Tårerne titter frem i øjenkrogen, da en bedstemor fra Australien får sit barnebarn i armene for første gang i Auckland lufthavn i New Zealand.

- Det er meget overvældende. Det er så lang tid siden, jeg har været tilbage, siger hun.

Overalt omkring dem er der dybe og lange kram, fordi folk nu endelig kan se hinanden igen.

Vi facetimer, men det er ikke det samme som at give et stort kram

Mor der venter på datter

Det er første gang i 400 dage, at man nu kan rejse karantænefrit mellem de to lande. Det vil sige, at der ikke længere er krav om 14 dages hotelkarantæne i New Zealand efter ankomst fra Australien.

Og folk køber flybilletterne med rekordfart.

- Vi tilføjer yderligere 16 flyvninger om dagen til New Zealand, og alle de fly er allerede fuldt bookede, siger administrerende direktør for det australske luftfartsselskab Qantas Alan Joyce til ABC i dag.

Kunne ikke trøste

I lufthavnen i Sydney står Alicia Nichols også og venter på sin kæreste sammen med sin datter. De har ikke set hinanden i halvandet år.

- Begge hans forældre døde, mens hans var væk. Jeg kunne ikke engang give ham et kram, da det skete, siger hun.

Endelig kommer kæresten Mark Carrington gennem ankomsthallen og den lille familie glemmer alt om de mange journalister omkring dem, mens der krammes og kysses igennem.

- Det har været rigtig, rigtig hårdt, siger Mark Carrington med rystende stemme.

Ved siden af dem venter en mor stadig på sin datters ankomst.

- Vi facetimer og taler sammen i telefonen, men det er ikke det samme som at give et stort kram, siger hun.

Tætte bånd

Der er tætte bånd mellem de to lande. I 2019, året før pandemiens start, besøgte omkring 1,5 millioner australiere New Zealand.

I Australien bor der over en halv million mennesker, som er født i New Zealand.

De fleste australske stater har tilladt karantænefrie besøg fra New Zealand, men på grund af New Zealands corona-regler har rejseaktiviteten været minimal.

- Genåbningen markerer et stort skridt frem mod vores landes genforening med verden, og det skal vi alle være stolte af, sagde Jacinda Ardern, New Zealands premierminister på et pressemøde i dag.

Begge lande håber også at kunne åbne op for karantænefri rejser fra andre lande i Stillehavet i en nærmere fremtid, lyder meldingen fra premierministeren.

Overrasker med besøg

Tilbage i Sydney lufthavn er endnu en familie på vej til at blive genforenet. Bianca Lauaki har netop fundet sin steddatter i mængden.

- 16 måneder er der gået. Hun er min steddatter og er kun 12 år. Hendes far ved ikke engang, at hun er landet, så vi skal hjem og overraske ham, siger hun.

Et andet sted hulker Michelle Rafferty, da hun ser sine forældre igen. Hun er netop ankommet med sin mand og to børn.

- Jeg har ikke glædet mig eller planlagt noget, for jeg troede ikke, det ville ske. Men vi er her nu, siger hun.

- Det er fuldt af følelser, men det er godt at være tilbage i Australien, griner hun.

Velkomstscenerne kommer nok til at fortsætte den kommende tid, for både flyselskaberne Qantas og Air New Zealand har skruet helt op for antallet af flyvninger.

Auckland lufthavn forventer at stå for 400 flyvninger alene i denne uge.

Det var Kim Larsen og Gasolin, der en gang sang om, at "kloden drejer stille rundt". Men der er tider, hvor det virker som om nyhedsmøllen får kloden til at dreje med tre gange normal hastighed.

Det seneste års tid med pandemi og restriktioner har bestemt ikke dæmpet farten. Og med de ord velkommen til dagens overblik.

Fortsat politisk uenighed om AstraZeneca-vaccine

Den omstridte AstraZeneca vaccine er lagt på køl af forsigtighedshensyn. Det har ført til debat om, hvorvidt det burde være op til den enkelte, om man på frivillig basis ønsker at trodse Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Både Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige meldte tidligt i forløbet ud, at det bør være en mulighed. Fra flere sider, herunder regeringens, lød det, at de ikke ville træffe nogen beslutning, før Sundhedsstyrelsen kom med forslag til, hvordan en model for forslaget kunne se ud.

