Politiske forhandlinger endte natten til fredag med en bred genåbningsaftale. Kun Nye Borgerlige stod udenfor den plan, der fra onsdag 21. april udfaser en række af de nuværende coronarestriktioner.

Forud for forhandlingerne havde Statens Serum Institut udarbejdet et notat, der gennemgik fire forskellige scenarier for en genåbning. Men på flere punkter endte den endelige plan med at være endnu mere vidtrækkende.

Fra 21. april bliver det blandt andet igen muligt at forsamles op til 50 personer udendørs, og herefter forøges det antal løbende frem til den 11. august, hvor forsamlingsloftet helt bortfalder udendørs. 1. august bortfalder loftet indendøre.

Men netop det punkt var ikke en del af det udarbejdede notat. I alle fire opstillede scenarier fra SSI’s hånd lød det udendørs forsamlingsloft på maksimalt 20 personer.

I den endelige aftale gives der ligeledes grønt lys til tilskuere på fodboldstadions i de øverste divisioner. Heller ikke det område var berørt i risikovurderingerne.

- Et stort scenarie 4

Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum medgiver, at den endelige genåbningsplan på flere punkter er mere omfattende.

- Det, der i nat blev vedtaget, kan man betegne som et stort scenarie 4. Det er ikke et scenarie, vi har kigget på, men det er stadig et scenarie, som vi vurderer, er fuldt forsvarligt og kan give en god genåbning af Danmark, siger Henrik Ullum.

Også andre områder er blevet en del af genåbningsplanen uden at være berørt på forhånd i SSI’s notat. Det drejer sig om blandt andet en åbning af foreningsliv som musikskoler for børn og unge under 18 år, en åbning af daghøjskoler med testkrav og en lempelse af anbefalingerne angående indendørs gudstjenester.

På forhånd lød det i risikovurderingerne fra SSI, at de to mest vidtrækkende scenarier – scenarie 3 og 4 - kunne bidrage til smittestigninger og omfattende nedlukninger på kommuneniveau, og derfor kunne de to scenarier ”i mindre grad rummes”.

Men politisk set var der under forhandlingerne et stort ønske om yderligere genåbning. Forhandlinger som også SSI sad med under som rådgivningsinstans.

Ifølge TV 2s oplysninger blev den politiske iver på et tidspunkt så stor, at Tyra Grove Krause, afdelingsschef i Statens Serum Institut, måtte skride ind og fastslå, at der ikke var plads til at lempe restriktionerne mere.

Lokale nedlukninger kan komme på tale

Henrik Ullum anerkender, at genåbningsplanen afspejler det store politiske ønske om en genåbning. Men han vurderer, at smittetallene i øjeblikket er så gunstige, at den vil kunne gennemføres, uden at hverken regionale nedlukninger eller en nedlukning af hele landet må i spil igen.

- Det er en præmis, at vi er villige til at acceptere en stigning i smitten, og det er der plads til. Hvis genåbningen giver en kraftig smitte, kan det være relevant at lave en lokal nedlukning enten på sogne- eller kommuneniveau for at sikre, at den ikke spredes til omkringliggende samfund, vurderer han.

De eksperter som TV 2 fredag har talt, med er også overvejende positive for genåbningsplanen. De peger på, at sæsonens milde vejr og udrulningen af vaccinationsprogrammet forhåbentlig vil kunne afbøde den ventede smittestigning.

Der er dog punkter, som bekymrer. Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen peger eksempelvis på, at en åbning af barer og værtshuse kan være med til at accelerere smitten. Og han og lektor på Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitet Viggo Andreasen mener begge, at intervallet mellem øgningen af forsamlingsloftet er for kort.

- Der er sat 14 dage af, mellem forsamlingsloftet gradvist øges, og det er lige i underkanten. Andre lande arbejder eksempelvis med tre uger, så man kan nå at se konsekvenserne af den ene indsats, inden man tager hul på den næste. Det kan betyde, at man må ud i at lukke ned igen i stedet for blot at udskyde den næste genåbningsfase. Så det punkt kan give uheldige bivirkninger på længere sigt, vurderer Viggo Andreasen.

Smittetallene følges fortsat løbende, og af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag skal mødes hver 14. dag og revurdere.

