Videnskaben gør en gang imellem opdagelser, som kan få det til at svimle.

Japanske forskere mener ifølge Guardian at have banet vejen for, at to mænd kan blive biologiske fædre til det samme barn.

Ved hjælp af stamceller fra en hanmus er det nu lykkedes forskerne at skabe æg, som efterfølgende er blevet befrugtet med sæd fra en anden mus.

Om det kan overføres til mennesker er stadig for tidligt at sige. Men vi kan da sige velkommen til dagens overblik.

Supersygehus ramt af omfattende vandskade

En ny skandale har ramt et af Danmarks kommende supersygehuse – denne gang i Aalborg.

Hele 100 steder er der konstateret vand på gulvet, blandt andet på intensivstuer. Derudover er der fugtplamager, skjolder og alger på alle hospitalets facader.

Det såkaldte supersygehus i Aalborg er ikke det eneste af sin art, der er stødt ind i svære byggeproblemer. Også i Odense kæmper man med skimmelsvamp på grund af utætte tage.

Ifølge en lektor i byggeri ved DTU skyldes problemerne, at byggeriet af sygehusene er langvarigt og komplekst.

Stephanie Lose bliver ny minister

Venstres Stephanie Lose bliver ny midlertidig minister i SVM-regeringen. Hun skal fremover være fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens (V) sygeorlov.

Hun overtager posten som fungerende økonomiminister fra Venstres Troels Lund Poulsen, der har bedt om at blive aflastet, fordi han har beklædt to ministerposter – den anden som fungerende forsvarsminister.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, forventer ikke at komme tilbage til regeringen og Folketinget inden for den nærmeste fremtid efter at at være sygemeldt med stress for en måned siden.

Boligmarkedet på vej mod comeback – men det bliver kortvarigt, vurderer cheføkonom

Markedet var glohedt, boblen godt pumpet, og priserne fulgte med.

Så kom krigen i Ukraine og en galopperende inflation, som også har påvirket renterne. Og boligmarkedet tabte pusten, mens krisetegnene tog til, og købelysten gik i kramper.

Men nu melder flere ejendomsmæglere om øget salg og interesse.

Spørgsmålet er dog, om udviklingen holder, eller om det bare er gryende forårsfornemmelser på boligmarkedet.

Der forventes et yderligere prisfald på boliger i hele landet de kommende måneder.

Kritik af Carlsberg i Kina: Tvangsdruk og overvåget ølfestival

Carlsberg har haft stor fremgang i Kina, som er bryggeriets største marked. Omsætningen i Kina var på 13,8 milliarder kroner i 2022.

En væsentlig del af den forretning ligger ifølge Carlsberg selv i provinsen Xinjiang, hvor alkohol har spillet en central rolle i undertrykkelsen af de muslimske mindretal.

Kinas politik i provinsen har været at mindske den muslimske indflydelse, fortæller en antropolog. Og et af midlerne har været at lægge pres på det muslimske mindretal for at drikke alkohol fra det Carlsberg-ejede bryggeri Wusu. Ellers risikere de at blive sat i fangelejre, viser TV 2s research.

Carlsberg har afvist at spille en rolle i det, der også beskrives som "tvangsdruk".

Billeder af højgravid gik verden rundt efter angreb – et år senere retter hun hårde anklager mod Ukraine

Billederne gik verden rundt, da den højgravide kvinde Marianna Vysjemirskaja flygtede fra bombardementet af et hospital i den ukrainske by Mariupol.

Men nu siger Marianna Vysjemirskaja i et nyt interview med den tabloide og Putin-venlige avis Komsomolskaja Pravda, at det var hendes landsmænd, som forbrød sig mod krigens regler i forhold til Genéve-konventionen.

Ifølge den 30-årige kvinde anvendte ukrainske soldater hospitalet som skjulested og lod de vordende eller nybagte mødre fungere som menneskeligt skjold.

I dag opholder Marianna Vysjemirskaja sig i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor hun er tilknyttet den patriotiske russiske fond Rodina.

***

Statens Serum Institut (SSI) har fundet multiresistente CPO-bakterier hos yderligere to personer, der er blevet behandlet med antibiotikamedicinen Dicillin.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Derudover er der fundet spor efter bakterien i 12 patienter, skriver SSI.

Af dem har otte været i behandling med Dicillin, der er et antibiotikum, i en periode, før de multiresistente bakterier blev fundet.

De resterende fire er stadig ved at blive undersøgt.

