Foråret går på hæld. Det samme gør en række hjælpepakker med udgangen af juni.

Men regeringen er klar med en såkaldt sommerhjælpepakke, der skal stimulere dele af dansk økonomi.

Det erfarer TV 2 forud for regeringens udspil bliver præsenteret på et pressemøde torsdag, hvor fire ministre forventes at deltage.

- Så vidt vi erfarer, drejer det sig om en sommerpakke til en samlet værdi af omkring 1,6 milliarder kroner, som så skal forhandles på plads blandt Folketingets partier, fortæller TV 2s finanskommentator Ole Krohn.

Designet i takt med udfasning

I slutningen af marts måned nåede Folketingets partier til enighed om at udstikke rammerne for en sommerpakke målrettet kultur- og oplevelsesøkonomi. Og det er også det område, man sigter imod med planerne for den sommerpakke, der nu er på trapperne.

Fra juli skal hjælpepakkerne designes på en ny måde, så de bliver udfaset, i takt med at samfundet genåbnes, fremgår det af aftaleteksten.

- Man vil gå efter efter at støtte udsatte brancher som hotel, restaurant og de dele af oplevelsesindustrien, som stadig er underlagt restriktioner, siger Ole Krohn.

Det er finansminister Nicolai Wammen, som har inviteret til pressemøde i Rentekammersalen i Finansministeriet torsdag. Han vil ifølge TV 2s oplysninger blive flankeret af skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup, samt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Vil lokke danskerne

I den pakke, regeringen går til forhandlingsbordet med, er pengene tænkt fordelt på en række områder, som også gerne må lokke danskerne til at holde ferie i Danmark.

- Den største post vil gå til hoteller og restauranter, der vil få mulighed for at markedsføre fælles initiativer for cirka 400 millioner kroner. Museer og andre dele af kulturlivet får omkring 300 millioner til nedsat eller gratis entre, mens billig indenrigstransport i form af Orange togbilletter og nedsatte færgepriser som udgangspunkt vil få i nærheden 200 millioner kroner, siger Ole Krohn.

Sommerpakken kommer ikke mindst til at hjælpe København, som i snart halvandet år har været ramt af vigende milliardindtægter fra den den pandemi-ramte masseturisme.

Og da statsminister Mette Frederiksen holdt tale 1. maj gav hun da også offentligheden et vink om, at der kunne være hjælp på vej med adresse til landets hovedstad.

- Som mange andre kriser har corona ramt skævt. Geografisk. København er bare ikke det samme uden turister. Og særligt nogle brancher er udsatte. Derfor vil regeringen i næste uge præsentere en indsats, der er målrettet jer.

Da Palle Skov for fem år siden købte et hus i Kølvrå ved Karup, havde han ikke regnet med, at han knap fem år senere ville få millioner af nye, uvelkomne naboer.

800 meter fra hans hjem ligger en del af de i alt fire millioner døde mink samlet i en massegrav. Resten af de døde mink er nedgravet ved et militærområde nær Nørre Felding ved Holstebro.

I næste uge begynder opgravning og afbrænding af minkene. Det oplyste ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), på et samråd onsdag.

Opgravningerne vil medføre store lugtgener for borgerne i de berørte områder i nogle uger, og derfor er Palle Skov spændt.

- De blev gravet ned i november, og der er ikke ligeså varmt som i maj og juni. Så hvis vi er oppe imod 20-25-30 grader, som en god dansk sommer kan byde på, og så en masse kadavere i fri luft, bliver det "spændende", siger Palle Skov.

Specielt ulækkert

Minkene blev nedgravet i november sidste år, efter de var blevet aflivet som konsekvens af coronasmitte. Egentlig skulle de have været brændt, men da forbrændingsanlæggene ikke kunne følge med, besluttede politikerne, at minkene skulle i massegrave.

Siden blev et politisk flertal bekymret for den effekt på miljøet, minkene kunne have, og derfor blev der truffet en beslutning om, at de skulle graves op igen.

