Morten Graversen har travlt med at rette op på skuldre og nakker.

Han er fysioterapeut i Struer, og mange af hans patienter bærer præg af, at fitnesscentrene nu har holdt lukket i over fire måneder.

- Når de ikke får brugt kroppen længere, sygner musklerne hen, og leddene bliver mere pressede. Og så får de smerterne, fordi de ikke kan passe deres daglige træning, siger Morten Graversen.

Mogens Thiesen har en gammel skulderskade, som han plejer at holde i skak ved at tage ned i fitnesscentret tre gange om ugen.

Mange har brug for en vant træningsmakker i fitnesscentret

Fysioterapeut, Morten Graversen

- Men dengang det stoppede med, at vi måtte tage i fitness, kunne jeg mærke med det samme, at det gik tilbage, siger Mogens Thiesen.

Mogens Thiesen er ikke den eneste, der oplever konsekvenser af de lukkede fitnesscentre, og det giver travlhed hos fysioterapeuterne. Selvom man kan gøre meget for sin krop derhjemme, er det nemlig ikke altid, man får det gjort.

- Meget kan man lave hjemme, men det er klart, at mange har brug for en vant træningsmakker i fitnesscentret eller et fast tidspunkt på et hold, lyder det fra fysioterapeut Morten Graversen.

Skidt med hjemmearbejdspladser

I Herning har fysioterapeut Ulrich Ohm en lignende oplevelse med sine patienter.

- De kan mærke, at de mangler træningen i deres hverdag. Mange giver nærmest udtryk for, at de føler, at de falder en lille smule sammen.

Og situationen bliver forværret af en anden faktor, der også bunder i corona-nedlukningen - nemlig hjemmearbejdspladserne.

- Folk sidder meget ned og ofte i en uhensigtsmæssig position. Og så får de bare ikke rørt sig på samme måde, som de plejer, og det giver flere smerter.

Travlhed på sygehuset i Silkeborg

Bjørn Thorup er overlæge på Skulder/Albuesektoren på Silkeborg Sygehus, og han er ikke overrasket over, hvad fysioterapeuterne fortæller.

- Det er jo et symptom på den her covid-19-krise, hvor alt har været lukket ned så længe.

I Region Midtjylland er der lukket ned for størstedelen af den ikke-akutte skulder- og albuekirurgi, men i Silkeborg er de stadig i gang.

- Vi har rigtig mange henvisninger, men vi kan ikke nå at se dem alle sammen. Så mange ender ude ved egen læge eller bliver sendt videre i fysioterapien, hvor der også er ventetid. Samlet set betyder det, at problemstillingen forværres, og det resulterer sandsynligvis i flere sygemeldinger.

Meget tyder på, at nedlukningen af fitnesscentrene lakker mod enden, og hvis man skulle være i tvivl, så glæder det også fysioterapeuterne.

- Sagt med et smil på læben, så er det jo en fin forretning for os, men det er ikke derfor, vi er sat i verden overhovedet. Så jeg håber da, at der snart bliver åbnet igen, lyder det fra fysioterapeut Morten Graversen.

Foråret er kommet, og det samme er næste store fase i genåbningen. Men inden du stormer ud og køber øl på dit nærmeste værtshus, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

For eksempel skal du bestille bord, hvis du vil sidde inde.

Men det er ikke kun værtshuse, der åbner med særlige regler. Der bliver også mulighed for mere idræt, kulturliv og skolegang.

Det sker som led i den udvidede genåbningsaftale, som alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 15. april.

Her får du det store overblik over, hvad der igen er åbent fra og med onsdag, og hvad du skal være særlig opmærksom på.

Men først en hurtig guide til coronapasset, for det får du brug for.

Coronapasset er din dokumentation for enten: At du er færdigvaccineret At du har en negativ coronatest, enten PCR- eller hurtigtest, der ikke er ældre end 72 timer Eller at du har en positiv coronatest, der er mellem 14 og 180 dage gammel.

Indtil en ny app er klar, fungerer appen MinSundhed som midlertidigt coronapas. Borgere, der ikke er digitale, kan bruge fysisk dokumentation for, at de er færdigvaccinerede eller har en negativ coronatest.

Forsamlingsforbud

Fra onsdag lempes forsamlingsforbuddet. Det betyder, at man må forsamles 50 personer udendørs, hvor man før måtte være 10.

Indendørs hedder forsamlingsloftet fra onsdag ti personer i stedet for fem.

Der gælder specifikke forsamlingslofter for specifikke områder som for eksempel idræt.

Planen er helt at udfase forsamlingsloftet efter følgende model:

21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs 11. juni hæves det til 100 indendørs - og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt

Hvad det betyder for større forsamlinger og arrangementer, står ikke klart, da der gælder særlige regler. En hurtigarbejdende ekspertgruppe forventes at komme med sine anbefalinger i denne uge.

Restauranter og barer

Restauranter, caféer, barer og værtshuse må onsdag igen åbne for servering både inde og ude. Indendørs servering skal dog ske under visse forudsætninger:

Gæster skal bestille bord, mindst 30 minutter før de møder op. Dette krav forsøges afskaffet af et politisk flertal Der skal bæres mundbind Krav om coronapas Arealkrav på to kvadratmeter for siddende servering og fire kvadratmeter for stående Maksimum ti personer i ét selskab Serveringssteder skal lukke klokken 23, og sidste udskænkning er klokken 22. De må åbne igen klokken 5.

For udeservering gælder ikke krav om mundbind og coronapas. Der er heller ikke noget arealkrav.