Tilbagekaldt medicin

Fundene gør, at udbruddet med bakterien indtil videre omfatter i alt 25 personer. I forvejen er der nemlig konstateret 11 tilfælde.

Ingen af patienterne er ifølge SSI blevet alvorligt syge af bakterien. Det har heller ikke været nødvendigt at igangsætte behandling for bakterien.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør hos Statens Serum Institut, siger, at instituttet holder nøje øje med udviklingen i spredning af bakterierne.

- Det her er ikke noget, der er farligt for den enkelte patient. Men vi skal naturligvis gøre, hvad vi kan for at undgå spredning af multiresistente bakterier, siger hun i pressemeddelelsen.

Lægemiddelstyrelsen tilbagekaldte i begyndelsen af februar lægemidlet Dicillin. Det skete, efter at der var konstateret ni tilfælde af CPO-bakterier hos patienter, der havde fået medicinen.

Cirka 35.000 personer har fået antibiotikamedicinen på recept fra september til og med december. Det viste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er potentielt større, da det også er blevet solgt efterfølgende.

Pålagt isolation

CPO er ifølge Sundhedsstyrelsen en fællesbetegnelse for en gruppe bakterier, som kan være svære at behandle.

Multiresistente bakterier er modstandsdygtige over for netop flere typer antibiotika. Deres multiresistente gener kan være hæmmende for behandling af andre sygdomme.

Bærer man bakterien, vil man ved fremtidig behandling på sygehuset være pålagt isolation på enestue. Det vil gælde resten af livet.

Statens Serum Institut blev opmærksom på problemet i oktober, i forbindelse med at de så en stigning i en særlig multiresistent CPO-bakterie, der ikke tidligere var set.

Ifølge SSI blev det på det tidspunkt undersøgt, om det kunne relateres til smitte på sygehuse eller rejser til udlandet. Men det var først i februar, at det blev koblet til antibiotikamedicinen.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen er SSI i gang med at undersøge, hvor mange der er blevet udsat for bakterien.

Tyra Grove Krause har tidligere sagt til Ritzau, at "vi kun har set toppen".

Japanske forskere mener at have banet vejen for, at to mænd kan blive biologiske fædre til det samme barn.

Det skriver avisen The Guardian.

Det er ved hjælp af stamceller fra en hanmus lykkedes forskerne at skabe æg, som efterfølgende er blevet befrugtet med sæd fra en anden mus.

Med teknikken er det lykkedes at skabe syv velfungerende museunger med en normal levetid.

Burde kunne overføres til mennesker

Og det samme burde kunne lade sig gøre i mennesker, mener forskerne fra Kyushu Universitet.

- Vi burde have teknologien til at genskabe forsøget i mennesker allerede inden for ti år, siger professor ved Kyushu Universitet og leder af forsøget, Katsuhiko Hayashi, ifølge The Guardian.

Resultaterne blev onsdag præsenteret ved en konference for genmanipulation på Francis Crick Instituttet i London.

Det er før lykkedes forskere at skabe mus, som teknisk set havde to biologiske fædre.

Men det er ifølge The Guardian første gang, at levedygtige æg er blevet kultiveret fra maskuline celler.

Muligt at behandle infertilitet

Teknikken bør også gøre det muligt at behandle alvorlige former for infertilitet i kvinder.

Det gælder blandt andet for dem med Turner syndrom, en genetisk tilstand, hvor man mangler eller har et ændret X-kromosom.

Forsøget er baseret på at omprogrammere hudceller fra hanmus med det mandlige XY-kromosom.

Et kromosom er et dna-molekyle, som udgør arvemassen i en organisme.

Mennesker har 22 kromosompar og et kønskromosompar. Kvinder har to X-kromosomer, mens mænd har et X- og et Y-kromosom.

Forskerne har i hanmus slettet Y'et og erstattet det med et X-kromosom fra en anden han og dermed skabt det kvindelige XX-kromosom.

Ifølge dekanen for det medicinske fakultet på det amerikanske universitet Harvard, George Daley, er resultaterne fascinerende.

Men om det er muligt at genskabe i mennesker, er han ikke overbevist om.

- Vi forstår stadig ikke nok af menneskers unikke gensammensætning til at genskabe Hayashis provokatoriske arbejde i mus, siger han ifølge The Guardian.

En ny skandale har ramt et af Danmarks kommende supersygehuse – denne gang i Aalborg.

