Beboere på de tre øer Anholt, Tunø og Endelave vil blive skubbet frem i vaccinekøen. Det oplyser Region Midtjylland i en mail.

Samlet er der tale om 111 borgere mellem 16-64 år på de tre øer, som kommer hurtigere til, end der ellers er lagt op til i Sundhedsstyrelsens vaccineplan.

- Årsagen til, at der afviges fra alderskriteriet, er ressourcer i forhold til personale, tid, transport og logistik.

- Alternativt ville vi skulle over på øerne for at vaccinere få antal borgere med mulighed for større spild, skriver Region Midtjylland.

Samsø kommer ikke foran i køen

På Anholt vil borgere, der ikke er vaccineret, blive vaccineret i denne uge, mens de vil blive indkaldt i uge 20 på Tunø og Endelave - altså om halvanden uge.

Sundhedsstyrelsen har givet mulighed for, at de danske regioner må dispensere for rækkefølgen i vaccinationer.

På Samsø, som også ligger i Region Midtjylland, vil borgerne ikke komme foran i køen.

Det skyldes ifølge regionen blandt andet, at der er et vaccinationscenter på øen.

I Region Nordjylland har muligheden for dispensation betydet, at 700 borgere på Læsø kommer hurtigere til.

Alle borgere på Læsø kan nu blive vaccineret mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har givet dispensation til at rykke Læsø-borgerne frem i køen. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det er cirka 700 personer mellem 16 og 64 år, der mangler at blive vaccineret på øen, og dispensationen vil spare tid og logistik, da alternativet er, at vaccinationerne sker i små klumper.

Alle over 50 år er allerede inviteret til at blive vaccineret, og nu vil de sidste 350 mellem 16-49 år også blive inviteret. Det besluttede Region Nordjylland mandag aften.

I Region Nordjylland fortæller regionrådsformand Ulla Astman (S), at det ikke kommer til at få betydning for vaccinationsudrulningen i resten af regionen, at Læsø-borgerne kommer frem i køen.

- Det giver rigtig god mening, at vi kan tilbyde vaccination til den del af Læsøs befolkning, som endnu ikke er vaccineret. Dels sparer vi kostbar tid på transport af personale og udstyr frem og tilbage.

- Samtidig drejer det sig om så lille en mængde vacciner, at det ikke kommer til at påvirke vaccinationsudrulningen i resten af regionen, siger Ulla Astman i en pressemeddelelse.

Første område med flokimmunitet

Der er planlagt vaccinationsdage 6. maj og 11. maj for de resterende borgere på Læsø, der mangler at blive vaccineret.

Samtidig er der planlagt andet stik sidst i juni, hvor Læsø-borgerne altså er færdigvaccineret.

Hos Læsø Kommune er borgmester Karsten Nielsen (DF) glad for, at Læsø-borgerne bliver rykket frem i køen, og at øen bliver det første område i Danmark med flokimmunitet - ikke mindst forud for sommerferien.

- Vi er 1800 borgere til dagligt, men når sommersæsonen er på sit højeste, er vi over 20.000 på øen, og derfor er det rigtig godt, at der er nogle, der kan bevæge sig frit og ekspedere for alle turisterne, som i hvert fald ikke bliver smittet af Læsø-boerne, siger Karsten Nielsen.

Læsø-borgerne ser ud til at være færdigvaccineret mindst to måneder tidligere end resten af landet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ventes Danmark først at opnå den milepæl i slutningen af august. Det er en prognose, som flere eksperter har kaldt overoptimistisk.

Karsten Nielsen kan godt forstå, hvis andre dele af landet er utilfredse med, at Læsø kommer foran i køen, men peger på, at man både skal se på pengene, og at der er tale om en mindre gruppe borgere.

- Det er den beslutning, der er taget, og hvis man kan spare ressourcer og mandskab, der kan sættes ind andre steder, så giver det mening, siger Karsten Nielsen.

Læsø er i forvejen den kommune, som er længst fremme med vaccinationer i Danmark, da næsten halvdelen har fået første stik, og hver fjerde er færdigvaccineret.