Siden Sundhedsstyrelsen tog AstraZeneca-vaccinen ud af vaccinationsprogrammet, har der været uklarhed om, hvad der skulle ske med de 150.000, som allerede har fået første stik.

Fredag oplyser Sundhedsstyrelsen, at de borgere, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, vil blive tilbudt stik nummer to fra en anden vaccineproducent.

Det er primært sundhedspersonale og ansatte i ældreplejen, der er vaccineret med AstraZeneca.

De vil snarest få en invitation til anden vaccinedose. Det andet stik bliver med en vaccine fra enten Pfizer/BioNTech eller Moderna, som skal gives, cirka 12 uger efter, at de fik første stik.

Afviser eksperiment

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviser, at der er tale om et medicinsk eksperiment.

- Det vil jeg ikke kalde det. Det er det ikke. Det med at blande vacciner har man også set i andre sammenhænge.

- Det er noget, man er nødt til at gøre nogle gange af mange forskellige grunde. For eksempel hvis en borger ikke kan tåle det første stik, eller hvis man løber tør for vacciner.

- Så et eksperiment vil jeg ikke kalde det, men det er selvfølgelig ikke noget, som vi har kæmpestore, videnskabelige studier af, siger han til Ritzau.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er - i modsætning til AstraZenecas vaccine - begge udviklet på baggrund af mRNA-teknologi.

Denne type vacciner indeholder små genetiske koder, der lærer kroppen at danne de antistoffer, som beskytter mod coronavirusset.

AstraZeneca benytter derimod en såkaldt viral-vektor-teknologi.

Vaccinen er lavet af en modificeret version af et almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser. Forkølelsesvirusset er ændret, så det ligner et coronavirus, men man bliver ikke syg af det.

Virusset får kroppen til at danne antistoffer, så den vaccinerede er beskyttet mod coronavirus.

Fra på onsdag kan kalenderen igen fyldes ud med middage på landets restauranter, shopping i byens storcentre og fødselsdagsfejringer med mere end bare den allernærmeste familie.

Her begynder den nye genåbningsplans første fase nemlig at træde i kraft, efter de politiske partier med undtagelse af Nye Borgerlige natten til fredag blev enige om en aftale.

I aftalen indgår foruden en gradvis udfasning forsamlingsloftet også muligheden for at få tilskuere tilbage til blandt andet Superligakampe, der åbnes for mere indendørs idræt, og landets skoleelever kan i endnu større grad vende tilbage til deres undervisning.

Men med genåbningen følger også en risiko for en øget smittespredning.

Faktisk går planen på flere områder længere end de risikoscenarier, Statens Serum Institut havde opstillet forud for de politiske forhandlinger. Blandt andet er det udendørs forsamlingsloft hævet fra 20 til 50, og tilskuere på fodboldstadions var slet ikke en del af vurderingerne.

Vi har derfor spurgt en række eksperter om deres vurdering af genåbningsplanen.

Jens Lundgren

Professor i infektionsmedicin, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Jens Lundgren kalder genåbningsplanen for den ”gyldne middelvej”. Han er positivt stemt i forhold til genåbningsplanen, da situationen i forhold til smittetal og antal af indlæggelser lige nu er gunstig i Danmark.

Men han peger samtidig på, at andre lande tidligere har kastet sig ud i samme genåbningsøvelser med mindre gode resultater. Derfor peger han på væsentligheden af, at restriktioner som afstandskrav og lignende overholdes, så smittespredningen ikke løber løbsk.

- Hvis man tror, at åbningen er en fribillet, er det farligt. Og hvis vi sænker paraderne nu, vil det være problematisk. Men det er ikke det samme som, at vi skal holde restriktionerne i jerngreb, og jeg har ikke grund til at tro, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Især også fordi situationen bliver forbedret af, at vi bliver vaccineret, siger han.

Han peger specifikt på, at der er en risiko ved, at der bliver åbnet for tilskuere på fodboldstadions.

Nils Strandberg Pedersen

Tidligere direktør for Statens Serum Institut

Nils Strandberg Pedersen kalder genåbningsplanen ”fornuftig”, men understreger, at den kan være med til at sætte boost under smittetallene. Hvilket betyder, at det kan blive nødvendigt at lukke ned igen, hvis smittetallene stiger for voldsomt.

Han har dog svært ved at se, at der er så mange andre veje at gå.

