Indiens premierminister, Narendra Modi, opfordrede søndag på det kraftigste landets befolkning til at tage den tredje bølge af coronasmitte alvorligt.

- Vi havde en god fornemmelse, efter at vi håndterede den første bølge succesfuldt. Men den her storm har rystet nationen, sagde Modi søndag i en radiotale til befolkningen.

Folk bør tage vaccinen og tage hygiejniske forbehold, lød det blandt andet.

Hver dag står vi i samme situation, vi har kun oxygen nok til to timer

Indisk læge Rekordhøje smittetal

De seneste fire dage har Indien haft flere end 300.000 nye registrerede smittede hvert døgn. Det seneste døgn lød tallet på 349.691. Det er ikke set før i noget andet land i verden siden pandemiens start.

Det har ført til et kæmpe pres på landets hospitaler, særligt udfordringen med at skaffe ilt og sengepladser nok til de mange covid-19 patienter er kritisk for de indiske sundhedsmyndigheder.

Flere steder dør folk på fortovene, mens de venter foran hospitalerne.

- Hver dag står vi i samme situation, vi har kun oxygen nok til to timer, vi får kun tomme løfter fra myndighederne, lød det blandt andet fra en læge på ét at de pressede hospitaler på nationalt TV ifølge Reuters.

USA vil hjælpe

I USA siger landets udenrigsminister, at man vil forsøge at hjælpe Indien.

- Vores medfølelse går ud til Indiens befolkning, der er midt i et forfærdeligt coronaudbrud, skrev udenrigsminister Anthony Blinken søndag på Twitter.

- Vi arbejder tæt sammen med den indiske regering og vil hurtigt komme med hjælp til den indiske befolkning og Indiens sundhedspersonalehelte, skrev han.

Hvilken form for hjælp, som USA påtænker, er indtil videre ikke oplyst, men Indien har i den seneste uge kæmpet for at skalere produktionen og distributionen af oxygen op efter det stejlt stigende behov.

Den seneste måned alene er dødstallet tidoblet, mens eksperter vurderer tallet til at være langt højere.

Kritik for håndtering

Narendra Modi har mødt stor kritik for at have taget for let på coronasituationen og på den måde have skabt den krise, som landets uforberedte sundhedssystem lige nu befinder sig i.

- Inderne svigter deres kollektive vagtværn. I stedet for at blive bombarderet med beskeder om at være årvågne har vi hørt selvfede sejrsmeldinger fra vores ledere, som nu udstilles som ren selvforstærket hybris, skriver Zarir F. Udwadia, en lungespecialist og medlem af en task force under staten Maharashtras regering, fredag i et debatindlæg i Times of India.

5 procent vaccinerede

Også tempoet med at få vaccinerne ud møder kritik fra eksperter og fra befolkningen.

Over 138 millioner af indiens befolkning på 1,3 milliard har modtaget mindst et vaccinestik, mens omkring 5 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede.

1. maj åbnes for, at alle personer over 18 år kan blive vaccineret. De indiske myndigheder forventer først, at den tredje bølge af covid-19 topper i maj.

USA er "dybt bekymret" over den voldsomme stigning i smitte- og dødsfald i Indien og vil forsøge at hjælpe landet ud af krisen.

Det oplyser en talskvinde for Det Hvide Hus.

- Vi har aktuelt samtaler på højt niveau og planlægger hurtigt at levere yderligere støtte til den indiske regering og indisk sundhedspersonale, som kæmper mod dette seneste alvorlige udbrud. Vi vil komme med yderligere informationer meget snart, udtaler talspersonen i en mail til nyhedsbureauet Reuters.

Hvilken form for hjælp, som USA påtænker, er indtil videre ikke oplyst, men flere hospitaler i Indien har meldt om mangel på sengepladser, medicin og især ilt til de respiratorer, som de hårdest ramte covid-19-patienter har brug for.

Vrede mod vesten eksploderer

Fredag eskorterede politibiler en tankbil med ilt til et hospital i New Delhi. Iltforsyningen nåede frem tids nok til at afværge flere dødsfald som følge af mangel på ilt.

