Personer, der er fuldt vaccineret med covid-19-vaccinen fra Pfizer, skal "sandsynligvis" have et tredje stik inden for et år for fortsat at være beskyttet mod virusset.

Desuden kan årlige vaccinationer mod coronavirusset blive nødvendige.

Det siger det amerikanske selskabs topchef, Albert Bourla, i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

Kender ikke slutdato for beskyttelse

- Et muligt scenarie er, at der sandsynligvis er brug for en tredje dosis et sted mellem seks og 12 måneder (efter det andet stik, red.). Og derefter vil der være en årlig genvaccinering, men det er alt sammen noget, vi skal have bekræftet, siger Bourla.

- Det er ekstremt vigtigt at nedbringe puljen af personer, der kan være modtagelige for virusset, siger han.

Forskere ved på nuværende tidspunkt ikke, i hvor lang tid vaccinerne yder beskyttelse mod coronavirusset.

Tidligere denne måned oplyste Pfizer, at dets vaccine beskytter i op til seks måneder efter den anden af de to doser, som selskabet anbefaler for at opnå fuld effekt.

Forskere har endnu ikke tilstrækkeligt med information til at fastslå, om beskyttelsen varer længere end seks måneder.

Kan blive brug for booster

Dr. Anthony Fauci, der er den ledende amerikanske statsepidemiolog, forventer heller ikke, at det vil være tilstrækkeligt at blive vaccineret bare en gang - eller med blot to doser for de vacciner, som kræver det.

- Hvis de viser sig at holde et år eller halvandet, så kan det meget vel være, at vi har behov for booster-vacciner for at holde beskyttelsesniveauet oppe, siger Anthony Fauci torsdag til CNBC.

Ifølge Fauci er det "meget sandsynligt", at effekten af vaccinerne fra Pfizer og Moderna vil vare i en "betydeligt længere periode" end et halvt år.

Vaccinerne mod corona er dog ganske nye, og derfor er seks måneder noget af det længste, man indtil nu har kunnet følge.

Verdens næststørste økonomiske magt, Kina, har i første kvartal haft en vækst i sit bruttonationalprodukt på rekordhøje 18,3 procent.

Det viser data fra landets statistikbureau fredag.

- Den nationale økonomi fik en god start, siger bureauets talskvinde Liu Aihua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nedgang i 2020

Fremgangen, der skal ses i lyset af en stor nedgang i første kvartal 2020 på grund af virusudbruddet, er den største siden mindst 1992, hvor Kina begyndte at tage pulsen på sin økonomi på kvartalsbasis.

I de tre første måneder af 2020 trak økonomien sig sammen med 6,8 procent, da et udbrud af coronasmitte i millionbyen Wuhan udviklede sig til en epidemi i fuld skala.

Men Kina fik med skrappe tiltag bekæmpet udbruddet, og siden har økonomien rettet sig op.

Det ses også af, at økonomien i første kvartal voksede med 10,3 procent sammenlignet med første kvartal i 2019.

Stor eksport, stort forbrug

Fremgangen i år skyldes især en stor eksport samt et stigende privatforbrug.

I en kommentar til fredagens tal konstaterer cheføkonom hos Dansk Industri (DI), Allan Sørensen, at Kinas økonomi "har rystet coronakrisen af sig", og det kan også aflæses af den danske eksport til landet.

- Det kinesiske marked vokser hurtigere end vores øvrige eksportmarkeder, og med en voksende middelklasse åbner der sig nye muligheder i Kina, siger han.

I 2020 voksede Danmarks eksport af varer og tjenester til Kina med ti procent til 61 milliarder kroner ifølge DI.

- Over de seneste tre-fire måneder har vi eksporteret mere til Kina end Norge. Fortsætter disse takter, vil Kina i 2021 overtage pladsen som Danmarks femtestørste eksportmarked fra Norge, siger Allan Sørensen.

'Den første omfavnelse' er titlen på verdens bedste pressefoto, der blev kåret torsdag. Dermed blev det for anden gang danske Mads Nissen, der vandt den prestigefulde hovedpris.

Billedet, der viser en omfavnelse mellem en plejehjemsbeoer og en sygeplejerske, fanger et anderledes, kærlighedsfyldt øjeblik under den lange, dystre pandemi, der lukkede hele verden ned.

Fotografiet vandt samtidig kategorien 'Generelle nyheder', enkeltbilleder.

4315 fotografer deltog med 74.470 billeder, og nedenfor kan du se alle vinderbillederne. Hvis du vil mere om, hvordan det er at vinde, og hvilke tanker der gik ind i arbejdet, så kan du læse mere her.

Vinder 'Aktuelle temaer', billedserier

Isabella Nikolaeva er kendt i Sakha for sine teaterroller, og på billedet er hun i gang med at forberede sig, inden hun skal opføre en historisk komedie.

Billedet er en del af en serie, der fortæller historien om de mennesker, der bor i den russiske region i det yderste hjørne af enorme Rusland, hvor temperaturerne rammer minus 50 grader om vinteren.

Der bor kun 950.000 mennesker i regionen, der bruger kunsten til at ære og bibeholde deres kultur. Blandt andet gennem filmkunsten, og nogle ynder sågar at kalde området for ’Sakhawood’.

