med fodbold i fjernsynet onsdag i sidste uge, hvor ni drenge fra Rungsted Gymnasium blev smittet med covid-19.

Derefter har drengene bragt smitten videre til deres familier og venner – dermed er smitten i kommunen steget markant på få dage.

På Rungsted Gymnasium var eleverne sendt hjem til fjernundervisning tirsdag og onsdag.

- De første positive svar begyndte at komme i weekenden. Nu har vi bedt alle om at blive PCR-testet, før de kan komme tilbage, siger Morten Slotved.

Han understreger, at drengene har handlet inden for rammerne af, hvad der er lovligt, da de ikke var mere end 10 samlet.

Børneafdelinger flere steder i landet oplever i øjeblikket en markant stigning af indlagte med den såkaldte rotavirus.

Det skriver DR.

Virussen giver symptomer som opkast og diarre og kan i nogle tilfælde være alvorlig, fordi den smittede kan dehydrere.

Line Wilms, der er overlæge på Slagelse Sygehus, anslår, at de i øjeblikket modtager fire-fem gange så mange patienter, der er smittet med virussen, som normalt.

- Dem, der kommer ind til os, er dem, der er så dehydrerede, at de skal have hjælp, siger hun.

Særlig slem i år

Ifølge Line Wilms er virussen særlig slem i år. Ligesom influenza kommer den i forskellige varianter, der ligeledes kan variere i alvorsgrad.

Hun har flere teorier om, hvorfor den udgave, man ser af virussen i øjeblikket, er særligt slem.

- Det kan være fordi, at børnene har været hjemme i lang tid, og dermed ikke har fået boostet deres immunsystem.

En anden teori er, at folk spritter af i stedet for at vaske hænder. Rotavirus er nemlig ikke følsom overfor håndsprit. Derfor er det mere effektivt, hvis man vasker hænderne med sæbe, siger Line Wilks.

- Den er ekstremt smitsom. Der skal ikke mange partikler til for at overføre smitten.

Rammer de fleste

Rotavirus rammer de fleste på et tidspunkt – ofte flere gange. Og det er ikke alle, der får symptomer, når de bliver smittet.

I de fleste tilfælde kræver den ikke indlæggelse.

Sygdommen er mest alvorlig for børn, der risikerer at måtte indlægges med drop for at få væskebalancen tilbage i kroppen.

Børneafdelingerne i både Slagelse, Hvidovre og Nykøbing Falster har oplevet en stigning i antal indlagte med sygdommen den seneste tid.

Line Wilks fortæller, at der ikke er nogen egentlig kur mod sygdommen udover at sørge for rigeligt væske, men at der er en effektiv vaccine mod rotavirus, som kan tilkøbes.

Regeringen vil på et møde fredag formiddag blive mødt med et ønske om at lave en plan for udfasningen af coronapasset.

Ønsket kommer fra en vifte af partier fra Enhedslisten over Radikale Venstre til de fire oppositionspartier, der er med i rammeaftalen for genåbningen af Danmark.

Partierne ønsker også at se på, om man kan ændre måden, som coronapasset tjekkes på.

I dag skal man vise det som en slags adgangsbillet. Her ønsker partierne, at det fremover skal være noget, som indehaveren af passet kan fremvise, hvis myndighederne spørger til det. På samme måde som et kørekort.

- Det er relevant at få set på, hvordan vi kan lave en gradvis udfasning. Vi respekterer de aftaler, der er indgået omkring brug af coronapas, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- Men i og med at det skal ophøre, synes jeg, at det er fornuftigt at få kigget på en gradvis udfasning.

Håber på mere smidig brug af coronapas

Også Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, der også er formand for Folketingets epidemiudvalg, håber, at brugen af coronapasset kan blive mere smidig.

- Det er jo ikke passet, der bremser smittespredning. Det er jo, at folk lader sig teste og bliver hjemme, hvis de er positive, siger han.

- Så kan man enten kontrollere det eller have tillid til, at folk rent faktisk gør det. Der vil jeg langt hellere have tillid til befolkningen, erhvervslivet og andre aktører derude end at kontrollere.

Han ønsker ikke at se coronapasset forsvinde fuldstændigt. Men i de tilfælde, hvor passet skal vises, før man kan få adgang, bør rettes mod bestemte begivenheder, hvor der er risiko for massesmitte.

Venstre vil lægge pres på

Hos Venstre håber sundhedsordfører Martin Geertsen, at de to partier vil stå sammen med oppositionen for at lægge pres på regeringen, når det kommer til coronapas.