Tirsdag aften holdt kronprins Frederik tale ved den årlige lysfest på Haderslev Kaserne.

Lysfesten markerer Danmarks befrielse 4. maj 1945 under Anden Verdenskrig. Den er blevet afholdt hvert år siden 1950.

Kronprinsen indledte med at sige, at han havde set frem til aftenen på Haderslev Kaserne, der normalt afholdes foran tusindvis af mennesker foran og indenfor kasernen.

- Sådan er det ikke i år. Men pandemien gør ikke danskernes fejring af Danmarks Befrielse mindre vigtig, sagde han.

- Frihedsbudskabet fremstår nok som en mere og mere fjern og abstrakt størrelse for de yngre generationer. Men det er fortsat relevant. Pandemien har ikke udslettet verdens aktuelle konflikter og krige. Den har blot fjernet fokus fra dem.

Anden gang en fra kongefamilien taler ved begivenheden

Ifølge TV Syd er det kun anden gang, at et medlem af kongefamilien har indtaget talerstolen ved begivenheden. Det skete første gang i 2016 med prins Joachim på talerstolen.

Lysfesten blev traditionen tro holdt fra klokken 22 til 22.30. Og som følge af corona-pandemien, blev det i år afholdt som et lukket arrangement.

- Min oldefar Kong Christian 10. var konge under besættelsen og befrielsen. Min morfar og mormor Frederik 9. og Dronning Ingrid grundlagde deres familie under besættelsen.

- Så allerede som barn fik jeg fortalt om kampene, besættelsen og frihedsbudskabets betydning, lød det fra kronprins Frederik.

Chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Mouritsen, kalder kronprinsens deltagelse for "en stor ære".

- Det er helt unikt og tilfører en særlig dimension til dette års transmitterede lysfest, hvor publikum sidder derhjemme i stuerne og ikke er fysisk til stede på kasernen, lyder det i en meddelelse.

Coronarestriktioner ramte 75-året

Lysfesten arrangeres af Slesvigske Fodregiment og Haderslev Kommune.

Det var 4. maj 1945 om aftenen, at de tyske tropper kapitulerede og Danmarks befrielse blev bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Midt i aftenens udsendelse kunne nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen overbringe sætningen, som gik over i historien:

- Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød det.

Også sidste år, som var 75-året for Befrielsen, ramte coronarestriktionerne en række officielle markeringer og arrangementer.

Det er en af de større genåbninger, som partilederne blev enige om i nat, og som træder i kraft på torsdag.

Måske også for stor.

Det er i hvert fald bekymringen hos både en professor i immunologi, en professor i eksperimentel virologi og en matematik-epidemiolog, når de skal vurdere, hvilken risiko genåbningen fører med sig.

Den sociale boble udvider sig

På torsdag kan alle elever i grundskolen komme tilbage på fuld tid. Fitnesscentrene, biografer og spillesteder åbner, og forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Det er blot nogle af de lempelser af restriktionerne, der træder i kraft, og det kan måske vise sig at være ”for stor en klods”, som Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, siger.

- Jeg havde gerne set, at den her aftale var blevet brudt ned i to segmenter, så vi ikke får det hele på torsdag. Vi åbner så mange ting på én gang, at den sociale boble bliver udvidet ganske betragteligt. Der bliver omrøring i befolkningen, siger han.

Da sundhedsminister Magnus Heunicke sammen med partilederne kom ud fra forhandlingerne natten til tirsdag, sagde han, at ”smittetallene er gode, indlæggelsestallene er lave, og det giver rum til en ansvarlig, men betragtelig genåbning".

Men selvom det går godt, og at der ikke har været så få indlagte siden november, er Jan Pravsgaard Christensen betænkelig ved genåbningsplanerne.

Har vi ikke set, at politikerne har valgt at gøre mere, end eksperterne har lagt op til, og så er det gået alligevel?

