Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hædrer nu soldaten Oleksandr Igorevytj Matsijevskyj med prisen 'Ukraines helt'.

Det skriver blandt andet The Guardian og BBC.

Soldaten blev identificeret af den ukrainske sikkerhedstjeneste efter at en voldsom video, der angiveligt viser mandens henrettelse, florerede på sociale medier.

I sin daglige videotale til nationen beskrev Zelenskyj soldaten som et symbol på det ukrainske folks modstand i krigen.

- I dag tildelte jeg titlen som 'Ukraines helt' til soldaten Oleksandr Matsijevskyj. En mand, som hele Ukraine vil kende. En mand, som vil blive husket for evigt. For hans mod, hans tillid til Ukraine og for hans 'Slava Ukraina', lød det.

Finskytte i enhed

Videoen viser den 42-årige soldaten stå og ryge en cigaret i et skovområde, da han formentlig bliver ramt af adskillige skud og falder til jorden. Kort inden skuddene falder, siger den ukrainske soldat netop: "Slava Ukraine" – altså "længe leve Ukraine".

Matsievsskyj var ifølge BBC finskytte i en ukrainsk enhed fra den nordlige del af Ukraine.

Det menes han blev dræbt sidste år i forbindelse med kampe i Bakhmut i det østlige Ukraine - en by, som Rusland har forsøgt at indtage i flere måneder.

Rusland har endnu ikke offentligt kommenteret videoen.

Har også statsborgerskab i Moldova

I en udtalelse mandag siger udenrigsministeriet i Moldova, at Matsijevskyj også havde statsborgerskab i Moldova.

Moldova fordømmer henrettelsen og kalder den en krigsforbrydelse.

I et interview med den tyske avis Bild i sidste uge, identificerede Igorevyrj Matsijevskyjs mor sin søn og sagde, at han havde arbejdet som elektriker i Kyiv inden krigen.

- Han stod dér ubevæbnet, men samtidig var han også stolt af at være fra Ukraine, sagde hans mor i interviewet om henrettelsen af hendes søn.

Den skulle sikre social lighed i tandplejen og billigere, mere rimelige tandlægeregninger til danskerne.

Men efter næsten fem år har den arbejdsgruppe, som et flertal i Folketinget nedsatte, ikke færdiggjort sit arbejde med anbefalinger til, hvordan voksentandplejen skal skrues anderledes sammen i fremtiden.

Arbejdsgruppen skulle ellers allerede i starten af 2019 have lagt sit arbejde frem.

Det møder nu kritik fra blandt andre Tandlægeforeningen.

- Det er jo fuldstændig forfærdeligt, at vi nu i fem år har siddet og ventet på, at den her vision for voksentandplejen skal blive igangsat.

- Jeg undrer mig meget over, at man fra politisk side slet ikke har taget det her alvorligt, siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.

Taber patienter på gulvet

Også Anne Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Tandlægeskolen på Københavns Universitet, undrer sig.

- I al den tid har man tabt en masse mennesker på gulvet, og de har stigende udgifter til tandlægebehandling. Nogle ender med at få trukket tænder ud, fordi de ikke får gjort noget, siger hun.

Det var den daværende VLAK-regering, der i 2018 med et politisk flertal i ryggen nedsatte arbejdsgruppen, der skulle lave en ny model for voksentandplejen, så der kunne indkaldes til politiske forhandlinger.

- Mange synes, at det er for dyrt at gå til tandlæge i Danmark. Og de offentlige tandudgifter afspejler ikke tilstrækkeligt den kraftige forbedring, der har været i tandsundheden de seneste 25 år. Det skal vi have lavet om på med den nye model, lød det i den forbindelse fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Arbejdsgruppen skulle i starten af 2019 aflevere en afrapportering, så der kunne startes politiske forhandlinger om en ny model for voksentandplejen. Men den er ikke landet.

- Som følge af de opgaver, som Sundhedsministeriet håndterede i forbindelse med covid-19 har arbejdet omkring en ny model for den almindelige voksentandpleje ligget stille og er endnu ikke genoptaget, skriver Sundhedsministeriet i en mail til TV 2.

Danske Patienter, der var med i et såkaldt dialog- og inddragelsesforum i arbejdsgruppen, oplyser til TV 2, at der ikke har været møder siden 2019, og der ikke er afleveret en afrapportering. Det bekræftes af Tandlægeforeningens repræsentant i gruppen.

Opgiver behandlinger

Imens undlader mange danskere at få den rette behandling, fordi prisen er for høj hos tandlægerne.

En ny undersøgelse foretaget af Tandlægeforeningen med svar fra 357 tandlæger viser, at 34 procent af tandlægerne dagligt oplever, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling, fordi vedkommende ikke har råd til det. De fleste svarer, at problemet er stigende.

En af de danskere, der takker nej til tandlægebehandling på grund af prisen, er 61-årige Robert Frøslev fra Ny Stenderup på Fyn.

Efter et længere sygdomsforløb begyndte han i 2013 at miste de første af sine tænder.

De følgende år kunne en enkelt bid af et stykke franskbrød betyde, at hans tænder ville knække. I dag har han mistet alle tænderne, så han kun har tre tandstumper tilbage i højre side af sin mund.

- Det er jo ikke særligt behageligt. Det betyder, at jeg ikke rigtig vil smile, og jeg vil ikke rigtig snakke, når jeg er ude. Jeg synes også, jeg snakker mærkeligt. Og skal vi til en fest, og jeg ikke ved, hvad der bliver serveret, så tager jeg ikke med, for jeg ved jo ikke, om jeg kan spise noget.

I dag lever han primært af farsretter, små stykker pasta med sovs eller nudler. Skal han spise andet, skal det blendes, fortæller han.

- Det er stort set kun familie og venner, jeg ser nu. Jeg går ikke ud blandt fremmede, og hvis jeg gør, så sidder jeg stille i et hjørne og snakker ikke så meget, fordi jeg hele tiden føler, det kan ses og høres på mig, at jeg ikke har nogen tænder, siger han.

Forventer kæmperegning

Robert Frøslev fik i februar 2009 tilkendt førtidspension, efter at han blandt andet har været igennem et sygdomsforløb med en hjernesvulst, og da han har fået konstateret knogleskørhed.

Det offentlige sundhedsvæsen vurderer, at han skal behandles ved privatpraktiserende tandlæger, men det har han ikke råd til, fortæller han.

Førtidspensionister er ellers blandt den gruppe af borgere med lavere indkomster, som kan få støtte gennem deres kommune til tandlægehjælp. Men de får ikke dækket hele regningen.

Robert Frøslev fortæller, at han ved tidligere behov for tandlægehjælp kun er blevet tildelt 35 procent i støtte fra sin kommune. Derfor har han helt opgivet at gå til tandlæge for at få ordnet sine tænder.

