Sundhedsstyrelsen kunne i sidste uge konstatere, at AstraZeneca-vaccinen ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.

Det skyldes dels, at Sundhedsstyrelsen konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, og dels at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

Det har sat gang i diskussionen om, hvorvidt beslutningen er et udtryk for et overdrevet forsigtighedsprincip.

For hvor farlig er vaccinen egentlig sammenlignet med andre lægemidler, danskerne benytter sig af?

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, har taget aktiv del i debatten, og han har ved flere lejligheder argumenteret mod at sætte vaccinen på pause. Ligesom flere andre partier i Folketinget mener han, at det skal være op til danskerne selv, om de vil have vaccinen fra AstraZeneca.

- Det er farligere at tage p-piller, sagde han onsdag om risikoen ved AstraZeneca-vaccinen.

Men er det korrekt? Ifølge flere eksperter på området skal man være varsom med at sidestille bivirkninger ved p-piller og AstraZeneca-vaccinen.

- Det er en vildledning, at man sidestiller bivirkningerne ved AstraZeneca med diskussionen omkring p-piller, sådan lyder reaktionen fra Anne-Mette Hvas, der er overlæge på afsnittet for Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin.

Hun fremhæver fem parametre, hvorpå de to lægemidlers bivirkninger adskiller sig fra hinanden.

Mekanismen (det, der udløser blodpropperne) Selve blodproppen Blodpladetal Dødelighed Behandling En blodprop er ikke bare en blodprop

- Der er forskellige typer blodpropper, og i den her sag har det stor betydning. Det drejer sig kort sagt om dødelighed. Derfor giver sammenligningen ikke mening, lyder det fra Søren Risom Kristensen, der er ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Aalborg Universitet.

Det blod, der løber fra hjertet, løber i pulsårer – også kaldt en arterie – og en blodprop bliver oftest dannet, hvis pulsåren i forvejen er syg af åreforkalkning. Blodpropperne rammer oftest hjertet eller hjernen.

Blodet løber tilbage fra kroppen til hjertet gennem blodårer, som bliver kaldt vener. Her kan også blive dannet blodpropper, der hyppigst sidder i benene, men som også kan bevæge sig op og sætte sig lungerne.

Det er denne type blodpropper, der hyppigst forbindes med p-piller.

Når man tager p-piller, får man et tilskud af hormon, der overtager kvindens cyklus. Pillerne påvirker altså kroppen med hormoner, og det medfører ikke dannelse af antistoffer, som i sidste ende er formålet med vacciner.

I de sjældne tilfælde hos AstraZeneca-vaccinerede, hvor der opstår komplikationer, får antistofdannelsen i kroppen de såkaldte blodplader til at klumpe sammen.

Det skaber en kaskade af problemer i kroppen med mange blodpropper forskellige steder, hvor de normalt ikke opstår. Eksempelvis i hjernen og ved organerne.

Sygdommen har fået et navn – VITT, som står for vaccineinduceret trombotisk trombocytopeni.

En helt ny sygdom

Kort fortalt opstår VITT, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader – såkaldte trombocytter.

Blodpladerne regulerer blodets evne til at størkne – en proces, der normalt opstår, når vi danner sårskorper.

Antistofferne får blodet til at klumpe sig sammen i årerne, hvorved blodpladerne bliver forbrugt, og blodpladetallet falder, hvilket kan give livstruende blødninger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at VITT risikerer at ramme én ud af 40.000, hvis AstraZenecas vaccine benyttes.

Det er endnu for tidligt at sige præcis, hvilke grupper der er i størst risiko.

Sygdomsforløb kan ikke sammenlignes

Sygdomsbilledet og ikke mindst behandlingen ved de respektive forløb er "helt og aldeles forskellige".

Behandlingerne af blodpropper i forbindelse med p-piller ligger ifølge overlæge Anne-Mette Hvas på en fast formel, som er overvejende effektiv.

De komplikationer, vi ser hos AstraZeneca-vaccinerede, er ikke ufarlige. Når de rammer, er forløbet katastrofalt, og det går lynhurtigt

Anne-Mette Hvas

Det samme kan hun ikke sige om behandlingen af de sjældne blodpropper ved AstraZeneca.

- Selve behandlingen af VITT er meget mere kompliceret, og selve forløbet bliver langt hurtigere katastrofalt, siger hun.

Professor Søren Risom pointerer, at der er en sandhed i, at risikoen for blodpropper er større ved indtag af p-piller, men samtidig slår han fast, at dødeligheden er tilsvarende mindre.

Hvis de foreløbige tal, der viser, at omkring én ud af 40.000 får en blodprop af vaccinen, holder, vil det naturligt være sjældent, at man ser det alvorlige sygdomsbillede.

- Men dødeligheden er højere ved blodpropperne forårsaget af AstraZeneca-vaccinen. Der er meget større risiko, og de er meget mere alvorlige, siger han.

Han oplyser, at forskning viser en dødelighed for VITT på over 60 procent. Til sammenligning dør der årligt en til to personer i Danmark ud af 250-300 registrerede tilfælde af p-pillerelaterede blodpropper.

