Israelske eksperter forudser nu, at landet som det første land i verden kan være på vej mod flokimmunitet over for coronavirus.

Flokimmunitet betyder, at en så stor del af befolkningen enten er blevet vaccineret eller allerede har været smittet, at smitte ikke længere kan sprede sig i befolkningen.

Eksperter vurderer, at flokimmunitet vil indtræffe, når 65-70 procent af befolkningen ikke længere kan give smitten videre.

Og det tal mener de israelske eksperter snart er inden for rækkevidde.

- Det er muligt, at Israel allerede har nået en form for flokimmunitet, og selvom vi ikke har, har vi under alle omstændigheder et godt sikkerhedsnet. Det gør det muligt at fjerne nogle restriktioner øjeblikkeligt, siger biolog og datalog Eran Segal fra Weizmann Institute of Science ifølge avisen Times of Israel.

62 procent vaccinerede

Israel er det land i verden, der er nået længst med at vaccinere sin befolkning.

62 procent af de 9,2 millioner israelere har fået mindst et vaccinestik.

Til sammenligning har det land, der har vaccineret næstflest, Storbritannien, nået at give 48 procent af befolkningen mindst et stik.

I Danmark ligger tallet omkring 17 procent.

Dertil kommer, at over 800.000 israelere allerede har været smittet med coronavirus og derfor også tæller med blandt dem, der har antistoffer i blodet.

Eran Segal hæfter sig ved, at smittetallet i Israel er faldet med 97 procent, siden det var på sit højeste i januar – på trods af at Israel i samme periode har lempet sine restriktioner.

Ifølge en anden ekspert, Eyal Lesham, der er professor på Israels største hospital, Sheba Medical Center, er flokimmunitet den eneste mulige forklaring på, at smittetallet kan falde så drastisk, samtidig med at samfundet åbner mere.

- Det er et støt fald, på trods af at samfundet er på vej tilbage mod normalitet. Det viser, at selvom en person er smittet, vil de fleste andre, som denne person møder på sin vej, ikke blive smittet af vedkommende, siger professor Eyal Lesham til BBC.

Virkede ikke i Manaus

At opnå flokimmunitet kan dog vise sig ikke at være nok i kampen mod coronavirus.

Den brasilianske by Manaus, der ligger dybt inde i junglen ved Amazonfloden, var det første sted i verden, hvor man troede, at befolkningen havde opnået flokimmunitet.

Efter en voldsom smittebølge med rekordhøje dødstal blev det beregnet i oktober 2020, at helt op mod 76 procent af befolkningen havde været syge og derfor havde antistoffer i blodet.

Hvis tallet er korrekt, skulle det være nok til flokimmunitet og til, at byens indbyggere kunne være sikre på, at de var ovre det værste.

Men i starten af i år blev byen alligevel ramt af en voldsom anden bølge af smitte.

Det skyldtes den brasilianske variant af coronavirus med navnet P1. Den havde muteret på en måde, så de antistoffer, som befolkningen havde fået fra den første, "almindelige" coronasmitte, ikke gav beskyttelse.

Mellem 25 og 61 procent af dem, der blev smittet i januar, havde allerede været smittet med coronavirus én gang før, men var altså ikke immune over for varianten P1.

Ifølge professor Christl Donnelly fra Oxford Universitet i Storbritannien viser det, at man skal være meget påpasselig med at tale om flokimmunitet.

- Den største bekymring er varianter, der er så indbyrdes forskellige, at de eksisterende vacciner ikke virker mod dem. Det kan betyde, at nye vacciner må udvikles og distribueres, siger hun til avisen The Guardian.

Modellen med, at stigende smitte i kommuner og sogne automatisk medfører nedlukning af skoler og erhvervsliv, er for firkantet og virker ikke, hvis man spørger De Konservative.

Det står partiet ikke alene med, og er stort flertal i Folketinget er nu klar til at revidere modellen om, at der automatisk bliver lukket ned.

