I Tyskland har miljøpartiet De Grønne nomineret Annalena Baerbock som partiets kanslerkandidat.

Det betyder, at hvis partiet får tilstrækkeligt med støtte til at lede en ny forbundsregering efter valget i september, så vil Baerbock efterfølge Angela Merkel i kanslerministeriet.

Miljøpartiet er gået markant frem i meningsmålingerne, og politiske iagttagere siger, at der en realistisk chance for, at partiet kan få kanslerposten.

Angela Merkel forlader politik inden valget, og de kristelige demokrater står til tilbagegang - blandt andet på grund af dens problematiske håndtering af pandemien.

Omkring 20 procent af de tyske vælgere vil stemme på De Grønne ifølge meningsmålingerne.

Den 40-årige Annalena Baerbock, som har den ene af de to formandsposter i De Grønne, er den første kanslerkandidat for sit parti. De Grønne har ikke tidligere øjnet chancer for at blive leder af en føderal regering.

Elite-gymnast

Baerbock er uddannet i statskundskab og jura. Som ung var hun trampolinspringer på eliteplan.

Hun opfattes i sit politiske bagland som en seriøs politiker, som har mere fokus på de politiske detaljer end på svulstig retorik.

- Jeg står for fornyelse, sagde Baerbock på et pressemøde i Berlin mandag, hvor hun blev præsenteret af partiets anden formand, den 51-årige Robert Habeck, der havde rivaliseret med hende om kanslernomineringen.

- Der må indføres nye regler, så det progressive bliver det sædvanlige - og ikke undtagelsen, sagde hun videre.

Hun er født i 1980 og hendes baggrund har været præget af arven fra de økologiske bevægelser i 1960'erne og 1970'erne.

De Grønne regerer i dag den velhavende sydvestlige delstat Baden-Württemberg, som traditionelt har været en konservativ bastion.

Hvis De Grønne skal danne forbundsregering i Berlin skal det være i en koalition med de tyske socialdemokrater i SPD og de liberale Frie Demokrater i FDP. Eller eventuelt med SPD og venstrefløjspartiet Die Linke.

På nuværende tidspunkt er det dog et mere sandsynligt scenarie, at De Grønne bliver juniorpartner i en koalition med Merkels konservative kristelige demokrater i CDU/CSU.

Biller er tilsyneladende ikke så harmløse, som de ser ud til.

De æder sig mætte i korn, kartofler og rismel på fødevarelagre verden over.

Det anslås, at biller hvert år æder op mod en fjerdedel af den globale forsyning af fødevarer.

Men nu har forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet fundet en metode, der kan bekæmpe billerne på hidtil uset måde.

Uden brug af sprøjtemidler - og uden at bier og andre nyttige insekter går tabt.

Det handler om billernes urin.

Forsker: Kan lyde kynisk

Forskerne har nemlig fundet de hormoner, der styrer dannelsen af urin.

- Nu ved vi hvilke hormoner, der styrer urindannelsen, og det åbner for udviklingen af stoffer, som ligner billens hormoner, og som eksempelvis kan få billerne til at danne så meget urin, at de dør af væskemangel, siger lektor Kenneth Veland Halberg.

Han medgiver, at det kan lyde en anelse kynisk.

- Det virker måske lidt ondskabsfuldt, men der er ikke noget nyt i, at vi forsøger at nedkæmpe skadedyr, som ødelægger fødevareproduktionen.

- Nu forsøger vi bare at gøre det på en smartere og målrettet måde, som tager mere hensyn til det omgivende miljø end de traditionelle pesticider (sprøjtemidler, red.), siger Kenneth Veland Halberg.

Det har vist sig, at biller regulerer væske- og saltbalancen på en måde, der er helt anderledes end andre insekter.

Skal bekæmpe skadedyrene målrettet

Og den forskel kan forskerne bruge til en målrettet bekæmpelse af skadedyret.

- I dag går de eksisterende insektgifte ind og lammer nervesystemet. Problemet er bare, at insekternes nervesystem ligner hinanden utroligt meget på tværs af arter.

- Derfor slår det også bier og andre gavnlige insekter på marken ihjel og gør skade på andre levende organismer end bare insekter, siger lektoren.

