Der er rift om at booke sommerhuse til sommerferien.

Ved udgangen af marts var der booket 85.600 uger i sommerhuse i juli og august af danskere.

Det er 142 procent flere end på samme tidspunkt i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De mange bookinger fra danskere mere end opvejer, at der er lejet færre sommerhuse fra tyskere, der normalt lejer størstedelen af sommerhusene i Danmark.

De færre udlejninger fra tyskere skal ses i lyset af den nuværende coronasituation og de begrænsninger i forhold til indrejse, der er i Danmark, hvilket i øjeblikket gør, at mange turister fra Tyskland ikke kan holde ferie i Danmark.

Fra 1. maj er der blevet åbnet for, at færdigvaccinerede tyskere kan rejse ind i Danmark, uden at der er krav om isolation efterfølgende.

Rekord sidste år

Sidste år blev der sat rekord i antallet af udlejninger i Danmark i højsæsonen, der dækker over juli og august, men det er ifølge Danmarks Statistik for tidligt at spå om, hvor det ender i 2021.

Ved udgangen af marts var der allerede lejet, hvad der svarer til omkring en tredjedel af de sommerhuse, som blev udlejet i sommersæsonen sidste år.

- Der er på nuværende tidspunkt rift om feriehusene, men om de gode bookinger ved udgangen af marts betyder, at højsæsonen 2021 bliver bedre end 2020, det vil tiden vise.

- Mange valgte sidste år at tage i feriehus, fordi deres planlagte rejse sydpå blev forhindret af covid-19-restriktioner, hvilket gav mange sene bookinger blandt både danskere og tyskere, skriver Danmarks Statistik.

I årets første tre måneder har der været en fremgang på 31 procent i sommerhusudlejningen sammenlignet med sidste år.

Det er også her bookinger fra danskere, som trækker op i tallene, da der stort set ikke har været udlejninger fra udlændinge.

Svært at rejse ud i verden

Hos Arbejdernes Landsbank vurderer økonom Anders Christian Overvad, at der er udsigt til endnu en rekordsommer for sommerhusbranchen, fordi mange vælger den sikre løsning og kaster feriepengene efter et sommerhus i Danmark.

- Lige nu er det svært at rejse ud i verden, og derfor er der flere, som planlægger ferie herhjemme.

- Jo længere tid, der er usikkerhed om muligheden for at rejse på ferie i udlandet, vil danskerne flokkes tilbage til sommerhuse og hoteller i Danmark, som vi også så det sidste år, siger han.

De fleste kender ham som forsker, professor og folkeoplyser om coronavirus. Men fremover er sidstnævnte titel lagt på hylden for Jens Lundgren.

Det meddelte han torsdag på Twitter, og nu uddyber han sin beslutning over for TV 2.

- Jeg gik ind i det her ud fra en faglig vurdering om, at det var vigtigt med krisekommunikation. Og jeg oplever ikke, at vi har en krise længere, siger Jens Lundgren.

En bagside af medaljen

26. februar blev den første dansker bekræftet smittet med coronavirus, og epidemien i landet tog sin begyndelse.

Siden da har Jens Lundgren løbende været på skærmen og i mediernes spalter, hvor han har oplyst om coronavirus og følgerne heraf. En oplevelse som ikke tidligere var hverdagskost for professoren.

- Det har været en meget ud-af-kroppen-oplevelse for mig. Jeg er selvfølgelig blevet meget eksponeret i befolkningen og har oplevet, at mange mennesker har kontaktet mig, siger han.

Til at begynde med blev jeg også ked af det, men det har jeg lært at lade være med

Jens Lundgren, professor

Men det var ikke kun hans viden og formidlingen af den, der løb med opmærksomheden. Med eksponeringen fulgte en bagside af medaljen, som flere andre coronaeksperter også har mærket.

For i takt med at hans optrædener i medierne tog til, tikkede hadefulde beskeder og trusler ind i indbakken hos professoren.

- Efterhånden bliver jeg bare træt af det. Til at begynde med blev jeg også ked af det, men det har jeg jo lært, at jeg skal lade være med, siger han.

Reaktioner på sociale medier

Alligevel fortsatte Jens Lundgren med at stille op til interviews. Han følte sig forpligtet til at stille sig til rådighed for offentligheden, har han tidligere fortalt.

Og det er der blevet lagt mærke til rundt om i landet.

På Twitter, hvor han først meldte sin tilbagetrækning ud, er det efterfølgende strømmet ind med reaktioner.