- Det er åbenlyst, at der skal ændres på ordningen om automatiske nedlukninger.

- Det er ganske fornuftigt, at man sætter markant ind, der hvor der er smitteudbrud. Men det skal give mening, og her må man bare sige, at det skyder helt ved siden af, når man eksempelvis lukker et gymnasium, hvor der ikke er en eneste smittet, siger sundhedsordfører for De Konservative Per Larsen.

Ulogiske situationer

Automatikken i nedlukningerne, der sker helt ned på sogneniveau, har ført til flere ulogiske situationer.

I eksempelvis København har Sankt Pauls Sogn oversteget smittegrænserne, og det har blandt andet betydet, at Gefion Gymnasium med 1250 elever har skullet lukke, selv om der ikke har været smittetilfælde.

Noget Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder "vanvittigt". Venstre var fra starten imod den konkrete model, som partiet stemte imod.

- Modellen er alt for firkantet og rigid. Man må prøve at se på, om man ikke kan lave andre og flere kriterier, som eksempelvis den norske trafiklys-model, der er mere fleksibel, siger han.

Flere vil have det ændret

Umiddelbart ser det ud til, at modellen vil blive ændret. Ud over De Konservative og Venstre siger også Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og De Radikale, at der er behov for at revidere modellen.

- Det er vigtigt, at vi har en model for lokal og hurtig nedlukning. Men værktøjet skal virke efter hensigten. Man skal ikke bruge en hammer, hvis der er behov for en skruetrækker. Det vil være oplagt at hæve niveauet for, hvornår en kommune eller et sogn skal handle, siger sundhedsordfører for De Radikale og formand for Epidemiudvalget i Folketinget Stinus Lindgreen.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, mener, at der skal være mere samarbejde mellem kommunerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, så de faktiske forhold bliver bragt mere i spil.

- Jeg er enig i den kritik, der bliver rejst. Der er ingen tvivl om, at modellen er blevet for rigid. Vi skal have en form for automatisk nedlukning, men det skal være mere fleksibelt og differentieret, siger han.

En ændring af modellen kan ske ganske hurtigt, fortæller De Radikales Stinus Lindgreen.

- Jeg forventer, at Sundhedsministeriet allerede i de her dage er ved at snakke med referencegruppen for at få deres input, så vi kan præsentere en bedre model i starten af næste uge, siger han.

I et svar skriver Sundhedsministeriet:

- Modellen er et instrument, som kan blive justeret løbende, når vi får flere erfaringer, og i takt med at epidemien udvikler sig.

Rettelse: Artiklen er mandag 19. marts opdateret med en uddybende kommentar fra professor Jan Pravsgaard Christensen i forhold til påstanden om, at vaccinerne indeholder genetisk modificerede organismer.

Da pensionist Søren Padbjerg onsdag tømte sin postkasse ved hjemmet i boligområdet Trekanten i Holstebro, blev han forskrækket.

Her fandt han nemlig en folder med 14 påstande, der handlede om coronavaccinerne. Der stod blandt andet, at mange læger var bekymrede for vaccinernes effekt på fertiliteten, og at vaccinerne indeholdt genetisk modificerede organismer.

Der var tale om løbesedler fra det politiske parti Folkepartiet – Jorden Frihed Kundskab, og de var landet i postkasserne hos flere beboere i Trekanten.

- Jeg blev faktisk bange. Vi står i en sundhedskrise, og jeg bliver angst af det her, fortæller Søren Padbjerg til TV MIDTVEST og tilføjer, at han har anmeldt hændelsen, fordi han mener, at der ikke fremgår en tydelig afsender eller et trykkested.

14 påstande om corona

TV 2 har i samarbejde med TV MIDTVEST præsenteret tre eksperter for samtlige af de 14 påstande, der optræder i folderen.

