Mens resten af landet forsøger at undgå for meget fysisk kontakt, er det lige omvendt hos pandaerne i København Zoo.

Hunpandaen Mao Sun nærmer sig sin årlige brunst, og derfor er der ved at blive gjort klar til parring mellem hende og hanpandaen Xing Er.

Normalt lever hun- og hanpandaer adskilt, da de ellers er aggressive over for hinanden. Men én gang om året, når hunnen har ægløsning, er det muligt at sætte dyrene sammen. Og den tid nærmer sig.

Derfor tager dyrepasserne i København Zoo prøver af Mao Suns urin, så de ved præcis, hvornår hun har ægløsning, og de to pandaer kan sættes sammen.

Mao Sun bliver også trænet i at ligge på ryggen, og der bliver holdt øje med farven på hendes kønslæber. Når de er røde og hævede er det et tegn på, at hun er klar til parring.

Imens har hanpandaen Xing Er trænet squats, så han har gode stærke ben og kan klare at bedække Mao Sun.

- Pandaer er helt specielle, fordi de kun er i brunst en gang om året. Der er mus, der er i brunst hver femte dag, og giraffer, der er hver 14. Det her er altså én gang om året, og det er lige nu. Derfor følger vi ægløsningen dag for dag, siger han.

Andet forsøg

Sidste år, da Mao Sun var i brunst, forsøgte dyrepasserne også at få de to pandaer til at parre med samme minutiøse tilgang.

Dengang lykkedes det dog ikke.

- Det, vi så sidste år, var, at hunnen var klar, men at hannen egentligt hellere ville have et stykke med bambus, siger Mads Frost Bertelsen.

Men der er måske bedre forudsætninger i år, hvor begge pandaer er blevet mere voksne. Mao Sun er syv år, mens Xing Er er otte år.

Truet dyreart

Pandaen har i mange år været en truet dyreart. Det skyldes både dens snævre cyklus, men også dens madvaner, der indebærer, at den æder op til 40 kilo bambus om dagen.

- Pandaen er en gåde på mange måder. Det, de spiser, er de slet ikke bygget til at indtage. De skal have mange, mange kilo bambus for at overleve, de findes kun i nogle få tågeskove op i Kina, siger Mads Frost Bertelsen.

Men efter man begyndte at avle på arten 1980’erne, ser det lysere ud for artens overlevelse.

I 2020 blev der født 44 pandaer alene i Kina.

Kinas pandaer

Hvis det lykkes at gøre Mao Sun gravid i weekenden, vil fødslen finde sted i august eller september.

Fordi de to pandaer i zoo kun er udlånt fra Kina, er det kineserne, der bestemmer, hvor en kommende pandaunge skal bo.

Lange køer af lastbiler står fredag klar til at blive læsset ved et luftgasanlæg i udkanten af Indiens hovedstad New Delhi.

Produktionen er skruet i vejret, for overalt i landet, både i millionbyerne New Delhi og Mumbai samt i mindre byer, er hospitalerne overfyldte og få timer fra at løbe fuldstændigt tør for den ilt, deres covid-19-patienter skal bruge for at overleve.

- Mindre end en times oxygenbeholdning tilbage, meddelte hospitalskæden Max Healthcare her til morgen om to hospitaler, de har i New Delhi. De fik til to timer mere og afventer nu igen mere ilt.

I byen Gondol i den indiske delstat Gujarat meddeler tre hospitaler ifølge den indiske avis The Hindu, at de må lukke ned ved aftenstid, hvis de ikke når at modtage ilt.

Det er grimt, og det er alvorligt

T. S Sign Deo, sundhedsminister i delstaten Chhasttisgarth Verdensrekord

Indiens sundhedssystem er løbet over ende af landets anden bølge af coronasmitte. Landet har slået verdensrekorden for coronasmittede to døgn i streg – fredag med over 333.000 registreret positive for covid-19. Og man forventer først, at smitten topper i maj.

- Det er indlysende, at når man får så mange nye smittetilfælde, så vil et hvilket som helst sundhedssystem jo være under voldsomt pres, og det gælder jo ikke mindst os her i Indien. Så de kommende dage er ret afgørende, siger Danmarks Ambassadør i Indien, Freddy Svane.