- Det har været specielt. Specielt ulækkert, vil jeg sige, fortæller Palle Skov om den periode, hvor de døde mink har været hans nabo.

Han beskriver lugten af de døde mink som "en gammeldags DAKA-station, hvor svinene har ligget på rad og række, og solen har stået på" (DAKA er et selskab, der historisk har taget sig af destruktionen af døde dyr).

- Det er en skarp lugt, men også en sødlig, ulækker stank.

Kan ikke byde folk at sidde i stanken

Ifølge Rasmus Prehn kommer det til at tage cirka to måneder at bortskaffe de fire millioner mink - en måned i Kølvrå og en måned i Nørre Felding.

For at kunne tage hensyn til borgere som Palle Skov, der bor tæt på gravene, er der blevet afsat markant flere penge end de 72,2 millioner kroner, som opgaven skønnes at koste.

Palle Skov er spændt på, hvor længe han vil være generet af lugten, for 29. maj - altså to uger efter at opgravningerne er gået i gang - skal han holde barnedåb i haven.

- Er de begyndt at grave dem op på det tidspunkt, er vi nok tvunget til at finde et andet sted. For man kan ikke byde folk, at de skal sidde i den stank, siger han.

Polen har tilbudt at købe Danmarks coronavacciner fra Johnson & Johnson. Det oplyser en talsmand for den polske regering onsdag.

Udenrigsministeriet bekræfter onsdag aften, at man har modtaget en henvendelse fra landet.

- Det kan bekræftes, at regeringen har modtaget brevet fra Polens premierminister, skriver Udenrigsministeriet.

Om Danmark vil sælge vaccinerne er op til Sundhedsministeriet, der onsdag aften ikke er vendt tilbage på spørgsmålet.

Tilbuddet fra Polen kommer, efter at Danmark mandag besluttede at droppe Johnson & Johnsons coronavaccine i vaccinationsprogrammet.

Danmark er det første land i verden til at droppe vaccinen helt.

Vaccinen er taget ud af det danske program, fordi den er sat i forbindelse med tilfælde af sjældne, men alvorlige blodpropper.

Ifølge polske myndigheder er risici ved at forsinke vaccinationsprogrammet imidlertid større end risici forbundet med vaccinen.

- Polen har udtrykt stor villighed til at købe vaccinerne fra Johnson & Johnson, siger talsmand Piotr Muller til nyhedsbureauet Reuters.

Har sendt brev til Mette Frederiksen

Han oplyser, at den polske premierminister allerede har sendt et brev til Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), om interessen i de overskydende vacciner.

Det polske nyhedsmedie Polsat skrev tidligere onsdag om ordlyden i brevet.

- Hvis Danmark beslutter at sælge ud af sit lager, så er Polen klar til at købe disse vacciner, skriver premierminister Mateusz Morawiecki til Mette Frederiksen ifølge mediet.

Ifølge talsmanden er Polen også klar til at købe andre coronavacciner, der måtte være i overskud. Bare de er godkendt til brug i EU.

Det gælder altså også vaccinen fra AstraZeneca. Den er taget ud af det danske vaccinationsprogram af samme årsager som vaccinen fra Johnson & Johnson.

Polen har indtil videre færdigvaccineret 3,1 millioner borgere. Landet har en befolkning på omkring 38 millioner indbyggere.

De næste uger vil flere danske øboere opleve det, som en del danskere måske drømmer om: Vaccinationskalenderen bliver opløst, og alle personer over 16 år kan blive vaccineret uden invitationer.

Tre ud af landets fem regioner har allerede nu planer om at føre den nye, målgruppefrie model ud i livet, mens en allerede har gjort det. Det viser en rundringning, som TV 2 har lavet.

Det kan lade sig gøre, fordi der mangler at blive vaccineret så få personer på øerne. Dermed er det lettere at vaccinere alle, fremfor at tage frem og tilbage ad flere omgange, forklarer flere regioner.

Her kan du få overblikket over, hvor mange øboere der skal vaccineres, hvornår det skal være, og hvor de skal møde op:

Region Nord

Læsø

I Nordjylland skal cirka 700 personer på Læsø vaccineres uden målgrupper - øen er i forvejen den kommune i landet, hvor andelen af påbegyndte vaccinationer er størst.