- Jeg håber, at Radikale Venstre og Enhedslisten står ved det, de har sagt uden for forhandlingslokalet, inde i forhandlingslokalet.

- Gør de det, så vil det være muligt at presse regeringen til at indskrænke brugen af coronapas. Det ville være en rigtig god idé, siger han.

Han understreger, at Venstre er tilhænger af, at coronapasset bliver brugt i nogle situationer.

- Regeringen har gjort det alt, alt for omfangsrigt.

- Vi synes, at et coronapas giver mening til store begivenheder, rejser ind og ud af landet og når vi igen på et tidspunkt skal stå og gnide os op og ned ad hinanden i nattelivet.

Der blev torsdag registreret det højeste smittetal i Danmark i fire måneder, men det er helt som ventet som følge af genåbningen og kan håndteres.

Sådan lyder det fra Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut (SSI).

- Man kan ikke genåbne samfundet så meget uden at se en stigning i smitten, siger han til DR.

- På nuværende tidspunkt ser vi ikke en større stigning, end vi godt kan håndtere, men det er vigtigt, at vi fremover alle sammen hjælper hinanden med at sørge for, at smitten ikke accelererer yderligere, siger han.

Torsdag blev der registreret 1012 nye smittetilfælde i Danmark. Det er det højeste siden 14. januar.

Det skal dog ses i lyset af, at der bliver foretaget langt flere test i dag sammenlignet med starten af året - blandt andet fordi der er oprettet langt flere testcentre og indført krav om coronapas mange steder.

Kan hurtigt gå den anden vej

Henrik Ullum peger på, at man lige nu kan se en effekt af, at de ældste og sårbare er blevet vaccineret.

Det kan ses på landets sygehuse, hvor antallet af indlagte lige nu er det laveste siden november.

Han understreger over for DR, at vi ikke er usårlige, og at det hurtigt vil kunne gå den anden vej.

På Roskilde Universitet er pandemiforsker Lone Simonsen ikke helt så positiv som Henrik Ullum.

Hun siger til DR, at det giver anledning til lidt sved på panden, at der har været en stigning i smitten allerede nu, hvor Danmark ikke har nået at vaccinere folk mellem i 40'erne, 50'erne og 60'erne, som kan blive ramt af alvorlige forløb med corona.

Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en aftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020.

Nu har Sundhedsstyrelsen gjort status på indsatsen, man vist roligt kan konkludere har fejlet.

I en pressemeddelelse kan man læse, at selvom parterne var klar over, at der var tale om en ambitiøs aftale, var der en tro på, at det kunne lade sig gøre.

- At vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014, det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende, siger vicedirektør Helene Probst i Sundhedsstyrelsen blandt andet.

Der står videre, at partnerskabet er nu udløbet, men det er besluttet, at der skal sættes nye mål for brugen af tvang. Indtil de er på plads, vil myndighederne fortsat følge anvendelsen tæt.

Af Sundhedsstyrelsens rapport 'Monitorering af tvang i psykiatrien' fremgår det, at der i 2014 var 5801 personer, som blev udsat for én eller flere tvangsforanstaltninger, mens tallet i 2020 var 5923. Antallet af bæltefikseringer er dog faldet.

Langt fra målet

I landsforeningen Bedre Psykiatri, der kæmper for bedre behandling til mennesker med psykiske sygdomme og deres pårørende, er generalsekretær Jane Alrø Sørensen ikke overrasket over, at myndighederne ikke kom i mål.

- Lige nu er vi meget langt fra målet, fordi vi gennem mere end ti år i stigende grad har udsultet psykiatriområdet. Det har tydeligvis været for ambitiøst, når det ikke er blevet fulgt op med flere ressourcer til at forbedre psykiatrien, siger hun til TV 2.

Hvis det er, at man for alvor vil ændre noget på området, så kræver det, at der er midlerne til, at personalet kan tage sig tid til at lære både patienter og de pårørende at kende. Men det er der ifølge generalsekretæren ikke tid til, som det er nu.

- Det er min klare opfattelse, at personalet ikke nyder at bruge tvang og ønsker at gøre det godt, men at de i høj grad mangler hænder. At de ikke har tiden til at sætte sig med den enkelte og man i stedet ender med fikseringer eller tvangsernæring, siger Jane Alrø Sørensen.

Alvorlige konsekvenser for patienten

Omkring hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang, og det vidner ifølge Bedre Psykiatri om, at det er mere end bare en sidste udvej i nødsituationer.

- Langt det meste tvang kan undgås, hvis man sætter sig ordentligt ind i, hvem personen er, og hvordan de reagerer, så man kan afhjælpe de episoder, der ofte fører til tvang, siger Jane Alrø Sørensen.