Uddannelse

På uddannelsesområdet fortsætter den gradvise genåbning, som begyndte 8. februar med de yngste elever i grundskolen. Det betyder fra og med onsdag:

Elever i 5.-8. klasse har siden 6. april haft lov til at komme i skole hver anden uge. De får nu mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning. Det sker på samme vilkår som tidligere. Afgangselever i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens elever på erhvervsuddannelser må møde op i fuldt omfang. Genåbningen er geografisk differentieret og omfatter alle dele af landet med undtagelse af hovedstadsområdet. Studerende på landets videregående uddannelser må have 30 procent fysisk fremmøde med mulighed for at anvende udendørsarealer til undervisningsbrug. Også her er genåbningen geografisk differentieret og omfatter alle dele af landet med undtagelse af hovedstadsområdet.

På Bornholm er uddannelserne allerede åbne, og øen er derfor ikke med i den differentierede genåbning.

Indkøbscentre og stormagasiner

I denne fase af genåbningen får de sidste indkøbscentre og stormagasiner lov til at åbne for almindelig handel. Det vil sige centre over 15.000 kvadratmeter.

Der er visse betingelser, som centrene skal overholde, herunder at fællesarealer bør afspærres. For kunder gælder der krav om mundbind eller visir.

Kultur, idræt og foreningsliv

Museer, kunsthaller, biblioteker og videnspædagogiske aktivitetscentre er også en del af genåbningen fra og med onsdag. Som et eksempel på sidstnævnte kan nævnes Experimentarium i Hellerup nord for København.

Alle steder er det vigtigt at huske coronapasset.

Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn under 18 år kan åbne med et forsamlingsloft på 25. Det gælder dog ikke for sangaktiviteter.

Daghøjskoler inklusive seniorhøjskoler kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet.

I forvejen er alle idræts- og foreningsaktiviteter tilladt udendørs med et forsamlingsloft på 25. Nu åbnes der også for indendørs idræt for de unge og de ældre.

Det vil sige, at alle indendørs idrætsgrene tillades i organiseret regi for børn og unge under 18 år med et forsamlingsloft på 25. Det er inklusive trænere og ledere over 18 år. Samtidig tillades indendørs idræt i organiseret regi for personer over 70 år. Her gælder et forsamlingsloft på ti personer og krav om coronapas.

Tilskuere på stadion

Der åbnes nu også for tilskuere til fodboldkampe i følgende turneringer:

Herrer: Superligaen, 1. division, 2. division og pokalfinalen Kvinder: Gjensidige Kvindeligaen, 1. division og pokalfinalen Desuden til A-landskampe for både kvinder og herrer

Der bliver dog i første omgang ikke mulighed for fulde huse. Kravene er som følger:

Klart adskilte sektioner med højst 500 siddende tilskuere og en meters afstand i hver. Desuden egne ind- og udgange Krav om coronapas Krav om registrering af samtlige tilskuere med henblik på smitteopsporing Kirker og trossamfund

Hidtil har myndighederne anbefalet, at indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger højst måtte vare 30 minutter, og at det skulle være uden fællessang. Men de anbefalinger lempes nu, så der igen bliver sang i kirkerne og længere gudstjenester.

De nye mere lempelige anbefalinger er ikke nærmere præciseret i genåbningsaftalen fra 15. april, men ifølge folkekirken.dk bliver der også lempet på arealkravene.

Det vil sige, at der ikke længere skal være 7,5 kvadratmeter per person, men i stedet to kvadratmeter per siddende person og fire kvadratmeter per stående.

Ved fællessang er der fortsat et afstandskrav på to meter, men uden fællessang er afstandskravet kun én meter. Det vil sige samme retningslinjer som i efteråret 2020.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderer, at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Fordi der er fundet en mulig sammenhæng, skal risikoen for blodpropper nu fremgå af vaccinens indlægsseddel som en "sjælden bivirkning".

Overordnet opvejer vaccinens fordele stadig dens ulemper, lyder det fra EMA, og derfor er det nu op til de enkelte lande, om og hvordan man vil benytte vaccinen.

Agenturet har i samarbejde med de amerikanske sundhedsmyndigheder undersøgt otte tilfælde af de sjældne blodpropper, der alle er opstået i USA, hvor flere end syv millioner mennesker har fået Johnson & Johnson-vaccinen.

I syv af tilfældene er der tale om kvinder, og de i alt otte personer var alle under 60 år gamle. En person er død. Det er endnu for tidligt at konkludere, at særlige grupper er i øget risiko, skriver EMA. Bivirkningerne har vist sig op til tre uger efter vaccinationen.

Ingen danskere og stort set ingen europæere er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

Hyppighed, hyppighed, hyppighed

13. april anbefalede de amerikanske myndigheder, at udrulningen af Johnson & Johnson-vaccinen blev sat på pause, mens man undersøgte blodpropperne.

At de amerikanske myndigheder reagerede så hurtigt på den ekstremt sjældne bivirkning skyldtes, at sygdomsbilledet mindede om det, man har set ved AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Der blev også trukket i bremsen, så myndighederne kunne danne sig et overblik over, om der var flere tilfælde, der skulle indberettes. 13. april var der seks kendte tilfælde, og nu er der altså otte.

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er der et afgørende spørgsmål, vi stadig mangler svar på, før man fra dansk side kan tage stilling til, hvad Johnson & Johnson-vaccinens skæbne bliver.

- Hyppigheden bliver helt afgørende, og det er stadig et udestående, siger han til TV 2.

Risikoen ved AstraZeneca-vaccinen ligger ifølge de danske myndigheder på et tilfælde per 20.000 til 40.000 vaccinerede, mens indberetningerne for Johnson & Johnson er omkring et tilfælde per 1 million vaccinerede. Altså i "en helt anden størrelsesorden", lyder det fra Jens Lundgren.

Han regner med, at der fredag vil blive meldt flere informationer og facetter ud fra Johnson & Johnson-undersøgelsen, og at man på den baggrund kan få en mere præcis hyppighed at drage en vurdering ud fra.

Samme sygdomsbillede som AstraZeneca

Ifølge EMAs bivirkningskomité, PRAC, er der tale om blodpropper usædvanlige steder som i hjernen, i maven og i blodårerne, et lavt antal blodplader og i visse tilfælde blødninger.