Vinder 'Aktuelle temaer', enkeltbilleder

I Khor Omeira-bugten i Yemen er Fatima ude at fiske med sin søn. Han er blot et af hendes ni børn.

Hendes landsby er blevet ødelagt i den konflikt, der siden 2014 har hærget landet – en konflikt, som UNICEF kalder for ”verdens største humanitære krise".

Alligevel har hun valgt at vende tilbage, og hun har købt en båd, som hun fisker fra. Fiskene, hun fanger, bliver solgt, og på den måde forsørger hun sin familie.

Vinder ’Miljø’, billedserier

En række skovbrande i Patanal i Brasilien opslugte mellem 140.000 og 160.000 kvadratkilometer.

Området er verdens største vådområde og er anerkendt af UNESCO som et af de vigtigste naturområder ikke blot i Brasilien, men i verden.

Mange af skovbrandene startede på grund af den skovhugst, der har været i kraftig vækst, efter at præsident Jair Bolsonaros administration har lempet reglerne på området.

Vinder 'Miljø', enkeltbilleder

World Animal Protection anslår, at 136.000 sæler, søløver og hvaler hvert år dør efter at være blevet viklet ind i plastik.

Med coronapandemien er verden blevet oversvømmet med brugte mundbind, hvilket i høj grad er med til at øge mængden af plastik - ikke kun på overfladen, men også i havene.

Billedet af en legesyg søløve i Californien bliver en huskekage om, at det er vigtigt, vi passer på miljøet og ikke mindst dyrene, som nemt kan tage fejl af en plastikmaske og et måltid mad.

Vinder 'Generelle nyheder', billedserier

Da Sovjetunionen begyndte at falde fra hinanden i slutningen af 1980’erne, vedtog Nagorno-Karabakhs parlament, at regionen nu skulle være en del af Armenien.

Det blev startskuddet på en blodig krig, der kostede op mod 30.000 mennesker livet i bjergregionen og fordrev flere hundrede tusinde.

I september brød konflikten ud igen. Billedserien følger almindelige mennesker under konflikten, der varede lidt mere end en måned. Blandt andre Areg, der brændte sit eget hus ned, før området igen skulle underlægges Aserbajdsjans kontrol.

Vinder i 'Generelle nyheder', enkeltbilleder

Billedet forestiller 85-årige Rosa Luzia Lunardi, der for første gang i fem måneder får et knus.

Det er taget på et plejehjem i São Paulo i Brasilien, der som i Danmark havde været lukket for besøgende som følge af coronapandemien.

Plejerne var ligeledes beordret til at holde afstand til beboerne og undgå unødig fysisk kontakt.

Men et ’kramme-gardin’ af plastik gjorde det pludselig muligt igen at omfavne hinanden – og det er præcis, hvad sygeplejersken Adriana Silva da Costa Souza gjorde. Hun holdt Rosa helt tæt ind til sig.

Vinder 'Længerevarende fotoprojekter'

Projektet følger en række palæstinensere, der er eller har været fængslet af israelerne.

På billedet her kan man se Nael al-Barghouthis jakkesæt. Det hænger i hans soveværelse i Kobar nær Ramallah, hvor det altid har hængt.

Han blev første gang arresteret i 1978 og sad fængslet frem til 2011, hvor han blev gift. Allerede i 2014 blev han igen arresteret - og denne gang fik han livstid. Han er den palæstinenser, der har siddet længst tid i et israelsk fængsel.

Vinder 'Natur', enkeltbilleder

En Rothschild giraf bliver fragtet i sikkerhed fra en ø i en kenyansk sø.

Den særlige girafart er ikke bare verdens højeste pattedyr, som kan blive mere end seks meter høj, det er også en truet dyreart.

Massivt regnfald i området omkring Baringosøen har fået vandstanden til at stige så markant, at der er blevet dannet øer.

Vinder 'Natur', billedserier

Mange kan ikke udstå duerne i byen, der ofte bliver sammenlignet med flyvende rotter, men et hollandsk duepar valgte at bruge pandemien til at bringe en olivengren til en fotografs familie.

Billedserien bevidner, hvordan familien pludselig blev to større, da duerne Ollie og Dollie flyttede ind.

Vinder 'Portrætter', enkeltbilleder

Gennem hele sin skolegang blev Ignat mobbet – og han blev konfronteret af skolens psykolog, da der pludselig gik rygter om, at han brugte det mandlige pronomen, når han omtalte sig selv.

Psykologen blev den første person, Ignat fortalte, at han var transseksuel. Efterfølgende blev han bedt om at holde det hemmeligt.

Billedet forestiller Ignat med sin kæreste Marie, der bor sammen i Sankt Petersborg, og det er en fortælling om de ydmygelser og den stigmatisering, LGBTQ+-personer lever under i Rusland.

Vinder 'Portrætter', billedserier

Robert Baldwin Jr. står i sit hemmelige våbenrum, der er gemt bag et spejl, som dem man kender fra afhøringsrum på film. I baggrunden sidder hans kæreste ved spisebordet.

