Som ventet fjernes en 30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter torsdag.

Det fremgår af en aftale om yderligere genåbning af Danmark, som Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om natten til tirsdag.

Reservationskravet har hidtil betydet, at gæster skal bestille bord på en restaurant eller et værtshus mindst 30 minutter inden ankomst.

Reglen har fået kritik af især værtshuse og barer, der ikke er vant til at operere med et reservationssystem.

Kravet om tidsbestilling, der kun gælder indendørs, stod i forvejen til at udløbe torsdag 6. maj.

Regel for private sløjfes

Samtidig må serveringssteder holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

Også kravet om, at private fester som eksempelvis bryllupper slutter senest klokken 23.00, droppes.

Samtidig genåbner spillesteder, teatre og biografer torsdag med et krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

- Danmark skal hurtigst muligt tilbage til normale tilstande, og det skal ske forsvarligt - uden at sætte epidemikontrollen over styr, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Heldigvis står vi et godt sted med fortsat lave smittetal og få indlagte. Samtidig har snart hver fjerde dansker påbegyndt vaccination, og der er masser af danskere, der lader sig teste regelmæssigt. Derfor kan vi nu åbne for flere af de aktiviteter, mange danskere savner, tilføjer han.

Også konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

Desuden hæves forsamlingsloftet til 25 indendørs og 75 udendørs.

Folketingets partier er ved midnat fortsat i gang med forhandlingerne om næste fase af genåbningen efter over syv timer ved forhandlingsbordet.

De enkelte partiledere har fået et aftaleudkast sendt rundt ud på aftenen. Udkastet indeholder de ting, der allerede er vedtaget. For eksempel at forsamlingsforbud hæves fra 10 til 25, og at biografer får lov at åbne fra 6. maj.

Men forhandlingerne stopper ikke der, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren, der følger med uden for forhandlingslokalet på Christiansborg.

Ifølge ham er knasten i forhandlingerne partiernes forskellige ønsker til en yderligere genåbning.

Børnene skal tilbage

Ét ønske går dog igen. Mere hverdag til børnene.

- Børnene skal tilbage i skolen. Det går heldigvis godt med smitten, og det er afgørende. At få børnene tilbage i skole er førsteprioritet for os, sagde politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen, før hun gik ind til forhandlingerne.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ligeledes børnene i fokus.

- Det vigtigste for os er fortsat at få børnene tilbage i skole fuldt og helt. De skal have deres liv tilbage.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, sagde, at hendes partis fokus er på at lempe restriktioner for børnenes skolegang.

- Dem, der stadig er derhjemme fra 5. – 8.-klasse, skal tilbage i skole, og vi skal sørge for, at børnene får en spændende sommer med sommerlejre og kolonier, sagde hun.

Derfor forudser Jesper Vestergren da også, at skoleeleverne godt være sikre på, at der er nyt til dem, når døren til forhandlingslokalet går op.

- Regeringen har læst skriften på væggen, fordi der er bredt flertal for normalisering af skoler. Der vil komme en aftale, og det er også i tråd med sundhedsmyndighedernes beregninger, siger han.

Aftale på de andre områder

Anderledes kompliceret forholder det sig måske med dele af idrætslivet, men her blæser der også velvillige vinde.

- Jeg tror også, vi kommer til at en politisk aftale med idræt og fitness. Folkesundheden står højt på manges liste, men så er bægeret ved at være fuldt, siger Jesper Vestergren.

Han forventer derfor ikke, at den kritiserede 30 minutters-regel for bordbestilling i restaurationsbranchen vil blive ophævet.

- Regeringen vil gerne træde varsomt på speederen og undgå en tredje bølge. Hvad restauranterne og værtshuse angår, handler det om at dæmpe aktiviteten, siger han.

Både De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har ellers fokus på at få fjernet flere regler i forhandlingerne - heriblandt reglen om bordbestilling 30 minutter før ankomst til en restaurant.

- Og så skal vi også have lagt en plan for festivaler og spejderlejre. Vi har lavet en plan for forsamlingsforbuddet, men vi skal også have lagt en plan for, hvornår de her større arrangementer kan finde sted, sagde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl før forhandlingerne.

I det store vaccinebivirkningsregnestykke er Sundhedsstyrelsen kommet frem til, at vaccinen fra Johnson & Johnson skal droppes i Danmarks vaccinationsprogram.