Forskerne har i forsøg med den røde melbille vist, at de via et injiceret hormon kunne styre billens urindannelse.

Nu handler det om at danne et molekyle, som ligner billens egne hormoner.

Samtidig skal stoffet kunne trænge ind i billen, eksempelvis ved at billen spiser det.

- Vi er i gang med at inddrage specialister i proteinkemi, som kan hjælpe os med at designe et kunstigt insekthormon, siger Kenneth Veland Halberg.

Der ligger ifølge lektoren "en del arbejde forude", før den nye form for skadedyrsbekæmpelse er klar.

Hvis vaccinen fra AstraZeneca fortsat skal være en mulighed for danskerne, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den ordineres af de praktiserende læger.

Det fremgår af et oplæg, som styrelsen mandag formiddag har delt med Folketingets sundhedsordførere, og som TV 2 er i besiddelse af.

Den samlede vurdering fra Sundhedsstyrelsen er dog, at det ikke vil have nogen større betydning for epidemikontrollen. Og de understreger flere gange i oplægget, at den pågældende vaccine ikke anbefales.

Krav om erstatning?

Skulle der fra politisk side alligevel være et ønske om at tilbyde danskerne AstraZeneca-vaccinen, der for nylig skiftede navn til Vaxzevria, vil det være med en lang række forbehold, som det vil tage flere uger at afklare, skriver styrelsen:

- Samtidig vil gevinsten ved et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med Vaxzevria, være mindre, desto længere tid der går, da det danske massevaccinationsprogram skrider hurtigt fremad.

En af de ting, der fortsat mangler afklaring på, er, hvorvidt den enkelte vil have ret til erstatning, hvis der opstår skader efter vaccinationen, fremgår det af oplægget.

TV 2 har været i kontakt med Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, som siger, at "lovgivningen er klar".

- Patienterne er stillet fuldstændig på samme måde, som hvis AstraZeneca-vaccinen blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Det gør ingen forskel i forhold til erstatning, om patienten har fået AstraZeneca- eller Pfizer/BioNtech-vaccinen, siger hun til TV 2.

Udover spørgsmål om erstatning vil der ifølge Sundhedsstyrelsen blive stillet store logistiske krav til de praktiserende læger, hvis ikke en frivillig model skal medføre et stort spild af vaccinen. Blandt andet fordi alle doser fra et hætteglas skal anvendes indenfor 48 timer og opbevares på køl ved to-seks grader i mellemtiden.

- Dette vil medføre udfordringer ved vaccination i almen praksis, med mindre der laves særlige rammer, som sikrer stort patientflow, skriver Sundhedsstyrelsen.

Vaccinen droppet

Som det første land i verden besluttede de danske sundhedsmyndigheder sidste uge at tage vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet.

Det skyldes dels, at Sundhedsstyrelsen konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, og dels at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

- Samlet set blev det konkluderet, at der ved vaccination med Vaxzevria er en øget risiko for alvorlige tilfælde af blodpropper, med risiko for død eller udvikling af livstruende sygdom, fremgår det af oplægget fra Sundhedsstyrelsen.

De første - og længe ventede - vacciner fra AstraZeneca blev leveret i februar, men brugen af dem blev sat på pause 11. marts.

Først 7. april konstaterede det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der var en sammenhæng mellem vaccinen og en række tilfælde med sjældne blodpropper.

Alligevel anbefalede agenturet, at medlemslandene fortsatte brugen af vaccinen, fordi fordelene ved at få vaccineret den europæiske befolkning opvejer de sjældne risici, lød det. En anbefaling, som Danmark altså som det eneste land har valgt at gå imod.

Politisk forslag om frivillighed

Kort efter, at vaccinen udgik fra det danske program, lød det fra Liberal Alliance, at det burde være op til den enkelte dansker at vælge, hvorvidt de ønskede vaccinen eller ej.

Et forslag, som hurtigt fik opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Enhedslisten afviste som det eneste parti muligheden med det samme, mens de resterende partier forholdt sig mere afventede.

Fra flere sider, herunder regeringens, lød det, at de ikke ville træffe nogen beslutning, før Sundhedsstyrelsen kom med forslag til, hvordan en model for forslaget kunne se ud.