En mulighed for amerikansk hjælp kunne være at sende vacciner til Indien. USA's Handelskammer opfordrede fredag Biden-administrationen til hurtigst muligt at forsyne hårdt ramte lande med vacciner.

Avisen Times of India skriver søndag, at vreden på sociale medier mod USA og andre vestlige lande er "eksploderet" med beskyldninger om, at landene ligger inde med lagre af ubrugte vacciner, værner nidkært om patenter og vender det døve øre til de dystre forhold i covid-19-hærgede lande som Indien og Brasilien.

Den indiske avis fremhæver, at ifølge en rapport fra det anerkendte amerikanske Duke University vil USA i juli have en overforsyning på op til 300 millioner vaccinedoser. Samtidig vil mange fattige lande være nødt til at vente i årevis på, at størstedelen af deres befolkninger er blevet vaccineret.

Indisk smittetal slår rekorder flere dage i streg

Flere døgn i træk har Indien meldt om så høje smittetal, at noget lignende ikke er set i andre lande under hele pandemien.

Torsdag meldte sundhedsmyndigheder om næsten 315.000 nye smittetilfælde det seneste døgn. Fredag steg tallet til næsten 333.000, og lørdag nåede det op på over 346.000.

Samtidig er der flere dage meldt om over 2000 dødsfald.

I alt er næsten 190.000 personer i Indien døde af coronarelaterede sygdomme ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Det placerer Indien som nummer fire på listen over flest dødsfald efter USA, Brasilien og Mexico. Tallene skal dog ses i lyset af, de fire lande er blandt verdens mest folkerige nationer.

Indien har efter Kina flest indbyggere med næsten 1,4 milliarder. Dermed har Indien cirka 136 dødsfald per million indbyggere. Danmark har med 2474 dødsfald cirka 426 per million indbyggere.

En bartender i hvid skjorte fejer cigaretskodder væk foran barerne skråt over for Københavns Rådhus. Klokken har akkurat slået 23.00, hvor det danske natteliv skal lukke ned, og bargæster er ved at gøre sig klar til at rykke videre.

En gruppe unge mennesker har fået deres fadøl hældt over i plastikkrus og står og synger i kor, og adspurgt om, hvor de nu tager hen, råber en ung mand iført flexfit-kasket:

- Vi skal hjem!

Det er samme billede rundt om i byen, hvor de store pladser, der ofte lægger rammer til diverse komsammen i et virvar af mennesker, som netop har mødt hinanden, står næsten tomme hen.

Ifølge Københavns Politi har lørdag aften forløbet fuldstændig, som man kunne have håbet.

- Folk opfører sig pænt. Ligesom før corona er der altid nogle, der stikker af i en forkert retning, men det er ikke anderledes end andre tidspunkter på året. Der er god stemning i byen, siger vagtchef Henrik Brix.

Han forklarer, at der har været enkelte episoder, hvor nogle har spillet for høj musik til privatfester. Men det har ikke været værre, end det var før genåbningen, lyder det.

Opholdsforbud sidste år

Store menneskemængder, der bryder forsamlingsforbuddet, og ulovlige piratfester var et stort tema sidste forår og sommer. Men de selvsamme områder, der dengang blev omdannet til dansegulv om natten, stod lørdag aften hen nærmest ensomme.

På Nørrebro var skateparken tæt på restauranten Friheden særligt populært blandt festglade mennesker, og det mundede ud i, at politiet lavede et opholdsforbud i området.

Det er en skarp kontrast til nu, hvor den oplyste skateparks eneste besøgende er en ældre herre, der med briller og sort dunvest ryger sig en cigaret på en grøn københavnerbænk.

Rolig genåbning på Fyn

Det er ikke kun københavnerne, der kan bryste sig af at have vist sig fra deres bedste side, siden barerne åbnede onsdag 21. april.

På Fyn har politiet ligeledes haft positive oplevelser, når de har patruljeret i nattelivet.

- Jeg kan sige, at det generelt er gået fint. Der har været mange folk i byen, men barer og beværtninger har lukket rettidig, og folk har gået derfra i god ro og orden, siger vagtchef Sten Nyland.

