Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj har torsdag vist sig offentligt, for første gang siden han 31. marts indledte en sultestrejke i fængslet.

Oppositionspolitikeren deltager torsdag via et videolink i et retsmøde, og ifølge en journalist fra nyhedsbureauet Reuters er det tydeligt, at Navalnyj er afkræftet og har tabt sig betydeligt.

I retten beskriver Navalnyj sig selv som et "forfærdeligt skelet", rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Klager over manglende hjælp

Navalnyj, der var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok, afsoner en flerårig fængselsstraf i et fængsel uden for Moskva.

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben.

For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj 31. marts en sultestrejke.

Ifølge hans egen læge systemkritikerens helbred så svagt på grund af sultestrejken - og muligvis også sidste års alvorlige forgiftning - at han risikerer at dø.

Støtte til Navalnyj

21. april deltog tusindvis af mennesker i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne havde stemplet som ulovlige.

Adskillige personer blev anholdt under støttedemonstrationerne for Navalnyj, og ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan der være tale om over 1000 anholdte.

Tre mænd fra et arabisk mindretal i Iran er alvorligt truede på deres sikkerhed. Det fortæller retsformand John Larsen torsdag i det lokale i et industrikvarter i Herfølge, som Retten i Roskilde har lejet til at gennemføre sagen mod de tre.

De tre er anklaget for at indsamle penge til arabiske separatistmilitser i Iran og for at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at operere i Danmark. I mere end et år har de siddet fængslet, og torsdag er sagen mod dem gået i gang.

Den grå betonbygning på Islandsvej i Herfølge er omringet af politifolk. I løbet af morgenen har sprængstofhunde sniffet sig gennem området uden for bygningen, og alle biler er blevet gelejdet væk af de maskinpistolbevæbnede politifolk på stedet.

- Det handler ikke om, at de tiltalte udgør en sikkerhedsrisiko, eller at der er en flugtrisiko. Den høje sikkerhed handler om, at de tiltalte er alvorligt truede. Så det handler om beskyttelse af de tiltalte og os alle, fortæller John Larsen.

Mål for attentat

De tre tiltalte er i bestyrelsen for foreningen Ahwazna Fonden. Den er en del af separatistbevægelsen ASMLA, som kæmper for løsrivelse af det arabiske område omkring byen Ahvaz i det vestlige Iran.

En af dem har været mål for at attentat, som en iransk efterretningstjeneste planlagde på dansk grund. En mand blev i fjor idømt syv års fængsel i den sag.

Så der har været en konkret trussel, og meddelelsen fra retsformand John Larsen ved indledningen af torsdagens retsmøde tyder på, at der stadig er fare på færde.

I den mere kuriøse ende har truslen den meget mærkbare konsekvens, at tilhørere ved retssagen skal ledsages af en politimand ved toiletbesøg.

Nægter sig skyldige

I den lejede bygning er der nemlig fire toiletter i kælderen, som er tiltænkt tilhørerne.

- Man må som tilhører ikke gå ned i kælderen uden at være ledsaget af politiet, lyder det fra John Larsen.

De tre mænd nægter sig skyldige i anklagerne mod dem. De ser sig selv som værende forfulgt af det iranske regime - ikke som terrorister og spioner.

Der er afsat 60 dage til sagen, som ventes afgjort i november eller december.

De seneste ugers gode vejr har ikke kun ført flere soltimer med sig.

For mere sol betyder også mere travlhed på akutmodtagelserne Herlev og Gentofte Hospital, fortæller afdelingssygeplejerske Marianne Hummel.

- I takt med at solen kommer frem, så ser vi også de kendte "sommeruheld", for eksempel folk der kommer til skade på cykel, løbehjul eller trampoliner, siger hun i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Hun oplyser, at Herlev og Gentofte Hospital eksempelvis har behandlet 31 borgere, der er kommet til skade efter uheld på trampolin.

Desuden må sygeplejerskerne og lægerne også tage sig af borgere med brud og sårskader efter styrt på løbehjul, cykel og rulleskøjter, siger afdelingssygeplejersken.

Kærligt opråb

Personalet på Herlev og Gentofte Hospital står naturligvis klar til at hjælpe de uheldige og har desuden valgt at gå ud med et velment opråb på Facebook.

Det kan afdelingssygeplejerske Marianne Hummel kun tilslutte sig:

- Det er et mønster, vi ser hvert år, når vejret bliver godt, så vi ved godt, at der kan ske uheld, selvom man tager sine forholdsregler, når man er ude og røre sig i solen.