Netop det har mandag været til diskussion mellem Folketingets sundhedsordførere, uden at man er nået til enighed i spørgsmålet.

Danmark har aktuelt 270.000 doser AstraZeneca (der nu går under navnet Vaxzevria, red.). Men som det første land i verden besluttede de danske sundhedsmyndigheder sidste uge at tage vaccinen ud af programmet på grund af en bekymring for blodpropper i meget sjældne tilfælde.

Der er til dato lidt mere end en halv million fuldt vaccinerede herhjemme. Du kan som altid få det fulde overblik her.

Vogelzang skulle vaske Danske Banks tavle ren - nu er han selv færdig

Danske Bank skal have ny direktør. Igen.

Det stod klart mandag, da Danske Banks hollandske boss Chris Vogelzang måtte fratræde sin stilling som følge af en mistanke for mulige lovovertrædelser.

Den 58-årige finansmand er udpeget som en af tre mistænkte i de hollandske myndigheders undersøgelse af potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen i banken Abn Amro, hvor Vogelzang var en del af den øverste ledelse fra 2009-2017.

Vogelzang fik dermed kun knap to år på posten i Danske Bank, hvortil han blev hentet i juni 2019. Ironisk nok for at rydde op efter en hvidvaskskandale i Estland, der satte gang i en stor strategiomvæltning i banken.

Bestyrelsen i Danske Bank har besluttet, at Carsten Egeriis, tidligere risikochef i banken, fremover skal svinge taktstokken. Han bliver den sjette direktør siden 2012.

Historisk stort fund af sprængstof i skur på Amager

Et historisk stort fund bestående af 206 kilo af sprængstof er blevet beslaglagt på Følfodvej på Amager i København i forbindelse med en større aktion.

To mænd på henholdsvis 21 og 54 år er sigtet i sagen, men nægter sig skyldige. De har mandag været fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet oplyser, at man ikke vurderer, at der har været en umiddelbar eksplosionsfare i forbindelse med opbevaringen.

Det er uvist, hvor længe politiet mener, de to har været i besiddelse af den store mængde sprængstof. Politiet mener at have indikationer på svenske forbindelser og det er da også efterforskningsenheden i Grænsecenter Øresund, som har afsløret den store mængde eksplosiver.

Europæiske storklubber vil etablere ny liga

12 store europæiske fodboldklubber planlægger at stifte en ny turnering med navnet Super League.

Det meddelte de involverede klubber kort efter midnat natten til mandag. Aftalen inkluderer Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Chelsea, Tottenham, Real Madrid, Barcelona, Atlético Madrid, Inter, Juventus og AC Milan og storklubbernes planer har skabt voldsomt røre i den internationale fodboldverden.

Den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville, der i dag er en højt respekteret kommentator på Sky Sport, har ikke holdt sig tilbage og kalder det en "skændsel".

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), Aleksander Ceferin, truede mandag spillerne fra de 12 medstiftende klubber i Super League med udelukkelse fra al landsholdsfodbold.

Video viser kongeørn flyve afsted med stor ræv

Dyreriget er som regel leveringsdygtig i fascination og kilde til undren.

Den norske fotograf Lars Nesje gjorde store øjne, da han rullede sine optagelser fra Mindresunde i Norge og så en kongeørn slå sine store vinger ud og lette fra jorden med en hel ræv i sine kløer.

Kongeørnen er ådselsæder, og det er formentlig en død ræv, den har besluttet sig for at sikre sig som bytte uden utidig indblanding fra artsfæller.

I Norge er den store fugl udbredt, men i Danmark ser det anderledes ud. Selvom kongeørnen har ynglet her siden 1999, er bestanden kun omkring en håndfuld eksemplarer. De ses især i de midt- og sydsjællandske godslandskaber, der rummer store flokke af fede, overvintrende gæs.

***

Under et pressemøde om vacciner i sidste uge besvimede Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Hun har det nu meget bedre, fortæller hun på Twitter.