Det er dét forslag, som styrelsen mandag har sendt til partierne. Modellen skal drøftes på et møde klokken 14.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Femårige Aya blev klemt mod en husmur og dræbt på stedet, da en 21-årig mand trykkede på speederen og kørte en personbil tværs over Peter Bangs Vej i København 28. oktober 2020.

Mandag begynder retssagen mod den 21-årige, og det er første gang, lattergas kan spille en afgørende rolle i en sag om trafikdrab.

Den 21-årige har erkendt, at han førte bilen og flygtede fra stedet, men under et grundlovsforhør to dage efter ulykken nægtede han sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Der var tale om et uheld som følge af et "black out", forklarede hans forsvarsadvokat efter retsmødet.

Hensynsløs kørsel

Ifølge anklageskriftet mener politiet imidlertid, at uheldet skete som følge af særlig hensynsløs kørsel, hvor den 21-årige under påvirkning af blandt andet kokain - og især lattergas - var ude af stand til !at føre bilen på betryggende måde".

Imidlertid står lattergas ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken. Den giver en kortvarig rus ved at fortrænge ilt fra hjernen, men kan kun spores i blodet i ganske kort tid.

Det kan derfor blive en udfordring for anklager Kristian Kirk at bevise, at den 21-årige skulle havde indtaget gassen umiddelbart inden ulykken, og at lattergas kan have haft en betydning for trafikdrabet.

Flere politikredse har ifølge TV 2s oplysninger modtaget anmeldelser om bilister, der indtager lattergas - men ifølge loven er indtagelse af gassen ikke ulovlig, og det gør det svært for politiet at agere.

I princippet er det først ulovligt at inhalere lattergassen, hvis føreren af bilen ikke længere kan styre sit køretøj.

Direkte over vejen og ind i mur

Den 21-årige holdt først stille i en sort VW Passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen af Peter Bangs Vej, men accelererede så pludselig kraftigt frem mod T-krydset.

Uden at trykke på bremsen, dreje rattet eller tage hensyn til ubetinget vigepligt kørte den 21-årige tværs over fortov og cykelsti, over begge kørebaner på Peter Bangs Vej, hen over rabat, cykelsti og fortov på den modsatte side af vejen, hvor bilen ramte fden femårige pige og kort efter en husmur.

Herefter flygtede den 21-årige fra stedet og meldte sig først til politiet mere end et døgn senere, hvor han var efterlyst med navn og billede.

I bilen blev der fundet tomme patroner til lattergas.

Omfattende forbrydelser

Den 21-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og derudover for at ramme pigens mor og for at flygte fra stedet uden at yde førstehjælp. Men her stopper anklageskriftet ikke.

Tre forskellige dage i september - måneden inden ulykken - blev han stoppet i København uden at have et kørekort, og ifølge anklageskriftet var han to af gangene påvirket i mild grad af henholdsvis kokain og THC.

På tidspunktet for ulykken på Peter Bangsvej var han allerede tiltalt i en anden sag om et alvorligt trafikuheld, hvor han 19. januar 2019 ifølge politiet havde en promille på mindst 1,09, da han med defekte bremser ramte en modkørende bil, der var midt i en u-vending.

To passagerer kom alvorligt til skade - den ene lå i kritisk koma i fem uger, mens den anden fik alvorlige skader i kraniet og ansigtet.

Desuden er han tiltalt for at have anskaffet sig selv eller andre falske penge, idet politiet i forbindelse med efterlysningen af den 21-årige under en ransagning fandt 51 falske tusindekronesedler i et pengeskab, ligesom han er tiltalt for flere tilfælde af tyveri, røveri og bedrageri.

Ifølge politiet handlede han også med kokain som 'hvidt bud', ligesom han skal have været involveret i salg og besiddelse af hash.

Lovpakke med turbo på

- Jeg har ikke ord for, hvor tragisk familiens tab er, og jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd, når bilisten samtidig flygter fra stedet, sagde justitsminister Nick Hækkerup umiddelbart efter trafikdrabet.

På det tidspunkt var regeringens varslede lovstramning i forhold til vanvidsbilister otte måneder forsinket, men seks uger efter ulykken på Peter Bangsvej lykkedes det et bredt flertal af Folketingets partier at blive enige om en ny lovpakke.