Og i genåbningsweekenden har billedet været det samme. Lørdag aften ved midnat har der således ikke været nogen nævneværdige episoder, som politiet har været nødsaget til at træde ind i.

- Folk virker, som om at de er bevidste omkring reglerne. Der har været masser af mennesker i byen, men med god afstand mellem dem, og de har opført sig pænt, siger vagtchefen.

Ligesom i København har man haft enkelte episoder, hvor private arrangementer har været til gene for naboerne, og politiet har i enkelte tilfælde været på visit.

Men meldingen fra Fyns Politi er alligevel, at fynboerne har opført sig pænt i forhold til restriktionerne.

- Det er ikke vores indtryk, at folk flytter festen ud på gaden. Vores indtryk er, at folk er gode til at følge anbefalingerne og så fortrække sig, lyder det fra Sten Nyland.

Østjyllands Politi roser barerne

Selvom der er mange, der ville en tur på bar og restaurant i Østjyllands politikreds, er også det gået særdeles godt.

Vagtchef Stig Heidemann fortæller, at det har været en rigtig god aften i området – særligt i Aarhus, hvor mange mennesker er taget ud i genåbningsweekenden.

- Vi er gået rundt i værtshuskvarteret og cafemiljøet og holdt øje, og det ser ganske fornuftigt ud. Der er mange mennesker. Folk vil gerne ud og hygge sig, men det går, som vi håbede, at det ville, siger han og fortsætter:

- Det har været en god aften.

Der har været en del mennesker, der efter barlukningerne har forsamlet sig i Aarhus' grønne områder, hvor de spiller musik. Men det ser vagtchefen ikke noget galt i, så længe det ikke er til gene for naboerne.

- De hygger sig og spiller musik, men det er ikke noget, der går ud over de gældende restriktioner. De er ikke flere, end de må være, siger Stig Heidemann.

Politiet har været i dialog med de forskellige beværtninger i politikredsen, og indtil videre meldes alt godt.

- Vi snakker med indehaverne af stederne for at høre, om de har brug for råd og vejledning, men de har sat sig rigtig godt ind i tingene, siger Østjyllands Politis vagtchef.

Kø for junkfood

Tilbage i København er det sted på TV 2s tur rundt i byen, hvor der er samlet flest mennesker udenfor, foran McDonalds på Nørreport Station.

Ved midnatstid – en time efter barerne lukkede – står en flok mennesker i højt humør med trætte øjne i kø for at få en bid, inden de skal hjem eller til et privat arrangement.

Vagtchef Henrik Brix siger, at Københavns Politi selvfølgelig holder øje med, om restriktionerne bliver overholdt, men han vedkender dog, at det er svært at forudsige, om der pludselig skulle dukke en ulovlig piratfest op på radaren.

- Fester i privatbeboelse rører vi ikke, medmindre det er med åbne døre og vinduer. Så går vi hen og siger, at de skal lukke for dem, så de ikke forstyrrer naboerne, lyder det fra Henrik Brix.

Venstre vil have droppet kravet om, at private fester skal slutte klokken 23.

Det siger partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, til TV 2.

- Jeg vil gerne have det ændret fra i morgen af. Vi er nødt til at give noget sikkerhed og vished, så folk kan planlægge deres bryllup eller konfirmation.

Det Konservative Folkeparti bakker forslaget op, mens Enhedslisten vil kigge nærmere på det søndag. Det oplyser de to partier til TV 2.

Gakket eller sund fornuft?

Venstre er en del af den seneste brede politiske genåbningsaftale, som 23-reglen blandt andet er en del af.

Men selvom der ved den lejlighed altså ikke var flertal blandt partierne til at hæve grænsen for, hvornår privatfesten skal slutte, håber Sophie Løhde, at der snart kan komme det.

- Vi vil luge ud i alle de gakkede regler. Lad os nu vise danskerne noget tillid. Og nu er det jo ikke sådan, at coronavirus smitter mere efter klokken 22.

Men klokken 22 er folk fulde, og man bliver måske lidt mere kærlige og står lidt tættere. Du kalder det en gakket regel, virologer som Allan Randrup ville måske kalde det sund fornuft.

