Efter en krævende sæson sidste år med covid-19 er optimismen i Djurs Sommerland stor forud for sæsonåbningen i dag, fredag.

Og det er, selvom coronapandemien også kommer til at sætte sit aftryk hos forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland i år.

- Sidste år kæmpede vi med covid-19 og alle de udfordringer, der fulgte med. Med en senere åbning og en sommerpakke, som vi ikke var en del af, blev det da heller ikke den sæson, vi oprindeligt havde håbet på. Når det er sagt, så klarede vi os alligevel fornuftigt igennem sæsonen, siger Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Han fortsætter:

- Med de erfaringer, vi har med i bagagen, og de restriktioner, der gælder for den kommende sæson, er vi positive i forhold til den kommende sæson. Selvom vi selvfølgelig helst ville være foruden pandemien.

Ligesom i landets andre forlystelsesparker gælder der også i Djurs Sommerland en række coronarestriktioner, der skal overholdes.

Det gælder blandt andet, at alle fra 12 år og op skal bære mundbind i forlystelser, butikker og på restauranter og toiletter, ligesom alle over 15 år skal kunne fremvise en maksimalt 72 timer gammel negativ test eller coronapas.

- Vores setup i parken fungerede rigtig godt sidste år. Desuden er det jo også blevet en del af vores hverdag, at vi bliver testet og bruger mundbind.

Og selvom dette år også bliver præget af diverse restriktioner, så tyder det på, at mange trænger til at komme ud og lave noget efter lang tid med begrænsede muligheder.

I hvert fald melder Djurs Sommerland, at de forud for sæsonen har solgt et rekordstort antal sæsonkort.

Og ifølge direktøren kan gæsterne se frem til frit valg på forlystelseshylderne:

- Derudover er det positivt, at alle forlystelser kan køre på normal vis i år, siger Henrik B. Nielsen.

Der er cirka 650 ansatte i Djurs Sommerland under åbningsperioden, som har til opgave at tage sig af de cirka 800.000 gæster.

Smittetallet er den seneste måneds tid eksploderet i Tyrkiet, og nu forbereder tyrkerne sig på 18 dages total nedlukning, der træder i kraft torsdag og varer til 17. maj.

Det er Tyrkiets første landsdækkende nedlukning under coronapandemien.

Flere steder i landet er der meldinger om lange køer ved butikkerne og hamstring af forskellige varer. Især alkohol er i høj kurs, da myndighederne har indført total spiritusforbud under nedlukningen.

Nedlukningen betyder desuden, at borgere ikke må rejse fra en by til en anden uden først at indhente officiel tilladelse.

Derudover er der almindelige restriktioner, som man kender fra andre lande, hvor det kun er de essentielle butikker, der må holde åbent.

Nedlukningen kommer alt for sent

Sultan Coban er opvokset i Danmark, men har siden 2015 boet i Istanbul, hvor hun arbejder som freelancejournalist.

Hun fortæller, at både eksperterne og tyrkerne på gaden er enige om, at beslutningen om en nedlukning kommer alt for sent.

- Det er ikke nemt at tale frit om situationen i Tyrkiet. Så det er ikke mange, der tør være kritiske – i hvert fald ikke på mainstream-kanalerne hernede. Men jeg har hørt flere sige, at man ikke kan regne med de officielle tal, og at de formentlig er langt, langt højere, siger Sultan Coban til TV 2.

Har præsident Erdogan ikke skudt sig selv i foden, når han ender med så hård en nedlukning et år inde i pandemien?

- Det kan man sige. Man kan også sige, at hvis Tyrkiet kan komme ud på den anden side af den her nedlukning med et land, hvor smittetallet er under kontrol, så man kan åbne op for turismen, så kan det vise sig at være en sejr.

Hun fortæller videre, at tyrkerne er bekymrede forud for nedlukningen, fordi regeringen ikke har hjælpepakker på vej til de mange tyrkere, der bliver ramt økonomisk.

Hvorfor gik det så galt?

På dette tidspunkt sidste år blev Tyrkiets håndtering af epidemien set som en succeshistorie, og landets myndigheder blev rost af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fordi man havde været hurtig til at indføre de nødvendige restriktioner.

Men så snart myndighederne lempede på restriktionerne, ramte en ny smittebølge Tyrkiet.

Præsident Recep Tayyip Erdogans regering vendte på en tallerken og genindførte restriktionerne i starten af april, men da var det allerede for sent.

Og siden er smittetallet kun gået én vej - op.

I april er det samlede antal smittede indtil videre over 1,4 millioner - det er et gennemsnit på 51.200 smittede om dagen. Siden 18. april har været over 300 daglige coronarelaterede dødsfald.

I alt har Tyrkiet registreret 4,7 millioner smittetilfælde og lige under 40.000 coronarelaterede dødsfald.

Tyrkiet er dermed et af de lande, der er hårdest ramt af pandemien på verdensplan – og er nu det land i Europa med den højeste smitterate.

Mere fart på vaccinationerne

Sundhedseksperter i Tyrkiet er enige om, at den nye smittebølge skyldes, at myndighederne lempede restriktioner for tidligt. Det skriver BBC.

