De første spadestik er taget på det østlige Borneo til opførelsen af en ny hovedstad i Indonesien.

Omkring 7000 byggearbejdere er ved at lægge grunden til den nye storby, som skal være nyt hjemsted for landets regering frem for Jakarta, som er nedslidt og ramt af oversvømmelser.

Myndighederne forsikrer ifølge Reuters, at den nye miljørigtige by Nusantara vil stå klar i 2024.

Men kritiske røster siger, at projektet er en trussel mod miljøet og mange dyr – blandt andet orangutanger og solbjørne.

Det er de vigtigste byggerier – blandt andet præsidentpaladset – som ifølge planen skal stå færdig i august 2024.

Arkitekterne har et erklæret mål om at opføre moderne, urbane bygninger side om side med traditionelle indiske bygninger i kombination med traditionel indonesisk arkitektur.

Dobbelt så stor som New York

Præsidentpaladset kommer for eksempel til at få form som en såkaldt garuda, en ørnelignende fugl fra den indonesiske mytologi. Den er også ørigets nationalsymbol.

Myndighederne har lovet en holdbar og miljøvenlig ny hovedstad, som skal være dobbelt så stor som New York.

Miljøgrupper forudsiger, at store områder med regnskov vil blive ødelagt, og de efterlyser planer for beskyttelse af dyr og natur.

Nusantara er flagskib for præsident Joko Widodo og blev præsenteret som en grøn, smart og moderne by.

Men prisen er på 32 milliarder dollars – op mod 224 milliarder kroner, og covid-19 pandemien har forsinket projektet.

Virksomheder fra både ind- og udland vil opnå skattefordele ved at anlægge nye filialer i Nusantara.

Ud over præsidentpaladset skal en ny rådhusplads og fire ministerier være klar til den officielle indvielse i august 2024.

I Danmark har vi ingen særlig tradition for skolemad, som man ser det mange andre steder i verden.

Men vi har derimod en tradition for, at børn i folkeskolen får en kvart liter dansk komælk til frokost hver dag.

Skolemælksordningen, som vi kender den i dag, har været en del af hverdagen på de danske folkeskoler siden 1991, og 70 procent af alle skoler i Danmark er i dag tilmeldt ordningen, som der ydes støtte til fra EU.

Men fra næste skoleår gælder det ikke længere folkeskolerne i Københavns Kommune. Det sker, efter at Børne- og Ungdomsudvalget i 2022 besluttede at droppe skolemælksordningerne på folkeskolerne.

Årsagen til det var blandt andet en spareøvelse, da skolernes tekniske personale ikke længere skal bruge tid på håndtering af mælken, af klimamæssige hensyn og af hensyn til kommunens mad- og måltidsstrategi, som fokuserer på at reducere forbruget af animalske produkter. Det meldte kommunen ud til forældrene tirsdag.

Selvom Københavns Kommune for nuværende er den eneste kommune, der har droppet skolemælken, er vores syn på mælk generelt under forandring.

For hvor mælkens rolle i vores ernæring tidligere ikke var noget, man stillede spørgsmål til, har vi som forbrugere i stigende grad sat spørgsmålstegn ved de hvide dråbers nødvendighed.

Det forklarer en madhistoriker til TV 2.

Startede efter Første Verdenskrig

Ifølge madhistoriker og underviser på uddannelsen i Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole Svend Skafte Overgaard har mælken spillet en central rolle i danskernes ernæring siden årene efter Første Verdenskrig, hvor der fra politisk side kom fokus på at sikre bedre folkesundhed i den brede befolkning.

Mælken kom til at stå centralt, fordi den indeholder lidt af det hele

Svend Skafte Overgaard, madhistoriker

Det skete i tæt samarbejde med landbruget og datidens andelsmejerier, der havde tætte bånd til de politiske partier.

- Vores forståelse i Danmark af, at mælk er sundt, stammer fra en periode, hvor man sammensatte kostråd for at komme mangelsygdomme til livs. Mælken kom til at stå centralt, fordi den indeholder lidt af det hele: vitaminer, fedtstof, kalk og kulhydrat, forklarer Svend Skafte Overgaard.