Blandt andre har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie sendt en hilsen til professoren.

- Den levende, demokratiske debat har så stor gavn af, at eksperter løfter opgaven med at gøre os alle klogere, skriver han.

Og det betyder meget for Jens Lundgren at opleve folks tilbagemeldinger på bagkant af beslutningen, fortæller han.

- Reaktionerne har været noget overvældende. Det er jeg meget taknemmelig for, siger professoren.

Nu vender han igen næsen mod sit job som læge og sin forskning i coronavirus på fuldtid.

Danmark slutter sig til listen af lande, der sender hjælp til Indien, som er hårdt ramt af coronapandemien i øjeblikket.

Det er udenrigs-, sundheds- og forsvarsministrene, der har truffet beslutningen. Det skriver de respektive ministerier i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen vil Danmark bidrage med 53 respiratorer, som kan bruges til behandling af covid-19, sammen med en donation på en million euro til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien.

Forsvarsministeriet vil sammen med Beredskabsstyrelsen arrangere transporten af respiratorerne til Indien.

400.000 smittede på en dag

Indien oplever i øjeblikket landets højeste smitte- og dødstal under pandemien. Lørdag registrerede landets sundhedsmyndigheder 401.993 nye smittede og 3525 døde.

Indtil videre er flere end 19 millioner konstateret smittet med covid-19, mens antallet af døde har passeret 200.000. Landets indbyggertal er over 1,3 milliarder. Men eksperter frygter, at de egentlige smitte- og dødstal er højere, end hvad de indiske myndigheder oplyser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at Danmark også ser på andre muligheder for støtte til Indien.

- I Indien ser vi, hvor forfærdeligt, hvor voldsomt og hvor hjerteskærende coronapandemien kan ramme. Danmark vil selvfølgelig hjælpe, hvor vi kan og med det, som vores indiske venner efterspørger. Vi ser løbende på andre muligheder for støtte, og vi fortsætter dialogen med de indiske myndigheder, siger han i pressemeddelelsen.

Stor forskel for den enkelte patient

- Det er ikke et kæmpe bidrag, men det er et relevant bidrag. Det siger professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen til TV 2 ovenpå nyheden.

De 53 danske respiratorer kommer fra Region Hovedstaden og er del af en samlet EU-indsats, hvor der også bliver indsamlet iltforsyninger og andet medicinsk udstyr, der skal sendes til Indien.

Ifølge Flemming Konradsen skal man ikke se på det danske bidrag isoleret set, men sammen med de mere end 40 andre landet, der biddrager med hjælp - blandt andet i EU-regi.

- Det gør ikke en verden til forskel, men det gør en verden til forskel for de patienter, der bliver behandlet. Effekten af vores støtte kan ikke læses i de indiske tal, men det gør en reel forskel for dem, der nu kan blive behandlet, siger Flemming Konradsen.

Støtten til Indisk Røde Kors vil blandt andet gå til informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices samt indkøb af beskyttelsesudstyr.

De indiske sundhedsmyndigheder har over for de danske myndigheder bekræftet, at de gerne modtager de 53 respiratorer fra Danmark, siger Jeppe Kofod til TV 2.

Det seneste døgn er 867 personer registreret smittet med coronavirus. Det viser tallene fra søndagens opdatering fra Statens Serum Institut.

De positive tests er fundet blandt 164.565 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,53.

Tallet viser, hvor stor en andel af PCR-prøverne der er positive og har påvist smitte. Positivprocenten bruges til at opgøre, hvor meget smitte der er i samfundet.

Siden seneste opgørelse lørdag er tallet steget betragteligt, hvor den lå på 0,36.

Det er samtidig første gang siden slutningen af januar, at andelen af nye smittetilfælde udgør over 0,5 procent af de udførte PCR-tests.

Positivprocenten har de seneste mange uger ligger stabilt med en værdi omkring 0,35 til 0,40.

Professor: Samfundet skal åbnes roligt op

Professor Hans Jørn Kolmos mener, at den øgede positivprocent er en påmindelse om, at udviklingen med hensyn til coronavirus hurtigt kan ændre sig herhjemme.

- Vi skal ikke gå i panik over positivprocenten, men vi skal i stedet følge udviklingen nøje og analysere, hvor den øgede smitte sker i Danmark, siger Hans Jørn Kolmos.

