Siden tirsdag er 751 personer blevet testet positive for coronavirus i de PCR-test, som det offentlige tilbyder gratis til borgerne.

Det viser tal fra Statens Serum Institut på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Antallet af smittetilfælde skal ses i lyset af, at der i samme periode er blevet foretaget 175.526 PCR-test.

Andelen af smittetilfælde i forhold til test giver en positivprocent på 0,43. Det er nogenlunde på niveau med de seneste efterhånden mange uger.

Smittekontrollen hjælper

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, siger den stabile positivprocent noget om, at myndighederne har succes med flere af de tiltag, der er sat i søen under coronaepidemien.

- Det er et tegn på, at den smittekontrol, vi har, i form af at vi tester en stor del af befolkningen og laver smitteopsporing på alle de positive prøver, vi finder, hjælper til at holde epidemien så meget i ro, at vi selv efter de første genåbninger ikke har set smittestigninger, siger Viggo Andreasen.

SSI oplyser, at der også er foretaget en efterregistrering af PCR-test bagudrettet fra private udbydere. Der er tale om 84 tilfælde, viser SSI's tal.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 332.502 lyntest siden tirsdag. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er usikkerhed forbundet med testsvarene.

Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Hver tiende er færdigvaccineret

Antallet af patienter indlagt med coronavirus er siden tirsdag steget med ni til 181. 32 er på intensivafdeling, og af dem får 21 hjælp fra respirator.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde, viser tallene.

I myndighedernes vaccinationsprogram er der nu 1.280.156 borgere, der har fået minimum én vaccinationsdosis. Det svarer til 21,9 procent af befolkningen.

607.400 - eller 10,4 procent af befolkningen - har fået to vaccinationsstik og er færdigvaccinerede.

Onsdag fremlagde regeringen sit længe ventede udspil på landbrugsområdet, som skal sikre en 7,1 millioner tons CO2-reduktion i dansk landbrug frem mod 2030.

Men de danske landmænd skal ikke være bekymrede for en grønnere fremtid – planen tager nemlig ifølge regeringen højde for, at den ikke må koste for dyrt i arbejdspladser.

Der er indlagt ”en tryg hånd under økonomien”, lovede fødevareminister Rasmus Prehn (S) for eksempel, da udspillet blev præsenteret, ligesom erhvervsminister Simon Kollerup (S) lovede at tale landmændenes sag i de kommende forhandlinger:

- Vi skal nok huske jer. Vi er på hold sammen, sagde han.

Men hos Venstre er man langt fra sikre på det løfte, mens SF ikke synes at kunne spore hverken mod eller ambitioner i udspillet.

- Regeringen skal have noget hjælp

I udspillet lægger regeringen op til, at 88.500 hektar lavbundsjorde skal tages ud og vådlægges, som det hedder. Det betyder konkret, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur.

Sammen med andre tiltag, der kan iværksættes nu og her, er det med til at reducere CO2-udslippet med 1,6 millioner tons, lyder det.

Men organisationen Landbrug og Fødevarer har selv lagt op til, at 100.000 hektar kan udtages fra produktionen, og derfor undrer det SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at man ikke har grebet den:

- Når landbruget selv siger det, så tager jeg dem faktisk på ordet og siger, fint, så lad os finde 100.000 hektar, siger hun til TV 2.

- Derfor tror jeg, at regeringen har været en lille smule tøvende, og at de skal have noget hjælp.

Udspillet mangler ifølge Pia Olsen Dyhr både ”tempo, turbo og en masse mod”.

For mange æg i den forkerte kurv

Som et af de tiltag, der endnu er under udvikling, peger regeringen blandt andet på teknikken kaldet pyrolyse, ligesom bedre gyllehåndtering også er en del af udspillet.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er ”alvorligt bekymret” for, om regeringen har bundet sit udspil for meget op på endnu uprøvet teknologi.