- Det er det bedste, vi kan gøre lige nu. Vi satser jo også på, at foråret betyder noget for smitten. Vi løber en risiko, men det er et politisk valg. De her åbninger skal ses i lyset af, at man bliver nødt til at åbne op. Vi skal jo også se at have lidt gang i samfundet.

Viggo Andreasen

Lektor, Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitet

Overordnet set er Viggo Andreasen positivt stemt over for genåbningsplanen. Den vil uundgåeligt medføre en stigning i smittetallet over de næste uger, men situationen vil dog efter alt at dømme kunne afbødes af sæsonens mildere vejrforhold, og at flere bliver vaccineret, lyder det.

Især ét punkt i genåbningsplanen kan ifølge Viggo Andreasen vise sig at blive den største kilde til en voksende smitte - udfasningen af forsamlingsloftet.

- Der er sat 14 dage af mellem forsamlingsloftet gradvist øges, og det er lige i underkanten. Andre lande arbejder eksempelvis med tre uger, så man kan nå at se konsekvenserne af den ene indsats, inden man tager hul på den næste. Det kan betyde, at man må ud i at lukke ned igen i stedet for blot at udskyde den næste genåbningsfase. Så det punkt kan give uheldige bivirkninger på længere sigt, vurderer han.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Allan Randrup Thomsen mener, at forudsætningerne for en yderligere genåbning umiddelbart er gode, og mange af elementerne vil kunne gennemføres uden den store risiko for øget smittespredning. Men han peger samtidig på, at der er mange bolde i spil i planen på samme tid, og enkelte områder gør ham nervøs. Også han peger på det korte interval mellem øgningerne af forsamlingsloftet.

Men i særdeleshed genåbningen af barer og værtshuse bekymrer.

- På restauranter er der afstandskrav, bookingsystemer, og man skal bære mundbind, når man rejser sig. Det skal man også på barer og caféer, men her er miljøet mere loose, og de, der frekventerer sådanne steder, er ikke generelt set vaccineret. Så her er jeg urolig for, at der vil kunne ske en smittespredning, som vi ikke kan kontrollere, siger han.

667 danskere er siden den seneste opdatering konstateret smittet med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens opgørelse er lavet tidligere end sædvanligt, og derfor inkluderer nøgletallene kun prøvesvar for 22 timer - imod de normale 24 timer.

De positive prøver er fundet blandt i alt 183.827 PCR-tests, hvilket betyder, at positivprocenten er 0,37. Denne værdi var til sammenligning 0,40 torsdag.

Antallet af indlagte falder

På de danske hospitaler ligger der nu seks færre indlagte med covid-19 end i den seneste opdatering.

Dermed er der i alt 185 indlagte med coronavirus. Det er det laveste antal coronapatienter i fire uger.

36 personer ligger på intensiv og heraf får 30 hjælp til at trække vejret via en respirator.

Der er registreret tre nye coronarelaterede dødsfald, hvilket bringer antallet af døde med covid-19 op på 2452 under pandemien.

God grund til hurtigere genåbning

Gennem de seneste uger har smittetallet ligget stabilt, og det har fået et politisk flertal til at fremrykke genåbningen.

Således kan danskerne fra 21. april nyde indendørs og udendørs serveringer på caféer og restauranter.

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at der på baggrund af de seneste smittetal er god grund til at genåbne større dele af samfundet.

- Hvis man ser på, hvor stor kapacitetsmuligheden er i sundhedsvæsnet, er der i hvert fald god plads til flere aktiviteter i samfundet, siger han.

Natten til fredag indgik regeringen og Folketingets partier en aftale, som fremrykker genåbning af Danmark yderligere.

Blandt andet kan man allerede fra på onsdag 21. april gå på café og restaurant og få indendørs servering. Også børn og unge kan se frem til at få lov at møde mere op i skolen og til fritidsaktiviteter.

Men selv om vi nu har fået sat datoer på, hvornår livet så småt kan vende tilbage til normalen, er der stadig et par huller, vi mangler at få svar på. Blandt andet følgende:

Hvornår kan nattelivet åbne? Hvornår kan festivaler og de store udendørsarrangementer åbne? Hvornår kan vi slippe for mundbindet?

TV 2 har spurgt tre eksperter om deres bud på, hvornår vi kan forvente, at de tre ting falder på plads. Alle tre eksperter understreger, at deres bud afhænger af, at epidemien fortsat er under kontrol.