Med det store pres er der sket flere uheld. I onsdags døde 22 covid-19-patienter på et offentligt hospital i delstaten Maharashtra, da de løb tør for oxygen. Det viste sig at skyldes en lækkende tank. Samtidig døde mindst 13 mennesker fredag i en brand på et coronabehandlende hospital i en forstad til Mumbai.

- Det er grimt, og det er alvorligt. Der er en ekstrem mangel på sengepladser, sagde T. S. Sign Deo, sundhedsminister i delstaten Chhasttisgarth om situationen i landet.

Iltkrise

Mens covid-19-patienter dør af iltmangel uden for de overfyldte hospitaler, arbejdes der lige nu i døgndrift på at skaffe mere ilt. Og fordi produktionen af oxygen er skæv i forhold til efterspørgslen i de forskellige dele af landet, møder myndighederne en stor udfordring.

- Det er der, hvor den indiske centralregering er trådt til og sagt, "vi er nødt til at have en national distributionsplan, og vi er nødt til at skalere produktionen op", forklarer ambassadør Freddy Svane.

Ud over det bliver der også fløjet iltbeholdninger ind fra udlandet.

Satser på vacciner

Samtidig er udrulningen af vacciner til landets befolkning også i gang. Knap 130 millioner indere har modtaget mindst et stik, mens der 1. maj åbnes for, at alle personer over 18 år kan blive vaccineret.

- Det er de flestes opfattelse, at ud over det med håndhygiejne, så er man nødt til at stole på, at vaccinerne er vejen frem og den eneste reelle mulighed for at begrænse smitten, siger Freddy Svane.

Landets premierminister, Narendra Modi, har mødt stor kritik for både det uforberedte sundhedsvæsen og tempoet med at få vaccinerne ud.

- Den dårlige forvaltning af vacciner er tragisk. For et land, der er kendt for at være verdens apotek, så er det en fiasko, der er svær at begribe, at mindre end 1,5 procent er vaccineret, skriver blandt andet professor Kaushik Basu fra Cornell University, tidligere økonomisk rådgiver for den indiske regering, på Twitter.

Ikke taget forholdsregler

En del af forklaringen på den store smittestigning i Indien er, at der er blevet taget for let på risikoen for smitte i den seneste måned. Det mener flere eksperter.

- Inderne svigter deres kollektive vagtværn. I stedet for at blive bombarderet med beskeder om at være årvågne, har vi hørt selvfede sejrsmeldinger fra vore ledere, som nu udstilles som ren selvforstærket hybris, skriver Zarir F Udwadia, en lungespecialist og medlem af en task force under staten Maharashtras regering, fredag i et debatindlæg i Times of India.

Og det billede har ambassadør Freddy Svane også kunnet genkende fra sin base i New Delhi.

- Befolkningen har stort set ignoreret de her sædvanlige tiltag med håndhygiejne og mundbind, og hvis der ikke er særligt mange, der beskytter sig med god hygiejne, så er det klart, at smitten spreder sig lynhurtigt. Også givet det forhold, at vi bor så tæt og er så mange herude, siger han.

Bevar roen

Eksperter mener også, at en særlig smitsom covid-19-variant kan spille en rolle i de voldsomme smittetal i Indien. Det er varianten B1617, der har to mutationer, som begge har vist resistens over for antistoffer.

Det vil sige, at den kan skabe problemer i forhold til virkningen af vacciner. B1617-varianten er lige nu den dominerende i sekventerede prøver i Indien.

På trods af den alvorlige situation maner Danmarks ambassadør i Indien alligevel til besindighed:

- Det gælder om ikke at gå i panik og bevare et koldt hoved, siger Freddy Svane og opfordrer danskere i Indien til at fokusere på de forholdsregler, de kan tage, såsom god håndhygiejne og mundbind.

- Vi har set alt for mange mennesker, der drønede til det lokale apotek for at købe alverdens medicin. Så der er meget panik rundt omkring.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) er ved at undersøge et dødsfald i Oregon i forbindelse med Johnson & Johnson's covid-19 vaccine.

Samtidig undersøges en indlæggelse i Texas i forbindelse med vaccination med vaccinen. Det oplyser sundhedsmyndighederne.

Undersøgelserne er indledt på et tidspunkt, hvor eksperter og rådgivere fra CDC fredag ventes at afgøre, hvorvidt det er sikkert at genoptage vaccinationer med vaccinen, som er særligt kendt for kun at kræve en vaccinedosis mod de to, som kræves ved de øvrige vacciner.