I 2020 fik han et overslag fra en tandlæge, der lød på 112.000 kroner.

- Jeg har et rådighedsbeløb på et par tusinde om måneden. Hvordan skulle jeg få penge til tandlægebehandling?

Kunne du ikke spare på andre udgifter, hvis det er så vigtigt for dig at få lavet dine tænder?

- Jeg ved ikke, hvad det skulle være. Jeg har omkring 11.000 kroner udbetalt om måneden i min førtidspension. Jeg skal leve, have telefon og fjernsyn.

- Så har jeg min bil, men den er jeg nødt til at have. Vi bor ude på landet, hvor busserne ikke kører om aftenen, og der er jeg nødt til at have en bil, hvis jeg skal på hospitalet, siger han.

Robert Frøslev undrer sig over, at man ikke har færdiggjort arbejdet i den arbejdsgruppe, der blandt andet skulle vise vejen til billigere priser hos tandlægerne.

- Det er utroligt. De burde vide, at vi er en masse svage borgere, og med den inflation, vi har haft, er min og andres købekraft kun blevet mindre. Selvom der har været corona, burde de da stadig kunne mødes og arbejde, mener han.

Udskudt på grund af corona

Netop corona har været medvirkende til, at der endnu ikke er sket noget, oplyser Sundhedsministeriet.

Det var også den forklaring, daværende sundhedsminister gav i marts 2022, da han redegjorde for sagen i et folketingssvar, tre år efter at arbejdsgruppen skulle have lavet sin afrapportering.

- Som følge af de opgaver, som Sundhedsministeriet og andre ministerier har håndteret i forbindelse med covid-19, har arbejdet imidlertid ligget stille i en periode. Jeg kan tilføje, at det fortsat er min ambition, at det forberedende arbejde genoptages i 2022, og at det således vil være muligt at genoptage den politiske dialog om den fremtidige organisering inden udgangen af 2022, lyder det i folketingssvaret fra Magnus Heunicke.

Partier raser

Arbejdet er dog fortsat ikke færdigt, og der er stadig ikke indkaldt til forhandlinger. Og det møder kritik fra de partier, der selv var med til at nedsætte arbejdsgruppen.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt. Der er borgere som konkret lider under den manglende revision, lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, der nu vil rejse sagen over for sundhedsministeren.

Også Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF vil have ministeren til at sikre, at arbejdsgruppen hurtigst muligt færdiggør sit arbejde, så der kan indkaldes til forhandlinger om en ny model for voksentandplejen.

- Vi mangler fuldstændig udvikling på tandsundheden. VI får slet ikke sat alt det i gang, som vi kunne have sat i gang, siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Der har været en coronapandemi. Er det ikke en meget god forklaring på, at de ikke er færdige endnu?

- Der har ikke været corona hele tiden. Men det er klart, at meget er sat på standby, da der var corona, og det kan jeg godt forstå. Men det ændrer ikke ved, at det for patienterne og samfundsøkonomien ville være godt, hvis vi fik sat det arbejde i gang igen nu, siger hun.

Både hun og Peder Hvelplund fortæller, at de flere gange har rykket på svar for, hvornår arbejdsgruppen var færdig, så der kunne indkaldes til nye forhandlinger om voksentandplejen.

Forsvarer forsinkelse

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i et skriftligt svar oplyser, at regeringen vil undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så man opnår en større social lighed i tandsundheden.

TV 2 har blandt andet også spurgt hende, om hun synes, det er acceptabelt, at arbejdsgruppen efter fem år endnu ikke er kommet med afrapporteringen, så der som planlagt kan startes politiske forhandlinger. Det har hun ikke svaret på. Det fremgår heller ikke af svaret, om arbejdsgruppen fra 2018 skal genoptage arbejdet.

- I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra ministeren.

Hos et andet regeringsparti – Socialdemokratiet – mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at det er forståeligt, at arbejdsgruppen og de politiske forhandlinger er blevet forsinket.

- Sundhedsvæsenet og alle, der har arbejdet med sundhed de seneste år, har været kamppresset med baggrund i coronapandemien. Jeg tror, at der er en meget bred forståelse af, at man ikke kan alt, når der er en sundhedskatastrofe, der løber ind over landet og verden på den måde, siger han.

Er du en af dem, der efter en bytur får en helt ustyrlig trang til kød, fedt og salt, så kan det godt være, at du i den næste måned skal undgå Burger King på Rådhuspladsen.

I hvert fald, hvis du ikke vil undvære kødet. For Burger King-kæden annoncerer, at de som et eksperiment omdanner restauranten til at være plantebaseret i en hel måned.

Burger King oplyser selv, at de er klodens næststørste hamburgerkæde, og med restauranter i næsten enhver afkrog af verden er det voldsomme mængder kød, pakket ind i boller, der langes over diskene hver dag – året rundt.Men i den næste måned bliver mængden en lille smule mindre, når Burger King på Rådhuspladsen bliver til en plantebaseret restaurant.

Plantebøfferne bliver flammegrillet, så det kommer til at smage som vores velkendte Whopper

Marcus Voldum, Marketings- og presseansvarlig, Burger King

- Vi gør det, fordi vi gerne vil give danskerne en mulighed for at vælge kødfrit, siger Marcus Voldum, marketings- og presseansvarlig i Burger King Danmark.

Og så vælger I restauranten på Rådhuspladsen. Et sted som mange passerer om natten – på vej hjem fra byen med et umætteligt behov for kød, fedt og salt. Hvordan hænger det sammen?

- Plantebøfferne bliver jo flammegrillet, så det kommer til at smage som vores velkendte Whopper.

Siger du, at man ikke vil kunne smage forskel?

- Altså det kan man jo selvfølgelig, hvis man tager bøffen ud. Men sammen med alle de andre ingredienser kommer det til at smage, som man kender det, hævder Marcus Voldum.

Kødfrie tilbud i alle restauranter

Den kødfrie måned på Rådhuspladsen gennemføres for at markere, at Burger King i alle sine restauranter nu tilbyder kødfrie alternativer.

Men på andre restauranter er der tale om et valg – kunderne kan stadig få en burger med oksekød. Det kan man ikke på Rådhuspladsen. Og her går man så langt, at alle maskiner og grillen bliver grundigt rengjort natten til onsdag, så der ikke er spor efter kød i restaurantens produktion. Det sker ikke på kædens andre restauranter, hvor der altså kan være tale om såkaldt krydskontaminering.

- Derfor siger vi heller ikke, at vores tilbud er vegetariske eller veganske. Vi siger, at det er et plantebaseret tilbud, forklarer Marcus Voldum.