Mælk blev symbolet på en madvare, man skulle indtage for at blive en stærk og sund borger, og mælk var desuden en billig vare, vi var gode til at producere, forklarer han.

Men som tiden gik, voksede der en skepsis frem over for mælken.

Mælk blev opfattet som sundt i årtier

Ifølge Svend Skafte Overgaard blev mælk i en lang årrække i det 20. århundrede opfattet som "entydigt sundt".

Men fra slutningen af 1990'erne er der vokset en skepsis frem mod mælken og dens nødvendighed, mens plantebaserede diæter har vundet indpas i Danmark og resten af verden.

Svend Skafte Overgaard nævner som eksempel, hvordan den omdiskuterede bog 'Kernesund familie – sådan', der hævdede, at komælk var decideret sundhedsskadeligt, faldt i god jord hos nogle danskere, da den udkom i 2007.

- I de år begyndte særligt ressourcestærke familier i de store byer at stille spørgsmål til de gængse måder at ernære os på og at udfordre anbefalingerne i den officielle sundhedsoplysning, forklarer Svend Skafte Overgaard.

Offensiv lobbyvirksomhed

Ifølge madsociolog og lektor ved Københavns professionshøjskole Jon Fuglsang har Mejeriforeningens meget offensive lobbyarbejde på mælkeområdet i Danmark også påvirket danskernes syn på mælk.

Det er Mejeriforeningen, der står bag skolemælksordningen, som den igennem tiden har lavet mange reklamefremstød for.

Den er ligeledes afsender på flere bøger og pjecer om ernæring af skole- og spædbørn, der uddeles i kommunalt regi.

Det betegner Jon Fuglsang som en "meget tydelig tilstedeværelse" af en lobbyorganisation.

- Der har over årene dannet sig en historie hos nogle danskere om, at mælkens rolle i ernæring og skoler kun skyldes lobbyvirksomhed, og at mælken ikke har nogen legitimitet overhovedet, siger Jon Fuglsang og tilføjer:

- Mejeriforeningens påvirkning har igennem lang tid været så synlig, at de i dag står et meget svært sted rent kommunikativt, når folk i stigende grad stiller spørgsmål til nødvendigheden af mælk.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog stadig, at børn over 2 år og voksne drikker fra 300 til 350 milliliter mælk eller andet mælkeprodukt dagligt.

I flere uger har der været kritik af Museum Sydøstdanmarks museumschef, Thorbjørn Kolbo. Nu fratræder han sin stilling.

Det oplyser museumsdirektør Keld Møller Hansen til TV2 ØST fredag aften.

Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet

KELD MØLLER HANSEN, MUSEUMSDIREKTØR

- Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet. Thorbjørn Kolbos fratrædelse giver forhåbentlig den ro, der skal til, så vi igen kan koncentrere os om at drive og udvikle museet, skriver museumsdirektøren i en sms.

Museum Sydøstdanmark er et kulturhistorisk museum, der driver en række museer i Køge, Vordingborg og Næstved kommuner.

Kritikken begyndte i forrige måned, da Frihedsbrevet kunne fortælle, hvordan museumschefen havde eneret på at sælge værker i sin private kunsthandel af kunstnere, der samtidig udstillede på Museum Sydøstdanmark.

Det er et sted, man bliver syg af at være

SANNE JAKOBSEN, TIDLIGERE KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, MUSEUM SYDØSTDANMARK

Flere eksperter påpegede i den forbindelse, at museumschefens private kunstsalg i den konkrete sag udgjorde en potentiel interessekonflikt.

Direktør bakkede op

Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:

- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.

Dengang oplyste Keld Møller Hansen, at sagen ikke ville få konsekvenser for Thorbjørn Kolbo, og at museumsdirektøren i øvrigt havde fuld tiltro til ham i hans hverv som museumschef.

Siden er det kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.

I en orientering til Vordingborg Kommune fremgik det, at museumsdirektøren heller ikke i dette tilfælde havde fundet grund til at sætte foden ned. Han vurderede i den forbindelse ikke, at ansættelserne var problematiske, da Thorbjørn Kolbo ikke havde ansat sine forældre, og da forældrene heller ikke refererede til ham.