Mandag blev det klart, at de amerikanskproducerede doser bliver droppet, blandt andet fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur har vurderet, at vaccinen kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

Konsekvensen bliver blandt andet, at vaccinekalenderen endnu engang bliver rykket.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst har man lavet en grundig vurdering af vaccinen fra Johnson & Johnson, hvor man på den ene side har kigget på risikoen for de alvorlige bivirkninger, der er kendte.

På den anden side har Sundhedsstyrelsen kigget på, hvor stor potentialet er for at forebygge og undgå den sygdom, coronavirussen vil føre med sig, hvis den spreder sig.

- De to forhold har vi vejet op mod hinanden, og det er ikke faldet ud til vaccinens fordel. Derfor går vi ikke videre med Johnson & Johnson, siger Helene Bilsted Probst til TV 2.

Eksempel med kvinder

Sundhedsstyrelsen har udgivet et notat, hvori tal, estimater og scenarier bliver gennemgået. Her bliver afvejningen, som Helene Bilsted Probst taler om, tydeliggjort.

Man bruger et eksempel med gruppen af 125.000 kvinder mellem 30 og 34 år, som forventes at blive vaccineret i juni og juli som nogle af de allersidste i Danmark.

Simpelt fortalt regner man på, at droppes Johnson & Johnson, skal gruppen vente yderligere fire uger på at blive vaccineret, og i den periode vil cirka 250 af kvinderne blive smittet med coronavirus. Otte-ni af dem vil blive indlagt på et sygehus, men ingen vil skulle på intensiv.

Det scenarie sammenligner Sundhedsstyrelsen med beregninger om risikoen for at blive ramt af VITT, hvis man bliver vaccineret med en dose fra Johnson & Johnson. VITT er den nye og sjældne sygdom, som har skabt flere af de alvorlige blodpropper.

Ifølge estimatet vil mellem en og seks af de 125.000 kvinder i gruppen blive ramt af VITT. Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur har sygdommen en dødelighed på omkring 20 procent, men ud fra danske og norske erfaringer kan den være oppe på 40 procent eller højere.

Eksempel med mænd

I Sundhedsstyrelsens notat bliver der også kigget på en anden gruppe - nemlig mænd mellem 55 og 59 år, som står over for at blive vaccineret her i maj.

En droppet Johnson & Johnson-vaccine vil for de 37.500 mænd i denne gruppe betyde, at de skal vente en uge med at få deres stik med en anden vaccine.

På den uge vil cirka 19 mænd ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger blive smittet med coronavirus, og to af dem vil blive indlagt på et sygehus. Ingen skal videre på intensiv.

Det sammenligner notatet med, at mellem 0,19 og 0,38 af de 37.500 mænd i gruppen ifølge beregningerne vil blive ramt af VITT og dermed være i risiko for at få alvorlige blodpropper.

Den gode situation i Danmark

Regnestykkerne tager udgangspunkt i den konkrete situation i Danmark. I flere andre lande vaccinerer man stadig med Johnson & Johnson, og den europæiske vurdering er, at den samlet set giver gode muligheder for at forebygge covid-19.

Men ifølge Helene Bilsted Probst betyder Danmarks nuværende situation - de lave smittetal, den snarlige sommer, befolkningens måde at følge myndighedernes anbefalinger på, den store testkapacitet, og at de ældre er blevet vaccineret - at der samlet set er en lav risiko for at blive smittet, blive syg eller alvorlig syg af coronavirussen.

- Og det kan ikke opveje den risiko, der er for de her alvorlige bivirkninger, siger Helene Bilsted Probst.

Verdens mest forsigtige

Men det er ikke alle, som synes, det giver mening at droppe Johnson & Johnson.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, det er et udtryk for "ekstremt forsigtighedsprincip".

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu, sagde han tidligere mandag til TV 2.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens forsigtigste på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige.

Danmark er nu det eneste land, der har droppet to vacciner mod coronavirus. I april blev også AstraZeneca-vaccinen fjernet fra vaccinationsprogrammet.

Ifølge flere studier tyder det nu på, at tidligere smittede kun har brug for ét stik med enten vaccinen fra Pfizer eller Moderna for at opnå den samme beskyttelse mod coronavirus, som to vaccinestik giver.

