I det seneste døgn er 624 personer blevet konstateret smittet med coronavirus. To er døde, mens fem færre er indlagt, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

De smittede er fundet blandt i alt 164.744 PCR-test. Dermed er andelen af positive prøver 0,38 procent. Det tal kaldes også positivprocenten og har ligget stabilt mellem 0,2 og 0,5 siden midten af februar.

Ud over PCR-test er der ifølge Sundhedsstyrelsen foretaget 445.202 lyntest det seneste døgn, men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene.

Det skyldes, at der er usikkerhed forbundet med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Antallet af personer, der er indlagt med coronavirus, er faldet med fem siden mandag. Dermed er der i alt 172 personer indlagt med sygdommen.

Genåbning har endnu ikke påvirket indlæggelsestal

De stabile smitte- og indlæggelsestal kan i den grad mærkes på hospitalerne, beretter Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge på infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

- Vi har lige pludselig senge, som vi kan bruge til andre infektionspatienter, som har behov for indlæggelse, siger hun.

Hun henviser til, at hospitalet er godt i gang med at afvikle puklen af aflyste patienter. Men at der ulmer en bekymring over, at genåbningen medfører stigende indlæggelsestal og spolerer planen om at få afviklet de ventende patienter.

- Men indtil videre ser det ikke ud til at være tilfældet, siger hun og tilføjer, at den fulde effekt af de sidste store genåbninger først kan ses om flere uger.

- Vi har forberedt os på, at skulle der ske noget igen, hvis den tredje bølge skulle blive en realitet, så har vi en plan for, hvordan vi vil håndtere det. Men det er en plan, vi ikke håber, vi får brug for at aktivere, siger hun.

Blandt de indlagte ligger 36 på intensivafdelinger, fordi de er alvorligt syge. Og blandt de alvorligt syge er 24 personer forbundet til en respirator, der skal hjælpe dem med at trække vejret.

Kontakttallet falder

Desuden er kontakttallet faldet fra 1,1 til 1 siden sidste uge, og epidemien er dermed ikke længere i vækst. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Epidemien er på stabilt niveau. Hvis der kommer udsving efter sidste uges genåbning, er det for tidligt til, at det viser sig i kurverne, skriver ministeren.

Kontakttallet angiver, hvor mange personer en gennemsnitlig coronasmittet person smitter videre.

Hvis kontakttallet er mere end 1, betyder det, at epidemien med coronavirus er i vækst. Hvis det er mindre end 1, er epidemien aftagende.

Statsminister Mette Frederiksens (S) plan om at anlægge en vaccinefabrik i Danmark falder umiddelbart i god jord hos flere af Folketingets partier.

Dansk Folkeparti ”mener sagtens, at vi kan gå videre med den”, mens konservative ”tillader sig at have et åbent sind”, og Det Radikale Venstre mener, det er ”rigtig positivt”.

Og det er godt nyt for statsministeren, som først skal hente opbakning i Folketinget, før en egentlig udbudsrunde kan komme på tale.

Men selvom Mette Frederiksen selv kalder sin plan for ”rettidig omhu”, lyder kritikken fra flere partier, at regeringen alligevel er for sent ude, ligesom spørgsmålene på forhånd tårner sig op.

Hvad kommer det til at koste? Har danskerne førsteret til vaccinerne? Og hvor meget kommer staten til at fylde i det samarbejde, som Mette Frederiksen har sagt bliver offentligt-privat?

Staten skal ikke producere vacciner

Særligt spørgsmålet om, hvor meget staten skal fylde i forhold til den kommende danske vaccinefabrik, deler vandene på Christiansborg.

Venstre synes, det er ”spændende og interessante tanker”, men det udslagsgivende bliver, hvordan samarbejdet vil se ud.

- Det afgørende bliver, at der ikke er tale om, at staten skal til at producere vacciner. Det har vi dårlige erfaringer med, siger partiets erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, til TV 2.

Hos Enhedslisten havde man derimod gerne set, at den offentlige del af et offentligt-privat samarbejde fik lov at fylde endnu mere.

Det fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund til TV 2.

- Meget af den forskning, der foregår i dag, foregår i offentligt regi. Derfor er det oplagt, at staten går ind og spytter penge i forskningen. Det giver også muligheden for at stille modkrav, siger han.

Peder Hvelplund understreger, at Enhedslisten ikke er imod et offentligt-privat samarbejde på vaccinefronten, men at det sprængende punkt bliver, at vaccinerne ikke sælges til overpris.

- Er der overhovedet behov for en dansk produktion?

Ifølge statsministeren skal fabrikken være med til at afhjælpe et muligt behov for at blive revaccineret mod coronavirus. Selvom flere eksperter spår det samme, er der dog ingen, der kender fremtidens vaccinebehov med sikkerhed.

Det Konservative Folkeparti er ifølge den politiske ordfører, Mette Abildgaard, som udgangspunkt positive over for planen og alt, "hvad der lugter af et dansk eksporteventyr".

Alligevel stiller hun spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er plads til en dansk produktion, når der allerede er adskillige europæiske fabrikker i dag.

- Der skal jo trods alt være aftagere til vaccinerne, og vi vil ikke risikere, at det bliver en meget dyr dansk enegang det her, siger hun.

Desuden er de konservative bekymret for, om Danmark kan reservere vaccinerne til danskerne, bare fordi de er produceret på dansk jord.

Det samme undrer Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen sig over.

- Umiddelbart lyder det hele besnærende. Men man skal huske, at egenproduktion ikke er lig med at være selvforsynende, siger han.

Derfor er der en lang række spørgsmål, partiet endnu mangler svar på, før de ”er klar til at bide til bolle”.

Ifølge Mette Frederiksen skal den danske vaccinefabrik kunne tilbyde vacciner mod coronavirus allerede fra næste år, men først skal opbakningen i Folketinget som nævnt være på plads.

En række anonyme kilder bekræfter i tirsdagens britiske aviser, at Boris Johnson sidste efterår råbte ordene:

- Ikke flere forbandede nedlukninger – så hellere et bjerg af lig.

Ordene skulle være faldet under en ophedet diskussion med hans rådgivere om nedlukning af samfundet.

Selv afviser han at have sagt det, men ikke desto mindre er hans udbrud tirsdag på forsiden af de britiske aviser.

"Det er ikke bare lig, Boris – vi elskede dem", skriver tabloidavisen Daily Mirror eksempelvis.

Ifølge TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen kommer kritikken på et tidspunkt, hvor Boris Johnson og regeringen ellers får masser af ros, fordi Storbritannien er nået så langt med at vaccinere befolkningen.

- Det er meget uheldigt, hvis han har udtrykt sig sådan. Netop nu rider Boris Johnson på en bølge af succes, fordi Storbritannien har klaret sig så fantastisk godt med deres vaccineprogram. Og så indhenter fortiden ham med noget, som han skulle have sagt på et tidspunkt tidligt i epidemien, hvor han måske ikke tog det alvorligt nok, siger Ulla Terkelsen.

Det var avisen Daily Mail, der mandag bragte historien frem.

Ifølge avisen skulle bemærkningerne være faldet i oktober, da hans rådgivere efter en lang diskussion havde fået ham overtalt til at lukke landet ned.

Boris Johnson har selv ifølge Sky News beskyldningerne som "totalt sludder":

- Det vigtige, befolkningen vil have os til, er at sikre, at nedlukningerne fungerer. Og det har de gjort, sagde han.

Hans nære allierede Michael Gove pointerede mandag i det britiske underhus, at Boris Johnson jo netop godkendte den anden nedlukning i oktober, og han i øvrigt senere har godkendt en tredje nedlukning.

- Det er en premierminister, der selv har ligget på hospitalets intensivafdeling. Jeg finder det helt utænkeligt, at han skulle sige sådan noget, sagde Michael Gove.

Bitter strid

De britiske aviser er fulde af spekulationer om, hvem kilden til oplysningerne er, og mistanken samler sig om premierministerens tidligere toprådgiver, Dominic Cummings.

Beskyldningerne mod Boris Johnson kommer nemlig midt i en bitter strid mellem ham og Downing Street.

Rådgiveren blev i november efter pres fra flere toppolitikere fyret for at bryde sin coronaisolation ved i slutningen af marts i fjor at køre fra London til sine forældres hjem i Nordengland.

Den 400 kilometer lange køretur fandt sted, mens Cummings var i selvisolation, og hans kone havde symptomer på covid-19.

- Det var Boris Johnsons bedste ven, der blev fyret, og som nu hævner sig. Han er en mærkelig mand, der registrerer alting. Han skriver alting ned, hvis han da ikke ligefrem optager det. Så Boris Johnsons store frygt er, hvad Dominic Cummings måske kan bevise, siger Ulla Terkelsen.

Penge til boligindretning

I sidste uge beskyldte et andet læk Boris Johnson for at have brugt for mange penge på at modernisere sin bolig i Downing Street.

Embedsboligen ligger i forlængelse af Downing Street 10, og hvert år kan premierministeren bruge 30.000 pund på at modernisere den.

Men lækkede e-mails tyder på, at der formentlig er blevet brugt meget mere på moderniseringen, og at Boris Johnson havde planer om at lade anonyme donorer betale i al hemmelighed.

Regeringen siger, at Johnson betalte af egen lomme, men oppositionen vil alligevel have sagen kulegravet.

Kilder i Downing Street sagde, at de lækkede oplysninger til britisk presse kommer fra netop Cummings. Det skriver Sky News.

Noget den tidligere rådgiver har afvist som falske anklager.

Regina Fjendbo rører langsomt ved sin talje, mens hun med lukkede øjne svajer til en Beyoncé-sang.

- Det handler om at turde at være forførende. Sådan noget med at røre ved sig selv. Slikke på sig selv. Det kan være utrolig godt, siger 33-årige Regina Fjendbo.

Hun danser foran sin computer, så de, der har tilmeldt sig hendes virtuelle kursus, kan følge med i, hvad hun gør.

Jeg tabte mig 40 kilo, og jeg kan ikke huske fem måneder af mit liv

Regina Fjendbo

Regina Fjendbo er nemlig tykaktivist og såkaldt kropskærlig mentor. Formålet med sessionen er, at kursisterne skal blive bedre til at føle, at de er ok, som de er. Og at de faktisk gerne må være sexede. Uanset om de er tykke eller tynde.

Sådan er det nemlig ikke i dag. Det er stadig en kamp at være tyk, mener Regina Fjendbo.

- Der er en antagelse om, at når man er tyk, er man usexet. At man er usund og inaktiv og ofte også lidt dum. For hvis man havde regnet ud, hvordan man kan tabe sig, havde man også tabt sig, siger Regina Fjendbo.

Undersøgelser understøtter Regina Fjendbos pointe om, at der er mange stereotyper og fordomme forbundet med tykke menneske.

En helt ny undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark viser, at to ud af tre danskere mener, at der bliver set ned på tykke mennesker.

Livet som tyk

For Regina Fjendbo har kampen med kiloene været en del af hele hendes barndom og ungdomsår.

Når hun som teenager var til fester, grinede de andre, når hun dansede.

- Men jeg dansede ligesom de andre. Den eneste forskel var, at jeg var tyk, siger hun.

Folk skal lære, at der ikke er noget i vejen med en tyk krop

Regina Fjendbo, tykaktivist

Og da hun gik i 5. klasse, lavede de større børn seksuelle jokes om hendes vægt. At man skulle passe på, man ikke blev mast, hvis man dyrkede sex med hende.

Og Regina Fjendbo har mange flere eksempler på, at hun er blevet behandlet anderledes. At hun, som hun siger, er blevet diskrimineret.

Slankekure og anoreksi

Mobningen betød, at hun som ung gik på slankekur og endte med at få en spiseforstyrrelse.

- Jeg tabte mig 40 kilo, og jeg kan ikke huske fem måneder af mit liv, siger hun.

Og for fem år siden læste hun endnu en slankebog i håbet om at tabe sig mere.

I bogen stod der, at nogle kvinder stoppede med at få menstruation, var trætte og havde en anderledes hud, fordi de simpelthen trænede for meget og spiste for lidt i håbet om at tabe sig.

- Beskrivelsen ramte fuldstændig plet. Jeg var sikker på, at jeg trænede for lidt og spiste for meget, og det var derfor, jeg stadig ikke var åleslank. Men jeg var faktisk usund, siger hun.

Derfra var det nok. Hun stoppede med at være på slankekur. I løbet af de første 14 dage tog hun 10 kilo på, og siden er hun kommet tilbage til den vægt, hun havde, før hun gik på slankekur som ung.

Hun begyndte også at fjerne alle de fitness- og slankeprofiler, som hun havde fulgt på Instagram. I stedet begyndte hun at følge tykke kvinder, der hvilede i deres kroppe.

- De tillod sig at gøre de ting, jeg ikke troede, at jeg måtte. Alle de ting jeg har fået at vide, at jeg ikke kan tillade mig som tyk. Og da jeg begyndte at gøre det samme – lægge billeder op af min krop med folder og deller – fik jeg det bedre mentalt. Jeg begyndte at acceptere min krop, siger Regina Fjendbo.

Hun blev en del af en modbølge til kamp for tykke mennesker. Den går blandt andet under navnene fat acceptance, fat liberation og fat activism.

Det er en bevægelse, der kan siges at blive mere og mere aktuel, i takt med at flere og flere bliver overvægtige. I alt 800.000 danskere lever i dag med svær overvægt, viser en ny undersøgelse af YouGov for Novo Nordisk Danmark. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Forhøjede risici

Men der er nogle, der vil sige, at du er med til at hylde et kropsideal, der ikke er sundt. Hvad siger du til det?

- Det kan godt være, at der statistisk set er en sandsynlighed for, at jeg bliver syg senere. Men det er der også for, at tynde mennesker bliver syge af ting senere hen. Jeg har bare måske en højere risiko, men vi kan ikke vide, om jeg bliver syg senere.

Statistisk set er der en højere risiko for, at du udvikler en lang række sygdomme. Det er da vel noget, du er nødt til at tage alvorligt?

- Jeg hylder ikke et ideal, jeg prøver på at nedbryde dem og lære andre, at kropsidealer ikke er afgørende for at være sexede. Tykke mennesker skylder ikke nogen at være sunde. Uanset om man er sund eller ej, har man lov til at være sexet og kunne lide sig selv, siger hun.

Drop idealerne

Regina Fjendbo er nemlig overbevist om, at det er sundere at have et godt mentalt helbred end at være slank.

Hun henviser til forskning om, at omgivelsernes fordomme og diskriminering over for overvægtige kan føre til et dårligt mentalt helbred, hvilket kan forårsage stress og depression, som også er usundt for kroppen.

Regina Fjendbo er i hvert fald ikke i tvivl om, at det var det rigtige, da hun droppede idealet om at være en størrelse 38.

Derfor er hun tykaktivist, og derfor vrider hun sin krop i takt til Beyoncé-musikken. Det er alt sammen en del af hendes aktivisme.

- Folk skal lære, at der ikke er noget i vejen med en tyk krop. Du kan ikke kigge på en krop og vurdere, om den er sund eller usund. Der skal være plads til alle slags kroppe, siger hun.

Danmark skal i løbet af 2022 producere vacciner mod covid-19.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre.

- Sandsynlighed, for at projektet lykkes, er beskeden.

Sådan lyder det fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Det er en god idé at øge produktionen af vacciner. Men om det så er en indlysende god idé, at Danmark skal være blandt de relativt få lande, der producerer vacciner, er en anden side af sagen, siger han.

En indbygget selvmodsigelse

Mette Frederiksen sagde mandag, at der er brug for at få sat produktionen op, og derfor skal der ifølge regeringen bygges en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten.

Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.

Og i det ligger der en indbygget selvmodsigelse, mener Kjeld Møller Pedersen.

- Hvis man laver et udbud, skal der være noget, der gør det økonomisk attraktivt at producere vacciner i Danmark, fordi det til et dansk marked alene ikke vil være nok til at gøre noget kommercielt rentabelt. Der skal dybdegående undersøgelser til, før man kan gå i gang med det, siger han.

Ikke bare et knips med fingrene

Derfor er Kjeld Møller Pedersen heller ikke sikker på, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Først skal man have fundet den vaccine, der skal produceres. Skal det være Pfizers? Modernas? Så skal patentindehaveren give lov til, at vaccinen må laves i Danmark. Og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal til sidst godkende den.

- Man knipser ikke bare med fingrene og siger, at nu vil vi også producere i Danmark, siger Kjeld Møller Pedersen. Der er stillet et stort eksporteventyr i udsigt, og det tager altså tid at sætte i gang.

- Giver ingen mening

Heller ikke en anden ekspert inden for faget er begejstret ved idéen. Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, sagde mandag:

- I forhold til den nuværende pandemi giver det ingen mening med en dansk vaccineproduktion. Så idéen må være, at man vil have et beredskab i fremtiden, sagde hun.

Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønskede Mette Frederiksen mandag ikke at blive konkret på. Det kommer til at afhænge af den markedshøring, der først nu skal sættes i gang, fortalte hun.

Her vil den danske stat ifølge statsministeren melde sig som køber af de vacciner, vinderen af udbuddet måtte producere.

Sidste år valgte Pernille Borg at få sine brystimplantater fjernet.

Efter næsten seks år med kvalme, influenzasymptomer, skæve levertal og ubehag tog hun den store beslutning om at lægge sig under kniven igen.

Hun frygtede, at hendes implantater gjorde hende syg. Derfor skulle de ud af kroppen.

- Jeg var ikke syg, som når man lægger sig i en uge og derefter er okay igen. Det var en vedvarende utilpashed og mærkelige små symptomer. Sådan havde jeg aldrig haft det, før jeg fik implantaterne, siger hun i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY.

Jeg læste og læste og undersøgte og undersøgte. For lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt

Pernille Borg

På trods af flere lægebesøg og prøvetagninger var det ikke muligt for Pernille Borg at finde roden til det ubehag, som hun oplevede.

Men så hørte hun om emnet 'Breast Implant Illness'.

Manglende evidens

'Breast Implant Illness' (BII) er en fælles betegnelse for forskellige symptomer, som nogle kvinder oplever og knytter til deres brystimplantater. Det kan blandt andet være muskel- og ledsmerter, hududslæt, hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnproblemer og lignende.

Det er ikke anerkendt som en sygdom, men hos Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, der er et fagligt selskab for speciallæger i kosmetisk plastikkirurgi, er de bekendt med det.

Jeg tror også, at det psykologiske spiller en væsentlig rolle

Janne Horn, plastikkirurg

Trine Foged Henriksen, som er næstformand i selskabet og overlæge i plastikkirurgi, fortæller, at emnet ofte debatteres på de faglige konferencer, som hun deltager i med udenlandske kollegaer.

- Hovedparten af kvinder med brystimplantater har ingen gener. Men man kan ikke udelukke, at der er en lille undergruppe af kvinder, hvor immunsystemet reagerer på et fremmedlegeme, siger hun og fortsætter:

- Og der er nogle, hvor det rent faktisk hjælper at pille implantatet ud.

Det er dog ifølge Trine Foged Henriksen stadig uklart, i hvilket omfang symptomerne og implantaterne videnskabeligt set kan kædes sammen. Især fordi flere af symptomerne også kan skyldes mange andre tilstande eller sygdomme.

Men det er vigtigt at lytte til og anerkende dem, som oplever det, understreger hun.

Manglede information

Pernille Borg oplevede ikke, at speciallægerne lyttede til hende. Ifølge hende blev hun kontant afvist, da hun spurgte til, om implantaterne kunne spille en rolle i forhold til hendes pludseligt skrantende helbred.

Men efter hun blev gjort opmærksom på emnet 'Breast Implant Illness', ledte hun på egen hånd videre efter informationer om det og faldt over en nordisk Facebook-gruppe.

Her fortalte en række kvinder om oplevelser, der mindede om hendes.

- Jeg tænkte bare: “Det er jo min historie”, siger hun.

Efter lidt betænkningstid besluttede Pernille Borg, at implantaterne måtte ud i et forsøg på at få det bedre. Og det er hun ikke den eneste, der har gjort.

Kirurg: - Også psykologisk

Gravegruppen på TV 2 PLAY har været i kontakt med tre forskellige plastikkirurger, der alle har fået henvendelser fra personer med de omtalte symptomer. En af kirurgerne er Janne Horn.

Hun har fjernet implantater fra 12 kvinder, der alle mistænkte, at de led af 'Breast Implant Illness'. Og de fik det ifølge Janne Horn bedre, efter at implantaterne var ude af kroppen.

Men kirurgen fandt hverken noget i deres tidligere blodprøver eller under indgrebene, som konkret kunne pege på, at de var syge af implantaterne.

- De har en følelse af, at der er noget rent fysiologisk galt med dem. Men jeg tror også, at det psykologiske spiller en væsentlig rolle i det her, siger Janne Horn.

Man skal være meget forsigtig med at afvise det her, når man ikke helt kan vide det

Janne Horn, kirurg

Alligevel mener hun ikke, at det kan udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem symptomerne og implantaterne.

- Måske er det bare, fordi vi ikke har fundet det rigtige måleapparat endnu. Man skal være meget forsigtig med at afvise det her, når man ikke helt kan vide det, siger hun.

Flere lande oplyser om emnet

I Danmark er det ikke muligt at finde information om 'Breast Implant Illness' på hverken Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen hjemmeside.

Men i andre lande som Storbritannien og USA oplyser sundhedsmyndighederne på deres officielle sider om, at nogle kvinder oplever symptomer efter brystforstørrende operationer.

Her står der blandt andet, at de to ting ikke med sikkerhed kan kædes sammen, men at myndighederne i landene følger udviklingen og forskningen på området.

Da jeg tog beslutningen om at få dem ud, var jeg heller ikke sikker på, om jeg ville få det bedre. Men det fik jeg bare

Pernille Borg

Det samme gør Lægemiddelstyrelsen i Danmark, lyder det i et skriftligt svar til TV 2. Styrelsen oplyser, at de “bestemt er opmærksomme på 'Breast Implant Illness'” og læner sig op ad de britiske myndigheders syn på emnet.

De understreger, at de endnu ikke har modtaget nogen indberetninger om 'Breast Implant Illness' og kommer i den forbindelse med en opfordring:

- Hvis vi skal have et grundlag for en eventuel reaktion, kræver det, at vi modtager indberetninger, som vi kan vurdere. Vi opfordrer derfor alle, der mener, at de har oplevet bivirkninger, til at indberette dem, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Derfor undrer det også Pernille Borg, at det var så svært for hende at finde information om emnet på dansk.

Spørger man hende, bør både fagpersoner og de kvinder, der overvejer at lægge sig under kniven, oplyses om 'Breast Implant Illness'. I det mindste så de er informeret om, at den potentielle risiko diskuteres, lyder det.

Men hvordan kan du være sikker på, at det er brystimplantaterne, der har gjort dig syg?

- Det kan jeg jo heller ikke. Da jeg tog beslutningen om at få dem ud, var jeg heller ikke sikker på, om jeg ville få det bedre. Men det fik jeg bare, siger hun og tilføjer, at hendes blodprøver igen ser normale ud.

Flere udenlandske medier som BBC, New York Times og Independent har også tidligere beskæftiget sig med 'Breast Implant Illness'.

Vidensbanken, der forsvandt

Der findes ikke en officiel opgørelse over, hvor mange der oplever symptomerne, som kædes sammen med 'Breast Implant Illness'.

Men antallet af kvinder, som får brystimplantater, er stigende.

I 1999 blev verdens første vidensbank om brystimplantater ellers startet i Danmark. Her samlede danske plastikkirurger og forskere viden om alle kvinder, der fik implantater, og deres eventuelle eftervirkninger. På den måde kunne de hurtigt fange, hvis bestemte operationsteknikker eller implantattyper gav komplikationer.

Men registeret lukkede igen i 2011, fordi der ikke kunne findes finansiering til det, fortæller Trine Foged Henriksen fra Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, der selv var med til at starte registeret. Og det gør det ifølge hende endnu sværere at kaste lys over 'Breast Implant Illness'.

- Det gav os jo dengang en mulighed for til hver en tid at undersøge alle de fremmedlegemer, som vi lagde ind i kroppen. Og reagere, hvis noget ikke fungerede efter bogen, siger hun.

Trine Foged Henriksen håber derfor, at det i fremtiden bliver muligt at genetablere registeret - eventuelt under Sundhedsstyrelsen. Det vil kunne danne grobund for mere forskning og en samlet dokumentation af sikkerheden af de forskellige implantater på markedet, lyder det.

I kølvandet på debatten om 'Breast Implant Illness' har Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi besluttet at opfordre sine medlemmer til at informere om de symptomer, som kan relateres til emnet, i forbindelse med konsultationer om brystimplantation.

Vi ville gerne have spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvorvidt der bør oplyses mere om 'Breast Implant Illness' i Danmark. De har ikke ønsket at stille op til interview.

Gravegruppen på TV 2 PLAY dykker ned i 'Breast Implant Illness'. Følg med på TV 2 PLAY.

Norge kan være på vej til at vende deres vaccinestrategi på hovedet.

Det sker, efter at man i hovedstaden Oslo har forsøgt sig med at vaccinere dér, hvor smitten er højest, i stedet for at vaccinere efter alder.

Og det virker, siger Oslo Kommune til Berlingske.

Derfor har den norske regering bedt det norske Folkehelseinstitut (FHI) om at revurdere den nuværende vaccinestrategi og kigge på, om en større geografisk skævfordeling af coronavaccinerne vil have større effekt.

En vurdering, der skal ligge klar 11. maj.

Oslo topper listen over flest smittetilfælde

En ny vaccinestrategi vil betyde, at der vil blive sendt flere vacciner til Oslo på bekostning af resten af landet.

I forvejen har landets hovedstad de sidste to måneder fået tilsendt 20 procent flere vaccinedoser end andre områder i Norge.

De ekstra vaccinedoser er blevet prioriteret blandt udvalgte bydele, hvor smitten er særlig høj. Det drejer sig blandt andet om Stovner og Grorud - områder der er kendt for at have en høj koncentration af indvandrere og socialt udsatte borgere.

Oslo har gennem længere tid toppet den norske liste over kommuner med flest smittetilfælde.

Siden pandemiens start har i alt 32.761 personer fra Oslo været smittet med coronavirus. Det er omkring 27.000 flere smittede end Bergen Kommune, der har haft næstflest smittetilfælde i Norge.

15. marts blev der derfor indført historiske stramme restriktioner i kommunen.

Således må Oslo-borgerne for eksempel ikke have mere end to besøgende i private hjem.

Den seneste tid har smittetallet dog været nedadgående, så der er håb for indbyggerne om, at de i den nærmeste fremtid kan komme tilbage til en mere normal hverdag, som størstedelen af Norge er.

Geografiske forskelle vanskeliggør lignende dansk model

I Danmark holder man fortsat fast i, at der skal vaccineres efter aldersgrupper, når alle sårbare og personer over 50 år er vaccineret.

Ifølge professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen giver det ikke mening for Danmark at følge Norges eksempel, hvis det viser sig, at de norske sundhedsmyndigheder går ind for en ændring.

- Hvis man konsekvent kunne se, at det hele tiden var i Helsingør, at smitten var høj, kunne det være en fordel, men det skifter hele tiden, så det vil blive for svært at planlægge, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at der er store forskelle på Danmark og Norge rent geografisk. I Norge er der længere afstande mellem byerne, og derfor er det ifølge professoren nemmere at afskærme kommuner som for eksempel Oslo og dermed undgå, at smitten spreder sig.

I Danmark, hvor der er mange, som hver dag krydser kommunegrænsen, er det derimod umuligt at inddæmme smitten, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

En måde at kontrollere smitten i Vestegnskommunerne

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener til gengæld, at strategien kunne være en måde at få smitten under kontrol i Vestegnskommunerne.

- Hygiejneforanstaltninger og restriktioner har tilsyneladende ikke været nok. Befolkningstætheden er større i de områder, og det er dér udfordringer ligger, siger han til TV 2.

Mange af vestegnskommunerne har gennem en længere periode haft et kontinuerlig højt smittetal.

Mandagens coronatal fra Statens Serum Institut (SSI) viser for eksempel, at Høje-Taastrup Kommune kan bryste sig af den kedelige titel som den kommune med det højeste incidenstal. Således er der mandag 320 smittede per 100.000 indbyggere.

Flere af borgmestrene på Vestegnen var i februar ude at sige til DR, at de ønsker, at deres indbyggere skal foran i vaccinekøen.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at ulempen ved en vaccinestrategi, hvor vaccinerne følger smitten, er, at der kan være nogle vaccinegrupper, som får skubbet deres vaccineprogram.

- Og de kan have et lige så stort behov, siger han.

I Norge har 1.217.295 millioner nordmænd fået første vaccinestik. I Danmark ligger det tal på 1.222.528 millioner.

Mandag aften præsenterede regeringen et forslag om, at der skal etableres en dansk produktion af vacciner mod coronavirus.

Men ifølge statsministeren er det først realistisk, at der er en eller flere danske vaccinefabrikker i 2022. Og hvad hjælper det så?

Det har TV 2 talt med to eksperter om, og de er ikke i tvivl.

- I forhold til den nuværende pandemi giver det ingen mening med en dansk vaccineproduktion. Så idéen må være, at man vil have et beredskab i fremtiden, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

For pandemien slutter - desværre - ikke, når den sidste voksne dansker har fået tilbudt en vaccination mod coronavirus, påpeger hun.

Vacciner version 2.0

Det er nemlig sandsynligt, at der i fremtiden vil være brug for et stik med en opdateret coronavaccine, der er tilpasset særlige mutationer.

Mette Frederiksen gør det klart, at det skal være mRNA-teknologien, som er centrum i den danske vaccineproduktion. Det er den teknologi, både Moderna og Pfizer/BioNTech anvender. Og lige nu arbejder begge producenter på at teste versioner mod nye mutationer, så de hurtigt kan rulles ud, hvis det bliver nødvendigt.

Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københanvns Universitet, vil man med den model, Mette Frederiksen har præsenteret, stå med en fordel, hvis varianterne kommer til at dominere.

Har man eksempelvis en aftale med Pfizer/BioNTech om at producere deres vaccine, er det "relativt let" at omstille sig til en variantversion, mener han.

- Det bliver nok ikke det store problem, at de kommer med en version 2.0. Det, vi skal have, er kort sagt en anden opskrift og penge, siger han.

Den saudiske sheik

Indtil for fem år siden blev der faktisk produceret danske vacciner under Statens Serum Institut, men i 2016 blev den forretning solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Set i det lys kalder Jan Pravsgaard Christensen det "interessant", at Mette Frederiksen nu igen vil have vaccineproduktion på dansk jord.

- Det er jo højre hånd, der gør en ting, mens venstre gør en anden, siger han.

Alligevel er de nye planer fornuftige nok, mener Jan Pravsgaard Christensen, der peger på, at vaccineplanerne lyder til at være mindre stat og mere privatiseret.

Så bliver det nemlig muligt at udnytte, at private virksomheder allerede er specialister i en teknologi - og når man taler vaccineproduktion handler det om at udnytte det specialiserede, mener han.

- En vaccinefabrik er ikke ligesom en møbelfabrik, hvor man ret hurtigt kan gå fra at lave borde til stole. Det kræver store omstillinger og meget specifik teknologi, hvis man skal omlægge sin vaccineproduktion, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lidt let, lidt svært

Det er ikke tilfældigt, at det er Moderna og Pfizer/BioNTech, som er i gang med at udvikle mere variantsikre vacciner.

I mRNA-teknologien er det lettere at udskifte virusvarianten, end det er i for eksempel vektor- eller proteinvaccinerne, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Til gengæld er mRNA-vaccinerne de sværeste at lave.

- Produktionen er kompliceret, og det kræver både råvarer, udstyr og erfaring, som vi sandsynligvis skal hente udefra, siger Camilla Foged.

Begge eksperter peger på, at vaccinedrømmene står og falder med, om det bliver muligt at finde de rigtige partnere - både danske fabrikker og vaccineproducenter.

Man skal heller ikke glemme, at producenterne kun vil være med, hvis det er en god forretning, lyder det fra Camilla Foged.

- Det er en interessant tanke, men alt afhænger af, hvor rentabelt det bliver. Og det kan jeg godt tvivle lidt på, siger hun.

Pandemierne på den anden side

Mette Frederiksen er til gengæld ikke i tvivl om, at en dansk vaccineproduktion har større perspektiver og blandt andet kan resultere i danskproducerede cancer-vacciner i fremtiden.

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag, siger hun til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at planerne om dansk vaccineproduktion også handler om at gardere sig mod noget, der kan virke helt uoverskueligt: Kommende epidemier.

- Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen. Hvis vi står med en pandemi om fem år, så ved vi, hvor vigtigt det er at sikre sig de gode aftaler, have gode forbindelser og at undgå leveringsproblemer. Og det sætter man sig til et vist punkt ud over, hvis det her lykkes, siger han.

Står det til regeringen, skal der nu etableres en ny vaccinefabrik på dansk jord.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2.

- Som alle kan se, læse, mærke og høre, så mangler vi vacciner. Derfor har vi brug for at få sat produktionen op, siger hun og tilføjer:

- Derfor går vi efter at kunne producere vacciner mod covid-19 i Danmark i løbet af 2022.

Til den tid skal alle danskere, der måtte ønske det, gerne for længst have modtaget deres første vaccination, men ikke nødvendigvis deres sidste. Derfor skal ønsket om en dansk vaccineproduktion ses som "rettidig omhu", mener statsministeren.

- Det kan sagtens være, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi alle sammen får behov for at blive revaccineret. Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange år det kommer til at gælde.

Kommerciel produktion

Ønsket er ikke, at der igen skal etableres en statsejet vaccinefabrik som den, der i 2016 blev solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Der skal i stedet være tale om en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten.

Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.

- Jeg kommer ikke til at udtale mig om konkrete virksomheder eller vacciner. Men vi har haft en dialog med life science-sektoren, som har en meget høj global troværdighed. Derfor tror vi på, at det her kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønsker statsministeren heller ikke at blive konkret omkring. Det kommer til at afhænge af den markedshøring, der først nu skal sættes i gang, fortæller hun.

Her vil den danske stat ifølge statsministeren melde sig som køber af de vacciner, vinderen af udbuddet måtte producere.

Et stort potentiale

Hvor mange vacciner, regeringen er villig til at aftage, og hvor længe en sådan aftale skal gælde, ønsker statsministeren ikke at komme nærmere på nuværende tidspunkt.

Vi kigger potentielt ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Til gengæld understreger hun gerne, hvor store fremtidsperspektiverne i en dansk vaccineproduktion er:

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag - blandt andet på cancer-området.

Med netop fremtidsperspektiverne for øje vil det ikke alene blive stillet som krav, at vinderen af udbuddet kan producere covid-19-vacciner. De skal samtidig centrere sig om den nyeste teknologi, mRNA, som er brugt i udviklingen af både vaccinen fra BioNTech/Pfizer og fra Moderna.

- Det handler både om covid-19 og om, at vi potentielt kigger ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion, som både har store menneskelige muligheder, men altså også kommercielle, siger Mette Frederiksen.

Regeringen vil de kommende uger gå i dialog med markedet om mulighederne for en dansk vaccinefabrik.

Derefter vil den skulle hente opbakning i Folketinget, før der kan blive tale om et egentligt udbud.

Mens de fleste danskere i nat passede deres skønhedssøvn, var der stor anerkendelse til dansk film under den traditionsrige Oscar-uddeling.

Men det var Glenn Close, der stjal billedet under showet. Ikke fordi hun som sædvanlig blev forbigået af en pris, men for en sjov detalje.

Bliv klogere på den 74-årige skuespillers særprægede optrin i denne artikel.

Velkommen til dagens overblik, som begynder med nattens store filmbegivenhed fra Los Angeles.

Triumftog for dansk film

Nattens Oscar-uddeling blev en stor succes for dansk film, der kunne bryste sig af hele to vindere af de eftertragtede statuetter.

Tre danskere var nomineret i fire forskellige kategorier ved årets filmfest, og kort inde i showet kunne instruktør Thomas Vinterberg gå på scenen og modtage prisen for Bedste Internationale Film for 'Druk'.

Den anden danske triumfator blev filmklipperen Mikkel E.G. Nielsen, der vandt en Oscar-statuette i kategorien Bedste Klipning i filmen 'Sound of Metal'. Bedriften var historisk, for ingen andre danskere har tidligere vundet en Oscar i denne kategori.

På det personlige plan var det en stor sejr for begge filmfolk, men hæderen kommer hele den danske filmbranche til gode, mener Claus Ladegaard, som er administrerende direktør hos Det Danske Filminstitut.

Det skyldes ikke mindst, at opmærksomheden fra den udenlandske filmindustri bliver skærpet for danske film. Det kan potentielt skæppe godt i kassen, da mellem 20 og 25 procent af finansieringen af danske film kommer fra udlandet.

Embedsmænd får kritik i Støjberg-sag

Fra glitter og glamour i Hollywood foretager vi noget af et sceneskift og fokuserer på Instrukskommissionen, der mandag er kommet med nyt i den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg.

Ifølge kommissionen kan i alt fem embedsmænd drages til ansvar for deres rolle i sagen.

Fire chefer og en direktør får blandt andet kritik for ikke at have ydet Inger Støjberg tilstrækkelig rådgivning, men de hårdeste anklager tilfalder ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen den daværende afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen.

Hun har tilsidesat sine "tjenstlige pligter af en betydelig grovhed", lyder det i delberetningen fra Instrukskommissionen.

Konsekvensen for de fem embedsmænd er endnu ukendt, men sanktionerne kan spænde vidt fra irettesættelser til degraderinger eller forflyttelser.

Danskernes omgangskreds kan udvides

Kalenderen skriver april, dagene bliver længere, og det danske samfund er ved at genåbne.

Med forårets ankomst og de stigende temperaturer vil danskernes behov for social kontakt øges.

Det passer godt med de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som siger, at vores sociale boble kan være på ti personer.

Det skal dog gerne være de samme ti personer ud over dem, man enten bor sammen med, går på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter med, lyder rådet.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Danskerne skal dog undgå at være for mange sammen indendørs, og hvis man vil mødes med nogen, man ikke plejer at se, så bør det foregå udenfor.

Danske Bank sænker grænse for negativ rente

Der er til gengæld dårligt nyt til alle de danskere, som er kunde i Danske Bank og samtidig har mange penge stående i opsparing.

Danmarks største bank har nemlig valgt at sænke grænsen for, hvornår det skal koste penge at have en velpolstret konto.

Fra 1. juli skal bankens kunder betale en negativ rente på 0,6 procent om året af beløb over 100.000 kroner. Tidligere var grænsen 250.000 kroner.

Danske Bank følger med beslutningen i hælene på både Nordea, Jyske Bank og Sydbank, der alle tidligere har fastsat en lignende grænse.

Pandaer i ZOO får ikke unger i år

Vi slutter dagens overblik med en historie fra dyreriget i Københavns Zoologiske Have.

Det bliver nemlig heller ikke til en familieforøgelse i år for pandaparret, som Danmark har lejet af Kina, hvilket har ført til skuffelse blandt dyrepasserne.

Hunpandaen Mao Sun har ellers forsøgt at gøre sig lækker over for hanpandaen Xing Er, men det har ikke været nok til at skabe amoriner i forårsluften.

Mao Suns ægløsning er nu overstået, og derfor er pandaerne igen blevet skilt ad, da de sort-hvide dyr typisk er aggressive over for hinanden, når hunpandaen ikke er i brunst.

Dermed vil der gå mindst ét år, før pandaparret igen kan parre sig, men dyrepasserne i Københavns Zoo giver ikke så let op.

For til foråret 2022 vil de gøre endnu et forsøg, og de har udtænkt en snedig plan.

- Der har været tale om, at vi til næste år vil samle noget urin fra andre pandaer og sprede i anlægget, så han måske føler mere konkurrence, siger presseansvarlig ved Københavns Zoologisk Have, Jacob Munkholm Hoeck.