- Jo, og det er også kunsten at presse det lige til grænsen. Problemet er, at hvis vi presser det over grænsen, ser vi det først, når smitten begynder at sprede sig. Og så er vi nødt til at gå et skridt tilbage, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- For alvor bekymret

Det er også den øgede aktivitet i samfundet i forbindelse med genåbningen, der foruroliger professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Jeg er for første gang for alvor bekymret, siger han.

De tidligere genåbninger har været mere afbalanceret, mener Allan Randrup Thomsen, der vurderer, at den her kommer for tidligt, og at den er for omfattende.

- Der er simpelthen for meget aktivitet. Folk kan gå fra den ene aktivitet til den næste, til den næste, og en smittet kan på den måde sprede meget smitte, siger han.

Et eksempel på, at det nu bliver lettere at bevæge sig rundt, er, at den omstridte 30-minuttersregel om booking af bord på barer og restauranter helt som planlagt udfases fra torsdag.

Det er en regel, der har gjaldt, siden restauranter, caféer og barer igen kunne åbne for siddende gæster for knap to uger siden, da den seneste genåbning trådte i kraft.

Ser ikke effekter fra seneste genåbning

Og spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er den korte afstand til den seneste genåbning noget, han undrer sig over. Han ville gerne først have set, hvordan den seneste lempelse af restriktioner påvirker smittetallene.

- Men der er så meget fart på med at genåbne, at vi ikke når at se den fulde effekt af den forrige genåbning, siger Viggo Andreasen.

Han kan godt se det fornuftige i at åbne mere i samfundet, men denne omgang er ”meget stor”, mener han. Han pointerer, at der er blevet konstateret en stigning i smitten hver gang, der er blevet åbnet flere dele af samfundet.

- Denne genåbning er forbundet med en større grad af usikkerhed i forhold til, om det går godt, og om vi i sidste ende må lukke noget ned igen. Vi er i forvejen lige der, hvor epidemien ligger og truer, så der er en reel mulighed for, at vi vil opleve flere lokale nedlukninger. Forhåbentlig vil vores store test-aktivitet give os en tidlig advarsel, hvis epidemien for alvor skulle gå i gang, siger Viggo Andreasen.

Mandag vedtog et bredt politisk flertal, at danskerne frit skal kunne vælge, om de vil modtage stik med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson, som er blevet taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

- Det er afgørende, at danskerne kan tilvælge vaccinen, hvis de gerne vil frem i køen, lød det blandt andet fra Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Selv er hun dog på ingen måde interesseret i at modtage en af de droppede vacciner, oplyser hun tirsdag til TV 2.

Samme svar giver de fleste af partiernes sundhedsordførere.

Kun Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance er positivt stemt.

Kan sagtens vente

For de seks sundhedsordførere, der svarer klart nej til at blive vaccineret med AstraZeneca eller Johnson & Johnson, handler det primært om, at de sagtens føler, de kan vente på en af de godkendte vacciner.

- Jeg har ikke travlt, og derfor ser jeg ikke nogen grund til, at jeg skulle tage den risiko, siger socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Langhoff.

Samme melding giver Liselott Blixt.

- Jeg kan sagtens vente et par måneder ekstra, hvis det er det, det kræver, siger hun.

Efter Johnson & Johnson-vaccinen mandag blev pillet ud af vaccinationsprogrammet rykkede vaccinekalenderen sig cirka fire uger. Det betyder, at de sidste danskere, der ønsker en vaccine, vil få den tilbudt i midten af august.

- Jeg lægger gerne arm til

Det er kun to af Folketingets ti sundhedsordførere, som vil vælge en af de droppede vacciner. De er til gengæld meget positivt stemt.

- Jeg er da helt tryg ved at lade mig vaccinere med Johnson & Johnson og lægger gerne arm til. Den er godkendt af de amerikanske myndigheder, som er nogle af de mest restriktive i hele verden, siger Per Larsen (K) til TV 2.

Også Henrik Dahl (LA) føler sig tryg ved at modtage en af vaccinerne, fordi fordelene, ifølge ham, opvejer den minimale risiko, der er dokumenteret.

