Onsdag kunne både restauranter, caféer, barer og værtshuse igen åbne for servering både inde og ude.

TV 2 satte kameraer op ved Gråbrødre Plads i Odense og i Kødbyen og Nyhavn i København, der filmede både tirsdag før genåbningen og onsdag, for at se, om det var en mulighed, danskerne ville benytte sig af.

Nedenfor kan du se videoerne fra København, og i toppen af artiklen kan du se, hvordan dagene forløb i Odense.

Kødbyen, København

Kristian Bøje, 20, Mads Walter, 21

De to kammerater Kristian og Mads udnyttede muligheden genåbningen gav dem til at tage en mini-pubcrawl.

- Vi havde ikke booket noget på forhånd, men da vi forleden morgen så, at der ville blive åbnet op i dag, der vidste vi, at vi skulle af sted, siger Kristian Bøje.

Venstre billede er fra Kødbyen tirsdag, mens det højre er fra onsdag:

Sidste gang, de var på en rigtig bytur, var i forbindelse med en gallafest på gymnasiet i marts sidste år, men måden at komme ud på nu, hvor der er nogle restriktioner, generer dem ikke.

- Både gæster og personale er meget opmærksomme. Der er både sprit og afstand. Det er helt fint for os – vi kan både komme ud og se frem til, at det hele forhåbentligt snart åbner endnu mere op, siger Mads Walter.

Ingen af dem er bekymrede for smittespredning, men begge er mere opmærksomme på baggrund af det år, vi lige er gået igennem. Af samme årsag er de specifikt gået efter udendørssteder i forbindelse med dagens ølsmagninger.

Katrine Carstensen, 23

Ikke siden i sommer har Katrine Carstensen været ude med veninderne, som hun er i dag. Og selvom det blæser lidt, har både solskin og smil fundet vej til Kødbyen i København.

- Stille og roligt bliver der åbnet mere og mere op, og det er simpelthen fantastisk at komme lidt ud igen, siger hun.

Både hende og veninderne tager smitten alvorligt og det samme med retningslinjerne, så en øget smittespredning er ikke noget, hun er bekymret for.

- Der er nogle regler, som vi skal følge lige nu, og sådan er det. Det er for vores allesammens bedste. Nu er der lidt åbent, og om lidt er der helt åbent – og det bliver skønt, siger Katrine Carstensen.

Nyhavn, København

Elin Tabitha Hansen, 47, Michael Vilhelmsen, 54

- Jeg ville bare gerne ud og se folks smil, når de igen kunne sidde ude på restauranterne og cafeerne, siger Elin Tabitha Hansen.

Hende og Michael Vilhelmsen nåede dog ikke længere end forbi de første fire udskænkningssteder i Nyhavn, før de selv fandt en plads.

- Det har påvirket mig mere, end jeg troede, det ville. Det er mere end det at få en øl, det er det mentale i, at vi er på vej tilbage til en normal tilstand efter en utroligt lang vinter, siger Michael Vilhelmsen.

Venstre billede er fra Nyhavn tirsdag, mens det højre er fra onsdag:

Venneparret har et afslappet forhold til coronasmitten – ikke mindst grundet de gode testmuligheder. Men selvom der er styr på smitten i Danmark, så er de enige om, at det er fint, der stadig er nogle restriktioner.

- Hver eneste dag har jeg gået forbi et fuldstændigt nedlukket Nyhavn, og det har været umådeligt trist. Der skal vi nødigt hen igen, siger Elin Tabitha Hansen.

Og der er enighed omkring, at restriktionerne er et nødvendigt onde lidt endnu.

- Jeg glæder mig virkelig, til vi igen kan gå ud og være sammen som før. Og med vaccinationsprogrammet, der kører, er jeg optimistisk, men jeg har også en forståelse for, at der går lidt tid endnu, siger Michael Vilhelmsen.

I Sverige stiger bekymringen over det pres, som det stigende antal indlagte på landets intensivafdelinger lægger på sundhedssystemet.

- Man er ikke tryg ved, at det her snart klinger af. Det ser ud til, at vi har et par måneder foran os, hvor trykket stadig vil være højt, sagde den svenske socialminister Lena Hallengren i dag på et pressemøde, hvor hun præsenterede de seneste tal for intensiv-indlæggelser.

De seneste dage har der været flere end 400 indlagte på landets intensivafdelinger - et tal, der er højere end længe.

Da første bølge af coronasmitte ramte Sverige sidste forår, var flere end 500 indlagt på intensiv på samme tid. Da anden bølge toppede omkring nytår, nåede tallet næsten op på 400.

Og nu – midt i tredje bølge – er tallet allerede nået op over de 400, uden tegn på at presset er ved at aftage.

- Kurven peger lodret opad, som generaldirektør i Socialstyrelsen Olivia Wigzell udtrykte det på pressemødet.

Presset vil vare måneder

Sverige har nemlig stadig et højt antal nysmittede hver dag.

Tallet for onsdag var 7510 nye, registrerede coronasmittede – til sammenligning registrerede Danmark onsdag 803 nye smittede.

Det betyder, at de svenske myndigheder forventer, at presset på sygehusene vil fortsætte en tid endnu.