- Men derfor er det stadig en god idé at minde sig selv om at tage for eksempel cykelhjelm og håndledsbeskyttere på, når man skal ud at rulle. Og at passe på når der hoppes på trampolinen. Skulle uheldet alligevel være ude, så er vi selvfølgelig helt klar til at sørge for, at de uheldige bliver godt behandlet, siger Marianne Hummel.

Er det rimeligt, at forbrydelser begået til en demonstration mod coronarestriktioner straffes dobbelt så hårdt?

Det spørgsmål skal justitsminister Nick Hækkerup (S) blandt andet besvare torsdag formiddag, hvor der er samråd om loven om dobbeltstraf for coronarelaterede lovovertrædelser.

Reglerne om dobbeltstraf blev forhandlet hurtigt på plads i Folketinget i slutningen af marts 2020, og siden har reglerne løbende været udsat for kritik. Blandt andre fra Advokatsamfundet, som især kritiserer, at vedtagelsen foregik så hurtigt, at der i første omgang ikke var tid til debat og høring om ændringerne:

- Det er demokratisk ikke særligt betryggende, når der ikke er tid til grundige lovbehandlinger, og politikerne efterfølgende er uenige om, hvad de vedtog, lød det fra Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, i marts.

Til Berlingske siger to juraprofessorer ligeledes, at dobbelt straf er "helt overdrevet", og at lovarbejdet har været "dybt problematisk".

To års fængsel til 30-årig demonstrant

Det er Kristian Hegaard (R), der har indkaldt justitsministeren til samrådet. På Facebook har Kristian Hegaard begrundet det med, at han synes, at dobbeltstraffen er "helt forkert":

- I en retsstat skal de samme forbrydelser straffes ens. I en retsstat er man lige for loven, siger han.

Paragrafferne har blandt andet fundet anvendelse ved danske domstole i forlængelse af coronaskeptiske demonstrationer.

Efter vedtagelsen i marts sidste år var der i efteråret nye politiske drøftelser, hvor et stort politisk flertal blev enige om at forlænge reglerne om dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser frem til 1. marts 2021. Siden er de igen blevet forlænget frem til 1. januar 2022.

Debatten om den dobbelt straf blev dog først for alvor aktiveret i marts i år, da en 30-årig kvinde blev straffet med fængsel i to år for at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet i forbindelse med en demonstration i København 9. januar i år. Dommen ved Københavns Byret blev skærpet, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med Covid 19-epidemien i Danmark".

Det fik flere retsordførere og eksperter til at kritisere lovens udformning.

Målrettet udnyttelse af pandemien

Også blandt coronaskeptikerne har reglerne været genstand for mange frustrationer. En af dem er koncertbooker Maria Jensen, som er meget aktiv på sociale medier, hvor hun blandt andet bestyrer en Facebook-gruppe, der er kritisk over for regeringens coronarestriktioner.

- Det bryder jo med det princip, at vi alle sammen er lige for loven, siger hun.

Udfordringen med loven er ifølge ph.d. i strafferet Lotte Helms fra Syddansk Universitet, at den oprindeligt ville give dobbelt straf til personer, som for eksempel udnyttede coronaepidemien til at begå tricktyverier mod ældre eller stjæle medicinsk udstyr.

- Målet har jo været at ramme de personer, som udnytter den krise, som landet er i. Der har man sagt fra lovgivernes side, at det vil vi ikke have, og at det skal straffes hårdt, siger hun.

Store partier står fast

Selvom dommen mod den 30-årige kvinde førte til skarpe reaktioner fra visse dele af Folketinget, så vurderede Socialdemokratiet i marts, at den ramte inden for skiven.

Jeppe Bruus, der er retsordfører i Socialdemokratiet, kaldte i marts dommen for "et klart signal":

- Der er lagt vægt på i dommen, at 16 betjente kommer til skade i forbindelse med demonstrationen. Det er i sig selv grov vold, og der er tale om en ekstraordinær situation. Vi har bevidst skærpet straffene markant, fordi vi står i en ekstraordinær situation.

Også Peter Skaarup, retsordfører i DF, kaldte dengang dommen for "helt på sin plads":

- Det har været skræmmende at se på voldelige demonstrationer, og det er i orden at slå benhårdt ned på uromagere, når de fortsætter til trods for, at det udvikler sig voldeligt.