Det var absolut ikke det, vi havde brug for lige nu

Martin Kjær, bygherre

Hele 100 steder er der konstateret vand på gulvet, blandt andet på intensivstuer. Derudover er der fugtplamager, skjolder og alger på alle hospitalets facader. Det skriver Nordjyske.

Byggeriet er i forvejen blevet forsinket flere år, ligesom økonomien er skredet. Derfor ærgrer bygherren Martin Kjær sig ekstra.

- Det var absolut ikke det, vi havde brug for lige nu. Det er enormt ærgerligt, siger han til TV 2.

Supersygehuset i Aalborg er langt fra det første, der er ramt af byggesjusk

Senest i februar blev der fundet skimmelsvamp i 400 rum på supersygehuset i Odense på grund af utætte tage.

Spørgsmålet er: Hvordan kan det ske?

For optimistisk

Christian Tuesen, lektor i byggeri ved DTU, forklarer, at supersygehusene er nogle af de mest komplekse byggerier i Danmark nogensinde.

Allerede i 2007 begyndte man at lave de første tegninger, og i 2012 begyndte byggerierne, der fortsat pågår.

- Det er en meget lang proces med mange led, hvor ting kan gå galt, siger han til TV 2.

Christian Tuesen mener grundlæggende, at regionerne har været for optimistiske i forhold til tid og budget, og det kan have presset entreprenørerne til eksempelvis at vælge billigere håndværkere eller fremskynde processer.

Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at supersygehusene er blevet udskudt og dyrere end forventet.

Men der er også grænser for forståelsen:

- Det er da også mig en gåde, at man ikke kan lægge et tag eller mursten, der holder tæt, siger Christian Tuesen.

Alarmklokken ringer

På supersygehuset i Aalborg blev problemerne mere eller mindre opdaget ved et tilfælde en efterårsdag i 2022.

- Jeg står og kigger på facaden, og pludselig ser jeg en våd plet, siger bygherren Martin Kjær.

I løbet af efteråret og vinteren lagde Martin Kjær mærke til, at "facaden så mere og mere våd ud".

- En dag opdager jeg, at der er vand flere stede indenfor. Og der ringer den helt store alarmklokke, fordi det skal der selvfølgelig ikke være.

Er der ikke nogle af dine ansatte på byggepladsen, der har lagt mærke til problemerne og sagt noget til dig?

- Det skulle man tro. Men der er ingen, der har sagt noget eller advaret mig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har haft kendskab til, hvor omfangsrigt problemet er.

Ansvaret skal placeres

Martin Kjær forklarer ligesom Christian Tuesen, at byggeriet er omfattende, og at der er flere steder, det kan være gået galt.

- Det kan være helt tilbage i designfasen, hvor tegningerne er blevet lavet forkert, eller det kan være, at der ikke er blevet ført godt nok tilsyn med byggeriet, siger han.

Men det er vel dit ansvar som bygherre at sørge for, at der bliver ført tilsyn?

- Jeg tog først over på projektet i foråret 2022, og så snart jeg opdagede problemet, tog jeg affære.

Det skal nu undersøges til bunds, hvor fejlen er sket, så der kan rettes op og efterfølgende placeres et retsligt ansvar, fortæller Martin Kjær.

- Nu må vi se

Samme melding lyder fra formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

Han er først og fremmest interesseret i at få rettet op på fejlene hurtigst muligt, men vil også vide, hvem der er den skyldige.

- Der kan blive et retsligt efterspil, fordi vi har jo ikke bestilt et sygehus, hvor der trænger vand i. Nu må vi se, hvem der er ansvarlig for hvad, siger han til TV 2.

Hvad vandskaden får af konsekvenser for økonomi og tidshorisont på supersygehuset i Aalborg, er endnu uvist.

Seneste melding – inden vandskaden – var, at sygehuset er klar til at modtage patienter i 2026, altså seks år senere end først planlagt.

Samtidig er byggeriet varslet at blive 1,4 milliarder kroner dyrere end ventet.

Jakob Ellemann-Jensens (V) sygemelding har torsdag medført en mindre ministerrokade, men statsminister Mette Frederiksen (S) ser det ikke som et tegn på, at Venstres formand ikke vender tilbage.

Det sagde hun på Amalienborg torsdag middag i forbindelse med præsentationen af Venstres Stephanie Lose som midlertidig økonomiminister.

Der er ikke nogen af os, der er herre over sygdom

Mette Frederiksen, statsminister, S

Direkte adspurgt svarede Mette Frederiksen, at hun er "overbevist" om, at Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage i de roller, han havde inden sygemeldingen i begyndelsen af februar.