Burger King gennemfører lignende eksperimenter i Norge og Sverige, og allerede sidste år startede kæden i flere andre lande med et tilbyde plantebaserede alternativer.

- Og med hensyn til Rådhuspladsen, så vil vi bruge den kødfrie måned til at kortlægge, hvad danskerne godt kan lide – for eksempel vegetarisk bacon. Hvis der bliver taget godt imod den slags produkter på Rådhuspladsen, vil vi overveje, om det skal lanceres nationalt, siger han.

Gæsterne på Rådhuspladsen kan se frem til en række nye plantebaserede burgere samt nogle af Burger Kings andre produkter i plantebaserede versioner.

Leverandøren af de plantebaserede burgerbøffer og fileter er The Vegetarian Butcher, som sammen med Burger King har udviklet plantebaserede alternativer, der smager og ligner ægte kød og kylling. På samme måde er der også udviklet plantebaseret ost og plantebaseret bacon.

Burger Kings tilbud om plantebaserede bøffer andre steder i landet er dog ikke helt så tillokkende for vegetarer og veganere – for her bruges der stadig rigtig ost – og rigtig bacon.

Begejstring blandt vegetarer

Burgerkædens månedlange eksperiment vækker begejstring i Dansk Vegetarisk Forening.

- Vi tænker, at det er fantastisk positivt, når store virksomheder tager ansvar og udfordrer os alle sammen. Grundlæggende mener vi, at det er vigtigt at give folk mulighed for at vælge det grønne – det er en valgmulighed, der altid skal være tilgængelig. Men vi skal også tænke anderledes, hvis vi skal nå klimamålene. Derfor er det her vigtigt, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Hvis vi skal flytte de store tandhjul, så skal vi have de store aktører med.

Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening

Og hvor mange virksomheder, som forsøger at skabe sig et grønt image let beskyldes for såkaldt greenwashing, så mener Rune-Christoffer Dragsdahl ikke, at det gælder Burger King.

- Nej, det kan man ikke sige. For her sker det samtidig med, at de øger mulighederne på resten af deres restauranter. Så det betyder, at de forsøger at flytte noget til daglig, siger han.

Generalsekretæren siger videre, at han selv godt kan have en forkærlighed for små virksomheder og startups, der tænker grønt.

- Det er jo skønt, at ildsjæle åbner en restaurant med lækker plantebaseret mad. Men hvis vi skal flytte de store tandhjul, så skal vi have de store aktører med, siger han.

Restauranten på Rådhuspladsen var kædens anden restaurant her i landet, Den åbnede første gang 21. februar 1979.

Onsdag i denne uge åbner den klokken 10 – som plantebaseret restaurant.

Rettet 13.3: Artiklen er opdateret med en præcisering af forskellen på opioider og benzodiazepiner, der er to forskellige typer medicin.

Asta lå i sin seng hjemme hos sin mor og papfar.

Flere gange havde Astas mor sneget sig ind på hendes værelse, videre hen til hendes seng og forsigtig løftet sin hånd hen til Astas næse og mund. Var der mon vejrtrækning? Astas mor frygtede at finde sin datter død. Heldigvis havde Astas åndedræt varmet morens hånd hver gang. Asta var til stede fysisk, men hun var ukontaktbar på grund af opioider og angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin. Hvor meget hun havde taget, kan hun ikke huske.

Fra Asta var 14 år gammel, til hun blev 16 år, var hun misbruger af benzodiazepiner eller benzoer, der er en angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin, som kan være meget vanedannende.

Samtidig eksperimenterede hun med opioider såsom oxycontin, tramadol og morfin. Hun var i perioder så påvirket, at det i dag gør det svært for hende at genkalde fortiden.

- Jeg har fået ting fortalt, hvor jeg har tænkt ”shit, har jeg virkelig gjort det.”

Når hun i dag tænker tilbage på sit misbrug, ser hun en usikker, ensom og rastløs pige for sig.

Asta er en af de danskere, som har været afhængig af opioder. Seneste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at danskerne i 2016 fik udskrevet opioider svarende til 40 millioner døgndoser af morfin. Tallet er i 2021 faldet til 28 millioner døgndoser, hvilket svarer til et fald på 29 procent.

Men misbrugsekspert Jan Petersen fra Petersen Consult, fortæller, at der findes et stort mørketal.

- Det er min erfaring. For ti år siden snakkede man ikke om piller blandt unge mennesker, det gør man altså nu, siger han med henvisning til både opioider og angstdæmpende og søvnfremkaldende medicin som benzodiazepiner.

- Her i biksen bruger vi betegnelsen opioider over alle piller, fordi det ofte er samme effekt, pillerne har, når man blander dem med alkohol og andet, som folk ofte gør, siger han.

Han har med sit firma igennem 10 år samarbejdet med blandt andre kommuner om at hjælpe unge misbrugere.

Selv om der bliver udskrevet færre opioider, har TV 2 Kosmopol har fundet ud af, at hver fjerde kommune i hovedstadsområdet i større eller mindre grad har kendskab til unges brug af opioidpiller. Samtidig har JydskeVestkysten fundet frem til, at problemet breder sig alvorligt blandt unge i Esbjerg og Ribe.

Sidste år talte TV2 ØSTJYLLAND med misbrugscentre i Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Silkeborg og Horsens, som beskrev det som et stort problem blandt unge.

Over grænserne

Asta kom til verden en sommerdag i juni 2003. Hun voksede op i København i en almindelig familie. Men det hele begyndte først 13 år senere. Asta gik i skole, men det var ikke sjovt for hende. Det var ikke det boglige, der drillede hende. Tværtimod gik det hele ret nemt for hende.

Hun kedede sig. Hun opsøgte nogle af de ældre børn, som eksperimenterede med alkohol, cigaretter og hash. Og Asta gjorde det samme.

- Vi forstærkede hinanden, og det blev vildere og vildere.

Vildskaben skabte kaos. Kaosset blev til en depression. Der var ikke andet at gøre. Hun skulle indlægges på psykiatrisk afdeling. Hvor længe hun var der, kan hun ikke huske.

Indlæggelsen hjalp ikke. Der var fart på. Stofferne tog til. Hun eksperimenterede mere og mere, og som 14-årig prøvede hun benzoer første gang. Pillerne slukkede for tankerne, for ensomheden og for usikkerheden. Hun jagtede pillerne for at fjerne følelserne.

Efter Astas indlæggelse beslutter hendes mor og papfar at flytte til Vejle. De er begge oprindeligt fra Jylland, og de savnede den jyske charme. Måske var det en ny start?

Der skulle mere til at stoppe Asta.