- Praksis er, at den bedst kvalificerede ansættes, lød det videre i et skriftligt svar fra Keld Møller Hansen.

Kritik af arbejdsmiljø

Seneste anke mod museumsledelsen kom i går, torsdag. Her stod flere tidligere ansatte frem og berettede om et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

- Det er et sted, man bliver syg af at være. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det nedbryder dig som menneske, lød det blandt andet fra Sanne Jakobsen, der er tidligere kommunikationsmedarbejder hos Museum Sydøstdanmark.

Igen havde museumsdirektøren Kolbos ryg, i det han i et skriftligt svar til TV2 ØST ytrede, at han ikke kan genkende de situationer, som tidligere ansatte beskrev, og han ønskede ikke at kommentere sagen yderligere på daværende tidspunkt.

Museumschefens afgang sker efter der i dag blev holdt et personalemøde.

TV2 ØST har rakt ud til museumsdirektør Keld Møller Hansen for et interview, men han har ikke svaret på redaktionens henvendelse.

Det lykkedes ikke kuratorerne at sælge den konkursramte kødvirksomhed Skare Meat Packers i Vejen.

Flere end 200 ansatte i virksomheden har fredag fået besked om, at de er opsagt.

Det skriver Fødevareforbundet NNF på sin hjemmeside.

Tillidsmand Gunner Straarup havde håbet til det sidste, at det ville lykkes at sælge virksomheden.

- Vi er alle sammen dybt chokerede. Gennem de sidste syv uger har vi inderst inde haft en tro på, at det ville lykkes kuratorerne at sælge dele af eller hele virksomheden, så vi kunne få så mange kollegaer som muligt i arbejde igen, siger han.

200 fyret

Cirka 200 timelønnede og 30 funktionærer er blevet fritstillet.

Det er kulminationen på et langt forløb med usikkerhed for medarbejderne.

Syv virksomheder under Skare-koncernen blev 1. februar erklæret konkurs. Herunder Skare Meat Packers i Vejen.

Det skete i kølvandet på, at Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg på virksomheden havde fundet 250 ton kød, hvoraf noget stammede tilbage fra 2010.

Senere meddelte flere detailkæder, at de trak sig som kunder hos kødkoncernen.

Vil hjælpe medarbejdere

Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen oplyser, at "hele vores beredskab" nu står klar til at hjælpe de opsagte medarbejdere bedst muligt igennem en svær tid.

Også Vejen Kommune vil forsøge at hjælpe de fyrede medarbejdere videre.

Borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) siger til JydskeVestkysten, at kommunen nu aktiverer en taskforce-gruppe, der skal hjælpe de opsagte medarbejdere.

- Det skal de vide - at vi står klar fra mandag morgen til at tage imod det, der måtte komme. Og så vil jeg også lige hejse flaget og sige, at vi er faktisk i en gunstig situation med en meget, meget lav ledighed, siger Frank Schmidt-Hansen.

Torsdag kom det frem, at grundlæggeren af kødkoncernen, forretningsmanden Kurt Skare, foreløbig undgår at blive erklæret personlig konkurs.

Skifteretten i Esbjerg har godkendt en rekonstruktionsplan for Kurt Skare og hans holdingselskab, Kurt Skare Holding ApS.

Specialbutikker på Sjælland og i Jylland tilbagekalder to varianter af ABC Jelly-slik.

Slikket udgør en kvælningsfare for små børn, hvis de spiser det.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Det drejer sig om varianterne ABC Jelly Straws og ABC Jelly Fruity.

Kasser slikket

Fødevarestyrelsen råder til, at man kasserer slikket eller leverer det tilbage til den butik, hvor det er købt.

På Sjælland forhandles slikket ifølge Fødevarestyrelsen i KFT 1 ApS i København K samt Vietnam Supermarked og Wanlong Asian Market i København S.

I Jylland er produktet solgt i Thong Asia Food & Take Away i Skive og Jin-Mart Asian Market APS i Viby J.

ABC Jelly Straws sælges i både poser og i små spande, som vejer 260 gram. ABC Jelly Fruity vejer 240 gram.

De to slikvarianter udgør en kvælningsfare, fordi det indeholder to tilsætningsstoffer, som gør, at det kan svulme op i svælget, når det spises.