AstraZeneca og Johnson & Johnson er begge pillet ud af det officielle vaccinationsprogram, fordi de kan forbindes med sjældne tilfælde af blodpropper.

Danmark har lige nu 462.800 doser af AstraZenecas vaccine og 74.400 doser fra Johnson & Johnson på lager.

Det oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

Antallet svarer til, at i alt 305.800 danskere kunne blive vaccineret i morgen, hvis vaccinerne fra de to producenter ikke var taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne bliver stadig leveret

Mens lagrene er godt fyldte, forsætter doser af de skrottede vacciner med at ankomme. I sidste uge modtog Danmark således 149.269 doser af AstraZenecas vaccine, fremgår det af oversigten over vaccineleverancer på SSI’s hjemmeside.

Samtidig har Danmark forudbestilt syv millioner doser af vaccinen fra Johnson & Johnson. 5,7 millioner doser af dem er bindende aftaler, men hvornår vaccinerne helt præcis bliver leveret, er endnu uvist.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at regeringen nu er i gang med at se på, hvad der skal ske med vaccinerne fra Johnson & Johnson, efter Sundhedsstyrelsen mandag besluttede at droppe vaccinen på grund af flere tilfælde af sjældne blodpropper blandt vaccinerede.

Vaccinerne skal bruges

Alle vacciner skal dog udnyttes til at bekæmpe pandemien - det gælder også de overskydende danske Johnson & Johnson-vacciner, lyder det.

Regeringen ser på flere muligheder, herunder blandt andet donation, udlån og bytte, oplyser ministeriet.

Samtidig har et flertal af folketingets partier besluttet, at der skal laves en frivillig ordning, hvor danskere kan vælge at blive vaccineret med for eksempel Johnson & Johnsons vaccine, før det er deres tur i vaccinationsprogrammet med vaccinen fra Pfizer og Moderna.

Der bliver dog ikke tale om, at alle de forudbestilte vacciner bliver en del af den frivillige ordning, oplyser ministeriet.

Sommerens mange aflyste festivaler og store koncerter sender dønninger af aflyste ordrer ud i landet til de mange virksomheder, der normalt ernærer sig som leverandører til festivaler og koncerter.

Det drejer sig om alt fra telte, scener, hegn til teknik og lyd, herunder hele produktionen af lyd, der følger med til de store koncerter på festivalerne.

Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget

Anders Stadelund, indehaver, Lydfabrikken

Anders Stadelund er indehaver af Lydfabrikken i Ringsted. I et normalt corona-frit år henter han 50 procent af omsætningen fra turnerende orkestre i sommerhalvåret:

- På nuværende tidspunkt ville vi have ti turne-produktioner kørende, som i snit spiller 25-35 jobs hver – fortrinsvist på festivalerne. Dem er der ikke nogen af i år, siger Anders Stadelund.

Dagens nyhed om at koncerter frem til 1. august kun må afholdes med maksimalt 2000 gæster, hvilket kort efter fik stribevis af festivaler til at aflyse, kommer dog ikke som et chok.

- Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget – jeg tror, jeg kan sige, jeg er blevet immun over for det, siger Anders Stadelund og tilføjer:

- Vi skal nok klare os – vi har nogle andre ting, vi laver.

For imens festivalerne med de nye restriktioner ikke ser sig i stand til at gennemføre planerne for sommeren 2021, ser det anderledes ud for teaterbranchen, hvor Lydfabrikken også har en del kunder.

Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu

Anders Stadelund, indehaver, Lydfabrikken

- Men vi er stadig i en situation, hvor vi har sendt meget af vores personale hjem, så vi hutler os lidt igennem. Det er lodder og trisser, der holder tingene sammen, siger Anders Stadelund, der har otte medarbejdere ansat.

Han understreger, at han er glad for de støtteordninger, der er lavet - men som mange andre forretningsdrivende ville han hellere tjene pengene selv.

- Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu, siger Anders Stadelund.