- En tommelfingerregel siger, at seks ud af hver 100 nysmittede to uger senere havner på sygehuset. Det kan vi se frem til på et tidspunkt, hvor vi allerede ligger højere end da anden bølge toppede, forklarede Olivia Wigzell på pressemødet.

Træthed på sygehusene

Ifølge TV 2’s korrespondent i Sverige Jesper Zølck , er situationen ekstra bekymrende nu, fordi intensivafdelingerne på de svenske sygehuse er lagt ned, efter de tre gange på mindre end et år har været under maksimalt arbejdspres.

Under den første bølge sidste forår viste sygehuspersonalet stor offervilje og et solidt sammenhold, men nu er de slidt ned efter et år med konstant overarbejde og ekstravagter.

- I dag er der på de svenske hospitaler en ekstrem træthed og frustration. Og der er så meget smitte i samfundet, at det ikke slutter foreløbig, siger Jesper Zølck.

Næsten fuld belægning

De svenske regioner, der driver sygehusene, regner normalt med, at man altid skal have mindst 20 procents ledig kapacitet på intensivafdelingerne, så man er forberedt på uventede hændelser.

Det tal er nu nede på 15 procent i gennemsnit.

Og gennemsnitstallet dækker over, at situationen i nogle regioner er kritisk.

I Uppsala, nord for Stockholm, har man nået 100 procents kapacitet, når det gælder intensivpatienter.

Derfor har Region Uppsala fået tilladelse til at sende intensivpatienter til andre regioner, hvis det bliver nødvendigt.

Hvornår det sker, er meget svært at sige, siger regionens sygehusdirektør Mikael Kôhler til avisen Expressen:

- Men havner vi på at have fem-seks patienter for mange på intensivafdelingen, så er vi på for højt niveau, siger han.

Og når enkelte regioner er under så voldsomt pres, så forplanter de sig til alle de andre regioner, forklarer Jesper Zølck:

- Behovet for personale på intensivafdelingerne i de hårdest ramte regioner er så stort, at andre regioner er under pres for at sende personale rundt for at lukke huller andre steder, siger han.

Flere yngre indlagte

Sverige er nået langt med at vaccinere landets ældre og mest sårbare befolkning. Men det har ikke fået det samlede antal indlagte til at falde, fortalte Socialstyrelsen på dagens pressemøde. De andre aldersgrupper bliver nemlig indlagt i større omfang nu.

Da anden bølge nåede sit højeste omkring nytår var mere end halvdelen af de indlagte over 70 år. Det tal er nu faldet til en tredjedel, men til gengæld er der kommet så mange indlagte mellem 50 og 69 år til, at det samlede antal indlagte ikke er faldet.

Rejsebranchen er træt af, at statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften i et interview på TV2 har sagt nej til at ville booke en rejse til Mallorca i slutningen af juni.

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, siger, at han er ked af udmeldingen.

- Vi regner med, at der fra den 26. juni og fremefter er en fase 4. Vi satser på, at man kan rejse ud af Danmark fra den dato, så det ærgrer mig lidt, at statsministeren ikke deler den opfattelse, men nærmere indikerer det modsatte.

- Så vi havde håbet på en lidt mere positiv melding, siger han.

Europæisk coronapas

Onsdag i sidste uge blev et stort flertal i Folketinget enige om at lempe rejserestriktioner gradvist i fire faser frem mod slutningen af juni.

Den sidste fase ventes at være 26. juni, når der er indført et coronapas i EU.

Det vil gøre det muligt for alle, der er vaccineret, har en frisk negativ test eller tidligere har været smittet, at rejse på sommerferie i Europa. På samme måde kan turister komme til Danmark.

Hos Bravo Tours kalder administrerende direktør Peder Hornshøj det et skråplan.

- Statsministeren har selv med sin politik meldt ud, at man fra 26. juni kan rejse til alle steder inden for EU uden restriktioner.

- Indtil 26. juni kan man måske diskutere, hvad der skal til for at rejse, og det ved vi ikke 100 procent om endnu. Det må komme løbende, siger han.

Husk afbestillingsforsikring

I interviewet, hvor både Frederiksen og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, medvirker, bliver de spurgt til, om de ville bestille en rejse til Mallorca sidst i juni.

Mens Ellemann-Jensen svarede ja, sagde Frederiksen nej.

- Hvis du har en rigtig god afbestillingsforsikring, så gør det. Hvis du er bange for at brænde nogle penge af, så ville jeg komme lidt tættere på, tilføjede hun.

Lars Thykier medgiver, at der ikke er en endegyldig sandhed, i forhold til hvilken dato der er den rette at rejse ud på.

- Som tingene udvikler sig nu, er der flere og flere, der bliver vaccinerede, og flere der kan rejse.

- Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi er indstillet i vores hoveder på, at så rejser vi. Selvfølgelig er der en usikkerhed, vi skal forholde os til, siger han.

Danskerne behøver sandsynligvis ikke længere bære mundbind i eksempelvis supermarkeder, når sommeren er slut.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2 i Go’ aften LIVE, hvor hun var gæst sammen med oppositionsleder Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre.

Adspurgt, om det stadig vil være et krav at bære mundbind i supermarkederne 1. september, svarede begge partiledere, at det burde være lempet på det tidspunkt.

- Jeg tror ikke, det er nødvendigt, men der er jo ikke nogen, der kan garantere det, siger Mette Frederiksen.