Vi behøver ikke gå i panik

Anton Pottegård, professor

Studierne giver ifølge en britisk professor - Danny Altmann ved Imperial College London - anledning til en diskussion om, hvorvidt de tilgængelige vacciner kan strækkes endnu længere ved kun at tilbyde personer, der indenfor de sidste tre måneder har været testet positiv for coronavirus, ét stik.

Det gør sig ikke mindst gældende i Danmark, hvor det lige nu kun er muligt at blive vaccineret med enten vaccinen fra Pfizer og Moderna, fordi vaccinen fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson er sat på pause.

Alligevel giver det ifølge to eksperter, som TV 2 har talt med, ikke mening at anbefale kun én vaccinedosis til personer, der allerede har været smittet.

Hvad ved vi, og hvad tror vi?

Årsagen er blandt andet, at Danmark ikke er i en situation, hvor det kan betale sig at træffe det, som Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, kalder en ”akutbeslutning” baseret på, hvad studier tyder på.

Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres

Anton Pottegård

- Vi har faktisk rigtig godt styr på det. Og vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at vente med at træffe beslutninger, til vi er sikre. Vi behøver ikke gå i panik, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at situationen ville være en anden, hvis smittetallene buldrer derudaf, som det er tilfældet i flere andre lande, herunder vores naboland Sverige.

Samme argumentation lød i øvrigt fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med beslutningen om fortsat at lade vaccinen fra AstraZeneca blive i fryseren.

Hvorfor kan det ikke også være en strategi at forhindre, at så mange som muligt bliver syge ved at give ét stik til personer, der allerede har været smittet?

- Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres. Men vi skal huske på forskellen mellem ting, vi ved og ting, vi tror. Det er spændende og måske også ganske nyttigt, men indtil videre baseret på ret små studier, siger han.

Covid-19 i mild eller svær grad har betydning

Anton Pottegård bliver bakket op af Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Han fremhæver, at det hos smittede i de fleste tilfælde vil være nok med ét vaccinestik, men at personer bliver ramt af covid-19 i forskellige grader. Det har betydning for udvikling af antistoffer, hvilket igen har betydning for virkningen af et stik fra en vaccine.

Og så er der hele tidshorisonten, og om det overhovedet kan svare sig.

- Hvis myndighederne administrativt skal håndplukke de personer, der har været smittet, går en masse tid tabt, hvor man i stedet bare kunne vaccinere alle, som om de ikke havde været smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Første stik virker som booster hos smittede

I et af studierne, der blev foretaget blandt sundhedspersonale i Storbritannien, viser det sig, at personer, der allerede havde været smittet, efter første stik fik et immunrespons, der var seks gange højere end hos dem, der ikke havde været smittet.

I et andet studie fra Mount Sinai i New York viste det sig, at smittede personer, der var vaccineret én gang, havde et immunrespons, der var op til ti gange højere end hos personer, der ikke havde været smittet, men som var blevet vaccineret to gange, skriver det anerkendte medicintidsskrift The British Medical Journal.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

- Vi mener, at en enkelt dosis af de godkendte mRNA-vacciner (Pfizer eller Moderne, red.) er nok for personer, som allerede har været smittet med Sars-CoV-2, siger professor Vivian Simon ved afdelingen for mikrobiologi ved Icahn Mount Sinai i New York i USA.

Årsagen er forenklet fortalt, at første vaccinestik hos personer, der har været smittet, virker som en booster – det samme som andet vaccinestik gør hos personer, der ikke har været smittet.

Også studier fra Maryland i USA og fra Israel viser samme tendens.

I Frankrig og Quebec er anbefalingen ét stik

Frankrig har siden februar anbefalet kun et stik til personer, der allerede har været smittet. Også Frankrig har været hårdt ramt af en tredje bølge.

Også i den canadiske millionby Quebec har det siden slutningen af marts været anbefalingen, at tidligere smittede kun får ét vaccinestik.

Canada har været hårdt ramt af smitte med coronavirus og har – ligesom mange andre lande – haft vanskeligheder ved at skaffe nok vaccinedoser. Derfor undersøger den nationale rådgivningskomite, om anbefalingen skal gælde hele landet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ville have gjort en forskel for den danske genåbning, vaccinestrategi og andelen af vaccinerede danskere, hvis Danmark havde indført samme anbefaling som Frankrig allerede i februar, lyder svaret fra Jan Pravsgaard Christensen, at det ville have gjort "en stor forskel."