Fredag gik supermarkedskæden Lidl ud med meldingen om, at de sænker prisen på en række af kædens smørprodukter.

Og det er kun begyndelsen på en periode med prisfald, fortæller supermarkedskæden til B.T.

Over for TV 2 forklarer indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape, at prisfaldende kommer sig af, at indkøbspriserne for supermarkedet er begyndt at falde. Det vil komme forbrugerne til gode i de kommende måneder, lyder det.

- Vi er startet i mejerikategorien, og der vil tendensen fortsætte, og vi vil se det samme på en række andre dagligvarer, siger Rasmus Pape til TV 2.

Det er kædens vurdering, at vi ser ind i et generelt prisfald i den kommende tid.

- Hvis vi skal kigge i krystalkuglen, kan vi se en afdæmpning af inflationen, og vi kan se, at vores leverandører har fået styr på deres produktionsomkostninger, siger Rasmus Pape.

Prisfald på vej – nogle steder

TV 2 har spurgt en række andre dagligvarekæder i Danmark, om de ser samme tendens i den kommende tid.

Salling Group, der driver kæderne Føtex, Bilka, Netto og Basalt, oplyser til TV 2, at de også ser priserne falde på en lang række varegrupper, da de forventer prisfald hos leverandørerne. Salling Group præciserer ikke, hvilke varer det drejer sig om, eller hvad tidshorisonten er.

Samme melding lyder fra Dagrofa, der blandt andet driver Meny og Spar.

- Vi er også begyndt at se de første prisfald fra leverandører, hvilket er en god start. I takt med at priserne på råvarer falder, bør vi se flere prisfald fra leverandørerne. Derfor er vi også i løbende dialog med vores leverandører og arbejder hele tiden på at holde priserne nede i det omfang, det er muligt, siger kategoridirektør Michael Christensen fra Dagrofa.

Hos Coop kan informationsdirektør Jens Juul Nielsen dog ikke genkende, at der skulle være prisfald på vej i deres butikker, oplyser han til TV 2.

Rema 1000 oplyser til TV 2, at de ikke kommenterer spørgsmål prisudvikling.

Danske priser var gode

Priserne på fødevarer har været høje grundet den høje inflation, der har præget hele samfundet – og ikke mindst danskernes pengepunge – siden begyndelsen af 2022.

Det skyldes blandt andet Ruslands invasion af Ukraine, der medførte ekstreme prisstigninger på blandt andet el og gas og gjorde alting dyrere.

Fra december 2021 til december 2022 steg fødevarepriserne i Danmark med 16 procent, fremgår det af en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Et nyt filter på Tiktok bliver kritiseret for simpelthen at være for godt.

Det filter får folk til at se vitterligt perfekte ud

Pernille Ballisager, Center for Digital Pædagogik

Filtret 'Bold glamour' giver brugeren en perfekt makeup, slankt ansigt, høje kindben og glat hud, og det bliver siddende helt fejlfrit på, ligegyldigt hvor meget man bevæger sig eller rører sig i ansigtet – i modsætning til mange andre salgs filtre på sociale medier, der glitcher, når man rører sig i ansigtet.

Det får nu flere brugere til at kritisere filteret for at fremme et urealistisk skønhedsideal og for at være så godt, at det er svært at se, at det faktisk bare er et filter.

- Det her er ikke sundt. Mine usikkerheder er på vej til at vokse helt vildt, lyder det fra en bruger af filteret.

- Det her er et helt nyt niveau. Jeg er faktisk lidt bange lige nu, skriver en anden.

- Det burde være ulovligt, skriver brugeren Breanna Brown, der deler et billede af sig selv med og uden 'Bold Glamour'.

Den britiske kropsaktivist Joanna Kenny gik viralt med en video, hvor hun tog filtret af og på.

- Min hjerne kan ikke kapere at se sådan ud det ene øjeblik og sådan her det næste, lød det fra Joanna Kenny i videoen, der er set 7,7 millioner gange på Tiktok.

Ny generation af filtre

'Bold glamour' er også blevet beskrevet i flere internationale medier med store vendinger som "psykologisk krigsførsel" mod unges mentale helbred og som værende helt "problematisk realistisk".