Samtidig har udrulningen af vaccinerne i Tyrkiet ikke været hurtig nok. Ud af landets 82 millioner indbyggere, har 22 millioner fået det første stik.

- Vi bliver nødt til at sætte mere fart på vaccinationerne og må også inkludere Sinovac (kinesisk vaccine, red.) og Sputnik V (russisk vaccine, red.), sagde Tyrkiets sundhedsminister Fahrettin Koca for nylig.

Sundhedsmyndighederne mener, at især den britiske coronavariant er skyld i, at smitteraten er steget så markant i Tyrkiet.

En vaccine til børn ned til 12 år fra vaccineproducenterne Pfizer/BioNTech kan muligvis være på trapperne.

Det bekræfter den administrerende direktør hos BioNTech, Ugur Sahin, ifølge The Guardian. Han fortæller, at vaccinen bør være klar fra juni.

- I juli kan vi forvente at have resultater for 5-12-årige og i september for yngre børn. Evalueringerne tager mellem fire og seks uger. Hvis alt går vel, og så længe vores data er blevet analyseret på det tidspunkt, kan vi indsende en ansøgning om godkendelse af vaccinen for alle børn i disse aldersgrupper i flere forskellige lande, siger han.

Indtil videre er coronavaccinen godkendt til brug til mennesker fra 16 år og op.

Vacciner til børn kan blive en realitet i Danmark

Vaccinen har i et forsøg vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte børn mellem 12 og 15 år mod coronavirus. Derfor meldte Pfizer i marts ud, at de ville ansøge om at få vaccinen godkendt til børn i netop denne aldersgruppe.

Selskabet tester desuden deres vaccine på babyer helt ned til seks måneder.

Som det er nu, er børn under 16 år ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi hverken Moderna-vaccinen eller Pfizer-vaccinen, som vi bruger herhjemme, er godkendt til børn.

Det kan dog blive en realitet, at børn kan tilbydes en vaccine, skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside.

- Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge, skriver instituttet.

Vigtigt for flokimmuniteten

Og det giver god mening at vaccinere børn, har Ole Frilev Olesen, som er ph.d. og direktør i European Vaccine Initiative, tidligere sagt til TV 2.

Det er der mindst to grunde til.

- For det første for børnene og de unges egen skyld, for selvom de variationer af covid-19, vi ser cirkulere i samfundet lige nu, har vist sig at være forholdsvist risikofrie og milde overfor børn og unge mennesker, er det bestemt ikke nogen garanti for, at det vil fortsætte i fremtiden.

- Den anden grund til, at vi skal gøre det, er, at vi skal opbygge flokimmunitet. For at opnå flokimmunitet skal mellem 70 og 90 procent af befolkningen være vaccineret eller immune overfor coronavirus, sagde Ole Frilev Olesen i marts.

Mens vi stadig venter på, at forårsvarmen endelig kommer til Danmark, har grækerne på Kreta i nat nok efterspurgt en lille smule kulde.

Den græske ø gennemlever netop nu en historisk hedebølge, og natten til torsdag blev den varmeste aprilnat nogensinde i Europa målt, da en målestation registrerede intet mindre end 30,7 grader.

Det er måske mere behageligt at sove i de temperaturer, vi har herhjemme, så.

Velkommen til dagens overblik.

Alarmfirma anmeldt for at overdrive trusler

Alarmfirmaet Verisure er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Ifølge ombudsmanden har Verisure lavet ulovligt telefonsalg og vildledt forbrugerne til at tro, at der var en trussel mod deres hjem i deres nabolag.

Blandt andet mener Forbrugerombudsmanden, at Verisure har oplyst eller givet indtryk af, at der har været mange indbrud i forbrugernes områder, selvom det ikke er korrekt.

Alarmfirmaet er desuden blevet anmeldt for ulovlige opkald til 57 forbrugere samt to enkeltmandsvirksomheder, der står på Robinsonlisten, som giver markedsføringsbeskyttelse.

Oldgammel anmeldelse smider kultfilm ud af prestigeklub

En ikonisk filmklassiker fra 1941 har mistet sin plads i den prestigefyldte klub for film, der ikke har fået nogen dårlige anmeldelser.

Orson Welles ’Citizen Kane' havde indtil for nyligt fået intet mindre end 116 anmeldelser, der alle var positive. Men en 80 år gammel artikel fra Chicago Tribune har nu vendt op og ned på filmens status.

'Citizen Kane' er interessant, anderledes og faktisk bizar nok til at blive udstillet på et museum, står der blandt andet i anmeldelsen.

Filmen har haft en score på 100 procent på siden ’Rotten Tomatoes’, der samler filmanmeldelser, men fremover vil filmens score være 99 procent.

Orson Welles’ klassiker er skubbet af pinden, men der er stadig en lang række andre film, der kan bryste sig af en score på 100 procent.

Det gælder blandt andre 'Paddington 2', de to første 'Toy Story'-film, 'The Terminator', 'Before Sunrise' og 'Man on Wire'.

Det ser fornuftigt ud for den danske økonomi

Sådan lyder budskabet fra Danmarks finansminister Nicolai Wammen (S).