- Der er jo ikke noget i vejen med teknologi, og det skal vi også satse på. Men vi bliver nødt til også at lave initiativer, vi ved virker, og dem er der alt for få af, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Jeg er rigtig bange for, at de putter alt for mange æg i den forkerte kurv. En kurv, som vi ved måske er et gamble og ikke vil lykkes i sidste ende. Det, synes jeg, er et alt for stort sats.

- Der vil komme konsekvenser

Hos Venstre er det ikke tanken om den nye teknologi, der trykker.

I stedet er det bekymringen for, at tusindvis af arbejdspladser i landbruget, trods regeringens løfter om det modsatte, vil forsvinde ud af landet.

Det fortæller finansordfører i partiet, Troels Lund Poulsen, til TV 2.

Men kan man ikke forestille sig, at de nye teknologier skaber nye arbejdspladser i stedet – altså en slags omlægning af arbejdspladser?

- Det er ikke et argument, jeg køber en-til-en, siger Troels Lund Poulsen.

Han anerkender, at der med planen vil komme nye arbejdspladser inden for miljøteknologi, men det ”trecifrede milliardbeløb og over 100.000 arbejdspladser”, som landbruget giver til det danske samfund, gør det til en svær opgave at røre det, uden at det vil få en negativ betydning, siger han.

- Derfor kan man ikke bare lave rammevilkårene dramatisk om for vores landbrug, uden at det får konsekvenser.

Blot ét stik med en coronavaccine fra Pfizer eller AstraZeneca reducerer risikoen for, at en person, der er smittet med coronavirus, spreder det til andre med op til 50 procent.

Det viser et studie fra Public Health England, skriver BBC.

Begge vacciner kræver to stik for at være mest muligt effektive. Stikkene gives som regel med nogle ugers mellemrum.

Men studiet viser, at man har mellem 38 og 49 procent mindre tilbøjelighed til at give smitten videre, hvis man bliver smittet tre uger efter første stik med vaccinen.

Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, kalder det for "fantastisk nyt".

Ingen adfærdsændring

Også Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, kalder det en glædelig nyhed.

- Det viser, at vaccination er en effektiv foranstaltning i forhold til at mindske spredningen af coronavirus.

Men selvom der er mindre sandsynlighed for, at man smitter andre efter første stik, skal man stadig huske at vaske hænder, spritte af og undgå at mødes i store forsamlinger.

- Det er her statistik, hvor man kigger på virusspredningen. Det siger ikke noget om, hvor meget den enkelte kan sprede virus, siger Hans Jørn Kolmos.

Et stiks beskyttelse

Forklaringen på reduktionen skal blandt andet findes i beskyttelsesgraden, som et enkelt stik giver.

Man er cirka 50 procent beskyttet mod covid-19 op til 24 dage efter første stik med Pfizer-vaccinen. Imens beskytter AstraZenecas vaccine 76 procent af de vaccinerede mod coronavirus efter første stik – og effekten af vaccinen falder ikke inden for de første tre måneder.

Og af en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen fra marts fremgår det, at cirka 0,6 procent af de første 640.000 danske vaccinerede blev testet positive efter første stik. Langt de fleste blev smittet i de første 26 dage efter første stik.

For ældre og mennesker med svækket immunforsvar er risikoen for gensmitte størst, og det gælder også efter det andet og sidste stik.

Over en million danskere er blevet givet første stik mod coronavirus, mens over en halv million er fuldt vaccinerede.

Ny teknologi skal sikre størstedelen af landbrugets reduktion af udledning af drivhusgasser. Der vil være fokus på pyrolyse, viser regeringens udspil, som bliver præsenteret onsdag.

Pyrolyse kan eksempelvis omdanne kolort og halm til flybrændstof og biokul.

Med udspillet håber regeringen at sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner tons i 2030.

Men størstedelen – 5 millioner ud af de 7,1 millioner – dækker over et potentiale ved ny teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.

Det er her, at pyrolyse kommer i spil. Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien

Regeringen vil i alt afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet, fremgår det af udspillet.

Minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn (S) erkender, at satsningen på ny teknologi er behæftet med usikkerhed.

Men ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger Prehn.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne.

- Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne, siger Prehn.