Ifølge techmediet The Verge er 'Bold Glamour' et eksempel på et helt nyt type skønhedsfilter, der er baseret på kunstig intelligens og ikke de mere primitive 3D-modeller, som tidligere filtre bygger på.

De nye AI-filtre ændrer, hvad kameraet viser brugeren pixel for pixel i realtid, hvor tidligere filtre blot lægger en 3D-effekt over det, som linsen ser. Derfor fremstår 'Bold Glamour' sømløst og virker så godt som uden glitches.

Problemet opstår, når kontrasten til, hvordan man ser ud i virkeligheden, bliver for stor

Pernille Ballisager, Center for Digital Pædagogik

Hos Center for Digital Pædagogik vækker de nye "superfiltre" bekymring hos Pernille Ballisager. Hun er fagkonsulent med speciale i børn og unges digitale trivsel. ​

- Jeg ser det her filter som dybt kritisabelt. Det adskiller sig jo fra de gamle filtre ved, at man faktisk ikke kan se, at det er et filter. Og det er problematisk, hvis børn og unge begynder at gå rundt og tro, at alle andre ser sådan ud. For det filter får folk til at se vitterligt perfekte ud, siger Pernille Ballisager.

Skuffet over eget udseende

Ifølge fagkonsulenten er de fleste børn og unge i dag bevidste om, at mange af de billeder, de ser på sociale medier, er redigerede eller taget med filtre.

Men det er ikke ensbetydende med, at de unge ikke bliver påvirket af de såkaldte skønhedsfiltre – særligt, fordi de kan efterlade den unge med en følelse af skuffelse over eget udseende.

- De her filtre påpeger jo ens 'uperfektheder' ved at gå ind og 'rette' på nogle ting, og dermed opstiller filtret et ideal for, hvordan man bør se ud. Problemet opstår, når kontrasten til, hvordan man ser ud i virkeligheden, bliver for stor, og det pludselig ikke er sjovt at se sig selv i spejlet bagefter, siger hun.

Og den følelse kan vokse hos den unge, jo mere man bliver eksponeret for skønhedsfiltre, lyder det fra Pernille Ballisager:

- Dermed ikke sagt, at hvis bare man ser et filter en gang, går det ud over ens selvværd. Men hvis man er meget ung, og særligt hvis man er sårbar og måske har det svært med sig selv i forvejen, kan en langvarig eksponering for de her filtre have en negativ effekt.

Man skal jo være opmærksom på, hvem det er, der bruger Tiktok

Pernille Ballisager, Center for Digital Pædagogik

Et studie fra 2021 fra det britiske universitet City University of London undersøgte smartphonens mange værktøjers påvirkning på unge kvinders vurdering af eget udseende.

Studiet, der baserer sig på interviews med 175 kvinder og nonbinære personer i alderen 18-30 år, fandt blandt andet, at kvinder oplever, at filtre og billedredigeringsapps har "øget presset på udseendet".

Studiet fandt ligeledes, at 85 procent af de adspurgte kvinder havde brugt skønhedsfiltre eller apps til at redigere elementer som hud, ansigtsform, næse, læber, øjne og tænder.

Tiktoks målgruppe er problematisk

Ifølge Pernille Ballisager er de nye Tiktok-filtre særligt problematiske, når man tager i betragtning, hvor ung appens målgruppe er.

Tiktok er særdeles populær blandt de helt unge, og i Danmark bruger en ung mellem 9 og 14 år dagligt 1 time og 18 minutter på appen, viser tal fra DR's medieforskning. Hvor det i 2019 var bare 3 procent af unge mellem 15 og 29 år, der var på Tiktok ugentligt, var det vokset til 41 procent hver uge i 2022.

Og det gør Tiktoks superfiltre ekstra problematiske, mener Pernille Ballisager.

- Man skal jo være opmærksom på, hvem det er, der bruger Tiktok, når man taler om det her. Det er mange, der er midt i puberteten, hvor man er allermest sårbar. Og når det er den målgruppe, der får pushet de her filtre, bekymrer det mig, siger hun.

Man skal være 13 år for at have en profil på Tiktok, men i USA kan også børn under 13 få adgang til appen i en begrænset version.