Ifølge ministeren er der stadig store udfordringer i dansk økonomis fremtid, men udsigterne er nogenlunde.

Danmarks økonomi forventes at vokse med 2,1 procent i 2021 og 3,8 procent i 2022.

Vækstudsigterne til 2022 vil ifølge Finansministeriet være den højeste BNP-vækst i 15 år, og samtidig blev underskuddet på de offentlige finanser i 2020 mindre end forventet.

Bankerne beder Kollerup passe sig selv

Efter erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag langede ud efter landets banker og deres negative renter, siger brancheorganisationen Finans Danmark nu, at han skal blande sig uden om.

- Det er ikke i samfundets eller kundernes interesse med politisk indblanding i prisfastsættelsen – og vi er nødt til at sige fra nu, siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Men Simon Kollerup står ved sin kritik om, at bankerne skal stoppe med at sænke grænsen for, hvornår danskerne skal betale negative renter.

For grænsen er allerede blevet sænket fra 750.000 kroner til 100.000 kroner, siger han.

- Jeg vil insistere på, at der må og skal være en rimelighed i forholdet mellem bank og den almindelige kunde, lyder det fra ministeren.

Johnson & Johnson-beslutning udskydes

Der er én vaccine, som Danmark er mere afhængig af end nogen anden: Vaccinen fra Johnson & Johnson.

Vi har bestilt flere millioner vacciner, og man skal kun give ét stik med den, før den virker. Hvis den bliver taget ud af planerne, kan det rykke vaccinationsplanerne flere uger.

Og lige nu er dens fremtid usikker. For der er fundet få tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinen, meget lig AstraZeneca, dog i et langt mindre omfang.

Det var meningen, at de danske myndigheder ville melde ud torsdag, hvad planen for Johnson & Johnsons fremtid var. Men beslutningen er blevet udskudt.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, lød det fra Magnus Heunicke.

Oppositionen anklager regeringen for at finde på dårlige undskyldninger for at undgå yderligere genåbning.

***

Lige nu står der knap 40.000 doser af Johnson & Johnson-vaccinen i danske køleskabe, og i løbet af de næste to uger vil endnu 150.000 doser komme ind over grænserne.

Men indtil videre har nul danskere fået vaccinen.

Blandt Johnson & Johnson-vaccinerede amerikanere har en sjældent bivirkning vist sig, og derfor har de danske myndigheder sat vaccinen på pause - selvom USA og EU har vurderet, at dens fordele opvejer dens risici.

Hvad vaccinens danske skæbne bliver, bliver der taget stilling til i løbet af næste uge. Mens vi venter på det, kan du blive klogere på fem mulige udfald:

Scenarie 1: Vi ruller Johnson & Johnson ud til alle

Første scenarie er, at vaccinen bliver rullet fuldt ud. Så vil man fra den ene dag til den anden have en ekstra kandidat i den danske vaccinevifte, og det vil sætte skub i udrulningen - særligt fordi Johnson & Johnson kun kræver et enkelt stik for fuld effekt.

- Så kommer der virkelig gang i vaccinebutikken, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Der er dog risiko for, at AstraZeneca vil spøge i nogle danskeres baghoved, hvis de får en invitation til et stik med Johnson & Johnson-vaccinen, påpeger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet.

Det kan skabe en udfordring for de danske myndigheders kommunikation.

- Man kan risikere, at en del vil sige nej, fordi de er utrygge, siger han.

Scenarie 2: Vi ruller Johnson & Johnson ud til nogle grupper

Måske ender det med, at det kun bliver nogle af os, der får tilbudt vaccination med Johnson & Johnson-doser.

For hvis myndighederne ud fra alskens demografisk data kan se, at nogle aldersgrupper, køn eller noget tredje er særligt udsatte, frifinder det nemlig resten.

- Så lægger man et snit, hvor fordele overstiger risikoen ved vaccinen, siger Søren Riis Paludan.

Blandt de 15 amerikanske tilfælde har der været en overvægt af kvinder under 50 år, men det kan ifølge Jan Pravsgaard Christensen også have noget at gøre med, at den er givet til flere yngre kvinder.

Scenarie 3: Vaccinen bliver frivillig

En tredje mulighed er, at Johnson & Johnsons vaccine bliver givet til dem, der vil have den. Den model blev diskuteret i forbindelse med AstraZenecas vaccine, men indtil videre har partierne ikke kunnet finde frem til en endelig løsning.

Men ifølge Søren Riis Paludan skal scenariet også i spil i forbindelse med Johnson & Johnson.

- Den her mulighed bør man bestemt også overveje. Det vil være attraktivt, at vi kan gøre brug af de syv millioner doser, vi har bestilt, når de rapporterede bivirkninger er så sjældne, siger han.

Scenarie 4: Den bliver droppet

Det kan også ende med, at vaccinen bliver strøget fra den danske vaccinationsplan, som det var tilfældet med AstraZeneca.

Den model bliver en realitet, hvis de sjældne blodpropper, der har vist sig på den anden side af Atlanten, vejer for tungt.