Satser på ny teknologi

Ifølge regeringens støttepartier satser regeringen for meget på ny teknologi, som endnu ikke findes.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov. Målet er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Regeringen har ikke lavet beregninger, der viser, hvor mange arbejdspladser der eventuelt går tabt eller vindes i udspillet.

- Vi har sagt, at vi vil holde på arbejdspladserne. Og udspillet er lavet, så vi kan undgå at tabe arbejdspladser. Vi vil hellere skabe nye arbejdspladser, siger Prehn.

Møder med partierne

Regeringen har indkaldt til sættemøder torsdag. Støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten vil utvivlsomt møde op med en del kritik.

Tirsdag aften, da lunser af udspillet kom frem i medierne, var der kritik fra støttepartierne. Det samme gjorde sig gældende onsdag, da udspillet var lagt frem.

Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, siger i en skriftlig kommentar:

- Enhedslisten er her ikke for at understøtte regeringens hokuspokus-løsninger, men vil kæmpe for reelle reduktioner.

Hvelplund forventer svære forhandlinger, tilføjer han. SF-formand Pia Olsen Dyhr efterlyser større ambitioner og mere hastighed fra regeringen.

Overblik over udspillet

Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2

Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.

Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning. Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton. Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027. Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2. Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.

Udviklingssporet: 5 millioner tons CO2

Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.

700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet. Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul. Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.

Tårnby har den seneste tid oplevet en stor stigning i antallet af corona-smittede, hvilket nu har ført til, at kommunen har det næsthøjeste smittetryk på landsplan.

Ifølge kommunen skyldes en stor del af stigningen større smitteudbrud på henholdsvis Amager Privatskole og Børnehuset Nordmarks Allé 26, hvor flere børn og ansatte er konstateret smittede.

Begge steder er der nu en indsats for at teste og begrænse risikoen for yderligere smittede, og i Børnehuset Nordmarks Allé 26 er forældrene blevet opfordret til at holde børnene hjemme, ligesom der er oprettet nødpasning.

Derudover har Plejehjemmet Løjtegården konstateret et udbrud af smitte blandt beboere og ansatte, hvilket mandag fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at indføre besøgsrestriktioner de næste fire uger.

Og den store stigning i antallet af smittede får formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Tårnby Kommune, Einer Lyduch (A), til at betegne udviklingen som bekymrende.

- Jeg synes, det er særdeles bekymrende, at vi nu er nummer to på listen over kommuner med flest smittede på landsplan. Vi ved dog endnu ikke, hvad stigningen konkret bunder i - om det hænger sammen med genåbningen eller måske er et efterslæb fra påsken, men det skal vi nu undersøge, siger Einer Lyduch til TV 2 Lorry.

Risiko for nedlukning af kommunen

Der har den seneste tid været flere udbrud af corona-smitte på plejehjem i Region Hovedstaden, hvor beboerne har været vaccinerede.

Ifølge Einer Lyduch er et udbrud svært at gardere sig mod, når så mange ansatte, beboere og pårørende dagligt er i kontakt med hinanden, hvilket samtidig kan komplicere smitteopsporingen.

- Der er konstateret tre smittede medarbejdere og fire beboere. Det har vi sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed taget hånd om med restriktioner og isolation. Men når der er 120 beboere på fire afdelinger, kan det både være svært at helt at undgå, at der opstår smitte, og det kan også være svært at finde årsagen til smitteudbruddet, men det forsøger nu, siger Einer Lyduch, der også påpeger, at vaccinationen af beboere og ansatte har gjort, at de ramte på plejehjemmet kun har oplevet milde symptomer.

Stigningen i antallet af smittede i Tårnby Kommune har ført til, at incidenstallet tirsdag lå på 189. Stiger tallet, er der risiko for yderligere nedlukning af sogne og hele kommunen.

Derfor opfordrer Einer Lyduch også kommunens borgere til at være påpasselige.

- Jeg kan kun opfordre borgerne til følge de kendte vejledninger om at holde afstand og spritte af og bruge teststederne i Tårnby, siger han.