Tiktok har i en skriftlig udtalelse til CNN svaret, at alle videoer, der er optaget med filter på platformen, bærer et mærkat, der viser, at der er brugt filter.

I februar endte inflationen i Danmark på 7,6 procent.

Dermed falder inflationen for fjerde måned i træk - men denne gang er faldet dog minimalt. I januar var priserne således 7,7 % højere end for et år siden.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Endnu en bid er skåret af den tårnhøje inflation i februar. Det er glædelige nyheder. Inflationen er dog stadig alt for høj, og det helt store jubelbrøl er derfor svært at finde frem, skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Kernetallet bekymrer

Til gengæld stiger den såkaldte kerneinflation, der fraregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer, en lille smule.

Kerneinflationen bliver af mange økonomer betegnet som særdeles vigtigt, fordi det fortæller noget om det underliggende inflationspres og fjerner et af de mest omskiftelige elementer i form af energien, der er steget og faldet stort det seneste år.

- Der er bestemt også tidsler at finde i dagens tal. Kerneinflationen stiger nemlig. Den høje kerneinflation vidner i den grad, om at prisstigningerne er bredt funderet i danskernes forbrug, lyder det videre fra Brian Friis Helmer.

Renten kan stige

Det er et erklæret mål fra de fleste af den vestlige verdens centralbanker, at inflationen gerne skal være på omkring 2 procent om året.

Men det seneste år er priserne steget markant hurtigere, og det har fået Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank, Den Amerikanske Centralbank og nærmest alle andre centralbanker i verden til at hæve renterne.

Det er et problem, hvis priserne kommer til for alvor at bide sig fast, for vi vil gerne have inflationen ned så hurtigt som muligt

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea

Logikken er kort fortalt, at når renterne stiger, så stiger prisen på penge:

Hvis man skal bruge en større andel af sin indkomst til at betale renter, kan man ikke købe lige så mange løbesko, fjernsyn eller brugte biler, og dermed vil forbruget helt naturligt aftage. Når forbruget aftager, kan efterspørgslen bedre følge med, og det skulle gerne holde priserne i skak.

Men stigningen i kerneinflationen tyder ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom ved Nordea, på, at centralbankerne endnu ikke er i mål med deres rentestigninger.

- Der bliver arbejdet benhårdt på at få inflationen ned – det er derfor, man hæver renterne – men vi ser stadig, at vores forbrug er højt. Noget kunne tyde på, at vi ikke har fået inflationen så meget ned som vi gerne ville, og de har faktisk samme udfordring i USA, siger Ida Marie Moesby til TV 2 og fortsætter:

- Det er et problem, hvis priserne kommer til for alvor at bide sig fast, for vi vil gerne have inflationen ned så hurtigt som muligt.

Den store amerikanske apotekerkæde Walgreens er havnet midt i en giftig politisk strid om en lille pille.

Det begyndte for en uge siden, da Walgreens meddelte, at den ikke vil udlevere abortpillen Mifepriston til kunder i 21 delstater.

En beslutning, der ikke blev truffet uden pres udefra.

Californien vil ikke se passivt til, mens store virksomheder giver efter for ekstremister

Gavin Newsom, guvernør, Californien

Forinden havde de republikanske justitsministre i 21 delstater skrevet til Walgreens og andre større kæder med trusler om retslige efterspil.

Walgreens svarede dem med en forsikring om, at kæden hverken vil udlevere medicinen med posten eller i sine butikker i de pågældende stater.

Men hovedpinen var ikke ovre for USA’s næststørste apotekerkæde.

Trækker sig fra millionkontrakt

For i Californien reagerede den demokratiske guvernør, Gavin Newsom, prompte.

På Twitter meddelte han, at USA's folkerigeste stat ikke længere vil lave forretninger med Walgreens.

- Vi er færdige, skrev han.

En talsmand for den magtfulde guvernør uddybede over for blandt andre NPR, at alle aftaler mellem apotekerkæden og delstaten nu skulle efterses.

Onsdag kom så den kontante afregning. Gavin Newsom meddelte, at Californien trækker fornyelsen af en millionkontrakt med Walgreens tilbage som direkte konsekvens af, at kæden ikke vil udbyde Mifepriston i de 21 republikanske delstater.