Det var en kvinde i 50'erne, som døde i Oregon. Hun fik en sjælden, men alvorlig, blodprop i forbindelse med få blodplader. Det skete, inden for to uger efter at hun var blevet vaccineret med Johnson & Johnson.

Det skete før brugen af vaccinen blev suspenderet i USA.

- Det er vigtigt at huske, at blot fordi noget indrapporteres og bliver undersøgt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er forårsaget af eller knyttet til vaccinen, pointerer Imelda Garcia, som arbejder for sundhedsmyndighederne i Texas. Hun har fremsat udtalelsen til avisen Austin American-Statesman.

Stoppede udrulning i Europa

Vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson har endnu ikke været brugt af de danske myndigheder.

Det skyldes, at der i USA tidligere har været få tilfælde af personer, som har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet vaccineret med vaccinen.

På grund af tilfældene stoppede Johnson & Johnson i sidste uge sin udrulning af vaccinen i Europa.

Tirsdag kunne selskabet så fortælle, at den genoptager udrulningen, og CDC forventes fredag at beslutte, om vaccinen skal tages i brug igen i USA. Den ledende statsepidemiolog Anthony Fauci har dog allerede sagt, at han venter en genoptagelse i en eller anden form.

RMA: Der er en mulig sammenhæng

Tirsdag meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

I en pressemeddelelse skrev EMA, at det anbefales, at risikoen for de sjældne blodpropper fremgår på produktet som en mulig bivirkning.

Herhjemme vil Sundhedsstyrelsen bruge de forskellige konklusioner i overvejelserne om, hvorvidt vaccinen skal bruges i vaccinationsprogrammet.

Janssen er et datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen. Derfor kendes vaccinen også som Janssen-vaccinen.

Faktisk er tallet 14 gange højere end året før corona.

Det seneste år har langt de fleste af os fået en markant anderledes hverdag, efter corona kom til landet og sendte os på hjemmearbejde eller måske endda på overarbejde.

Overarbejde er i hvert fald tilfældet, hvis man har arbejdet som sygeplejerske på hospitalerne i Region Nordjylland. En aktindsigt, TV 2 NORD har søgt, viser, at antallet af frivillige overarbejdstimer er steget markant.

Faktisk er antallet af frivillige overarbejdstimer hele 14 gange højere end sidste år. Fra 1463 timer året før corona til 20.448,5 timer samme tid året efter.

- Det er rigtig meget. Tallene er meget høje. Det kommer ikke som nogen overraskelse. Vi har haft det her år med corona, som har trukket store veksler på sygeplejersker. Samtidig står vi i en situation, hvor vi mangler sygeplejersker. Eksempelvis nedlægges sengepladser, fordi der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker, lyder det fra Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.

Arbejdet over for at få dagligdagen til at fungere

Det er ikke bare de frivillige overarbejdstimer, der har været en stigning i det seneste år. Også antallet af overarbejdstimer, som kan afspadseres eller udbetales, har været i markant stigning.

Det seneste år har sygeplejerskerne haft 25 procent flere overarbejdstimer, der enten kunne afspadseres eller udbetales. Men det er stadig markant lavere end den eksplosive stigning i antallet af frivillige overarbejdstimer.

- Man har villet have sygeplejerskerne til at arbejde mere, end de er ansat til, derfor bliver det frivilligt, at de skal præstere ud over den ansættelse, de har, siger Jytte Wester og tilføjer:

- Det er ikke i orden. Det er et signal om, at der mangler sygeplejersker. Der er simpelthen ikke nok i forhold til de opgaver, der skal løses. Som det er nu, slider man på de ansatte.

Men er det ikke forventeligt i en pandemi?

- Tallene relaterer sig sikkert ikke kun til corona. For det er ikke bare dem, der har været i beredskabet, der har overarbejdet. Andre har arbejdet over for at få det daglige arbejde til at fungere, mener hun.

TV 2 arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Region Nordjylland.

Storbritannien har i alt registreret 168 tilfælde af sjældne blodpropper og 32 dødsfald blandt personer, der har fået AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser den britiske sundhedsmyndighed, MHRA, torsdag.

Tallene er opgjort til 14. april. Frem til den periode har 21,2 millioner mennesker fået første stik med vaccinen.