Der skal vaccineres 6. maj og 11. maj. De borgere, der ikke kan blive vaccineret på de to dage, vil blive tilbudt vaccine i en opsamlingsrunde, oplyser regionen.

Region Midt

Endelave, Tunø og Anholt

Sammenlagt drejer det sig om vaccination af cirka 110 beboere, oplyser Region Midt.

Gruppen af borgere på Anholt i alderen 16-64 år er cirka 40 personer, på Endelave er det cirka 53 personer, og på Tunø cirka 18 personer.

De tre øer vil begynde på den nye vaccinationsmetode i løbet af næste uge, og det er øens praktiserende læger, der skal stå for at vaccinere.

Samsø er anderledes, fordi øen har et vaccinationscenter, som borgere på øen bliver vaccineret i. Derfor følger Samsø vaccinationskalenderen, og borgerne bliver inviteret til invitation i den rækkefølge, SST har fastlagt.

Region Sjælland

Fejø, Femø, Sejerø, Orø, Omø, Agersø og Askø

I Region Sjælland er der syv øer, hvor man dropper vaccinationskalenderen.

På Fejø, Femø, Sejerø og Orø bliver det øens læge, der varetager vaccinationerne, oplyser regionen. Omø, Agersø og Askø arrangerer en model i samarbejde med regionen.

Vaccinationerne af alle personer over 16 år begynder i uge 20.

Region H

Christiansø

Region Hovedstadens eneste relevante ø, Christiansø, har allerede for et stykke tid siden vaccineret samtlige cirka 50 beboere. De har altså allerede benyttet sig af muligheden for at frigøre sig fra kalenderen.

Bornholm har eget vaccinationssted og kører efter Sundhedsstyrelsens kalender.

Det er endnu uafklaret, om Region Syd vil benytte sig af samme model.

Hvorfor kan det lade sig gøre?

Beslutningen om, at de små danske øer kan vaccinere uden målgrupper bunder i logistiske overvejelser.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer står, at man kan ændre i rækkefølgen, hvis det giver mening i forhold til leverancer - og på grund af det lille antal personer, der mangler, giver det ikke mening at tage frem og tilbage til øerne for at vaccinere meget små grupper, oplyser Region Midt til TV 2.

Fordi der er tale om relativt få personer, er den anderledes strategi heller ikke en, man forventer, vil gå ud over resten af regionernes vaccinationsindsats.

På Læsø er der endnu en grund til at få sat skub under vaccineudrulningen.

- Det giver rigtig god mening at få hele øens befolkning vaccineret, inden det store rykind af turister til sommer, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Det står endnu hen i det uvisse, hvad der skal ske med de 5,7 millioner doser, som regeringen har indgået en bindende aftale omkring med den amerikanske producent Johnson & Johnson.

Vaccinen blev mandag 3. maj fjernet fra ligningen i den danske vaccinationsplan på grund af bivirkninger i form af sjældne blodpropper.

Da vaccinedoserne fra Johnson & Johnson koster i omegnen af 50 kroner stykket, betyder det, at Danmark har købt vacciner for næsten 300 millioner kroner af det amerikanske medicinalfirma.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at regeringen er i gang med at se på, hvad der nu skal ske med de mange vaccinedoser.

Der bliver arbejdet på flere muligheder for Johnson & Johnson-vaccinen, som blandt andet omhandler disse tre muligheder:

Donation Bytte Udlån

TV 2 har talt med tre af landets fremmeste sundhedsøkonomer og forholdt dem de tre konkrete scenarier.

Af disse ser eksperterne kun én mulighed for Johnson & Johnson-vaccinens fremtid – nemlig donation.

Samtidig kommer de med to alternative løsningsforslag til fremtidsudsigterne for de mange millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson.