Det samme ville have været tilfældet, hvis de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt havde anbefalet, at der i stedet for seks uger kunne være 12 uger mellem to vaccinestik.

- Men på det tidspunkt havde vi ingen data, der antydede, at begge dele var en mulighed. Vi er hele tiden blevet gjort klogere, siger han.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt myndighederne i Danmark overvejer en anbefaling om kun ét stik til en person, der har været smittet.

Den lille by Williamson i delstaten West Virginia i USA havde for et par år siden 3000 indbyggere og to apoteker.

Og lidt nord for Williamson – i byen Kermit med bare 280 indbyggere – lå et tredje apotek.

I løbet af få år udleverede de tre apoteker flere end 30 millioner stærke smertestillende piller til borgere, der var blevet afhængige af den receptpligtige medicin.

Da det gik allerhurtigst, udleverede apoteket i Kermit alene ni millioner piller i løbet af to år.

Recepterne blev skrevet i en gammel foderstofforretning uden for byen med tilnavnet ”The Pill Mill”, hvor en tidligere alfons havde ansat en gruppe læger til at udskrive recepter på samlebånd, skriver The Guardian.

Det betød, at det lille amt, hvor de små byer ligger – Cabell County – blev kendt som ”Ground Zero” for amerikanernes massive misbrug af stærk smertestillende medicin, der har betydet, at en halv million amerikanere siden årtusindeskiftet er døde af en overdosis.

Netop her, i Cabell County, tog man mandag første skridt i en retssag, hvor amtet kræver over en milliard dollar i erstatning fra tre af USA’s største medicinalfirmaer, der i årevis har leveret de mange millioner piller.

Resten af USA følger med

Retssagen bliver fulgt med interesse i resten af USA, for rundt omkring i landet venter flere end 3000 lignende sagsanlæg, anlagt af lokale myndigheder, på at komme for retten eller blive afsluttet med et forlig.

- Det er en vigtig retssag, ikke bare for indbyggerne i Cabell County, men for alle de lokalsamfund i hele landet, der har disse misbrugssager, siger en af amtets advokater Anthony Majestro til Washington Post.

Han og amtets øvrige advokater argumenterer for, at de tre store medicinalfirmaer – McKesson, AmerisourceBergen og Cardinal Health – groft har tilsidesat deres ansvar ved i årevis at levere så absurd mange af de stærke piller.

- I stedet for at føre kontrol, forsøge at begrænse medicinmisbruget og underrette myndighederne om mistænkelige ordrer har de valgt at (…) levere enorme mængder til apotekerne uden kontrol – med frygtelige konsekvenser for den amerikanske befolkning, siger advokaterne.

Drive-in-forretning

I alt blev der i løbet af ti år solgt næsten 100 millioner opiumbaserede smertestillende piller i Cabell County, hvis samlede indbyggertal ligger på 90.000.

Ifølge en opgørelse, som avisen Washington Post har lavet, blev der mellem 2006 og 2014 hvert år udskrevet og solgt 94 af de smertestillende opiumspiller per indbygger i amtet.

Men pillerne gik til mange andre end de lokale. Folk, der var blevet afhængige af pillerne, kom kørende fra vidt omkring for at få udskrevet en recept på ”The Pill Mill” og få udleveret pillerne på et af apotekerne.

Da det gik allerstærkest, holdt "The Pill Mill" op med at sende recepterne til apotekerne, fordi deres faxmaskine ikke kunne følge med. I stedet sendte de blot lister med navne på folk, der skulle have udleveret piller. Og et af apotekerne indrettede sig som drive-in-forrretning, så kunderne kunne få pillerne stukket ind i bilen uden at skulle stige ud.

I 2018 viste tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, at man intet sted i USA havde flere dødsfald af overdoser end netop i West Virginia.

Recepter efter reglerne

De tre store medicinalfirmaer forsvarer sig med, at de har fulgt reglerne til punkt og prikke: De har blot leveret pillerne til autoriserede apoteker, der har solgt dem i henhold til recepter udskrevet af praktiserende læger med papirerne i orden.

Samme undskyldning har de involverede apotekere brugt: De har blot udleveret piller til kunder, der har fået en recept hos deres autoriserede læge.

Myndighederne anerkender imidlertid ikke den undskyldning.

- Lad os kalde det ved det rette navn: Det er stort set et kartel. En narkohandels-organisation, siger Mike Smith fra West Virginia State Police, der – med flere års forsinkelse – har været med til at retsforfølge lægerne og apotekerne.