Det svarer til, at 0,0007 procent af de vaccinerede er blevet ramt af en sjælden blodprop, mens 0,0001 procent af de vaccinerede er døde.

- På baggrund af den igangværende evaluering forbliver anbefalingen, at fordelene ved vaccinen opvejer risiciene for lange de fleste, siger MHRA.

Alle andre 30 får alternativ

Den britiske regering blev i denne måned enige om, at alle under 30 år skal tilbydes et alternativ til AstraZenecas vaccine på grund af bekymringen omkring blodpropper. Det skete på råd fra MHRA.

De seneste tal repræsenterer en stigning på ti dødsfald og 68 blodproptilfælde, siden tallene senest blev opgjort 5. april.

Ud af de 168 blodpropper har der været 77 tilfælde af en sjælden hjerneblodprop. Her har gennemsnitsalderen været 47 år.

91 af tilfældene har været sjældne blodpropper med et lavt antal blodplader, hvor folk i gennemsnit har været 55 år.

'Det sande antal vil snart blive tydeligt'

I alt er 93 kvinder og 75 mænd blevet ramt af de sjældne blodpropper efter at have fået vaccinen.

- Jeg forventer, at det sande antal blodproptilfælde per en million vaccinedoser snart bliver mere tydeligt, i takt med at indberetningerne af tallene stabiliserer sig.

- Men det er allerede tydeligt, at sådanne tilfælde vil vedblive at være meget sjældne, siger Adam Finn, der er professor i pædiatri ved University of Bristol og medlem af den britiske vaccinationskomité, JCVI.

Storbritannien har i totale tal registreret flere døde med covid-19 end noget andet land i Europa.

Men siden landet tog hul på sit vaccinationsprogram i december med blandt andet AstraZenecas vaccine er antallet af smittede, døde og indlagte styrtdykket.

Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet overflyttet til et hospital uden for fængslet.

Det oplyser Navalnyjs nære medarbejder Leonid Volkov.

Den 44-årige regeringskritiker bliver undersøgt på en hospital i byen Vladimir øst for Moskva.

- Der er blevet udført adskillige undersøgelser, siger Leonid Volkov.

Indledte sultestrejke i marts

Navalnyj, der var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok, afsoner en flerårig fængselsstraf i et fængsel uden for Moskva.

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben.

For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj en sultestrejke 31. marts.

Ifølge hans egen læge er hans helbred så svagt på grund af sultestrejken - og muligvis også sidste års alvorlige forgiftning - at han risikerer at dø.

Flere hundrede Navalnyj-støtter anholdt

Volkov har kaldt fængslet, hvor Navalnyj sidder, for en torturlejr, og onsdag deltog tusindvis af mennesker i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne har stemplet som ulovlige.

I løbet af onsdagen er flere hundrede af Alexej Navalnyjs støtter blevet anholdt, og ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan det dreje sig om over 1000 anholdte.

Ifølge TV2s korrespondent Frederikke Ingemann er det meget svært at få et overblik over, hvor stor opbakning der har været til demonstrationerne:

- Ifølge politiet har der været 4500 i Sankt Petersborg og 6000 i Moskva. Det er selvfølgelig tal, som andre vil bestride. Men der er ingen tvivl om, at det samlede deltagertal ligger langt fra de 500.000 mennesker, der på forhånd havde skrevet under på, at de ville deltage. Nogle er måske blevet bange for at deltage, siger hun.

Det kunne være undgået, at flere hundrede medlemmer af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening har spist kød, der indeholder det kræftfremkaldende stof PFOS.

Allerede i 2014 påpegede en rapport fra Miljøstyrelsen nemlig, at der kunne være problemer med forurening i området.

Foreningen har gennem de seneste 15 år haft køer græssende på en eng ned mod et vandløb, hvor den lokale brandskole frem til 2008 var skyld i en omfattende forurening.

Men på trods af, at der eksisterede en rapport, var der ingen, der fortalte foreningens medlemmer om de mulige problemer.

- Det er ubærligt at tænke på, hvad vi kunne have været skånet for, hvis det her var blevet fulgt til dørs af de rigtige myndigheder, siger formand Kenneth Nielsen, der har spist kød fra engen i 15 år.

Samtidigt kalder han det "katastrofalt" og "under al kritik", at man ikke har gjort noget, når man har været opmærksom på det siden 2014.