- Tusind tak til jer alle for omsorg og hilsner – det luner. Det var et hårdt slag, mit hoved måtte tage imod, men jeg er heldigvis i god bedring nu.

- Det har betydet rigtig meget for mig med den store støtte, jeg har fået både her på Twitter samt på andre platforme. En kæmpe tak, skriver hun.

På pressemødet talte hun sammen med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om myndighedernes beslutning om at skrotte AstraZeneca-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram.

Pressemødet blev afbrudt

Mens Søren Brostrøm talte, besvimede Tanja Erichsen pludselig, og han ilede sammen med flere journalister til hjælp, og pressemødet blev afbrudt.

Efterfølgende var meldingen fra Lægemiddelstyrelsen, at Tanja Erichsen havde det okay, men for en sikkerheds skyld var taget en tur forbi skadestuen.

Tanja Erichsen arbejder i Lægemiddelstyrelsen med overvågning af lægemidler - herunder de coronavacciner, som i øjeblikket er ved at blive udrullet.

Hun har arbejdet i Lægemiddelstyrelsen i lidt over fire år. Hun har en baggrund fra store danske medicinalselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Genmab.

Mandag indledes retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for at køre en femårig pige ihjel på Peter Bangs Vej på Frederiksberg 28. oktober sidste år.

Den 21-årige havde ifølge politiet indtaget lattergas, da han trykkede på speederen og kørte sin personbil tværs over begge kørebaner og ramte den femårige Aya, der var på vej hjem fra børnehave med sin mor.

Og det er første gang, at tiltalen i en sag om uagtsomt manddrab bygger på, at den tiltalte har indtaget lattergas.

Lattergas står nemlig ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken, men ifølge anklageskrifter mener politiet, at lattergas var særligt afgørende for, at den 21-årige var ude af stand til at føre bilen på en betryggende måde.

- Næsten en umulig opgave at bevise

Lattergaspatroner, der ligger og flyder i gadebilledet, er ikke et ualmindeligt syn i flere af landets byer.

Men flere unge er også begyndt at inhalere gassen bag rattet.

I februar sidste år kunne TV 2 LORRY vise private billeder fra Nørrebro i København, hvor unge indtager lattergas, mens de kører.

Dengang var det ikke noget, som politiassistent Christian Berthelsen havde set, men han fortæller nu, at hans kollegaer støder på fænomenet i ny og næ.

Udfordringen ligger dog i at kunne bevise, at personerne har inhaleret gassen, lyder det fra Christian Berthelsen, der arbejder i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Det skal kunne spores i blodet, men fordi lattergas forsvinder lynhurtigt ud af kroppen, er det en næsten umulig opgave, understreger han og tilføjer, at det en enkelt gang er lykkedes dem at spore rusmidlet i kroppen i op til en time efter indtagelse.

Christian Berthelsen mener, at lattergas burde stå på listen over ulovlige stoffer, da det både vil skabe større trafiksikkerhed og lette politiets arbejde.

- I dag skal vi på en anden måde kunne sandsynliggøre, at du er i en tilstand, hvor du ikke kan føre bilen, forklarer politiassistenten, men fastslår, at det ikke fjerner udfordringen i at kunne bevise, at de har inhaleret gassen i første omgang.

Misbrugsekspert: Gassen gør dig omtåget

Misbrugsekspert Henrik Rindom forklarer, at den lattergas, som især de unge køber i dag, er særlig farlig, fordi den består af 100 procent gas.

Derimod er den lattergas, der bruges på hospitalerne, lavet af 50 procent gas og 50 procent ilt.

Det betyder, at det er ren gas, som de unge suger ind. Samtidig kommer de af med kuldioxiden, som styrer vejrtrækningen, når de puster ud, og derved kommer der ikke ilt ned i lungerne. Det vil i sidste ende føre til iltmangel, fortæller Henrik Rindom.

- Hvis du har siddet og suget rigtig meget, bliver reaktionerne nedsat, og du bliver omtåget, siger han.

Henrik Rindom mener, at der er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret, før man kan stadfæste, at det var lattergassen, der var skyld i ulykken, hvor den 21-årige dræbte en femårig pige.