Det kan klinge en anelse hult, hvis vi sender en vaccine videre, som vi ikke selv ønsker at bruge

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet 1. Donation – mulig løsning

Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han mener, at donation af Johnson & Johnson-vaccinen kan være en mulighed, men at det skal ske til lande, der ikke har udsigt til at få leveret tilstrækkeligt med vaccinedoser.

Den vurdering er Jakob Kjellberg enig i.

Det vil ifølge professoren fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) være en fornuftig løsning at donere de danske vaccinedoser fra Johnson & Johnson til en række udviklingslande, hvor det vil tage lang tid at skabe en høj grad af vaccinationsdækning.

- Det vil skabe en form for verdenssolidaritet, siger Jakob Kjellberg.

Coronamutationer tager ikke højde for nogen landegrænser

Jakob Kjellberg, professor, VIVE

Samtidig har Danmark selv en interesse i at hjælpe udviklingslandene i kampen mod, at coronavirussen ikke udvikler sig.

- Mutationer opstår typisk i udviklingslandene. Derfor giver det god mening, at Danmark yder hjælp i form af vaccinedonationer, for coronamutationer tager ikke højde for nogen landegrænser, forklarer Jakob Kjellberg.

Endelig vil Johnson & Johnson-vaccinen i Kjellbergs optik være god at give til udviklingslande, da den ikke kræver opbevaring ved meget lave temperaturer og kun kræver ét stik.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard mener også, at Danmark kan have interesse i at donere sine vaccinedoser til eksempelvis et land som Indien.

Men han synes samtidig, at politikerne skal tænke sig rigtig godt om. For det er ikke sikkert, at det er en favorabel beslutning.

- Det kan klinge en anelse hult, hvis vi sender en vaccine videre, som vi ikke selv ønsker at bruge, siger han.

2. Bytte – ikke muligt

Alle tre sundhedseksperter er enige om, at det er urealistisk at forsøge at bytte de danske vaccinedoser fra Johnson & Johnson med et andet land.

Jakob Kjellberg mener, at det vil være umuligt at stå på mål for en sådan beslutning for de politikere, som i givet fald skulle aflevere en vaccine fra enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.

- Hvorfor skulle man vælge at sende bedre vacciner til et forkælet land som Danmark og selv modtage nogle dårligere? spørger professoren.

3. Udlån – ikke muligt

Udlån af de danske Johnson & Johnson-vaccinedoser virker urealistisk, mener sundhedsøkonomerne.

- Et udlån kræver, at vi i Danmark får en vaccine tilbage, som enten skal være fra Pfizer/BioNTech eller Moderna. De vacciner er ikke i overskud i nogen lande, siger Kjeld Møller Pedersen.

Jes Søgaard og Jakob Kjellberg er begge meget tvivlende over for et udlån.

Sidstnævnte mener, at det i bedste fald kan dække over en "betinget donation", men stiller sig undrende over for muligheden.

- Hvad mener man egentlig fra dansk side med et udlån? Vi ønsker jo i bund og grund ikke vaccinen fra Johnson & Johnson tilbage, siger Jakob Kjellberg.

4. Salg – måske

En mulig løsning, som ikke umiddelbart fremgår af regeringens hensigter, kan være at sælge de skrottede vaccinedoser.

Men denne mulighed splitter eksperterne.

Kjeld Møller Pedersen kan se scenariet for sig, da Johnson & Johnson-vaccinen har stor værdi for mange lande, der gerne vil aftage Danmarks overskydende leverancer.

Men denne løsning er næppe realistisk for Danmark, mener Jakob Kjellberg.

Han påpeger, at alle EU-lande løbende får deres vaccinedoser, og at EU-landene efter planen er færdige med at vaccinere deres befolkninger hen over sommeren.

Derfor vil det i givet fald primært være udviklingslande, der kan melde sig som interesserede købere på det tidspunkt, hvor vi er parat til endeligt at afstå muligheden for selv at tage vaccinen i brug.

- Hvis Danmark sælger vores vacciner i masseskala til udviklingslande, så vil det være til en markant lavere pris, end hvad vi har givet for vaccinen. Det vil både være småligt og uanstændigt ikke at donere de overskydende vacciner, mener Jakob Kjellberg.