Dømmes den 21-årige for vanvidsbilisme, vil han dog ikke være omfattet af de nye og skærpede straffe.

Næsten hjemme fra børnehaven

Femårige Ayas mor havde netop hentet sin datter i børnehaven, da den 21-årige forulykkede og ramte dem begge. De boede få hundrede meter væk og var næsten nået hjem.

Adskillige vidner så ulykken og den flygtende gerningsmand, og flere ydede førstehjælp i forsøget på at redde den lille pige.

I dagene efter blev stedet, hvor den femårige pige blev dræbt, dækket af lys, blomster, bamser og breve til pigen og hendes efterladte. Hun blev beskrevet som en glad og elskelig pige, der boede alene sammen med sin mor.

Der er afsat otte dage til retssagen i Retten på Frederiksberg, og det forventes, at dommen afsiges i juli måned.

Bliver den 21-årige dømt, vil anklagemyndigheden ud over en fængselsstraf kræve, at kørekortet bliver taget fra ham for bestandig.

Finder retten, han var påvirket i forbindelse med ulykken, vil det betyde en skærpelse af straffen.

EU-landenes udenrigsministre skal mandag diskutere sagen om den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj. Forud for mødet er EU "dybt bekymret" for hans tilstand.

Det sker, efter Navalnyjs læge lørdag sagde, at Putin-kritikeren kan dø når som helst.

- Det er dybt foruroligende, det der foregår lige nu. Jeg vil lægge op til sanktioner mod Rusland på mødet i morgen, og jeg er klar til at gå langt, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.

Aleksej Navalnyj har siden marts siddet fængslet i byen Pokrov uden for Moskva. De seneste tre uger har han sultestrejket i protest over sin behandling.

- Vi er nødt til samlet i EU at sætte foden hårdt ned, hvis ikke Rusland gør noget ved problemet, siger Jeppe Kofod.

Samtidig uddyber han, at det både gælder i forhold til den akutte brug for medicinsk assistance, men også med hensyn til en løsladelse fra den ifølge udenrigsministeren uberettigede fængsling.

Ram Putins støtter

Aleksej Navalnyjs eget lægehold har ikke fået mulighed for at tilse ham, og netop derfor er der ekstra god grund til at være bekymret.

Det siger TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann.

- Det er oplysninger fra fængslets egen rapport, der viser, at Navalnyj har risiko for akut organsvigt, at nyrerne risikerer at sætte ud, og at han risikerer at få hjertestop, siger hun.

Der har ikke været en officiel russisk reaktion på, at den fængslede politiker er i livsfare, men fængselsmyndighederne har blandt andet åbnet op for at tvangsfodre ham.

- I august sidste år var Navalnyj tæt på at dø, da han blev forgiftet med stoffet Novitjok. Et angreb, som hans stab mener, at Vladimir Putins styre stod bag. Derfor stoler hans folk ikke på, at de nu vil redde hans liv, siger Frederikke Ingemann.

Hun siger også, at sanktioner meget vel kan få en positiv effekt, hvis de rammer de rigtige personer.

- En lang række mennesker peger på, at det er Putins støtter, oligarkerne, mediefolkene og bankfolkene, der skal rammes, hvis det skal ændre noget. De skal se, at det ikke er fordelagtigt at støtte præsidenten.

Navalnyj er fængslet for at bryde betingelserne for en tidligere betinget dom for skatteunddragelse - en sag, som ifølge Navalnyj er fabrikeret af det russiske styre.

International bekymring

Det er ikke kun den danske udenrigsminister, der er bekymret for Aleksej Navalnyjs helbred. I Bruxelles bliver det også talt med store bogstaver mod russerne.

- Vi opfordrer de russiske myndigheder til øjeblikkeligt at give ham adgang til sundhedspersonale, som han stoler på. De russiske myndigheder er ansvarlige for Navalnyjs sikkerhed i straffekolonien, og det holder vi dem ansvarlige for, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Og den holdning deler de i både Storbritannien og USA, hvor talspersoner fra de respektive udenrigsministerier understreger, at det vil få konsekvenser, hvis Navalnyj skulle afgå ved døden i fængslet.