Hun afviste samtidig, at ændringerne i regeringen er et tegn på, at Jakob Ellemann-Jensens sygemelding tager længere tid end først antaget.

- Sådan er jeg ikke sikker på, at man kan udlægge det. Det er ofte sådan med sygdomsforløb, at der er en første fase, og så finder man ud af efterfølgende, hvordan det egentligt forholder sig, siger Mette Frederiksen.

Savner Ellemann

Mette Frederiksen blev foran Amalienborg også spurgt, hvor længe hun kan leve med midlertidige løsninger på ministerposterne.

- Sådan kan man ikke sætte det op. Der er ikke nogen af os, der er herre over sygdom. Det er noget af det eneste, vi ikke bestemmer over, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

- Når der er en sygemelding i regeringen, så finder vi ud af at løse det. Og så er det klart, at med alt det vi står over for på forsvarsområdet, er det fornuftigt med de her ændringer.

Men hvad betyder det, at vicestatsministeren og formanden for regeringens næststørste er væk?

- Vi savner Jakob, og jeg er rigtig ked af, at han er syg. Vi mangler ham også i vores daglige arbejde. Men regeringen er et kollektiv, og vi finder ud af at få det til at fungere, siger Mette Frederiksen.

Lose: Ikke en drøm, der går i opfyldelse

Stephanie Lose, der er ny på ministerholdet, sagde på Amalienborg, at det er en stor ting at blive minister. Men afviste samtidig, at det er en drøm, der går i opfyldelse.

- Nej, det kan man ikke sige. Det er en opgave, som skal løses, og som jeg har sagt ja til. Det er en midlertidig opgave, indtil jeg kan vende tilbage til Region Syddanmark, siger Stephanie Lose, der nu tager orlov fra sin post som formand for Region Syddanmark.

Hvor længe forventer du, at du skal være minister?

- Der er ikke sat noget tidspunkt på. Det er både, fordi vi ikke ved det, og fordi det med den her slags sygemelding ikke er klogt at sætte en fast bagkant på.

Jakob Ellemann-Jensen skriver torsdag på Facebook, at han glæder sig til at vende tilbage, og at det går "fremad" med helbredet.

Der er ikke konstateret PFAS over grænseværdien i jorden – men myndighederne ønsker ikke at tage nogen chancer, når det handler om små børn.

Over hele landet er kommuner og regioner derfor gået i gang med at undersøge, om jorden under en lang række daginstitutioner kan være forurenede med PFAS-kemikalier, der kan være særligt sundhedsskadeligt for børn.

Grundene optræder nemlig på regionernes samlede mistankeliste over grunde, der kan være forurenede med PFAS.

Beslutningen om undersøgelserne kommer, efter at TV 2 for nylig kunne afsløre, at mindst 58 daginstitutioners adresser optræder på regionernes PFAS-mistankelister.

I den forbindelse opfordrede Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, til at få undersøgt risikoen hurtigst muligt.

I Aarhus Kommune har man efterfølgende selv gransket sagen og fundet yderligere syv daginstitutioner, der kan være PFAS-forurenede, men som ikke optrådte i TV 2s oprindelige opgørelse.

Det har medført, at seks daginstitutioners legepladser nu er blevet lukket med øjeblikkeligt varsel.

- Mens der gik folk rundt og tog giftprøver i jorden, ville vi synes, at det var mærkværdigt, hvis der sad børn ved siden af og puttede selvsamme jord i munden, forklarer Nikolaj Harbjerg, der er forvaltningschef for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Må lege et andet sted

Aarhus Kommune fandt som tidligere nævnt i alt syv daginstitutioner, hvor man ikke kunne udelukke en forurening med PFAS. Den ene institution er dog under ombygning og står derfor tom lige nu.

Mens der går folk rundt og tager giftprøver i jorden, ville vi synes, at det var mærkværdigt, hvis der sad børn ved siden af

Nikolaj Harbjerg, forvaltningschef i Aarhus Kommune

Børnene på de seks andre daginstitutioner må nu finde et andet sted at lege, indtil resultaterne fra de jordprøver, som kommunen har bestilt, er klar.

- Vi giver vores daginstitutioner en økonomisk håndsrækning. Når de ikke kan bruge deres udearealer, så får de nogle ekstra timer bevilget, og dem kan de bruge til ekstra hænder eller aktiviteter, forklarer forvaltningschef Nikolaj Harbjerg.