Lignende toner lød i marts fra Venstre:

- Der er ingen tvivl om, at Venstre stadig står bag loven. Det blev helt nøjagtigt pointeret, da vi vedtog loven, at det også skulle dække sådanne situationer, sagde Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen dengang til Ritzau.

Alle skolebørn skal tilbage på skolebænken på fuld tid i næste uge. Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget, forud for nye forhandlinger i dag klokken 12 om en yderligere genåbning af Danmark.

Både regeringens støttepartier samt Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative ønsker nemlig, at alle skolebørn skal tilbage i skole på fuld tid fra torsdag i næste uge i de områder, hvor coronasmitten ikke er høj.

Slut med små skridt

Det nuværende system, hvor elever hver anden uge skal have undervisning hjemmefra eller udenfor, går ud over fællesskabet, siger undervisningsordfører i Radikale Venstre, Lotte Rod, som mener, at det skal være slut med at "tage små skridt og lave nye retningslinjer".

- Det går jo fornuftigt med smitten. Det handler om at prioritere, og det vigtigste er, at skolerne kan genåbne helt, siger hun til TV 2.

Ud over skolerne, vil Radikale Venstre også have fokus på børn og unges muligheder for at komme på idræts- og spejderlejr i sommerferien.

Skræmmebillede

Også Venstre vil under dagens forhandlinger lægge pres på regeringen for at åbne skolerne helt for fysisk undervisning.

- Man har malet det her skræmmebillede op, om at der vil være 870 indlagte i midten af april. Der er 170. Der er ingen grund til, at børnene skal betale så høj en pris for det her, siger oppositionspartiets formand Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig vil han have gjort op med 30-minutters-kravet ved bordbestilling og med reglen om, at bryllupper slutte klokken 23.

- Få nu ryddet op i det her, så folk kan komme tilbage til deres liv. Det her handler om frihed, lyder det fra Venstre-formanden.

Yderligere genåbning 6. maj

Den næste fase af genåbningen er sat til at finde sted torsdag 6. maj, hvor forsamlingsloftet blandt andet vil blive hævet til 25 indendørs og 75 udendørs. Der bliver også åbnet for konferencer, spillesteder, teatre og biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Det bliver med krav om coronapas.

Og så åbnes der for indendørsidræt for voksne over 18 år. Også med krav om coronapas.

Og der kan være noget, som tyder på, at der er plads til at åbne mere, end der allerede er vedtaget i forhold til næste fase af genåbningsplanen, da antallet af smittede og indlagte i øjeblikket ligger stabilt.

Det er noget af det, der giver anledning til, at de fleste politikere argumenterer for, at der er rum til at åbne yderligere, fortæller TV 2s politiske analytiker, Hans Redder.

Til gengæld skaber det usikkerhed, at der stadig er en meget stor ubekendt i forhold til vacciner, især Johnson & Johnson.

- De to spor hænger derfor sammen. Man vil gerne vide, hvad vi gør med vaccinen, før vi beslutter os for, hvor stor den næste fase af genåbningen skal være, siger han.

I en mail, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det, at man ikke forventer at blive færdige med forhandlingerne torsdag - blandt andet fordi, de faglige anbefalinger i forhold til brugen af Johnson & Johnson-vaccinen fortsat mangler.

Virolog: Vent til der er gået tre uger

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, ser positivt på coronatallene. Alligevel anmoder han politikerne om at vente lidt længere med at åbne yderligere op.

- Vi kender endnu ikke effekten af genåbningen 16. april. Det ser ud til, at vores testning har lagt låg på stigninger. Men vi ved jo ikke, hvor længe elastikken holder, siger han.

Ifølge virologen kan politikerne sagtens forhandle og planlægge yderligere genåbning af det danske samfund, men han opfordrer dem til at vente med at genåbne yderligere til efter 6. maj, hvor der er gået tre uger fra sidste genåbning.

Regeringen kommer under pres

Hans Redder forventer, at regeringen i dag kommer under pres fra både de borgerlige partier og regeringens egne støttepartier for at åbne yderligere op for fysisk undervisning til skoleeleverne.

Også den udskældte regel om reservation indenfor 30 minutter på indendørs bordbestillinger, forventer Hans Redder vil blive diskuteret under dagens forhandlinger. Reglen varer indtil videre indtil 6. maj.

Spørgsmålet er, om reglen bliver sløjfet eller ændret.

Danskerne skal dog væbne sig med tålmodighed, for TV 2s politiske analytiker forventer, at aftalen om en yderligere genåbning falder på plads mandag eller tirsdag i næste uge.

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 15. april en udvidet genåbningsaftale.