PRAC kalder sygdomsbilledet for "meget lig" det, der har vist sig blandt få personer, der har fået AstraZenecas vaccine.

EMA har også undersøgt AstraZeneca-vaccine, og her nåede man til samme konklusion: At der er en mulig sammenhæng, at det er en sjælden, men alvorlig bivirkning, og at fordelene overordnet opvejer risikoen ved at vaccinere.

Derfor valgte de danske myndigheder 14. april, at AstraZeneca-vaccinen skulle droppes fra vaccinationsprogrammet.Jens Lundgren er helt enig i EMAs vurdering af, at de otte tilfælde ser ud til at være samme sygdom, som har vist sig efter vaccinationer med AstraZeneca.

Uklar dansk fremtid

Kort efter anbefalingen til de amerikanske myndigheder meddelte Johnson & Johnson selv, at udrulningen af deres produkt burde blive sat på pause, indtil der lå en konklusion på undersøgelsen.

Forventningen er, at de amerikanske myndigheder kan melde noget ud fredag denne uge.

På baggrund af Johnson & Johnson-udmeldingen besluttede de danske myndigheder, at Johnson & Johnson-vaccinen foreløbigt skulle blive i køleskabene. Det samme gjorde alle andre EU-lande med undtagelse af Polen.

Lige nu står knap 39.000 Johnson & Johnson-doser på køl i Danmark. De kommende uger vil vi efter planen modtage yderligere 170.000 doser af vaccinen, der har fuld effekt efter et enkelt stik.

Det er endnu ikke klart, om Johnson & Johnson-vaccinen nogensinde skal i brug i Danmark.

EMAs vurdering - som er, at vaccinen stadig er både sikker, effektiv og har flere fordele end risici - er en ramme, men det er op til de enkelte lande at beslutte, hvad Johnson & Johnson-dosernes skæbne bliver.

Kan snildt ende anderledes end AstraZeneca

Selvom AstraZenecas og Johnson & Johnsons vaccine er baseret på den samme teknologi, er det for tidligt at koble teknologien og de sjældne tilfælde, lyder det fra Jens Lundgren.

Samme pointe havde Sabine Straus, læge ved EMA og leder af PRAC, på et pressemøde tirsdag:

- De deler nogle fællestræk, men der er også forskelle. Blandt andet er den ene baseret på en menneskevirus, mens den anden er baseret på en fra en chimpanse. Der er også forskelle på spike-proteinet, siger Sabine Straus.

Netop på grund af forskellene, kan det også vise sig, at myndighedernes dom over Johnson & Johnson-vaccinen bliver en anden, end den, de fældede over AstraZeneca, mener Jens Lundgren.

- Man kan snildt komme frem til et andet resultat. For vaccinerne er bygget på noget forskelligt, siger han.

Et nyt, israelsk studie tyder på, at personer, der er blevet vaccineret med Pfizer/BioNTechs vaccine mod coronavirus kan blive smittet med den sydafrikanske variant.

Men hvordan er det nu lige med de forskellige vacciner? Hvilken er det, der bliver undersøgt efter sjældne tilfælde af blodpropper, og hvilken har kæmpet med leveringsproblemer?

Her kan du få et overblik over de fire vacciner, der har fået en betinget blåstempling i Europa.

Det er vigtigt at huske på, at selvom vaccinerne mod coronavirus hver især er stødt på udfordringer under udrulningen, er de stadig både effektive, sikre og det bedste våben, verden har mod coronapandemien, lyder det fra både WHO, Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Pfizer/BioNTech

Vaccinetype: mRNA

Antal doser for fuld effekt: To

Så mange stik har Danmark aftaler om: 9,2 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Den vaccine, som flest danskere har fået, beskytter knap så godt mod den sydafrikanske virusvariant B1351. Det viser tal fra Israel, hvor i omegnen af fem millioner mennesker er færdigvaccinerede med Pfizer-vaccinen.

Studiet viser, at 5,4 procent af 400 smittede og vaccinerede israelere var blevet smittet med den sydafrikanske variant. I en tilsvarende gruppe fra den uvaccinerede del af befolkningen var der kun tale om 0,7 procent, som var smittet med B1351.

Det kan tyde på, at vaccinen har nedsat effekt mod varianten, siger Tyra Grove Krause fra SSI til Jyllands-Posten.

Hun peger på, at det er endnu et argument for at bremse smitten med de udenlandske varianter. Det er uvist, om de smittede oplevede symptomer på covid-19.

Vaccinen er stadig både effektiv og sikker, og efter to stik beskytter den fuldt mod B117-varianten, der er mest udbredt herhjemme.

Oxford/AstraZeneca

Vaccinetype: Adenovirus

Antal doser for fuld effekt: To

Så mange stik har Danmark aftaler om: 1,9 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Blandt de millioner af mennesker, som er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine, er meget få blevet ramt af en sjælden, men alvorlig kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede 8. april, at der var en "sandsynlig sammenhæng" mellem vaccinen og blodpropperne, men at dens fordele stadig opvejer dens risici. 14. april blev vaccinen taget ud af det danske vaccinationsprogram.

De resterende europæiske lande – med undtagelse af Norge – vaccinerer igen med AstraZeneca-doser, men flere steder bliver den kun tilbudt særlige aldersgrupper.

Johnson & Johnson

Vaccinetype: Adenovirus

Antal doser for fuld effekt: Én

Så mange stik har Danmark aftaler om: 8,2 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Det, der oprindeligt var AstraZenecas problem, er også blevet Johnson & Johnsons hovedpine.

For efter lidt over syv millioner amerikanere var blevet vaccineret med enkeltdosisvaccinen, blev de amerikanske myndigheder opmærksomme på syv tilfælde af samme sygdomsbillede med få blodplader og blodpropper usædvanlige steder.