Han understreger, at prøvetagningen og afspærringen af legepladserne er et udtryk for, at kommunen gerne vil gå både med livrem og seler.

- Så længe vi ikke med sikkerhed kan vide, om der er PFAS eller ej, har vi valgt at gøre på denne måde, siger Nikolaj Harbjerg.

Kommunen har inden beslutningen søgt råd og vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi har været i kontakt med styrelsen, og den har svaret os sådan her: "Børn må ikke være i kontakt med PFAS forurenet jord", fortæller Nikolaj Harbjerg.

Alle regioner undersøger

Flere andre kommuner har ligesom Aarhus Kommune besluttet selv at få foretaget jordprøver for at få et hurtigt svar på, om deres daginstitutioners grunde er forurenede med PFAS.

Men det er faktisk regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening.

Alle fem regioner fortæller til TV 2, at de har sat gang i en større screening og efterfølgende undersøgelser af alle de grunde, der er under mistanke for at være PFAS-forurenede og samtidig huser kommunale eller private daginstitutioner.

Region Hovedstaden var den første til at reagere.

- Børn er mere sårbare end voksne, og de leger jo i jorden, og så tager de fingrene i munden. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på de små, siger Line Ervolder (K), der er formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden.

Vi skal være ekstra opmærksomme på de små

Line Ervolder (K), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden Jorden kan være skiftet

Region Hovedstaden har skrevet ud til samtlige kommuner i regionen og bedt dem om at indsende lister over alle børneinstitutioner for 0-6 årige, så adresserne kan blive krydstjekket med mistankelisten over grunde, der kan være forurenet med PFAS.

- Vi er gået i gang med at gennemgå børneinstitutioner i regionen for at afklare, om grundene tidligere har været brugt af virksomheder, der har brugt PFAS-stoffer, forklarer Line Ervolder (K).

I første omgang er der dermed tale om en screening, og det er ikke alle grunde, der kan forvente at blive testet for PFAS.

- Hvis man nu for eksempel tidligere har udskiftet jorden på sin legeplads, eller institutionen tidligere er blevet renset op af andre grunde, så kan vi jo med sindsro udelukke dem, siger Line Ervolder (K).

Hvis der derimod efter screeningen fortsat er en begrundet mistanke om PFAS-forurening af en grund, vil regionen få foretaget jordprøver.

- Og finder vi noget, som er meget bekymrende, så udskifter vi jorden, forsikrer Line Ervolder (K).

Finder vi noget som er meget bekymrende, så udskifter vi jorden

Line Ervolder (K), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden Kan tage måneder

I Region Sjælland har man også besluttet at undersøge, om daginstitutionernes grunde er forurenede med PFAS.

- Vi tager denne bekymring omkring PFAS og børneinstitutioner seriøst. Derfor er vi gået i gang med at kigge på grundene, siger Ane-Marie Westergaard, chef for Jordforurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.

Regionen vil sammenholde sin eksisterende viden om, hvor der historisk set kan have været anvendt PFAS med oplysninger om, hvor der i dag ligger daginstitutioner.

Region Sjælland har været i dialog med flere kommuner, men har ikke ligesom Region Hovedstaden bedt alle kommuner om at oplyse, hvor de private og kommunale daginstitutioner ligger.

- Vi har valgt en lidt hurtig metode for at komme hurtigt i gang, så der ikke er nogen børnehaveledere eller forældre, der skal være alt for nervøse, fortæller Ane-Marie Westergaard.

Hun udelukker dog ikke, at regionen kan blive nødt til at indhente flere oplysninger fra kommunerne.

Vi har valgt en lidt hurtig metode for at komme hurtigt i gang

Ane-Marie Westergaard, chef for Jordforurening og Grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland

Region Sjælland forventer, at det samlede arbejde vil tage nogle måneder.

- Vi skal lige igennem sagerne først, og så er vi klar til at tage jordprøver bagefter, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Ane-Marie Westergaard.

Tjekker også legepladser

I de resterende tre regioner er meldingerne næsten enslydende – arbejdet med at sammenholde potentielt PFAS-forurenede grunde med oplysninger om, hvor der ligger daginstitutioner, er gået i gang.

- I tilfælde, hvor der er lokaliteter med sammenfald, vil vi foretage en nærmere vurdering af en eventuel risiko for forurening af jorden med PFAS-stoffer og på baggrund heraf vurdere, om der er grundlag for at foretage en opfølgende forureningsundersøgelse på stedet, skriver Region Nordjylland i en mail til TV 2.