De var billige og smagte godt

Faktisk var medicinen så stor en del af hende, at hun ikke kunne forestille sig et liv uden.

- Det var svært at snakke med folk uden at være påvirket. Jeg kunne ikke se, hvilket fællesskab vi ellers skulle have. På hvilket grundlag skulle vi være venner, hvis ikke der var stoffer involveret.

Pillerne købte hun over de sociale medier, primært Snapchat eller Instagram. Herigennem købte hun piller for de penge, som hun havde formået at skrabe sammen.

Hvor mange penge brugte du på det?

- Det aner jeg ikke. Jeg kan ikke en gang fortælle dig et cirkatal, men det var mange.

Jeg ville have et værdigt liv

Asta-Marie Lyager

- Jeg kan huske, at jeg var i Vejle, og så morgenen efter vågnede jeg op på Kolding Sygehus. Hvordan jeg var kommet derhen og hvorfor, det husker jeg ikke.

Det skræmmer hende at tænke tilbage på, hvor stor hendes afhængighed var. Af primært benzodiazepiner, men også mange andre stoffer.

Benzodiazepinerne havde den sideeffekt, at Asta mistede appetitten. Ofte var hun så dopet, at hun glemte at spise. Hun tabte sig omkring 15 kg og blev gennemsigtig i huden.

De er små, hvide piller, som smager af jordbær. For at få en hurtig virkning tyggede og slugte Asta pillerne.

- Jeg ved ikke, hvor mange jeg tog, men der var mellem ti og 15 benzoer i et bræt, som man kalder det, og så kostede de mellem 50 og 150 kroner. Så de var billige.

Det hele blev for meget, og Asta blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Her trappede hun ud af medicinen. Præcis hvor længe hun var der, kan hun ikke huske.

Asta i dag

En aften sad hun på sit værelse på den psykiatriske afdeling og skrabede de sidste stoffer sammen, som hun havde formået at smugle ind. Der var ikke nok til, at det ville påvirke hende.

- Jeg tænkte: Hvor er jeg ynkelig.

Det var i dette øjeblik, at Asta besluttede sig for at stoppe.

At blive stoffri ville kræve meget. Men denne gang var hun opsat på, at det skulle lykkes.

- Jeg blev ikke clean for min mor, min far eller min lillesøsters skyld. Jeg blev clean for min egen skyld. Jeg ville have et værdigt liv.

Abstinenserne var næsten ulidelige. Hendes hjerte pumpede i brystkassen, mens hun skiftevis frøs og svedte. Rastløsheden ramte hende som en mur, og tankemylderet overfaldt hende.

- Det var som et åbent sår. Jeg skulle starte fuldstændig forfra. Alle mine ”venner” var jo misbrugere, og for at jeg kunne blive clean, var jeg nødt til at skære dem fra.

Fra Asta var 14 år, til hun var 16 år, var hun misbruger. Misbruget fik først sin ende, da hendes sagsbehandler kom med et tilbud. En konsulent fra Petersen Consult, et konsulentfirma i Esbjerg, som hjælper unge misbrugere, blev koblet på Asta. Én, hun kunne ringe til døgnet rundt. Selv når klokken var tre om natten, og trangen trængte sig på, var der en at snakke med.

Asta skulle kæmpe for at komme ud af sit misbrug. Uden sine nærmeste tør hun ikke at tænke på, hvor hun ville være i dag.

Men Asta har en ny historie. For hun er kommet på den anden side af misbrugslivet og har i dag et almindeligt liv.

Asta er flyttet til Esbjerg, hun er 19 år og læser til lærer. Hun arbejder i dag hos Petersen Consult, hvor hun bruger sin erfaring og viden til at hjælpe andre misbrugere.

- Jeg har selv været der, derfor kan jeg bruge min fortælling til at hjælpe andre.

Asta har fulgt med i den massive mediedækning af opioider, derfor finder hun det rigtigt at fortælle sin historie.

- Min historie er vigtig, fordi det kan inspirere andre til at stoppe. Opioider og benzodiazepiner er enormt vanedannede og ødelæggende. Jeg har fået frarøvet en stor del af min ungdom på grund af stoffer, og det ønsker jeg ikke for andre.

Fortiden har efterladt sine ar på Asta. Arrene minder Asta om alt det, hun har været igennem, og hvor langt hun er kommet.

I dag har hun ikke længere kontakt med sine misbrugsvenner.

Hør mere om de farlige opioider TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili er døende. Og det er ikke af naturlige årsager, men derimod forgiftning.

Det siger den 55-årige eks-præsident selv til Sky News søndag.

Saakashvili har anklaget de georgiske myndigheder for at forsøge at forgifte ham, og hans tilhængere har opfordret den georgiske regering til at få ham sendt til udlandet for at få lægehjælp.

Tungmetaller i blodet

Ifølge en medicinsk rapport indhentet af den franske avis Le Monde den 28. november har en amerikansk-baseret toksikolog fundet tungmetaller, herunder arsen og kviksølv, i Saakashvilis blod.

Man konkluderer derfor, at en "øget risiko for dødelighed er overhængende" uden ordentlig behandling.

Sky News blev nægtet adgang til hospitalet, hvor Mikheil Saakashvili er indlagt, men har indhentet skriftlige svar noteret på et krøllet stykke papir via eks-præsidentens advokat.

- Jeg vejede oprindeligt 120 kilo, nu er jeg på 64. Hvis jeg kommer under 60 kilo, siger lægerne, at jeg vil blive ramt af multiorgansvigt, skriver Mikheil Saakashvili.

Georgiske myndigheder har afvist Mikheil Saakashvilis ønske og vil ikke lade ham blive overført til behandling i Europa.

I sidste måned gik den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i forbøn for løsladelse af den tidligere georgiske leder.

- Lige nu bliver den ukrainske statsborger, den tidligere georgiske præsident Mikheil Saakashvili, langsomt dræbt," sagde præsident Zelenskyj.

Macron kræver løsladelse

For få dage siden kommenterede Emmanuel Macron situationen for den fængslede og syge eks-præsident og anmodede om, at han "bør løslades eller sundhedssituationen kontrolleres".

Polen og Ukraine har tilbudt at give Mikheil Saakashvili den fornødne lægebehandling. Men den georgiske regering siger, at den tvivler på, at han er så syg, som han hævder, og siger, at hans løsladelse vil kunne destabilisere landet.

Saakashvili var præsident i Georgien fra 2004 til 2013, hvor han gennemførte en række reformer i statsadministrationen.

Han blev pågrebet 1. oktober 2021, da han vendte tilbage til Georgien fra en selvvalgt eksiltilværelse i Ukraine.

Saakashvili kom retur i forbindelse med et lokalvalg i landet, hvor han håbede på at give sit gamle parti, Den Forenede Nationalbevægelse, ny luft under vingerne.