Søndagens opgørelse viser, at Billund nu er den kommune i Danmark, hvor incidenstallet er højest. Billunds incidenstal – antal smittede per 100.000 indbyggere – ligger på 278,5.

Kommunerne på den københavnske vestegn har ellers længe indtaget den lidet flatterende førsteplads over steder, hvor smittetrykket er højest.

Ifølge professoren viser den forøgede positivprocent, at det danske samfund ikke bare ukritisk kan åbnes op, men at det skal ske på en rolig og kontrolleret måde.

Flere indlagte

Antallet af indlæggelser stiger med 5 personer til i alt 179.

Det sker som følge af 23 nye indlæggelser, mens 18 coronapatienter er udskrevet det seneste døgn.

37 danskere er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 22 lagt i respirator. Det er en stigning på to personer, som kunstigt får hjælp til at trække vejret.

Samtidig er der det seneste døgn registreret ét coronarelateret dødsfald.

Samlet set er i alt 2490 danskere døde med covid-19 i kroppen i løbet af pandemien.

Det blev en kort fornøjelse for de knap 2000 mennesker, der lørdag eftermiddag var mødt op til fest i Bruxelles’ største park, Bois de la Cambre.

Festivalen 'La Boum' ('Festen' på dansk, red.) var ikke godkendt af myndighederne, og kampklædt politi og betjente til hest begyndte efter blot en time at rydde parken ved hjælp af vandkanoner, tåregas og politihunde. I alt er 16 personer anholdt og tre lettere kommet til skade, heriblandt to betjente.

Forinden havde politidroner ellers givet ordre til at holde afstand og bære mundbind – krav, som størstedelen af festdeltagerne valgte at ignorere. For det er netop corona-restriktionerne, som mange belgiere er godt trætte af.

- Vi har levet med alverdens begrænsninger i over et år nu, og vi kan ikke mere. Nok er nok, vi vil have vores frihed tilbage, siger den 22-årige studerende Eva Bly til TV 2.

- Vi er her for at feste med vores venner og fortælle politikerne, at de unge har ofret sig rigeligt under pandemien.

Den 56-årige skolelærer Valérie Piazzalunga er også en af dem, der har fået nok. Hun underviser i grundskolen og er utilfreds med, at lærere og elever skal bære mundbind hele skoledagen. Hun kalder det "en kæmpe gene", fordi hun ikke kan høre, hvad eleverne siger - og omvendt.

- I starten sagde regeringen, at det kun var sundhedspersonale, der skulle bruge mundbind. Så skiftede de lige pludselig mening. Og sådan har det været med alle restriktionerne. De skifter hele tiden. Jeg har ingen tiltro til myndighederne længere, og hvem tænker på de unges mentale velfærd i alt det her, spørger hun.

- Men er der ikke risiko for, at en festival som i dag, hvor folk stimler tæt sammen, kan blive en superspreder – og forlænge nedlukningen?

- Den køber jeg ikke. Vi er udenfor, her er masser af frisk luft, og vi har jo set ved forskellige testarrangementer i Spanien og Holland, at folk ikke bliver syge bagefter.

Kanonslag og røgbomber

Bag La Boum-festivalen står en anonym gruppe unge, som ønsker at befri Belgien fra corona-restriktionerne. Gruppen havde på forhånd bedt deltagerne om at feste på fredelig vis for at vise deres utilfredshed med den langvarige nedlukning af samfundet. Det varede dog ikke længe, før musikken blev afbrudt af kanonslag og røgbomber, der blev kastet mod politiet.

Allerede da festen blev skudt i gang med musik og dans klokken 16, var en stor politistyrke på 750 betjente ved at mobilisere sig i den anden ende af parken. Sandsynligvis som en sikkerhedsforanstaltning, efter at en tidligere ulovlig fest i parken i begyndelsen af ​​april løb af sporet og endte med optøjer.

La Boum-festivalen har den seneste uge skabt stor debat i de belgiske medier, og fredag advarede Belgiens premierminister, Alexander De Croo, mod at møde op.

- Denne type begivenhed er organiseret af folk, som ønsker at destabilisere Belgiens coronatilgang, der har været meget rimelig i forhold til andre lande, sagde han fredag.

Belgien har under hele pandemien haft et af de højeste dødstal i Europa og borgerne har i månedsvis levet med strenge restriktioner, der stadig omfatter et udgangsforbud og lukkede caféer og restauranter. Udendørs gælder et forsamlingsforbud på 10 personer.