Regionen vil i den forbindelse inddrage kommunerne og indhente viden fra dem omkring børneinstitutionerne.

I Region Midtjylland er beskeden den samme:

- Ligesom i de andre regioner er vi i gang med at kigge på børneinstitutioner, der er beliggende på lokaliteter med mulige PFAS-kilder, skriver Morten Bondgaard, der er kontorchef for Kontoret for Jordforurening i Region Midtjylland.

I Region Syddanmark har man valgt samme fremgangsmåde. Regionen har desuden besluttet at udvide sine undersøgelser til også at omfatte legepladser rundt om i kommunerne.

- Når gennemgangen er afsluttet, vi vil tage stilling til, om der er børneinstitutioner eller offentlige legepladser, der er behov for at udtage prøver på, skriver Region Syddanmark til TV 2.

For første gang i over en måned giver den sygemeldte partiformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) lyd fra sig.

Det sker i et opslag på Facebook, hvor han giver en status på helbredet.

Det var ikke nemt at tage hjem fra Forsvarsministeriet den dag

Jakob Ellemann-Jensen (V)

- Det går fremad med mit helbred, skriver han.

- Jeg er i gode hænder, og jeg glæder mig til igen at have en dagligdag på Christiansborg og i Forsvarsministeriet.

Selvom han glæder sig, er han opmærksom på, at han skal være helt klar, inden han igen kaster sig over arbejdet.

- Jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft, skriver han.

Opdateringen kommer i forbindelse med, at Stephanie Lose (V) i dag er trådt ind i regeringen som fungerende økonomiminister for at aflaste Troels Lund Poulsen, der siden starten af februar har dækket ind for Jakob Ellemann-Jensen som fungerende forsvarsminister, mens han samtidig har varetaget sine egne opgaver som økonomiminister.

Den sygemeldte partiformand oplyser, at han har drøftet den nuværende situation med både Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen. På den baggrund har han bedt Stephanie Lose indtræde på ministerholdet som fungerende økonomiminister.

Ud over opdateringen på sit helbred og situationen i Venstre sætter Jakob Ellemann-Jensen også ord på, hvordan det har været at melde sig syg.

- Det var en svær beslutning at sygemelde mig med stress, og det var ikke nemt at tage hjem fra Forsvarsministeriet den dag. For jeg brænder for politik og for at være med til at tage et ansvar. Ikke mindst i en situation, hvor jeg har ført Venstre i regering, skriver han om 6. februar.

Jakob Ellemann-Jensen afslutter sit opslag med at skrive, at han ved, at både Venstre, regeringen og ministerierne er i trygge hænder, mens han koncentrerer sig om at få det bedre, så han kan vende tilbage med fornyet styrke.

Han giver ingen tidsramme på, hvornår han regner med at være tilbage.

Et cigaretskod i en portion ingefær. Et vådt slik med tungen på en flaske sojasovs. Et sprøjt håndsprit på en sushi-rulle. Befamling af mad med fingre, man har slikket på.

Det er blot eksempler på nogle af de mange episoder, der har raseret sushi-restauranter i Japan den seneste tid.

Den nye trend bliver af japanerne kaldt "sushi-terrorisme", skriver The Guardian og Washington Post, og går ud på, at unge filmer sig selv, mens de slikker, spytter, piller ved eller på anden vis kontaminerer andres mad på sushi-restauranter.

Videoerne af fænomenet deles flittigt på sociale medier – særligt TikTok – og har ifølge The Guardian skabt ramaskrig i Japan.

Trenden spreder sig

Fænomenet begyndte på restauranter med det såkaldte running sushi-koncept: En langsomt rullende buffet, hvor maden bliver kørt rundt på et transportbånd i små portioner, som gæsterne kan snuppe og spise, når maden passerer deres bord.

Efter videoerne har spredt sig, er kunderne hos restaurantkæden Kura Sushi ifølge the Guardian løbet skrigende bort.

- Vi har hørt fra mange kunder, at de ikke længere stoler på running sushi-restauranter, siger kommunikationschef i Kura Sushi, Hiroyuki Okamoto, ifølge avisen Mainichi Shimbun.

For at holde fast i kundernes tillid vil kæden nu installere kameraer med kunstig intelligens, der skal afskrække og forhindre de uhygiejniske episoder.

Men andre restauranter er gået langt mere drastisk til værks i kampen mod sushi-terroristerne.