I 2018 blev han in absentia, det vil sige uden at være til stede, idømt seks års fængsel for en række tilfælde af magtmisbrug, mens han var præsident i Georgien.

Fængslingen har ført til demonstrationer i landet med krav om, at Mikheil Saakashvili løslades.

Det er uholdbart, at patienter ikke kan få hjælp til at få behandlet de tandlidelser, som deres sygdom eller behandling medfører.

Sådan lyder det fra flere partier, der nu vil sikre, at flere sygdomme og behandlinger giver adgang til økonomisk hjælp til tandlægeregninger.

Det sker, efter at TV 2 søndag kunne fortælle, hvordan 42-årige Kathryn Patricia Daniel ikke kan få hjælp til tandlægeregninger på indtil videre 80.000 kroner, selvom hendes massive tandproblemer skyldes den lidelse, hun pludselig er blevet ramt af.

Eksperter vurderer, at hun blot er en af tusindvis af patienter, der i dag ikke kan få økonomisk hjælp til tandlægebehandling for de skader, deres sygdom eller behandling har påført deres tænder. Derfor er der grund til en lovændring, mener blandt andre Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Det er helt åbenlyst, at der er tale om patienter, der helt uforvarende er havnet i en situation, hvor de ikke kan tage vare på deres egen tandsundhed, og hvor det er en direkte konsekvens af en sygdom, de er ramt af, siger han.

Mere hjælp til kræftpatienter

Også SF og Det Konservative Folkeparti vil have regeringen til at ændre loven, så flere sygdomsramte danskere kan få støtte, hvis deres behandling eller sygdom resulterer i store tandproblemer.

Der er blandt andet nye kræftbehandlinger, som ifølge eksperter og Kræftens Bekæmpelse ikke er omfattet af loven i dag, og det bør ændres, mener konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Har man været ramt af et kræftforløb, og hvis den behandling, man modtager, gør, at man mister tænderne, så er det ganske uhensigtsmæssigt for en familie. Der er voldsomme omkostninger, hvis man skal have nye tænder, siger han.

I dag kan patienter som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af den sjældne gigtsygdom Sjögrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

Regeringsparti vil gennemgå loven

Derudover kan nogle udsatte befolkningsgrupper, førtidspensionister, pensionister og personer på kontanthjælpslignende ydelser søge kommunerne om støtte til tandlægehjælp.

Men der er langt flere behandlinger og sygdomme, der giver tandproblemer og udløser store tandlægeregninger, lyder det søndag fra eksperter og patientorganisationer.

Det får nu også et af regeringspartierne til at kræve, at loven bliver set efter i sømmene.

- Jeg synes, at vi bør få undersøgt, om den liste er for snæver eller ej, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der vil tage sagen op i regeringen.

Minister erkender problem

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V). Men i et skriftligt svar erkender hun, at reglerne i dag betyder, at danskere med lidelser risikerer at stå med meget store tandlægeregninger uden hjælp fra det offentlige.

Hun fortæller, at hun vil undersøge, om voksentandplejen skal skrues anderledes sammen, men svarer ikke på, om det betyder, at flere sygdomme bør give adgang til hjælp til tandlægeregningen.

- Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at der er patienter med visse former for lidelser, som må betale meget dyre tandlægeregninger. I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra ministeren.

Mens store dele af Vesten flirter med ideen om en kortere arbejdsuge, går Sydkorea i den modsatte retning.

Landets konservative regering har nemlig nu foreslået, at loftet for ugentlige arbejdstimer øges fra 52 til 69. Og det har skabt røre blandt befolkningen, der ellers er kendt for sin særdeles høje arbejdsmoral.

- Der er ikke noget, der hedder work-life-balance i Sydkorea. Du får fra barnsben banket ind i hovedet, at du skal ofre dig for dit firma, din familie og dit land. Men det her forslag bliver bestemt ikke modtaget godt, siger Malene Jensen, der er bosat i hovedstaden Seoul og korrespondent for Politiken.

Lyder godt på papiret

Regeringen med præsident Yoon Suk Yeol i spidsen argumenterer for, at den højere, lovlige arbejdstid per uge kan øge fleksibiliteten og friheden for alle arbejdsmarkedets parter.

For de nuværende regler ”begrænser både arbejdstageres og virksomheders valg”, lyder det ifølge Washington Post fra ministeren for arbejde, Lee Jung-sik.

Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel

Malene Jensen, korrespondent hos Politiken

Med det nye forslag kan man i stedet arbejde meget, når der er brug for ens indsats, og derimod holde fri, når der ikke er.

Samtidig vil regeringen indføre et loft over antallet af arbejdstimer per måned, per kvartal og per år, så den samlede arbejdsbyrde ikke bliver højere, end den er i dag – og derudover vil man maksimalt kunne have tre arbejdsuger i træk med mere end 60 timer.

På papiret lyder det jo sådan set meget godt, medgiver Malene Jensen, der også selv har interviewet landets premierminister, Han Duck-soo, om ideen.

Men forslaget har medført demonstrationer, kritiske røster i pressen og frustrationer blandt befolkningen, fortæller hun.

Arbejder sig selv ihjel

Ændringen kan nemlig have store konsekvenser for den menige sydkoreaner, hvis man – som det gælder mange sydkoreanere – ikke er ansat i et firma med fokus på god arbejdskultur, fortæller korrespondenten.

- Man risikerer, at nogle virksomheder vil misbruge det til at få deres medarbejdere til at arbejde endnu mere uden at få overbetaling og derefter tvinge dem til at holde fri på andre tidspunkter helt uden indkomst, siger hun.

Og spørger man Malene Jensen, er det altså ikke, fordi befolkningen har behov for at blive pisket mere på arbejdsmarkedet.

- Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel, og rigtig mange ser denne her nye lov som noget, der kan betyde, at endnu flere dør af overarbejde, siger hun og påpeger, at man i Sydkorea ligefrem har et begreb for problemet.

Det hedder "gwarosa” og betyder decideret at "at dø af overarbejde".

Verdenssundhedsorganisationen WHO satte da også i 2021 to streger under, at lange arbejdstider udgør øget risiko for dødsfald som konsekvens af hjertesygdomme og slagtilfælde.

- At arbejde 55 timer eller mere om ugen udgør en alvorlig sundhedsfare, sagde Maria Neira, der var direktør for afdelingen for folkesundhed, miljø og sundhed.

- Det er på tide, at vi alle – regeringer, arbejdsgivere og ansatte – vågner op til, at lange arbejdstider kan føre til for tidlig død, lød formaningen.