Som at sammenligne pærer og bananer

Anne-Mette Hvas mener, at sammenligningen mellem bivirkninger ved p-piller og ved AstraZeneca-vaccinen giver indtryk af, at bivirkningerne ved sidstnævnte er ufarlige.

- De komplikationer, vi ser hos AstraZeneca-vaccinerede, er ikke ufarlige. Når de rammer, er forløbet katastrofalt, og det går lynhurtigt, siger hun.

Anne-Mette Hvas sidestiller det med at sammenligne pærer og bananer.

- Danskerne risikerer at blive vildledt af, at vi har det samme ord på dansk for forløb, der er fuldstændig forskellige – blodpropperne.

Søren Risom Kristensen er ikke meget for at konkludere noget endeligt omkring vaccinen, men han mener, at det er en fejl, når dens bivirkninger sidestilles med bivirkningerne af p-piller.

- Man kan ikke bare lige sammenligne blodpropper. Risikoen for at dø af en blodprop, der opstår ved den her vaccine, er stor. Til gengæld er de enormt sjældne, siger han.

Mulig sammenhæng mellem blodpropper og et lavt antal blodplader

Tirsdag eftermiddag har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Fordi der er en mulig sammenhæng, skal risikoen for blodpropperne nu fremgå af vaccinens indlægsseddel som en "sjælden bivirkning". Overordnet opvejer vaccinens fordele stadig dens ulemper, lyder det fra EMA.

Samme melding som ved AstraZeneca, der blev sat på pause af den danske sundhedsstyrelse.

Onsdag er der varslet omfattende demonstrationer i Rusland.

Demonstranterne vil gå på gaden i en række russiske byer i protest mod fængslingen af Putin-kritikeren Aleksej Navalnyj og i protest mod det russiske styre.

Forud for protesterne har russisk politi anholdt Navalnyjs ledende rådgiver og højrehånd, Ljubov Sobol. Samtidig foretog politiet razziaer på Navalnyjs kontorer i Sankt Petersborg. Også oppositionspolitikerens talskvinde, Kira Jarmish, er blevet anholdt, skriver Reuters.

Næsten 500.000 mennesker er tilmeldt demonstrationerne, der er annonceret i hele landet. Tilsammen vil det være de største demonstrationer i landets nyere historie.

- De går på gaden, fordi de mener, at fængslingen af Navalnyj er politisk motiveret. Og så går de på gaden, fordi meldingerne om hans helbred er yderst dårlige – for at sige det mildt. Han skulle være i overhængende livsfare, siger TV 2s analytiker Frederikke Ingemann, som dækker begivenhederne i Rusland.

Aleksej Navalnyj har siden marts siddet fængslet i byen Pokrov uden for Moskva. De seneste tre uger har han sultestrejket i protest over sin behandling, og hans helbredstilstand er kraftigt forværret.

Navalnyj samler modstand mod systemet

Protesterne kommer på dagen, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal holde sin årlige tale til nationen.

Myndighederne i Rusland har allerede gjort det klart, at demonstrationerne ikke er godkendt.

Oppositionspolitikeren Navalnyj betragtes som den højst profilerede kritiker af Vladimir Putin. Mange af de demonstranter, der forventes at protestere onsdag, er dog ikke nødvendigvis enige med Navalnyjs politiske ståsted på den yderste højrefløj, fortæller Frederikke Ingemann.

- De går på gaden, fordi de er utilfredse med systemet. Med stagnerende levestandard, med stigende fødevarepriser og en generel utilfredshed. Navalnyj samler på den måde mennesker, som er politisk uenige, men han ses som en, der på sigt kan få indført demokrati ved at afsløre korruption.

Vendte hjem efter forgiftning

Aleksej Navalnyj blev i starten af februar idømt 3,5 års fængsel ved en domstol i Moskva. Da han allerede havde udstået en husarrest, skal han afsone 2,5 år i en straffelejr.

Navalnyj blev dømt for at bryde betingelserne for en tidligere betinget dom for skatteunddragelse - en sag, som ifølge Navalnyj er fabrikeret af det russiske styre. Han har anket dommen.

Han blev anholdt i januar, da han vendte tilbage til Rusland efter flere måneders hospitalsophold i Tyskland.

Navalnyj havde været indlagt i Tyskland efter at være blevet forgiftet med nervegiften Novitjok – et angreb, som man i Vesten beskylder de russiske myndigheder for at stå bag.

Alligevel valgte Navalnyj at vende tilbage til Rusland, hvor han siden har været tilbageholdt og nu er endt i straffekolonien N2, der har ry for at være et af de strengeste steder i Rusland at afsone.

Demonstrationerne i Rusland forventes at begynde klokken 9 dansk tid og kommer til at strække sig over hele dagen.

På TV 2 PLAY kan du se TV 2's eksklusive interview med Navalnyjs stabschef, Leonid Volkov, som organiserer dagens demonstrationer.