Jakob Ellemann-Jensen var mere kontant og sagde, at der absolut ikke længere vil være krav om at bære mundbind.

- På det tidspunkt er alle, der ønsker det, forhåbentlig vaccineret, og så er Danmark tilbage til normalen, siger han og understreger, at Danmark skal lukkes helt op, så snart tilstrækkeligt mange er vaccineret.

Ifølge Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut, så er der en god mulighed for, at mundbind ikke længere vil være påkrævet til efterår.

- Jeg tror kravet om mundbind er væk, da vi gerne skulle være vaccineret alle sammen ved udgangen af august. Kun hvis der kommer nye uforudsete varianter, der truer vaccinerne, forbliver mundbind et krav, siger han.

Snart tid til en svingom

Diskoteker og klubber har været lukket lige siden begyndelsen af pandemien, og er efter åbningsplanerne også det sidste sted, der kommer til at åbne.

Men udover, at de blå mundbind ikke længere vil være at se alle vegne til efteråret, så er der også en snert af optimisme omkring at åbne for nattelivet.

Kan man komme ud og danse inden nytår?

- Det tror jeg, svarer Mette Frederiksen, og Jakob Ellemann-Jensen stemmer i:

- Afgjort.

Statsministeren vil dog ikke love, at alle restriktioner er væk, når alle har fået tilbudt vaccinerne.

- Det er det, vi arbejder henimod, men der er ubekendte. Det er mutationerne, der driller os, siger hun med henblik på de forskellige coronavarianter, der er kommet til Danmark.

- Men sigtet er selvfølgelig et Danmark uden restriktioner, hvor vi lever et helt normalt liv. Men vi skal ikke lyve for danskerne. Vi aner ikke, hvordan covid-19 kommer til at udvikle og forandre sig, fortsætter statsministeren.

Der er mulighed for, at nattelivet bliver genåbnet i 2021, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen, som dog har et stort forbehold i sin vurdering.

- Ja, hvis der ikke kommer nye varianter, vil det kunne åbne, når vi er nået til vejs ende i vaccinerne. Så skal vi lige se tiden an derefter, så jeg tror, nattelivet vil kunne åbne omkring 1. oktober.

Fremtiden er usikker for festivalen

Mens partilederne begge tror, det er realistisk, at der er mulighed for at holde stort bryllup med 80 gæster i juli, så er det straks værre for festivalerne.

Adspurgt om man kan tage på Smukfest, der ligger anden weekend i august, afviser statsministeren at forholde sig til det, da et ekspertudvalg lige nu undersøger, om det kan lade sig gøre at afvikle årets festivaler.

Jakob Ellemann-Jensen erklærer, at han super gerne vil på festival og håber på, at det vil blive muligt.

Den tidligere direktør for seruminstituttet tror ikke på, at venstreformanden kommer på festival til august.

- Det er jeg usikker på, da der stadig er ganske mange, der ikke er vaccineret. Jeg siger nej. Større festivaler vil tidligst være i oktober, siger Nils Strandberg Pedersen.

Han ser dog bryllup for 80 personer være muligt, hvis et tilstrækkeligt antal af gæsterne enten er vaccineret eller blevet testet indenfor 72 timer.

Rådet til at bruge afbestillingsforsikring

I forhold til danskernes feriedrømme er der blandede meldinger fra Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.

Mens statsministeren ikke ville booke en rejse til Mallorca i juni, så håber Venstre-formanden på at kunne sole sig i det sydlige Europa allerede indenfor de næste to måneder.

- Jeg er et optimistisk menneske. Jeg ser altid glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt, siger Ellemann-Jensen.

Selvom statsministeren ikke selv ville købe en billet, så foreslår hun, at hvis man absolut vil rejse, så skal man booke en rejse med afbestillingsforsikring, så man ikke står til at tabe alle sine penge.

Og det er nok en meget smart idé, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen, der selv ville være bange for at miste sine penge, hvis han bookede en rejse i juni.

- Er man vaccineret, kan man nok godt tage af sted. Så er det også afhængig af de spanske myndigheder, men Mallorca har åbnet op for tyskerne, så det tror jeg, der er en mulighed for, siger han.

Omstridt vaccine kan blive frivillig

Stod det til Venstre-formanden, så ville AstraZeneca-vaccinen blive frivillig omgående, og han ville selv stille sig i køen til at få stikket.

- Det skal være muligt. Det er sundhedsmyndighederne, der godkender lægemidler i Danmark. Og det har de gjort, siger han og fortsætter:

- Kodimagnyler, p-piller og alle mulige andre ting, som også har bivirkninger, og dem indtager vi med den risiko, der er forbundet med det.

Mette Frederiksen er ikke afvisende for at lade det være frivilligt, men hun peger på, at det er sundhedsmyndighederne, der i sidste ende skal gøre det muligt.

- Det er myndighedernes vurdering, og så har vi en politisk diskussion på, om vi finde en vej til at gøre det frivilligt. Der afventer vi nogle forslag fra myndighederne til, hvordan det kan lade sig gøre, siger statsministeren.

Skjulte optagelser og centrale personer fra byggepladsen kaster nu nyt lys over en af Danmarkshistoriens største byggeskandaler, og peger pilen i retning af en af Danmarks rigeste mænd, ejeren af koncernen bag: Finn Bach.