Den omstridte regel om bordreservation mindst 30 minutter før ankomst til restaurant eller lignende bliver ikke afskaffet lige med det samme.

Det er budskabet i en mail fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) sendt til partiernes erhvervsordfører tirsdag eftermiddag. TV 2 er i besiddelse af mailen.

Restaurationsbranchen har ellers foreslået at afskaffe kravet mod til gengæld at indføre skærpede arealkrav hos eksempelvis restauranter, barer og værtshuse. Men Statens Serum Institut har efter nye beregninger ikke kunnet sige god for en model, hvor der var lagt op til at reducere antallet af gæster mellem 10 til 15 procent.

- SSI konkluderer, at modellen, som foreslået af branchen, vil betyde, at risikovurderingen for smitte for serveringssteder øges, og at modellen således ikke i samme grad har effekt på smittespredningen som den nuværende regel om forudgående tidsbestilling, skriver Simon Kollerup i mailen og fortsætter:

- Såfremt der er et ønske om fortsat drøftelse af reglen, vil jeg henvise til de løbende forhandlinger i partilederkredsen om rammeaftale for genåbning af Danmark.

Ifølge TV 2s oplysninger er partilederne indkaldt til drøftelser om næste fase af genåbningen torsdag eftermiddag. Planen er, at mere af samfundet genåbner 6. maj, og her står 30 minutters-reglen som udgangspunkt til at blive afskaffet.

Flertal kræver reglen afskaffet

Et flertal uden om regeringen bestående af blå blok og Radikale Venstre har krævet reglen afskaffet, fordi de finder den besværlig og meningsløs. Men Radikale Venstre valgte alligevel i fredags at stemme imod et forslag fra Venstre i Folketingets epidemiudvalg om at afskaffe reglen.

Den radikale sundhedsordfører Stinus Lindgreen forklarede det med, at partiet gerne vil afskaffe 30 minutters-reglen, men at der skal noget andet i stedet, og at Venstre ikke havde lagt op til det.

Et "bump på vejen"

Reglen om bordreservation mindst 30 minutter før ankomst ved indeservering blev indført, da et flertal på Christiansborg besluttede at fremrykke genåbningen af restauranter, cafeer, barer og værtshuse til 21. april.

For regeringen var forudsætningen for den beslutning dog, at der skulle indføres tiltag, som gjorde genåbningen "sundhedsmæssig forsvarlig". Blandt andet ved at forhindre, at gæster flokkes ved indgange og tomme borde for at få tilkæmpet sig en sideplads, og løsningen fra myndighederne blev 30 minutters-reglen.

Erhvervsminister Simon Kollerup sammenlignede i sidste uge reglen med et "vejbump på en villavej", der skal forhindre bilerne i at køre for hurtigt. Og i mailen sendt til erhvervsordførerne tirsdag eftermiddag står der, at 30 minutters-reglen af Erhvervsministeriet er skønnet til at reducere antallet af daglige gæster på barer og værtshuse fra 135.000 til 90.000 gæster. Det svarer til en reduktion på cirka 33 procent.

I vurderingen fra Statens Serum Institut, der er vedlagt i mailen til erhvervsordførerne, lægges der vægt på, at 30 minutters-reglen er med til at begrænse antallet af impulsive gæster på barer og værtshuse, men at det samme ikke vil være tilfældet med et skærpet arealkrav.

- Begrænsninger i antallet af gæster ved et arealkrav på 10 procent henholdsvis 15 procent vurderes at være så begrænset, at risikovurderingen for smitte for serverignssteder øges til middel-høj, står der.

Skuffelse hos konservative

Den konservative erhvervsordfører Mona Juul er bestemt ikke tilfreds med meldingen fra Simon Kollerup.

- Jeg er utroligt skuffet over, at man ikke lytter til branchens gode input, hvor de reducerer antallet af gæster, siger Mona Juul til TV 2.

Direkte adspurgt erkender hun dog, at branchens forslag om at reducere antallet af gæster ikke har samme effekt som 30 minutters-reglen. Men når både et flertal på Christiansborg og restaurationsbranchen vil af med reglen, bør regeringen også komme op med alternative løsningsforslag, mener hun.