Tysk politi har anholdt en 51-årig kvinde, efter at fire mennesker er fundet dræbt på et hospital i byen Potsdam i delstaten Brandenburg.

Det oplyser politiet.

Den 51-årige kvinde, som arbejder på hospitalet, mistænkes for at være gerningsmanden.

Omfattende vold

Motivet er endnu ukendt.

- I alt er der fundet fire personer med fatale skader samt en femte person med alvorlige kvæstelser på forskellige hospitalsstuer på den samme gang, oplyser politiet i en erklæring.

I erklæringen oplyses det videre, at den indledende efterforskning viser, at alle ofrenes skader skyldes "omfattende vold".

Det præcise hændelsesforløb er fortsat uklart.

Patienter på hospitalet

Politiet modtog anmeldelsen onsdag kort før klokken 21.00.

Ifølge avisen Tagesspiegel var alle de dræbte patienter på hospitalet

Oberlin Klinik-hospitalet består af flere specialklinikker.

Politiet oplyser, at det ikke vil offentliggøre flere oplysninger, før alle ofrenes pårørende er blevet underrettet.

Præsident Joe Biden siger i sin første tale til Kongressen, at USA er tilbage på sporet, og at amerikanernes tro på demokratiet er blevet genskabt.

Talen, der bliver holdt onsdag aften lokal tid, markerer, at Biden torsdag har siddet i præsidentembedet i 100 dage.

- Efter bare 100 dage kan jeg melde til nationen: Amerika er tilbage på sporet. Vi omdanner trusler til muligheder, en krise til muligheder og modgang til styrke, siger Joe Biden i talen.

Talte om nye investeringer

Talen bliver holdt i Repræsentanternes Hus for en udvalgt skare af republikanere og demokrater. På grund af coronarestriktionerne deltager færre end sædvanligt, og deltagerne bærer desuden mundbind.

Den 78-årige præsident siger, at den nye skattepakke, coronahjælpepakken og infrastrukturplanen på flere milliarder dollar er investeringer, som er afgørende for USA's fremtid.

- I aften kommer jeg for at tale om krise - og om muligheder. Om at genopbygge vores land og genoplive vores demokrati. Og om at vinde USA's fremtid, siger Biden.

Han fremhæver, at USA's udrulning af vacciner mod coronavirusset er den "største logistiske bedrift" i nationens historie.

Men han siger samtidig også, at der nu skal fokuseres på at genoprette økonomien efter coronakrisen og bekæmpe uligheden.

Vil belønne arbejderklassen

Det vil Biden blandt andet rydde bod på med pakken, der har fået navnet "The American Families Plan", der skal være med til at skabe bedre vilkår for kvinder gennem børnepasning og uddannelse.

Han siger også, at USA skal genoprettes med hjælp fra "den største jobplan siden Anden Verdenskrig".

- Arbejderklassen i USA er blevet overset, og denne plan skal give dem endnu en chance, siger præsidenten.

I sin tale fremfører Biden også andre emner på den demokratiske ønskeliste, herunder en politireform, indvandringsreform og våbenkontrol.

Bidens tale til Kongressen byder desuden på et lille stykke amerikansk historie, da det er første gang, at to kvinder er repræsenteret bag præsidenten.

Under talen sidder nemlig vicepræsident Kamala Harris og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

Over halvdelen af amerikanerne er tilfredse med at have Joe Biden som præsident.

Det viser den seneste meningsmåling fra Reuters/Ipsos.

Dermed har Biden, der torsdag markerer sine første 100 dage på posten, allerede opnået en højere grad af opbakning, end hans forgænger Donald Trump nogensinde formåede at få i de fleste større meningsmålinger.

Mange er utilfredse

Siden 1933 har det været en tradition i USA at gøre status over nyvalgte præsidenters første 100 dage.

Men selv om 55 procent af de 4423 adspurgte i målingen siger, at de er tilfredse med Biden, så er det stadig lavere end nogen anden præsident i historien på dette tidspunkt med undtagelse af Donald Trump.

40 procent af de adspurgte er således utilfredse med Biden, mens fem procent er i tvivl.

Alligevel vil tallene formentlig hjælpe Demokraterne med at presse på for øgede investeringer i USA's infrastruktur og i grøn omstilling.

Det vurderer Julian Zelizer, der er politisk historiker ved Princeton University.

Begge dele står højt på Bidens dagsorden, nu hvor de første 100 dage er overstået.