Nattelivet

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Nattelivet, som for eksempel diskoteker, kommer til at være blandt det allersidste, der bliver genåbnet. I og med at afstand og det at undgå tæt kontakt med hinanden er altafgørende i kampen mod coronavirussen, så er alt med sprut og dans dømt ude et godt stykke tid endnu. Præcis hvornår nattelivet kan åbne igen, er svært at sige, men jeg tror ikke, at det kan ske på denne side af sommeren, når man ser på, hvor vi står i vaccinationsprogrammet. En vigtig faktor er selvfølgelig også, hvordan epidemien udvikler sig.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Nattelivet bliver det sidste, man tør slippe – med god grund. Mit bud er, at når vi har vaccineret alle over 40 år, så kan der også ske en genåbning her, da selv betydelig smitte ikke vil føre til pres på sundhedssystemet eller betydelig stigning i alvorligt syge. I forhold til vaccinationskalenderen kunne det være omkring først i juni måned.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Nattelivet er der, hvor det hele begyndte. Det var barerne i Østrig, der sendte den første smittebølge ind over Danmark. For at åbne her bliver man nødt til at være sikker på, at man har epidemien under fuld kontrol. Desuden skal vi nok næppe regne med, at nattelivet åbner igen, før mindst alle over 50 år er vaccineret. Mit bedste bud er, at det kan komme til at ske hen over sommeren.

Festivaler og store udendørs arrangementer

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Her er jeg ikke særlig optimistisk. Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig, hvordan man skal kunne arrangere en festival, uden at deltagerne er vaccineret. Så også her afhænger det af vaccinationsprogrammet, og som det ser ud nu, ser det ikke ud som om, vi er færdige med at vaccinere før sidst på sommeren. Så de store festivaler som for eksempel Roskilde Festival, tror jeg desværre heller ikke bliver til noget i år.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Jeg mener, at det vil være forsvarligt at afholde sommerens festivaler i et eller andet omfang. Når vi når hen sidst i juni, vil vi være nået meget langt med at vaccinere befolkningen, og et mindretal vil være i risiko for at udvikle indlæggelseskrævende covid-19. Det vil sige, at eventuel smitte på festivaller vil kunne håndteres af sundhedssystemet. Så kombineret med et vaccinepas og testning, så er mit bud, at det kan komme til at ske i en hvis form. Roskilde Festivalen har helt klart mest, der taler imod sig, fordi den er først og størst. Men når det kommer til for eksempel sådan noget som en festival som Samsø Festivalen og lignende, så ser jeg ikke de store hindringer.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Når vi taler festivaler og store markeder, så er det en lidt anden snak, end det er, når det gælder nattelivet. For her er vi primært udenfor, og vi ved, at meget lidt smitte sker i det fri. Så her kan man nok åbne lidt tidligere, men med krav om for eksempel en negativ test. Men jeg kunne godt se et scenarie, hvor festivalerne åbner i mindre skala med coronapas hen over sommeren. Dog vil min vurdering være, at vi godt kan vinke farvel til Roskilde Festival, som vi kender den, i år.

Mundbind

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Mit bud er, at vi ikke slipper for at skulle bruge mundbind indendørs og i offentlig transport før hele gruppen på 50+ er blevet vaccineret. Og lige nu ser det ud til, at vi først er i mål med det i løbet af juni måned. Men igen kommer det an på, hvordan epidemien udvikler sig.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Af de tre ting på listen, er det klart mest sikkert at smide mundbindet. Man kan diskutere, om det overhovedet har nogen effekt. Og den effekt, man har kunnet dokumentere, er afhængig af smittetrykket i befolkningen. Rent sundhedsfagligt ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan smide mundbindet med det samme, nu hvor vi er tæt på at have vaccineret alle over 70 år, som er gruppen, hvori 90 procent af alle covid-19-relaterede dødsfald er sket.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Efter min vurdering kan vi lægge mundbindet fra os i løbet af forsommeren. Mundbindet har en meget beskeden effekt, og det var et af de sidste værnemidler, vi overhovedet indførte herhjemme. Det kan være, at det stadig vil blive opretholdt i myldretiden i offentlig transport, men ellers ser jeg ingen grund til at bruge det fortsat.