Sygdomsbilledet ligner det, man har set hos AstraZeneca-vaccinerede, men hyppigheden er forskellig: Risikoen ved AstraZenecas vaccine ligger omkring én ud af 40.000 vaccinerede, mens det for Johnson & Johnson er omkring ét tilfælde per 500.000 vaccinerede.

- Med andre vacciner, hvor risikoen var så lille, så ville det være good enough for works. Men her er jeg virkelig splittet. Og det er umuligt ikke at se det her upåvirket af AstraZeneca-vaccinen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger også på, at vi har to alternativer i form af Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner og en god kontrol med epidemien.

- Det kan ende med, at to-tre personer vil dø af bivirkninger, selvom de ikke ville være blevet alvorligt syge af covid-19. Det er den vurdering, myndighederne skal lave, siger han.

Men man skal passe på med at putte Johnson & Johnson i samme kategori som AstraZeneca, mener Søren Riis Paludan. For hyppigheden af de sjældne blodpropper er meget lavere, og så ville den meget hurtigt fremme vaccineudrulningen, fordi den kun kræver ét stik.

- Man skal huske proportionerne i det her. AstraZeneca blev talt op i det røde felt, og det smitter af på Johnson & Johnson nu, siger han.

Scenarie 5: Pausen forlænges

En femte mulighed er, at pausen, der ind til nu har varet to uger, bliver forlænget endnu en gang.

- Myndighederne kan også vurdere, at de skal bruge mere tid. Så lurepasser man lidt og ser, om der dukker mere data op, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den model er Søren Riis Paludan dog kritisk over for.

- Et eller andet sted er det jo lidt en krystermetode. At vi sidder trygt og venter på, om vi ser, at flere får bivirkninger andre steder i verden, siger han.

Ifølge ham vil en forlænget pause også rejse et etisk spørgsmål:

- Sat på spidsen kan man spørge sig selv: Hvor længe kan man se på uden at tage ansvar? Der - vil jeg mene - kommer et tidspunkt, hvor Danmark må komme ind i kampen og tage sin del af ansvaret for at indsamle erfaringer, siger Søren Riis Paludan.

Spørgsmålet om tid

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen og spurgt, hvad det vil betyde for den danske vaccinationskalender, hvis Johnson & Johnson bliver droppet.

Styrelsen ønsker ikke at kommentere på det, inden de har meldt noget ud om vaccinen. Men tidligere har SST fortalt til Berlingske, at vaccineprogrammet vil blive udskudt tre uger.

De tre uger vil betyde, at alle voksne danskere først er blevet tilbudt en vaccination mod coronavirus i slutningen af august. Jan Pravsgaard mener, at en udsættelse i den størrelsesorden lyder overskuelig.

Særligt fordi man nu har strukket afstanden mellem de to vaccinationer, så flere danskere hurtigere kommer i gang med vaccinationerne.

- Hvis det handlede om månedsvis, så var situationen værre. Men her vil jeg trække ordsproget: "Hastværk er lastværk", for vi skal nok nå i mål, siger Jan Pravsgaard Christensen

Forsinkelsen er ifølge Søren Riis Paludan "til at leve med". Men alligevel vil det ikke være umærkeligt for os, hvis Johnson & Johnson forsvinder ud af vaccineplanerne.

- Det er ikke hvilke som helst tre uger. Det ligger midt i sommerferien, og store dele af verden omkring os vil være åbne igen, siger han.

Indiens milliardstore befolkning er netop nu hårdt ramt af coronasmitte.

De daglige dødstal ligger rekordhøjt på over 3000 om dagen, og i denne uge rundede landet 200.000 officielt registrerede coronarelaterede dødsfald.

Men samtidig tyder meget på, at de reelle dødstal kan være meget højere end de officielle.

Det skyldes dels, at mange covid-19-patienter aldrig kommer på hospitalet eller får konstateret en dødsårsag.

Dels, at de indiske myndigheder tilsyneladende bevidst underdriver antallet af døde.

- Data bliver fuldstændig forvredet. Ud fra alle de modeller vi har opstillet, er det vores opfattelse, at det sande dødstal er to til fem gange større end det officielle, siger den indisk-amerikanske professor i epidemiologi Bhramar Mukherjee fra universitetet i Michigan til New York Times.

Optælling på krematorier

Der er mange eksempler på, at dødstallene ikke bliver rapporteret korrekt.

Dagbladet Sandesh i den indiske Gujarat-provins satte sig tidligere på måneden for at kontrollere de officielle dødstal i nogle af provinsens største byer. På dage, hvor det officielle tal for corona-relaterede dødsfald lå mellem 73 og 121, kunne avisen efter besøg på krematorier og begravelsespladser dokumentere gennemsnitligt 610 dødsfald om dagen.

En tilsvarende undersøgelse i byen Bhopal afslørede en endnu større forskel. Her lå det samlede officielle tal for en 13 dages periode i april på 41 coronarelaterede dødsfald, mens sammentællingen på krematorier og begravelsespladser viste over tusind dødsfald.

- Mange dødsfald bliver ikke registreret, og antallet stiger for hver dag, siger en læge i Bhopal, doktor G C Gautam, til New York Times.