- Vi stod i nøjagtig samme problem sidste år, og der løste vi det. Vi står også i en meget bedre situation, end vi gjorde sidste år. Vi er i fuld gang med at rulle vacciner ud. Derfor skal vi jo ikke være mere restriktive, end vi var sidste år, siger Sophie Løhde.

Sidste år var der i forbindelse med genåbningen i foråret regler om, at private fester skulle slutte klokken 24, men 11. juni blev de regler ændret, så der ikke var noget sluttidspunkt.

Det skete blandt andet efter pres fra Venstre.

Organisation: Ikke en god ide at starte festen tidligere

En af de organisationer, der håber på, at reglerne bliver ændret, er Danske Forsamlingshuse.

Her har de ikke kunnet mærke i deres ordrebog, at Danmark er blevet åbnet yderligere op.

Derfor hilser formand Allan Sørensen forslaget fra Venstre velkommen.

- Hvis der skal holdes nogle private fester, og folk skal gå hjem klokken 23, bliver festerne ikke afholdt, siger han til TV 2.

Allan Sørensen afviser samtidig, at det kan komme på tale at starte festerne lidt tidligere.

Kunne festen ikke bare begynde klokken 16 i stedet for klokken 18?

- Nu skal man jo regne med, at det er ude i landområderne, at vi har forsamlingshusene. Og til festerne deltager også landmænd, der skal have deres dyr passet, og der kan man ikke bare sådan lige sige, at man lige rykker det her et par timer eller tre. Så det, synes jeg ikke lige, er en god ide.

Allan Sørensen er dog villig til at indføre en eller anden form for deadline for, hvornår festerne skal slutte.

- Normalt slutter de fleste fester klokken et eller klokken to. Hvis man satte en grænse der, ville det være fint med os.

Det har lørdag ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar til Venstres forslag fra Socialdemokratiet.

Pølsemanden langer hotdogs over disken til sultne børnefamilier. Og pensionister sidder i deres medbragte klapstole og nyder en kop kaffe i solen. Dannebrogsflagene svajer i luften.

Det ligner ethvert andet lørdagsarrangement. Men det er det ikke.

Det er en genåbningsfest og demonstration arrangeret af Frihedsbevægelsens Fællesråd for at markere, hvad de kalder "genstarten af Danmark".

Det har fået godt og vel 400 danskere til at møde op på Bertel Thorvaldsens Plads i indre København for at høre musik, danse og samles med andre kritikere af coronarestriktionerne.

En af dem er Keld Jørgensen Schmidt.

Han har i dagens anledning formet en hat af stanniolpapir for at gøre grin med dem, der kalder ham og hans meddemonstranter for sølvpapirshatte.

- Ved du ikke, hvad de kalder os? Det er jo jer medier, der er med til at gøre os til sølvpapirshatte, fordi I taler os ned, siger han til TV 2.

Det, der foregår lige nu, er vanvid

Keld Jørgensen Schmidt, demonstrant

Sammen med sin kone Jette Larsen er Keld Jørgensen Schmidt kørt fra Fyn for at ’feste’ sammen med de andre fremmødte og vigtigst af alt melde fra over for resten af samfundet.

- Det, der foregår lige nu, er vanvid. Hvorfor skal raske mennesker lade sig teste? Hvorfor skal vi gå med mundbind, når der er beviser for, at det overhovedet ikke virker? spørger han med ivrig stemme til undertegnede journalist.

- Coronavirus er ikke en naturlig sygdom

Tidligere demonstrationer under pandemien har vist billeder af sortklædte, maskerede mænd, der under tonerne til slagsange og voldsomme kampråb har vandret gennem de københavnske gader.

Men hvor mange af de foregående demonstrationer er endt i voldelige optrin og anholdelser, er dagens demonstration en skarp kontrast til dette.

Her er danskere i alle aldre og fra alle dele af landet. De fleste med et håb om at få fleres øjne op for det bedrag, som regeringen og myndighederne ifølge dem har udsat den danske befolkning for.

- Coronavirus er opblæst, siger 23-årige Andreas Kruse til TV 2.

Han er sammen med to af sine venner mødt op for at vise sin modstand mod den danske regerings håndtering af pandemien.