Projektet bringer fokus på USA og landets tungtbevæbnede befolkning. Undersøgelser viser, at der er knap 400 millioner våben blandt civilbefolkningen, der tæller 328 millioner mennesker.

Rettighederne til at eje våben er sikret i forfatningen, men er med jævne mellemrum oppe til debat.

Vinder 'Sport', enkeltbilleder

I bouldering skal man klatre på vægge, der normalt ikke er mere end seks meter høje.

Til at starte med var det en form for træning for bjergbestigere og lignende, men nu er det blevet en sport i sig selv.

På billedet ses George, der er i gang med at træne til bouldering på en stabel træstammer.

Vinder 'Sport', billedserier

Den amerikanske by Flint, Michigan, er under afvikling. Byen, der er kendt som fødestedet for General Motors, blomstrer ikke længere, i takt med at der er sket en nedgang i industrien.

Samtidig begyndte bystyret i en spareøvelse at tage vand fra floden og sende det ud til byens borgere som drikkevand uden at rense det ordentligt, hvilket førte til en større sundhedskrise.

Serien af billeder følger Flint Jaguars. Et high school basketballhold, der er blevet et billede på en by, der nægter at give op. Efter nærmest aldrig at have vundet fik de vendt det hele på hovedet, og før pandemien brød ud, var de på vej i divisionsfinalen.

Vinder 'Nyhedsspot', enkeltbilleder

Statuen The Emancipation Memorial viser præsident Abraham Lincoln, der holder emancipationserklæringen i hånden. Ordren der frigav slaverne fra sydstaterne.

For Lincolns fødder knæler en sort mand i et lændeklæde.

Statuen har været oppe til debat i forbindelse med, at fokusset på sorte amerikaneres rettigheder og levevilkår for alvor blev en del af dagsordenen med Black Lives Matter-bevægelsen.

Kritikere mener ikke, at statuen anerkender, at sorte amerikanere i høj grad spillede en rolle i frigivelsen af slaverne.

Vinder 'Nyhedsspot', billedserier

Eksplosionen på havnen i Beirut kunne høres flere hundrede kilometer væk.

I et lager blev der opbevaret 2750 ton ammoniumnitrat, og da det eksploderede, mistede mere end 200 mennesker livet, og 300.000 blev hjemløse.

Landet er i forvejen plaget af stor utilfredshed med politikerne, hvilket har ført til enorme og langvarige demonstrationer og en kæmpe inflation. Eksplosionen blev set som endnu en ting, myndighederne ikke havde styr på.

Mens Danmark har stoppet brugen af AstraZeneca-vaccinen, fortsætter brugen af vaccinen i Tyskland

Fredag skal den 66-årige kansler Angela Merkel have vaccinen. Det skriver flere tyske medier – heriblandt Bild.

AstraZenecas vaccine har ligesom i Danmark været meget omstridt i Tyskland, hvor mange tyskere har nægtet at modtage vaccinen, selvom den er godkendt af EU.

Det har fået flere tyske toppolitikere til at vælge vaccinen for at understrege tilliden til AstraZeneca.

Og fredag er det altså Angela Merkels tur til at få sit første stik.

Vaccinen er frivillig i Tyskland

Flere partier på Christiansborg presser på for at få det gjort frivilligt for danskerne, om de vil lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine.

Den beslutning er allerede taget i Tyskland.

AstraZeneca-vaccinen er suspenderet for tyskere under 60 år, men resten af befolkningen kan frit vælge at få et stik af vaccinen – og faktisk hoppe udenom diverse fastlagte skemaer for, hvis tur det er til at blive vaccineret.

Det fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland Uffe Dreesen.

- Hvis man er over 60 år og villig til at tage den minimale risiko, der er forbundet med vaccinen, kan man faktisk få sig en tid stort set lige på stedet, siger han.

Von der Leyen vaccineret

Også den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er torsdag blevet vaccineret. Det skriver hun på Twitter.

Kommissionsformanden oplyser dog ikke, om hun blev stukket med AstraZenecas vaccine.

I Norge valgte regeringen torsdag at udskyde beslutningen om, hvorvidt brug af AstraZenecas vaccine skal genoptages

De norske sundhedsmyndigheder har ellers anbefalet at droppe AstraZeneca-vaccinen, efter den blev sat i forbindelse med flere tilfælde af blodpropper.

Til gengæld er der mere usikkerhed fra politisk hold. Regeringen ønsker flere beviser for, at faren for at modtage AstraZeneca-vaccinen overstiger faren for ikke at blive vaccineret.

Torsdag forhandler Folketingets partier om at hæve forsamlingsforbuddet både indendørs og udendørs.

Imens venter tusindvis af danskere stadig på at finde ud af, hvornår de kan fejre de store milepæle i livet, der har fundet sted under pandemien.

TV 2 har talt med en håndfuld af de danskere, som sidder ekstra langt ude på stolekanten, mens der forhandles.

Stephanie forsøger for trejde gang at arrangere bryllup

Egentlig var planen, at 26-årige Stephanie Schor Mogensen og hendes forlovede Thomas skulle giftes i april sidste år. Men på grund af Danmarks første nedlukning måtte de pludseligt slå bremserne i.