Her kan du blandt andet blive klogere på, hvem Navalnyj er - og hvorfor han sultestrejker.

Det er velkendt, at HPV-vaccinen mindsker risikoen for forstadier til livmoderhalskræft.

Men da livmoderhalskræft er længe om at udvikle sig, har resultatet af vaccinens effekt på selve kræftsygdommen ladet vente på sig.

Nu kan danske forskere vise, at vaccinen mindsker risikoen med op til 86 procent hos kvinder, der er vaccineret, inden de fylder 17 år.

Susanne Krüger Kjær, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling og Københavns Universitet, kalder resultatet epokegørende.

- Vi viser nu, at vi med vaccinen kan forebygge næsten 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det er en fantastisk god nyhed for kvinder, siger hun.

900.000 kvinder

I undersøgelsen indgår cirka 900.000 kvinder, som var 17 til 30 år i 2006 til 2019. 40 procent af dem var vaccineret, inden de fyldte 17 år.

Blandt dem var risikoen 86 procent lavere i sammenligning med kvinder, der ikke var vaccineret.

HPV-vaccinen har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2009.

Ud over at forebygge med vaccination hos de yngste tilbydes kvinder mellem 23 og 64 år regelmæssigt at få taget en celleprøve, der kan vise forandringer på livmoderhalsen.

Formålet med screeningen er at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft.

Kombinationen af vaccination og screening vil betyde, at livmoderhalskræft kan være på vej mod at blive en yderst sjælden sygdom i Danmark, siger Susanne Krüger Kjær.

- Udrydde den kan vi måske ikke helt. Men hvis vi både vaccinerer og screener, så er der gode chancer for, at den stort set forsvinder, siger hun.

Opbakningen er tilbage

HPV-vaccinen led et alvorligt knæk i 2015, efter at flere piger i blandt andet en dokumentar på TV2 stod frem og fortalte om bivirkninger som træthed og svimmelhed, efter at de var blevet vaccineret.

Inden lå tilslutningen på cirka 90 procent, mens den i årene efter faldt drastisk. Siden har flere undersøgelser afvist en sammenhæng, og det har fået opbakningen til at vende tilbage.

Således fik 85 procent af alle piger, der fyldte 12 år i 2020, vaccinen.

Siden september 2019 har også drenge født fra 1. juli 2007 fået tilbudt gratis vaccination, når de fylder 12 år.

Hos dem er tilslutningen næsten lige så høj.

De svenske smittetal fortsætter med at ligge højt.

I sidste uge kunne vores svenske naboer indtage den ikke så eftertragtede førsteplads som det land i Europa med det højeste smittetal.

Den her uge er de så rykket ned på en andenplads, efter at Cypern har overhalet dem.

Det ændrer dog ikke ved, at Sverige fortsat kæmper med at få bugt med den tredje coronabølge, som ikke ser ud til at slippe sit tag i landet lige foreløbig.

Sygeplejerskerne så det simpelthen som deres eneste udvej. Derfor valgte mange at blive gravide i foråret 2020, så de kunne komme væk på barsel

TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck

Således er der registreret 42.737 nye smittetilfælde i Sverige den seneste uge. I Danmark ligger det tal på 4663.

Samtidig er 416 svenskere indlagt på en intensivafdeling. Det er en stigning på 24 personer på syv dage.

Sundhedspersonalet er trætte og frustrerede

Netop stigningen af intensivpatienter er det, man skal kigge på, hvis man vil forstå alvoren af den svenske coronasituation, fortæller TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck.

Han forklarer, at antallet af intensivpatienter næsten er på niveau med det, man så under første bølge.

Men hvor sundhedspersonalet under første bølge var drevet af en offervilje og en følelse af at stå sammen, er de under tredje bølge presset til det yderste, fortæller Jesper Zølck.

- I dag er der på de svenske hospitaler en ekstrem træthed og frustration, siger han.

Ifølge TV 2s korrespondent har flere hospitaler været nødt til at køre deres personale ekstra hårdt under pandemien. Mange har arbejdet ekstra, og de skal hele tiden været klar på at blive kaldt ind.

- Problemet er jo, at du ikke kan gå ud og købe nye intensivsygeplejersker, siger Jesper Zølck.

Går længere tilbage end pandemien

Frustrationen hos det svenske sundhedspersonale går dog længere tilbage end pandemien.

Jesper Zølck fortæller, at der op til coronavirussens start havde været store diskussioner og demonstrationer omkring besparelser og en manglende effektivisering i sundhedsvæsenet.

Det stigende pres i takt med coronavirussens indtog har derfor føltes som ekstra benzin på bålet for mange ansatte.

- Folk siger op med stress og udmattelse, fortæller Jesper Zølck.

Han har fulgt en sygeplejerske under coronaforløbet, og hun fortalte, at hun aldrig har oplevet så mange gravide sygeplejersker på afdelingen.

- Sygeplejerskerne så det simpelthen som deres eneste udvej. Derfor valgte mange at blive gravide i foråret 2020, så de kunne komme væk på barsel, fortæller TV 2s korrespondent.