Håber på dansk koncertforsøg

Hos Dansk Live, der er Interesseorganisation for festivaler og spillesteder, fortæller sekretariatschef Esben Marcher, at en stor del af indtjeningen hentes netop i sommerhalvåret for de mange leverandører, der har landets festivaler som kunder:

- Det er virkelig et lammende slag, siger han og peger på, at hele festivalbranchen havde håbet på en mere lempelig tolkning af eksperternes anbefalinger:

- Vi er i det hele taget skuffede over håndteringen. At man i dansk kontekst ikke har haft lyst til at etablere nogle forsøg, så vi kunne komme videre, og arbejde uden om coronavirus, men i stedet afventer en ren vaccine-håndtering.

Således har man både i Holland i England afholdt koncerter som COVID-19-forsøg med op til 6000 gæster senest i forrige uge i Liverpool.

Esben Marcher frygter også, at den store frivillighed, der knytter sig til mange af festivalerne, lider et stort nederlag som følge af, at det nu bliver andet år i træk med aflysninger.

- Det overlever store festivaler med mange tusinde frivillige måske nok, men for små, rene foreningsdrevne, rene frivillige festivaler frygter jeg, det kan være ensbetydende med, at man dropper at lave festival, fordi det har kostet for mange kræfter i de her to år, man har aflyst nu, og man ikke magter at starte forfra næste år.

Aftaleteksten, som regeringen og et bredt udsnit af partierne på Christiansborg står bag, indeholder, at udendørs arrangementer som festivaler står til at kunne tage imod op til 2.000 deltagere mellem 21. maj og 1. august. Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere.

Hvis man spørger selskabet Airfinity, der er en London-baseret analysevirksomhed med særligt fokus på videnskab, kommer danskerne ikke til at være færdigvaccinerede før starten af december.

Det er blandt andet mandagens beslutning om at droppe Johnson & Johnsons vaccine, der har udsat slutdatoen i deres prognose, fortæller Rasmus Bech Hansen. Han er administrerende direktør i virksomheden, som har særligt fokus på analyser af vaccineudrulning.

- Hvis vi bare sætter os ned og kigger på, hvor langt man er kommet sammenlignet med de oprindelige planer, må man bare sige, at vi er langt bagud, siger han.

Vaccinen fra Johnson & Johnson blev droppet mandag, fordi den ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Samtidig er der så godt styr på epidemien i Danmark, at vaccinens fordele ikke opvejer risikoen, lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen.

Myndighederne vurderer, at beslutningen betyder, at vaccinekalenderen forsinkes med op til fire uger, så danskerne er færdigvaccinerede i midt august.

Danmark kan ikke indhente det tabte

Direktøren for Airfinity forklarer sin noget mere dystre prognose med, at Johnson & Johnson er en vaccine, der gives med én dose. De øvrige vacciner skal gives i to doser med minimum tre ugers mellemrum.

Samtidig er det den vaccine, Danmark har sikret sig flest af - nemlig 8,2 millioner doser. Ifølge Rasmus Bech Hansen skulle 30 procent af befolkningen have haft den.

Johnson & Johnsons enkelte dose skal derfor erstattes af en vaccine, der gives i to doser.

- Når man beregner det med blik på, hvilke andre vacciner der er tilgængelige for Danmark, viser vores analyser, at der ikke er nok til, at Danmark kan blive fuldkommen kompenseret på nuværende tidspunkt, siger Rasmus Bech Hansen.

Usikker tidshorisont

Sundhedsstyrelsen medgiver, at der er usikkerhed omkring vaccinationskalenderen, men understreger samtidig at den er det bedste estimat.

- Vaccinationskalenderen er det bedst mulige bud på, hvordan vi forventer, at udrulningen af vaccinationsindsatsen vil forløbe, hvis vi modtager alle de vaccinedoser, som er lovet af producenterne. Det betyder, at der knytter sig en vis usikkerhed til den tidshorisont, som kalenderen beskriver, lyder det i et skriftligt svar til Politiken fra centerchef i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård.