- Der var kun nogle uger til brylluppet, så jeg havde forberedt det hele og havde købt en masse pynt med datoer på. Så jeg blev rigtig ked af det, og det var virkelig hårdt, fortæller hun.

Derfor valgte parret at blive viet ved en lille uformel ceremoni, mens festen for deres venner og familie blev udskudt et år.

Stephanie var nemlig gravid og ville gerne nå at ”smide babyvægten,” inden den store dag. Og samtidig måtte parret starte helt forfra på både invitationer, bordkort, glas og vielsesringe, der allerede havde bryllupsdatoen indgraveret.

Men under vinterens nedlukning mistede parret troen på, at et nyt forårsbryllup med deres knap 80 gæster kunne lade sig gøre. Og derfor flyttede de endnu en gang datoen – denne gang indtil midten af august.

- Vi vil jo gerne fejre kærligheden til hinanden, og det synes vi ikke, vi kan, når man kun må samles 10 mennesker. Der er altså for meget gang i vores familie og venner, siger Stephanie Schor Mogensen.

Men efter Danmark i denne uge droppede AstraZenecas vaccine og satte brugen af Johnson & Johnsons på pause, frygter hun, hvad forhandlingerne om forsamlingsloftet munder ud i.

- Man har en knude i maven og når slet ikke at se frem til det, fordi man hele tide frygter at skulle aflyse igen. Hvis det bliver nødvendigt at udskyde en gang mere, bliver det rigtig håbløst. Man gider jo ikke blive ved, siger hun.

Magnus vil ikke konfirmeres i gymnasiet

Også blandt forårets konfirmander er stemningen lige nu anspændt. Og det har Christina Vogelius Salbæk om nogen kunne mærke.

Sidste år blev hendes søn, Magnus’, konfirmation rykket til august. Og selvom han på dagen tilkendte sig den kristne tro, er den store fejring med hele familien indtil nu blevet udskudt tre gange.

- Han synes jo, det er rigtig frustrerende. Vi har en søn, som blev konfirmeret for tre år siden, så han har næsten lige set sin bror få en stor fest, og så bliver hans egen måske slet ikke til noget, fortæller hun.

Indtil videre har forsamlingsloftet sammen med anbefalinger om mundbind og begrænset fællessang nemlig stukket en kæp i hjulet på den store fest, Magnus ønsker sig.

Men nu håber Christina Vogelius Salbæk, at familien til juni kan samle 63 gæster på en restaurant.

- Det er svært at glæde sig til en fest, når man ikke ved, om det bliver til noget. Og det er virkelig hårdt hele tiden at lave nye bordplaner, for det er jo et helvede til arbejde, siger hun.

Magnus er den eneste i sin klasse, som endnu ikke har fejret sin konfirmation. Men bliver forsamlingsforbuddet ikke løftet tilstrækkeligt, overvejer familien helt at aflyse festen.

- Han synes, det er rigtig ærgerligt, men hvis der ikke kan afholdes noget i juni, så vil han helst slet ikke have en fest. Han starter jo i 1. g til sommer, og det er jo lidt mærkeligt at holde konfirmationsfest, når man går i gymnasiet, siger Christina Vogelius Salbæk.

Nu kan Iris selv gå op til døbefonten

Sidste sommer skulle 31-årige Barbara Struwe-Lundgreens datter Iris have været døbt.

Men en stor del af hendes familie bor i Norge, og på grund af landets strenge regler for ind- og udrejse under coronaen blev Iris’ dåb udskudt helt indtil juni i år.

- Vi har en dåbskjole, der er gået i arv i familien, men den kan hun ikke passe mere. Og hun fylder jo halvandet år inden dåben, så hun vil jo selv kunne gå op til døbefonten og hoppe i vandet, fortæller Barbara Struwe-Lundgreen.

Egentlig er planen kun at samle cirka 30 mennesker både i kirken og til festen. Men selvom familien tror på, at forsamlingsloftet kommer derover, frygter de også, at det først sker ud på sommeren.

Og i værste fald kan det betyde, at Barbara Struwe-Lundgreens norske familie ikke kan nå at planlægge både fly og hotel inden dåben.

- Vores nærmeste familie skal jo være med til hendes dåb, så vi ville helt sikkert udskyde det igen. Men det vil vi være rigtig trætte af, for hun skal jo ikke gå glip at sin dåb, bare fordi vi ramler ind i alt det her.

Partierne på Christiansborg forhandler torsdag aften om yderligere genåbning af samfundet. Og regeringen er indstillet på, at den planlagte genåbning skal udvides.

- Der er plads til at åbne og også at åbne en del mere end det, der ellers var forudsætningen, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) inden mødet.

Når regeringen lægger op til at åbne yderligere, skyldes det ifølge sundhedsministeren, at vi i Danmark er et meget gunstigt sted i epidemien.

- Vi har lave smittetal, og vi har lave indlæggelsestal, og det er superpositivt. Derfor går vi ind til den her forhandling med et ønske om at åbne så meget, som det nu er muligt og samtidig holde epidemien under kontrol, siger han.