Svenskerne slækker på anbefalingerne

Det er dog ikke kun blandt det svenske sundhedspersonale, at trætheden har indfundet sig.

Også hos den resterende del af den svenske befolkning er mæthedspunktet ved at være nået, siger Jesper Zølck.

- Specielt blandt de yngre svenskere er der sket en markant stigning i smittetallet over de seneste måneder, fortæller han.

Myndighederne i Sverige peger også på, at de høje smittetal kan skyldes, at der er for mange mennesker, som ikke følger myndighedernes anbefalinger.

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen end for eksempel Danmark.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Men selvom flere svenskere nu begynder at slække på anbefalingerne, forestiller Jesper Zølck sig ikke, at de svenske sundhedsmyndigheder eller politikere kommer til at indføre restriktioner på niveau med Danmark.

- Man skal aldrig sige aldrig, men de har ikke gjort det endnu, så jeg har svært ved at se, at de skulle gøre det mere end et år inde i pandemien, siger han.

Selv om Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har vurderet, at der er en mulig sammenhæng mellem brugen af Johnson & Johnson-vaccine og en sjælden forekomst af blodpropper, vil den ikke på længere sigt forsvinde som et led i kampen mod coronavirus.

Det siger Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet, til TV 2.

- Jeg tror, den vaccine vil blive taget i brug igen meget snart, fordi der er et kæmpe behov for den i andre lande. Om den bliver taget i brug i Danmark afhænger af, hvad de amerikanske sundhedsmyndigheder finder ud af, og den melding kommer de med fredag, siger Camilla Foged.

Udelukkende anvendt i USA

Foreløbig har Johnson & Johnson-vaccinen næsten udelukkende været anvendt i USA, hvor den er udviklet. Syv millioner amerikanere har til dato modtaget vaccinen.

Udrulningen på det europæiske marked blev stoppet, efter at der i USA blev set sjældne tilfælde af specielle blodpropper blandt få af de vaccinerede.

EMA har i samarbejde med de amerikanske sundhedsmyndigheder undersøgt otte tilfælde af de sjældne blodpropper, der alle er opstået i USA. I syv af tilfældene er der tale om kvinder, og de i alt otte personer var alle under 60 år gamle. En person er død. Det er endnu for tidligt at konkludere, at særlige grupper er i øget risiko, skriver EMA. Bivirkningerne har vist sig op til tre uger efter vaccinationen.

- Bivirkningerne ved Johnson & Johnson-vaccinen er sjældnere end ved AstraZeneca-vaccinen, siger Camilla Foged på baggrund af de foreløbige informationer fra medicinalproducenten.

Risikoen ved AstraZeneca-vaccinen ligger ifølge de danske myndigheder på et tilfælde per 20.000 til 40.000 vaccinerede, mens indberetningerne for Johnson & Johnson er omkring ét tilfælde per 1 million vaccinerede.

En "helt anden størrelsesorden"

I sammenligning er det i "en helt anden størrelsesorden", lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Danmark har bestilt 8,2 millioner doser af Johnson & Johnson. De første knap 40.000 doser ankom til Danmark i sidste uge. Her blev de lagt på køl og opbevaret, indtil det er besluttet, hvad der skal ske med dem.

Hvis den amerikanskudviklede vaccine ryger helt ud af programmet, vil det forsinke udrulningen herhjemme med tre uger.

På Christiansborg vil man afvente en vurdering fra Lægemiddelstyrelsen.

- Vi må se den konkrete vurdering fra Lægemiddelstyrelsen, og så må vi tage stilling ud fra det, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

- Hvis den bliver godkendt, kan vi hurtigt få danskerne vaccineret, og det er jo det, det handler om, siger Per Larsen, der er Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører.

Risiko skal tilføjes produktbeskrivelse

EMA har derfor anbefalet, at risikoen bliver tilføjet til produktbeskrivelsen. Det fastholdes samtidig, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen.

Den henstilling vil Johnson & Johnson følge - og herefter fortsætte udrulningen.

- Sikkerheden og trivslen for de personer, der bruger vores produkter, er højeste prioritet for os, siger forskningsdirektør Paul Stoffels i en officiel meddelelse.

I modsætning til de tre andre coronavacciner, der bruges - eller har været brugt i Danmark - kræver den kun et stik. De andre kræver to.

Aktuelt bruger Danmark to vacciner - fra Pfizer/BioNTech og Moderna - efter at AstraZeneca-vaccinen blev taget ud af programmet.

Knap 1,1 million danskere har fået mindst et stik med en vaccine. Cirka 520.000 personer er færdigvaccinerede.

Danmark står over for endnu et kapitel i genåbningen, og det præger naturligt nok nyhedsfladen i dagen op til.

Her kan du blive klædt på til den næste fase. Og lad os håbe, at vejrguderne forkæler os med mere sol og lunere vinde til det frie(re) udendørsliv.

Velkommen til dagens overblik.