Blandt verdens mest arbejdsomme lande

Det nuværende sydkoreanske loft på 52 timer blev indført i 2018 af den daværende præsident, Moon Jae-in, fra oppositionspartiet Det demokratiske Parti.

Partiet er stor modstander af forslaget om de 69 timer og argumenterer blandt andet for, at det kan øge arbejdsløsheden, da reglen giver arbejdsgivere mulighed for at afskedige ansatte og bede de resterende om at arbejde længere. Det skriver Washington Post.

Sydkoreanere er ifølge den økonomiske organisation OECD på femtepladsen over lande, hvis befolkning arbejder mest. Hele 1915 årlige arbejdstimer bliver det i gennemsnit til per beskæftigede person i Sydkorea. Til sammenligning arbejder danskerne i gennemsnit 1363 timer om året.

En kontroversiel præsident med "100 kilometer i timen"

Ifølge Malene Jensen er der stor sandsynlighed for, at den nuværende præsident, Yoon Suk Yeol, lykkes med at gennemtrumfe det blandt mange ellers upopulære forslag.

- Han kører derudaf med 100 kilometer i timen og er i fuld gang med at indføre en hel del meget kontroversielle politikker, der ikke får god modtagelse i befolkningen, siger Malene Jensen og henviser eksempelvis til præsidentens ønske om at nedlægge landets ligestillingsministerium.

Det virker bare som speciel timing med længere arbejdstider, når store dele af resten af verden er på vej i modsatte retning?

- Ja, men den mentalitet er der slet ikke i Asien. Heller ikke i Sydkorea. Retten til eget liv, pauser og rejser har på ingen måde fat i den ældre generation eller de store firmaer. Det spirer frem hos de yngre, men der er lang vej endnu.

Hvorfor bliver forslaget så modtaget så dårligt?

- Fordi folk i forvejen arbejder, til de falder om. Og der er jo trods alt grænser for, hvor meget man kan ofre sig for sit arbejde, siger hun.

42-årige Kathryn Patricia Daniel har allerede mistet otte tænder, og en mystisk lidelse har fået hende til at få rodbehandlet alle sine tænder i et forsøg på at stoppe smerterne og redde så mange tænder som muligt.

Foreløbig har det kostet hende 80.000 kroner af egen lomme. En regning, hun formentlig ikke havde skullet betale, hvis en sygdom havde ramt hende andre steder på kroppen.

En lov skulle ellers sikre, at sygdomsramte patienter som 42-årige Kathryn Patricia Daniel med større behov for tandlægehjælp ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, hvis de pludselig rammes af en lidelse, der går i tænderne.

Men loven er håbløst forældet, fordi det kun er ganske få sygdomme, der giver adgang til hjælp til tandlægeregningerne, lyder det fra eksperter, patientforeninger og tandlæger.

- Der er en del patienter, som bliver tabt på gulvet. De er slet ikke omfattet af loven til at få hjælp, lyder det blandt andet fra Anne-Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

Tusinde kan være ramt

Hun vurderer, at tusindvis af danskere i dag ligesom Kathryn Patricia Daniel ikke får dækket store dele af tandlægeregningen af det offentlige, selvom de har tandproblemer på grund af lidelser, de uforskyldt er ramt af. En vurdering, der bakkes op af smerteforsker og professor Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Når det drejer sig om tandskader, kan patienter i dag som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af en sjælden gigtsygdom eller sjældne medfødte sygdomme.

Hvis tandproblemerne skyldes andre sygdomme, står patienter som udgangspunkt alene tilbage med regningen. Og det er dybt problematisk, mener de to eksperter.

Langt flere sygdomme, behandlinger og lidelser kan nemlig i dag give store problemer i tænderne og udløse store tandlægeregninger, som patienterne selv må betale.

Det gælder eksempelvis flere kræftbehandlinger, der ikke er med i den nuværende lovgivning, samt patienter, der tager medicin mod eksempelvis stærke smerter, depression eller knogleskørhed, lyder det fra eksperterne.

- Ser man alene på behandling med antidepressiv medicin, så indløste cirka 450.000 danskere en recept på antidepressiv medicin i 2021. Formentlig vil 10 procent af disse personer udvikle så udtalt mundtørhed, at det kan medføre tandproblemer, siger Anne-Marie Lynge Pedersen.

Pludselig døde nerverne

For Kathryn Patricia Daniel startede smerterne i kæberne og tænderne i sommeren 2021. Læger kunne ikke opklare, hvorfor hun pludselig havde så ondt, men da de rodbehandlede en af tænderne, kunne de se, at de fleste nerver var døde.

Tandlægerne opdagede, at det også var sket i alle hendes øvrige tænder, der siden alle er blevet rodbehandlet i et forsøg på at stoppe smerterne.

Otte tænder er indtil videre hevet ud, fordi de ikke kunne reddes, mens den 42-årige kvinde fra København har været til behandling ved et hav af tandlæger og eksperter fra hele landet i håb om, at nogen kunne hjælpe hende med en diagnose og en effektiv behandling.

- Det er ret forfærdeligt, og jeg har jo fortsat symptomer fra flere af tænderne, selvom de er rodbehandlet, siger hun.

Hendes egen opgørelse viser, at hun har betalt cirka 140.000 kroner til tandlæger, som ikke kan opklare, hvad der har fået nerverne i hendes tænder til at dø.

Hendes sundhedsforsikringer har dækket en del af regningerne, og derfor har hun selv betalt 80.000 kroner. Hver måned stiger tandlægeregningerne, mens hun på grund af smerter og svimmelhed ad tre omgange har været langtidssygemeldt fra sit job som teamleder i en bank.

- Det er helt surrealistisk for mig, at jeg ikke kan få hjælp. Jeg føler mig naiv. Jeg havde altid troet, at hvis man kom til at fejle noget alvorligt, så kunne man få hjælp, siger hun.

Skyldes uforklarlig sygdom

En af de mange eksperter og tandlæger, der har behandlet Kathryn Patricia Daniels, er professor og smerteforsker Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Selvom han og andre læger ikke kan opklare, hvilken lidelse Kathryn Patricia Daniel er ramt af, fortæller han, at det uden tvivl er den, der er skyld i hendes omfattende tandproblemer.

Det samme gælder størstedelen af de 300 patienter, der årligt bliver henvist og får hjælp hos Peter Svensson og andre eksperter på Tandlægeskolen i Aarhus med oftest uforklarlige smerter i kæben og munden.

- Det kan ramme os alle sammen. Noget af det er uforklarligt, men man kan også blive udsat for en behandling, hvor der er risiko for en nervebeskadigelse, eller det kan være, at man er udsat for en ulykke eller et traume i ansigtet, siger han.