Forurening ikke undersøgt

Stoffet øger ikke bare risikoen for kræft, det giver også hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og et dårligere immunforsvar. I kødet fra det græssende kvæg blev der konstateret en mængde, der er 63 gange højere, end hvad der er det tålelige indtag af PFOS for mennesker.

På baggrund af rapporten fra 2014 anbefalede Miljøstyrelsen, at Slagelse Kommune, der er den ansvarlige kommune, undersøgte drikkevand og grundvand for forurening, men da der ikke var drikkevand i området, blev det ikke undersøgt.

- Vores fokus har været på drikkevandet og ikke på jordforureningen, det er det, vi er blevet anbefalet af myndighederne at gøre, så vi har fulgt myndighedernes anbefalinger, siger Jette Jungsberg, der er afdelingsleder i Center for Miljø, Plan og Teknik i Slagelse Kommune.

Samtidig understreger hun, at de i bagklogskabens lys ville ønske, at de havde haft fokus på jordforurening tidligere.

Styrelse sender bolden retur

I Miljøstyrelsen mener de omvendt, at de har gjort de pågældende kommuner, der blev undersøgt i rapporten, opmærksomme på, at brandøvelsespladserne kunne være forurenet med det kræftfremkaldende stof.

- Vi skrev ud til kommunerne med det samme. Vi havde et særligt fokus på drikkevand, men vi skrev også, at der var risiko for de her jord- og grundvandsforureninger med det her stof, siger Jane Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

På baggrund af sagen fra Slagelse Kommune vil styrelsen nu se på, om der er brug for yderligere tiltag.

- Det er klart, at når der kommer sådan en sag, så skal vi selvfølgelig se på, om der kan være andre grunde, der også er forurenede på samme måde, om der er en risiko andre steder, siger Jane Hansen.

Minister kaldt i samråd

Venstres miljøordfører Jacob Jensen har sammen med sin partikollega Stén Knuth indkaldt miljøminister Lea Wermelin til samråd om sagen.

Derudover nedsatte Region Sjælland 10. marts en arbejdsgruppe på Holbæk Sygehus, der skal vurdere, hvordan de kan hjælpe de borgere, der har spist kødet.

Arbejdsgruppen bliver nedsat på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, der står for at undersøge personer i regionen med risiko for helbredspåvirkning efter en kemisk eksponering.

Der er stadig en måned til, at en eventuel strejke blandt sygeplejerskerne kan begynde, men torsdag blev de første skridt taget, da Dansk Sygeplejeråd (DSR) udsendte et såkaldt konfliktvarsel.

Det betyder kort fortalt, at 10 procent af de sygeplejersker, der er medlem af DSR og ansat enten i kommunalt eller regionalt regi, vil nedlægge arbejdet 21. maj, hvis ikke man har landet en ny aftale inden.

For nuværende er det langt fra håbet, at konflikten munder ud i en strejke, men hvis det sker, vil et nødberedskab skulle træde til.

- Der vil være et nødberedskab, så vi sikrer, at livsvigtigt arbejde bliver udført på hospitalerne. Men der vil være meget af det planlagte, der ikke kan lade sig gøre, siger Grete Christensen, formand for DSR, torsdag til TV 2.

Ikke den helt store tromme

Ifølge den seneste medlemsstatistik har DSR knap 80.000 medlemmer. Cirka 47.500 af disse er ansat i enten en af de fem regioner eller i en af landets 98 kommuner. En strejke på 10 procent af DSR's medlemmer vil altså omfatte knap 5000 sygeplejersker.

Derudover vil bestemte afdelinger blive friholdt af strejken. Det drejer sig om afdelinger for livstruende sygdomme – herunder også coronapatienter – kræftafdelinger, børneafdelinger og psykiatriske afdelinger.

Henny Christensen, der er redaktør på TV 2 News og har fulgt arbejdsmarkedet og dets konflikter tæt gennem mange år, fortæller, at 10 procent er minimumskravet for et konfliktvarsel.

- Så det er ikke fordi, de slår på den helt store tromme. De varsler konflikt for dem, de skal, siger Henny Christensen.

Hun mener, at Dansk Sygeplejeråd står over for en balanceakt, da de på den ene side skal finde en konflikt, der kan mærkes, og som viser, hvor vigtige medlemmerne er. Men omvendt må det ikke genere så meget, at danskerne bliver sure på sygeplejerskerne.