Løfte om mange vacciner

Da Joe Biden overtog præsidentembedet 20. januar var det især den igangværende coronapandemi, der var den helt store udfordring.

Derfor lovede præsidenten som noget af det første, at mindst 100 millioner amerikanere skulle vaccineres i løbet af hans første 100 dage.

Siden er der dog kommet fart under USA's vaccineudrulning, og over 200 millioner har allerede fået det første stik, samtidig med at antallet af daglige smittetilfælde og dødsfald er faldet støt.

I samme periode har Biden formået at hjælpe med at få en 1900 milliarder kroner stor coronahjælpepakke vedtaget i USA's kongres, og han har generelt fået stor ros for sin håndtering af krisen.

Det ses også i meningsmålinger fra Reuters/Ipsos, hvor 65 procent støtter Bidens håndtering af pandemien.

Der er dog store partipolitiske forskelle, da henholdsvis 90 procent af demokrater, 61 procent af uafhængige og 39 procent af republikanere siger, at de er tilfredse.

Kritik for migranthåndtering

Biden får i meningsmålingen hårdest kritik for sin håndtering af migranter langs USA's sydlige grænse til Mexico.

Her mener 42 procent, at præsidenten gør et fornuftigt stykke arbejde, mens 49 procent mener det modsatte.

Blandt republikanske vælgere er kun omkring 20 procent generelt tilfredse med Joe Biden, siden han blev præsident, hvilket ikke har ændret sig meget i løbet af det seneste år.

Præsidenten nyder dog næsten universel støtte blandt demokratiske vælgere og har også stor opbakning blandt uafhængige.

Og ifølge Robert Shrum, der forsker i politik ved University of Southern California, så er det cirka så godt, som en demokrat kan forvente at have det i et hyper partipolitisk USA.

Brasiliens sundhedsmyndigheder har stoppet importen af den russiske Sputnik V-vaccine på grund af mistanke om fejl.

Flere importerede forsendinger indeholdt en såkaldt viral vektor, som kunne kopiere sig selv, lyder det.

Onsdag bakker uafhængige forskere også op om myndighedernes beslutning.

Kan give bivirkninger

De mener, at problemet potentielt kan give bivirkninger hos nogle mennesker med et svagt immunsystem.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor de brasilianske myndigheder er bekymrede, lyder det fra den amerikanske kemiker Derek Lowe i et blogopslag hos magasinet Science.

Virologen Angela Rasmussen fra Georgetown University Center i USA bakker op om dette og mener, at fundene "sætter spørgsmålstegn ved fremstillingsprocesserne" bag den russiske vaccine.

Sputnik V er en såkaldt vektorbaseret vaccine baseret på adenovirus. Det vil sige, at vaccinen er baseret på et virus, som normalt vil give en mild luftvejsinfektion.

I vaccineudgaven er der i øvrigt indsat de dele af coronavirus, der koder for det spike-protein, som coronavirus bruger til at inficere kroppens celler med.

Det skal bevirke, at kroppen på baggrund af vaccinen får en immunrespons mod coronavirus, hvis den møder virussen i det "virkelige liv".

Måske farligt med svagt immunsystem

Adenovirusset er i vaccinen modificeret, så det ikke kan formere sig og dermed forårsage sygdom.

Men netop her opstår problemet. Brasilianske sundhedsmyndigheder har angiveligt fundet eksempler på, at nogle Sputnik V–prøver kunne "replikere sig selv".

Angela Rasmussen, som er tilknyttet Georgetown University Center og canadiske sundhedsmyndigheder, forklarer, at det "for de fleste formentlig ikke vil betyde det store".

- Men hos folk med svagt immunsystem kan det give en højere grad af bivirkninger, heriblandt mere alvorlige, siger hun.

Fundene skyldes sandsynligvis en fejl i produktionen, lyder det videre fra forskere.

De russiske vaccineudviklere har dog afvist historien.

Øvrige meldinger om problemer

Det er ikke første gang, at lande melder om problemer med Sputnik V.

Tidligere denne måned lød det fra Slovakiet, at man var bekymret over sammensætningen af importerede russiske vacciner, da de ikke svarede til de prøver, som var brugt i kliniske studier.

I studier har vaccinen ellers vist gode resultater. Blandt andet har det anerkendte tidsskrift Lancet bragt et studie, som viste, at vaccinen var sikker og mere end 90 procent effektiv.

Derfor ærgrer det også Angela Rasmussen, hvis sagen underminerer tilliden til vaccinen.