Det fik de amerikanske myndigheder til at anbefale en pause af vaccineudrulningen, mens man undersøgte tilfældene til bunds. Der er endnu ikke påvist en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Pausen har spredt sig over Atlanten til Europa, hvor vaccinen lige nu bliver i køleskabene, indtil der ligger en konklusion fra de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder. Og i Australien har myndighederne besluttet, at man ikke vil købe nogen doser af Johnson & Johnson-vaccinen overhovedet.

Moderna

Vaccinetype: mRNA

Antal doser for fuld effekt: To

Så mange stik har Danmark aftaler om: 6 millioner

Hvilke udfordringer har vist sig?

Modernas vaccines udfordringer består først og fremmest af produktionsproblemer. Det forholdsvis lille medicinfirma har kæmpet med at få opskaleret sin produktion, så den kan følge med efterspørgslen.

Den nyeste forsinkelse kom 16. april, hvor Moderna meddelte, at en række lande ville modtage betydeligt færre doser end planlagt – blandt andet Canada og Storbritannien. Det skyldes problemer på Modernas europæiske fabrik.

Tre og en halv måned.

I så lang tid har det været forbudt at samles i hovedpulsårerne Pusher Street og Green Light District på Christiania i København.

Men i takt med at der bliver lempet på forsamlingsforbuddet 21. april, bliver det samtidig igen tilladt at forsamles i de populære gader på Christiania.

- Københavns Politi fortsætter med at have en øget tilstedeværelse i området for at sikre, at de gældende covid-restriktioner overholdes, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Opholdsforbuddet blev første gang sat i kraft 7. januar, og er siden blevet forlænget hver uge frem til nu. Dermed er der tale om det længste opholdsforbud under pandemien.

Opholdsforbud i kendt hash-gade

Da opholdsforbuddet på Christiania blev forlænget i midten af marts, hev TV 2 Lorry fat i Københavns Politi for at høre, om det ikke blot var en belejlig undskyldning for at forhindre hashsalg på fristaden.

Det afviste politiet, der slog fast, at det skyldtes sundhedsmæssige faktorer.

- Jeg bruger mere personale derude nu, end jeg gjorde før, så det er ikke en logisk tolkning, sagde vicepolitiinspektør Tommy Laursen.

Han svarede samtidig på, hvorfor det var nødvendigt med et opholdsforbud på Christiania, mens stort set resten af hovedstaden kunne klare sig uden.

- Man har et lidt andet segment derude. Vi forsøgte gennem lang tid at kommunikere med dem. Desværre uden held, lød det fra vicepolitiinspektøren.

Bødestraf på 2500 kroner

Siden 7. januar har ophold i de to områder på Christiania kunnet koste en bøde på 2500 kroner.

Kort efter at opholdsforbuddet blev indført, valgte beboerne på Christiania at lukke helt ned for området med hegn.

Ifølge TV 2 Lorry skyldtes det blandet andet, at hashhandlen, der under normale omstændigheder er koncentreret omkring Pusher Street, havde spredt sig til flere områder.

Opholdsforbuddet, der altså ikke længere gælder fra onsdag 21. april, gjaldt fra klokken 10 om formiddagen til midnat.

Et stort udbrud af salmonella med tre døde og 37 syge kan ifølge Fødevarestyrelsen relateres til importerede loppefrøskaller fra Indien.

Firmaet Orkla Care A/S trak i sidste uge alle produkter tilbage af typen Husk. Det er et naturlægemiddel og kosttilskud baseret på loppefrøskaller.

- Vores undersøgelser og de oplysninger, vi har modtaget fra Orkla Care, peger på loppefrøskaller fra Indien, siger beredskabschef Nikolas Kühn Hove, Fødevarestyrelsen.

Af de 37 syge var 23 indlagt på hospitaler til behandling af infektionen.

Tre personer afgik ved døden inden for en periode på 30 dage, efter at de havde fået konstateret salmonellainfektionen.

Alle tre fejlede noget andet, men salmonellainfektionen menes at være medvirkende årsag til dødsfaldet.

Havde taget loppefrøskaller

Fællesnævneren for de syge var, at de havde indtaget loppefrøskaller, der blandt andet kan bruges mod problemer med fordøjelsen.

Der er tale om en særlig variant af salmonella, der normalt ikke ses herhjemme.

- Den særlige salmonellatype optræder ikke i fødevarer, der er opdrættet eller dyrket i Danmark. Men man ser ofte den her type i Asien, siger Nikolas Kühn Hove.

Spørgsmålet er, hvordan salmonellabakterier kan have fundet vej til partiet med loppefrøskaller med Danmark som endemålet.

- Salmonella ses ofte på dyr, så det kan være et dyr, der har forurenet det her parti, højst sandsynligt ude i Indien.

- Det kan også være en fugl eller noget forurenet vand, man bruger til at vande markerne med.

Sikkerhedsnettet har ikke været godt nok

Det er ifølge beredskabschefen endnu for tidligt at sige, om der er noget at udsætte på Orkla Cares kontrol med de importerede varer.

- Der er en høj standard i Danmark i forhold til fødevaresikkerhed, men vi må konstatere, at sikkerhedsnettet hos Orkla Care ikke har været fintmasket nok til at fange det her parti.

- Det har vi en dialog med virksomheden om, så vi sikrer, at det ikke sker i fremtiden, siger Nikolas Kühn Hove.

Orkla Care har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at tilbagekalde alle produkter i Husk-sortimentet.

Men der er ifølge beredskabschefen andre produkter tilgængelige med det samme indhold af loppefrøskaller.

Hendes stemme i telefonen var alvorlig.

Kvinden ringede fra kommunen. Hun ville tale om Mohammed Farajis seksårige søn, som dagene forinden havde været på besøg hos ekskonen Rikke.