Det drejer sig om Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, og Camilla Foged, professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

Ni nye tilfælde af blodpropper forbundet med AstraZeneca-vaccinen er indrapporteret i Frankrig, oplyser den franske lægemiddelstyrelse ANSM.

Tilfældene, der er opdaget i perioden mellem 2. og 8. april, er registreret i en anden aldersgruppe end den, der hidtil har været i fokus i forbindelse med de sjældne bivirkninger som følge af AstraZeneca-vaccinen.

- De ni nye tilfælde vedrører personer med en anden profil end i de foregående perioder. Det drejer sig om fire kvinder og fem mænd, der er ældre (gennemsnitsalder på 62 år), og som i højere grad har udvist trombose (blodpropper, red.) i fordøjelsesapparatet, skriver ANSM på sin hjemmeside.

Indtil videre har blodpropper hos især yngre kvinder trukket overskrifter, og flere lande – også Frankrig – har valgt at bremse vaccination med netop AstraZeneca for de yngre aldersgrupper. De britiske myndigheder vil fremover så vidt muligt ikke give vaccinen til personer under 30 år. I Frankrig hedder aldersgrænsen 55 år.

VITT kan give blodpropper efter vaccine

Nyere forskning på området har slået fast, at der som følge af AstraZeneca-vaccinationerne er set en ny sygdom ved navn vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni eller VITT.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at VITT risikerer at ramme en ud af 40.000 og opstår kort sagt, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader – såkaldte trombocytter.

Derfor er det ifølge Søren Riis Paludan, som er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet med speciale i vacciner, ikke overraskende, at man nu ser blodpropper også blandt ældre vaccinerede.

- Der har indtil videre primært været fokus på yngre mennesker, men når fænomenet eksisterer, så vil det kunne findes i alle aldersklasser. Måske det vil kunne optræde hyppigere hos yngre, da de har en kraftigere immunrespons end ældre. Men vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt talmateriale til at kunne foretage den sammenligning.

Primært yngre vaccineret med AstraZeneca

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm slog ligeledes på et pressemøde onsdag fast, at ingen undersøgelser på området indikerer, at de sjældne vaccinebivirkninger kun rammer yngre.

- Den her risiko kan vi ikke afgrænse til bestemte aldersgrupper eller bestemte køn, Når vi primært har set det hos yngre kvinder, så antager vi, at det i høj grad har noget med målgruppen, der har modtaget AstraZeneca at gøre. Som i mange lande, ligesom i Danmark, har det været sundhedspersonale, fortalte han.

Ifølge Søren Brostrøm er blodpropperne set i de store blodkar i hjernen og i de store blodkar i maven, milten og leveren.

Hårdt ramt Frankrig fortsætter vaccinationen

På baggrund af de sjældne bivirkninger valgte Danmark som det eneste land i verden at fjerne AstraZeneca-vaccinen fra vaccinationsprogrammet.

I Frankrig fortsætter vaccinationen af den ældre befolkningsgruppe.

Noget der ifølge professor Søren Riis Paludan giver mening.

- Hos den ældre gruppe vil fordelene ved vaccinationen opveje ulemper. Af den grund at de alvorlige bivirkninger er meget sjældne, og de ældre har større risiko for at opleve et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, vurderer han.

Ifølge Le Monde er der i Frankrig i alt givet 2,7 millioner injektioner med AstraZeneca-vaccinen. Der er registreret 23 tilfælde af blodpropper og koagulationsforstyrrelser, som sættes i forbindelse med AstraZeneca-vaccinen, og otte personer er afgået ved døden.

Frankrig kæmper i øjeblikket mod høje smittetal i deres tredje bølge af coronasmitte, og 31. marts valgte præsident Emmanuel Macron at gennemføre en delvis nedlukning og stramme restriktionerne.

Franskmændene skal så vidt muligt arbejde hjemme, undgå at være for mange sammen og landets skoler og børnehaver er lukket ned.

Antallet af døde med covid-19 verden over runder tre millioner ifølge Johns Hopkins University i USA.