Entreprenøren Bach Gruppens storstilede højhusbyggeri i København, Njals Tårn, blev sidste år standset og politianmeldt på baggrund af en mistanke om fusk med betonen i fundamentet.

Siden har sagen udviklet sig til en regulær skandale, efter prøver fra fundamentet har vist, at betonen har en alt for lav styrke til at bære husets 23 etager - og samtidig er i en for dårlig betonkvalitet til at kunne holde vand og salt ude.

- Jeg har ikke set noget så slemt før. Fundamentet kan overhovedet ikke bruges, siger Bjarne Christian Jensen, professor emeritus med speciale i betonkonstruktioner, SDU.

Bach Gruppens øverste ledelse med bestyrelsesformand og milliardær Finn Bach i spidsen har flere gange bedyret sin uskyld i offentligheden. De er blevet ført "systematisk bag lyset" af en nu afdød direktør for deres datterselskab BG Beton og kendte ingenting til den elendige beton, siger de.

Men nu fortæller flere centrale kilder en helt anden historie i ‘Operation X’.

Gennem ild og vand

Ifølge fem førstehåndsvidner var det nemlig Finn Bach, der personligt udstak ordrer om at blande gammel beton, der er blevet knust – såkaldt genbrugsbeton – i betonen til højhuset. Og man kan ikke bruge genbrugsbeton til et fundament i den kvalitet, som ingeniørberegningerne i byggetilladelsen krævede til højhuset.

At give en død mand skylden for at redde sit eget skind ... så er man fandme langt ude

John Laursen, entreprenør

John Laursen var med til at brække ned og knuse beton på grunden i Njalsgade forud for byggeriet.

- Allerede dengang ville Finn Bach have, at vi skulle dele materialerne op. Han sagde: "Så vi kan bruge det til at støbe med", siger John Laursen.

John Laursen har i flere år haft et anstrengt forhold til Bach Gruppen, men han afviser at have et hævnmotiv.

- Det var slet ikke meningen, at jeg ville stå frem. Men jeg er skuffet over, at Finn Bach giver skylden til Henrik Steffensen. Finn ved godt, at Henrik ville gå gennem ild og vand for ham, siger han.

En ordre

John Laursens forklaring bakkes op af en mand, der af frygt for repressalier ønsker at være anonym. Han var også med til at knuse beton på byggepladsen forud for byggeriet.

- Finn Bach sagde, at vi skulle bruge genbrugsbeton til at støbe sokler, fundamenter og bundplade med. Det har han sagt mange gange, siger han og slår fast, at det ikke var til diskussion.

- Henrik sagde flere gange, at det ikke var til at styre kvaliteten – at den ville blive for ringe, hvis vi kom det i, siger kilden og fortæller, at Finn Bach fastholdt sin ordre.

Også Jens Straarup Jørgensen, der stod for at blande betonen fortæller til Operation X, at Finn Bach ville bruge genbrugsbeton.

- Det er noget, han decideret har sagt til mig en dag, hvor han kom ind på byggepladsen og lige nævnte ud af vinduet, at vi kunne godt bruge noget knust beton, siger han.

- Det er ikke sådan, at han er uvidende om, hvad der foregår.

Det siger han jo selv, at han har været?

- Ja, det siger han ja ... det har du ret i.

Men den køber du ikke helt?

- Nej, det gør jeg ikke, siger Jens Straarup Jørgensen.

Alvorlige anklager

Håndværkernes forklaringer står i diametral modsætning til Bach Gruppens udlægning af sagen.

På baggrund af en "omfattende intern efterforskning" siger de, at det skandaløse fundament skyldes, at en nu afdød direktør for deres datterselskab BG Beton, Henrik Steffensen, har ført dem bag lyset og solgt råvarer til betonproduktion på det sorte marked og i stedet benyttet byggeaffald og genbrugsmaterialer til betonen i højhuset - uden ledelsen kendte til det.

Der er kun en, der bestemmer i Bach Gruppen. Og det er Finn Bach selv

Robert Cliffton, byggeleder

Det er nogle meget alvorlige anklager, Bach Gruppen retter mod direktøren, mener forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

- Vi er inde i flere straffelovsovertrædelser. Både dokumentfalsk, bedrageri og muligvis den paragraf, der handler om at man for vindings skyld, udsætter andres liv og helbred for nærliggende fare, siger advokat Mette Grith Stage, der dog understreger, at sagen kan blive svær at løfte i retten

- En stor løgn det hele

Det er i sagens natur svært for den afdøde direktør at besvare beskyldningerne, og det er blandt årsagerne til, at John Laursen nu stiller sig frem.

- At give en død mand skylden for at redde sit eget skind ... så er man fandme langt ude, siger han.

John Laursen er så harm over beskyldningerne mod den afdøde direktør, at han på et tidspunkt valgte at optage to af sine kammerater: Betonentreprenør Erik Tvede Pedersen og Robert Clifton, der begge var med til selve støbningen af det skandaleramte fundamentet.

I samtalerne med John Laursen fortæller de begge, at Finn Bach gav ordre om at bruge genbrugsbeton til fundamentet under det 86 meter høje hus.