Chefforhandler: Det vil ramme nogle patienter

Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne og formand for regionsrådet i Region Midtjylland, ærgrer sig over situationen.

Han forventer snart at få en invitation til Forligsinstitutionen, hvor de to parter skal forsøge at finde frem til en ny aftale, sygeplejerskerne vil støtte op om. Samtidig skal der dog lægges en plan for nødberedskab, og det vil uundgåeligt føre til problemer, hvis konflikten ender ud i en strejke.

- Det er klart, at en potentiel konflikt – hvilket jeg håber, vi kan undgå – vil ramme nogle andre patientgrupper, som ikke er akut eller alvorligt syge, siger Anders Kühnau til TV 2.

Torsdag har også Radiograf Rådet, der repræsenterer knap 2500 radiografer, varslet konflikt fra 21. maj. Ligesom DSR har Radiograf Rådet udtaget 10 procent af sine medlemmer til en eventuel strejke. 48 procent af Radiograd Rådets medlemmer stemte nej til OK21-aftalen, da den blev sendt til urafstemning tidligere på året.

På kortene herunder kan du se, hvilke afdelinger der ifølge TV 2s oplysninger er på listen over områder, der kan indgå i sygeplejerskenes strejke - tryk på de enkelte punkter for at læse mere:

Det startede i bogstavelig forstand som en rigtig lortedag, da en lastbil med 36.000 liter gylle kørte galt ved Sdr. Felding øst for Tarm.

Der var fare for, at gyllen ville forurene vandløb og søer i området, men heldigvis fik det lokale beredskab styr på udslippet.

Vi starter i en anden del af beredskabet, hos sygeplejerskerne, der i dag varslede konflikt.

Velkommen til.

Strejkevarsel

Efter et snævert flertal stemte nej til den overenskomstaftale, der blev indgået tidligere på året, valgte Dansk Sygeplejeråds (DSR) Hovedbestyrelse i dag at sende et konfliktvarsel til arbejdsgiverne.

Sygeplejerskerne mener ikke, at udsigten til en lønstigning på fem procent over de kommende tre år er tilstrækkelig. Ultimativt kan det altså ende med en strejke.

Ifølge DSR-formanden er det dog ikke målet. I stedet håber hun, at strejkevarslet kan bringe parterne sammen i ”reelle forhandlinger”.

USA vil halvere CO2-udslip

Præsident Joe Biden har indkaldt Danmark og en række andre lande til et virtuelt klimatopmøde i dag og i fredag.

Og her er der godt nyt for verdensborgere, der er bekymret for de stigende temperaturer, for USA har i sinde at halvere deres udslip af drivhusgasser inden 2030.

Målsætningen er dog ikke bindende, men ventes at blive brugt som et af nøgleelementerne ved topmødet.

Ministerie vil hente syg pige hjem

Udenrigsministeriet tilbyder nu at evakuere en fireårig pige, der har fået posttraumatisk stress i en syrisk fangelejer, til Danmark.

Moderen, der er en etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland, vil dog ikke lade pigen rejse uden hende, hvilket er en forudsætning for, at de danske myndigheder vil hente den syge pige hjem.

Flere eksperter har tidligere udtalt, at moderen af hensyn til den 4-åriges behandling bør følge med til Danmark. Alternativt kan pigen ende op med alvorlige og varige mén.

Atomkapløb

En højtstående admiral i det amerikanske militær advarer nu om, at Kina og Rusland er ved at overhale USA’s atomvåbenlager.

Mens russerne er 80 procent i mål med udviklingen og moderniseringen af deres atomprogram, så er USA slet ikke kommet i gang, lyder det. Kritikken fra admiralen er mest for at gøre opmærksom på fremtidige problemer, for lige nu kan USA godt modstå truslerne fra både Kina og Rusland.

En fuld opgradering og modernisering af det amerikanske atomprogram vil løbe op i 1,2 billioner dollars (7.423.404.000.000 kroner), konkluderede en rapport fra Kongressens budgetkontor i 2017.

Vaccinestik udskydes

Perioden mellem det første og andet stik med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna bliver forlænget fra tre og op til seks uger. Det betyder, at danskerne vil få en invitation til coronavaccination en uge tidligere end planlagt.

Dermed kan flere danskere få det første vaccinestik hurtigere, og immuniteten i befolkningen kan øges.