Fælles for patienterne er, at de ofte har betalt rigtig mange penge for behandlinger hos tandlæger. Og som smerteforsker undrer han sig over, at sygdomsramte patienter med smerter i benene og armene kan få hjælp på det offentliges regning, mens smerter i tænderne og kæben risikerer at udløse en stor regning til patienterne.

- Der er i dag en meget begrænset tilskudsordning for de her patienter, og lige netop inden for mit felt er det jo paradoksalt, at man kan få al mulig behandling, hvis du har ondt i knæet eller hoften, på det offentliges regning. Men har du ondt i kæberne eller kæbemusklerne, så kommer du til selv at betale for det, siger Peter Svensson.

Skulle reducere ulighed

Det er paragraf 166 i sundhedsloven, der afgør, hvilke lidelser og behandlinger der i dag giver patienter adgang til støtte til tandlægeregningen fra regionerne.

Her står der, at det kun er kemobehandling, strålebehandling i hoved- og halsregionen, gigtlidelsen Sjögrens syndrom samt sjældne medfødte sygdomme, som giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Ordningen har de seneste år udbetalt mellem 19,5 og 22,7 millioner årligt i tilskud til tandlægebehandlinger, viser aktindsigter, TV 2 har fået fra regionerne.

Derudover kan nogle udsatte befolkningsgrupper, førtidspensionister, pensionister og personer på kontanthjælpslignende ydelser søge kommunerne om støtte til tandlægehjælp.

Da loven om hjælp til patienter i 2000 blev vedtaget, udtalte daværende sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S), at det handlede om at ”reducere uligheden i tandsundhed og sikre, at de pågældende i videst muligt omfang sidestilles økonomisk med den øvrige befolkning”.

Siden er loven opdateret i 2012 med sjældne medfødte sygdomme.

Patienter kræver opdatering

Loven lever ikke længere op til intentionen, mener Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at organisationen ofte får henvendelser fra kræftpatienter, der har tandproblemer, men som ikke kan få tilskud gennem den nuværende lovgivning.

- Der er nogle patienter, der falder udenfor og ikke kan få støtte. De kan miste deres tænder og skal så leve uden tænder eller selv betale det hele. Det skaber ulighed, og vi ved, at det at have sygdom i munden har voldsomme konsekvenser for ens livskvalitet, siger Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.

Også tandlægeforeningen vil have loven opdateret, og det behøver ifølge formand Susanne Kleist ikke nødvendigvis at koste statskassen nogen penge. I dag får alle danskere eksempelvis tilskud til tandrensning, når de sætter sig i en tandlægestol. Det kan være nødvendigt at ændre på den ordning, mener hun.

- Hvis det ikke er muligt at tilføje flere penge til tandplejen, må man se på, hvem der skal have de penge, vi har. Man kan eksempelvis spørge sig selv, om alle voksne med velbetalte job bør få et tillæg til en tandrensning, eller om vi skal hjælpe de her syge patienter? Den nuværende tilskudsordning betyder, at folk går rundt med kroniske smerter, nedsatte tyggefunktioner og nedsat livskvalitet, siger hun.

Frygter at miste jobbet

Kathryn Patricia Daniel håber også, at regeringen vil opdatere loven, så hun og andre syge danskere kan få hjælp til den tandbehandling, som deres lidelser tvinger dem til at få foretaget.

I fremtiden forventer hun, at der venter hende endnu flere store tandlægeregninger. Først skal hun have lavet kroner på alle de rodbehandlede tænder, og hun regner også med at skulle have indsat implantater, hvor der i dag er hevet otte tænder ud. Hun frygter, at hendes mange sygemeldinger på grund af smerterne i sidste ende kan koste hende jobbet.

- Hvis jeg ikke kan få hjælp, kan jeg havne i en økonomisk situation, hvor jeg ikke har mulighed for at få foretaget behandlingerne. Jeg får ikke råd til en lejlighed eller at rejse, og mister jeg mit job, må jeg leve med ikke at have tænder eller have få tænder, siger hun.

Minister erkender problem

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Men i et skriftligt svar erkender hun, at reglerne i dag betyder, at danskere med lidelser risikerer at stå med meget store tandlægeregninger uden hjælp fra det offentlige.

- Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at der er patienter med visse former for lidelser, som må betale meget dyre tandlægeregninger. I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra sundhedsministeren.

Da en reklame fra bryggerigiganten Tuborg poppede frem på Instagram, blev Simon Serberen blev noget fortørnet.

Annoncen viser tre venner omkring et bord, der skåler med en flaskeøl i hånden. Henover billedet står skrevet teksten: "Slut med undskyldninger!".

Netop den sidste del blev Simon Serberen irriteret over. Han mener nemlig, at reklamen opildner til et gruppepres om, at man skal drikke alkohol i byen.

Jeg har taget en danskvand og puttet et sugerør og isterninger i, så de troede, jeg drak en gin og tonic

Simon Serberen

Den 31-årige mand har delt et opslag på Instagram, hvor han spørger Tuborg, hvad de "egentligt bilder sig ind" at lave en kampagne med det budskab.

- Det har faktisk flere gange gjort mig ret ked af det, at jeg skulle bruge enten undskyldninger, @Tuborg, eller finde de lange forklaringer frem for at få venner og bekendte til at forstå, hvorfor jeg ikke gider, skriver Simon Serberen i sit Instagram-opslag.

Opildner til gruppepres

Annoncen er en del af en Tuborg-kampagne, der også indeholder andre slogans og en reklamefilm. I en artikel fra Mediet Markedsføring har folkene bag kampagnen tidligere forklaret, at Classic-kampagnen er tiltænkt et mere modent publikum på 30 til 50 år.

Her fortæller bureauet Duckerts & Partners også, at budskabet med kampagnen var at minde folk om at huske at pleje sine venskaber. Derfor skal man "droppe undskyldningerne" og komme afsted for at være en del af fællesskabet, lyder det i artiklen.

Men det er langt fra det, Simon Serberen får ud af kampagnen. Han er bekymret for, at budskabet "slut med undskyldninger!" giver folk opfattelsen af, at man skal mødes over alkohol og ikke kan sige nej tak.

- Det er meget svært ikke at forstå det på anden måde, end at der ikke er nogen undskyldninger for ikke at drikke, siger han til TV 2.

Vi beklager, at nogle tolker vores Tuborg Classic-kampagne som, at der ingen undskyldninger er for ikke at drikke en øl

Carlsberg Danmark

Han kan godt se, at det er en reklame for en ølproducent, og der derfor selvfølgelig skal være øl på billederne, men han mener, at man kunne have gjort det på andre måder.

- Jeg synes, det ville være federe, hvis man havde skrevet: "Hey, vi savner dig", om det er med en Tuborg 0,0 (alkoholfri øl, red) eller en Tuborg Classic, så vil vi bare gerne se dig, forklarer han.