Der var planlagt massedemonstrationer i Rusland til støtte for Aleksej Navalnyj fredag, men grundet hans helbredstilstand er de blevet rykket til onsdag. Det skriver The Guardian.

Forsøg på at tiltrække opmærksomhed

I et interview med BBC, der er optaget fredag, siger den russiske ambassadør i Storbritannien, Andrej Kelin, at Aleksej Navalnyj ikke kommer til at dø i fængslet.

Han mener til gengæld, at oppositionspolitikeren blot forsøger at tiltrække sig opmærksomhed.

- I dag er der noget galt med hans venstre hånd, i morgen er det hans ben og så videre. Det handler om journalister og opmærksomhed, siger Andrej Kelin.

Ambassadøren udelukker desuden, at Navalnyjs læge vil få adgang til fængslet.

En særlig variant af coronavirus, der lige nu vækker bekymring i Indien, er også identificeret i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut til TV 2, men maner på samme tid til besindighed.

I alt har der i Danmark været 11 tilfælde af varianten B1617, der særligt vækker interesse, da den har en dobbelt mutation. Tilfældene blev først konstateret i marts, og de smittede kender hinanden og har en eller anden form for forbindelse til lande, hvor varianten har været udbredt.

- Så der er ikke tale om 11 forskellige smittekæder, og det beroliger os. Det ville ikke have været så godt, siger Anders Fomsgaard, som er virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut til TV 2.

Indeholder flugtmutationer

Varianten indeholder den forholdsvis nye mutation E484Q, som har vist sig at være resistent over for antistoffer til en vis grad. Derudover har den mutationen L452R, som man ifølge Anders Fomsgaard har en del viden om i forvejen.

- Men der foreligger ikke studier på de to mutationer sammen. Og da de begge er kendt som værende relativt resistente over for antistoffer, så virker det mere sandsynligt, at det er noget, som vi skal holde øje med, siger Anders Fomsgaard.

Frygten er, at de såkaldte "flugtmutationer" i værste fald kan forhindre immunitet gennem smitte eller vacciner.

I Danmark undersøger man langt flere positive prøver for varianter af coronavirussen end i andre lande - og har gjort det i længere tid. Det betyder ifølge Anders Fomsgaard, at man løbende har et godt overblik over, hvilke varianter der dominerer. Lige nu optræder den såkaldte britiske variant i 96 procent af de positive prøver.

Derfor er der populært sagt kun 4 procent tilbage, hvor de øvrige varianter kan kæmpe om at få fodfæste.

Ingen samfundssmitte

I den danske overvågning har man ikke konstateret, at den nye variant giver såkaldt samfundssmitte, hvilket ville betyde, at den optrådte i flere forskellige smittekæder. I England og Skotland har man dog i alt konstateret 77 tilfælde af varianten.

- Nu holder vi meget øje med, hvordan den opfører sig i England og Skotland, hvor de også grundet historiske forhold har større kontakt med Indien. Det gør vi for at se, om den er mere smitsom end den britiske, eller om den kan overvinde nogle af de vacciner, som er i gang med at udrydde den engelske variant, siger Anders Fomsgaard.

Som nævnt er det altså en formildende omstændighed, at smittetilfældene i Danmark på den ene eller anden måde har forbindelse til hinanden.

- Der er en god forklaring på det. Det er først i det øjeblik, at du ikke har en forklaring, at du kalder det samfundssmitte, som er mere besværligt at inddæmme. Vi er ikke mere bekymrede, end at vi holder øje med den, siger Anders Fomsgaard.

77 tilfælde i Storbritannien

Fredag kom det frem, at en sekventering af 13.000 PCR-prøver i Indien viser, at B1617 er blevet fremtrædende i landet, hvor der lige nu sker stigende smitte med covid-19.

Ifølge den engelsksprogede avis The Hindustand Times kan den meget vel være den dominerende virusvariant i landet. Men man har endnu ikke fundet ud af, om varianten i sig selv driver stigningen i smitte:

- Vi har endnu ikke slået fast, at den nye variant er grunden til stigningen i infektioner under anden bølge. Det er folks opførsel, siger Saumitra Das, der er direktør for National Institute of Biomedical Genomics, til avisen.