Budskabet var kort, men satte tiden i stå.

- Dit barn er forsvundet med sin mor. Vi er bekymrede for, at der er sket ham noget, lød det ifølge Mohammed Faraji i opkaldet på den skæbnesvangre dag i februar.

Hverken politiet eller kommunen vidste, hvor sønnen og ekskonen var henne. Men de kendte til Rikke.

Det var ikke første gang, at hun var i politiets søgelys.

Far til tre?

Mohammed Faraji og Rikkes søn kom til verden i 2014. Et rigtigt ønskebarn.

De havde længe forsøgt at blive gravide, og til sidst var fertilitetsbehandlingen lykkedes.

I 2016 blev Rikke gravid igen - med tvillinger. To små piger, som tog lidt for hurtigt hul på livet, og blev født syv uger for tidligt. Alligevel var de sunde, da Mohammed Faraji på fødeafdelingen fik lov til at holde dem første gang.

- Jeg lå piv-stille og kiggede ned på de her to små øjesten, der lå der, fortæller Mohammed Faraji om de tvillinger, han i et halvt år troede, var hans egne.

Men det skulle vise sig, at han tog fejl.

Den falske rugemor

Næsten et år tidligere havde Rikke fået kontakt til flere barnløse par.

Hun overbeviste dem om, at hun ville være deres rugemor, og parrene - som ikke kendte til hinanden undervejs - betalte hver især for samtlige udgifter, der var forbundet med blandt andet fertilitetsbehandlingen. En sag, som TV 2 i 2019 afdækkede i dokumentaren ‘Den falske rugemor’.

Mohammed Faraji anede intet om forløbet.

Herefter skjulte Rikke sin graviditet for parrene, som alle troede, at behandlingen var mislykkedes.

I al hemmelighed fødte hun tvillingerne.

De blev lagt i armene på Mohammed Faraji, som troede, at han var blevet far for anden gang.

Den forestilling bristede dog, da manden fra et af parrene søgte om faderskab på tvillingerne. Han havde set et billede af de små piger på Facebook og gennemskuet Rikkes svindelnummer.

Først da gik det op for Mohammed Faraji, at noget var helt galt, fortæller han.

Det blev enden på hans og Rikkes forhold. Men tvillingerne blev boende hos Rikke, mens Mohammed Faraji og hende havde delt forældremyndighed over deres fælles søn.

I hvert fald i det første stykke tid.

Børnene tvangsfjernes

I mere end tre år boede børnene hos Rikke. Senest i et hus med sprossede vinduer, en stor have og naboer hele vejen rundt i en lille by på Fyn.

Men under overfladen krakelerede landsbyidyllen.

I februar 2020 blev Mohammed Faraji og Rikkes søn tvangsfjernet og anbragt hos en plejefamilie. Det samme blev tvillingerne.

Af papirer fra kommunen fremgår det, at den dengang 5-årige dreng viste tegn på “mistrivsel og begyndende fejludvikling”. Men der blev også lagt vægt på, at kommunen frygtede, at Rikke kunne finde på at forlade landet med børnene.

Derfor greb de ind.

Mohammed Faraji opgav dog ikke håbet om en dag at få sin søn hjem.

Han opsøgte blandt andet misbrugsbehandling for sit alkoholindtag, indgik i familiebehandling hos kommunen og startede et forløb hos en psykolog. Det fremgår af dokumenter fra kommunen, som Gravegruppen på TV 2 PLAY har set.

Og i november faldt der en afgørelse. Kommunen vurderede, at Mohammed Faraji var egnet til, at sønnen fra foråret 2021 kunne få fast bopæl hos ham i København.

Jeg vil bare gerne have min søn hjem. Lige meget hvad det koster

Mohammed Faraji

Men så ringede hans telefon i midten af februar, og kommunens medarbejder overbragte beskeden:

Rikke var gået under jorden - og hun havde taget sønnen med.

En planlagt flugt?

Efter opkaldet sad Mohammed Faraji forvirret tilbage. Planen om snart at være far på fuldtid falmede, og spørgsmålene hobede sig op.

Selvom Rikke før havde vendt hans verden på hovedet, kom det som et chok, at hun nu havde formået at gøre det igen.

- Det første stykke tid var jeg rigtig bange for, at hun kunne finde på noget drastisk. Tage livet af dem begge to eller sådan noget, siger Mohammed Faraji.

Men lige så stille gik det op for ham, at handlingen formentlig havde været tilrettelagt over længere tid.

På Sundhed.dk kunne han se, at sønnen var blevet testet for coronavirus, to dage før Rikke forsvandt.

En test, som blandt andet har fået kommunen til at formode, at hun har forladt landet med den seksårige dreng.

Samtidig er der en række punkter, som ifølge dem peger på, at hendes forsvindingsnummer var planlagt.

Over en længere periode havde Rikke undladt at betale sin husleje. Samtidig havde hendes nye kæreste i november 2020 meddelt kommunen, at de overvejede at rejse til udlandet i en længere periode.

Og kort før Rikke gik under jorden, gav hun fuldmagt til, at en veninde kunne repræsentere hende i eventuelle sager i kommunen.

Far savner dig og glæder sig til at se dig igen

Mohammed Faraji Fængselsstraf venter

Hos Fyns politi betragter de sagen som en børnebortførelse. Derfor er Rikke nu både politianmeldt og efterlyst internationalt, fortæller de til Gravegruppen på TV 2 PLAY.

Det er dog ikke kun Mohammed Faraji og deres fælles søns hverdag, som ekskonen er stukket af fra.

I starten af februar - tre uger før hun gik under jorden - var Rikke blevet idømt to års ubetinget fængsel for sit bedrag af de barnløse par. En sag, som havde kørt løbende, siden hun blev afsløret som falsk rugemor.

Men hun nåede aldrig at afsone, før hun forsvandt.