Nu er turen så kommet til de store leverandører, hvor de lokale myndigheder håber at kunne hente de helt store erstatningssummer.

Enkelte medicinalfirmaer er blevet dømt, men de tre store medicinalfirmaer, der tilsammen sidder på godt halvdelen af det amerikanske marked for disse piller, har tidligere haft held til at indgå forlig i flere lignende sager.

I oktober 2019 var nogle af de samme firmaer således på vej i retten i Ohio, men få timer før sagen skulle starte, indgik medicinalfirmaerne et forlig, der indebar, at de betalte 260 millioner dollar i erstatning.

Retssagen i Cabell County forventes ifølge Washington Post først at slutte til efteråret.

Velkommen til nyhedsoverblikket på en regnfuld og blæsende dag, som ikke har vidnet om, at vi befinder os i forårets sidste måned.

Men ikke nok med, at vejret er imod os. Mandag eftermiddag tikkede der også en nyhed ind, som kan betyde, at der går endnu længere tid, før det for alvor lysner.

Sundhedsstyrelsen dropper Johnson & Johnson-vaccine

Sundhedsstyrelsen dropper nemlig vaccinen fra Johnson & Johnson, som vil blive taget ud af vaccinationsprogrammet mod covid-19, og dermed bliver den danske vaccinekalender endnu engang rykket.

Det blev Folketingets partier orienteret om på et møde mandag eftermiddag.

Johnson & Johnson kvittes, fordi der er fundet få mistænkelige tilfælde af blodpropper hos personer, der har fået den amerikanskproducerede vaccine.

Det har vist sig, at det sjældne sygdomsbillede minder meget om det, man har set hos visse patienter, der har fået vaccinen fra AstraZeneca. En vaccine, der for godt to uger siden også blev droppet af de danske myndigheder.

Flere er utilfredse med beslutningen. Blandt andre Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud, siger han.

Flertal enige om frivillig ordning for droppede vacciner

Vi fortsætter ad vaccinesporet.

For mandag eftermiddag blev et politisk flertal enig om, at danskerne frit kommer til at kunne vælge, om de vil have en af de to vacciner - AstraZeneca og Johnson & Johnson - der er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

Tidligere mandag lød det fra Sundhedsstyrelsen, at det ville være muligt at lave en frivillig ordning.

Det bliver nu en realitet, og forventningen er, at man kan begynde den frivillige ordning i maj, oplyser flere sundhedsordførere.

Claus Hjort i angreb på Lars Løkke

Den erfarne Venstre-mand Claus Hjort Frederiksen beskylder den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for at være skyld i den splittelse, der for tiden er i blå blok.

Det gør han i et interview med Berlingske. Her siger han, at måden Lars Løkke Rasmussen i slutningen af valgkampen i 2019 luftede planer om et samarbejde hen over midten, var med til at bryde alle broer til de borgerlige.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren mener, at det er overraskende, at det lige er Claus Hjort Frederiksen, som går så voldsomt til angreb på sin forhenværende partikammerat.

Han har nemlig tidligere ”støttet Løkke i tykt og tyndt og været den største forsvarer af ham gennem alle Løkkes møgsager,” som Jesper Vestergren siger det.

Tysk politi har optrevlet børnepornoring med 400.000 medlemmer

En stor børnepornoplatform med 400.000 medlemmer er blevet optrevlet af tysk politi.

Boystown, som stedet på det såkaldte mørke net hedder, er ifølge politiet en af de største platforme for børnepornografi, som derfra udveksles på tværs af hele verden.

Ifølge det europæiske politisamarbejde Europol har myndighederne i Holland, Sverige, Australien, USA og Canada deltaget i optrevlingen af Boystown.

Tre tyske administratorer er blevet anholdt, men Europol forventer, at der i den kommende tid vil ske en række anholdelser verden over som led i efterforskningen af det kriminelle netværk.

Billie Eilish-forside har væltet internettet

Fra det mørke internet skal vi tilbage til det åbne internet, som Billie Eilish har lagt ned. Ikke med sin musik eller med sit oversized tøj, hun ellers ofte viser sig i. Internettet er lagt ned, fordi den 19-årige musiker er på forsiden af juni-udgaven af det britiske magasin Vogue iført lyserødt korset, lingeri og latexhandsker, mens et langt, lyst hår bølger på toppen af hendes hoved.