Da en bred forligskreds natten til fredag tonede frem og meddelte, at landet kan åbne mere, end hvad der hidtil har været udsigt til, var det en markant større genåbningsplan, end regeringen havde lagt op til.

Dermed går aftalen også væsentlig længere, end hvad sundhedsmyndighederne har nikket til.

Ifølge TV 2s oplysninger blev iveren efter yderligere genåbning under torsdagens forhandlinger på et tidspunkt så stor, at Tyra Grove Krause, afdelingsschef i Statens Serum Institut, måtte skride ind med en formaning om, at der altså ikke var plads til mere.

Corona-træthed spillede ind

At aftaleparterne er landet på en genåbning så langt fra regerings udspil, handler ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren om flere ting.

Dels har særligt blå blok og Radikale Venstre presset på for at åbne mere.

Dels kan regeringen ikke komme udenom det faktum, at antallet af indlagte har vist sig at ligge langt under det scenarie, vi var stillet i udsigt, da første del af genåbningsplanen blev vedtaget.

Aftalen handler om at indgyde noget håb og skabe nogle fremtidsperspektiver

Jesper Vestergren, politisk analytiker på TV 2

Derudover er der opstået en erkendelse i regeringstoppen af, at danskernes opbakning til restriktionerne - og velvilje til at følge dem - daler.

- Derfor handler den her aftale også om at indgyde håb og skabe nogle fremtidsperspektiver, siger Jesper Vestergen.

Kan føre til omfattende lokale nedlukninger

Statens Serum Institut skriver i en sundhedsfaglig vurdering om genåbningen af barer, værtshuse og indendørs servering, at lempelserne kan føre til smittestigning og omfattende lokale nedlukninger.

Særligt i de områder, der allerede er hårdt ramt af coronasmitte.

Og selvom der i regeringens udspil kun er taget stilling til scenarier, hvor det indendørs forsamlingsforbud i første omgang hæves fra 5 til 10 personer indendørs 21. april og til 25 udendørs, har partierne valgt at fastlægge, hvornår det helt kan afskaffes.

21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs 11. juni hæves det til 100 indendørs - og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt Kan fortsat trække i håndbremsen

Af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag aftalen skal mødes hver 14. dag og revurdere.

Det skal sikre hurtig eksekvering og aflysning af genåbningstiltag, hvis smitten skulle begynde at stige.

- Der er skabt plads til, at politikerne kan trække i håndbremsen og udskyde nogle af de ting, der nu er sat til at genåbne. På den måde forsøger de at have hånd i hanke med epidemikontrollen, siger Jesper Vestergren.

Trods det udendørs forsamlingsforbud nu er sat til at blive afskaffet 11. juni, er det fortsat uvist, om sommerens festivaller han afholdes - og i givet fald hvordan. Det vil en ekspertgruppe i løbet af få dage komme med anbefalinger til.

Som udgangspunkt skal vi holde mindst én meters afstand - og når det er muligt, og når der er særlig risiko for smitte, så hold to meters afstand til hinanden.

Sådan lyder en opdateret anbefaling ifølge Sundhedsstyrelsen.

Dermed går myndighederne tilbage til at anbefale den afstand mellem personer i det offentlige rum, som gjaldt i begyndelsen af epidemien.

I maj 2020 blev afstandskravet sænket fra to til én meter i forbindelse med genåbningen, men 5. januar valgte de danske sundhedsmyndigheder at ændre anbefalingen, som blev hævet to meter.

Sang og dans kræver to meters afstand

Den nye anbefaling skyldes den gode kontrol med epidemien, og den kommer i forbindelse med den aftalte fremrykning af genåbning 21. april.

- Ved sang, råb, fysisk anstrengelse og i andre situationer, hvor der er øget risiko for smittespredning, anbefales det fortsat at holde mindst to meters afstand. Desuden anbefales personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, også til at holde mindst to meters afstand til andre, lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man desuden blevet klogere på, hvilke forhold der har betydning for reduceringen af smittespredning.

Myndighederne giver disse seks råd til forebyggelse af smittespredning:

Hold to meters afstand når muligt og altid mindst én meter. Undgå håndtryk, kys og kram Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen Host og nys i ærmet Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

En gruppe uafhængige eksperter i USA havde diskuteret frem og tilbage i fire timer onsdag, da de tog beslutningen:

Der var brug for mere tid og mere data, før man kunne tage endelig stilling til, hvad der skal ske med Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.