Det høje antal døde afspejler, at der mange steder i verden fortsat er store problemer med at dæmme op for pandemien.

Det gælder i lande som Brasilien, Indien og Frankrig.

Johns Hopkins University indsamler minutiøst oplysninger om smittede og døde med covid-19. Opgørelsen bruges af mange medier verden over som den mest nøjagtige gengivelse af, hvordan pandemien udvikler sig.

Israel lykkes med massevaccinationer

Der har ellers været sat store forhåbninger til, at nye udviklede vacciner mod covid-19 ville sætte en bremse på sygdommen.

Men foreløbig er det kun Israel, der har været i stand til at gennemføre massevaccinationer. Det har betydet en voldsom opbremsning af nye smittede.

Langt over halvdelen af israelerne er på dette tidspunkt blevet vaccineret. Landet nærmer sig det, som lægerne omtaler som flokimmunitet.

Antallet af døde verden over kan være højere, fordi ikke alle lande har sundhedssystemer, der er i stand til at registrere døde med covid-19.

Brasilien er hårdt ramt

Det officielle dødstal om dagen er globalt cirka 12.000, og i Brasilien alene meldes godt 3000 døde.

Brasilien har været hæmmet af, at læger og videnskaben har ønsket en mere hård nedlukning, mens præsident Jair Bolsonaro i flere perioder har opfodret til at ignorere sygdommen og bedt borgerne om at opføre sig, som de plejer.

I EU har indsatsen med vaccinationer været hæmmet af, at der har været alvorlige anmærkninger til en af de tre vacciner, der er tilgængelige.

Det drejer sig om vaccinen fra det svensk-britiske selskab AstraZeneca, hvor der er mistanke om, at den i sjældne tilfælde kan være skyld i blodpropper, som kan være dødelige.

Danmark har besluttet at tage AstraZeneca helt ud af vaccinationsprogrammet, mens en række lande forbeholder vaccinen til folk over 60 og 65 år.

Den brasilianske regering opfordrer nu landets kvinder til at vente med at blive gravide, indtil landet har bedre styr på coronaepidemien.

- Hvis det er muligt, så udsæt graviditeten indtil tiderne er bedre, siger embedsmanden Raphael Parente fra det brasilianske Sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han forklarer, at der er to grunde til regeringens opfordring.

For det første er sundhedssystemet i landet meget hårdt presset på grund af coronaepidemien.

Og for det andet er der tegn på, at den nye, brasilianske coronavariant, P1, der nu er den dominerende variant i landet, udgør en større risiko for gravide end andre varianter.

- Eksperternes kliniske erfaringer viser, at den nye variant er mere aggressiv i gravide kvinder, siger embedsmanden fra Sundhedsministeriet.

Tidligere har man mest oplevet coronatilfælde hos kvinder i graviditetens sidste tredjedel eller i forbindelse med fødslen, men på det seneste er der dukket flere alvorlige tilfælde op blandt kvinder midtvejs eller i nogle tilfælde i starten af graviditeten, forklarer han ifølge Reuters.

Den brasilianske variant

Tilfældene hos gravide er opdaget i takt med, at den brasilianske variant, P1, har bredt sig og er blevet den absolut dominerende variant i Brasilien.

Den nye variant blev opdaget i starten af året, hvor man kunne konstatere en voldsom stigning i antallet af smittetilfælde i byen Manaus, der ligger ved Amazonfloden dybt inde i den brasilianske urskov.

Her havde man tidligere været gennem et voldsomt smitteudbrud – så voldsomt, at forskerne i efteråret 2020 beregnede, at mindst tre fjerdedele af befolkningen havde været smittet, og at der derfor måtte være flokimmunitet i byen.

Men det viste sig ikke at holde, da den nye P1-variant kunne smitte igen.