For Mohammed Faraji er det dog ikke vigtigt, hvorvidt Rikke ender med at få en længere straf, hvis hun vender tilbage.

Hans øjne er blanke, da han holder en pause i talestrømmen og kigger væk. Mohammed Farajis tætte krop bevæger sig i små ryk i takt med de lavmælte hulk, han forsøger at undertrykke.

Hans tanker kredser om én ting:

- Lige nu er jeg fløjtende ligeglad. Jeg vil bare gerne have min søn hjem. Lige meget hvad det koster, siger han.

I mellemtiden har han fået midlertidig fuld forældremyndighed over sin søn. Men han har ikke haft kontakt med barnet, siden Rikke forsvandt for næsten to måneder siden.

Mohammed Faraji har dog forsøgt at sende en video afsted til sønnen. Om han har set den, står hen i det uvisse.

- Jeg håber, at du har det godt og tror, at du er på ferie sammen med mor. Far savner dig og glæder sig til at se dig igen, lyder det fra den pixelerede mobiloptagelse.

Rikke: - Det handler om at passe på min søn

Rikke har ikke ønsket at stille op til interview. Gennem sin advokat har hun dog svaret skriftligt på en række spørgsmål, som Gravegruppen på TV 2 PLAY har stillet.

Her skriver hun blandt andet, at det "ikke er relevant", hvor hun befinder sig lige nu, men at både hun og sønnen har det godt.

Samtidig understreger Rikke, at hun ikke er flygtet for at slippe for sin fængselsdom for bedrageri.

- Det handler det ikke om. Det handler om at passe på min søn. Straffen kommer jeg til at tage, og det har jeg været afklaret med længe, skriver hun.

En anden ting, som går igen i det skriftlige svar, er Rikkes utilfredshed med kommunens sagsbehandling. Primært i den sag, der drejer sig om både tvangsfjernelsen af hendes børn og beslutningen om, hvor de skal bo.

- Det er skræmmende, at en forvaltning, der skal være objektive og fagligt kompetente, er så farvet af mediernes fremstilling, at det går udover de børn, som de mener, at de passer på, skriver hun.

I mailen anklager hun desuden Mohammed Faraji for at have et alkoholmisbrug. Derfor mener hun ikke, at det er forsvarligt at lade sønnen bo hos ham.

Det er ikke skide fornuftigt. Men det sker ikke, når jeg har min søn

Mohammed Faraji

TV 2 har forelagt Mohammed Faraji anklagerne. Han erkender, at han i perioder drikker alkohol, men understreger, at han aldrig gør det, når han er sammen med sin søn.

Kan du med hånden på hjertet, Mohammed, sige, at du ikke har et alkoholproblem i dag?

- Mit problem er ikke, at jeg vælter alkohol i mig. Mit problem er, at når jeg bliver presset i situationer og sidder alene for mig selv, så i stedet for at gå i fitnesscenter eller noget andet fornuftigt, så hører jeg hip hop og drikker alkohol. For så forsvinder man ind i en verden, siger han og fortsætter:

- Det er ikke skide fornuftigt. Men det sker ikke, når jeg har min søn.

I dokumenter fra Familieretshuset, som TV 2 har set, står der, at Rikke flere gange har beskyldt Mohammed Faraji for at have et alkoholmisbrug. Til det tilføjer kommunen dog, at de "ikke har grundlag for at mistænke dette”.

TV 2 har af hensyn til de mange implicerede børn i sagen valgt ikke at bringe Rikkes efternavn.

Det var det, der ikke måtte ske.

Da amerikanske sundhedsmyndigheder anbefalede at sætte Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus på pause, startede det en kædereaktion, der nåede hele vejen over Atlanten til Europa, hvor vaccinedoserne fra den amerikanske producent stod klar til udrulning over kontinentet.

Selvom pausen skyldes syv tilfælde af sjældne blodpropper, der er fundet i USA, kan den vise sig at ramme Europa hårdest. Sådan lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

I Danmark og i EU går vaccinationerne i snegletempo

Derek Beach, professor i statskundskab

Lige nu står knap 39.000 Johnson & Johnson-doser på køl i Danmark. De kommende uger vil vi modtage yderligere 170.000 doser.

Men så længe vaccinen bliver undersøgt for sammenhæng med sjældne blodpropper, bliver den i køleskabene.

Johnson & Johnson-pausen kan få særligt store konsekvenser i Danmark, fordi de danske myndigheder også har besluttet at droppe AstraZeneca-vaccinen. Det mener Derek Beach, der er USA-ekspert og professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Det kan betyde, at USA vil vende tilbage til noget normalt i juni, mens vi herhjemme først er tilbage til normaltilstande i september, siger han.

- Whatever it takes

Tiden skal spoles mange måneder tilbage for at finde en af de tungest vejende grunde til, at EU og USA står forskellige steder nu.

For før der fandtes nogen godkendte vacciner mod coronavirussen, valgte man to forskellige strategier: Mens Europa satsede på at forhandle om lavere priser, selvom det tog længere tid, gik amerikanerne mere aggressivt på vaccineindkøb.

- De kastede alt, først og fremmest mange milliarder, ind på at få en mirakelkur. Tilgangen var "whatever it takes", siger Derek Beach.

Og nu bærer den strategi frugt: Over halvdelen af den voksne amerikanske befolkning har fået mindst ét stik med en vaccine mod coronavirus, og langt størstedelen er blevet vaccineret med doser fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Johnson & Johnson er altså en lille brik i det amerikanske vaccinepuslespil, der allerede er langt fremme.

Et sats på usikre heste

Herhjemme er en femtedel af danskerne blevet vaccineret mindst én gang mod coronavirus.

- I Danmark og i EU går vaccinationerne i snegletempo sammenlignet med USA, siger Derek Beach.