- Henrik ville ikke blande det. Så siger Finn: "Gå ud og bland det dér", så går de ud og blander alt det lort dér, siger Erik Tvede Pedersen til John Laursen på optagelsen.

- Det er en stor løgn det hele, for de (Bach Gruppens ledelse, red.) ved alt, siger Robert Clifton på optagelsen.

- Det var Finn (Bach, red.) og Henrik (Steffensen, red.) oppe at skændes noget så grusomt om. Og Henrik gav op. Han sagde: "Finn får sin vilje".

Kun en bestemmer i Bach Gruppen

John Laursen udleverede efter nøje overvejelser optagelserne til Operation X. Da Morten Spiegelhauer ringede til de to, tog de ikke afstand til det, de havde fortalt til John Laursen.

- Jeg har et rimelig godt forhold til Finn Bach, og det vil jeg blive ved med. Jeg vil ikke have sådan noget frem, siger Erik Tvede Pedersen.

Robert Clifton lagde kortene på bordet.

- Der er kun en, der bestemmer i Bach Gruppen. Og det er Finn Bach selv, siger han til Morten Spiegelhauer.

Jeg kan høre, at du står ved samtalen med John, og at det var Finn Bach, der gav ordren?

- Ja.

Bach Gruppen afviser

Bach Gruppens juridiske direktør, Martin Rasmussen afviser kildernes forklaringer, og siger, at han ikke "har fundet indikationer på", at Finn Bach vidste noget.

Ifølge Martin Rasmussen har han "hørt noget andet" fra kilderne, og "vil tage fat i de folk og snakke med dem om, hvorfor de har givet mig en anden idé om det".

Højhuset står fortsat halvt færdigt og tomt på Njalsgade i København. Siden problemerne med fundamentet kom frem, har der også vist sig problemer med betonen i højhusets bærende søjler. Der er ikke fundet en endelig løsning på problemerne med betonen endnu.

- Mente ikke en skid med det

Martin Rasmussen har efter sit interview med Operation X skrevet til redaktionen, at Erik Tvede Pedersen, Robert Clifton og Jens Straarup Jørgensen overfor Bach Gruppen har "afvist og dementeret" deres udsagn om, at Finn Bach gav ordre til at bruge genbrugsbeton til fundamentet og var vidende om svindlen.

Bach Gruppen oplyser desuden i en pressemeddelelse onsdag, at de vil lægge sag an mod John Laursen for injurier og bagvaskelse.

Erik Tvede Pedersen har i forbindelse med, at TV 2 ringede for at orientere ham om Operation X programmets indhold, sagt, at han har talt med Bach Gruppen om den skjulte optagelse, og at hans udtalelser til John Laursen ikke passer.

- Jeg har nok sagt nogle ting, som jeg ikke har ment en skid med. Hvem der gjorde hvad, det ved jeg ikke. Det er TV 2s måde at lave en sensation på. Mit forhold til Finn Bach er rigtig fint.

Du kan se 'Operation X: Milliardæren og den døde direktør' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

Med en sort klapstol i den ene hånd slentrer en moden herre hen ad et fortov på Nørrebro.

Manden er iført sort kasket, forvaskede jeans, brune støvler og en grågrøn, patineret læderjakke. Lyseblå mundbind stikker op ad begge jakkens forlommer.

Klokken er 09.30 onsdag morgen.

Manden ved navn Bo Jedig har kurs mod den westerninspirerede bodega "Diligencen" for enden af Korsgade på Nørrebro i København.

Et sted han normalt besøger jævnligt, men hvor han ikke været i over fire måneder.

Bo Jedig tager tålmodigt plads på sin medbragte stol ved bodegaens facade.

- Nu er det bare med at vente på svar fra den åndssvage prøve, siger han.

I anledningen af den store genåbningsdag er facaden pyntet med flag, og en rød løber markerer indgangen til Diligencen.

Inde på bodegaen står ejeren, Tony Jensen, og er ved at gøre de sidste detaljer klar, inden han kan slå dørene op for sine gæster.

- Det har fandme været nogle hektiske døgn, men det gør ikke noget. Det bliver fantastisk at se liv herinde igen, siger den 76-årige bodegaejer og smiler med hele ansigtet.

Han kigger på sit ur og griber en øl i barskabet.

- Jeg skal lige ud og servere en øl for Bo. Han har fundet en klapstol et eller andet sted, han har taget med herned. Så han kan sidde og vente på svar på sin test. Det er sgu da herligt, siger Tony Jensen og forsvinder ud via den røde løber.

Det er fire måneder siden, bodegaen har haft betalende gæster, men nu er næste fase af genåbningsplanen sat i værk.

Det viser sig hurtigt, at Bo Jedig er ikke den eneste, der har savnet sin lokale beværtning.

Gensynsglæde og skarpe fra morgenstunden

Klokken har knap passeret 10.00, som er den officielle åbningstid, da en række gæster uafhængigt af hinanden ind ad døren til det mørke til den mørke bodega.

I løbet af ganske få minutter emmer bodegaen af gensynsglæde, smil og grin kombineret med en lettere forvirring over reglerne for mundbind og coronapas.

Blandt de nytilkomne gæster er Leif Schüsler. Ved synet af servitricen Helle slår han armene ud og omfavner hende i et langt kram, som hun gengælder.