- Men hvis han sidder i en bil, hvor ventilationen recirkulerer gassen, og han har indtaget de store, nye halvliters patroner, kan der komme meget gas i bilen, forklarer han og tilføjer, at det foruden at blive omtåget også kan føre til besvimelse og i værste tilfælde død – især hvis der er andre rusmidler indblandet.

I anklageskriftet mod den 21-årige står der, at han foruden lattergas også var under påvirkning af blandt andet kokain.

Lattergas kan føre til blackout

Den tiltalte har erkendt, at han førte bilen og flygtede fra stedet, men han har senere nægtet sig skyldig i uagtsomt manddrab, da han mener, at der var tale om et uheld som følge af et blackout.

Et blackout, der ifølge Henrik Rindom er meget sandsynlig, hvis han kort forinden havde siddet og inhaleret lattergas.

Han fortæller, at på trods af risikoen inhalerer de unge den farlige gas, fordi de søger en rus, hvor de bliver lette og fjollet samt seksuelt opstemt.

Udover tiltalen for uagtsomt manddrab er den 21-årige også tiltalt for at ramme pigens mor og for at flygte fra stedet uden at yde førstehjælp.

Der er afsat otte dage til retssagen i Retten på Frederiksberg, og det forventes, at dommen afsiges i juli.

En 21-årig mand erkender, at han forud for en dødsulykke på Peter Bangs Vej sidste efterår indtog store mængder lattergas.

Det kom frem i Retten på Frederiksberg mandag eftermiddag.

Her er den 21-årige tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab på en bare femårig pige under særligt skærpende omstændigheder.

Ulykken skete 28. oktober 2020, da den 21-årige trådte på speederen fra en lille sidegade og kørte tværs over den større Peter Bangs Vej, hvor han ramte frontalt ind i en lille pige, der gik på fortovet med sin mor.

Pigen blev klemt ihjel mellem hans bil og en mur, og den 21-årige flygtede efterfølgende fra stedet.

Den unge mand erkendte fra dagens begyndelse, at han var skyldig i uagtsomt manddrab. Men han nægtede, at det var sket under særligt skærpende omstændigheder.

Har tidligere nægtet at have taget lattergas

Under et grundlovsforhør to dage efter ulykken nægtede han at overhovedet at have indtaget lattergas - men det ændrede sig, efter politiet fandt hans dna på en bortkastet beholder nær gerningsstedet.

I retten forklarede den 21-årige mandag, at han omkring klokken 12 på dagen for ulykken købte en stor flaske med 600 gram lattergas, som han tømte i løbet af de tre timer frem til klokken 15.

Gassen indtog han hjemme, forklarede han - hvorefter han tog den tomme beholder med i bilen og kastede den bort på sidevejen til Peter Bangs Vej.

Ulykken fandt sted lige omkring klokken 16.

Da var han ikke længere påvirket af gassen, forklarede han.

- Har du prøvet at tømme en flaske på 600 gram på tre timer før?, spurgte anklager Kristian Kirk.

Det svarede den 21-årige bekræftende til, samtidig med at han forklarede, at han ikke tager særlig meget lattergas.

Siden han blev prøveløsladt efter en dom i august 2020 havde han kun taget lattergas fem eller seks gange. Og jo, det var samme størrelse - den store blå beholder.

Tog 80 inhaleringer på en time

I anklagemyndighedens bevisførelse indgår også en optagelse af et telefonopkald, den 21-årige foretog omkring klokken 14 på ulykkesdagen 28. oktober 2020.

Opkaldet gik til en ven, der afsoner en dom i Ennermark Fængsel - og derfor blev samtalen på en time og fem minutter optaget, så anklageren kunne afspille den i retten.

Fra optagelsen har politiet talt op, at den 21-årige tager 80 inhaleringer lattergas i løbet af samtalen.

Han forklarede efterfølgende, at flasken kort efter samtalen med vennen var tom - og at han tog den tomme flaske med ud i bilen for at skille sig af med den på en måde, hans kæreste ikke ville opdage.