De lukkede butikker og restauranter, håndspritstanderne og en sparsom ankomst- og afgangstavle er alt sammen med til at understrege, at Skandinaviens største lufthavn er langt fra sin normale tilstand.

- Ved ankomst er det obligatorisk at få foretaget en covid-19-test. Passagerer fra EU/Schengenlande, der er færdigvaccinerede mod covid-19, er undtaget kravet om test.

Det er beskeden fra højtalerne, som lyder på både dansk og engelsk i Københavns Lufthavns Terminal 3 med en klarhed, som havde speakeren haft mundbind på. Og beskeden er ny. Fra i dag lørdag 1. maj er en ny lempelse af rejserestriktionerne nemlig trådt i kraft.

Men dagens lempelse kom ikke 91-årige Inger Bach til gode i dag, selvom hun har fået begge af de to eftertragtede stik. Med en time til afgang stod hun i køen for anden gang for at få lov til at tjekke ind i SAS-afgangen SK 585 til Palma de Mallorca med afgang 14.45.

Tidligere havde hun måtte forlade køen. For personalet bag skranken havde fortalt hende, at en færdig vaccination ikke er adgangsgivende i Spanien. Derfor måtte hun købe sig til en PCR-test i lufthavnen med kort svartid, før hun igen kunne indtage sin plads i køen. Et forløb, der frustrerede sønnen Niels Bach.

- Det er da glædeligt, at reglerne nu er sådan herhjemme. Men vi mangler jo tydeligvis at få på plads, at man også er fritaget i andre lande med bevis på vaccination i hånden, siger Niels Bach, mens hans mor fortsat ventede i køen.

Serviceagent hos SAS Per Gotfredsen fortæller til TV 2, at der med de mange coronaregler vil være længere kø til check-in, og han anbefaler derfor fortsat, at rejsende ankommer til lufthavnen i god tid.

Skal fremvise negativ covid-19-test

Selvom de lyseblå mundbind lørdag stod frem i køen, der viste vejen til Mallorca, gav synet af mennesker med rullekufferter alligevel et lille glimt af normalitet. Men køen bevægede sig langsommere end før coronapandemien. Selv-check-in er afskaffet, fordi passagerer på langt de fleste afgange skal fremvise en negativ covid-19-test.

Foran Terminal 3 brummede dieselmotorer i tomgang fra et dusin taxaer. Chaufførerne var klar til at gribe stormen af passager, der kunne komme væltende ud ad svingdøren, men det gjorde de ikke.

En af dem, der dog landede i lufthavnen, var John Jacobsen. Han arbejder i perioder på et sygehus i Lærdal i Norge som anæstesilæge, når han ikke er på Djursland med sin kone. Derfor kan de nye regler også gøre livet lidt lettere for John Jacobsen, der venter på sit andet vaccinestik.

- Jeg skal tilbage om tre uger. Så er jeg måske færdigvaccineret, næste gang jeg kommer hjem. Og så jeg slipper for at vente en time ved ankomst til Danmark i testkøen for at få endnu en pind i næsen, siger John Jacobsen, der refererer til, at det på nuværende tidspunkt er obligatorisk for alle ankomne at tage en kviktest.

Europa er orange

De nye regler for indrejse til Danmark er en del af den anden fase af lempelser, der skal åbne landets grænser, som det blev vedtaget i genåbningsaftalen 13. april.

Indtil videre gælder den nye lempelse for de færdigvaccinerede kun for rejser fra de gule og orange lande i EU- og Schengenområdet. Udenrigsministeriet har et overblik over, hvilke lande det er. Medrejsende børn under 18 år må også rejse ud og slippe for testkrav og isolation ved hjemkomst. Det gælder også for danskere, der har været smittet inden for de sidste 180 dage.

Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Dermed anbefaler de ikke ferierejser, mens erhvervsrejser eller besøg hos alvorligt syge familiemedlemmer kan være i kategorien nødvendige.

I øjeblikket er Spanien - og dermed Mallorca - orange. Men det forhindrede ikke venindeparret Charlotte og Pernille i at tage turen mod de varmere himmelstrøg, mens de stadig venter på, at det bliver deres tur i vaccinationskøen. Med friske PCR-tests i hånden, udsigt til flere tests ved ankomst i Palma og et udgangsforbud fra 23-06 var de klar til varmen.

- Jeg tænker, det giver mening, at man ikke skal testes, hvis man er vaccineret. Det er jo det, vi går og håber på - at vi også kan rejse uden det samme testcirkus, når først vi er vaccineret, siger Charlotte Hald.