Airfinity mener netop, at de danske myndigheder begår en fejl, når de læner sig op ad vaccineproducenternes egne udmeldinger. I stedet bygger analysevirksomhedens estimater på elementer såsom produktion og tempoet for opskalering af produktionen.

Rasmus Bech Hansen vurderer for eksempel, at Pfizer/BioNTechs udbygning af produktionen ikke kan udligne den mangel, som parkeringen af Johnson & Johnson-vaccinen efterlader det næste halve års tid. Og samtidig konstaterer han, at Moderna har problemer med leveringen af deres vacciner.

Sundhedsordfører afviser

Derfor kan den administrerende direktør "slet ikke se, hvordan matematikken går op", så danskerne kan være færdigvaccinerede i august.

Han peger på, at det hidtil har taget fem måneder at færdigvaccinere 12 procent af befolkningen. De 30 procent, der skulle have været vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, er - i meget runde tal - dobbelt op af det antal.

- Med den tidslinje vil det på et helt teoretisk plan tage 10 måneder at færdigvaccinere de 30 procent og ikke de ekstra uger, som vaccinekalenderen nu vidner om, siger han.

Men det er et alt for pessimistisk fremsyn, men Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Den køber jeg ikke. Forhåbentlig bliver det meget før. Men vi har estimater, og virkeligheden kan blive bedre og dårligere end dem, men for at få den situation skal rigtig meget gå galt, siger ordføreren.

Han bakkes op af Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Aalborg Universitetshospital. Han er skeptisk overfor Airfinitys forudsigelse.

- Jeg tror, at det bliver før, siger han.

Den første halvanden million gør afgørende forskel

Henrik Nielsen påpeger, at det er vigtigst at få vaccineret den første halvanden million danskere. Det er dem, der er i risikogruppen og potentielt kan belaste sygehusvæsenet.

Det sker inden for nærmeste fremtid, lyder vurderingen fra professoren.

Når det er overstået, og det kun er raske, yngre danskere, der er tilbage, er presset fjernet på sygehusene. Tilbage er dem, der bedre kan tåle smitte.

Han peger dog på, at hvis smitten skulle eksplodere, kan man tage vaccinen fra Johnson & Johnson ind i vaccinationsprogrammet igen.

- Det er en løbende vurdering, hvor man afvejer fordele og ulemper, siger han.

Rasmus Bech Hansen fortæller, at prognosen fra Airfinity ikke har medregnet, at danskerne får mulighed for frivilligt at tage en af de vacciner, der er droppet. En mulighed, der var flertal for i Folketinget mandag. Men det kan godt medvirke, at datoen for, hvornår alle er færdigvaccinerede, rykker tættere på, siger han.

715.492 danskere er fuldt vaccinerede tirsdag. Det svarer til 12,2 procent af befolkningen.

Mens Danmark tidligere har haft den europæiske førertrøje på i udrulningen af coronavacciner til befolkningen, så ser det nu lidt anderledes ud.

Nye tal fra Our World Data viser nemlig, at Danmark nu er det land i Norden, som klarer sig dårligst, når det kommer til andelen af påbegyndte vaccinationer. Vi ligger endda under EU-gennemsnittet. På andre parametre har Danmark dog fortsat førertrøjen.

Der er to forklaringer på, at Danmark sakker bagud på andelen af påbegyndte vaccinationer, fortæller lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet, Viggo Andreasen til TV 2.

Den ene er, at Sundhedsstyrelsen har vendt tommefingeren nedad for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons coronavaccine. Den anden er intervallet mellem første og andet vaccinestik.

For mens flere andre lande, herunder England og Finland, har valgt at forlænge tidsrammen mellem første og andet stik til 12 uger, så holder Danmark sig fortsat til, at der maksimalt skal gå seks uger mellem de to stik fra vaccineproducenterne Pfizer og Moderna, som lige nu er de eneste to vacciner i brug herhjemme.

Kan komme meget længere

Mellem fire og seks uger er den tidsramme, hvor vaccineproducenterne har dokumentation for, at vaccinen virker. Tidligere har Danmark anbefalet, at der gik fire uger mellem første og andet stik, men det er siden blevet udvidet til seks uger.