Ifølge Mona Juul giver det nu ikke længere mening at kæmpe videre for at få reglen afskaffet.

- Det hjælper ikke noget at starte forfra. Måske kan vi nå at lave en løsning to dage før 6. maj, hvor reglen alligevel forsvinder, men det giver ingen mening, siger hun.

Ærgrelse hos branchen

Hos erhvervsorganisationen Horesta, der repræsenterer restauranter og hoteller, er politisk chef Kirsten Munch ærgerlig over, at det har taget så lang tid at vurdere den nye model.

- Branchen kom på et døgn med et forslag, og den har man nu brugt over en uge på at vurdere, og derfor kan vi ikke nå at komme med forslag til ændringer, inden kravet alligevel bortfalder 6. maj.

- Der er ingen tvivl om, at vi har mistet gæster. Vi er en branche, hvor mange lever af de spontane kunder, som kommer ind fra gaden, og dem har der været klart færre af med det her krav, som jo kommer oveni kravet om coronapas, siger Kirsten Munch til Ritzau.

Hos erhvervsorganisationen SMVDanmark, der har omkring 300 restauranter, caféer og barer som medlemmer, stiller man sig kritisk til vurderingen fra SSI, der tidligere har ramt skævt i sin vurdering af smitten i forbindelse med genåbningen.

- Smitten ligger på et stabilt lavt niveau, og langt de fleste sårbare og udsatte grupper er færdigvaccinerede, siger politisk chef Mia Holstein til Ritzau.

- Så det er helt ude af proportioner, at vi bliver ved med at forhindre de hårdt ramte restauranter, caféer og barer i at få fuld omsætning. Den omsætning er livsnødvendig for dem efter den lange nedlukning, siger hun.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Erhvervsminister Simon Kollerup.

Singapore er det land i verden, der er bedst at bo i lige nu.

Det viser en liste fra mediet Bloomberg, der ranglister lande, der er bedst at bo i under coronapandemien.

Singapore har for første gang slået New Zealand af pinden som listens nummer et, og det skyldes i høj grad Singapores hurtige vaccineudrulning.

Samtidig er der stort set ingen smittede i Singapore, og befolkningen kan gå til koncerter og tage på krydstogt og generelt leve tæt på en normal tilværelse.

Ranglisten tager højde for ti parametre – herunder blandt andet graden af nedlukning, sundhedssystemets styrke, BNP og smittetryk – og tilsammen giver det hvert land en samlet score, som skal ses som et udtryk for, hvor godt det enkelte land er at bo i under pandemien.

Danmark ligger nummer 14 på listen og kommer efter lande som Australien, Israel og Finland.

Har erfaring med SARS

Men over Danmark ligger også en række asiatiske lande.

Både Sydkorea, Kina, Japan, Vietnam og Thailand er ifølge listen bedre at bo i end Danmark.

Se hele listen i bunden af artiklen.

Det overrasker ikke Christina Boutrup, der er journalist, forfatter og Kina-ekspert, at mange asiatiske lande ender i toppen af sådan en liste.

- De har været meget hurtige til at lukke grænserne, og så er de ekstremt effektive til smitteopsporing, siger hun.

Og så har de asiatiske lande et vigtigt træk tilfælles, når det kommer til at bekæmpe en pandemi; De har prøvet det før.

I 2003 brød SARS-epidemien ud i en række østasiatiske lande, og den erfaring har haft en markant indflydelse på coronahåndteringen i de lande, lyder det fra Christina Boutrup.

- Befolkningen er generelt mere bange for at blive syge, de var hurtige til at tage mundbind på, og myndighederne var hurtige til at tage situationen meget alvorligt, siger hun.

I boble med 1,4 milliarder mennesker

Christina Boutrup flytter selv snart fra Fyn til Shanghai i Kina med sin familie for at være TV 2s Asien-korrespondent.

Og ifølge Bloombergs liste burde det altså være et land, som er bedre end Danmark at bo i, hun flytter til, og det er også hendes forventning, at det kommer til at føles mere frit at bo i Kina end i Danmark i øjeblikket.