Datoen, for hvornår alle danskere er færdigvaccineret, er i den seneste vaccinationskalender fra 14. april uændret og sat til 8. august.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en godt tyve ældre borgere var mødt op til en omgang ”rollator-træning”. Tiltaget i Tune skal skabe et fællesskab for ældre borgere, der har været alene og isoleret som følge af coronarestriktionerne.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Landet over står festivaler, byfester og andre store arrangementer fortsat uden afklaring på, hvad der kan finde sted og hvornår, og flere er begyndt at aflyse.

En skæbnedag kan dog være lige om hjørnet. Myndighederne er sammen med en ekspertgruppe på vej med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt.

Selvom aftalen om genåbning lægger op til en afskaffelse af det udendørs forsamlingsforbud 11. juni og en hel genåbning, når sårbare borgere og alle over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. Men der er en undtagelse for større arrangementer som for eksempel sommerens festivaler, der ifølge aftalen fortsat kan være underlagt restriktioner.

Tre professorer, der beskæftiger sig med covid-19, giver her deres bud på, hvad der kan lade sig gøre. De tre er henholdsvis Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin. Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet og Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet.

Tror du på mindre festivaler i maj?

Søren Riis Paludan: Mit bedste bud er, at det begynder at være sundhedsmæssigt forsvarligt fra sidst i maj. Men spørgsmålet vedrørende Johnson & Johnson-vaccinen skaber en del usikkerhed for de præcise datoer lige nu.

Hans Jørn Kolmos: Vi har jo et forsamlingsforbud, som også er fremskrevet, og det harmonerer ikke med festivalerne. Så jeg tror ikke ikke meget på det i maj. Det er nok for tidligt, når vi taler festivaler.

Allan Randrup Thomsen: Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre. Vi er ikke færdige med at vaccinere dem over 50 på det tidspunkt, og mange af dem, der kommer på festivaller, er jo yngre målgrupper. Det eneste der kan tale for, er at man bliver testet inden man kommer ind og samtidig lave opdelte zoner som ved fodbold.

Tror du på Roskilde og NorthSide i juni?

Søren Riis Paludan: NorthSide har jo den fordel, at der ikke er campingplads, men at du går tilbage til din lejlighed, eller hvor du ellers sover. Roskilde Festival har nok alle argumenter imod sig. Der er mange, de er tætte, og de sover sammen. Man kunne godt se på et format med færre deltagere eller tænke i negative tests før og under festivalen, selvom det vil kræve en del logistik.

Hans Jørn Kolmos: Jeg synes, det er meget meget tidligt. Man kan aldrig vide, hvad politikerne og myndighederne finder på. For der kommer jo en diskussion og et pres. Med den forsigtighedsstrategi, vi har lagt, vil det være ærgerligt at snuble ved at lade smitten sprede sig blandt alle dem under 50, der ikke er blevet vaccineret.

Allan Randrup Thomsen: Stadigvæk meget usikkert også i begyndelsen af juni. I princippet skal man nærmest forlange en negativ antigentest hver dag. Men det hele kommer an på, hvad regeringens ekspertgruppe kommer frem til. Roskilde Festivalen ser jeg som meget problematisk. Der er mange mennesker over flere dage. Hvis du kommer med en negativ lyntest, kan du ikke være sikker på, at du ikke smitter den næste dag. Måske det kan lade sig gøre, men mit store problem er størrelsen.

Skanderborg i august?

Søren Riis Paludan: De burde bare kunne køre derudaf. Det er omtrent samtidig med, at den nuværende vaccinationskalender ser sin slutning. Hvis vi ikke her er tilbage til normalen med et frit samfund, så har vi et gigantisk problem, hvor vi har accepteret en verden med restriktioner som normalen.

Hans Jørn Kolmos: Der begynder det at lysne for mig. Hvis de 16-30-årige også er færdigvaccineret, kan man jo godt åbne en festival, mod fremvisning af coronapas. Men jeg vil se det, før jeg tror det, når det kommer til at vaccinationskalenderen og de scenarier, den lægger op til.

Allan Randrup Thomsen: Det er eneste af de nævnte scenarier, der for mig at se kan nå det - antaget at vi vaccinationskalenderen holder stik, så alle er færdigvaccineret. Men jeg vil stadig kombinere det med en negativ test, da ingen vacciner er 100 procent sikre. Men jeg er meget forbeholden overfor begivenheder i størrelsesorden 10-20.000 og opefter.