Også i EU har Sputnik V været på tale. Men endnu har myndighederne ikke modtaget nok information til at godkende den, lød det onsdag fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Konkret var der i Brasilien tale om mulige problemer med den anden dosis af Sputnik V-vaccinen. Den første er endnu ikke blevet undersøgt.

Det kan være farligt at få covid-19, selvom man ikke bliver særligt syg.

Og flere af klodens borgere kan have mistet livet til sygdommen, end vi hidtil har regnet med.

Det er konklusionerne i et nyt, fagfællebedømt studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Når vi opgør antallet af covid-19-dødsfald, så er det reelle antal døde i virkeligheden langt højere, siger Ziyad Al-Aly til Jerusalem Post. Han er professor ved Washington University og leder af forskergruppen bag studiet.

Han fortsætter med at forklare, at deres undersøgelse viser, at alle, der har været smittet, har 60 procent højere risiko end normalt for at dø i seks måneder efter diagnosen, hvis man sammenligner med ikke-smittede.

- Det her er kun toppen af isbjerget, siger Ziyad Al-Aly med henvisning til det globale antal dødsfald på omkring 3,2 millioner.

Ifølge professoren er der ikke anden måde at undgå eftervirkningerne end ved at forsøge ikke at blive smittet.

Studiet bygger på data fra 87.000 amerikanske covid-19-patienter. 74.435 af dem er blevet behandlet i det amerikanske sundhedssystem for veteraner, 'Veterans Health Administration'.

Understreger alvoren

Virolog Allan Randrup Thomsen mener, at studiet understreger, at covid-19 er en alvorlig sygdom.

- Det viser, at der er risiko for alvorlig sygdom og død, selv hvis man ikke har været indlagt og særligt syg, mens man var smittet, lyder det.

Nogle af de symptomer, der blev observeret i studiet, var blandt andet lungesygdomme, forhøjet blodtryk og påvirkninger på centralnervesystemets funktioner.

Og det er alle sammen alvorlige eftervirkninger, mener virologen:

- Det er ikke bare et spørgsmål om at overleve den akutte fase af covid-19, men også at overleve på længere sigt.

Allan Randrup Thomsens bekymringer giver genklang, når man læser Ziyad Al-Aly udtalelser i Jerusalem Post. Han har døbt eftervirkninger "lang-covid" og siger, at verden skal være forberedt på, at det kan være alvorligt:

- Vi blev taget med bukserne nede, da covid-19 ramte. Lad os sørge for, det samme ikke sker med lang-covid.

Selvom risikoen for, at man dør, stadig ikke er meget høj, når man har været syg, så peger studiet på en ganske seriøs udfordring, siger han.

- Selv folk med milde symptomer – dem, der fik covid og så ud til at klare sig fint med kun feber og hoste – kan flere måneder hen ad vejen pludselig få et hjerteanfald eller en blodprop, der er relateret til covid, siger Al-Aly.

Studie kan spille ind i danske beslutninger

Selvom studiet viser, at der sandsynligvis er en overset risiko forbundet med covid-19 på længere sigt i form af alvorlige sygdomme og potentielt død, så er det ikke noget, der ændrer situationen markant.

For situationen er ikke værre, end den var i går, og der er ikke noget, man kan gøre ved det. Som en del af konklusionerne fremgår det også, at jo værre ens sygdomsforløb har været, desto større risiko er der bagefter for alvorlige eftervirkninger.

Blandt de patienter, der var indlagte og overlevede, var der 29 ekstra dødsfald per 1000 patienter over seks måneder. I den totale gruppe af patienter var antallet 8 dødsfald per 1000 patienter over seks måneder.

Det er dog stadig vigtig information at have med i de fremtidige vurderinger af risikoen ved covid-19, siger Allan Randrup Thomsen.

- Sådan nogle observationer vil i højere grad tale for, at flere skal vaccineres, og ikke kun dem, der er i risiko for at dø af sygdommen, siger han med henblik på, at man skal beskytte folk fra eftervirkningerne.

Det kan også spille ind i eksperternes overvejelser omkring fremtidige vacciner og mulige bivirkninger.

Selvom det var den rigtige beslutning at lægge AstraZeneca på hylden, så kan den nye viden om eftervirkningerne være med til at hæve barren for, hvor mange bivirkninger, en vaccine må have, siger Allan Randrup Thomsen.

- Det kan spille ind, hvis vi står i en situation med Johnson & Johnson, hvor der kan være bivirkninger, men i mindre grad end AstraZeneca, siger han.