Han forklares myndighedernes underregistrering med, at "man ikke ønsker at skabe panik".

En medarbejder ved et af delstatens store krematorier forklarer, at man efter ordre ovenfra aldrig skriver covid-19 eller corona på dødsattesterne.

- Sygdom. Sygdom. Sygdom. Det er det, vi skriver, forklarer medarbejderen, Suresh Bhai.

Straffes for at udsprede rygter

Samtidigt er der også flere meldinger om, at myndighederne forsøger at undertrykke historier om svigt i landets hospitalssystem.

Blandt andet meldes om overfyldte hospitaler, mangel på intensivpladser og mangel på ilt til syge patienter, men myndighederne forsøger at undertrykke klagerne.

I delstaten Uttar Pradesh blev en ung mand ved navn Shashank Yadav tirsdag sigtet for at sprede rygter, der havde til hensigt at "skabe frygt eller ophidselse".

Hans forbrydelse var, at han på Twitter havde efterlyst ilt til sin døende bedstefar, skriver avisen Indian Express.

Politiets hårde linje overfor "rygter" har opbakning fra delstatens førsteminister, Yogi Adityanath, der tidligere har krævet, at enhver, der spreder "propaganda eller rygter", skal have sine ejendele konfiskeret, skriver BBC.

Der har været mange historier fremme om, at ilt bliver solgt på det sorte marked, eller at patienter i værste fald dør på grund af mangel på ilt.

De historier har myndighederne gentagne gange afvist, skriver The Guardian:

- Lad os nu ikke være nogle grædekoner. Indtil videre har vi sikret, at ingen i dette land har stået uden ilt, udtalte den indiske vicestatsadvokat Tusha Mehta eksempelvis i sidste uge i den indiske højesteret.

Torsdagens drøftelser mellem regeringen og Folketingets partier om genåbning førte ikke til nogen aftale.

Og det bekymrer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Regeringen bliver ved med at finde på nye årsager til, at det ikke kan lade sig gøre at åbne mere. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Særligt ikke over for vores børn og unge, siger Venstres formand til TV 2.

Forud for mødet havde et flertal uden om regeringen krævet børn og unge tilbage i skole i næste genåbningsfase, der efter planen begynder 6. maj.

Melding om Johnson-vaccine udskudt

Men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte lige inden mødet, at der ikke vil blive truffet nogle endelige beslutninger torsdag, fordi der ikke er en afklaring på, hvad der skal ske med vaccinen fra Johnson & Johnson.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen havde ellers ind til da været, at der ville komme nyt om den pauserede vaccine i denne uge. Men det er nu rykket til, at det først kommer i næste uge.

Ifølge Magnus Heunicke hænger vaccine og genåbning tæt sammen, og derfor genoptages de politiske drøftelser om genåbning også først mandag og tirsdag i næste uge.

- Den (beslutningen om brug af Johnson & Johnson-vaccinen, red.) har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

- Vi kan ikke sidde og stirre ind i væggen

Hos Venstre mener Jakob Ellemann-Jensen dog godt, at partierne allerede torsdag kunne have besluttet, at eleverne skal tilbage i skole på fuldtid fra i næste uge.

- Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig, men ikke det eneste vigtige. Vi skal huske på, at de ældste og mest sårbare i vores samfund er vaccineret. Og så nytter det ikke noget, at resten af samfundet sidder og stirrer ind i væggen og venter på, at alle er vaccineret, siger han.

Overrasket DF-formand

Vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun ét stik og er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af. Men de danske sundhedsmyndigheder har ikke taget den i brug endnu og er for øjeblikket ved at undersøge den efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fortæller, at partilederne på mødet har fået en gennemgang af, hvad det betyder for vaccinationskalendren, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson ender med ikke at blive taget i brug. Og han er overrasket.

Ifølge DF-formanden vil et farvel til vaccinen stort set ikke forsinke tidspunktet for, hvornår alle over 50 år er tilbudt vaccine. Og for den sidste gruppe, dem mellem 30 og 34 år, vil den nuværende plan, hvor de får tilbudt vaccine først i august, kun blive forsinket et par uger, lyder det.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Det flugter godt med en melding fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til Berlingske for et par uger siden. Her sagde han, at et farvel til Johnson & Johnson ikke vil være ”en kæmpe stor katastrofe”, fordi det kan give en forsinkelse på tre uger.

- Jeg er meget positivt overrasket over, hvor lidt det påvirker vaccinationskalenderen, om Johnson & Johnsonson-vaccinen er inde eller ude, siger Kristian Thulesen Dahl efter mødet torsdag.

- Det er tyndt

Og netop fordi et farvel til Johnson & Johnson-vaccinen ifølge de foreløbige meldinger ikke giver en større forsinkelse, forstår Kristian Thulesen Dahl ikke, hvorfor politikerne skal vente på en afklaring, før de kan gå videre med genåbningen.

Han siger, at partierne allerede nu som minimum bør kunne lave en aftale på baggrund af de anbefalinger, en ekspertgruppe fredag afleverede om afholdelse af større forsamlinger som festivaler og spejderlejre.