I Storbritannien har de 77 tilfælde i henholdsvis England og Skotland fået oppositionspartiet Labour til at kræve, at premierminister Boris Johnson bliver hjemme fra et planlagt besøg til Indien senere i april. Det skyldes også de høje smittetal i Indien generelt, men premierministeren har indtil videre afvist.

Fredag kom det også frem, at et enkelt tilfælde af varianten var blevet identificeret i Norge. Her sagde sektionsoverlæge Marit Ebbesen ved Haukeland Universitetssygehus til NRK, at der mangler yderligere studier af varianten:

- Der er indtil videre ikke lavet studier nok af denne variant til at sige, om det vil påvirke vaccinernes effekt eller føre til alvorligere sygdom.

PostNord er ramt af et mindre smitteudbrud med den sydafrikanske coronavariant, B1351.

Det bekræfter PostNord over for B.T, der lørdag også fik bekræftet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at flere medarbejdere på en virksomhed er blevet smittet med coronavarianten.

Det drejer sig om medarbejdere ved et PostNord-pakkecenter i Brøndby, oplyser virksomheden til avisen.

Styrelsen har oplyst, at der er tale om et mindre udbrud, hvilket betyder, at det er under ti personer, som er konstateret smittet.

De smittede er identificerede, og det samme er de nære kontakter.

- Alle er isolerede, og vi betragter udbruddet som under kontrol, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til B.T.

- Det er en større personkreds, vi har skullet identificere, og som nu er i isolation, indtil de har en negativ test, lyder det.

Mere smitsom

Der er i alt fundet over 50 smittede med den sydafrikanske variant, siden den første gang blev opdaget i Danmark i januar.

Den vurderes - ligesom den britiske og brasilianske variant - at være mindre følsom over for antistoffer og mere smitsom end de varianter, der har været de gængse i Danmark i størstedelen af coronaudbruddet.

Det er dermed også en variant, man gerne vil undgå spredning af. Derfor bliver der lavet intensiv smitteopsporing, hvis der er mistanke om smitte med varianten.

De vacciner mod coronavirus, der er godkendt til brug i Danmark, ventes at virke mod varianten, men det kan være med nedsat effekt.

B1351 blev første gang påvist i Sydafrika i oktober sidste år.

En mand i bar overkrop sænker sig hurtigt og aggressivt ned i vandet. Op ned, op ned.

Hver gang han kommer op fra vandet, skrubber han sit ansigt med sine håndflader. Han vasker sine synder væk.

Ved siden af ham står endnu en mand. Og endnu en. Og endnu en. Der er mennesker over alt, viser en video fra en stor indisk festival.

På videoen kan man se, hvordan menneskene står halvnøgne, uden masker og helt tæt på hinanden i vandet og langs bredden ved floden Ganges i byen Haridwar i Indien.

Her bliver den religiøse hindu-festival Kumbh Mela afholdt, og tusindvis af indere menes at deltage hver eneste dag. Og hver eneste dag er der meldinger om, at coronaprotokollerne bliver brudt.

Ramt af anden bølge

Imens de mange mennesker samles, stiger de indiske smittetal med voldsom fart, og landet er ramt af en anden bølge.

4. april noterede Indien for første gang over 100.000 nye smittede på et døgn.

10. april var tallet steget til 152.879.

Og fredag 16. april ramte Indien en ny trist coronarekord, da der blev registreret 234.692 nye smittede på et døgn.

På festivalen er de eksplosivt stigende smittetal begyndt at skabe bekymring.

De mange mennesker og manglende respekt for situationens alvor har fået flere hinduistiske menigheder til at opfordre folk til at droppe Kumbh Mela-festivalen, der finder sted hvert 12. år.

En af de menigheder, der har sagt stop, er Niranjani Akhada.

- Kumbh Mela er slut for os, lød det fredag fra Niranjani Akhadas sekretær, Ravindra Puri, ifølge BBC.

Menighedens beslutning kom dagen efter, at en leder af en anden menighed blev testet positiv for coronavirus.

- Der er ingen, der holder afstand. Folk sidder kind ved kind til bønnerne om aftenen, sagde Ravindra Puri, der ifølge BBC selv deltog i festivalen tidligere i år.