Dagen inden blev vaccinen sat på pause i både USA og Europa, fordi der er indberettet få, men alvorlige tilfælde af blodpropper blandt folk, der er blevet vaccineret med doser fra Johnson & Johnson.

Der er endnu ikke påvist nogen sammenhæng, men efter mødet i ekspertkomitéen står det klart, at pausen strækker sig mindst en uge længere frem.

Selvom den endelige konklusion er udsat, kom der flere nye oplysninger frem på mødet i Atlanta. Her er et overblik over, hvad vi ved – og stadig mangler svar på – om de sjældne blodpropper.

Hvor mange tilfælde af blodpropper er der tale om?

Da anbefalingen om pausen kom tirsdag fra de amerikanske myndigheder, var det på baggrund af seks indrapporterede tilfælde af en sjælden kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader i USA.

Der er tale om seks hvide kvinder i alderen 18-48 år, som alle udviklede blodpropperne mellem 6 og 13 dage efter vaccinationen:

En kvinde på 45 der er død En kvinde på 38 der er indlagt En kvinde på 48 der er indlagt En kvinde på 18 der er indlagt En kvinde på 26 der er udskrevet En kvinde på 28 hvis tilstand er ukendt

To af kvinderne er indlagt på intensiv. Alle seks havde blodpropper i hjernen, mens tre af dem både havde store blodpropper i kroppen og i hjernen. Mindst en af kvinderne er overvægtig.

Fordi der kun er tale om kvinder i den fødedygtige alder, er der blevet spekuleret i, om blodpropperne har en forbindelse med prævention. Men kun en af kvinderne var på p-piller.

Onsdag blev endnu et tilfælde indrapporteret til de amerikanske myndigheder – der er tale om en 25-årig mand, der fik reaktionen under de kliniske test af vaccinen.

Minder sygdomsbilledet om det, der er set ved AstraZeneca-vaccinen?

Ja. De syv amerikanske tilfælde har et sygdomsbillede, der er meget lig det, man har set hos en række personer, der er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Der er tale om en sjælden kombination af blodpropper flere steder i kroppen og et lavt antal blodplader.

En del af bekymringen er, at en almindelig behandling mod blodpropper, det blodfortyndende middel Heparin, ser ud til at forværre tilstanden hos dem, der er ramt af det særlige sygdomsbillede, efter de er blevet vaccineret.

Mindst fire af de syv personer blev behandlet med Heparin, inden de fik symptomerne på de sjældne bivirkninger.

Forskerne undersøger nu, om vaccinerne kan trigge en immunrespons, der danner et særligt antistof PF4, som sætter gang i den sneboldeffekt, der i sidste ende skaber de sjældne blodpropper – det kan du læse mere om i artiklen her.

Seks ud af de syv tilfælde testede positive for det særlige antistof, inden de blev behandlet med Heparin.

Hvor mange har fået vaccinen?

I USA er flere end syv millioner mennesker blevet vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, der har været i brug siden 2. marts. Yderligere 10 millioner doser er blevet sendt ud til forskellige amerikanske delstater.

Selvom de millioner af doser kan lyde af meget, er det kun cirka 5 procent af USA's vaccinerede, der er blevet stukket med Johnson & Johnson-vaccinen. Resten er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Danmark har endnu ikke taget vaccinen i brug.

Hvor stor er risikoen ved vaccinen?

Det er stadig for tidligt at konkludere en egentlig risikoestimering. Det er også svært at finde et præcist sammenligningsgrundlag for, hvor mange tilfælde der naturligt ville opstå i befolkningen.

Men hvis man regner ud fra de syv millioner doser, der er givet, er der tale om et tilfælde per én million – altså ekstremt sjældne tilfælde.

I alt har omkring 1,4 millioner amerikanske kvinder i aldersgruppen 20-50 år fået vaccinen. Ekspertgruppen vurderer, at der groft regnet er opstået tre gange så mange tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, end der naturligt ville.

Kan der dukke flere tilfælde op?

Ja. Risikovinduet er stadig åbent. I løbet af de seneste to uger har 3,8 millioner amerikanere fået vaccinen fra Johnson & Johnson, så derfor kan der godt komme flere tilfælde.