- Arrangørerne har brug for at få en afklaring hurtigt. Og jeg synes, det er tyndt, at vi nu skal vente til næste uge. Vi kunne godt have handlet hurtigere her, lyder det fra DF-formanden.

Forståelse hos støttepartierne

Hos flere af regeringens støttepartier er der imidlertid ingen utilfredshed med, at der ikke kommer en aftale om yderligere genåbning torsdag.

Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, siger, at det hele tiden har været planen, at der først skal træffes beslutninger i næste uge. For Radikale Venstre er det vigtigt, at partierne her når frem til, at børn og unge hurtigt kommer tilbage i skole, og hun hæfter sig ved, at smitte og indlæggelsestallene er stabile og forholdsvis lave.

Men for genåbningen på den lidt længere bane forstår hun godt regeringens synspunkt om, at det er vigtigt at få en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinens skæbne.

- Når vacciner bliver forsinket, er man nødt til at være noget mere varsom, for så kan flere bliver syge, og flere kan blive smittet, siger hun.

Folketingets partier er både indkaldt til forhandlinger med regeringen mandag og tirsdag i næste uge.

4. april lettede flyet UK6395 fra New Delhi med 146 passagerer og syv små børn, der havde negative coronatest. Flyet var 85 procent fuldt.

Det landede i Hongkong, og passagererne blev indlogeret på karantænehoteller, da Hongkong har strenge regler for indrejsende. Stort set alle, der ankommer til byen, skal gå i karantæne i 21 dage på et af byens hoteller ved ankomst.

Efter landing blev 25 mennesker testet positive. På dag 12 var yderligere 22 positive.

Efter tyve dage er i alt 52 mennesker blevet testet positive. Det svarer til over en tredjedel af passagererne.

Flere medier, blandt andre Wall Street Journal, har beskrevet forløbet.

Hvordan kunne det gå så galt?

Udluftning - eller manglen på den

En af forklaringerne kan være udluftningen. Det er et bud fra Bjarke Frost Nielsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i biofysik og medforfatter til en række artikler om blandt andet superspredning.

Han siger, at med meget smitsomme mennesker, sker smitten gennem luften. Særligt aerosoler, der er meget små dråber, udgør en stor smittefare. Det er flere forskere enige i.

- Med aerosoler er udluftning vigtig, og det gør man til en vis grad i fly – men man genbruger også meget af luften, siger Bjarke Frost Nielsen.

Han peger på et eksempel fra Kina, hvor en kvinde kørte i bus og smittede flere medpassagerer, også selvom de ikke sad tæt på hende. Ifølge ham skyldtes det udluftningen – eller mangel på samme.

- Samtidig kender jeg til et studie fra et hospital i Hongkong, hvor man fandt flere coronaviruspartikler på overflader i selve udluftningssystemet end på de øvrige overflader. Også i de rum, hvor smitten var sket, siger Bjarke Frost Nielsen.

Det siger noget om, hvor luftbåren denne sygdom er, mener han.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er enig.

- Der sker en recirkulation af luften, når man er oppe i ti kilometers højde.

Mundbindets virkning

Selvom passagererne bar mundbind på den seks timer lange rejse fra New Delhi til Kina, er det ikke sikkert, det har gjort en væsentlig forskel. Passagererne måtte fjerne dem, mens de spiste eller drak.

- Jeg kan levende forestille mig, at det er under spisningen, der kan være sket smitte, eller fra en af stewardesserne, der har gået op ad gangene, siger Niels Høiby.

Han siger samtidig, at fuldskæg kan være med til at forpurre mundbinds virkning. Men om nogen af passagererne havde det, er uvist. Niels Høiby peger på tætsluttende mundbind som en af nøglerne til en sikker flyrejse.

Derudover er afstand centralt, siger han. Med 85 procent belægning af flyet har der ikke været mange tomme sæder mellem passagererne.

- Hvis man overholder reglerne, holder afstand, har en tætsluttende maske og isolerer sig, når man kommer frem, eliminerer man en del af risiciene.

Test tæt på afgang

Passagerernes coronatest skulle være maksimalt 72 timer gammel. Men passagerer kan i princippet godt være blevet smitsomme i tidsrummet, fra testen blev taget, til de gik ombord på flyet, mener Bjarke Frost Nielsen.

Niels Høiby bakker op.

Hvis der er en superspreder med ombord, som man ikke ved om var tilfældet med Hongkong-flyet, er der ikke meget, man kan stille op.

- Hvis du har at gøre ved en superspreder, som har været et af coronavirussens karaktertræk, tror jeg mere på, at man forsøger at undgå at få smittede ombord ved at teste tæt på afgang, siger Bjarke Frost Nielsen.

En garanti for at undgå smittede ombord er vacciner, siger Niels Høiby. Men hvor mange af passagererne, der var blevet vaccineret, er uvist, skriver Wall Street Journal.

En del af smitten kan først have fundet sted på isolationshotellet efterfølgende. Hvis en familie har rejst sammen og en har samlet virussen op, er det sandsynligt, at man smitter resten af familien, siger Niels Høiby.

Det kan også være en af forklaringerne på den efterfølgende eksplosion i smittetallene fra flyet.

Hvad kan vi lære?