Sådan genåbner Danmark i morgen

Foråret er kommet. Og det lysner i mere end en forstand på bagkant af måneder med restriktioner og nedlukning.

Det betyder groft sagt mere fadøl, fodbold og fornøjelser ad libitum. Og der bliver mulighed for mere idræt, kulturliv og skolegang, ikke mindst.

Men hvordan forholder du dig til et Danmark, der står i genåbningens tegn, og som alligevel ikke er helt tilbage ved normalen?

Det kan du læse meget mere om i detaljer her.

Vigtigt er det, at du har coronapasset i baghovedet, for det vil være et centralt adgangstegn til meget af det, der genåbner.

Fra onsdag lempes forsamlingsforbuddet. Det betyder, at man må forsamles 50 personer udendørs, hvor man før måtte være 10.

Indendørs hedder forsamlingsloftet fra onsdag ti personer i stedet for fem.

Der gælder specifikke forsamlingslofter for specifikke områder som for eksempel idræt.

Restauranter, caféer, barer og værtshuse må igen åbne for servering både inde og ude. Indendørs servering kræver dog en række forudsætninger. Og det er stadig til politisk forhandling, om det nu også er nødvendigt at bestille bord for at få sig en burger og en cola.

Det vender vil tilbage til.

Vacciner med udfordringer

Det har ikke været en vej helt uden små bump at få udrullet vacciner. For i øjeblikket har Danmark som ganske vist det eneste land i verden valgt AstraZeneca fra, men også Johnson & Johnson er nu kommet på observation af det europæiske lægemiddelagentur EMA på grund af tilfælde af blodpropper.

Agenturet har undersøgt otte tilfælde af blodpropperne, der alle er opstået i USA, hvor flere end syv millioner mennesker har fået Johnson & Johnson-vaccinen.

Men hvordan er det nu lige med de forskellige vacciner? Hvilke er det, der bliver undersøgt efter sjældne tilfælde af blodpropper. Og hvilken vaccine er det, der har kæmpet med leveringsproblemer?

Det kan du få et gyldent overblik over her.

Politisk flertal vil afskaffe omstridt krav om booking

Et politisk flertal vil afskaffe kravet om, at man skal booke et bord på restauranter og værtshuse minimum 30 minutter før, man ønsker at slå sig ned.

Kravet betyder, at blandt andre fastfoodrestauranter som McDonald's, Burger King og Sunset Boulevard ikke har i sinde at åbne for indendørs servering, selvom de ellers lovligt kan gøre det fra onsdag 21. april. Det er simpelthen for besværligt, lyder argumentet.

Det er især den omstridte 30 minutters regel, som gør det besværligt for steder, der er vant til at lange mad og drikke over disken i en fart.

Den konkrete grænse på de 30 minutter er fastsat af Erhvervsministeriet og ikke de politiske partier. Men selvom der var stort flertal for at indgå aftalen forud for genåbningen, ønsker de fleste af Folketingets partier altså nu at fire på reglerne og finde nogle smartere eller mere praktisk anvendelige løsninger.

Fængselsdømte kan ikke længere få dansk statsborgerskab

Har du været i fængsel eller fået en betinget dom, vil det ikke længere være muligt efterfølgende at få tildelt dansk statsborgerskab.

Det har et politisk flertal besluttet, og dermed er betingelserne blevet skærpet. Den seneste stramning af kravene for dansk statsborgerskab blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i sommeren 2018.

Ud over delen om fængselsdomme indeholder den nye aftale også krav om blandt andet beskæftigelse i de seneste 3,5 ud af 4 år, og at man ikke er i gæld til det offentlige.

I 2020 fik cirka 40 til 50 personer med betingede eller ubetingede fængselsstraffe tildelt dansk statsborgerskab. Det samlede antal statsborgerskaber for sidste år lå ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på mellem 4-5000.

Bendtner risikerer konfiskation af sin Porsche - se anklageskriftet mod ham her

Den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner skal igen møde for en dommer i Københavns Byret.

Bendtner risikerer konfiskation af en Porsche Taycan Turbo S samt en bødestraf for at have overtrådt syv forhold af færdselsloven over en periode fra juni 2020 til februar 2021.

Det er på grund af et manglende kørekort og et par hastighedsovertrædelser, 33-årige Nicklas Bendtner nu skal for retten.

Det er langt fra første gang, Nicklas Bendtner har været genstand for anklagemyndighedens interesse efter trafikforseelser, og han fik i 2013 frakendt kørekortet i tre år samt en bøde på 842.000 kroner for at have kørt med en promille på 1,75 mod ensretning ved Gammel Strand i Københavns indre by.

Bendtners nyeste sag afvikles 27. april i Københavns Byret, og der forventes at falde dom samme dag.

***

Coronasmitten eksploderer lige nu i flere delstater i Indien.

Mandag registrerede landet 233.074 nye smittede på et enkelt døgn, mens 1353 mistede livet med covid-19.