Fjerner transportbånd

Sushiro, som er en børsnoteret running sushi-kæde, har måttet se sin aktieværdi falde betydeligt, fordi kunderne bliver væk. Det har fået kæden til at ændre sin måde at servere mad på.

Også den Tokyo-baserede kæde Choshimaru har taget konsekvenserne og slukket for transportbåndene i samtlige af sine 63 restauranter. I stedet skal personalet servere gæsternes bestillinger som i traditionelle restauranter.

Sushi-terrorismen har "sat gang i en national bølge af afsky i Japan, der er kendt for sine krævende og høje standarder for både hygiejne og høflighed", skriver The Washington Post.

Ifølge the Guardian efterforsker politiet flere af episoderne optaget på videoerne, der er delt på de sociale medier.

Selvom trenden har skabt ravage i Japan siden starten af 2023, tyder det endnu ikke på, at "sushi-terrorisme" er blevet et problem i Danmark.

Fødevarestyrelsen oplyser til TV 2, at man i Danmark endnu ikke har hørt om eksempler som i Japan.

Anklagemyndigheden vil have en tidligere ansat på plejehjemmet Tirsdalen i Randers dømt for drab og idømt en hårdere straf, når sagen skal for landsretten.

- Statsadvokaten i Viborg kontraanker Retten i Randers' dom af 22. februar 2023 mod tidligere ansat fra plejehjem med påstand om domfældelse for drab og skærpelse af straffen, skriver Statsadvokaten onsdag på Twitter.

Der er tale om en såkaldt kontraanke, da den 60-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen allerede havde anket til Vestre Landsret. Hun nægter sig skyldig og vil frifindes.

Dommen fra Retten i Randers lød på 16 års fængsel.

Ukendt, hvilken straf man vil gå efter

Statsadvokaten oplyser ikke, hvor hård en straf man vil gå efter i landsretten. Men da sagen blev behandlet i Retten i Randers, krævede specialanklager Jesper Rubow kvinden idømt fængsel på livstid.

Susanne Hein Kristensen blev af Retten i Randers dømt for drabsforsøg mod beboere på plejehjemmet Tirsdalen. Hun blev også fundet skyldig i både grov vold og grov vold med døden til følge, men altså ikke dømt for drab.

De pågældende beboere blev indlagt med akutte symptomer på forgiftning, og lægerne fandt ud af, at de havde fået præparater, de ikke skulle have.

Tre af beboerne overlevede, mens en fjerde – en 81-årig kvinde – afgik ved døden nogle dage senere.

Retten slog fast, at det var sosu-hjælperen, der under sine aftenvagter gav de ældre præparaterne.

Men retten mente, at det først var efter beboerens død, at det gik op for Susanne Hein Kristensen, hvor farlig medicinen var.

Skyldig i grov vold

Derfor blev hun fundet skyldig i grov vold og grov vold med døden til følge for de første indlæggelser, men altså ikke for drab.

De efterfølgende genindlæggelser af tre af beboerne blev af retten takseret som drabsforsøg.

Kvinden blev også fundet skyldig i at have stjålet medicin fra plejehjemmet og i at have misbrugt sin stilling.

Det er endnu uvist, hvornår ankesagen skal for Vestre Landsret.

Russerne får færre børn, mange tager flugten ud af landet, og flere russere dør også tidligere end normalt.

De demografiske udfordringer i Rusland hober sig op, og den forventede levealder for befolkningen er siden 2019 faldet med knap fire år.

Både pandemi, krig og udvandring har skabt voldsomme forandringer i landet, hvor der i dag er ti millioner flere kvinder end mænd, og mændenes forventede levealder i 2021 blot var 64,2 år ifølge FN's befolkningsprognose.

Og det er ”katastrofalt” og ”chokerende”, at faldet i den forventede levealder er så markant, lyder det fra lektor Ilya Kashnitsky, der har russisk baggrund, forsker i demografi og underviser på Syddansk Universitet.

Han forklarer, at de værste fald i forventet levealder normalt plejer at være på knap et halvt år, og det for eksempel sker under meget voldsomme influenzasæsoner.

- Under covid så vi det største fald i den vestlige verdens forventede levealder siden Anden Verdenskrig. I Rusland står det endnu værre til. Et fald i forventet levealder på fire år er simpelthen enormt, siger han.

Netop covid-19 har spillet en afgørende rolle i den russiske overdødelighed, mener Ilya Kashnitsky, som kalder håndteringen af pandemien fra Vladimir Putins regering forfærdelig.