5. Vente med indkøb – måske

En helt femte løsning på problematikken omkring de droppede Johnson & Johnson-vacciner herhjemme kan ifølge Jes Søgaard være at gemme de indkøbte vacciner og afvente situationen.

Han mener, at det vil være en fornuftig mulighed, at Danmark opretholder sine købsoptioner, men i praksis venter med at realisere indkøbene.

Ifølge professoren vil det være det bedste valg, da situationen omkring coronavirus kan ændre sig herhjemme.

Det skyldes ikke mindst, at der løbende kommer ny data omkring risikoen ved brug af Johnson & Johnson-vaccinen.

- Bivirkningerne af vaccinen kan vise sig ikke at være lige så farlige, som vi tror. Samtidig kan der på sigt opstå et behov, hvor vi får brug for vaccinerne her i Danmark, siger Jes Søgaard.

Der blev helt stille på Klintholm Havn 5. maj 1945, da en kulpram nærmede sig kajen på den lille ø.

På prammen kom forhutlede og dødsyge mennesker til syne, og to skolepiger på kajen var de første til at løbe til den lokale skibsproviantering, hvor de brugte deres lommepenge på rugbrød, som de kastede ud til menneskene prammen.

KZ-fangerne på prammen kom fra koncentrationlejren Stutthof i det nordlige Polen. Nazisterne havde sendt dem østpå i en kulpram i håbet om, at de fremrykkende russere ikke fik fingrene i dem.

Men fangerne endte på Møn.

Stege Sygehus tog imod 19 af de syge, men resten af kz-fangerne endte i det lille lokalsamfund, selvom det var en stor risiko for øen.

- Mange af dem havde tuberkulose og den ekstremt smitsomme plettyfus, som er dødelig, hvis man ikke bliver vaccineret eller behandlet, så der truede et sygdomsudbrud på Møn, fortæller Jesper Clemmensen, som sammen med Thomas Albrektsen står bag bogen ‘Skibet fra helvede’ om sagen.

Historiens hovedpersoner

På Møn gik det hurtigt op for beboerne, at de selv stod med ansvaret for at redde de 345 kz-fanger, der pludselig var kommet til øen.

De omdannede byens badehotel til en lazaret, hvor de passede de syge mennesker fra prammen.

En af frontfigurerne i redningsaktionen var Helene Mortensen, der var den lokale forkvinde for Røde Kors i Stege, øens største by.

- Mange af fangerne endte med at kalde hende ’Mutti’, altså mor på tysk, fordi det var det, hun var for dem. Hun tog dem under sine vinger og hjalp dem, fortæller Jesper Clemmensen.

Han spillede klaver, og han spillede på et tidspunkt for min mor og sagde, at han spillede kun for hende

Janek Szatkowski, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet

Hun, og hendes mand, læge Bent Mortensen, hjalp mange af kz-fangerne, blandt andet polske Zygmunt Szatkowski.

Zygmunt Szatkowski havde kæmpet som modstandsmand, men var endt hos Gestapo og senere i koncentrationslejren i Stutthof.

Men i Danmark tog livet en ny drejning for ham, og 5. maj, hvor han ankom til Møn, kaldt han sin “genfødselsdag”.

På et sanatorium i Rungsted, hvor han var indlagt med tuberkulose, mødte han nemlig kærligheden.

- Han spillede klaver, og spillede på et tidspunkt for min mor og sagde, at han spillede kun for hende, fortæller hans søn Janek Szatkowski, der er lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet.

Janek Szatkowskis mor arbejdede for Røde Kors og var leder af atedet, og det var sådan de mødte hinanden. De blev gift og forblev i Danmark, hvor Zygmunt Szatkowski døde i 1993.

Tag ikke demokrati for givet

Mødet mellem mønboerne og kz-fangerne blev i flere tilfælde til venskaber.

Selvom skæbnen ville, at Helene Mortensen aldrig fik børn, forblev hun ‘Mutti’ og senere ‘svigermor’ for mange af dem, der blev i Danmark.