Premierminister under kritik

Indiens premierminister, Narendra Modi, har udtrykt sin bekymring over situationen i forbindelse med festivalen. Han har derfor opfordret til, at badningerne, der er en stor del af festivalen, bliver "holdt symbolsk".

- Det vil give os styrke til at kæmpe mod denne her krise.

Men premierministeren er selv under kritik.

I løbet af de seneste uger har han nemlig afholdt vælgermøder for flere tusind mennesker.

En af dem, der er kritiske, er virologen Shahid Jameel, der tidligere på ugen udtalte sin frustration i et nyhedsprogram på den indiske kanal CNN-News18.

- Du kan ikke sige til almindelige mennesker, at de skal have maske på, når du samtidig afholder store vælgermøder, sagde han.

Ifølge den indiske læge dr. Jalil Parker, der er ekspert i luftvejssygdomme, har både politiske og religiøse ledere sendt dårlige signaler til landets indbyggere.

- Alle de her store forsamlinger, hvad end det er religiøst, politisk eller bryllupper. Folk er nødt til at forstå, at det ikke hjælper dem, sagde han med reference til Kumbh Mela og Narendra Modis vælgermøder.

Byer lukker ned

Samtidig er landets største byer begyndt at lukke ned.

I New Dehli er der nu så mange smittede, at der snart ikke er flere sengepladser til syge, og alle indbyggere er blevet bedt om at blive hjemme hen over weekenden.

- Situationen er meget kritisk og bekymrende, siger byens øverste minister, Arvind Kejriwal, ifølge Reuters.

Også Mumbai er blevet mere eller mindre lukket ned. Og her er der også mangel på sengepladser på hospitalerne, skriver AP.

Ny hybrid-variant fundet

Og som om at alt det her ikke er slemt nok, advarer eksperter nu om, at en ny og mere smitsom variant af coronavirus er i omløb i landet.

DESI bliver varianten kaldt.

Den er en hybrid af den sydafrikanske, den britiske og den brasilianske mutation, sagde Dr. SK Sarin, der er leder af ILBS Hospital og rådgiver for myndighederne i Dehli, tidligere på ugen til India Today.

DESI skaber naturligt nok bekymring i Indien, og eksperter i landet frygter, at den kan påvirke, hvor effektive vaccinerne er.

Det bliver i disse dage undersøgt, og det er forventet, at der er et resultat af undersøgelsen i løbet af to uger.

Over 175.000 mennesker er døde, mens de var smittet med covid-19 i Indien.

Billetter er solgt, og forberedelserne er i fuld gang. Men et afgørende element mangler for sommerens festivaler.

For selvom forsamlingsloftet fra på onsdag langsomt udfases for til sommer helt at forsvinde, mangler de danske festivaler svar på, hvad det kommer til at betyde for dem.

På en mark ved Bøgeskoven i Skanderborg viser Søren Eskildsen lørdag frem. Det er her, han håber, at 50.000 mennesker til august kommer til at feste, som før coronavirus var en del af vores hverdag.

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os. Vi mener, at vi bør være en del af den generelle ophævelse af forsamlingsloftet. Og hvis vi ikke kan blive det, er vi klar til at tage andre muligheder som for eksempel coronapasset i brug. Det er noget, vi har peget på i månedsvis, siger Søren Eskildsen, som er talsmand for Smukfest..

En lignende melding kommer fra Tønder, hvor festivalen forventer omkring 12.000 gæster. Coronavirussen har forsinket deres forberedelser, men de mærker optimismen og regner blandt andet lige nu på, hvor meget sprit en sådan festival skal ligge inde med. Men de begynder at få travlt.

- Vi synes, det ser lyst ud. Men før vi ved, præcis hvad vi skal leve op til, kan vi ikke lægge sidste hånd på værket. Vi skal snart have nogle udmeldinger, siger Kirstine Uhrbrand, administrerende direktør for Tønder Festival.

Det indendørs forsamlingsloft fjernes helt 1. august, men allerede 11. juni er der ikke længere noget loft for, hvor mange man må forsamles udendørs. Og det er de regler, som festivalerne håber at kunne dække sig ind under.