Lige meget hvor du kigger hen, ser du ambulancer og lig

Vimal Kappor, indbygger i byen Varanasi

Skruer man tiden bare halvanden måned tilbage, var historien en helt anden i Indien. Her erklærede sundhedsminister Harsh Vardhan, at landet var ”i slutningen af coronapandemien”.

Sundhedsministeren roste samtidig premierminister Narendra Modis uovertrufne lederevner, der ifølge Vardhan var et eksempel for andre af verdens statsledere at følge. Det skriver BBC.

Indien var så meget ovenpå, at de fra årsskiftet havde delt ud af deres vacciner til lande, der havde mere brug for dem.

Et land i coronaeufori

Sundhedsministerens optimisme kom i kølvandet på en lang periode med lave smittetal.

Siden en periode med omkring 90.000 smittede per dag i september i fjor, lå tallene i februar i år på blot cirka 11.000 smittede. Antallet af døde med covid-19 var under 100 per dag. Ganske fornuftige tal i et land med 1,3 milliarder indbyggere.

Euforien over den gunstige situation i landet var opbygget over længere tid, hvor politikere, internationale eksperter og medier roste Indien for dets håndtering af pandemien.

Indiens premierminister Modi blev kaldt en ”vaccineguru” af sine taknemmelige landsmænd, og Modis popularitet i meningsmålingerne var rekordhøj.

I slutningen af februar annoncerede landets valgmyndigheder, at 186 millioner indere skulle til at stemme ved fem delstatsvalg. Midt i marts blev massive valgkampagner skudt i gang landet over – uden nogen form for restriktioner.

På samme tidspunkt overværede 130.000 mennesker to internationale cricketkampe mellem Indien og England på Narendra Modi Stadium i Gujaret. Heller ikke her var der krav om mundbind eller andre restriktioner, der skulle forhindre coronasmitten i at sprede sig.

Festen stoppede brat

Og så stoppede festen brat i Indien.

Smittekurven knækkede, og tallene eksploderede.

På mindre end en måned fandt Indien sig selv i en voldsom anden smittebølge, og store dele af landet var tvunget til at lukke ned.

4. april noterede Indien for første gang over 100.000 nye smittede på et døgn. 10. april var tallet steget til 152.879.

Og fredag 16. april ramte Indien en ny trist coronarekord, da der blev registreret 234.692 nye smittede på et døgn.

Bekymring hos dansk ambassadør

Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, siger til TV 2, at myndighederne arbejder i døgndrift for at følge med.

- Men selvfølgelig er der grund til bekymring, for det går virkelig stærkt lige nu. De, jeg taler med hernede, forventer først et peak i smittetallene i maj måned med op mod 500.000 smittede, lyder det fra den danske ambassadør.

Ifølge Freddy Svane er der især én grund til, at smittetallene er eskaleret de seneste par måneder.

- Inderne er – ligesom så mange andre mennesker kloden rundt – godt trætte af coronapandemien. De vil gerne have lov til at bestemme selv nu, og derfor dropper de at overholde myndighedernes retningslinjer med hygiejne og afstand. Og så går det altså stærkt i et land som Indien, hvor folk bor så tæt, siger Danmarks ambassadør i Indien til TV 2.

Han fortæller, at de indiske sundhedsmyndigheder fra 1. maj vil begynde at vaccinere personer ned til 18 år, hvor det hidtil kun er personer fra 45 år og opefter, der er blevet tilbudt coronavacciner.

Dags dato er godt 127 millioner indere vaccineret mod covid-19.

Titusinder samlet til festival

Trods de alarmerende smittetal har mange indere fortsat deres ubekymrede livsstil, og så sent som i sidste uge var titusindvis samlet til den religiøse hindufestival Kumbh Mela ved floden Ganges i byen Haridwar.

Premierminister Modi udtrykte i sidste uge sin bekymring over situationen ved festivalen, hvor et af ritualerne er, at de troende bader halvnøgne i floden Ganges.

Men den tidligere så populære premierminister er selv kommet i modvind på grund af sine omfattende vælgermøder ved delstatsvalgene.

Ifølge den indiske læge dr. Jalil Parker, der er ekspert i luftvejssygdomme, har både politiske og religiøse ledere sendt dårlige signaler til landets indbyggere.

- Alle de her store forsamlinger, hvad end det er religiøst, politisk eller bryllupper. Folk er nødt til at forstå, at det ikke hjælper dem, sagde han med reference til Kumbh Mela og Narendra Modis vælgermøder.

- Jeg har aldrig set noget lignende

I den hellige by Varanasi, der hører under premierminister Modis valgkreds, bor Vimal Kappor.

Hans 70-årige mor døde torsdag af covid-19 på et overfyldt hospital.

I et interview med BBC beskriver Vimal Kappor situationen som skræmmende.

- Jeg har set alt for mange mennesker dø i ambulancer. Hospitalerne sender folk væk, fordi de ikke har ledige senge. Lægerne er løbet tør for livsnødvendig coronamedicin, og der er akut mangel på ilt, siger Vimal Kappor til BBC.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Lige meget hvor du kigger hen, ser du ambulancer og lig.