Det går overraskende godt

Også Statens Serum Institut (SSI) mener, at smitte- og indlæggelsestallene levner plads til at åbne mere. Det fremgår af et notat, som er sendt til partierne inden forhandlingerne, og som TV 2 er i besiddelse.

I notatet skriver SSI, at der ses ”tendens til en lav og stabil smitteforekomst samt en stabilisering af indlagte”.

På den baggrund vurderer seruminstituttet, at der ”er rum for lempelse af restriktioner indenfor de områder, der allerede var planlagt (indkøbscentre, kultur, forsamlingsforbud, indendørs idræt for børn), men herudover er der også mulighed for yderligere lempelser”.

Den gunstige situation, Magnus Heunicke taler om, bekræftes ligeledes af SSI.

- Helt overordnet er vi en lille smule overraskede over, hvor godt det går, siger SSI’s direktør, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Tredjefærrest smittede i EU

Danmark har registreret 129 smittetilfælde per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage, og det betyder, at kun Island og Portugal har lavere smittetal i EU.

SSI advarer dog også om, at ”tingene kan løbe løbsk”, som vi nu ser i andre europæiske lande som Ungarn og Estland.

- Det er jo grundlæggende samme virus, vi har, og danskerne har ikke en højere immunitet, end man har i mange andre lande. Så potentialet til at få meget høje smittetal og belastning af sundhedsvæsnet er stadig til stede, siger Henrik Ullum.

Han minder også om, at stigninger i smittetal går hurtigere, end det tager at få dem ned igen.

Men indtil videre har den foreløbige genåbning af Danmark haft mindre effekt på tallene end frygtet.

I februar skønnede en ekspertberegning fra SSI, at den delvise genåbning af blandt andet skoler ville føre til 870 indlagte med coronavirus i midten af april.

Torsdag – lige præcis midt i april – er der 191 indlagte.

Forsamlingsforbuddet til forhandling

Det er på den baggrund, at alle partierne, og altså også regeringen, ønsker flere lempelser af restriktionerne.

- Alle partier har ét fælles krav, og det er, at der skal åbnes noget mere noget hurtigere. Men præcis i hvilket tempo er de altså uenige om, siger TV 2s reporter Mads Frimann, der følger forhandlingerne.

Det er blandt andet forsamlingsforbuddet, der er på bordet under forhandlinger. Regeringen ønsker fra onsdag i næste uge at hæve forsamlingsloftet fra 10 til 20 personer udendørs og fra fem til ti personer indendørs. Det viser et notat, som TV 2 er i besiddelse af.

Derudover er det blandt andet på tale, om der kan lempes for kravet om coronapas, så der eksempelvis ikke kræves coronapas ved udendørsservering. Og så er det også på tale at fremrykke nogle af de genåbninger, der allerede er aftalt.

Ifølge den langsigtede genåbningsplan, partierne blev enige om i slutningen af marts, bliver der blandt andet åbnet for udendørsservering på restauranter og cafeer som det næste. Det er 21. april.

Derefter er den næste skæringsdato 6. maj. Her åbnes blandt andet for indendørs servering og for spillesteder, teatre og biografer.

Alle Husk-produkter bliver nu tilbagekaldt, efter at tre personer er døde med salmonella.

Det skriver Orkla Care A/S i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen bliver iværksat fredag morgen i samarbejde med fødevare- og lægemiddelmyndighederne, og det gælder både kapsler og pulver.

- Det sker, efter at vi nu har fået ét resultat fra vores egenkontrol, som viser salmonella i ét af vores batches, som nu er kasseret, inden det blev pakket til markedet, siger kommunikationsdirektør Nilüfer Sahin.

Hun understreger, at ingen af de produkter, der stadig er i handlen, har vist tegn på salmonella. Men virksomheden ønsker at fjerne mistanken.

- Indtil vi har større vished, vælger vi at agere ud fra et forsigtighedsprincip og tilbagekalder alle produkterne, siger Nilüfer Sahin.

Produkter med salmonella

Flere af virksomhedens produkter blev allerede tilbagekaldt i sidste uge på grund af mistanke om salmonella.

Der er tale om:

• Naturlægemiddel HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler

• Kosttilskuddet HUSK Psyllium Mavebalance Basic, kapsler

De batchnumre, det drejer sig om, kan ses i artiklen her.

Statens Serum Institut (SSI) har siden slået fast, at der er fundet salmonella i Husk Psyllium-frøskaller.

Fredag i sidste uge, da SSI første gang gjorde opmærksom på salmonellaudbrudet, havde man kendskab til 25 tilfælde. Siden steg omfanget.

33 syge

Derfor gik SSI torsdag ud med endnu en pressemeddelelse og opfordrede alle til at tjekke, om de har de tilbagekaldte Husk-produkter i hjemmet. Det skyldes, at der er tale om "et alvorligt og stort udbrud med mange syge", lød det.

Nu opfordrer producenten altså forbrugere til at kassere alle Husk-produkter, man ligger inde med.

I alt er 33 personer blevet syge med den samme type salmonella, og flere er alvorligt ramt. Indtil videre har 19 personer været indlagt, og tre personer er døde.

Alle de syge har spist Husk Psyllium-frøskaller, skriver SSI.