- I 2020 var det i bund og grund covid, der trak den forventede levealder ned. I 2021 fik Vesten vaccineret meget af sin befolkning, og det udraderede nærmest covid som faktor i overdødeligheden. Men i Rusland er faldet i forventet levealder altså så markant også på grund af deres fejlslagne vaccinekampagne, siger han.

Krigens unge ofre

Coronavirussen ramte bredt i befolkningen i de lande, der anses som udviklede, og øgede ifølge Ilya Kashnitsky dødeligheden helt generelt i verden.

Den russiske dødsrate er dog enorm sammenlignet med eksempelvis Danmark, når man udelukkende kigger på antallet af dødsfald relativt til befolkningsstørrelsen, mener Ilya Kashnitsky.

I Danmark ligger den på 9,5 per 1000 indbyggere mod 16,3 per 1000 indbyggere i Rusland.

Samtidig er antallet af fødsler på sit laveste niveau siden Anden Verdenskrig, hvilket betyder, at befolkningen decideret er ved at skrumpe, forklarer han.

Den helt essentielle forskel i dødeligheden mellem Rusland og Danmark er også, at de danske dødsfald oftest er blandt ældre mennesker, mens de hos russerne er blandt meget yngre dele af befolkningen, siger han.

- Da Rusland startede den her uforklarlige krig mod Ukraine, så fik det den forventede levealder til at falde endnu mere. Putin sender landets fattigste unge mænd fra landdistrikterne i krig for at dø, fordi de er loyale og ikke vil gøre oprør mod regeringen, lyder det.

De mange problemer i Rusland har medført, at der i dag er knap en million færre mennesker i Rusland end for to år siden, hvor der boede 145,6 millioner mennesker i landet.

Mens 200.000 russere enten er blevet dræbt eller såret under krigen ifølge vestlige efterretningstjenester, er det dog ikke kun på slagmarken, at den russiske befolkning lider tab. For krigen har også skabt en flygtningestrøm af russiske mænd i kampdygtig alder, som ikke ønsker at kæmpe i Ukraine, skriver The Economist.

Det er særligt mennesker med højere uddannelse, der flygter, og det øger presset på de i forvejen udsatte russere, mener Ilya Kashnitsky.

- Der er en sindssygt stor klasseforskel i den socioøkonomiske dødelighed i Rusland, og det går ud over særligt etniske minoriteter og fattige russere, som begge er i risiko for at dø tidligere. Der er diskrimination mod socialt belastede russere, som ikke har andre muligheder end at drage i krig, siger han.

Forsvar over sundhed

En opremsning af situationen i Rusland lyder nærmest, som at fanden forsøges malet på væggen.

Befolkningen dør tidligere, mænd flygter fra landet, og så er antallet af fødsler historisk lavt.

Men indtil for ganske nylig gik det sådan set ret godt for Rusland, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel.

- Der er mange faktorer på spil i Rusland. De har forsøgt i en del år at hæve levestandarden og haft held med det, og så tager den nu et dyk igen. Det skyldes blandt andet pandemien. Det skyldes krigen, og at man generelt har bortprioriteret sundhedssektoren, siger han til TV 2.

Det øgede fokus på krig og forsvar har bragt landets sundhedssektor i dårlig forfatning, og det rammer alle samfundslag, fordi sundhedssektoren simpelthen nedprioriteres til fordel for militære investeringer, siger Flemming Splidsboel:

- Der er overdødelighed blandt de helt små, nyfødte børn på grund af et dårligt sundhedssystem. Så går mange russere gennem livet med dårlig kost, rygning og alkohol, ligesom der er en hel del arbejdsulykker og andre typer ulykker, som rammer særligt russiske mænd, men også kvinder.

Men hvad gør man så fra russisk side for at modarbejde den negative kurve? Ikke meget, lyder det fra Flemming Splidsboel, som siger, at det kræver mere hjælp til særligt de fattigste russere.

- Der er en stor del af russerne, som lever rigtig, rigtig hårdt, og de er jo først og fremmest ramt af det her. De skal løftes op på en helt anden måde, men der er ikke rigtig nogen politisk bevægelse for at hjælpe dem, siger han.

Ruslands forventede levealder er i dag på niveau med det ekstremt fattige og katastroferamte land Haiti, der betegnes som et udviklingsland. Og den betegnelse passer efterhånden fint på Rusland, mener Flemming Splidsboel.