Massive nedlukninger og ny hybridvariant

Samtidig med de eksplosive smittetal er landets største byer nu begyndt at lukke ned.

I New Dehli er der nu så mange smittede, at der snart ikke er flere sengepladser til syge.

- Situationen er meget kritisk og bekymrende, siger byens øverste minister, Arvind Kejriwal, ifølge Reuters.

Også Mumbai er blevet mere eller mindre lukket ned. Her er der ligeledes mangel på sengepladser på hospitalerne, skriver AP.

Oveni den alvorlige situation i Indien, advarer eksperter nu om, at en ny og mere smitsom variant af coronavirus er i omløb i landet.

Varianten, der går under navnet DESI, er en hybrid af den sydafrikanske, den britiske og den brasilianske mutation.

Eksperter frygter, at den nye variant har betydning for, hvor effektive vaccinerne er. Det bliver i disse dage undersøgt, og der forventes et resultat af undersøgelsen i løbet af to uger.

Flere end 180.000 mennesker er døde, mens de var smittet med covid-19 i Indien.

Sverige fastholder, at vaccinen fra AstraZeneca, som Danmark ikke længere vil bruge, fortsat skal bruges til folk over 65 år.

Aldersgrænsen betyder til gengæld, at de svenskere under 65 år, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, skal have andet stik med en anden vaccine, skriver Sveriges Radio.

Det drejer sig om cirka 180.000 personer, fortrinsvis sundheds- og plejepersonale. De skal efter planen have andet stik med vaccine fra enten Moderna eller Pfizer, 12-15 uger efter de fik første stik med AstraZeneca.

En sikker vaccine - for de ældre

Med beslutningen slår de svenske sundhedsmyndigheder fast, at de anser AstraZeneca for at være en både effektiv og sikker vaccine for personer over 65 år.

- AstraZenecas vaccine har en høj beskyttelseseffekt og mindsker risikoen for alvorlig sygdom og dødsfald betydeligt, især blandt ældre og svagelige. Rapporterne om alvorlige bivirkninger er sjældne og drejer sig hovedsageligt om personer under 60 år, siger den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i en pressemeddelelse.

Dagen før sin fødselsdag

For at understrege pointen om, at AstraZenecas vaccine er sikker for folk over 65 år, lod Anders Tegnell sig selv vaccinere med den omdiskuterede vaccine fredag.

Han fyldte ganske vist først 65 år lørdag, men det ændrer ikke på hans pointe:

- Jeg ville sende et vigtigt signal om, at AstraZeneca er en supergod vaccine for mennesker over 65 år, siger Anders Tegnell ifølge avisen Expressen.

Signalet var nødvendigt, mener han, efter han havde hørt flere rapporter om ældre svenskere, der har takket nej til AstraZeneca-vaccinen af sikkerhedshensyn.

Og hans personlige erfaringer har været, at han stort set ikke har mærket nogen bivirkninger – bortset fra en smule feber.

Næppe nye bivirkninger

De svenske sundhedsmyndigheder, Folkhälsmyndigheten, skriver i pressemeddelelsen, at der ikke findes solide studier af, om det kan give bivirkninger at få første stik af én vaccine og andet stik af en anden vaccine.

Men man anser det for usandsynligt.

- Man skal ikke sige, at noget aldrig nogensinde kan ske, men teoretisk er det svært at forstå, hvilke bivirkninger det skulle være, siger Anders Tegnell.

Sverige valgte ligesom Danmark at sætte brugen af AstraZenecas vaccine på pause, da der tidligere på året kom rapporter om, at flere patienter var døde af blodpropper, efter de havde fået vaccinen.

Men 25. marts valgte Sverige at genoptage brugen af vaccinen, mens Danmark først forlængede pausen og siden nåede frem til, at den skulle helt ud af det danske vaccinationsprogram.

Vaccine-kapløbet

Sverige og Danmark er nået nogenlunde lige langt med at vaccinere sin befolkning. I Danmark er der givet 26 doser vaccine for hver 100 indbyggere, mens tallet i Sverige er 23, viser New York Times' globale oversigt over, hvor mange der bliver vaccineret.

Til sammenligning er der i Storbritannien, der ligger i det europæiske førerfelt, givet 65 doser per 100 indbyggere.

I Israel, der er førende på verdensplan, er tallet 116 doser per 100 indbyggere – et tegn på, at en større del af befolkningen allerede har fået de påkrævede to stik.

Johnson & Johnson genoptager sin vaccineudrulning i Europa, der i sidste uge blev sat på pause. Det oplyser selskabet tirsdag i en pressemeddelelse.

Udrulningen blev stoppet, efter at der i USA blev set sjældne tilfælde af specielle blodpropper blandt få af de vaccinerede.

I USA blev brugen indstillet, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) besluttede også at kigge på vaccinen. Tirsdag er der så kommet nyt.

Her har EMA kunnet fortælle, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper.

Det anbefales derfor, at risikoen bliver tilføjet til produktbeskrivelsen. Det fastholdes dog, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen.