- Vi skal ned på stranden som noget af det første, siger Charlotte Hald, der har en lejlighed på ferieøen. Vaccinationsreglen gælder jo alligevel kun én vej, som det ser ud nu. Så vi er klar til flere tests, når vi kommer derned.

SK 585 til Palma Mallorca lettede 16.20 med en time og tre kvarters forsinkelse. Vejrudsigten for Mallorca kan ses her.

617 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn. De nye smittetilfælde er fundet i 173.089 PCR-test, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut lørdag.

Dermed var det 0,36 procent af PCR-testene, der påviste coronasmitte.

Andelen af smittede - også kaldet positivprocenten - har siden slutningen af januar været under 0,5 procent.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Ingen bekymring at spore

Kasper Karmark Iversen, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital, ser positive tegn i tallene.

- Jeg har meget, meget svært ved at få øje på nogen som helst form for bekymring lige nu.

- Vi vaccinerer med pæn hastighed, vejret bliver bedre og bedre, og de gamle er vaccineret, siger han.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 244.593 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest. Man skal herefter stole på svaret på PCR-testen.

Af opgørelsen fremgår det samtidig, at antallet af indlagte falder med 2, så der lørdag morgen var 174 indlagt med coronavirus på landets hospitaler.

- Vi er i en meget, meget stabil tilstand, så det ser alt sammen rigtig, rigtig godt ud.

- Det her giver helt vildt meget grund til at være positiv. Jeg har meget svært ved at se, at det kan gå galt, siger Kasper Karmark Iversen.

Vent med yderligere genåbning

37 er så syge, at de modtager behandling på en intensivafdeling. Det er to flere end i fredagens opgørelse. Af de 37 får 20 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Yderligere fire har mistet livet, så der under pandemien er registreret 2489 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

Men selv om smittetallene ser stabile ud, vil Kasper Karmark Iversen dog ikke anbefale politikerne at åbne samfundet helt.

- Der er noget bondefornuftigt i at vente med intervallerne, så man ligesom ser effekten af den ene åbning, før man går i gang med den næste, siger han.

Da dørene slog op fredag eftermiddag, strømmede de festglade unge ind i det gamle pakhus i Liverpool, der er omdannet til natklub.

Musikken pumpede, og de unge jublede over det første besøg på et diskotek med dansegulv i mere end et år, skriver Sky News.

Arrangementet med titlen 'First Dance' er en del af et covid-19-forsøg, hvor 6000 britiske festgængere fordelt over to dage får lov at slå sig løs i natklubben.

Der er ingen restriktioner som social afstand eller mundbind, men alle deltagerne har skullet kunne fremvise en negativ coronatest, inden de blev lukket ind.

Fredag kunne de første 3000 feste til livemusik og dj's, og ifølge Sky News udspillede der sig scener, som ikke er set siden før coronapandemien, med festglade unge, der dansede tæt, krammede, kyssede og sad på skuldrene af hinanden.

- Folk bliver opfordret til at komme ud på dansegulvet, få varmen og blive svedige – opføre sig helt som normalt. Nogle har sagt, at det er surrealistisk, beretter Sky News' journalist Katerina Vittozzi.

Et år uden natklubber

Natklubindustrien har verden over været lagt død under coronapandemien, og natklubberne var et af få steder, der ikke fik lov at genåbne efter mange landes første nedlukning i foråret 2020.

Det skyldes, at natklubber og diskoteker af eksperter er blevet anset som hotspots for smittespredning, og at det derfor vil være "sundhedsmæssigt uforsvarligt" at genåbne dem under pandemien, som de danske myndigheder formulerede det.

De britiske unge, der deltog i fredagens kæmpefest, fortalte til Sky News, at det føltes "helt mærkeligt at være tilbage blandt så mange mennesker uden mundbind".

En anden beskrev det som "at være barn på juleaften" endelig at kunne slå sig løs igen.

Natklubgæsterne berettede til Sky News om en tryg stemning, og arrangørerne har understreget, at begivenheden ikke udgør en sundhedstrussel for samfundet.

Forsøg med fodboldfans og koncerter

Weekendens to fester i Liverpool er en del af et nationalt forskningsprogram, der undersøger, hvordan store forsamlingssteder kan genåbne på en sikker måde.

Sidste weekend lukkede man 8000 fodboldfans ind på Wembley til finalen i Liga Cuppen mellem Manchester City og Tottenham.