- Vi har valgt at følge den konservative og videnskabelige underbyggede begrundelse, fordi vi ikke vil eksperimentere med en hel befolkning, siger Viggo Andreasen.

Men der er en stigende evidens for, at ét stik giver en ret god beskyttelse og fører til, at man ret hurtigt får epidemien under kontrol - også selvom det er i strid med anbefalingen, forklarer Viggo Andreasen.

Ifølge lektoren står det klart, at Danmark ville komme meget længere i vaccineudrulningen, hvis vi forlængede tidsrammen mellem første og andet stik ud over de nuværende seks uger.

Grunden til, at Danmark tøver med at forlænge perioden er dog, ifølge Viggo Andreasen, at myndighederne forsøger at fastholde størst mulig tillid til vaccinationsprogrammet, og en del af den tillid bygger på, at vi holder os til de officielle anbefalinger.

- Men nu er der så mange lande, hvor mennesker er vaccineret med én dosis, at der måske er evidens for, at det er en god strategi at forlænge perioden fra første til andet stik, siger professoren, som mener, at de danske myndigheder bør genoverveje muligheden.

Flere parametre

Samtidig påpeger Viggo Andreasen, at Danmark ikke ligger i bunden på alle parametre. For hvis vi kigger på antallet i befolkningen, som er fuldt vaccineret, ligger Danmark i top.

Og ser vi på det fulde antal vaccinedoser givet i befolkningen, ligger Danmark også øverst - kun overgået af Island.

- Vi er stadig dem, der har givet flest stik i befolkningen. Og vi skal huske, at vi generelt har været meget hurtige til at få vaccinerne ud i armene på folk. Vi har hele tiden ligget én procent eller to foran de andre lande. Så sløve er vi heller ikke, siger han.

Derfor tager han det heller ikke så tungt, at vores lille land nu er blevet indhentet af blandt andet Sundhedsstyrelsens beslutning om at droppe AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner.

For ifølge Viggo Andreasen skal udviklingen også ses i lyset af, at vi står i lidt af en luksus-situation, fordi Danmark har meget lidt i smitte i forhold til mange andre lande.

På den anden side har vi måske slet ikke været så gode endda, påpeger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

- Vi har aldrig været best in class. Min nevø og niece på 20 og 22 år i USA er begge vaccinerede. Og jeg er først selv lige blevet indkaldt, lyder det fra professoren.

Omkring hver tredje under 50 år svarer i en måling, at de er klar til at sige ja til en coronavaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson inden udgangen af maj, selvom Sundhedsstyrelsen har droppet de to vacciner.

Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

Her har 33 procent af 565 adspurgte, som er mellem 18-49 år, tilkendegivet, at de er klar til at blive vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

24 procent har svaret, at de ville takke ja til at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine.

51 procent svarer nej til, at de ville tage imod en af de to vacciner, hvis de fik den tilbudt.

Droppet af Sundhedsstyrelsen

Johnson & Johnson blev mandag droppet af Sundhedsstyrelsen fra det danske vaccineprogram. Samme skæbne led AstraZeneca for cirka to uger siden.

Et flertal i Folketinget åbnede dog mandag for muligheden for, at man alligevel kan få et skud med en af de to vacciner, selvom Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler dem.

Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen er, at risikoen ved de to vacciner overstiger de fordele, der er forbundet med dem.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem dem og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede. Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen kan være omtrent den samme ved Johnson & Johnson.

Uenighed blandt fagfolk

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip", at Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens mest forsigtige på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige, sagde han mandag til TV 2.

Anne-Marie Gerdes, der er overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener at det er problematisk, at man tilbyder en vaccine, der er valgt fra af sundhedsmyndighederne.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle sammen tørster efter, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterede mandag sin vaccinekalender, så unge mellem 25-39 år nu skal vente op til fire uger ekstra, før de kan blive vaccineret. Det kommer til at betyde, at de unge skal vente længere tid på et coronapas.