Danmark har bestilt flest doser af Johnson & Johnson

Den henstilling vil Johnson & Johnson følge - og herefter fortsætte udrulningen.

- Sikkerheden og trivslen for de personer, der bruger vores produkter, er højeste prioritet for os, siger forskningsdirektør Paul Stoffels i meddelelsen.

Johnson & Johnson-vaccinen er den vaccine, som Danmark har bestilt flest doser af. I alt har Danmark lagt billet ind på 8,2 millioner doser.

De første knap 40.000 doser ankom til Danmark i sidste uge. Her blev de lagt på køl og opbevaret, indtil det er besluttet, hvad der skal ske med dem.

Myndighederne er ikke kommet med en udmelding, efter at EMA tirsdag har holdt pressemøde. Det vides derfor ikke endnu, om vaccinen tages i brug.

Og AstraZeneca-vaccine er blevet stoppet

I modsætning til de tre andre coronavacciner, der bruges - eller har været brugt i Danmark - kræver den kun et stik. De andre kræver to.

I øjeblikket bruger Danmark to vacciner - fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

En vaccine fra AstraZeneca har også været i brug. Det blev dog stoppet på grund af sjældne tilfælde af blodpropper - ligesom ved vaccinen fra Johnson & Johnson.

I alt har knap 1,1 million danskere fået mindst et stik med en vaccine. Cirka 520.000 personer er færdigvaccinerede.

Lattergas skal på listen over forbudte stoffer i trafikken.

Sådan lyder udmeldingen fra Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, efter at retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for at have påkørt og dræbt en femårig pige efter indtagelse af lattergas, blev indledt mandag.

Politiet mener, at lattergas var særligt afgørende for, at den 21-årige var ude af stand til at føre bilen på en betryggende måde.

Som lovgivningen er i dag, er det dog svært at bevise – både fordi den farlige gas ikke står listet som et ulovligt stof bag rattet, men også fordi det kun kan spores i blodet i ganske kort tid.

Og det får nu flere politikere til at kræve en løsning på problemet.

Lattergas i bilen skal kræve særlige tilladelser

Retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen mener, at sagen om den 21-årige tiltalte tydeligt viser, at der er et problem, der skal laves om på.

- I den her situation forestiller jeg mig, at lovgivningen bliver sådan, at man ikke må have adgang til lattergas i sin bil. Så rammer vi alle tilfælde, og så bliver det bilistens risiko, hvis han vælger at køre med lattergas i bilen, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at der skal være undtagelser for reglen. Retsordføreren mener nemlig, at det skal være muligt at indhente en særlig tilladelse hos politiet, hvis man har en legitim grund til at fragte lattergas.

Det samme forslag kommer de konservatives retsordfører, Mads Andersen, med, da TV 2 spørger ham, hvordan han vil komme lattergasproblemet til livs.

- Det kan gøres ved, at man for eksempel skal have en tilladelse for at køre rundt med lattergas, så det stadig er muligt at være erhvervsdrivende og drive en isbutik, hvor man for eksempel skal bruge lattergas til sin flødeskumsmaskine, siger han.

Mads Andersen kalder det desuden "fuldstændig vanvittigt", at man i dag har mulighed for at køre bil, efter man har indtaget lattergas.

Vil ikke have det til at gå ud over uskyldige

Lattergas er i de senere år blevet et mere almindeligt rusmiddel blandt unge mennesker. I kampen om at få færre unge til at inhalere den farlige gas vedtog et flertal i Folketinget i sommeren 2020 et forbud mod at sælge lattergas til personer under 18 år.

Gassen bruges dog også af erhvervsdrivende – for eksempel til flødeskumssifoner.

Derfor mener Kristian Heegaard, der er retsordfører i Radikale Venstre, at en ny lovgivning skal indrettes, så den ikke går ud over uskyldige.

Han foreslår at gøre det ulovligt at have lattergas med i bilen, med mindre det er forseglet eller ligger i bagagerummet.

- På den måde er det klart adskilt fra at kunne have været anvendt under den pågældende køretur, siger Kristian Heegaard.

Nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på problemet

Lattergas virker ved, at det fortrænger ilt fra hjernen og giver en kortvarig rus. Det gør, at de unge bliver lette og fjollede, forklarede misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2 mandag.

Men for meget indtagelse kan ifølge misbrugseksperten forårsage, at man bliver omtåget, og det kan føre til besvimelse og i værste tilfælde død.

Selvom det i dag er forbudt at sælge lattergaspatroner, hvis formålet er at blive påvirket, tror transportminister for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht ikke, at man kan undgå, at folk kører med lattergas i blodet – ligesom han heller ikke mener, at man kan undgå, at folk kører spiritus- eller narkopåvirket.

Han erkender dog, at politiet står overfor et stort problem, og derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der - foruden at kigge på narko generelt - nu også skal kigge på lattergasproblemet.

Retssagen mod den 21-årige blev indledt mandag og er sat til at vare otte dage i Retten på Frederiksberg.

Dommen forventes at falde i juli.