Tuborg siger, at kampagnen er en opfordring til at bruge mere tid med sine venner. Er det ikke et fint budskab?

- Jo, men jeg har svært ved at se det. Tænk, hvis det var en reklame for Marlboro-cigaretter, og der stod "Husk at se dine venner og ryg smøger". Den var nok blevet modtaget anderledes, siger han.

- Jeg kan sagtens forstå pointen med at se sine venner, men jeg synes, at man kan vise det på andre måder.

Kampagnen er vel lavet med et glimt i øjet. Er det ikke bare for sjov?

- Det er der også flere, der har skrevet til mig, men jeg synes, at Tuborg har et ansvar. Det gælder især de store firmaer, som når ud til mange mennesker. Jeg synes, de skal tænke to gange over, hvilket indtryk det kan give, før de sender det ud, siger han.

Har selv mærket gruppepresset

Kampagnen har allerede mødt kritik fra en anden ung mand, Jonas Willemoës, der til TV 2 Kosmopol har forklaret, at den signalerer, man skal drikke alkohol for at være en del af fællesskabet. I artiklen giver interesseorganisationen Alkohol og Samfund ham ret.

- At lave kampagner, hvor man taler det op, at man har behov for at drikke øl for at være sammen, det, synes vi, er unødvendigt. Det er sådan, det allerede er, og vi kunne godt tænke os, at vi kom væk fra, at det er alkoholen, der er omdrejningspunktet for fællesskabet, siger Ida Fabricius Bruun, direktør i Alkohol og Samfund.

Simon Serberen arbejder selv som DJ og er derfor meget i nattelivet. Han har selv mærket, at der er et stort gruppepres, når det kommer til alkohol.

Han oplever, at der i dag er en kultur om, at man typisk er sammen med sine venner over alkohol. Det er selvom, at han egentlig tror, at mange kan have det ligesom ham.

- Jeg tror, at mange ofte drikker uden at tænke over, om de har lyst til det, men oplever, at det bare er sådan, det er, siger han.

Og noget tyder på, at han kan have en pointe. I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden i 2022 svarede 59 procent af de adspurgte 15-25-årige, at de har følt sig presset til at drikke alkohol af deres venner.

36 procent svarede samtidig, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved fester, hvis man ikke selv drikker alkohol.

Det har taget mig lang tid ikke at blive påvirket af folks undren, når jeg sagde fra

Simon Serberen, DJ

Simon Serberen har ofte planlagt undskyldninger hjemmefra, når han ikke lige havde lyst til at drikke, fordi han ved, at folk sjældent accepterer et nej.

- Jeg har sagt, at jeg skulle noget i morgen tidlig, på arbejde næste dag eller har taget en danskvand og puttet et sugerør og isterninger i, så de troede, jeg drak en gin og tonic, fortæller han.

Men reaktionerne har stort set altid været de samme: "Kan du ikke bare tage en enkelt øl?" eller "hvorfor ikke?". Og Simon Serberen har haft indtryk af, at svarene "bare fordi" eller "jeg har ikke lyst" ikke var gode nok.

I dag føler Simon Serberen godt, at han kan sige nej tak til alkohol. Han drikker stadig alkohol, men slet ikke i samme omfang, som da han var yngre, fordi han kan mærke, at han har det bedre, når han drikker mindre.

- Det har taget mig lang tid ikke at blive påvirket af folks undren, når jeg sagde fra. I dag kan jeg være mere ligeglad, fordi jeg ved, at det ikke rigtig handler om mig, eller at jeg er nødt til at drikke alkohol for at ses med mine venner og have det sjovt, siger han.

Tuborg: - Aldrig været vores hensigt

TV 2 ville gerne havde interviewet Tuborg om Simon Serberens kritik af kampagnen, men de er i stedet vendt tilbage med et skriftligt svar.

I en mail til TV 2 skriver Carlsberg Danmark, at det ikke var meningen, at kampagnen skulle opfattes på den måde.

- Vi beklager, at nogle tolker vores Tuborg Classic-kampagne, som at der ingen undskyldninger er for ikke at drikke en øl. Det har aldrig været vores hensigt. Kampagnen er ment som en kærlig og humoristisk påmindelse om, at det er lige så vigtigt at pleje sine venskaber, som det er at pleje sine interesser, skriver de og fortsætter videre:

- Vi har forsøgt at sætte fokus på balancer i livet, værdien af venskaber og fællesskaber, og den balance kan man selvfølgelig opretholde med og uden øl, skriver Carlsberg Danmark.

De oplyser desuden, at den omtalte kampagne slutter på søndag.

Selv om covid-19 kan føles som et overstået kapitel, vil der komme flere pandemier i fremtiden.

Det siger Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SSI), i et interview med Politiken lørdag – dagen, hvor det er tre år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lukkede landet på grund af coronavirus.

- Vi kan på ingen måde ånde lettet op, selv om vi på lange stræk har lagt covid-19 bag os, siger Henrik Ullum og fortsætter:

- Vi så med corona, hvordan den lynhurtigt spredte sig fra Kina til resten af verden via flypassagerer. I gamle dage kunne det tage mange år for nye sygdomme at brede sig, fordi mennesket ikke rejste på kryds og tværs af kloden. Det er anderledes nu.

Eksperten vil dog ikke sætte år på, hvornår en ny pandemi kan ventes.

Dyrehold kan skabe pandemier

Både stigende temperaturer, krige og flygtninge kan give kommende pandemier bedre vilkår.

Og så er vores måde at holde og omgås dyr på "en væsentlig risikofaktor", siger Henrik Ullum.

- Vi har store populationer, hvor smitten kan springe til mennesker. Noget af det, vi har allermest øje på lige nu, er højpatogen fugleinfluenza H5N1, lyder det.

Højpatogen betyder, at den fremkalder meget alvorlig sygdom.

I slutningen af februar meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der bliver holdt et vågent øje med fugleinfluenzaen.

Dødelighed på 50-60 procent

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker og hovedsageligt dem, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ, skriver SSI på sin hjemmeside.

Dødeligheden blandt mennesker, der bliver smittet, er 50-60 procent, står der.

Ifølge Politiken vides det ikke, om højpatogen fugleinfluenza H5N1 ville kunne udløse samfundssmitte og en epidemi. Det vides heller ikke, hvor slem eller smitsom sygdommen ville være, hvis den muterede, så mennesker kan smitte mennesker.

Henrik Ullum understreger dog, at Danmark som velfærdssamfund er godt rustet til at håndtere en ny pandemi.

Det skyldes et stærkt sundhedsvæsen og et godt beredskab, siger han.