- Det er altså en stor dag. Man kan komme ud og møder mennesker, man ikke har set flere måneder, siger Leif Schüsler, mens han skodder sin cigaret i det sorte askebægre, der står på alle bordene.

Der går ikke mere end et kvarters tid, før duften af rengøringsmidler og håndsprit har forvandlet sig til den velkendte, tunge bodegalugt af nikotin og fadøl.

På de to borde tættest på baren sidder nu i alt 10 personer og snakker og drikker, som om de aldrig havde været det foruden.

Det er helt tydeligt, at der er tale om en gruppe mennesker, der har savnet hinandens selskab. Fælles for dem alle er, at de bor i området.

Midt mellem de to borde sidder Bo Jedig på sin stol og taler om sin oplevelse med at blive testet for corona.

Det havde været strabadserende for den gangbesværede bodegagæst, for folk havde sprunget ham over i køen.

- Pyt med det. Så længe den test var negativ. Det er i øvrigt det eneste positive, man kan sige om mig, siger han med en hæs stemme og griner.

Efterfølgende rejser han sig og slentrer op til baren, hvor han griber fat om et flettet torv, der hænger ned fra en gylden klokke.

Han rykker snoren hårdt til den ene side, og ’gong-lyden’ resulterer i et jubelbrøl fra de resterende bargæster.

På mange værtshuse hænger der en klokke tilgængelig for både bartendere og gæster. Når der ringes på klokken betyder det sædvanligvis, at alle på værtshuset får en omgang på "ringerens" regning.

- Det gælder ikke for journalister, råber Bo Jedig ud i lokalet med et stort smil.

Bartender i 28 år: - Diligencen er et helt særligt sted

Mens Tony Jensen træder ind og ud af samtalerne med sine gæster, står en 51-årig kvinde i baren og smiler ned mod bodegaens gæster.

Helle Tim Nielsen har et stort plastikvisir fæstnet om panden. Hun har arbejdet på Diligencen i 28 år, hvor hun har arbejdet med ”lidt af hvert”.

I begyndelsen var det mest morgenrengøring og dagvagter som bartender, men det ændrede sig hurtigt.

- I starten ville Tony ikke have nogen "pikløse" servitricer i baren om aftenen og om natten. Nu vil han ikke have andet. Det viser sig, at vi er langt bedre til at nedskalere skænderier end vores mandlige kollegaer, siger hun og griner højlydt.

Helle Tim Nielsen elsker sit arbejde og "har været på mange værtshuse" gennem sit liv, men ingen af dem er som Diligencen, mener hun.

- Her er bare en helt særlig stemning. Tony er fantastisk. Både som chef og ejer. Og så de mennesker, der kommer her. De er svære ikke at holde af, siger hun.

Bartenderen er ikke tvivl om, at det bliver både nogle underholdende og ikke mindst hårde og travle måneder, hvis genåbningen får lov til at bestå.

- Sidste gang stod folk jo i kø langt ned ad vejen for at komme ind. Det var helt vanvittigt.

Allerede senere på dagen forventer Helle Tim Nielsen, at der skal løbes rigtig stærkt og "skænkes rigtig mange øl".

- Lige nu handler det om at nyde godt af formiddagsholdets dejlige selskab, siger hun og går ned til stambordene med en håndfuld Underberg.

- Stopper først, når jeg ikke kan gå

Tony Jensen går op til baren og bladrer lidt i sin reservationsbog.

Han begynder så småt at forberede sig på det eftermiddags- og aften-ryk, der kommer.

- Det er hårdt pludseligt at være på arbejde igen. Jeg har sgu nærmest glemt alle de rutiner, vi ellers bare kører på rutinen, siger han.

Coronakrisen har ramt bodegaejeren hårdt, og han anslår, at han har mistet i omegnen af 1,5 millioner kroner i omsætning under nedlukningerne.

Selvom Tony Jensen har haft stedet i 40 år, indrømmer han, at der har været perioder under coronakrisen, hvor han har overvejet at sælge.

I de tilfælde har han dog hurtigt fortrudt igen, selvom hans hustru presser på for det at se mere til sin 76-årige mand, der bruger en stor del af sin fritid på at lystfiske.

- Det korte svar er jo nok, at jeg ikke kan undvære det. Jeg bliver her sgu nok, til jeg en dag ikke kan gå længere, siger han med et slet skjult smil på læben.

Leif Schülser kommer op til baren og gestikulerer med hænderne uden at sige noget.

Kort efter rækkes raflebærgere, måtter og terninger over til ham, og det fanger Tony Jensens blik.

- Helle, du kan godt lige dække af her lidt, ikke? Så kan jeg lige nå et hurtigt spil. Jeg elsker snyd, siger han.

Helle giver et nik og med julelys i øjnene springer bodegaejeren hen til sine stamgæster, tager plads og griber et raflebæger.

Det resulterer i endnu et jubeludbrud og en fællesskål.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen mødes onsdag til et samlet interview direkte på TV 2 i Go’ aften LIVE.

Her skal de to partiledere blandt andet diskutere årsagen til, at Danmark i dag åbne mere op. Og ifølge TV 2 politiske analytiker Hans Redder bliver det meget interessant at følge, hvordan interviewet udvikler sig.