- Californien vil ikke se passivt til, mens store virksomheder giver efter for ekstremister og fjerner adgangen til reproduktiv sundhed og frihed, udtalte han til sin egen hjemmeside.

Beslutningen betyder, at Walgreens ikke længere skal levere medicin til de indsatte i det californiske fængselssystem, når kontrakten med delstaten udløber 1. maj. Californien vil i stedet lede efter en anden udbyder.

Aftalen med Walgreens havde en værdi af 54 millioner dollars (381 millioner kroner), fremgår det af guvernørens hjemmeside.

Men det er kun første skridt i en ”udtømmende gennemgang” af alle delstatens bånd til Walgreens, har Gavin Newsom sagt til mediet Politico. Han tilføjede, at det kan blive nødvendigt at ændre delstatens lovgivning i jagten på flere aftaler, der kan opsiges.

Gjort til syndebuk

Walgreens føler sig imidlertid uretfærdigt gjort til syndebuk af Californien. Andre store apoteker- og butikskæder er nemlig under lige så stort pres fra de abortfjendtlige delstater. De har bare forholdt sig anderledes tavse.

Walgreens har da heller aldrig lovet at ville sælge Mifepriston-tabletterne i alle delstater.

Mifepriston bruges i kombination med et andet præparat, der hedder Misoprostol, og er ifølge Politico blevet den mest populære metode til at afbryde uønskede graviditeter i USA. Præparaterne bruges også til medicinske aborter i Danmark, men først efter en forundersøgelse på sygehuset.

I januar gjorde den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, det muligt for apoteker i USA at sælge Mifepriston i butikker eller med posten ved fremvisning af en recept.

Siden da har det været Walgreens hensigt at sælge præparatet, men kun hvor det er i overensstemmelse med loven. Det understregede virksomheden mandag i en pressemeddelelse ovenpå kritikken af, at den ikke vil udlevere medicinen i 21 stater.

Men det er overilet, når Walgreens allerede har besluttet ikke at tilbyde produkterne i visse stater, mener Californiens justitsminister, Rob Bonta.

- De burde vente, indtil en dommer har taget stilling, og ikke tage denne livreddende og livsvigtige medicin fra millioner af mennesker, har han sagt ifølge Politico.

Stadig lovligt i flere stater

Siden sidste års omgørelse af højesteretsdommen Roe mod Wade, der siden 1973 havde sikret amerikanernes ret til abort, har 13 delstater forbudt abort, mens andre stater har begrænset adgangen til sikker abort.

I flere af de 21 stater, der har truet med sagsanlæg, er abort teknisk set stadig lovlig. Flere af staterne forsøger dog at begrænse adgangen til abortmedicinen. Det gælder Alaska, Iowa, Kansas og Montana.

Omvendt har flere demokratiske delstater som Californien taget yderligere skridt til at sikre adgangen til abort for egne borgere og folk fra stater, hvor abortrettighederne indskrænkes.

Præsident Joe Biden har også lovet at kæmpe for at sikre kvinders ret til abort ved lov.

På en ganske almindelig villavej i det vestlige Aarhus ligger et rødt murstenshus i tre etager, der spiller en rolle i et af Danmarkshistoriens mørkeste kapitler.

Det anede de nye ejere, en børnefamilie, intet om, da de købte huset i efteråret 2022. Det gik først op for dem, da de i år begyndte at renovere førstesalen. Her gjorde de et opsigtsvækkende fund under gulvbrædderne ude i skunken.

To granater og flere dokumenter med det karakteristiske hagekors. Blandt andet en soldaterbog fra Schalburgkorpset, der bestod af danskere i tysk tjeneste på dansk jord.

Bogen er underskrevet af korpsets leder, K.B. Martinsen.

Det viser sig nemlig, at en af Aarhus' mest berygtede familier boede i ejendommen. De nye dokumenter afslører nye detaljer om familien.