Oveni spiller AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner en anden rolle i Danmark end i USA, fortæller Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- I EU har man satset rigtig mange lodder på AstraZeneca, og i Danmark har vi oveni mange lodder på Johnson & Johnson, siger han med henvisning til de 8,2 millioner doser, som Danmark har "lagt billet ind på".

Hvis vi ikke kommer ud af denne krise med et håb om fremtiden, vil det have betydning for os i mange år fremover

Søren Riis Paludan, professor i immunologi

En del af udfaldet handler om tilfældigheder, men konklusionen nu er, at de store vindere er dem, der har penge i Pfizer/BioNTechs vaccine, mener Jakob Kjellberg.

Set i det lys, kan Johnson & Johnson-pausen gøre en svær situation værre.

- Det er ikke i sig selv dramatisk, at AstraZeneca er dømt ude. Men hvis Johnson & Johnson også bliver det, vil vi skride meget i kalenderen, siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsstyrelsen sagde fredag til Berlingske, at alle voksne danskere vil få tilbudt en vaccine mod coronavirus sidste uge i august.

Omkostninger i det levede liv

Konsekvenserne af at fjerne to ud af fire vacciner mod coronavirus vil ifølge Jakob Kjellberg ikke vise sig i antallet af døde og smittede.

For vi vil stadig vaccinere flere og flere, vejret bliver bedre, og epidemien er under kontrol.

- Vi vil nok ikke se, at vildt mange dør, hvis vi dropper to vacciner. Men det vil få en pris for det levede liv, siger han.

Jakob Kjellberg peger for eksempel på vaccinepasset, der formentlig vil kræve et stempel for et eller to stik med coronavaccinen. Sakker Danmark bagud, så lukker grænserne.

Forsinkelserne vil også smitte af på økonomien. Præcis hvor meget det vil kunne mærkes, er svært at sige, men en del af samfundet vil være lukket, indtil der er flokimmunitet, siger Jakob Kjellberg.

Tvivlerne truer amerikansk succes

Lige nu er meldingen, at pausen kan vare op til ti dage, før de amerikanske eksperter har et solidt nok datagrundlag til at komme med en konklusion om Johnson & Johnsons skæbne.

Mens ventetiden herhjemme er et problem, fordi vi mangler vacciner, kan pausen spænde ben for en ellers velsmurt amerikansk udrulning.

Pausen kan nemlig skubbe til en nagende vaccinetvivl i mange amerikanere: En undersøgelse viser, at næsten halvdelen af republikanerne vil takke nej til en vaccine mod coronavirus. Det bekymrer Derek Beach.

- Amerikanerne er i forvejen ret vaccineskeptiske, så hvis de hører om dødsfald og pauser af vacciner, kan jeg godt blive bekymret for, om dele af landet kan vaccinere nok, siger han.

Hvem vinder i det lange løb?

Skæbnen for Johnson & Johnson-doserne, der lige nu står i de danske myndigheders køleskabe, er endnu usikker.

Men når politikerne skal tage stilling til, hvad der skal ske med den, bør de huske, at målet er at åbne verden op igen, mener Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Vi skal selvfølgelig tage de observerede tilfælde af blodpropper, men vi må ikke blive overfølsomme, siger han.

- For så kan man ende med at betale en høj pris som samfund for at beskytte ganske få individer.

Hvis man går op i et helikopterperspektiv og ser længere frem, bliver de kommende måneder ifølge Søren Riis Paludan altafgørende.

Det er vigtigt at kunne se fremad først, og vaccinerne er et vigtigt middel til at kunne det, mener han.

- Hvis vi ikke kommer ud af denne krise med et håb om fremtiden, vil det have betydning for os som individer og som samfund i mange år fremover, siger han.

Bedst som vi efterhånden havde vænnet os til den britiske, brasilianske og sydafrikanske variant af coronavirus, er der kommet en ny corona-variant til Danmark.

Denne gang er der tale om den indiske variant med det mindre mundrette navn B1617, som der indtil nu er registreret 11 tilfælde af.

Flere af de smittede personer har iransk og indisk baggrund, og alle tilfældene er fundet på Sjælland. Det meddeler Statens Serum Institut (SSI) mandag til TV 2.

SSI understreger, at tilfældene ikke kommer fra 11 forskellige smittekæder. Derfor har det ifølge SSI været lettere at inddæmme den aktuelle virus.

Indisk variant er fundet i en række lande

Mads Albertsen er professor på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, og han sekventerer i samarbejde med SSI arvematerialet for 90-95 procent af alle positive covid-19-prøver i Danmark.

Ifølge ham er det logisk, at Danmark finder flere fremmede varianter af coronavirus, da vi også er et af de lande, der sekventerer flest prøver.

De nyopdagede varianter viser ifølge ham, at det danske testsystem virker.

- Det kræver økonomiske ressourcer, kan være besværligt at fragte prøver over store afstande, og så er det de færreste lande, der har et cpr-register som det danske, med grundlæggende personoplysninger om deres borgere, pointerer han.

Det er i sekventeringen, man opdager den indiske variant, og generelt hjælper sekventering med at forstå, hvilke virusvarianter der kan give alvorlige sygdomsforløb, være mere smitsomme eller mindre virksomme over for en vaccine.

Ifølge overvågningsdatabasen GISAID, er Danmark kun overgået af Island, Australien og New Zealand, når det handler om at analysere prøverne.

Indisk variant er kommet via rejse

Mads Albertsen er ikke i tvivl om, at patient nul som minimum har været smittet i forbindelse med en form for rejse, og formentlig også har brudt isolationsreglerne.

Danmark har indført krav om test og isolation efter indrejse fra udlandet for netop at begrænse mere smitsomme virusvarianter.

- Den kommer helt sikkert udefra, men den er også registreret i en række lande tæt på os, så det kan lige så godt være sket ved, at en dansker har rejst fra Tyskland som Indien, siger Albertsen.