Høje dødstal i Brasilien

Brasilien er et af de lande i verden, der er allerhårdest ramt af coronasmitte. Med knap 370.000 registrerede døde har landet registreret det næsthøjeste antal døde med corona i verden kun overgået af USA.

Samtidigt er Brasilien det land i verden, der netop nu er hårdest ramt af smitten. Mens mange andre, hårdt ramte lande registrerer faldende smittetal og dødstal, så har tallene i Brasilien aldrig været højere, end de er nu.

Ifølge den autoritative opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University, der samler dødstal fra hele verden, ligger Brasiliens daglige tal for døde med corona i øjeblikket over 3000. Til sammenligning har tallet for USA i den seneste måned svinget omkring 1000 dødsfald om dagen.

Det har sat det brasilianske sundhedssystem under voldsomt pres. I storbyen Sao Paulo er 85 procent af hospitalernes intensivpladser belagt, og ligesom i resten af landet er der mangel på vacciner og medicin til at holde liv i patienter, der ligger i respirator.

Det har fået Brasilien til at udsende et internationalt nødråb om hjælp, og den første medicin udefra er på vej – i første omgang fra Kina og Spanien.

Danskerne kan fra næste uge gå på restaurant, mødes op til 50 personer udendørs eller gå en tur på museum, men den øgede aktivitet i samfundet kan samtidig resultere i stigende smitte.

Det kan betyde "mere omfattende automatiske nedlukninger på kommuneniveau", lyder det i en vurdering fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum.

Han påpeger, at den genåbningsplan, der er lavet for Danmark, er en meget ambitiøs plan, som afspejler, at der i samfundet og politisk har været et stort ønske om at få genåbnet samfundet i hele landet.

- En af de risici, vi løber, er, at nogle steder kommer smitten til at løbe stærkt. Der er så den mulighed, at der bliver nogle flere lokale nedlukninger, men det er til gengæld en god og sikker måde at holde epidemien i skak, siger han til TV 2.

I dag kan kommuner pålægges at lukke blandt andet skoler i enkelte sogne eller hele kommunen, hvis smitten i et område overstiger en bestemt grænse.

Partierne bag genåbningsaftalen er allerede enige om at revurdere modellen for automatiske nedlukninger. Men der er behov for store justeringer, lyder det fra en række borgmestre efter fredagens genåbningsaftale.

Model skal passe til virkeligheden

Ravnsbjerg Sogn i Aarhus Kommune ramte fredag grænsen for, hvornår kommunen skal tvangslukke sognet. Det betyder, at blandt andet skoler, SFO’er, et gymnasie og en teknisk skole nu lukkes ned. Sognet har 36 coronasmittede den seneste uge.

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), siger, at Folketinget bør kigge på muligheden for at sikre en "bedre lokal dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og de berørte kommuner".

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling fra SF, mener, at der er behov for mere end blot en bedre dialog.

- Vi skal have fundet en geografisk størrelse, som det giver mening at lukke ned for. Hvis vi fortsætter med den her model, risikerer vi at skulle lukke områder med 46.000 borgere, siger hun til TV 2. Kommunen lukkede et stort gymnasium på baggrund af modellen, selvom hverken lærere eller elever var smittede.

Også Jammerbugt Kommune i Nordvestjylland har erfaring med at lukke et sogn ned.

Kollerup-Fjerritslev Sogn har været lukket siden 12. april, fordi sognet på daværende tidspunkt havde 16 nye smittede på en uge. Det svarede til 425 nye smittede per 100.000 indbyggere.

- De er nødt til at finde en model, som matcher virkeligheden frem for en model, som man har lavet inde i et ministerium. Sognemodellerne er helt abstrakt rigide, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christian Gade fra Venstre.

Få smittede kan ende i skolelukninger

I Ishøj har skolebørnene ikke været i skole i knap en måned, fordi kommunen har haft en for højt incidens. Borgmester Ole Bjørstorp oplyser dog, at incidensen i kommunen fredag var 169 per 100.000 indbyggere.