Andreas Kruse tror ikke på, at coronavirus er en naturlig sygdom, der er opstået på et madmarked i Wuhan i Kina, som et forskerhold fra WHO ellers har fundet mest sandsynligt.

Derimod er han af den overbevisning, at virussen er udviklet og spredt af det kinesiske kommunistiske regime, som har betalt for at få den lavet på et canadisk laboratorie - en påstand som blandt andre tidligere USA-præsident Donald Trump har støttet op omkring.

Folk tør ikke møde op

Jette Larsen, demonstrant

De fleste demonstranter, som TV 2 taler med, understreger dog, at de hverken anfægter coronavirussens eksistens eller oprindelse.

Medbragt lænket dukke af Mette Frederiksen

Lidt efter klokken 12 samles en folkemængde på midten af pladsen.

I centrum står betonarbejderen Benjamin Nor Larsen iklædt pilotbriller, læderjakke og med en øl i hånden. Ved siden af sig har han et bur, hvori en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S) står fastlænket.

Under en Men in Black-demonstration 23. januar blev en dukke af statsministeren brændt af. Tre mænd blev efterfølgende anholdt, og Benjamin Nor Larsen fortæller til TV 2, at han blandt andet har medbragt dukken for at vise sin sympati med de tre mænd.

Andre demonstranter angiver årsager som "epidemilov", "tvangsvaccination", "Bill Gates", "WHO" og "grundlovsovertrædelser, når TV 2 spørger dem, hvorfor de havde valgt at deltage i demonstrationen.

Kritiske over for de etablerede medier

Mange af de fremmødte takker pænt nej tak til at snakke med TV 2.

Hvad enten man spørger den unge mand i den orange kedeldragt med en Mette Frederiksen maske foran ansigtet, eller moren, der har taget sin lille datter med i Christianiacyklen, er villigheden til at snakke med en journalist ikke stor.

- Folk tør ikke møde op, siger Jette Larsen, kone til Keld Schmidt Jørgensen, og tilføjer, at hun mener, at mange flere danskere er imod restriktionerne, men ifølge hende er bange for at komme i konflikt med deres nærmeste, hvis de fortæller om det.

Jette Larsen vil heller ikke lade sig fotografere til artiklen, da hun har hørt historier om andre, der er blevet truet med at få billeder af dem til demonstrationer sendt til deres arbejdsgivere.

Det er ikke første gang, at Frihedsbevægelsens Fællesråd inviterer til genåbningsfest. 11. marts skulle den første genåbningsfest oprindeligt have været afholdt, men den blev aflyst på grund af dårlige vejrforhold.

Genåbningsfesten er sat til at vare frem til klokken 23.00 lørdag aften. Københavns politi melder fortsat om fredelige forhold, da TV 2 snakker med dem klokken 19.30.

Yderligere 547 personer er bekræftet smittet med ny coronavirus. Det viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det svarer til 0,27 procent af de 204.130 prøver, der er kommet svar på. Det tal kaldes også positivprocenten.

Det er det laveste siden slutningen af marts. Siden midten af januar har den været under 1,00.

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 13 til 177. Det er det laveste antal siden 17. april, hvor der var 173 indlagte.

Der er sket 24 nye indlæggelser af smittede. Der er dog også sket udskrivelser, hvorfor det samlede antal alligevel falder.

Samtidig er der sket to dødsfald blandt smittede. Det vides dog ikke, om disse har været indlagt på hospitalet.

22.000 flere har fået første stik

Arbejdet med at vaccinere befolkningen skrider fortsat frem. Yderligere 22.269 personer har fået det første stik med en coronavaccine.

Det betyder, at tæt på 1,2 millioner danskere - eller 20,4 procent af befolkningen - har fået mindst ét stik med en vaccine.

Med de vacciner, der bruges i Danmark, kræver det to stik, før man er færdigvaccineret. Det er 565.934 personer - eller 9,7 procent af befolkningen.

I ti dage var fremtiden for Johnson & Johnson-vaccinen usikker.

De amerikanske sundhedsmyndigheder CDC og FDA, der fokuserer på sygdomsforebyggelse og lægemidler, satte vaccinen mod coronavirus i bero, efter 15 tilfælde af blodpropper blev registreret i USA.