Som det ser ud nu, bliver EU-coronapasset taget i brug 26. juni. Det vil betyde, at danskerne kan rejse på sommerferie.

Spørgsmålet er så, om historien om flyet fra New Delhi bør inspirere til at ændre på nogle ting ved måden, danskerne kommer til at rejse på til sommer

Men hvis det er med fly, er begge eksperter enige om, at det ville være smart, hvis der var en regel om, at en coronatest skulle foretages så tæt på afgangen som muligt.

Bjarke Frost Nielsen siger, at det kunne ske som det sidste inden ombordstigning i gaten.

Der er dog en risiko forbundet med falske svar.

- Man kan teste negativ, hvis man er asymptomatisk, og så kan man stadig smitte, siger Niels Høiby.

En anderledes sommer

Niels Høiby har har bestilt en rejse til Svalbard i Norge med sin kone. Den skal foregå via fly.

- Vi er begge vaccinerede, og så længe man er det, er der ingen risiko, siger han.

Bjarke Frost Nielsen har ikke planlagt sin sommerferie endnu, men han er ikke afvisende overfor at tage ud at rejse med fly.

Det ville dog give mening at begrænse rejse mellem visse lande, mener han.

- Hvis nye og særligt bekymrende varianter florerer, giver det mening at lukke ned for rejser til de dele af verden i en periode, lyder det.

Siden 8. januar har hele verden været farvet rød. Men 21. april blev de fleste af verdens lande farvet orange. Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Den fortsat usikre rejsesituation vækker stor frustration hos danske sommerhusejere. For situationen er så usikker, at tyske turister ikke tør booke et sommerhus i Danmark.

Fra Feriehusudlejernes Brancheforening lyder det, at de er "helt vildt" bagud på bookinger. Faktisk er der, siden Folketinget i midten af april indgik en aftale om rejserestriktioner, ikke kommet nogen bookinger overhovedet.

Hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Carlos Villaro Larsen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening

- Det, vi har set i stedet, er aflysninger, og frustrationen er enorm, for der er slet ingen lydhørhed fra regeringens side. Man har lavet en genåbningsplan, men den er en forlængelse af den totale nedlukning, siger Carlos Villaro Larsen, som er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Da Folketinget i april indgik en aftale om rejserestriktioner, var det ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) "et vigtigt skridt mod gradvist og sikkert at kunne åbne for ferie- og fornøjelsesrejser igen".

Men aftalen hjælper ikke de danske sommerhusejere, mener Carlos Villaro Larsen.

Han har fuld forståelse for, at de tyske turister skal medbringe en negativ coronatest, men det helt store problem er karantænen. For hvis turisterne skal bruge de første fire dage af deres ferie i Danmark på at være i karantæne, bliver de væk, siger han.

Desuden er det ifølge direktøren også problematisk, at Danmark kan lukke ned for enkelte regioner i andre lande, hvis smittetallet stiger.

- Det kan komme ud af den blå luft, at din region bliver erklæret rød. Man har lavet en sikker mekanisme til, at man ikke tør booke, for hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Kommer I, eller kommer I ikke?

Udlejningsbureauet Købmand Hansens Ferieudlejning fik i sidste uge en storm af e-mails, og 88 procent af turisterne har enten ombooket eller annulleret deres reservation. Det fortæller bureauchef hos udlejningsbureaet Lars Ravnholt til JydskeVestkysten.

- Det betyder nu, at vi har en maj og en juni, som er smadret. Det er arbejdspladser, vi snakker om, og bundlinjen er, at vi har tomme huse, siger han.

Lene Møllegaard Larsen ejer et sommerhus på Langeland, og hun kan nikke genkendende til, at det ser sort ud for maj og juni, fordi tyske turister har aflyst.

Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?

Lene Møllegaard Larsen, sommerhusejer

Hun har en del reservationer liggende fra sidste år, fordi tyskere, der havde lagt en booking sidste år, men som ikke kunne komme til Danmark, kunne forhåndsreservere Lene Møllegaard Larsens sommerhus i år.

Derfor er hendes kalender stadig booket af tyskere i juli og august, selvom de ikke ved, om de kan komme ind i Danmark uden karantæne til den tid.

- Min frustration er, at vi ingenting hører. Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?, siger Lene Møllegaard Larsen.

Ophæv karantænekrav

Hun kan godt mærke, at danskerne er begyndt at komme tilbage på arbejde og dermed ikke tager i sommerhus.

- Det er voldsomt i maj og juni, siger hun,

Hun frygter især højsommeren, og at hun heller ikke til den tid har fået vished.

- Sidste år blev der åbnet op i bedre tid. Jeg havde en fin sommer og et fint efterår, hvor tyskerne måtte komme igen. Men jeg synes, der er alt for lidt fokus på det fra regeringens side, siger hun.

Carlos Villaro Larsen ønsker først og fremmest, at karantænekravet bliver ophævet.

- Det, vi beder om, er at man ophæver kravet om karantæne fra 14. maj, hvis man kommer fra et orange land. Det er nok, at folk bliver testet, siger han og henviser til, at de har erfaringer fra sidste sommer, som viser, at smitten ikke blev spredt, da tyske turister tog i sommerhus i Danmark.