Ekstremt uheldigt

Statens Serum Institut har aldrig tidligere udpeget et naturlægemiddel som årsag til et salmonellaudbrud.

- Det er jo ekstremt uheldigt, at der optræder salmonella i et naturlægeprodukt, som man tager mod diarre og forstoppelse, fordi så rammer det også en gruppe af mennesker, som i forvejen er sårbare. Flere af dem, vi har set, har andre lidelser, og derfor kan man risikere at blive svært syg af det her, siger epidemiolog ved SSI Luise Müller til TV 2.

Symptomer på salmonella er dog oftest milde og går over af sig selv.

Risikoen for, at man er smittet med salmonella, vurderes da også at være lille, selvom man har spist de tilbagekaldte produkter, skriver SSI.

Men hvis man har vedvarende symptomer eller tvivlsspørgsmål, anbefales man at henvende sig til sin egen læge.

Over en million danskere er nu blevet vaccineret mod coronavirus med mindst ét stik. Samtidig vil regeringen undersøge muligheden for at givet danskere frit valg om AstraZeneca-vaccinen.

Og lad os så komme i gang med et nyhedsoverblik med masser af genåbningsnyt. Men først:

Messerschmidt tiltalt for misbrug af EU-midler

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, tiltales for misbrug af næsten 100.000 kroner i det, der er blevet døbt Meld og Feld-sagen.

Sagen går helt tilbage til august 2015, hvor Dansk Folkeparti modtog 98.835 kroner i støtte fra partialliancen Meld i Europa-Parlamentet i forbindelse med et sommergruppemøde i Skagen. Penge, som ifølge reglerne ikke må bruges som direkte eller indirekte finansiering af nationale partier.

Det mener Morten Messerschmidt heller ikke er sket. Over for TV 2 fastholder han sin uskyld i sagen.

Formelt skal Folketinget nu give samtykke til, at Bagmandspolitiet må rejse tiltalen, da folketingsmedlemmer er beskyttet af immunitet.

Regeringen vil lempe forsamlingsforbuddet

Folketingets partier sidder her til aften i forhandlinger om en yderligere genåbning af samfundet, og et af emnerne er en lempelse af forsamlingsforbuddet.

Står det til regeringen, skal forsamlingsloftet fra onsdag i næste uge hæves fra 10 til 20 personer udendørs og fra fem til ti personer indendørs. Det viser et notat, som TV 2 er i besiddelse af.

Planen er, at forsamlingsloftet hæves yderligere fra 21. maj og helt udfases, når alle sårbare borgere og alle over 50 år har fået første vaccinedosis.

Folk, der længes efter festivaler og lignende, må dog lige klappe hesten lidt endnu. Større forsamlinger og arrangementer er ikke omfattet af planen, da regeringen afventer en ekspertgruppes anbefalinger.

SSI: Plads til mere genåbning

Vi forlader ikke forhandlingerne om genåbning endnu. For smitte- og indlæggelsestallene giver plads til mere genåbning, vurderer Statens Serum Institut i et notat, som TV 2 er i besiddelse af.

Der ses ”tendens til en lav og stabil smitteforekomst samt en stabilisering af indlagte”, står der i notatet. Og på den baggrund vurderer SSI, at der ”er rum for lempelse af restriktioner indenfor de områder, der allerede var planlagt (indkøbscentre, kultur, forsamlingsforbud, indendørs idræt for børn), men herudover er der også mulighed for yderligere lempelser”.

For nuværende er planen blandt andet, at restauranter og cafeer må åbne for udeservering fra 21. april, og i dag har Erhvervsministeriet offentliggjort retningslinjerne for, hvordan det må foregå. Dem kan du læse om her.

Én positiv lyntest sender ikke længere alle hjem

En hel skoleklasse skal ikke længere sendes hjem, fordi en enkelt elev er testet positiv for coronavirus ved en lyntest. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i dag.

Dermed kan skoledagen fortsætte som normalt, mens kun den smittede elev går i isolation og får taget en PCR-test (det er den, der skal i halsen og er mere pålidelig end lyntesten, der skal i næsen).

Først hvis PCR-testen også er positiv, bliver resten af eleverne sendt hjem. Hvis den derimod er negativ, kan den hjemsendte elev vende tilbage til skolen og alle klassekammeraterne.

Meget apropos så lukkede det store Gefion Gymnasium i indre København og to grundskoler i dag - det skyldtes dog ikke regler om smittede elever, men derimod at incidenstallet er for højt i Sankt Pauls Sogn, hvor skolerne ligger.

Stemmen bag Apu undskylder

I 30 år har seere af serien ’The Simpsons’ igen og igen hørt Apu Nahasapeemapetilon sige signaturreplikken ”Thank you, come again” med en tyk indisk accent, når Homer, Ned Flanders, Comic Book Guy eller andre af Springfields ikoniske beboere har handlet færdigt i hans lille købmandsbutik.

I 30 år har den hvide amerikaner Hank Azaria fra New York-bydelen Queens lagt stemme til Apu - og i øvrigt flere andre af de kendte karakterer - men i januar 2020 besluttede han, at han ikke længere ville lægge stemme til den indiske Kwik-E-Mart-ejer.