Men sent fredag aften dansk tid blev der meldt grønt lys fra både CDC og FDA til at genoptage vaccinen, på trods af at den i meget sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper.

Det skyldes, at Johnson & Johnson-vaccinen er essentiel for den amerikanske vaccinationsplan, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.

- Den er en vigtig brik til, at man her i landet får vaccineret så mange som muligt, lyder det.

På mange måder minder bivirkningerne om de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca i få tilfælde har givet.

Men mens det vurderes, at AstraZeneca kan give blodpropper i 1 ud af 40.000 tilfælde, er risiciene ved Johnson & Johnson 1 ud af 500.000 ifølge de amerikanske myndigheder.

Ifølge klinisk professor Søren Risom Kristensen ved Aalborgs Universitet er der dog ligheder mellem selve blodpropperne, som de to vacciner i sjældne tilfælde kan forårsage.

- Fra de beskrivelser der har været i nyhederne, er det sandsynligt, at det kan være samme mekanismer, der spiller ind, siger han.

Blodpladerne klumper sammen

Når man vaccinerer mod covid-19 er det for at få kroppen til at danne nogle antistoffer, der virker mod sygdommen.

Men vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson får i nogle tilfælde kroppen til at danne antistoffer, som kan aktivere kroppens blodplader, forklarer Søren Risom Kristensen.

- Og bliver de aktiveret, kan de klumpe sammen og danne blodpropper, siger han.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har alligevel vurderet, at når der kun er tale om 15 tilfælde ud af 8 millioner vaccinerede med Johnson & Johnson, så er risikoen så lille, at man godt kan fortsætte med at bruge den.

- Begge agenturer har fuld tiltro til, at denne vaccines fordele vejer tungere end dens risici for personer fra 18 år og op, siger Janet Woodcock, konstitueret kommissær i FDA.

Jesper Steinmetz peger på, at risikoen i dette tilfælde simpelthen også er så lav, at USA har lavet en vurdering om, hvad der er værst – sygdommen eller medicinen.

- Det er stadigvæk en meget lavere risiko, end det er for kvinder, som tager p-piller. Der er også en lille risiko for, at man får blodpropper, og dér er risikoen altså større end for Johnson & Johnson, siger han og fortsætter:

- Derfor er de nået frem til, at den er så afgørende i bekæmpelsen af covid-19, at man bør bruge den.

Mange amerikanere vil ikke vaccineres

De forskellige vacciner mod covid-19 kræver hver især, at man giver to stik. Efter første stik skal man vente mellem 14 og 21 dage, før man giver det næste.

Men vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun et enkelt stik, før den giver immunitet mod covid-19.

Derfor er den ekstremt effektiv i nogle områder i USA, siger Jesper Steinmetz.

- Især i tyndt befolket områder kan man få vaccineret befolkningen i en fart, og man skal så ikke have dem kaldt ind igen til endnu en vaccination, lyder det fra korrespondenten.

Men ud over at vaccinen er en vigtig brik i USA's strategi, så er amerikanerne også bekymrede for, om de kan overtale nok til at lade sig vaccinere.

En undersøgelse lavet af det amerikanske medie NPR viser, at en fjerdedel af den amerikanske befolkning simpelthen ikke vil lade sig vaccinere. Og det kan true flokimmuniteten.

- Det, mener forskere og eksperter, er et problem, fordi det kan blive vanskeligt at opnå flokimmunitet, siger Jesper Steinmetz, som peger på, at man netop også derfor ser vaccinen, der kun kræver et enkelt stik, som et vigtigt redskab til at overtale flere til at blive vaccineret.

Ifølge NPR skyldes det blandt andet, at der er blevet spredt meget misinformation omkring bivirkningerne ved vaccinerne særligt på sociale medier, som har fået mange amerikanere til at være skeptiske over for at lade sig vaccinere.

USA er klar til at fortsætte med brugen af Johnson & Johnson vacciner.

Det besluttede USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) fredag aften dansk tid efter et fem timer langt møde, hvor medicinalfabrikantens våben mod coronapandemien var til debat.

Ekspertpanelet, bestående af 15 medlemmer, voterede med 10 stemmer for, fire imod og en blank stemme.

- Janssen Covid-19-vaccinen anbefales til personer 18 år og ældre i den amerikanske befolkning under FDA's autorisation til nødbrug, lød det ifølge den officielle meddelelse.

Ifølge CNN har det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) besluttet, at indlægssedlen i vaccinedoserne skal opdateres, så det fremgår, at kvinder under 50 år skal være opmærksomme på de sjældne blodpropper.

På pause siden april

Johnson & Johnsons vaccine har været sat på pause siden midt i april, fordi man efter flere uregelmæssige forløb ville vurdere, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden bivirkning.

De berørte var seks hvide kvinder i alderen 18-48 år, som alle udviklede blodpropper mellem 6 og 13 dage efter vaccinationen.

Alle seks havde blodpropper i hjernen, mens tre af dem både havde store blodpropper i kroppen og i hjernen. Mindst en af kvinderne blev beskrevet som overvægtig. Kort efter kom yderligere en 25-årig mand, der fik reaktionen under de kliniske test af vaccinen.

Men fredag skrev Bloomberg, at Johnson & Johnson-vaccinen i alt kædes sammen med 15 tilfælde. 13 af de 15 tilfælde er alle knyttet til kvinder under 50 år, skrev det amerikanske medie.

Samlet set er lidt over syv millioner amerikanere blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

I alt har omkring 1,4 millioner amerikanske kvinder i aldersgruppen 20-50 år fået vaccinen.

Fem procent af amerikanerne har fået J & J

Ekspertgruppen har tidligere vurderet, at der groft regnet er opstået tre gange så mange tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, end der naturligt ville.

Selvom de millioner af doser kan lyde af meget, er det kun cirka fem procent af USA's vaccinerede, der er blevet stukket med Johnson & Johnson-vaccinen. Resten er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Danmark har endnu ikke taget Johnson & Johnson vaccinen i brug.

Tirsdag meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons vaccine mod covid-19 og de sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

Herhjemme vil Sundhedsstyrelsen bruge de forskellige konklusioner i overvejelserne om, hvorvidt vaccinen skal bruges i det danske vaccinationsprogram.

I Danmark ligger der aktuelt omkring 40.000 doser fra Johnson & Johnson i karantæne.

Historien om den danske enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen, der pludselig faldt om midt under et pressemøde om vacciner, sluttede godt.

Hun blev hurtigt meldt i god bedring, og få dage efter den dramatiske situation, hvor blandt andre direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, hurtigt kom hende til undsætning, takkede hun for omsorg og hilsner på Twitter.

Historien kunne så være sluttet der.

Det gjorde den dog ikke. Mediet Tjekdet, der har specialiseret sig i at faktatjekke historier, har nemlig fundet frem til to mindre græske medier, der har fået historien galt i halsen.

Det drejer sig om medierne Pronews og Greek News On Demand. Begge medier skriver, at Tanja Erichsen døde efter sit ildebefindende – og at dødsårsagen var, at hun var blevet vaccinereret med vaccinen fra AstraZeneca.

Begge dele må siges at være fake news – og hovedpersonen selv var endda frisk nok til selv at kommentere rygterne fra sin Twitterprofil.

Ærgrer sig over historien

Ifølge TjekDet har historien fået liv på de sociale medier, hvor den blandt andet er blevet delt i flere forskellige Facebook-opslag.

Ekstra Bladet har talt med Tanja Erichsen, der fortæller, at hun ærgrer sig over, at nogle kobler vaccinen til, at hun skulle være besvimet og død.

- Det er et super godt eksempel på, at vi skal tænke, før vi deler på de sociale medier. Det er noget af det, som vi arbejder med herinde hver dag, og vi har også selv kørt kampagne på 'tænk, før du deler'. For os er det jo vigtigt, at al information om coronavaccine foregår på et oplyst grundlag, siger Tanja Erichsen til Ekstra Bladet.

På pressemødet talte hun sammen med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om myndighedernes beslutning om at skrotte AstraZeneca-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram.

Tanja Erichsen var dog hverken vaccineret mod coronavirus på daværende tidspunkt eller i dag.