Og brugen af tvang modarbejder det egentlige mål, at patienten bliver rask, for hvis ikke plejerne ved, hvordan de kan hjælpe og motivere uden brug af tvang, så vil de også få svært ved at støtte patienterne, mener hun. Når der opstår konflikter eller handlemønstre, der gør, at de får det dårligt, ikke vil spise, tage deres medicin eller bliver udadreagerende.

- Konsekvenserne ved tvang ødelægger man relationen til patienten. Det medfører en uvilje mod behandlingen og systemet, og så ender patienten ofte i en ond cirkel, siger Jane Alrø Sørensen.

Mikkel blev ødelagt af behandlingen

En af dem, der har oplevet, hvordan tvang i psykiatrien påvirker et menneske, er Marianne Lassen. Hendes søn Mikkel var indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger gennem tre år.

Indlæggelsen forværrede ifølge Marianne Lassen sønnens tilstand i en sådan grad, at han nu ikke engang er i stand til at klippe sine negle.

- Han er på et bosted nu og i gang med en neurologisk udredning. Han har ingen koordinering og kan ikke huske navne på bogstaverne længere. Han kan ikke engang binde sine sko, siger hun til TV 2.

Hele forløbet startede med, at han fik ordineret noget antidepressiv medicin som 18-årig, da han ikke kunne sove. Herfra fik han det kun værre, og det hele kulminerede med en tvangsindlæggelse på retspsykiatrisk afdeling to steder.

Begge steder blev han flere gange udsat for tvang, der blandt andet talte bæltefikseringer, fysiske fikseringer og tvangsmedicinering.

- Jeg har svært ved at beskrive, hvordan et menneske ser ud, når de har været udsat for sådan noget. Det var som om, han sjæl var krøbet i skjul. Han mistede tilliden til andre for altid, siger Marianne Lassen.

Samtidigt oplever hun, at brugen af psykofarmaka stiger proportionelt med brugen af tvang, og hun så gerne tvang gjort forbudt i forbindelse med psykiatrien.

Fra juni forventes det i Danmark, at den tyskbaserede coronavaccine Curevac indgår i vaccinationsudrulningen.

Anderledes forholder det sig i Norge, hvor man først forventer at modtage doser af denne vaccine fra juli.

Det er der ifølge Jasper Littmann, assisterende direktør i vaccinationsprogrammet ved Folkehelseinstituttet, som er den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, en god grund til.

- Vi har ingen bekræftelser på antallet af doser, som vi skal modtage fra Curevac på nuværende tidspunkt – kun prognoser, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Ud fra en dialog med Curevac har vi ingen grund til at tro, at der bliver leveret nogen doser i juni, lyder det.

Betydelig usikkerhed

Af den danske vaccinationskalender fremgår det, at man forventer at modtage 500.000 vacciner i juni. Vacciner, der ikke er specificeret, men blot nævnt under fanen ”øvrige”.

Sundhedsstyrelsen bekræfter dog, at netop Curevac-vaccinen indgår under denne fane.

Sundhedsstyrelsen oplyser derudover i et skriftligt svar til Ritzau, at der i det hele taget er en betydelig usikkerhed i prognoserne.

- De prognoser for vaccineleverancer, som sundhedsmyndighederne offentliggør, og som indgår i vaccinationskalenderen, bygger i vidt omfang på de mere løse meldinger Danmark får, skriver styrelsen.

- Det betyder også, at der er en betydelig usikkerhed i prognoserne, hvor ny viden løbende kan give anledning til ændringer.

Har ikke fremvist resultater for fase-3-studiet

Sundhedsstyrelsen oplyser, at vaccinationskalenderens estimater baserer sig på viden, som styrelsen har fra Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen er blevet forelagt informationerne om Norges forventninger til leverancer af Cuvevac-vaccinen, men ønsker ikke at kommentere på sagen. Det samme gælder Sundhedsministeriet.

På nuværende tidspunkt forholder det sig sådan, at Curevac-vaccinen endnu ikke har fremvist resultaterne for fase-3-studiet endnu, der er afgørende for en godkendelse.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventer man, at dette vil ske i 2. kvartal.

Desuden har Curevacs bestyrelsesformand Franz-Werner Haas over for det tyske medie Spiegel udtrykt frustration over, at selskabet er løbet ind i produktionsproblemer.

Ifølge mediet vanskeliggøres produktionen af, at USA ikke tillader eksporten af bestemte ingredienser, der skal bruges til vaccinen, hvis og når vaccinen får sin godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur.