For femte dag i træk har Indien sat ny rekord med næsten 353.000 smittetilfælde og 2800 dødsfald med covid-19.

Nu flygter de rigeste indere ud af landet, og alene i løbet af weekenden landede otte privatfly i Luton Airport i England.

Det skriver Times of India.

Både USA og Storbritannien sender nu ilt og respiratorer til Indien, der er hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte.

Situationen i landet er ifølge Sky News så alvorlig, at folk dør på fortovene foran hospitalerne i storbyer som New Delhi og Mumbai.

- Presset på hospitalerne i Indien er ved at være uholdbart. Vi gør vores for at sikre, at Indien får mest mulig hjælp, siger Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace.

En katastrofe for Indien

Der er et stort behov for den hjælp, der nu er på vej, fortæller Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, til TV 2.

- Det er klart, at Indien med 1,3 milliarder mennesker har behov for en masse støtte og bistand i den her sammenhæng. Derfor er det rart at se, at det begynder at komme ind nu. Jeg tror, vi vil se det lette i de kommende dage med netop ilt, der er det helt store problem.

Freddy Svane sammenligner smittespredningen med en skovbrand, der æder sig gennem det indiske subkontinent.

- Det kan give lidt håb, at tallene i Mumbai, hvor det startede, er på vej ned. Så måske ser vi tallene dykke andre steder også i løbet af en uges tid – herunder også i Delhi. Men så vil de til gengæld stige andre steder. Så det er en stor katastrofe for Indien.

Også EU's nødhjælpskommissær siger, at medlemslandene er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr.

Køber ilt på det sorte marked

Den alvorlige situation i Indien får nu mange til at ty til det sorte marked, hvor priserne på ilt er skudt i vejret.

En af dem er Anshu Priya fra Delhi, som BBC har talt med.

Hendes svigerfar er syg med covid-19, og da det var umuligt at få en sengeplads på et af byens hospitaler, brugte hun det meste af søndagen på at finde en iltflaske. Uden held.

I stedet lykkedes det hende at finde en iltflaske på det sorte marked til 50.000 rupier (4100 kroner). Normalt koster en iltflaske 6000 rupier – små 500 kroner.

Dansk ekspert advarer

Den udbredte smitte i Indien giver gode vilkår for, at coronavirus muterer til varianter, der er modstandsdygtige over for vacciner, advarer virolog Allan Randrup Thomsen:

- Hver gang virussen skal opformeres i en person, opstår der mutationer. De fleste af dem er heldigvis dårlige for virus, men nogle af dem er gode. Det er klart, hvis man har sådan en bragende epidemi, så vil der opstå mange varianter.

Det giver gode betingelser for, at de mange varianter vil sprede sig ud over et lands grænser – i det her tilfælde Indiens.

Virus pendler

Allan Randrup Thomsen finder det desuden bekymrende, at der findes en stor gruppe vaccinerede indere - og en stor gruppe indere, der ikke er vaccineret endnu:

- Så kan virus så at sige pendle frem og tilbage mellem ikke-immune og immune. Da vi ved, at vaccinerne ikke virker 100 procent, kan det betyde, at der i de immune individer udvikles varianter, der er mere resistente over for vaccinerne, end det vi kender til.

Eksperter mener netop, at en særlig smitsom covid-19-variant kan spille en rolle i de voldsomme smittetal i Indien. Det er varianten B1617, der har to mutationer, som begge har vist resistens over for antistoffer.

Det vil sige, at den kan skabe problemer i forhold til virkningen af vacciner. B1617-varianten er lige nu den dominerende i sekventerede prøver i Indien.

EU-Kommissionen meddelte mandag, at den har indledt en retssag mod den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca.

I sagsanlægget beskyldes AstraZeneca for at have svigtet aftaler om leveringer af covid-19 vaccinedoser. Samtidig beskyldes firmaet for ikke at have haft nogen troværdig plan for leveringer inden for en acceptabel tidsplan.

I henhold til kontrakten havde medicinalvirksomheden forpligtet sig til at levere 180 millioner vaccine doser til EU i andet kvartal i år for i alt 300 millioner euro.

Irlands sundhedsminister, Stephen Donnelly, fastslog allerede i sidste uge i landets parlament, at en retssag ville blive anlagt af EU-Kommissionen.

Sagsanlægget handler om AstraZenecas svigt i forhold til at levere som aftalt i kontrakten for månederne april, maj og juni, oplyste ministeren.

Sagen føres ved belgiske domstole, da det er aftalt i kontrakten.

Alle EU-lande er enige

AstraZeneca har haft store forsyningsproblemer og har flere gange måttet varsle forsinkelser i vaccineleveringerne.

Vaccinen skulle være rygraden i den tidlige udrulning af vacciner i EU, men i første kvartal kunne producenten slet ikke levere det aftalte antal.

- Vi ønsker at sikre, at der sker en hurtig levering af et tilstrækkeligt antal af de doser, som europæiske borgere har ret til, og som er garanteret i kontrakten, siger EU-Kommissionens talsmand, Stefan De Keersmaecker, ifølge dpa.

Han understreger, at alle 27 EU-lande støtter beslutningen.

Der er kun blevet distribueret 31 millioner doser af vaccinen til EU og til den europæiske økonomiske zone, siden de første leveringer kom. AstraZeneca satser nu på at levere 70 millioner doser i andet kvartal i år.

Den samlede kontrakt gælder 300 millioner doser.

Samtidig med at flere dele af samfundet er genåbnet og forsamlingsforbuddet er lempet, kan danskerne nu udvide deres omgangskreds fra fem til ti personer. Omgangskredsen gælder for personer udover din husstand og dem, du måtte se i forbindelse med skole, arbejde og fritisaktiviteter.

Sådan lyder anbefalingen nu fra Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingen er i overensstemmelse med forsamlingsloftet, men det er stadig en henstilling, at vi ser så få som muligt i private hjem. Det siger virolog Allan Randrup Thomsen til TV 2.

- Kigger vi på vores nabolande, er vi stadig i en situation, hvor vi risikerer en tredje bølge af smitte. Derfor skal vi være forsigtige. Vi er gået langt for at åbne så meget som muligt, og derfor er det vigtigt, at vi overholder de restriktioner, vi stadig har, siger Allan Randrup Thomsen.

Husk de gode råd

Samtidig er det vigtigt, at danskerne fortsat husker de gode råd om at holde afstand, blive hjemme ved symptomer, lufte ud og undgå at være for mange sammen indendørs.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Lige nu anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man maksimalt ser ti personer, og hvis man inviterer venner og familie på besøg derhjemme, skal man ikke samles mere end ti personer indendørs.

Der er det seneste døgn registreret 704 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser de seneste tal fra Statens Seruminstitut.

Antallet af indlagte falder med fire til 177. Der er registreret 2 nye dødsfald.

En mor gennemgik det værste mareridt, da hun i oktober sidste år så sin datter blive dræbt af en flugtbilist lige foran sig.

Moren og datteren på fem år stod på fortovet på Peter Bangs Vej med deres cykler. De var på vej hjem fra pigens børnehave og overvejede, om de skulle cykle eller gå og trække cyklen resten af vejen.

Mandag afgiver den dybt berørte mor forklaring i Retten på Frederiksberg, hvor den 21-årige mand, der påkørte pigen og moren, er tiltalt.

Det næste øjeblik kom bilen lige mod dem

Moren fortæller, at hun så den 21-årig mand holde stille ved Sæbyholmsvej, der er en sidevej til Peter Bangs Vej. Her holdt han nogle minutter med lygterne tændt, husker hun. Det næste øjeblik kom bilen lige mod dem.

- Jeg ser den komme imod os, og jeg kan ikke nå at gøre noget. Den bremser ikke eller forsøger at undvige os, siger moren, der har sin bistandsadvokat ved sin side.

- Det går så hurtigt. Jeg kan ikke nå at gøre noget. Jeg vælter selv ind i muren, siger hun videre.

Moren kom selv hurtigt op at stå. Bilen ramte hende og datteren og bragede lige ind i en husmur. Datteren var derimod dræbt på stedet.

Bilist flygtede

Den 21-årige bilist kom hurtigt ud af bilen. Men så forsvandt han fra stedet.

- Jeg ser ham, lige da jeg står op. Så ser jeg ham ikke mere derfra. Så er han bare væk, siger moren.

Flugtbilisten blev anholdt dagen efter ulykken og har siden siddet varetægtsfængslet. Han opholder sig under morens forklaring i et andet retslokale, så hun ikke skal se ham.

Han har i et tidligere retsmøde forklaret, at han kom til at køre ligeud i T-krydset, da han skulle undvige biler fra begge sider.

Derfor spørger anklager Kristian Kirk kvinden, om hun så ham forsøge at undvige nogen.

- Nej, det er jeg helt sikker på, siger hun.

Anklageren mener, at den unge bilist kørte påvirket af både kokain og lattergas.

Tidligere på dagen havde han inhaleret en beholder med 600 gram lattergas, men han nægter, at han var påvirket under kørslen. Da han blev anholdt dagen efter, havde han kokain i blodet, men det tog han efter ulykken, forklarede han.

Søndag oplyser regeringen i Bangkok, at der det seneste døgn er registreret det hidtil største antal dødsfald under pandemien med 11 tilfælde.

Dermed er det samlede coronadødstal i Thailand oppe på 140, skriver Reuters.

Derfor sætter Thailand nu restriktioner på tilrejsende fra Indien, hvor der lige nu er et større udbrud i gang med en særlig smitsom variant af virussen, B1617.

- Vi vil bremse adgangen for udlændinge, der rejser hertil fra Indien lige nu, sagde Taweesin Wisanuyothin, en talsmand for den thailandske regerings covid-19-enhed.

Landets guvernører kan nu også lukke offentlige tilbud og indføre udgangsforbud om nødvendigt.

Lavere end i Danmark

Men sammenlignet med eksempelvis Danmark, der har et lavere indbyggertal og mindre befolkningstæthed, ligger Thailands rekord stadig overraskende lavt.

Se oversigten over covid-19-tallene herunder:

Kultur og maskepåbud

Eksperter har haft svært ved at forklare, hvorfor Thailand har holdt sine smittetal lavere end mange andre lande i verden.

Thailand var nemlig det første land, der havde registrerede en covid-19-positiv udenfor Kina. Det skete midt i turistsæsonen med millioner af tilrejsende fra hele verden.

En del af forklaringen kan være, at Thailand var hurtigt ude med at implementere ansigtsmasker og isolere alle, der blev registreret positive, selv med milde eller ingen symptomer.

Flere peger også på, at den thailandske befolkning er overvejede sunde og unge, med få tilfælde af diabetes og en mindre andel overvægtige end i eksempelvis mange vestlige lande, og derfor er de mere modstandsdygtige overfor virussen.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Goddag uden kontakt

Andre forklaringer lyder på landets måde at hilse på, som ikke indebærer kropskontakt, og kulturen med at opholde sig udendørs de fleste dage året rundt i de mere tyndbefolkede egne.

Nogle påpeger dog også, at tallene ser sådan ud, fordi der ikke testes i lige så høj grad, som i andre lande.

- Vi tror, at virussen ikke blev sporet i en periode, fordi undersøgelser indikerer, at en stor del af dem, der blev registreret smittet havde få eller ingen symptomer, sagde Richard Brown, direktør for alvorlige sundhedssituationer i WHO, i et interview med til det australske medie ABC.

Forbereder sig på tredje bølge

De seneste uger er smittetallet dog steget hurtigt i Thailand, sammenlignet med tidligere, hvor virussen har været under kontrol. Særligt den britiske virus-variant B117 spreder sig, og det seneste døgn blev der registreret 2438 smittede.

Det vækker bekymring for, om antallet af hospitalssenge kan følge med, når myndighederne også indlægger covid-19-positive med få eller ingen symptomer.

Derfor overvejer landets regering lige nu at reducere karantæneperioden for covid-19-positive fra 14 dage til 10, hvor de fire skal tilbringes hjemme.

Myndighederne melder ud, at der stadig er 20.000 ledige senge landet over.

På trods af en pandemi og et alvorligt slag mod den internationale økonomi prioriterede verdens regeringer at bruge flere penge på deres militær i 2020.

Således steg verdens samlede militærudgifter til knap 2000 milliarder dollar i 2020.

Det oplyser den svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute (Sipri).

Uventet udvikling

Der er tale om en stigning på 2,6 procent i forhold til året forinden. Mere præcist bringer det verdens samlede militærudgifter op på 1981 milliarder dollar.

Det svarer til omkring 12.182 milliarder danske kroner.

En af forskerne bag rapporten, Diego Lopes da Silva, kalder udviklingen uventet.

- På grund af pandemien skulle man tro, at verdens militære udgifter ville dale, siger han.

- Men det er med en del sikkerhed muligt at konkludere, at covid-19 ikke har haft nogen markant indflydelse på globale militærudgifter – i det mindste i 2020.

Lopes da Silva siger dog, at det kan tage noget tid, før landene "tilpasser" deres militærudgifter det økonomiske "chok".

BNP faldt en smule

Det globale bruttonationalprodukt (bnp) dalede med 4.4 procent sidste år. Dermed voksede verdens militære udgifter også klart som andel af det globale bnp.

Flere Nato-medlemmer nåede dermed også op på alliancens mål om at bruge mindst to procent af bnp på militærudgifter.

I 2020 nåede 12 medlemslande målet. I 2019 var det ni medlemslande.

Danmark er fortsat et godt stykke fra at være blandt de lande, der lever op til målet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Amerikanske turister, som er færdigvaccinerede mod coronavirus, vil få lov at rejse til Europa til sommer på besøg.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, søndag til avisen New York Times.

Ifølge kommissionsformanden vil alle EU's 27 medlemslande uden forbehold tage imod folk, der er færdigvaccinerede med de vacciner, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt.

Tre vacciner godkendt

Agenturet har indtil nu godkendt de samme tre vacciner, som der også bruges i USA. Det drejer sig om vaccinen fra Pfizer og BioNTech, fra Moderna og fra Johnson & Johnson.

- Amerikanerne bruger, så vidt jeg kan se, EMA-godkendte vacciner. Dette vil tillade fri bevægelighed og rejser til Den Europæiske Union, siger Ursula von der Leyen.

Hun oplyser ikke, hvornår rejser fra USA til Europa forventes at blive genoptaget, men det vil afhænge af smittesituationen på begge kontinenter, påpeger hun.

- Men situationen forbedrer sig i USA, ligesom den forhåbentlig også gør i Den Europæiske Union.

I USA skyldes den forbedrede situation især, at der de seneste måneder for alvor er kommet fart under landets vaccineudrulning.

Det betyder, at 70 procent af landets voksne befolkning lige nu ser ud til at blive færdigvaccinerede inden midten af juni.

Lukkede grænser

EU's medlemslande lukkede over en bred kam ned for alle ikke-essentielle rejser for mere end et år siden, da de første smittetilfælde begyndte at dukke op i Europa.

Siden er grænserne med enkelte undtagelser forblevet lukkede.

De 27 medlemslande blev i denne måned enige om at forpligte sig til at indføre digitale coronapas. De skal gøre det nemmere for EU's borgere at rejse rundt og ventes indført inden sommerferien.

Under corona-nedlukningen fik mange danskere den idé at anskaffe sig en sød, lille hundehvalp.

Men et år inde i pandemien har flere måttet sande, at det lille kæledyr er vokset op og er blevet en form for ”hundeteenager".

Og når menneskets bedste ven viser sig at være en uregerlig hormonbombe, virker idéen ikke længere helt så god.

Men det er der råd for. Der findes nemlig hundetrænere, der har gjort det til deres hjertesag at hjælpe de nyslåede hundeejere gennem tilværelsen med en teenagehund.

Fik du tis på din sko?

Søndag tog TV 2 med de uvorne teenagehunde på tur. Og da vi mødte hanhunden Diesel i Kalundborg, tog det ham kun ti sekunder at bevise, at han er en ægte teenager.

- Var du så heldig, at du fik tis på din sko? Var det tis, det der? Diesel for pokker, udbryder hans ejer Susanne McKay, der er lægesekretær.

Diesel på otte måneder var ellers mere lydig, indtil for en måned siden, hvor hormonerne begyndte at rase.

Når Susanne går tur med ham, hiver han ivrigt i snoren, mens hun må gøre sit bedste for at holde fast. Det kan være noget af en prøvelse for ejeren.

Som at tale til en teenagedreng i en pornobutik

Det store hundeboom under coronakrisen har skabt rift om hvalpe, og efterfølgende en stigende efterspørgsel på professionelle hundetrænere.

Lea Nor og Christina Berantzino er hundetrænere, og de kender alt til en typisk teenagehund.

- Det kan blive direkte pinligt, hvis man har en veninde med hjemme, og hanhunden forsøger at humpe hende, forklarer Lea Nor.

De to hundetrænere oplever, at mange danskere har anskaffet sig en sød, lille hvalp under nedlukningen, og at flere nu står med en ustyrlig teenagehund og klør sig i håret. De understreger dog, at det er en periode, som alle kommer igennem.

På nogle områder adskiller de firbenede kæledyr sig ikke fra os - herunder i puberteten. Især hanhunde, som opfanger den fristende duft af en tæve.

- Det er ligesom at tale til en teenagedreng i en pornobutik. Det eneste, han tænker, er "damer, damer," siger Lea Nor og tilføjer, at i sådanne tilfælde er der faktisk ikke noget at gøre, for hunden kan ikke gøre for det.

- Konflikter kan i værste fald gøre, at der kommer mistillid mellem hund og ejer. Så det er vigtigt, at de får den hjælp, der skal til i perioden.

Vent med at kastrere de unge hanner

Teenagefasen varer typisk fra 6 til 12 måneder, men for mange hanhunde kan den vare op til to år, og i få tilfælde kan den vare, indtil hunden er tre år.

I den periode handler det om at få hundene til at gå pænt i snor og passere andre mennesker på fortovet uforstyrret. Og med mange gentagelser i træningen, fordi hundene er meget glemsomme i teenagefasen.

De to hundetræneres bedste råd er tålmodighed - og masser af belønninger. Og så skal man ikke gå i panik og kastrere de unge hanner midt i puberteten.

- Det er faktisk bedst at vente, indtil hunden er helt færdigudvokset og så tage stilling derfra. Man skal i hvert fald ikke gøre det, når den er allermest teenageforstyrret, for det er bare normal adfærd, siger Christina Berantzino.

En 57-årig mand døde i marts af en voldsom blodprop i hjernen, cirka en uge efter at han havde fået AstraZeneca-vaccinen mod covid-19.

Det skriver B.T.

Mandens storebror fortæller til avisen, at hans lillebror havde et usædvanligt lavt antal blodplader.

Region Hovedstaden bekræfter over for B.T., at den har indberettet dødsfaldet til Lægemiddelstyrelsen "som en mulig bivirkning til AstraZeneca-vaccination".

Lægemiddelstyrelsen afviser at be- eller afkræfte indberetning, med begrundelse om at oplysningerne er personhenførbare.

Sat i forbindelse med ét dødsfald i Danmark

AstraZeneca-vaccination er officielt kun blevet sat i forbindelse med ét dødsfald i Danmark.

Der var tale om en 60-årig kvinde, som fik en række blodpropper samme tid, som hun havde et meget lavt antal blodplader.

Blodpropperne kombineret med lavt antal blodplader er siden blevet anerkendt som en officielt bivirkning til AstraZeneca-vaccinen, hvorfor den ikke længere bruges i Danmark.

De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at cirka 1 ud af 40.000 vaccinerede vil opleve den type bivirkninger.

I brug flere steder i verden

Vaccinen er stadig i brug i store dele af verden, hvor det vurderes, at fordelene ved vaccinen opvejer risici for de sjældne blodpropper.

Men Sundhedsstyrelsen herhjemme mener, at Danmark har så rig adgang til vacciner, og at smittetrykket i øvrigt er så lavt i øjeblikket, at det ikke er nødvendigt at løbe risikoen med vaccinen.

I andre lande har man indført regler om, at vaccinens fordele kun opvejer ulemperne for en bestemt aldersgruppe. Det skyldes, at risikoen ved at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 er relativt lav for visse aldersgrupper.

For eksempel får folk under 30 år i Storbritannien tilbudt en anden vaccine end den fra AstraZeneca. I Italien er det kun folk over 60 år, der bliver tilbudt AstraZeneca-vaccinen, mens Belgien kun giver vaccinen til folk over 55 år.

Der er 612 nye smittede med coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De positive prøver er fundet blandt i alt 204.130 PCR-tests. Det giver en positivprocent – det vil sige andelen af positive prøver – på 0,34.

Antallet af indlagte stiger med fire, så der nu er 181 indlagte. Af dem ligger 40 på intensivafdeling. Det er samme antal som lørdag.

Én smittet person er afgået ved døden. Det bringer det samlede dødstal op på 2475 personer.

Kalder smittetallene for "tilfredsstillende"

Thorkild Sørensen, der er professor i emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, kalder de stabile smittetal for "meget tilfredsstillende".

– Det store spørgsmål er, hvad den store genåbning, vi har gang i nu, betyder for smitten. Det kan vi først se om noget tid, siger han til Ritzau.

Onsdag trådte næste faste af den udvidede genåbningsaftale, som alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 15. april, i kraft.

Det betyder, at forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer udendørs og 10 personer indendørs.

Derudover må restauranter, caféer, barer og værtshuse igen servere for gæster.

20 procent af befolkningen er vaccineret

Yderligere har 14.902 personer fået det første stik med en coronavaccine det seneste døgn..

Det betyder, at flere end 1,2 millioner danskere har fået mindst ét stik med en vaccine. Det svarer til 20,7 procent af befolkningen.

Derudover er næsten 600.000 danskere færdigvaccineret, og det betyder, at omkring ti procent af befolkningen har fået begge vaccinestik.

Du kan få et fuldt vaccineoverblik her.