Billie Eilish har lagt flere af billederne fra magasinet på sin Instagram-profil, og her har de mandag eftermiddag nået mellem 11 og 18 millioner likes.

Den verdenskendte og prisvindende amerikaner siger i interviewet med Vogue, at hun er klar til at møde den kritik, billederne vil give, men for hende handler det om, ”hvad der får dig til at have det godt.”

Da Danielle Drachmann fødte sin søn Noah, rystede han over hele kroppen, men da hun ikke led af diabetes, blev det ikke tjekket, om det kunne skyldes lavt blodsukker.

Det var først, da hendes svigermor kom på besøg for at se Noah, at der blev slået alarm.

- Da hun tager ham op i sine arme, ser hun, at der er noget galt med ham. Han trækker vejret mærkeligt, og han har en forkert hudfarve. Hun siger til os, at vi bliver nødt til at tilkalde hjælp, for hun er usikker på, om han sover eller er bevidstløs, siger Danielle Drachmann i ‘Go’ morgen Danmark’.

En sygeplejerskestuderende målte derefter Noahs blodsukker til 0,8, og han blev med det samme indlagt på intensiv.

Det var livstruende lavt.

I fire uger kæmpede Noah for sit liv på Skejby Hospital, men da lægerne ikke kunne diagnosticere ham med en sygdom, der forårsagede det lave blodsukker, blev han udskrevet, da han igen havde det godt.

Skæbnen ville, at Noah fik lavt blodsukker midt under præsentationen

Danielle Drachmann, Projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Senere blev også Noahs lillesøster, Savannah, indlagt med lavt blodsukker. I dag ved Danielle Drachmann, at hendes børn lider af for lavt blodsukker, men årsagen kender familien fortsat ikke.

Derfor har hun nu stiftet patientforeningen Ketotic Hypoglycemia International og sammen med forskere fra hele verden udgivet en forskningsartikel om emnet.

Fik lavt blodsukker under præsentation

Da Noah efter et krampeanfald blev henvist til professor Henrik Christesen på Landscenter for Kompliceret Hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), var hans lillesøster halvandet år gammel, og der gik ikke lang tid, før hun også blev indlagt.

På daværende tidspunkt ammede Savannah stadig som en nyfødt, og Henrik Christesen bad Danielle Drachmann om at måle hendes blodsukker efter en nat uden amning.

- Der blev Savannah indlagt med lavt blodsukker, og jeg får at vide, at jeg skal give hende mere mad. Savannah lignede en, der ikke fik nok mad på det kliniske billede, men når man kiggede på Savannah, havde hun guirlandedeller ned til anklerne, forklarer hun.

Ingen læger kunne finde en forklaring på børnenes lave blodsukker, men da Henrik Christesen en dag skulle holde en præsentation om uforklarligt lavt blodsukker hos børn på Skejby Hospital, tog Danielle Drachmann og Noah med.

Hun har fået læger og forskere til at beskæftige sig med emnet

Henrik Christesen, professor og ph.d, Syddansk Universitet

Her fik de alle med egne øjne oplevet lidelsen på nært hold, da hendes søn faldt om.

- Skæbnen ville, at Noah fik lavt blodsukker midt under præsentationen, og der tog Henrik fat i mig og sagde: ”Hvis vi skal finde ud af, hvad de her børn fejler, er vi nødt til at forene patienterne, fordi lige nu er de fragmenteret over hele verden", fortæller hun.

Har fundet patienter i hele verden

Efter snakken med Henrik Christesen besluttede Danielle Drachmann at starte en patientforening for at finde en forklaring på Noah og Savannahs lave blodsukker.

Og Henrik Christesen er imponeret over det arbejde, hun har lavet for familier over hele verden, hvis børn lider af lavt blodsukker.

- Hun har fået læger og forskere til at beskæftige sig med emnet, og hun har endda formået at samle forskere og fået dem til at lave en artikel om det - og der er fortsat aktivitet inden for det emne, lyder det.

Danielle Drachmann kalder Henrik Christesen for sin mentor, og hun håber, at andre forskere fremover vil bruge patientforeningerne, som forskerne har gjort i hendes tilfælde.

- Vi kan være med til at udfylde de huller, der er i de medicinske lærebøger. Vi har muligheden for at kunne tænke tusind mennesker sammen i stedet for fire læger rundt om et bord, lyder det.

Samarbejdet har nemlig i Danielle Drachmanns tilfælde mundet ud i en forskningsartikel hos National Center for Biotechnology Information, hvor patienter og forældre til børn som Noah og Savannah står som medforfattere på linje med Henrik Christesen, der har været primus motor på artiklen.

Fejret ét år uden ambulance

Selvom Danielle Drachmann stadig ikke har fået en forklaring på det lave blodsukker hos sine børn, har de fundet en måde at regulere dem på.

Og det har givet familien ro.

- Det har betydet, at vi er gået fra at føle, at vi hele tiden ventede på den næste katastrofe, til at vi i dag har sat os så meget ind i tingene, at vi faktisk lige har fejret vores første år uden ambulanceture, fortæller hun.

Noah og Savannah har det i dag godt. De spiller begge fodbold og lever et næsten normalt liv, hvilket er en kæmpe sejr i sig selv, forklarer hun.

Familien er taknemmelig for al den støtte, de har fået fra kommunen.

Næste mål for patientforeningen er at finde ud af, hvad der forårsager børnenes lave blodsukker, og derefter få medicinalindustrien til at finde en behandling, slutter hun.

Se interviewet med Danielle Drachmann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, skriver på det sociale medie Twitter, at "politikerne bør tage magten fra Brostrøm" (direktør for Sundhedsstyrelsen, red.).

Det sker i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen har valgt at trække vaccinen fra Johnson & Johnson ud af det danske vaccinationsprogram og dermed forlænge vaccinationsprogrammet med op til fire uger for de sidste grupper.

Dog med en politisk aftale om at lave en tilvalgsordning med vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson uden om massevaccinationsprogrammet.

- Politikerne er blevet lokket i en fælde af Sundhedsstyrelsen. For det vil få kæmpe økonomiske konsekvenser (to milliarder kroner om ugen) samt mange nye smittede, hospitalsindlæggelser og senfølger at udsætte mindst fire uger.

- Politikerne bør tage magten fra Brostrøm, skriver Brian Mikkelsen.

Åbner for tilvalgsordning

Beslutningen om at tage vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet blev præsenteret tidligere mandag efter et møde blandt Folketingets sundhedsordfører.

Ligesom med vaccinen fra AstraZeneca, der også er taget ud af vaccinationsprogrammet, er der opdaget sjældne, men meget alvorlige bivirkninger med vaccinen hos ellers raske mennesker.

- Man skal tænke på, at det er den yngre aldersgruppe, som kommer til at vente længere, og det er dem, som har en meget lav risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

- Der kan vi ikke anbefale, at de får en vaccine, som giver en risiko for de her alvorlige bivirkninger, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst om beslutningen.

På mødet blev det besluttet politisk, at der skal åbnes for en tilvalgsordning, hvor borgere kan vælge at få en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Først var der fire, så var der tre, og nu er der kun to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

Mandag tog Sundhedsstyrelsen beslutningen om, at Johnson & Johnsons vaccine ikke skal rulles ud, fordi vaccinen er koblet til få, men alvorlige tilfælde af sjældne blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader.

I forvejen er AstraZeneca-vaccinen ude, og dermed har Danmark som det eneste land nu droppet to vacciner mod coronavirus.

At Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude på baggrund af en risiko for alvorlige bivirkninger i ét tilfælde ud af 500.000 vaccinerede, er udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip". Det mener Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud, siger han.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens forsigtigste på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige.

En afgørende ubekendt

Beslutningen kommer ikke bag på en anden professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen fra København Universitet. For vurderingen skal ses i lyset af, hvor man står i epidemien:

- På mange måder giver det mening: Vi har ret god kontrol med epidemien, der er andre alternative vacciner (Pfizer og Moderna, red.), og man risikerer, at en befolkningsgruppe, der ellers ikke blev alvorligt syge, ville blive det, siger han.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det koster fire uger ekstra i vaccinationskalenderen for visse grupper, at Johnson & Johnsons vaccine er droppet. Det tidstab er til at leve med, mener Søren Riis Paludan og Jan Pravsgaard Christensen.

Den senere slutdato vil være irriterende, men ikke en katastrofe, mener Jan Pravsgaard Christensen. Han peger dog på nogle mulige store konsekvenser:

- Det her er jo det endelige dødsstød til festivalerne og de fyldte fodboldstadions til sommer, siger han.