Hvad betyder det for Danmark?

Ingen danskere har endnu fået vaccinen – den første leverance ankom til Danmark onsdag, og indtil videre er de knap 40.000 doser i karantæne.

Ifølge direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, kommer vaccinerne ikke videre fra køleskabene til danske overarme lige foreløbigt.

- Vi har ikke besluttet noget endnu, men vi følger anbefalingerne fra Johnson & Johnson og vurderer nøje de sikkerhedssignaler, man undersøger i USA, sagde Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Hvornår kommer der en konklusion?

Der kan gå op til ti dage, før der kommer en konklusion på undersøgelserne.

Indtil da skal der indsamles mere data, som eksperterne kan bruge som grundlag for at beslutte, hvad de mener, der skal ske med vaccinen.

Det mangler vi svar på: Er der en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper? Skal vaccinen genoptages, anbefales til særlige grupper, eller skal den ud af vaccinationsprogrammet? Er særlige grupper i højere risiko end andre? Har blodpropperne noget med vaccineteknologien at gøre?

Kilder: New York Times, Wall Street Journal, The Washington Post, CNN, CDC.

Mellem februar 2020 og marts 2021 er 852 brasilianske børn under ni år døde af coronavirus.

Men tallet kan være mere end dobbelt så højt. Det siger den brasilianske læge og seniorrådgiver hos NGO'en Vital Strategies Dr. Fatima Marinho torsdag til BBC.

Ifølge hende bliver mange af tilfældene nemlig slet ikke opdaget på grund af manglende test af befolkningen. Hun vurderer, at Brasilien nærmere ser ind i et tal, der hedder over 2000 døde børn.

Mange forskere har ellers været ude at sige, at børn sjældent bliver hårdt ramt af covid-19 og, at det er endnu mere sjældent, de dør af det.

Det er der heldigvis fortsat meget, der tyder på, lyder det fra Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Han mener derfor heller ikke, at vi skal frygte mere alvorlige tilfælde eller dødsfald blandt de danske børn.

Har et dårligere sundhedsvæsen

Brasilien ligger lige nu på en tredjeplads over lande med flest coronatilfælde – kun overgået af Indien og USA. I alt er der registreret 362.180 dødsfald relateret til covid-19 i landet.

Børnedødsfaldene skal derfor også ses i lyset af Brasiliens høje smittetal. Ifølge BBC viser statistikkerne, at kun 0,58 procent af de coronarelaterede dødsfald er blandt børn mellem 0-9 år.

I Danmark har vi til sammenligning registreret ét barn død med coronavirus. Det svarer til 0,04 procent ud af i alt 2449 døde.

Kigger man på smitteforholdene og forskellen på det brasilianske og danske sundhedsvæsen, er tallene ikke overraskende, vurderer Klaus Birkelund Johansen.

- Vi kommer ikke til at se lignende smittetilfælde i Danmark, fordi vi har en god smittekontrol og et godt sundhedsvæsen, siger han til TV 2.

Overlægen tilføjer, at det er forventeligt, at Brasilien har et større antal coronadødsfald, da deres sundhedsvæsen ikke tilbyder samme adgang til behandling. En undersøgelse foretaget af den nationale sammenslutning af private hospitaler i landet i sidste uge viser for eksempel, at selv de rigeste hospitaler mangler livsnødvendig medicin.

Derudover bor mange brasilianere meget tæt og i fattige områder i favelaer (tætbefolkede slumkvarterer i Brasilien), hvor smitten ifølge overlægen har bedre mulighed for at sprede sig.

Børnene bliver ramt af sjælden følgesygdom

En anden brasiliansk børnelæge Dr. Manuela Monte fortæller til BBC, at hun har oplevet flere og flere brasilianske børn blive ramt af følgesygdommen MIS-C, der står for Multisystem Inflammatory Syndrome, efter de har været smittet med coronavirus.

Følgesygdommen, der kan være livsfarlig, giver symptomer som høj feber, stærke mavesmerter, røde øjne og læber samt udslæt på kroppen.

TV 2 skrev i februar, at der har været under 20 tilfælde i Danmark, og lægerne estimerer, at sygdommen rammer ét ud af 20.000 børn – der er altså tale om en meget sjælden tilstand.