- Den store politiske kamp i aften bliver, hvem der kan tage den politiske ære for genåbningen, siger Hans Redder og fortsætter:

- Mette Frederiksen vil betone, at den hårde nedlukning, vi har været igennem, har været helt nødvendig. På den anden side vil Jakob Ellemann-Jensen formentlig sige, at regeringen har overset alle de negative konsekvenser ved nedlukningen og desuden kritisere regeringen for at have været fodslæbende i forhold til genåbningen.

Vil af med "dumme" restriktioner

Interviewet med Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen kommer foruden dagens genåbning også til at handle om, hvordan de ser, at vores fremtid med corona bliver.

Forud for interviewet har Jakob Ellemann-Jensen skrevet på Facebook, at han vil bruge anledningen til at tage "dumme og ulogiske restriktioner" op med statsministeren, som han vil have fjernet.

- Det gælder blandt andet regeringens krav om 30 minutters varsel for at få et bord på en restaurant eller cafe trods afstand og krav om coronapas. Det giver simpelthen ikke nogen mening. Og det skal stoppes, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han betoner også, at det er vigtigt for Venstre, at børn og unge kommer tilbage i skole og på deres uddannelser på fuld tid, samt at der åbnes for indendørs idræt og fitness for voksne.

Aftagende hundeslagsmål

Ifølge TV 2s politiske analytiker er coronadebatten for øjeblikket ved at ændre karakter. Det skyldes, at vi er nået til et punkt, hvor det lysner, fordi flere bliver vaccineret, og fordi der så sent som for fem dage siden blev lavet en stor bred politisk aftale om genåbning den kommende tid.

- De her hundeslagsmål, vi har set det seneste halve år mellem regeringen og oppositionen er blevet mindre voldsomme den seneste uge, siger Hans Redder og fortsætter:

- Der er stadig uenigheder, men i og med vi kan begynde at skimte slutningen på krisen, giver det også mulighed for, at politikerne i højere grad kan se længere frem.

Du kan se interviewet med Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 17.20.

Det seneste døgn er 803 borgere blevet testet positive for coronavirus.

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De 803 smittetilfælde er fundet i 193.622 PCR-test. Det er de test, hvor man bliver podet i svælget.

- Det er forbløffende stabilt, siger han.

Andelen af smittetilfælde i forhold til antallet af prøver svarer til, at 0,41 procent af prøverne har vist et positivt svar.

- Det er forbløffende og glædeligt, at den (positivprocenten, red.) holder sig, som den gør, siger Thorkild Sørensen.

Siden midten af januar har positivprocenten været under 1,00.

Tal for lyntest er forsinkede

Der er også blevet foretaget et vist antal lyntest, som er de test, hvor man bliver podet i næsen.

På grund af tekniske udfordringer på sin hjemmeside har SSI endnu ikke kunnet oplyse, hvor mange lyntest der er foretaget siden tirsdag.

Positive tilfælde fra lyntest indgår ikke i statistikken over smittetilfælde. Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene.

Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Færre indlagte

På landets hospitaler er der nu 191 personer indlagt med coronavirus. Det er tre færre end tirsdag.

41 af de indlagte er på intensiv, og 22 af dem får hjælp af en respirator.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde. Dermed er i alt 2465 personer døde under epidemien, mens de har været smittet med virusset.

I det danske vaccinationsprogram er der nu 1.119.575 personer, som har påbegyndt vaccination mod coronavirus. Det vil sige, at de har fået det første af de to vaccinationsstik. Antallet svarer til 19,2 procent af befolkningen.

536.334 personer har fået begge vaccinationsstik og er færdigvaccinerede. Det svarer til 9,2 procent af befolkningen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har onsdag holdt sin årlige tale til nationen.

Vi bestemmer selv, hvor den røde linje er i hvert enkelt tilfælde

Vladimir Putin

Det sker, samtidig med at op mod en halv million russere har bebudet, at de onsdag vil gå på gaden for at protestere mod Putins styre.

Det russiske styre kritiseres blandt andet for fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj og for at have indsat over 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine.

I sin tale advarede Putin blandt andet Ruslands modstandere og mindede om landets ”formidable våbenarsenal”.

Putin mindede om konflikten i 2014 i det østlige Ukraine, da Rusland annekterede Krim-halvøen.

- De, der truer vores væsentlige sikkerhedsinteresser, vil fortryde det, som de aldrig har fortrudt noget før. Vi bestemmer selv, hvor den røde linje er i hvert enkelt tilfælde, lød det blandt andet fra Ruslands præsident.

Den seneste måneds tid har Rusland igen opmarcheret russiske styrker ved grænsen til Ukraine. Det har fået en række statsledere – heriblandt USA’s præsident Biden – til at tale med store bogstaver over for Putin.

Ikke et ord om Navalnyj

Møder de knap 500.000 russere op, som er tilmeldt demonstrationerne i hele landet onsdag, vil det være de største demonstrationer i Ruslands nyere historie.

Demonstranterne er blandt andet utilfredse med stigende fødevarepriser og ikke mindst det russiske styres behandling af den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj, der de seneste tre uger har sultestrejket. Læger har meldt, at han er i livsfare, og EU frygter for hans helbred.