Det gjaldt blandt andet Zygmunt Szatkowski og hans familie.

Men hans historie delte han hverken med venner eller familie i årene efter.

- Det var først efter murens fald, han kunne begynde at åbne op. Den modstandsbevægelse, han arbejdede for, kæmpede både mod kommunisterne og nazisterne, og derfor var min far ikke ønsket i Polen, fortæller Janek Szatkowski.

Thomas Albrektsen og Jesper Clemmensen håber derimod, at de med historien om de 345 kz-fanger på Møn kan åbne op for refleksion, selvom det i dag er 76 år siden, at Danmark, med undtagelse af Bornholm, blev befriet:

- At vi husker, at sådan nogle størrelser som demokrati og frihed kan vi ikke bare tage for givet. Det skal vi hele tiden minde hinanden om, slutter Jesper Clemmensen.

Se interviewet med Janek Szatkowski, Thomas Albrektsen og Jesper Clemmensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Det ligner umiddelbart et helt almindeligt portrætfoto af fire personer i en stue.

Men billedet af den amerikanske præsident, Joe Biden, og hans kone, Jill Biden, på besøg hos tidligere præsident Jimmy Carter og hans kone Rosalynn Carter har spredt sig på nettet og fået folk til at klø sig i håret.

Der er nemlig noget helt galt med billedet.

96-årige Jimmy Carter og hans 93-årige hustru Rosalynn Carter sidder i hver deres dybe lænestol i en hyggelig stue, mens Biden-parret sidder på knæ ved hver deres side.

- Er Carter-parret hobitter eller er Biden-parret giganter? skriver en bruger på Twitter.

- Sikke et mærkeligt billede. Det ligner, at Jill og Joe Biden er i et dukkehus, og to af dukkerne er Jimmy og Rosalynn Carter, skriver en anden.

På billedet ser det nemlig ud til, at Joe og Jill Biden er kæmpestore i forhold til Jimmy og Rosalynn Carter.

Ikke fotoshoppet

På sociale medier bliver der spekuleret i, hvorfor størrelsesforholdet mellem dem er så mærkværdigt, og om det mon er photoshoppet eller bevidst manipuleret.

Det tror Mads Greve, der er lektor på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dog ikke.

Han har selv læst om, nærstuderet og spekuleret over billedet, siden han så det, fordi det er så ”supermærkeligt”.

- Jeg tror ikke, at det er photoshoppet. Jeg kan ikke se, hvilken interesse The Carter Center skulle have i at få Carter-parret til at se mærkelige ud. Det er jo det, de gør her. Det er jo kikset, siger Mads Greve.

Billedet er taget af Adam Schultz, der er fotograf i Det Hvide Hus, og det er delt på Twitter af The Carter Center, som er en velgørende organisation stiftet af Jimmy og Rosalynn Carter.

Skyldes brug af vidvinkel

Men hvad kan så forklare, at Joe og Jill Biden ligner kæmper, der er på besøg i et dukkehus?

Mads Greve kan kun få øje på én god forklaring, og det er brug af vidvinkel.

Man kan indstille sit kamera til at fotografere i vidvinkel, hvis man befinder sig i et lille rum, hvor det ikke er muligt at komme på lang nok afstand af motivet til at få det hele med.

Men vidvinklen kan også forvrænge billedet, forklarer Mads Greve.

- Vidvinklen trækker i siden af billedet, så de objekter, der er i billedets kanter bliver trukket i og forvrænget. Derfor bliver de større, siger han.

Der er ganske vist også forskel på, hvor store Joe Biden og Rosalynn Carter faktisk er, men ikke så meget, som det ser ud til på billedet.

Ifølge Wikipedia er Jimmy Carter 177 centimeter høj. Joe Biden er 182 centimeter. Jill Biden er 168 centimeter, og Rosalynn Carter er 165 centimeter høj.

På et billede, hvor Joe og Jill Biden forlader Carter-parrets hus, ser størrelsesforholdet da også lidt mere almindeligt ud.

Store fødder og skæve vægge

Mads Greve lægger også mærke til Jimmy Carters fødder, der ser ud til at være nærmest ligeså store som hans hoved.