- Det er jo ganske få tilfælde, der skal til, for at incidensen stiger, siger Ole Bjørstorp, som håber, at incidensen bliver under 200 de næste 7 dage, så børnene kan komme i skole igen.

Borgmesteren håber, at en ny model ikke vil blive brugt så "rigidt".

Han opfordrer i stedet til, at der bliver lavet en model, hvor kommunerne kan bruge nogle gennemsnitsbetragtninger over smitten, så de kan holde skolerne åbne, hvis incidensen igen skulle komme over 200.

- Hvis du efter en lang periode har lagt dig i selen, så kan vi ikke have, at et muligt smitteudbrud lukker skolerne ned to dage senere, siger han.

Tirsdag meddelte de amerikanske myndigheder, at de sætter coronavaccinen fra Johnson & Johnson midlertidigt i bero efter fund af sjældne bivirkninger.

Samme dag meldte vaccineselskabet selv ud, at de sætter vaccineudrulningen i Europa midlertidigt på pause.

Vaccinen fra Johnson & Johnson er den vaccine, som Danmark har sikret sig retten til at købe flest af, og pausen kan udskyde vaccinationsplanen med op til seks uger.

Men hvor står vi, hvis Danmark ender med helt at droppe den?

Det vil ikke være nogen "kæmpe katastrofe". Sådan siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til Berlingske. Forklaringen er, at Danmark får mange vacciner fra blandt andet Pfizer og Moderna.

Skal nok få vaccine over sommeren

Desuden vil det være de 16-49-årige, som skal vente lidt længere på at få en vaccine.

- Hvis vi ikke kan bruge vaccinen fra Johnson & Johnson til den her målgruppe af primært unge og raske mennesker, så er der nok en del af de 20-30-40-årige, der skal vente noget længere på at få et grønt coronapas. De skal nok få en vaccine. De får den også over sommeren, siger han.

Vaccinen fra Johnson & Johnson fik 11. marts en betinget godkendelse i EU og var derefter klar til at blive brugt på EU's befolkning.

Men efter fund af seks sjældne blodpropper valgte de amerikanske sundhedsmyndigheder at sætte den på pause. I alt har flere end 6,8 millioner amerikanere fået et stik med vaccinen. Dermed er der med de nuværende tal tale om knap ét tilfælde per en million, hvilket svarer til cirka 0,000088 procent af de vaccinerede.

Der er endnu ikke påvist nogen sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen, men det skal nu undersøges nærmere.

Pfizer har fremrykket leverance

I alt har Danmark sikret sig syv millioner doser af coronavaccinen, og da den kun kræver et enkelt stik – modsat Pfizer og Moderna – er den en vigtig brik i vaccinationsplanen. Særligt i lyset af, at Danmark som det eneste land i verden har stoppet brugen af AstraZeneca.

Derfor er det også positivt, at Pfizer har fremrykket vaccineleverancer fra fjerde til andet kvartal. Det siger vicedirektør Ole Jensen fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse på instituttets hjemmeside.

- I en situation, hvor AstraZeneca-vaccinen kommer til at spille en mindre rolle i vaccinationen af den danske befolkning, er det meget positivt, at Pfizer kan fremrykke leveringer, vi skulle have haft senere på året, så de nu kommer før sommeren, siger han i meddelelsen.

I en oversigt på hjemmesiden kan man se, hvor mange vacciner fra Pfizer, Danmark får om ugen. Samlet får vi leveret 700.000 flere doser end forventet over sommeren.

Søren Kjær og Anders Bager Eriksen blev noget skuffede, da det onsdag blev annonceret, at Sundhedsstyrelsen har valgt at trække vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccineplanen grundet sjældne, men alvorlige bivirkninger.

Det har de svært ved at forstå:

- Jeg tager udgangspunkt i, at der er en risiko ved alle ting, og jeg synes, den risiko er meget, meget lille. Nu er jeg også kørt herover i bil. Det kunne også være gået galt, men det er også en kalkuleret risiko, lyder det fra Anders Bager Eriksen.