Fredag var ikke nogen god dag for de mange tusinde danskere, der havde klynget sig til et håb om at komme til Roskilde Festival, Copenhell eller en anden af de store festivaler i sommer.

Sagt på festivaldansk var fadølsbægeret nok mere halvtomt end halvfyldt, da anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe var landet.

Festivalerne får ingen muligheder

Og fra Venstre er man klar til at give arrangørerne støtte i kampen for at kunne byde publikum velkommen i 2021. Her er man klar til at åbne langt mere, end hvad ekspertgruppen lægger op til.

- Vi synes, man ser begrænsninger i stedet for muligheder. Planen er for rigid, smittetallene er lave og danskerne har vist, at de kan opføre sig ordentligt, og det åbner slet ikke nogen mulighed for festivalerne, siger Kim Valentin, der er kulturordfører for Venstre, til TV 2.

Festivalarrangørerne ser det som en umulighed at gennemføre på de givne præmisser.

Udspillet fra ekspertgruppen anbefaler, at publikum skal deles op i sektioner af op til 2000 mennesker. Samtidig må kun 10.000 mennesker være samlet på én festival. Derudover vil det ifølge anbefalingerne ikke være muligt at gennemføre festivaler med campingområder og overnatning.

Mange ting er mulige

Kulturminister Joy Mogensen (S) erkender, at danskerne ikke kommer til at valfarte til festival som før pandemien.

- Det handler om, hvad der kan lade sig gøre. Mange ting er mulige, og jeg er glad for, at ekspertgruppen har bygget på mange af de ting, branchen selv har spillet ind med, siger Joy Mogensen til TV 2.

Hos Dansk Live, som er interesseorganisation for Jelling Musikfestival, Heartland, NorthSide, Copenhell, Tinderbox, Roskilde Festival og Nibe Festival, slår man ikke de optimistiske toner an efter ekspertgruppens anbefalinger.

- Vi kan ikke se andet, end at der fortsat vil være restriktioner gældende størstedelen af sommeren, som betyder, at vi ikke kan holde vores festivaler i 2021 – og vi har brug for en klar udmelding nu, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Live.

- Snakker man med festivalerne, er det ikke nok at kunne have mulighed for at lukke 10.000 personer ind. Det betyder, at festivalerne enten må lukke eller decimere, så de dermed får en besværlig drift. Og det er ikke godt nok, siger Kim Valentin.

Superligaen som eksempel

Kulturministeren hæfter sig ved, at ekspertgruppen har skelet til Superligaen, hvor man netop er begyndt at lade publikum i begrænset omfang komme tilbage på tribunerne.

- De erfaringer, vi har fra superliga-ordningen er blevet et bærende princip, og sektionering med et siddende publikum er blevet et bærende princip. Kan man det, er der faktisk ikke antalsbegrænsning. Det havde vi ikke turdet håbe på for bare kort tid siden, siger Joy Mogensen, som erkender, at betingelserne er "nedslående" for de helt store begivenheder som for eksempelvis Roskilde Festivalen.

Fra festivalen på Dyrskuepladsen ved domkirkebyen Roskilde ringer klokkerne da også for en aflysning.

- Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt, skriver Roskilde Festivalen i en pressemeddelelse.

SF mener ikke, at man bør gå imod ekspertgruppens anbefalinger. Men det haster med at komme til forhandlingsbordet.

- Det vigtigste er nu, at vi får en hurtig politisk beslutning, og derfor er det utilfredsstillende, at der ikke er indkaldt til forhandlinger endnu. Der burde være lavet en plan. For det er et urimeligt inferno af ingenting, man har budt arrangørerne indtil nu, siger SF’s kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Nogle festivaler har set mulighed for at gennemføre koncerter i løbet af sommeren.

Grøn Koncert har foreslået kun at lukke 10.000 gæster ind i 10 forskellige zoner med 1.000 personer i hver med egne madboder, ølboder og toiletter.

Samtidig lever håbet endnu for Smukfest sidst på sommeren, hvis vaccinationsprogrammet følger det nuværende skema, som er sat til at være gennemført i uge 31. Det er den samme uge, som Smukfest er sat til at finde sted.