De store fødder støtter op om forklaringen med vidvinkel.

Det samme gør sig gældende for rummets vægge og billederne på væggene.

- Bag Jill Biden kan man lige se hjørnet af en væg, som er helt skæv. Den væg, må vi gå ud fra, er lige, så det er fordi, vidvinklen trækker i det. Billedet over Jill Bidens hoved er også højere hen over hendes hoved end hen over Carter, lyder det fra Mads Greve.

Hvis en studerende var kommet hjem fra en fotoopgave og havde vist sådan et billede til Mads Greve, havde han nok givet en lille fotografisk opsang. Det er nemlig ikke godt fotografisk håndværk.

- Den der kraftige vidvinkel ser forfærdelig ud. Og det er jo ikke et godt billede, når det forvrænger virkeligheden, siger han.

Alle er vaccinerede

Det er ikke kun størrelsesforholdet i billedet, der optager brugerne på sociale medier. Også de manglende mundbind bliver bemærket.

Men alle fire er vaccinerede, og det kan forklare, at ingen af dem bærer mundbind på billedet.

Jimmy Carter er ligesom Joe Biden demokrat, og han var USA's præsident i perioden 1977-1981.

Jimmy Carter og hans hustru var forhindrede i at deltage i Bidens indsættelse i januar på grund af coronapandemien, men da begge par nu er vaccinerede, valgte det nuværende præsidentpar at lægge vejen forbi det tidligere præsidentpar.

Der er siden tirsdag registreret 988 nye coronatilfælde ved PCR-test, oplyser Statens Serum Institut.

Perioden dækker 27 timer mod de normale 24 timer. Det skyldes ifølge seruminstituttet, at der tirsdag var tekniske problemer.

De smittede er fundet på baggrund af 186.523 PCR-prøver. Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 0,53.

Positivprocenten har været marginalt stigende de senere dage.

Konsekvenser af genåbningen

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos hæfter sig ved, at positivprocenten er kommet op over 0,5 procent.

- Det ser ud til, at vi har en stigende smitte, man kan begynde at se konsekvenserne af genåbningen, det er nogle foruroligende tal – jeg er noget bekymret, siger Hans Jørn Kolmos.

Antallet af indlagte falder med to til 161 personer. Man skal helt tilbage til 1. november for at finde et tilsvarende lavt tal. Da var der 156 coronaindlagte.

40 af de indlagte befinder sig på intensivafdelinger, og heraf får 21 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere ét coronarelateret dødsfald. I alt er 2492 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Hver fjerde dansker har fået mindst ét vaccinestik

Ifølge Hans Jørn Kolmos er grunden til, at der ikke er så mange indlagte, at smitten spreder sig i den yngre del af befolkningen. Men de yngre skal også være bekymrede for at blive smittet med coronavirus.

- Det er ikke nogen gratis omgang at få corona, vi ved slet ikke nok om senfølger endnu - det rammer også unge, siger han.

I onsdagens opgørelse er der også registreret 327.215 lyntest - det er den test, der tages med en podning i næsen.

De positive smittetilfælde herfra indgår først i de daglige smittetal, når de er blevet bekræftet ved en PCR-test.

Tallene fra seruminstituttet viser også, at knap hver fjerde dansker - 24,2 procent - har fået mindst ét vaccinestik.

12,7 procent har fået begge vaccinestik og regnes for færdigvaccinerede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldes i samråd for at forklare, hvordan regeringen vil sikre, at den nuværende plan for vaccinationen mod covid-19 i Danmark ikke skrider til langt ud på efteråret.

Det er Det Konservative Folkeparti, der har indkaldt ministeren, efter at den nuværende vaccinationskalender er blevet betegnet som for optimistisk af forskellige analytikere.

Derfor vil de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, høre ministeren, hvilke overvejelser regeringen gør sig for at undgå, hvad han beskriver som et mareridtsscenarie.

- Det skal gerne kaste lys over, hvor meget sikkerhed har vi for at få de vacciner leveret, som der er lavet aftaler på, siger Per Larsen.