Alternative festivalsløsninger kan komme i spil

Tønder Festival og Smukfest finder efter planen begge sted i august. Den største aktør, Roskilde Festival, har allerede solgt alle deres 80.000 partoutbilletter til sin festival i slutningen af juni. Men de tidligste festivaler begynder allerede i maj.

En endelig afklaring for, hvad der kan lade sig gøre hvornår, får festivalerne dog ikke fra kulturminister Joy Mogensen lørdag.

- Jeg tror på, at det kommer til at være muligt at afholde en eller anden form for live udendørs koncerter også i en festivallignende setting. Men ikke ligesom vi kender det, siger hun.

Hun og regeringen afventer en ekspertgruppes udmeldinger på området, inden man vil lægge sig fast på en plan.

Indtil da peger hun på, at alternative løsninger, som eksempelvis dem, Grøn Koncert har sat i værk, måske kan komme i spil.

Her er otte koncertdage udvidet til 16, så færre mennesker samles. Og ved hver koncert bliver publikum inddelt i mindre sektioner med egne toiletter, øl- og madboder.

Og så er tiden ifølge kulturministeren en faktor.

- Jo flere vi får vaccineret, jo mere det er sommer, jo mere tør vi tro på, at det kan lade sig gøre, siger hun.

Indtil videre fortsætter planlægningen på festivalerne ufortrødent, i håbet om at festivalerne snart får grønt lys.

- Vi håber, at vi kan afholde en festival, som vi kender det. Og vi har viljen og evnerne til at sikre andre foranstaltninger, hvis det bliver nødvendigt. Vi er klar, siger Søren Eskildsen fra Smukfest.

Ekspertgruppen kommer ifølge kulturministeren med deres anbefalinger for området i næste uge.

Den fængslede russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj kan "når som helst" dø af et hjertestop, fordi hans helbred er kraftigt forværret.

Det siger russiske læger lørdag. Navalnyjs egen læge kræver sammen med tre andre læger omgående adgang til ham.

- Vores patient kan dø når som helst, skriver hjertespecialist Jaroslav Asjikhmin på Facebook.

Kaliumniveauet i Navalnyjs blod er meget højt, og at han bør flyttes til en intensivafdeling, mener lægerne.

Et kaliumniveau på mere end 6,0 mmol per liter blod kræver normalt akut lægebehandling. Navalnyjs ligger ifølge de fire læger på 7,1.

Det viser blodprøver, som de har fået fat i via hans advokat.

- Det tyder på nedsat nyrefunktion, og at alvorlige problemer med hjerterytmen kan ske når som helst, skriver Navalnyjs egen læge, Anastasia Vasiljeva, på Twitter.

Oppositionspolitikeren indledte en sultestrejke den 31. marts med krav om, at han kunne blive tilset af en læge efter eget valg. Han har klaget over smerter i ryggen og følelsesløshed i benene og hænderne.

Forgiftet sidste år

I august sidste år var Navalnyj tæt på at dø, da han blev forgiftet med stoffet Novitjok. Han mener, at det er præsident Vladimir Putins styre, der har forsøgt at slå ham ihjel.

De fire læger, der nu kræver omgående adgang til ham i fængslet, mener, at hans sultestrejke kan have forværret hans tilstand set i lyset af sidste års voldsomme forgiftning.

- Hans tilstand er reelt kritisk, siger Alexandra Sakharova, der er repræsentant for lægeforeningen Lægernes Alliance, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en organisation, som den russiske regering betragter som oppositionsaktivister.

Da Navalnyj vendte hjem til Rusland i januar efter et længere hospitalsophold i Tyskland, hvor han blev behandlet for forgiftningen, blev han anholdt.

Den 44-årige Putin-kritiker blev i februar sendt to og et halvt år i fængsel. Han afsoner i en straffelejr i byen Pokrov, der ligger omkring 100 kilometer øst for Moskva.

Fredag skrev omkring 80 kendte forfattere, skuespillere, historikere og journalister - heriblandt Salman Rushdie, Jude Law, Vanessa Redgrave og JK Rowling - et åbent brev til Putin, hvor de beder ham sikre hurtig lægehjælp til Navalnyj.