- Det er svært at komme ind. Men når man først er inde, er det næsten som at leve i boble med 1,4 milliarder mennesker, siger hun.

- Man kan flyve og rejse rundt stort set frit, fordi der er så lav smitte. Siden maj har de haft deres mobilitet, der er store konferencer og 50 års-fødselsdage og bryllupper med 100 mennesker. Så på mange områder tror jeg, at det kommer til at føles mere frit, siger hun.

Overvågning er prisen

Christina Boutrup kan dog godt være bekymret for, hvordan det vil være, hvis der kommer en ny bølge, der fører til omfattende og strikse nedlukninger med udgangsforbud. For her er asiaterne mere nådesløse og kontante, mens vi i Danmark er vant til ”frihed under ansvar”, lyder det fra den kommende Asien-korrespondent.

- De har ikke den samme individuelle frihed. Til gengæld har de haft mere frihed til at rejse, feste, holde konferencer og gå på arbejde, end vi har haft. Så det er lidt af et paradoks, siger hun.

En anden ting, der med danske øjne kan virke mindre attraktivt ved den asiatiske tilgang, er graden af overvågning fra myndighederne.

- Set med danske øjne er det uhyggeligt, at myndighederne ved præcist, hvor man er, og hvem man er sammen med konstant. Det er den pris, de betaler, siger hun.

Brasilien i bunden

Helt i bunden af listen, som omfatter 53 lande, ligger Brasilien.

Brasilien er blandt de lande i verden, der er hårdest ramt af pandemien, og i øjeblikket er landets sundhedssystem helt i knæ både hvad angår sengepladser og behandlingsmuligheder.

I Brasilien er 391.936 mennesker døde med covid-19. Det er kun overgået af USA, der har haft 572.674 dødsfald.

Blandt listens dårligste lande findes også blandt andet Polen, Argentina, Colombia, Iran og Mexico.

I Indien er smittetallene stadig alarmerende høje, og landet er nu begyndt at modtage hjælp fra omverdenen.

Tirsdag landede et fly med medicinsk udstyr fra Storbritannien i den indiske hovedstad New Dehli.

Ombord på flyet var blandt andet 100 respiratorer og 95 iltapparater.

Hjælpen ankommer samtidig med, at Indien nærmer sig 200.000 registrerede dødsfald med covid-19, og det daglige antal smittede er på over 320.000.

Indiens hospitaler er under stort pres, og mange patienter bliver afvist på grund af mangel på ilt og sengepladser.

Ligbål skyder op overalt

Flere steder i Indien er krematorierne nu så presset, at pårørende selv må hjælpe med at samle brænde til de ligbål, der er en del af den religiøse begravelsesceremoni i landet.

Det skriver BBC.

I flere af Indiens storbyer tages parkeringspladser, parker og byggetomter i brug til interimistiske begravelsespladser med rækkevis af ligbål.

I hovedstaden New Delhis Sarai Kale Khan-krematorium har man netop bygget 27 nye platforme til ligbål, mens 80 andre er på vej i parken omkring krematoriet.

Flere lande sender udstyr

Situationen har fået en række lande til at sende ilt og respiratorer til Indien, der er hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte.

Udover Storbritannien har Spanien oplyst, at man vil sende lidt over syv tons medicinaludstyr til Indien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er ikke sikre, før at alle er sikre, siger udenrigsminister Arancha González.

Også USA og EU er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr, der skal sendes til Indien.

Stort behov for hjælp

Der er et stort behov for den hjælp, der nu er på vej, fortæller Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane.

- Det er klart, at Indien med 1,3 milliarder mennesker har behov for en masse støtte og bistand i den her situation. Derfor er det rart at se, at det begynder at komme ind nu, siger ambassadøren til TV 2.

Indien har omkring 240 smittede per en million indbyggere. Til sammenligning har Danmark 122.

Coronavirus har banet vej for et helt nyt arbejdsmarked.

Siden pandemiens start har test- og vaccinecentrene genereret over 18.000 nye jobs.