Han frygter, at hvis vi kommer helt hen i efteråret, før folk er færdigvaccineret, så risikerer vi, at beskyttelsen for de første vaccinerede løber ud.

- Det er virkelig et skrækscenarie, som kan have den konsekvens, at vi bliver nødt til at lukke ned igen, lyder det fra den konservative politiker.

Plan afhænger af ikke godkendte vacciner

Kalenderen for vaccineprogrammet laves af Sundhedsstyrelsen. Den seneste udgave fra 3. maj tilsiger, at alle over 16 år, der ønsker en vaccination mod covid-19, har fået det tilbudt i uge 29 i slutningen af juli.

Herefter er det planen, at alle har færdiggjort en vaccination i uge 33, der ligger i slutningen af august.

Forskellige analytikere har dog rejst bekymring for, at kalenderen er for optimistisk.

Bekymringen bygger blandt andet på de danske myndigheders forventninger til leverancer af vacciner fra det tyske selskab CureVac og det amerikanske selskab Novavax.

De to vacciner er ikke for nuværende i vaccinationsprogrammet, men vurderes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Mere optimistisk end Norge og Sverige?

I Danmark forventer myndighederne at få større leverancer af disse i løbet af sommeren, end myndighederne gør i Norge og Sverige eksempelvis.

I Norge indeholder vaccinationskalenderen ingen CureVac- eller Novavax-vacciner i juni. I juli forventer de 320.000 og i august 250.000.

I Sverige forventer myndighederne 139.000 vacciner fra CureVac i juni og i gennemsnit 380.000 om måneden fra og med juli til og med september.

I Danmark holder myndighederne kortene tættere til kroppen, så det fremgår ikke præcis, hvor mange vacciner man forventer at få fra CureVac og Novavax.

I stedet har man et spor i vaccinationskalenderen, der hedder "øvrige vacciner". Her forventer myndighederne at få cirka 555.000 i juni.

Vag kalender

Kalenderen bliver endnu mere vag fra juli og frem, da vaccineleverancer fra Pfizer og Moderna lægges sammen med "øvrige vacciner".

Her forventes myndighederne at modtage lidt over en million vaccinedoser mere, end Pfizer og Moderna forventes at levere i juni. Om det så er i form af øgede leverancer fra de to eller fra CureVac og Novavax fremgår ikke.

Det undrer blandt andet chefstrateg hos Nordea Andreas Steno, der til Ekstra Bladet har oplyst, at det efter hans opfattelse, betyder, at vaccinationskalenderen er to til fire uger for optimistisk.

Også Danske Banks analyser når en lignende konklusion, mens analysefirmaet Airfinity spår en endnu større forsinkelse

Opgravning og forbrænding af fire millioner mink begynder i næste uge. Det oplyser ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), på et samråd onsdag.

Dermed kan borgerne omkring militærområderne ved Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup snart se frem til at få gravet minkene op.

Rasmus Prehn advarer dog om, at der vil være store lugtgener for borgerne i en periode på nogle uger.

Derfor ønsker regeringen at afsætte ekstra penge til opgravningen for at sikre, at opgravningen og forbrændingen af mink kan forløbe gnidningsfrit.

- Jeg synes, det er ærgerligt og urimeligt over for borgere i lokalområdet, hvis vi er nødt til at stoppe opgravningen, for at genbesøge finansudvalget for at få ekstra midler. Derfor har vi brug for en buffer, siger ministeren.

Vil vare omkring to måneder

Han var kaldt i samråd af Venstre og Dansk Folkeparti, der er kritiske over for, at der afsætte markant flere penge end de 72,2 millioner kroner, som opgaven skønnes at koste.

Det skyldes dog hensynet til borgerne kombineret med, at myndighederne aldrig tidligere har haft til opgave at opgrave og bortskaffe fire millioner mink, siger Rasmus Prehn.

Ministeren oplyser, at det sammenlagt vil tage to måneder at bortskaffe minkene. Cirka en måned på hver at de to lokationer.