Klaus Birkelund Johansen fortæller, at antallet af danske børn med MIS-C er aftagende siden jul, og at sygdommen fortsat er sjældent forekommende. Han understreger yderligere, at alle børn er blevet raske. Men det er ifølge BBC ikke tilfældet i Brasilien.

Klaus Birkelund Johansen fortæller, at det generelt er svært at fastslå, hvad den egentlige dødsårsag er.

- Vi ved ikke, om børnene er døde af coronavirus eller med coronavirus, siger han.

Han tilføjer dog, at man yderst sjældent i Danmark ser børn, der kommer ind på sygehuset i det akutte forløb med covid-19.

Danmark er på vej til at genåbne yderligere, og dermed kan danskerne snart se frem til en mere normal hverdag.

Det skyldes den aftale, som alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik natten til fredag.

Dette åbner 21. april

Det politiske flertal har besluttet, at følgende dele af samfundet kan åbne fra onsdag 21. april.

Restauranter, caféer, barer og værtshuse får lov til at åbne for indendørs servering. Det sker med krav om bordbestilling og fremvisning af gyldigt coronapas. Kravet om coronapas fjernes ved udendørs servering. Indendørsservering skal ske med et arealkrav på to kvadratmeter for siddende servering og fire kvadratmeter, hvis man primært står op. Sidste udskænkning er klokken 22, og spisestederne skal holde lukket fra klokken 23 til klokken 5 De store indkøbscentre og stormagasiner kan slå dørene op for handlende Museer, videnspædagogiske aktivitetscentre som eksempelvis Experimentarium, kunsthaller samt biblioteker åbner med fremvisning af gyldigt coronapas Afgangseleverne i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang. Genåbningen vil være geografisk differentieret og omfatte alle dele af landet - med undtagelse af Hovedstadsområdet 5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde, og der bliver mulighed for at anvende udendørsarealer til undervisningsbrug. Genåbningen vil være geografisk differentieret og omfatte alle dele af landet - med undtagelse af Hovedstadsområdet Daghøjskoler, inklusiv seniorhøjskoler, kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre. Åbningen af indendørs idræt i organiseret regi for børn under 18 år vil omfatte alle idrætsgrene med et forsamlingsloft på 25 personer og uden coronapas. Dette forsamlingsloft omfatter også idrætsaktiviteter, hvor personer over 18 år deltager, hvis disses tilstedeværelse er nødvendig for en forsvarlig afholdelse af aktiviteterne. For personer over 70 år er loftet ti personer med krav om gyldigt coronapas. Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn under 18 år kan åbne med et forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder ikke sangaktiviteter Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, 1.- og 2. division, pokalfinalerne for herrer og kvinder samt ved A-landskampe for herrer og kvinder. Det skal ske med klart adskilte sektioner med maksimalt 500 tilskuere i hver og med krav om gyldigt coronapas. Samtidig skal samtlige tilskuere registreres med henblik på smitteopsporing Anbefalingerne bliver lempet i forhold til indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger. For nuværende må de højst vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang

De geografisk differentierede genåbninger på uddannelsesområdet gælder ikke Bornholm, hvor uddannelserne allerede er åbne.

Aftalen om yderligere genåbning giver ikke svar på, om sommerens store festivaller kan afholdes. Men ifølge aftalen er svaret lige på trapperne, da en ekspertgruppe i begyndelsen af næste uge skal komme med deres anbefalinger.

Natklubber og diskoteker er ikke nævnt i aftaleteksten.

Forsamlingsloftet udfases

Forsamlingsloftet har det seneste års tid under coronaepidemien haft stor indvirkning på danskernes liv.

Dette er for nuværende på fem personer indendørs og ti personer udendørs, men ifølge den politiske aftale skal forsamlingsloftet gradvist udfases.

Det vil skal ske efter følgende plan:

21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs 11. juni hæves det til 100 indendørs - og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt

I aftalen fremgår det, at politikerne skal mødes før hver enkelt genåbningsdato for at vurdere den aktuelle smittesituation.

Der er i ovenstående tale om ændringer i det såkaldte lille forsamlingsloft. Det store forsamlingsforbud på op til 500 personer vil fortsat være gældende.

Ændringerne for det lille forsamlingsloft vil ifølge Sundhedsstyrelsen samtidig medføre tilpasning af anbefalinger i private hjem.