Det har givet mulighed for, at mange arbejdsløse, herunder de lidt mere end 360.000 danskere, som sidste år meldte sig ledige, har kunnet komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Alene i sidste uge blev der ansat 2000 nye medarbejdere i Copenhagen Medical, som driver 38 testcentre i Region Hovedstaden.

Og den massive testindsats har gjort test- og vaccinecentrene til en af landets største arbejdspladser.

Fra pilot til teamleder

En af dem, som har draget nytte af de mange nye arbejdspladser, er Carsten Brokopp.

Før coronavirus gjorde sit indtog i starten af 2020, var han pilot hos Norweigan.

Men i takt med at flere lande lukkede ned i foråret, gik flyene fra fyldte til tomme.

Det betød, at Carsten Brokopp og hans kollegaer blev sagt op, og han stod i en situation, hvor han var tvunget til at finde nyt job, da udsigterne til at komme tilbage til lufttrafikken blev længere og længere.

I dag er han teamleder for de udkørende podere i Hvidovre hos Falck Healthcare. Og selvom det ikke er det samme som at sidde i cockpittet, er han glad for jobbet.

- Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg vil gerne være med til at bidrage til at få styr på den her coronaindsats, for det er jo det, som holder mig fra at flyve, siger han til TV 2.

Især flybranchen er blevet hårdt ramt af pandemien. Carsten Brokopps tidligere arbejdsgiver Norwegian fyrede for eksempel 1571 piloter og 3134 kabine-ansatte tilbage i april 2020.

Desuden er Tårnby Kommune den kommune, hvor ledigheden er steget mest siden februar 2020. Tårnby er hjemkommune for Københavns Lufthavn, som før coronavirus kunne bryste sig af titlen som en af Danmarks største arbejdspladser.

Skabt jobmuligheder for ufaglærte

Men det er ikke kun personer, der er blevet fyret under krisen, som har fået noget ud af de 18.000 nye jobs.

Danmarks testindsats har også hjulpet med at få flere ufaglærte i arbejde – unge såvel som gamle.

Da Lukas Olsen i december kom tilbage til Danmark efter fem år i USA, havde han et hul i kalenderen på lidt mere end et halvt år, inden han regner med at starte på medicinstudiet til sommer.

Her så han en mulighed for at arbejde på et testcenter, og på bare fire måneder er han gået fra at være poder til at blive områdeleder i Helsingør.

- Det har givet en masse erfaring på alle mulige områder. Både sundhedsfagligt, ledermæssigt og i forhold til at håndtere personale, som jeg forhåbentlig også kan tage med videre i mit senere arbejdsliv, siger han til TV 2.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fem procent af de ufaglærte lønmodtagere mistede jobbet i coronakrisens første måneder. For lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse lå det tal på 2 procent.

Når vi rammer 2030, skal landbruget have reduceret dets CO2-udledning med 7,1 millioner tons.

Vi bliver nødt til at komme med noget, der er realistisk

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Sådan lyder det overordnede mål i det landbrugsudspil, som regeringen fremlægger onsdag formiddag, og som TV 2 har set en del af.

- Vi står et super spændende sted i Danmark lige nu. Ikke ulig hvor vi stod for 20-30 år siden med vindmøller, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Han henviser til, hvordan Danmark i dag er kendt for at være førende indenfor vindenergi og har revolutioneret området.

Den succes håber ministeren nu at kunne genskabe, og det skal ske gennem tiltag, der kan inddeles i tre kategorier:

Tiltag, der vil kunne iværksættes her og nu: Herunder blandt andet skovrejsning, kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjord, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur (1,6 millioner tons)

Vedtagne tiltag: Allerede på finansloven for 2021 blev der sat penge af til at omlægge lavbundsjord til fri natur. CO2-reduktionen derfra tæller regeringen med i dens udspil (0,5 millioner tons)

Udvikling af nye tiltag: Herunder blandt andet en fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre (kaldet bioraffinering, red.) - for eksempel ved hjælp af en ny pyrolyse-teknologi (5 millioner tons)

"Skrabet" og tøvende

Målet om en reduktion på godt syv millioner tons svarer til lige knap 70 procent af den udledning, landbruget står for i dag. Det er dog langt fra nok for støttepartierne, som samlet har stillet krav om at reducere CO2-udledningen med otte millioner tons i 2030.