Søren Kjær har allerede fået første stik med AstraZeneca-vaccinen for to måneder siden, og Anders Bager Eriksen havde set frem til sit første stik.

Fælles for dem begge er, at de er villige til at løbe risikoen og tage imod en AstraZeneca-vaccine, fortæller de i ‘Go’ aften LIVE’ på TV 2.

Anders Bager Eriksen er rejseleder i ejet firma, og han tager gerne vaccinen, så han igen kan tage danskere med til udlandet og dermed tjene penge. Søren er rådhusbetjent, og møder fysisk på arbejde.

- Jeg er matematisk student, og jeg ved, at de tal med høj sandsynlighed ændrer sig hele tiden, men i går blev der sagt én ud af 40.000 (af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, red.). Jeg synes, det er et ekstremt lille tal, fortæller Anders Bager Eriksen.

Forsker har hørt om mange, der vil løbe risiko

Camilla Foged er vaccineforsker ved Københavns Universitet.

Hun har hørt mange som Søren Kjær og Anders Bager Eriksen, som er villige til at tage imod vaccinen fra AstraZenica, selvom den i sjældne tilfælde kan give blodpropper.

- For den enkelte er det en meget lille risiko, men for samfundet som helhed, når vi går ind og vaccinerer så mange mennesker, er det relativt mange mennesker, der vil blive ramt af de her blodpropper, forklarer hun og fortsætter:

- Det er én ud af 40.000. Det vil sige, at hvis vi fortsætter med at vaccinere med AstraZeneca, er det et spørgsmål om tid, før den næste vil få en blodprop.

Camilla Foged peger på, at Sundhedsstyrelsen ikke kan stå inde for, at vaccinere raske mennesker med en vaccine, der i værste tilfælde kan koste en livet.

Folk har selvfølgelig lov til at sige nej, men jeg synes også, at man har lov til at sige ja

Anders Bager Eriksen, historiker og rejseleder

Hun henviser til et regnestykke, som Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen fremlagde på pressemødet onsdag.

Han regnede på konsekvenserne af, hvis de resterende 200.000 doser af vaccinen blev givet til raske mennesker i aldersgruppen 65-69 år.

- Der vil være fem ud af dem, der får de her blodpropper. Ud af den gruppe vil én på nuværende tidspunkt blive indlagt på intensiv, hvis de får corona, lyder det fra Camilla Foged.

Vil selv vælge

Søren Kjær og Anders Bager Eriksen står begge fast på, at de gerne vil tage AstraZeneca-vaccinen.

- Matematisk er det jo en usandsynlig lille chance. Sandsynligheden for at blive alvorligt handicappet af corona er væsentlig større, end at man får den der sjældne, alvorlige blodsygdom, lyder det fra Søren Kjær.

Anders Bager Eriksen er enig.

Han håber, at der vil være mulighed for selv at vælge, om man vil tage AstraZeneca-vaccinen fremover.

Hvis det bliver tilladt rent politisk, så skal Anders sammen med sin læge vurdere risikoen

Camilla Foged, vaccineforsker ved Københavns Universitet

- Jeg synes, det er meget, meget forsigtigt, hvis man ikke vil gøre det, folk har selvfølgelig lov til at sige nej, men jeg synes også, det er fint, at man har lov til at sige ja, lyder det.

Og netop den løsning vil Camilla Foged ikke afvise helt.

- Det er en anden situation fordi, så tager Anders selv stilling til, om han vil løbe den risiko. Hvis det bliver tilladt rent politisk, så skal Anders sammen med sin læge vurdere risikoen i forhold til den gavnlige effekt, der er, slutter hun.

Se hele interviewet med Søren Kjær og Anders Bager Eriksen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Mange danskere stod fredag op til nyheden om en yderligere genåbning af samfundet, efter folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, landede en politisk aftale, der sætter fart i genåbningen.