Men Putin nævnte ikke Navalnyj i sin tale, og det er helt normalt, at præsidenten nedtoner oppositionspolitikeren, fortæller TV 2-journalist Claus Borg Reinholdt, som dækker begivenhederne i Rusland:

- Putin har aldrig nævnt Navalnyj ved navns nævnelse. Putin plejer at kalde ham internetbloggeren, og dengang Navalnyj var indlagt i Tyskland efter at være blevet forgiftet, kaldte Putin ham patienten i Berlin.

Razziaer på Navalnyjs kontorer

Navalnyj betragtes som den højst profilerede kritiker af Vladimir Putin. Mange af de demonstranter, der forventes at protestere onsdag, er dog ikke nødvendigvis enige med Navalnyjs politiske ståsted på den yderste højrefløj, fortæller TV 2s analytiker Frederikke Ingemann:

- Navalnyj samler på den måde mennesker, som er politisk uenige. Han ses som en, der på sigt kan få indført demokrati ved at afsløre korruption.

Forud for de demonstrationerne onsdag har russisk politi anholdt Navalnyjs ledende rådgiver og højrehånd, Ljubov Sobol. Også oppositionspolitikerens talskvinde, Kira Jarmish, er blevet anholdt, skriver Reuters.

Samtidig har politiet foretaget razziaer på Navalnyjs kontorer i Sankt Petersborg.

Allerede fra morgenstunden begyndte det i dag at summe i gaderne med forventningsfulde danskere, der var klar til at generobre alt fra de genåbnede skoler og storcentre til barer og restauranter.

Og selvom eksperterne mener, at genåbningen er forsvarlig, er der elementer, der kan give garvede virologer en knude i maven.

- Jeg synes godt, at vi kunne have ventet med at åbne barerne. Det er et politisk valg, men det er i høj grad det, der udfordrer os, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Bargæster kan være "sande superspredere"

Alle steder, der genåbner onsdag, er underlagt strenge regler for afstand og antal besøgende. Men Allan Randrup Thomsen er bange for, om barerne tager reglerne alvorligt nok.

- Barerne appellerer jo til de unge, og det er i de aldersgrupper, hvor der er meget smitte i forvejen.

Han mener derfor, at reglen om booking af bord mindst 30 minutter før besøg er vigtig.

- Det skal have dæmpende effekt på dem, der går fra den ene bar til den anden og kan fungere som de sande superspredere, siger han.

Før man kan komme ud at nyde en kold øl på den lokale bodega, kræver det foruden tidsbestilling, at man kan fremvise coronapas. Passet viser, om man enten er blevet vaccineret mod covid-19, har overstået et sygdomsforløb eller har fået foretaget en negativ test indenfor de sidste 72 timer.

Har tillid til danskerne

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er enig med Allan Randrup Thomsen i, at der skal holdes særligt øje med barerne.

Jo mere fornuftigt vi opfører os, desto hurtigere kommer vi tilbage til normalen

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Men han har tillid til, at danskerne følger retningslinjerne og tager deres forholdsregler.

- Jo mere fornuftigt vi opfører os, desto hurtigere kommer vi tilbage til normalen, siger han til TV 2.

Professoren mener, at myndighederne og politikerne har truffet en fornuftig beslutning ved at begynde en større genåbning onsdag.

Men han understreger, at et gensyn med blandt andet skoler, restauranter og Superligakampe er lige på grænsen af, hvad man kan tillade sig.

- Vi kan se, at der er en lille udvikling i epidemien, som viser, at vi balancerer på et knivsæg, siger han.

Stigende kontakttal er ikke bekymrende

Allan Randrup Thomsen er siden coronavirussens start gentagne gange tonet frem på danskernes tv-skærme. Her er han blevet kendt som eksperten, der hellere vil lave én nedlukning for meget end én for lidt.

Alligevel mener han også samlet set, at den store genåbning onsdag er forsvarlig.

- Det ér meget. Men vi starter et godt sted, siger han.

Det stabile smittetal, det svagt stigende kontakttal og de nye mutationer er baggrundsstøj, man skal holde øje med, men de er ikke bekymrende i sig selv, mener den erfarne virolog.

- Det er inden for rammerne af, hvad vi forventede i forbindelse med genåbningen, siger han.

Men der er dog en hage. For forårets smittetal netop nu er ikke så anderledes end i november – og dér kom en anden bølge.

Det er netop derfor, at genåbning af barerne bekymrer Allan Randrup Thomsen.

- For eksempel forventer vi, at den store skolegenåbning kommer til at have en effekt på smittespredningen, siger han.

- Men skolerne har stor værdi for samfundet, og de har efterhånden så meget struktur om, hvordan man opfører sig. Det har barerne ikke, og med et par øl under vesten kan man godt glemme at holde afstand.

- Se glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt

I takt med, at samfundet er åbnet mere op, forventede man også en stigning i antallet af patienter på intensivafdelingerne. Det skete ikke.

Det er et udtryk for, at linjen, der er blevet lagt, er fornuftig, mener Hans Jørn Kolmos.

- Men det er ikke et udtryk for, at vi bare kan åbne mere, fastslår han.

Til de personer, der fortsat ønsker sig endnu mere af samfundet genåbnet, har professoren derfor et godt råd.

- Man skal se glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt, siger han.

Næste trin i genåbningsplanen er 6. maj, hvor forsamlingsloftet hæves til 25 personer indendørs og 75 personer udendørs.