Blandt andet ved at producere mindre kød og ved at omlægge store lavtliggende landbrugsarealer til fri natur.

Derfor høster regeringen hverken opbakning til selve reduktionsmålet, eller måden CO2'en skal spares på.

Regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Signe Munk, klimaordfører for SF, kalder udspillet "skrabet" og er særlig skeptisk over for det faktum, at størstedelen af reduktionen står til at blive fundet gennem udvikling af nye tiltag.

Det er under den kategori, at regeringen blandt andet foreslår en forbedring af måden, gylle håndteres, og at satse på udviklingen af pyrolyse.

- Man må aldrig lægge alle sine æg i en kurv, når det gælder klimapolitik. De teknologiske tiltag kan i sig selv være gode, men her spiller de en for stor rolle. Reduktionerne kommer til at ligge for sent, og er samtidig usikre, siger SF-ordføreren til TV 2.

Samme toner lyder fra både de radikale og Enhedslisten, som ligesom SF er utilfredse med målet om de 7,1 millioner tons. Fra alle sider lyder, at reduktionen af de fem millioner tons i udviklingssporet slet ikke kan tælles med på den måde, som regeringen lægger op til.

- Vi kender ikke potentialet i de her teknologier, og vi mangler simpelthen en beskrivelse af, hvordan vi får dem ud at virke. Skal vi betale landmændene for det, eller skal vi regulere?, siger den radikale ordfører Zenia Stampe.

- Jeg er bange for, at det meste af det kan ende i et rent fatamorgana, fordi det er værktøjer, som vi ikke ved om vil virke, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Må ikke frygte innovation

At mere end halvdelen af CO2-besparelsen i regeringsudspillet skal hentes i potentielle besparelser, møder også kritik hos Danmarks Naturfredningsforening. Der er simpelthen for mange fugle på taget, siger interesseorganisationens præsident, Maria Reumert Gjerding:

- Det er helt vildt bekymrende og uambitiøst, fordi regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu.

Men man må ikke være bange for innovation, lyder modsvaret fra Landbrug & Fødevarer, som umiddelbart ser meget positivt på regeringens prioritering.

Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer

Organisationens klimadirektør understreger dog det forbehold, at han endnu ikke har set det fulde udspil, men kun den del, som regeringen tirsdag har valgt at dele.

- Det allervigtigste for Danmark er, at vi udvikler os. Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab. Derfor er det, vi bedst kan gøre, at udvikle teknologier, som vi kan eksportere og dermed gøre en rigtig stor forskel, siger klimadirektør Niels Peter Nørring til TV 2.

Uenighed om lavbundsjorde

De to interesseorganisationer stillede i februar 2019 et fælles forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra landbrugsproduktionen og omlægge det til fri natur.

Et forslag, som støttepartierne bød varmt velkommen, men som for eksempel Enhedslisten ønsker at tage længere endnu.

Vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

I det samlede regeringsudspil vil der dog ifølge TV 2s oplysninger kun blive lagt op til at udtage eller braklægge 88.500 hektar svarende til et område lidt større end Bornholm og Langeland.

En ambition, der altså langt fra lever op til krav og ønsker fra støttepartier såvel som naturfredningsforeningen.

- Nogle taler om at tage 100.000 hektar ud, men indtil nu er der taget 1500 hektar ud, så vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og komme med noget, der er realistisk, siger Rasmus Prehn:

- Vi har kun det ønske, at vi skal tage så meget lavbundsjord ud som muligt, men vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind.

Noget af det, det også efterlyses fra både naturfredningsforeningen og støttepartierne, er en landbrugsafgift.

Den del er placeret i Skatteministeriet og vil derfor ifølge Rasmus Prehn ikke være en del af det samlede udspil, der præsenteres onsdag.