Hvis et land er orange, betyder det, at alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådes. Desuden skal rejsende fra orange lande i karantæne, når de kommer til Danmark.

Aftalen om rejserestriktionerne lægger op til at hæve restriktionerne i fire faser fra 21. april.

Fjerde og sidste fase forventes at starte 26. juni, når EU-coronapasset formentlig tages i brug, og herefter kan sommerturister komme ind i Danmark, hvis de er vaccinerede eller kan fremvise en negativ coronatest.

Sundhedsstyrelsen har indtil nu forventet at melde nyt ud om brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark i denne uge, men vi kommer formentlig til at vente noget længere.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag på vej ind til genåningsforhandlinger med Folketingets partier.

- Forhåbentlig vil vi først i næste uge have den melding fra vores sundhedsmyndigheder. Det betyder så også, at man kan lægge en vaccinekalender, som vi så kan bruge til at se, præcist hvor hurtigt og hvordan vi kan få genåbnet de næste dele af samfundet, siger Magnus Heunicke.

Forud for mødet har TV 2 spurgt Sundhedsstyrelsen om et interview med direktør Søren Brostrøm for at blive klogere på, hvad der kommer til at ske med vaccinen, der foreløbigt er sat på pause.

Det har ikke været muligt at få et interview, men Sundhedsstyrelsens presseafdeling oplyste torsdag formiddag, at "forventningen" er, at der kommer en udmelding i denne uge. Det er så det, Magnus Heunicke et par timer senere sår tvivl om.

Efter Magnus Heunickes melding har Sundhedsstyrelsen kontaktet TV 2. Herfra lyder det nu, at forventningen er, at der kommer en melding i næste uge og altså ikke længere i denne uge.

Får indflydelse på genåbningen

Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig for det danske vaccinationsprogram.

Det er den af vaccinerne, vi har bestilt flest af, og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke får brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark indflydelse på, hvor hurtigt vi får vores normale liv uden restriktioner tilbage.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

Ifølge den seneste vaccinationskalender har alle danskere fået tilbudt vaccination i begyndelsen af august. Men Søren Brostrøm sagde for et par uger siden til Berlingske, at vaccinationsplanen kan blive tre uger forsinket, hvis ikke Johnson & Johnson-vaccinen tages i brug i Danmark.

- Det er ikke en kæmpe stor katastrofe, hvis vi ikke har den, sagde Søren Brostrøm til Berlingske.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Mulige bivirkninger

Usikkerheden om brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik, er opstået, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder tidligere på foråret satte den på pause efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Men efter at have evalueret vaccinen besluttede de amerikanske sundhedsmyndigheder i sidste uge, at brugen af den skal genoptages, selvom vurderingen er, at der en "meget lille risiko" ved at få den.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA vurderer i en foreløbig anbefaling til vaccinen, at fordelene ved den opvejer ulemperne. Men EMA siger også, at det er sandsynligt, at vaccinen kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

EMA har lagt op til, at det er de enkelte lande, der må vurdere, om de vil bruge vaccinen eller ej, og det er det, de danske sundhedsmyndigheder for øjeblikket er ved at se på. Og med Magnus Heunickes melding tyder det altså på, at det tager længere tid end forventet.

Efter mødet med partilederne torsdag eftermiddag siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til TV 2, at sundhedsmyndighederne på mødet er kommet med en forklaring på forsinkelsen. Hun fortæller, at det skyldes, at de danske myndigheder endnu ikke har fået fyldestgørende data om mulige bivirkninger fra blandt andet USA.

Flertal vil have skoler genåbnet

På grund af den fortsatte usikkerhed om vaccinen fra Johnson & Johnson forventer Magnus Heunicke ikke, at der på mødet torsdag bliver enighed om næste fase af genåbningsplanen, der efter planen begynder 6. maj.

Et flertal uden om regeringen har ellers forud for mødet krævet, at alle skolebørn skal tilbage på skolebænken fuldtid fra næste uge. Men det vil Magnus Heunicke ikke svare på, om regeringen vil imødekomme.

- Nu vil vi drøfte med partierne, hvor vi står i epidemien, og vi står et godt sted. Men der er også nogle usikkerheder, vi godt vil have elimineret, før vi kan vurdere de næste skridt, siger sundhedsministeren på vej ind til mødet.

Han forventer derfor først, at partierne kan blive enige om yderligere genåbning i næste uge.

Ellemann: De finder på dårlige undskyldninger

Hos Venstre forstår partiformand Jakob Ellemann-Jensen ikke meldingen fra Magnus Heunicke om, at de ikke kan tage næste skridt i genåbningen, før der er en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinen.

Han mener, det er nyt, at regeringen kobler genåbning og vacciner så tæt.

- Statsministeren sagde tidligere på året, at der skulle fuld epidemikontrol til, så kunne man komme tilbage i skole. Det har vi nu, så lad os få børnene tilbage, siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

- Man flytter hele tiden målstregen og finder hele tiden på en eller anden ny, dårlig undskyldning til at holde børn og unge i et jerngreb. Det fortjener de ikke.