AstraZeneca spøger

Den type bivirkninger, som man har set få tilfælde af blandt amerikanske Johnson & Johnson-vaccinerede, er meget lig dem, der lå til grund for beslutningen om at droppe AstraZenecas coronavaccine i midten af april. Her vurderede de danske myndigheder, at risikoen var et tilfælde ud af 40.000 vaccinerede.

AstraZeneca-beslutningen har spøgt i baghovedet i hele Johnson & Johnson-forløbet, mener de to eksperter.

- Vi blev sensibiliseret af AstraZeneca-debatten, så vi var ekstra følsomme, da de samme bivirkninger viste sig, om end med 10 gange lavere hyppighed, ved endnu en vaccine, siger Søren Riis Paludan.

Han mener ikke, at det er sikkert, at Johnson & Johnsons vaccine var blevet droppet, hvis vi ikke havde haft AstraZeneca-forløbet.

Jan Pravsgaard Christensen når samme konklusion på tankeeksperimentet.

- Når der er tale om så sjældne bivirkninger som her, er jeg ikke sikker på, at man ville droppe den - hvis ikke det var for AstraZeneca, siger han.

En frivillig model

Selv om vaccinen er ude af massevaccinationsprogrammet, er der stadig en kattelem for Johnson & Johnsons vaccine.

Et flertal i Folketinget er nemlig blevet enige om, at vacciner der af den ene eller anden grund er ude af vaccinationsprogrammet, kan blive givet til dem, der ønsker det. Noget, det tidligere mandag kom frem, at Sundhedsstyrelsen havde undersøgt, hvordan man ville udføre i praksis.

Søren Riis Paludan kalder den frivillige løsning en "klassisk dansk fodnotemodel", men peger også på det paradoksale i at tilbyde folk en vaccine, som man ikke anbefaler.

- Man risikerer, at meget få vil tage imod den.

Han er dog er enig med Jan Pravsgaard Christensen i, at det frivillige tilbud "bestemt er en mulighed" for Johnson & Johnsons vaccine.

Hvis man tilbyder de to droppede vacciner til danskerne, vil størstedelen af os have en bedre mavefornemmelse omkring den ene, lyder det:

- Spørger man den brede befolkning, har Johnson & Johnson flere fordele - den kræver kun et stik, og risikoen er noget lavere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Op mod hver tredje kræftpatient, der har fået to vaccinestik imod covid-19, har ikke udviklet antistoffer mod virusset en måned efter det sidste stik.

Det viser resultater fra en igangværende undersøgelse af 550 kræftpatienter på Odense Universitetshospital.

Det betyder, at de pågældende kræftpatienter er i risiko for at blive smittet og få et alvorligt forløb af sygdommen, selv om de er vaccineret.

- Vores foreløbige resultat viser, at det ikke er alle kræftpatienter, der udvikler et immunrespons trods vaccination.

- Så vi vil gøre kræftpatienter opmærksomme på, at de skal tage deres forholdsregler, selv om de er vaccineret, siger professor og overlæge på onkologisk afdeling Henrik Ditzel.

Prøver fra 53 patienter undersøgt

Prøver fra 53 patienter er blevet undersøgt. Heraf har 18 patienter - svarende til hver tredje - ikke dannet målbare antistoffer.

Det overrasker den forskningsansvarlige professor.

- Selv om vores undersøgelse ikke er afsluttet, så finder jeg det overraskende og bekymrende, at 25-30 procent ikke danner antistoffer trods vaccination.

- Så vi har et problem, man må tage højde for, og det er derfor, vi går ud med budskabet allerede nu, siger Henrik Ditzel.

Der er ifølge overlægen tale om patienter, der er i behandling med kemo-, stråle- eller immunterapi, og patienter med blodkræft.

Overlæge: Bør få konsekvens

Undersøgelsen af immunsystemet hos de pågældende kræftpatienter gentages med forskellige intervaller for at måle effekten af vaccinationen.

Undersøgelsen bør ifølge overlægen få den konsekvens, at kræftpatienter opretholder afstand og bruger værnemidler, selv om de har fået to vaccinestik.

- Vi opfordrer dem stadig til at holde afstand, spritte af, bære mundbind og alle de ting, vi er godt trænet i, på trods af at de er vaccineret.

Forskerne fortsætter deres undersøgelse og tjekker løbende niveauet for immunitet hos den pågældende gruppe af kræftpatienter.