Samtidig er både udenrigs- og forsvarsministeren blevet udspurgt om de 19 børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre under et samråd.

Velkommen til.

Stor genåbningsaftale

Der var smil og stor tilfredshed hos både regering, støttepartier og opposition, da de kort efter midnat kunne præsentere en aftale om en større genåbning af samfundet. Med aftalen bliver datoen for indendørsservering fremrykket til 21. april, mens kravet om coronapas afskaffes ved udendørsservering. Samtidigt kan fodboldklubber igen byde velkommen til tilskuere på tribunerne.

Derudover kan flere børn og studerende vende tilbage til en mere normal skolegang i det meste af landet.

Lempelsen gælder ikke for hovedstadsområdet, hvor der generelt er mere udbredt smitte.

Der også er nu også lagt en plan for en ophævelse af forsamlingsforbuddet.

Taburet rystede under minister

Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen har tilbageholdt oplysninger overfor Folketinget i sagen om mulig udsmugling af børn i syriske lejre. Sådan lød det fra begge ministre på et samråd i dag.

Enhedslisten havde indkaldt til samråd på baggrund af, at Ekstra Bladet i marts bragte en historie om, at blandt andet Forsvars- og Udenrigsministeriet i september sidste år blev advaret om, at Islamisk Stat smugler børn ud fra de syriske fangelejre Al Hol og Al Roj.

Begge ministre afviser nu at have modtaget oplysningerne, før det kunne læses i Ekstra Bladet 13. marts. Læs mere om, hvad dagens samråd betyder for udenrigsminister Jeppe Kofod her.

Politiet går ind i sag om Fredericia-borgmester

Sagen om en borgmester og et mærkværdigt køb af en byggegrund i Fredericia får nu Sydøstjyllands Politi til at indlede en efterforskning af den tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard.

I 2016 købte Bjerregaard en meget attraktiv byggegrund i kommunen gennem et mundtligt bud, selvom et andet par allerede var interesseret.

Jacob Bjerregaard meldte uden varsel sin afsked i december, og kommunaldirektøren er blevet bortvist, efter Ekstra Bladet kom med de første afsløringer i sagen, der sidenhen har kastet en advokatundersøgelse af sig.

Læs mere og baggrunden for sagen her.

Sundhedsstyrelsen ændrer afstandskrav

Hold mindst én meters afstand, når det er muligt, og to meters afstand, når der er særlig risiko for smitte. Sådan lyder en opdateret anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingen kommer i forbindelse med den aftalte fremrykning af genåbningen fra 21. april.

Indtil i dag har kravet lydt på minimum to meter. Årsagen til ændringen er ifølge Sundhedsstyrelsen, at der er god kontrol med epidemien, og at det derfor kan gøres muligt at gå tilbage til den anbefaling om afstand, som var gældende i begyndelsen af epidemien.

AstraZeneca-vaccinerede får nyt tilbud

Hvis du er blandt de 150.000 danskere, der har modtaget første stik med vaccinen fra AstraZeneca og sidenhen har gået rundt i uvished med hensyn til det andet stik, så er der nyt. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil de nu få tilbudt en anden vaccine, når de skal have stik nummer to.

Folk vil blive tilbudt stik nummer to, cirka 12 uger efter, at de fik første stik. Styrelsen oplyser samtidig, at de personer, der fik aflyst deres første stik med en AstraZeneca-vaccinen, vil blive indkaldt til et nyt vaccinationsforløb med en anden vaccine.

Vaccinen fra AstraZeneca blev onsdag taget ud af det danske vaccinationsprogram mod covid-19, efter vaccinen er blevet koblet til en række udsædvanlige blodpropper, hvor en medførte et dødsfald hos en 60-årig kvinde.

***

Det var dagens overblik.

Vi læses ved på mandag. Rigtig god weekend.