Den forklaring tvivlede anklageren på.

Da Folketingets sundhedsordførere mandag eftermiddag var samlet, var det blandt andet for at drøfte, hvad der skal stilles op med de 270.000 doser af Vaxzevria (tidligere AstraZeneca, red.), der befinder sig i Danmark, men ikke længere indgår i vaccineprogrammet.

Der blev dog ikke truffet nogen afgørelse under mødet, der var sat til at slutte klokken 15.30. Det viste sig ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at være mere kompliceret, end hvad nogle måske først havde antaget:

- Der er nogle klare udfordringer. Og jeg vil ikke i dag sige, om det er realistisk, siger han.

Samtidig lyder det fra ministeren, at regeringen lige nu undersøger muligheden for at bytte AstraZeneca-vaccinen med andre landes Pfizer-vacciner. Præcis hvilke lande der er tale om, ønsker ministeren ikke at komme ind på.

En eventuel bytteaftale kan dog først komme plads, når der træffes politisk beslutning om, hvad der skal ske med de kasserede AstraZeneca-vacciner.

- Det er ikke enten eller. Jeg tror, vi ender med at have flere forskellige elementer sat sammen, siger Magnus Heunicke.

Heunicke vil ikke stå i vejen

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige gjorde det allerede sidste uge klart, at de ønsker at lade det være op til den enkelte dansker at afgøre, hvorvidt man vil trodse Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Andre, herunder regeringen, var mere tøvende. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skyldtes det, at de først ville se Sundhedsstyrelsen vurdering af, hvordan en model for forslaget om frivillighed i givet fald burde se ud.

Nu, hvor forslaget er fremlagt, lyder det fra ministeren, at han ikke vil stå i vejen, hvis nogle danskere finder det interessant at få vaccinen.

- Men det kræver altså, at vi har en bred politisk aftale om det, og at vi får svar på alle de spørgsmål, der stadig er, siger Magnus Heunicke efter dagens møde.

Skal ordineres af lægen

TV 2 har set anbefalingerne, der blandt andet går på, at vaccinen bør ordineres af de praktiserende læger efter en personlig samtale, hvor risici, fordele og ulemper nøje afvejes.

Flere gange i det syv sider lange oplæg understreger styrelsen, at brug af vaccinen ikke sker på deres anbefaling.

De vurderer blot, at det vil være muligt at lave en frivillig model, men at det ikke vil batte meget i det store vaccineregnskab.

K efterlyser flere svar

Efter oplægget fra Sundhedsstyrelsen ser det imidlertid ud til, at mindst en af de i alt tre fortalere for den frivillige model er begyndt at trække en smule i land.

Den konservative sundhedsordfører Per Larsen siger efter mødet, at partiet ikke længere står "hårdt på, at det her absolut skal gennemføres".

- Den rapport, vi har set i dag, viser jo en del logistiske udfordringer, og samtidig siger den, at der vil komme et øget pres på sundhedsvæsenet, så der er samlet set en række ting, der skal undersøges, siger han.

Sundhedsstyrelsen er nu blevet bedt om at afklare en række spørgsmål. Herunder blandt andet om de praktiserende læger overhovedet ønsker at påtage sig opgaven.

En tidligere sygeplejerskes opkald til alarmcentralen kom mandag i fokus i retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for uagtsomt manddrab på en femårig pige.

Sygeplejersken var blandt de første på ulykkesstedet, da en i dag 21-årig mand kørte den lille pige ihjel på Peter Bangs Vej i København 28. oktober 2020. Et forhold, som den 21-årige erkendte fra retssagens begyndelse.

Inden afspilningen af opkaldet til alarmcentralen begrundede anklageren det med, at det var relevant i forhold til at slå fast, at den 21-årige flygtede fra stedet.

Alarmopkaldet blev afspillet over et højtaleranlæg i Retten på Frederiksberg.

- Det skal gå stærkt, kunne man blandt andet høre den tidligere sygeplejerske sige på afspilningen.

I opkaldet fortalte hun også, at den femårige pige ikke trak vejret. Imens kunne man på optagelsen høre en stemme hulke i baggrunden.