Den indiske regering meddelte torsdag at varianten er fundet i Australien, Belgien, Tyskland, Irland, Namibia, New Zealand, Singapore, Storbritannien og USA.

Tilfældene af den indiske variant blev konstateret i marts, hvor alle rejser til hele verden blev frarådet af myndighederne.

Lempede rejseregler vil give nye varianter i Danmark

Fra onsdag ændrer rejsevejledningerne sig, så man vil blive undtaget fra kravet om isolation efter indrejse i Danmark, hvis man rejser ind fra et gult land eller region.

Det betyder, at der onsdag åbnes for indrejse til Danmark fra en række norske regioner, Island, Australien, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Thailand.

Manglen på isolation kan betyde, at flere varianter vil cirkulere i samfundet.

- De danske myndigheder er opmærksomme på, hvor hvilke varianter cirkulerer, men i mange lande sekventerer man ikke i lige så høj grad, så vi risikerer at slippe nye varianter ind i Danmark, når vi åbner, siger Mads Albertsen.

Sammenhæng er endnu ikke påvist

Tilfældene af den indiske variant i Danmark kommer på et tidspunkt, hvor Indien selv kæmper med de højeste smittetal i landet under pandemien.

Derfor arbejder virologer i døgndrift på at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den nye indiske variant og de høje smitte- og dødstal i landet.

Den sammenhæng er endnu ikke fundet, understreger en række internationale forskere.

B1617 indeholder den forholdsvis nye mutation E484Q, som har vist sig at være markant mere resistent over for antistoffer til en vis grad og L452R, der smitter 20 procent mere.

Derfor er den også blevet omtalt som en "dobbeltmutation", men ifølge Mads Albertsen bør man slå koldt vand i blodet.

Den britiske variant er eksempelvis muteret ti gange.

- Vi har ingen ide om, at det ekstreme udbrud i Indien skyldes den her variant. Vi mangler pålidelige data og sekventering fra Indien, siger Albertsen.

Fredag kom det også frem, at et enkelt tilfælde af varianten var blevet identificeret i Norge. Her sagde sektionsoverlæge Marit Ebbesen ved Haukeland Universitetssygehus til NRK, at der mangler yderligere studier af varianten:

- Der er indtil videre ikke lavet studier nok af denne variant til at sige, om det vil påvirke vaccinernes effekt eller føre til alvorligere sygdom.

Af hensyn til persondata vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke oplyse, hvor på Sjælland man har registreret tilfældene med B1617, eller hvordan den indiske corona-variant er kommet til Danmark.

Indholdsstoffet budesonid, der findes i astmamedicin, forkorter sygdomsforløbet med coronavirus og reducerer risikoen for indlæggelse.

Det viser en ny undersøgelse fra Oxford Universitet, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Studiet har fulgt 146 patienter, hvor halvdelen af dem brugte astmamedicinen Pulmicort, som indeholder budesonid, og forskerne bemærkede en stor forskel.

De patienter, der inhalerede astmamedicinen, havde nemlig 90 procent lavere risiko for alvorlige symptomer. Det svenske medie Aftonbladet skriver desuden, at patienterne kom sig hurtigere over virussen og havde lavere risiko for permanent skade.

- Potentialet er stort

Charlotte Suppli Ulrik, der er professor ved Hvidovre Hospital og blandt andet forsker i astmabehandling, finder studiet meget interessant.

Potentialet er stort

Charlotte Suppli Ulrik, professor ved Hvidovre Hospital

- Det er medicin, som ikke er lige så dyrt som andet medicin, vi har set i forbindelse med covid-19, og derfor kan det gøres tilgængeligt i hele verden. Det ville jo være fantastisk, hvis det kunne have så stor en effekt, som undersøgelsen lover, siger hun til TV 2.

Hun fortæller yderligere, at der ikke er nogle væsentlige bivirkninger ved astmamedicinen, som man har kendt til og brugt siden 1970’erne.

I starten af pandemien troede man, at astmapatienter udgjorde en særlig risikogruppe, men ifølge Charlotte Suppli Ulrik blev de slet ikke så syge, som man havde regnet med.

Det er på den baggrund, at man har sat flere studier i gang, der undersøger effekten af astmamedicin, forklarer professoren.

Hun fortæller, at der er flere undersøgelser på vej, men når de bliver offentliggjort, ser hun ingen problemer i at få godkendt medicinen og udbredt den til patienter smittet med coronavirus.

- Potentialet er stort. Så er det i og for sig bare med at gå i gang, understreger hun.

Læger kan selv vælge at ordinere medicinen

Det er ikke første gang, at en undersøgelse viser, at budesonid har gavnlige effekter på covid-19.

En mere omfattende undersøgelse fra Oxford Universitet konkluderer, at inhalering af budesonid to gange om dagen i to uger kan forkorte sygdomsforløbet blandt ældre patienter med tre dage.

Det vil afhjælpe problemet med for få hospitalssenge, hvis man i stedet kan behandle patienterne med budesonid i deres hjem, skriver forskerne fra Oxford Universitet.

Storbritanniens sundhedsvæsen NHS har også meldt ud, at budesonid kan ordineres til coronapatienter over 50 år.

Astmamedicinen Pulcimort, som indeholder budesonid, bliver fremstillet af det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca, som også står bag coronavaccinen.

Hverken virksomheden eller det svenske lægemiddelagentur vil dog på nuværende tidspunkt anbefale at ordinere medicin med budesonid til coronapatienter.

Men Elisabeth Bernspång, der er læge og forsker ved det svenske lægemiddelagentur, siger til Aftonbladet, at lægerne selv kan vælge at ordinere astmamedicinen, hvis de ønsker det.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark har tidligere givet de danske læger lov til at anvende stoffet remdevisir til behandling af covid-19-patienter, mens det endnu ikke var godkendt. Oprindeligt blev remdesivir udviklet til blandt at at bekæmpe ebola.