​Beslutningen kom efter flere års kritik af karakterens karikerede fremstilling af amerikanere med sydøstasiatiske rødder.​

Nu undskylder Hank Azaria så for at have lagt stemme til figuren, som han har indset er en fornærmelse mod indere i USA.

***

Det var de historier, jeg havde udvalgt i dag.

Tilbage har jeg kun at sige: Tak for nu, kom snart igen.

Ude fra villavejen er det svært at se, men bag hækken ligger der større og mindre bunker af skrald flere steder på grunden. En begyndelse til noget endnu større, hvis man spørger husets beboer.

Han hedder Ernst. Det hed han i hvert fald, dengang dokumentaren 'Rebellen på villavejen', der blev sendt torsdag aften på TV 2, blev optaget i 2020. Nu har han ændret navn til Ernesto Soertellme.

Og Ernesto Soertellme har stadig en plan om at lave et kunstværk af byggeaffald og andre ting.

Sidste sommer nåede skraldebunken på hans grund en højde på tre meter. Den ragede op over tagrenden på huset og strakte sig fra vejen og ind til hoveddøren.

Naboerne var dog ikke glade for synet og havde i månedsvis forsøgt at råbe Aarhus Kommune op med breve, telefonopkald og underskriftindsamling. Sidste sommer blev der også konstateret rotter på grunden.

Kommunen bad derfor gentagne gange Ernesto Soertellme om at rydde grunden, men da intet skete, valgte kommunen til sidst at sende et oprydningshold ud.

Mod Ernesto Soertellmes vilje, men på hans regning.

Er begyndt at samle igen

I dag er Ernesto Soertellme begyndt at samle skrald på sin grund igen. Og hvor hans plan tidligere var at sælge sit kunstværk for 500.000 kroner, er det nu at sætte fokus på overforbrug og på hjemløse.

Det fortæller journalist Søren Kramer, der har fulgt den 68-årige pensionist det seneste halvandet år.

Først skal Ernesto Soertellme dog have styr på den regning, som Aarhus Kommune har sendt for oprydningen på grunden. En regning som kommunen ifølge loven er forpligtet til at opkræve, og som lyder på 192.729,58 kroner, efter der er kommet renter på.

Kommunen har taget pant i huset, og hvis ikke Ernesto Soertellme betaler regningen, kan kommunen sætte huset på tvangsauktion.

- Det er helt urimeligt, siger Ernesto Soertellme til Aarhus Stiftstidende, der var på besøg hos ham for et par dage siden.

Ifølge Aarhus Stiftstidende har hans advokat rådet ham til at skaffe de 30 procent af beløbet og betale det i første omgang. Så må resten afdrages.

- Jeg har skaffet de 57.818 kroner fra min bank. Jeg fik nogle forsikringspenge for min bil og arvede resten, siger Ernesto Soertellme til Aarhus Stiftstidende.

Hvorfor får han ikke en bedre hjælp?

Den 68-årige pensionist har to gange i sit liv har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det viser hans journal, som journalist Søren Kramer har fået adgang til med Ernesto Soertellmes accept.

Gennem årene har det undret flere naboer, at kommunen ikke har grebet ind tidligere og hjulpet ham, når han har begravet sin grund i skrald.

Problemet er dog, at Ernesto Soertellme ikke vil have hjælp. Og derfor opstår der et dilemma.

For på den ene side er der i Danmark love, der beskytter borgernes ejendomsret. Og på den anden side er også love, som forpligter det offentlige til at hjælpe borgere, som har brug for hjælp – også selvom borgeren siger nej tak.

Det forklarer Knud Kristensen fra SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed.

- Som kommune kan man vælge at sige: "Vi kan ikke hjælpe, fordi det vil være i strid med grundloven". Men man kan også sige: "Vi skal hjælpe ham, for det står i serviceloven". Så når man har modsatrettede lovbestemmelser, burde man lave en alliance med Ernesto i stedet for at gøre det til en konflikt, siger Knud Kristensen.

- Vi vil gerne hjælpe, siger Aarhus Kommune

Da sagen i Aarhus Kommune i dette tilfælde både omhandler en borgers helbred samt oprydning og skadedyrsbekæmpelse, er ansvaret delt mellem de to afdelinger.

I Center for Mestring, der huser det opsøgende psykiatriske team, betegner centerchef Mette Grandjean sagen som en "ulykkelig situation", fordi det er en svær situation med borgere, der ikke vil have hjælp.

- Uanset hvilken lovparagraf vi arbejder efter, så skal borgeren nikke ja til vores hjælp. Det har vi ikke haft den store succes med i starten af arbejdet med Ernesto, men det er grundlæggende det, der skal til. Det er relationsarbejdet, som er meget langvarigt, siger Mette Gradjean.

Så han har fået den hjælp, han har behov for?

- Det kan vi jo diskutere, om han har. Set med Ernestos øjne har han fået den hjælp, han har behov for. Set med samfundets øjne ville vi rigtig gerne hjælpe ham meget mere, end det han siger ja tak til, siger Mette Grandjean.

Hvorfor kan man ikke tvinge ham til hjælp?

Knud Kristensen anerkender, at det er en svær situationen, og at der ikke findes nogen nem løsning.