- Hvad er det, jeg hører i baggrunden?, blev sygeplejersken spurgt af alarmoperatøren.

- Det er moren, svarede sygeplejersken.

Sygeplejersken forsøgte, mens hun talte i telefon, at genoplive denne helt unge pige. Men under opkaldet gjorde hun det også klart, at hun ikke troede på, at der var noget at gøre.

Mens sygeplejersken forsøgte genoplivning, fortalte hendes mand, at føreren af bilen, den 21-årige tiltalte mand, var stukket af.

- Chaufføren er stukket af, konstaterede han.

Pigen var død, da politiet ankom

Da politiet ankom til stedet klokken 16.10 var en ambulance allerede fremme, men pigen var ikke til at redde. Hun blev erklæret død. Og chaufføren var rigtig nok væk.

I retten gjorde anklageren det klart, at der efter ulykken blev brugt rigtig mange politiressourcer på at fange den 21-årige, men uden det store held.

Først dagen efter ulykken, 29. august, blev han pågrebet, da en patrulje helt tilfældigt så ham stå på et gadehjørne og ryge en cigaret med en kammerat.

Havde taget lattergas før ulykken

Den 21-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have kørt bil, mens han var påvirket af kokain og lattergas.

Under retsmødet mandag formiddag gjorde anklageren en del ud af, at der var fundet en stor, blå lattergaspatron få meter fra ulykkesstedet. Politiets teknikere har fundet den 21-åriges dna på flasken.

Den 21-årig erkendte i retten, at han havde taget lattergas i timerne forud for ulykken.

Ulykken på Peter Bangs Vej er langt fra den eneste anklage, som han står overfor.

I alt er han tiltalt for 35 forhold. Blandt andet en anden trafikulykke i 2019, narkohandel og for at være i besiddelse af falske pengesedler.

Retssagen er sat til at vare otte dage.

Der er registreret yderligere 741 coronatilfælde det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tilfældene er fundet i 157.297 PCR-prøver, hvilket svarer til, at 0,47 procent af testene har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er dermed det højeste siden starten af april.

Det hører dog med til historien, at flere testes, efter at coronapasset er blevet indført i Danmark. Det kan påvirke tallet.

Det kræver blandt andet et negativt testsvar, hvis man vil til frisøren. Er man vaccineret eller tidligere smittet, tæller det dog også.

En stabil situation

Siden slutningen af januar har positivprocenten svinget mellem cirka 0,20 og 0,50 procent hver dag.

Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, kalder situationen "fuldstændig stabil". Han er ikke særligt bekymret for onsdagens genåbning, som kan få smitten til at stige.

- Når vi nu åbner op, forventer vi, der kommer en stigning i antal af smittede og indlagte. Der er det vigtigt at finde de såkaldte hotspots, fordi vi har set, at smitten koncentrerer sig, siger han.

- Jeg er ikke bekymret, men man skal virkelig være klar over, hvor den her stigende smitte kommer fra. Har du været på restaurant, eller hvor kan du være blevet smittet henne?

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen ser med en smule bekymring på den stigende positivprocent, men "vi ligger rimelig pænt i forhold til epidemien".

- Tallene fra nu og fra november er ikke væsentligt forskellige, men dengang fik vi en anden bølge. Det kunne man frygte her, men netop det, at det er en anden årstid og situationen er en anden, gør, at man godt kan tillade sig at forsøge at genåbne, siger han.

Der er også blevet foretaget 223.469 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i statistikken over smittetilfælde.

Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Der er sket 38 nye indlæggelser på landets hospitaler af smittede med covid-19 siden den seneste opgørelse.

Der er dog også sket udskrivelser, og mandag morgen var 199 smittede indlagt på hospitalet i Danmark. Det er 18 flere end søndag morgen.

Fire døde det seneste døgn

Med til historien hører dog også, at færre ofte udskrives i weekenden, hvilket betyder, at antallet af indlagte stiger.

Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne i weekenden. Der ses derfor ofte et fald i antallet af indlagte i tirsdagens tal fra SSI.