Efterfølgende bliver både fodboldfansene og de 6000 natklubgæster fulgt af en gruppe forskere, der undersøger, om nogen coronatilfælde kan spores tilbage til begivenhederne.

Derudover vil forskerne under natklubforsøgene kigge på luftkvaliteten og festgængernes bevægelsesmønstre i løbet af natten.

Flere andre steder i verden gennemfører forskere lignende forsøg med store forsamlinger. Blandt andet i Barcelona, hvor 5000 mennesker iført mundbind blev lukket ind til en prøvekoncert.

Her konkluderede forskerne efterfølgende, at der ikke skete nogen væsentlig smittespredning ved koncerten, da kun seks personer blev smittet, hvilket svarede til den generelle smitte i Barcelona på tidspunktet.

Coronapandemien har netop nu fanget Indien i et kvælende jerngreb.

Landet har lørdag registeret 401.993 nye smittede og 3525 døde det seneste døgn. Det viser tal fra Indiens sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Og det er den største daglige smittestigning, som noget land i verden har registreret under hele pandemien.

Dermed har antallet af smittede i Indien passeret 19 millioner, mens antallet af døde har passeret 200.000.

Køber ilt på det sorte marked

Indien har i over en uge registreret over 300.000 nye smittede om dagen.

Det har sat landets hospitaler under pres og skabt en akut mangel på hospitalssenge, medicin og ilt.

Der har været mange historier fremme om, at ilt bliver solgt på det sorte marked, og at patienter i værste fald dør på grund af mangel på ilt.

Også landets krematorier er kommet under pres.

Flere steder er de nu så pressede, at pårørende selv må hjælpe med at samle brænde til de ligbål, der er en del af den religiøse begravelsesceremoni i landet.

Og i flere af Indiens storbyer tages parkeringspladser, parker og byggetomter i brug til interimistiske begravelsespladser med rækkevis af ligbål.

Dødstal to til fem gange højere

Eksperter vurderer, at de reelle smitte- og dødstal kan være langt højere, og ifølge BBC har intet land i verden haft en værre anden bølge med coronavirus, end den Indien oplever i disse dage.

Det skyldes, dels at mange covid-19-patienter aldrig kommer på hospitalet eller får konstateret en dødsårsag, og dels at de indiske myndigheder tilsyneladende bevidst underdriver antallet af døde.

- Data bliver fuldstændigt forvredet. Ud fra alle de modeller, vi har opstillet, er det vores opfattelse, at det sande dødstal er to til fem gange højere end det officielle, siger den indisk-amerikanske professor i epidemiologi Bhramar Mukherjee fra universitetet i Michigan til New York Times.

Flere lande sender udstyr

Situationen har fået en række lande til at sende ilt og respiratorer til Indien.

De seneste dage har lande som USA og Storbritannien sendt tonsvis af medicinaludstyr til Indien

Også EU er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr, der skal sendes til Indien.

Samtidig har den indiske regering sat flåden ind for at skaffe ilt og iltapparater fra udlandet.

Politiet måtte natten til lørdag stoppe en større technofest med både hunde og stave i en afsides lagerbygning nær Tirstrup på Djursland.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov lørdag morgen.

Han fortæller, at mellem 150 og 200 personer var til stede ved festen, og at flere af dem havde indtaget euforiserende stoffer.

- Vi var desværre nødt til at bruge både hunde og stave for at styre deltagerne. Flere af dem var meget påvirkede af stoffer og lattergas og var slet ikke til at føre en fornuftig samtale med, siger Per Bennekov.

Han tilføjer, at flere af deltagerne begyndte at angribe politiet.

Otte personer sigtet

Politiet fik tip om festen klokken 23.44 fredag aften og formåede at få lukket helt ned for arrangementet omkring klokken 02.00.

Syv personer er siden blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet - inklusive arrangøren af festen.

- Vores intention var at sigte dem alle sammen, men det var ligesom dem, vi nåede at få fat i. Det var svært, da der var rigtig mange porte i lagerbygningen, som folk kunne løbe ud af, siger vagtchefen.

En enkelt person er også blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Per Bennekov oplyser, at festdeltagerne var kommet til stedet fra hele landet i både biler og privatbusser.

Han tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at enkelte er blevet slået eller bidt af hunde under tumulten med politiet, men at ingen er kommet alvorligt til skade.

Ifølge forsamlingsforbuddet er det i øjeblikket tilladt at samles ti indendørs og 50 udendørs.