Ukendt nazist

De tysksprogede papirer tilhører den unge mand Rudolf Lund, der boede i huset med blandt andre sin far, Peter Lund, og sin berygtede lillebror Robert Lund. Særligt lillebroren er kendt af historikere. Han blev henrettet ved skydning som blot 22-årig den 9. november 1947 på Christianshavns Vold sammen med Kai Henning Bothildsen Nielsen. Tilsammen blev de dømt for 68 drab begået mod danskere i de sidste år af anden verdenskrig.

De to var en del af den lille enhed, der spredte skræk og rædsel med drab, attentater og terror. Robert Lund og Kai Henning Bothildsen Nielsen stod blandt andet bag drabet på Aarhus Stiftstidendes chefredaktør, Børge Schmidt.

Den 28. marts 1944 brød de to nazister ind i familiens villa på Rosenvej i Risskov. I soveværelset affyrede de flere salver af skud med maskingevær og likviderede Børge Schmidt, der lå i sin seng med sin kone, Inger Schmidt.

Hun blev skudt i hånden, da hun forsøgte at gribe ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, inden de to gerningsmænd forlod villaen igen.

Vi spoler tiden frem til marts 2023 igen.

Under gulvbrædderne i familiens villa i Hasle fandt de nye ejere spor efter en ukendt storebror, Rudolf Lund, der tydeligvis også var aktiv nazist i krigens sidste år.

- Vi synes, det er overordentlig interessant, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

De har fået dokumenterne indleveret fra familien, og nu går jagten ind på flere informationer om Rudolf Lund.

Hvem var han?

Søren Tange Rasmussen har skrevet en bog om Kai Henning Bothildsen Nielsen, hvor han også beskriver familien Lund. Men Rudolf Lund er et ubeskrevet blad for ham.

- Han har ikke været inde på vores lystavle før, siger han.

Under brædderne i huset fandt familien blandt andet hans soldaterbog fra Schalburgkorpset og hans medlemsbog af Danmarks Nationalsocialistiske Parti, DNSPA.

Søren Tange Rasmussen har fundet frem til, at Rudolf Lund ligesom sin bror er dømt i retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Men derudover er det småt med oplysninger.

Han vil nu forsøge at finde dommen fra efterkrigstiden i Rigsarkivet for at blive klogere på, hvad Rudolf Lund lavede under krigen.

Påvirket af nazifar

For en ting er sikkert: Lund-familien var glødende nazister. Faren, Peter Lund, var aktiv nazist og blev også fængslet efter krigen. Han nåede aldrig at blive dømt, da han døde i arresten, men farens påvirkning på sine børn var tydelig.

I lillebror Robert Lunds mentalerklæring beskriver læger ham som afstumpet og forrået, tydeligt påvirket af farens fanatiske forhold til nazismen.

Ifølge Søren Tange Rasmussen vurderede lægerne, at hans forbrydelser kunne skyldes, at han i sin barndom og ungdom havde været under massiv nazistisk påvirkning fra sin far.

Blandt andet blev han sendt til Hamborg som blot 12-årig for at modtage nazistisk undervisning. Han blev Hirdführer i Hitler Jugend og tropsfører i et spadekompagni, men blev vraget af Waffen SS. I stedet endte han i Schalburgkorpset, inden han endte i den lille enhed, Peter-gruppen.

Fortsatte med at støtte

Men hvad skæbnen blev for Rudolf Lund er uvist. En ting bemærker Søren Tange Rasmussen dog ved, at der overhovedet findes spor efter Rudolf Lunds tilknytning til nazismen:

- Han brænder det ikke efter krigen som mange andre, der vil skjule deres fortid. Han vil gerne gemme det. De har været overbeviste nazister, der har ment, at Danmark skulle være en del af det nazistiske rige, siger museumsinspektøren.

Og så bemærker han også, at dokumenterne er underskrevet i 1944, hvor store dele af den danske befolkning var klare i deres modstand til den tyske besættelsesmagt.

- De har stået i stærk kontrast til de fleste andre på den tid. De har sikkert været nogen, der ikke har haft et særlig godt forhold til deres naboer. Særligt i den sidste tid, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

TV2 Østjylland har været i kontakt med familien, der har fundet dokumenterne i deres nye hjem. De ønsker ikke at stille op til interview, men de har bidraget med billeder og information til artiklen.