Samtidig er yderligere fire smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derfor påvirker indlæggelsestallet. I alt 2459 smittede er nu døde under epidemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 fortsætter, og yderligere 14.522 personer har fået det første vaccinestik.

Det betyder, at 18,4 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik.

Samtidig har 5169 personer fået det andet og sidste stik. Det betyder, at 8,6 procent af danskerne er færdigvaccinerede.

Indiens hovedstad, New Delhi, lukkes fra mandag ned en uge på grund af et meget stort antal coronasmittetilfælde.

Det sker, samtidig med at det daglige antal af smittede på landsplan mandag steg til rekordhøjde: 273.810.

I hovedstaden, der har over 20 millioner indbyggere, mangler hospitalerne sengepladser, iltforsyninger og vigtig medicin.

Antallet af smittede i Indien er nu på over 15 millioner, hvilket kun overgås i USA. Målt per indbyggertal er Indiens smittetal dog stadig langt under mange andre lande.

Indiens indbyggertal er på 1,38 milliarder. Smittetal kan også være svære at sammenligne fra land til land, da de afhænger meget af, hvordan og hvor meget der testes.

I New Delhi er der nu under 100 sengepladser ledige på hospitalsafdelinger for alvorligt syge covid-19 patienter.

Der rettes tiltagende kritik mod premierminister Narendra Modis regering for dens håndtering af Indiens anden smittebølge, hvor hundredtusinder har deltaget i religiøse festivaler og valgmøder.

Indien indførte tidligere på måneden nye restriktioner med nedlukninger og udgangsforbud for snesevis af millioner indbyggere.

Den indiske regering siger, at smitten tager stærkt til på grund af befolkningstætheden i storbyerne. Udbredt modvilje mod at bære mundbind har øget smitteudbredelsen.

Forretninger og markeder blev fuldt genåbnet i februar. Der er samtidig mangel på vaccine, selv om Indien er verdens største producent af covid-19-vaccine.

EU har indgået aftale med Pfizer og BioNTech om levering af yderligere 100 millioner coronavacciner i 2021.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Med den ekstra levering kan EU nu se frem til at modtage op mod 600 millioner doser af selskabernes vaccine i 2021.

EU står for at lave aftaler om vaccineindkøb på vegne af de 27 medlemslande. Det vil sige, at Danmark får en andel af vaccinerne.

Tidligere er de vacciner, som EU skaffer til medlemslandene, blevet fordelt ud fra befolkningsstørrelsen i EU-landene.

Fik 650.000 vacciner

Eksempelvis fik Danmark forleden cirka 650.000 af i alt 50 millioner vacciner, som EU fik fremrykket levering af efter aftale med Pfizer.

Det vil sige, at Danmark i det tilfælde fik lidt over én procent af det samlede antal vacciner.

Ritzau arbejder på et svar fra Sundhedsministeriet om, hvor mange af de 100 millioner ekstra Pfizer-vacciner, som Danmark kan se frem til, og hvad de får af betydning for det danske vaccinationsprogram.

Pfizer-vaccinen er den coronavaccine, de danske myndigheder har brugt i størst omfang. Cirka fire ud af fem af de borgere, der indtil videre har påbegyndt vaccination, har således fået en Pfizer-vaccine.

For at opnå den bedst mulige beskyttelse mod corona anbefales det at få to vaccinationsstik med vaccinen. Når man har fået første stik, defineres man som at have påbegyndt vaccination.

Næsten en halv million er færdigvaccineret

I den senest opdaterede vaccinationskalender ventes alle over 50 år at have påbegyndt vaccination mod coronavirus i uge 21. Det er den sidste hele uge i maj.

For alle resterende borgere over 16 år er der lige nu en forventning om, at de kan påbegynde vaccination i uge 26. Det er den uge, hvor juni skifter til juli.

I øjeblikket er det lidt over en million borgere - helt præcist 1.058.610 - der har påbegyndt vaccination mod coronavirus. Det svarer til 18,1 procent af befolkningen.

Næsten en halv million - 499.471 borgere - har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 8,5 procent af befolkningen.

Tallene for antal vaccinerede er fra Statens Serum Instituts (SSI) opdatering fra søndag.