Ifølge loven kan man nemlig kun tvinge folk til hjælp, hvis de er sindssyge og til fare for sig selv eller andre. Og desuden burde man i dette tilfælde kunne løse det ad frivillighedens vej gennem samtale og samarbejde, mener Knud Kristensen.

Netop derfor anfægter han også, at Aarhus Kommune siden 2019 har sendt 13 breve med frister, påbud og varsler. Breve, som ofte er svære at forstå indholdet af.

- Når en borger har det skidt, er det vigtigste den menneskelige relation. Man må ud til ham og være til stede i stedet for at sende breve, siger Knud Kristensen.

Hos afdelingen Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står for oprydningen, lyder svaret, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag af hensyn til borgeren. Afdelingschef Birgitte Kloppenborg-Skrumsager understreger dog, at kommunen aldrig kun sender breve i den slags sager.

- Vi forsøger også med mails, vi ringer, og vi bruger eventuelt kontaktpersoner. Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne. Vi forsøger altid meget med dialog i svære sager, siger Birgitte Kloppenborg-Skrumsager.

Problemet ser dog ikke ud til at være løst endnu. Hos Ernesto Soertellme er skraldet nemlig småt begyndt at hobe sig op igen flere steder. Og det er svært at forhindre, fordi skraldet ligger på hans grund og lige nu ikke udgør en sundhedsrisiko.

Ifølge Aarhus Kommune har man dog ikke opgivet at løse problemet i samarbejde med Ernesto Soertellme.

- Vi kommer aldrig til at hindre, at situationer som disse opstår, men vi arbejder på, at vi kommer hurtigere ind i sager, så de ikke får lov til at udvikle sig, som de gør her, og måske også på et tidspunkt, hvor borgeren er mere klar til det, siger centerchef Mette Grandjean.

Flere partier slår i Danmark på tromme for at lade det være op til danskerne selv, om de vil lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine. I går meddelte Sundhedsstyrelsen, at vaccinen er fortid i Danmark.

Blandt fortalerne for det frie valg er Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige. Også Venstre og Dansk Folkeparti er villige til at se på en model, hvor danskerne får frit valg om vaccinen.

Men i Tyskland er beslutningen allerede taget.

Muligt at komme forrest i køen

AstraZeneca-vaccinen er suspenderet for tyskere under 60 år. Men resten af befolkningen kan frit vælge at få et stik af vaccinen – og faktisk hoppe udenom diverse fastlagte skemaer for, hvis tur det er til at blive vaccineret.

Det fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland Uffe Dreesen.

- Hvis man er over 60 år og villig til at tage den minimale risiko, der er forbundet med vaccinen, kan man faktisk få sig en tid stort set lige på stedet, siger han.

Endnu ikke klar over muligheden

I øjeblikket er der nemlig masser af AstraZeneca-vacciner tilgængelige i landet, efter man har fjernet den som mulighed for dem under 60 år.

Alene i Berlin er der derfor lige nu over 9000 ledige tider til AstraZeneca-vaccination, fortæller han. Og et lignende billede tegner sig rundt omkring i flere tyske delstater.

Ifølge Uffe Dreesen er der for tiden en del forvirring forbundet med vaccinen. Mange tyskere over 60 år er derfor endnu ikke helt klar over muligheden for at springe køen over, hvis de vil vaccineres med AstraZeneca.

Men nogle delstater i landet har været bedre end andre til at gøre opmærksom på, at man stort set uden at stå i kø kan gå hen og få sit stik, siger Uffe Dreesen.

- Og her ser det ud til, at der er rift om tilbuddet.

Også muligt for resten af befolkningen

Faktisk er det også muligt for tyskere under 60 at få et skud af vaccinen, hvis de er særligt opsøgende hos egen læge. De tyske myndigheders bestemmelser siger nemlig, at læger gerne må give vaccinen, forklarer Uffe Dreesen.

Det kræver blot, at lægen synes, det er forsvarligt, og at den pågældende person grundigt oplyses om eventuelle bivirkninger.

- Så kan man insistere på, at man gerne vil have vaccinen og dermed springe vaccinationskøen over. Også selvom du er under 60 år, siger han.

Ligesom i Danmark har mange mennesker allerede har fået første dosis af AstraZeneca-vaccinen, og de tyske myndigheder anbefaler generelt, at andet skud bliver med en anden vaccine.

- Men hvis man selv er ligeglad og bare gerne vil have det, der nu engang er på hylden, kan man altså få AstraZeneca, siger Uffe Dreesen.

- Nogle er meget opsatte på at få deres vaccine

Tyskland har tidligere været præget af skepsis overfor vaccinen.

I februar var kun omkring 4 procent af den tyske befolkning vaccineret, selvom sundhedsmyndighedernes køleskabe bugnede af AstraZeneca-vacciner.

Tyskerne frygtede bivirkninger og manglende effektivitet ved den britisk-svenske vaccine. Men ifølge Uffe Dreesen er vaccineskeptikerne fra februar ikke nødvendigvis de samme mennesker, der i dag mangler at blive vaccineret.

- Nogle er meget opsatte på at få deres vaccine så hurtigt som muligt, siger han.